Delfinen #158
Delfinen #158
Delfinen #158
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
”Nej, men det sker i det analysearbejde, der skal<br />
laves i efteråret”.<br />
Har I nogle konkrete eksempler på, at et studienævn<br />
har spændt ben for fleksibilitet eller sammenhæng i<br />
uddannelserne?<br />
”Jeg tør ikke påstå, at vi har en præcis case – vi<br />
har en formodning om, at nævnskonstruktionen<br />
pt. ikke er optimal. Og når vi alligevel vender andre<br />
sten, kan vi ligeså godt se på den også”, siger<br />
Flemming Larsen.<br />
Taxameterpenge kan være hæmsko<br />
Thea Frederiksen fra Studenterrådet tvivler<br />
på, at studienævnenes konservatisme er<br />
hovedårsag til den manglende tværfaglighed<br />
og studentermobilitet. Hun henviser derimod<br />
til, at taxameterpengene, der finansierer<br />
uddannelserne, udbetales forskelligt fra<br />
fagområde til fagområde. Det betyder, at nogle<br />
fag fattes penge, og økonomien kan derfor være<br />
en hæmsko, når studienævn fx skal tage stilling<br />
til, om en studerende kan få merit til at tage<br />
uddannelseselementer udenfor sit eget fag.<br />
Flemming Larsen fra Ledelsessekretariatet<br />
erkender, at studienævnene ikke er eneste<br />
hindring for at tænke på tværs af fag – det samme<br />
er for eksempel ”statens styring af uddannelser<br />
efter snævre faglige uddannelsesbekendtgørelser.<br />
Der er ingen, der siger, at løsningen ligger ét sted,<br />
men vi må starte et sted”, siger han.<br />
Et stækket studenterdemokrati?<br />
Ét er spørgsmålet om antallet af studienævn; et<br />
andet er, hvilken rolle de skal spille fremover. AU’s<br />
ledelse ønsker, at studienævnene fremover skal<br />
være mere strategiske organer. Som eksempler på<br />
strategiske opgaver nævner konsulentrapporten<br />
analyser af arbejdsmarkedet for enkelte<br />
uddannelser, udvikling af nye uddannelser og<br />
’rationalisering’ af eksisterende uddannelser. Mere<br />
fagnære spørgsmål skal til gengæld diskuteres i<br />
en række underudvalg knyttet til de enkelte fag<br />
– sådan som det i dag foregår på naturvidenskab.<br />
Ifølge Thea Frederiksen fra Studenterrådet er<br />
problemet med modellen, at de, der står for det<br />
fagnære arbejde, ikke er demokratisk valgt.<br />
”På naturvidenskab er de overordnet tilfredse<br />
med deres model, men de er ikke tilfredse med,<br />
at de underudvalg, der kvalitetssikrer de enkelte<br />
fag, ikke er lovfæstede, og at der ikke er nogen<br />
procedure for, hvordan der vælges folk til dem”,<br />
siger hun.<br />
Flemming Larsen mener ikke, at en reduktion af<br />
studienævnene vil svække studenterdemokratiet.<br />
”Hvis der kommer aktive faglige udvalg, vil<br />
større studienævn ikke begrænse de studerendes<br />
indflydelse. Vi er på et universitet, så indflydelse<br />
skabes oftest i dialog og via argumenter – det er<br />
mere afgørende end formel indflydelse”, siger han<br />
og understreger, at ledelsen ønsker engagerede<br />
studerende.<br />
Thea Frederiksen mener derimod, at<br />
underudvalg, der skal tage sig af fagnære<br />
spørgsmål i en ny struktur også må gøres<br />
lovfæstede med procedurer for valg mv. – ”og<br />
dermed risikerer man at lave et dobbeltsystem,<br />
der snarere komplicerer end forenkler”, siger hun.<br />
Hun kan støtte sig til, at universitetsloven fastslår,<br />
at det er studienævnenes opgave at kvalitetssikre<br />
uddannelserne fagligt – derfor kan AU’s ledelse<br />
HVAD LAVER STUDIENÆVNENE?<br />
Der er i dag 36 studienævn<br />
ved Aarhus Universitet. Ifølge<br />
studenterorganisationer<br />
hører nævnene til de sidste<br />
studenterdemokratiske islæt<br />
på danske universiteter efter<br />
universitetsreformen fra 2003,<br />
der indførte en topstyret<br />
ledelsesstruktur. Men hvad laver<br />
studienævnene egentlig?<br />
ORD | Niklas Steffensen Hessel<br />
Ifølge universitetsloven skal studienævnene ”sikre<br />
tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling<br />
af uddannelse og undervisning, herunder at<br />
kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og<br />
undervisning.”<br />
Loven fastslår også, at ”Hvert studienævn<br />
består af et lige stort antal repræsentanter for<br />
det videnskabelige personale og de studerende,<br />
som vælges af og blandt henholdsvis det<br />
videnskabelige personale og de studerende.”<br />
Loven siger intet om, hvor mange studienævn,<br />
der skal være - det hedder blot, at dekanen<br />
nedsætter ”det nødvendige” antal studienævn. Der<br />
er 36 studienævn på Aarhus Universitet.<br />
Studerende kan have stor indflydelse<br />
Ifølge Thea Frederiksen, formand for<br />
Studenterrådet, har de studerende stor indflydelse<br />
i de studienævn, hvor de vælger at engagere sig.<br />
”De studerende kan få indflydelse på<br />
studieordninger, hvilke fag der udbydes, hvilke<br />
bøger der skal læses, evalueringer af fagene,<br />
timetal, tilrettelæggelse af rusuger og meget<br />
andet”, siger hun.<br />
måske ikke uden videre uddelegere den opgave til<br />
underudvalg, hvis status er uklar.<br />
“Vi er på et universitet, så<br />
indflydelse skabes oftest i<br />
dialog og via argumenter<br />
– det er mere afgørende<br />
end formel indflydelse.<br />
Flemming Larsen, Ledelsessekretariatet<br />
Analysearbejde forude<br />
Hvad der konkret kommer til at ske med<br />
studienævnene vil først stå klart efter en analyse<br />
af den nuværende struktur, som begynder i<br />
efteråret. Studenterrådet har fået lovning på, at de<br />
studerende vil blive inddraget i dette arbejde. Men<br />
hvordan arbejdet konkret vil forløbe, vedtages<br />
først af rektoratet i slutningen af august, siger<br />
Flemming Larsen og fortsætter:<br />
”Sandsynligvis vil vi starte åbent med en<br />
høringsrunde, hvor vi spørger på studier, blandt<br />
studerende og studenterorganisationer, hvad de<br />
finder hensigtsmæssigt, og så vil der blive arbejdet<br />
videre med konkrete problemstillinger i nogle<br />
arbejdsgrupper”. Flemming Larsen tilføjer desuden,<br />
at det ikke er utænkeligt, at der også efter<br />
reformen vil være forskelle på antal og størrelse af<br />
studienævn imellem de enkelte hovedområder,<br />
som det også er tilfældet i dag. <br />
Derudover står studienævnene for at give<br />
studerende meritter, dispensationer, behandle<br />
klager mv.<br />
Udover studienævnene findes også fagråd og<br />
fagudvalg. Disse organer arbejder med nogle<br />
af de samme spørgsmål om studieordninger og<br />
studiemiljø, som også behandles af studienævn,<br />
men er knyttet til de enkelte fag - og så består de<br />
kun af studerende (og altså ikke også ansatte som i<br />
studienævnene).<br />
Udvalgene er ikke skrevet ind i universitetsloven<br />
og er derfor ikke formelt garanteret nogen<br />
indflydelse, ligesom de ikke har bemyndigelse til at<br />
give dispensationer mv.<br />
Endelig er der de såkaldte ’uddannelsesudvalg’,<br />
der findes på naturvidenskab, hvor der kun er et<br />
studienævn for hhv. hele fakultetets bachelor- og<br />
kandidatniveau. Disse udvalg tager sig af mere<br />
fagnære spørgsmål, men har ikke den samme<br />
demokratiske legitimitet som studienævnene, hvis<br />
repræsentanter vælges af de studerende. <br />
13 DELFINEN