Delfinen #158
Delfinen #158
Delfinen #158
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
HVORFOR FLYGTE<br />
KULTUR OG UD I N<br />
Vi smider om os med vendinger, som inddrager begrebet ”kultur” og ”natur”, men hvad mener Hr. Jensen<br />
egentlig, når han bedyrer sin begejstring for et bestemt kulturområde eller en naturoplevelse? Det kan den<br />
tyske filosof Theodor Adorno måske give et svar på.<br />
ORD | GITTE VAN LE<br />
Hvad sker der med os i dezen-øjeblikke, hvor<br />
vi dvæler ved storslåede panoramabilleder af<br />
naturen? Hvorfor findes der unge, som stræber<br />
efter et green card til USA for at få lov til udleve<br />
Henry Thoreaus Walden-manifester fra 1854?<br />
Hvorfor overhovedet følge den gamle amerikaners<br />
drøm om oplysning og selvrefleksion i naturen, når<br />
filminstruktør Sean Penns dramafilmatisering Into<br />
the Wild tydeligt viser moralen: at det moderne<br />
36 DELFINEN<br />
KULTUR | ARTIKEL<br />
menneske ikke længere er skabt til at kunne leve<br />
det primitive liv i naturen, og det uanset hvor stor<br />
en vilje, der driver projektet.<br />
Henry Thoreaus Waldenhar bibel-status, når det<br />
gælder civilisationskritik, nostalgi og overlevelse i<br />
naturen. Ralph WaldoEmerson var Henry Thoreaus<br />
følgesvend i de transcendentalistiske idéer, men de<br />
to bliver ofte adskilt som henholdsvis teoretikeren<br />
og praktikeren, for mens Emerson prædikede<br />
om at transcendere hverdagen gennem naturen,<br />
bosatte Thoreau sig alene i en lille hytte ved<br />
Walden-sø, ind i naturen og væk fra mennesker<br />
og by. Thoreaus ”transcendens” gennem naturen<br />
varede i to år, før han vendte tilbage til Concord<br />
i Massachusetts . Formålet var ikke at tilbringe<br />
resten af livet i den vilde natur, men at oparbejde<br />
evnen til at reflektere over civilisationen udefra.<br />
Det kritiske spørgsmål er: hvad flygter vi fra? En<br />
halvglemt herre fra det højtflyvende intellektuelle<br />
parnas Theodor Adorno har isit murstensværk<br />
(som aldrig blev færdiggjort) Æstetisk Teorigivet<br />
et spidsformuleret bud på, hvad der sker med<br />
os individer, når vi vandrer ud i naturen for at<br />
dvæle ved det skønne i naturen, og hvorfor vi<br />
overhovedet gør det.<br />
Længslen efter det førkulturelle<br />
Adornotager udgangspunkt i kulturlandskabet<br />
som et eksempel på voresambivalente forhold<br />
til naturen. Kulturlandskabet repræsenterer for<br />
eksempel historiske monumenter som Ægyptens<br />
pyramider, bevarede landsbyer omringet af<br />
bjergkæder og lignende. Kulturlandskabet er<br />
menneskeskabt, men integrationen af naturen<br />
viser sig typisk ved, at man placerer sig i et<br />
’naturskønt’ område. Det særegne (æstetiske)<br />
ved kulturlandskaberne er, at de symboliserer<br />
erindringen om historie, der efterlader en nostalgi<br />
efter fortiden. Nostalgi er tæt forbundet med en<br />
længsel, og ifølge Adorno - og her kommer den<br />
interessante pointe - længes vi efter fortidens<br />
før-kulturelle tilstand. Adorno formulerer sin kritik<br />
som følgende:<br />
”Så længe det utilitaristisk forkrøblede fremskridt<br />
udøver sin vold mod jordens overflade, lader<br />
sansningen sig, trods alle beviser på det modsatte,<br />
ikke helt overbevise om at det tilbageliggende,<br />
det som lå før udviklingen, ikke var bedre og mere<br />
humant.”<br />
Fra filmen Into the Wild med EmileHirsch i<br />
hovedrollen. Filmen bygger på Christopher<br />
McCandless’ virkelige flugt fra civilisationen.