Basunen som pdf

basunen.dk

Basunen som pdf

asunen • marts 2005

1


2 basunen • marts 2005


INDHOLD

Melodien der blev væk

Musikere støtter Asien

Første kuld fra MUMA

Siden Sidst

Kunstrådet i arbejdstøjet

CD udgivelser

Artlab kurser i Århus

DaDunk tog Istanbul med storm

Jamsession vol. 2

Mnemic

Musiker fra Randers

Århus Træblæser Værksted

LJUD

Feriehus i Spanien

Optagelsesprøver

Sun Ship årets jazzspillested

Helle Hansen

Mikael Højris

Ansøgningsfrister

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

16 18 15

04

05

06

08

10

11

13

15

16

18

21

22

24

26

27

28

30

32

34

www.basunen.dk

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen

(grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 16. maj 2005. Folder med annoncepriser kan bestilles.

FORSIDE Mnemic • FOTO Patric Ullaeus

basunen • marts 2005

3


Melodien der blev væk

Af Lars Kiehn

At Anders Fogh Rasmussen fortsætter sin

regeringstid, det er en kendsgerning. Danskerne

valgte i den grad side, og det må

vi alle sammen rette os efter. Desværre

er det ikke altid, at det er den til enhver

tid siddende regering, der er det danske

kulturliv og herunder musikliv mest venligt

stemt. Men sådan er det.

VK-regeringen har hele vejen igennem

påberåbt sig rollen som bannerfører for

individets ret til selv at bestemme over sit

liv, som de så poetisk udtrykker sig.

Hvis nu regeringen vil gøre så meget for

det enkelte individ, så burde de give individet

mulighed for at udvikle sin bevidsthed,

så individet i højere og højere grad

vil tage vare om sit eget liv og tage de

rigtige beslutninger for sig selv og sit liv.

Kvalificeret musikundervisning vil være et

fantastisk redskab for de unge mennesker

og børnene. Det er her hos børnene, det

hele starter.

Der er lavet mange undersøgelser, der viser

de positive kvaliteter ved musikundervisning.

Kjeld Fredens - den århusianske

hjerneforsker - har påpeget, at musikundervisning

fremmer evnen til tilegnelse af

D M F - M I D T J Y L L A N D

DMF-Århus

Lars Kiehn

Grønnegade 93, 2

8000 Århus C

Tlf: 86 18 45 99

Fax: 86 13 07 78

aarhus@dmf.dk

4 basunen • marts 2005

DMF-Randers

Carlo Boisen

Hospitalsgade 7, kld

8900 Randers

Tlf: 86 42 38 20

Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå

Bo Jacobsen

Emmelev Kærvej 3

8500 Grenå

Tlf: 86 38 75 15

Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning

Ole F. Sørensen

Ejstrupvej 1

Fasterholt

7330 Brande

Tlf: 97 14 18 78

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål !

Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på

kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

KONTORTIDER I AARHUS

Mandag : 10 - 18

Tirsdag - fredag : 10 - 14

viden. Den tyske professor Hans Günter

Bastian lavede i perioden 1992 til 1998

nogen folkeskoleforsøg i Tyskland, og

disse forsøg er udgivet i et digert 700 siders

værk under titlen: ”Musik (Erziehung)

und ihre Wirkung: Eine Langzeitstudie an

Berliner Grundschulen, Mainz 2000 - og i

en forkortet og mindre indforstået udgave

på 100 sider: Kinder optimal fördern mit

Musik, Mainz 2001.

Hans Günther Bastian erfarer via sine

forsøg, at musikalske aktiviteter fremmer

handlingskompetencen, koncentrationsevnen,

effektiviteten, indlæringsevnen,

hukommelsen, det sociale engagement,

medfølelsen, selvtilliden og selvforståelsen.

Med andre ord styrker musikundervisning

børns intelligensniveau. Deres

sociale adfærd forbedres, fordi de lærer

at lytte og samarbejde med andre, og

derved føler de større ansvarlighed over

for hverandre. Musikundervisningen giver

børnene øget selvtillid og større lyst til at

lære og yde det bedste.

Alt sammen dokumenterede kvaliteter og

evner, der vil være værdifulde for børnene

og for samfundet. Når nu man er bekendt

med disse forsøg, og når nu man vil det

bedste for individet, hvorfor iværksætter

regeringen så ikke en ”skole”, hvor

kvalificeret musikundervisning indgår som

en naturlig del af undervisningsforløbet?

Dansk Musiker Forbund har et stort antal

kvalificerede medlemmer, der kan forestå

undervisningen. Og vi har endnu flere, der

ved lidt omskoling vil kunne magte at undervise

børn i skolens musiktimer. Hvorfor

ikke opnormere i stedet for at nedskære

på området?

Det er også i skolen, at et individs interesse

for musik kan udvikles og etableres.

Det er her, man kan gøre børnene til

dygtige og opmærksomme lyttere. Det er i

skolen, man kan lære børnene musikkens

mangfoldighed og mange facetter og raffinementer.

Med andre ord kan man give

børnene noget bevidsthed om musikkens

væsen. En bevidsthed og en evne, der

smitter af på barnets øvrige liv og gøremål.

Det er min drøm, at vi kan få lavet en

bevægelse ”for bedre og mere musikundervisning

i folkeskolen”. Det kunne blive

den største og reneste, bevidsthedsudvidende

bevægelse og revolutionerende i sit

væsen. En bevægelse af unge, velfungerende

mennesker, der er samarbejdsorienterede

og som ved, hvad de vil. Til glæde

for samfundet og til glæde for vores fælles

fremtid.


DMF-medlemmer støtter Asien

Af Mads Mazanti

I tiden efter flodbølgekatastrofen

i Asien har der over en bred

kam været stor velvilje til at

støtte ofrene og de berørte

områder. I Århus er der ved

flere lejligheder blevet stablet

musikalske støttearrangementer

på benene, hvor ikke mindst DMF’s

medlemmer har været meget aktive

i den gode sags tjeneste.

Lørdag d. 22. januar afholdtes en

støttekoncert på Café Mozart, hvor

en lang række lokale sangskrivere og

hip-hoppere optrådte for fulde huse.

Michael Hamilton

Storcenter Nord dannede ramme

om et indsamlingsshow torsdag d. 13.

januar, hvor forskellige konstellationer

og solo-musikere bidrog med et langt

program i Red Barnet-regi.

Den 27. januar udsendtes støtte-cd’en

After The Flood med et bredt udsnit

af den århusianske undergrund som

medvirkende, og pladen blev fulgt op

med en koncert på Train d. 3. februar.

Train lagde ligeledes scene til, da

bandet TV 2 lørdag d. 15. januar

trådte ud af øvelokalet i forbindelse

med arbejdet med deres nye plade

og gav en koncert på det propfyldte

spillested.

Der er i alle tilfælde handlet meget

hurtigt, og mange har bidraget og lagt

stor energi både musikalsk, og hvad

angår al udenomsarbejdet. Fælles for

alle arrangementerne er, at alle har

medvirket gratis, og al overskud er

gået ubeskåret til Tsunamiens ofre.

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål

m.v., er du altid velkommen på kontoret.

Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk

Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78

Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C

www.dmf.dk/aarhus

Inspired & Dion

Musikformidlingen DMF

bookdmf@danskmusik.com

Tlf: 86 13 00 63

www.danskmusik.com

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:

Per Worm

René Schmidt

Lars Kiehn - lk@dmf.dk

Bjarne Gren - bjarne@grens.dk

Esben Laursen - el@dmf.dk

Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk

Mads Mazanti - maz@dmf.dk

Molo Poulsen - molo@dmf.dk

Axel Boel - musiker@axel-boel.dk

Thomas Valter - valter@dmf.dk

Erik Sletting - erik@sletting.dk

Svend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.com

Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com

Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk

Kenny Bang - kennybang@mail.tele.dk

basunen • marts 2005

5


Første kuld fra MUMA

Af Mads Mazanti

Den 16. december 2004 kunne overborgmester

Louise Gade ønske seks

studerende på MUMA (Music Management

uddannelsen) til lykke med den

beståede eksamen som det første hold

nogensinde. Som tidligere beskrevet

her i Basunen er den 2-årige uddannelse

blevet til i et samarbejde mellem

konservatoriet, Handelshøjskolen, Kaospiloterne

og musikbranchen. Formålet

er at skabe Music Managers – musikalske

bagmænd – med kompetencer

inden for ikke mindst det købmandsmæssige,

der vedrører hele erhvervet.

Vi har bedt tre af de nybagte Århusbaserede

Music Managers – Johannes

Hejl, Maia Jochimsen og Lars Knudsen

– om at fortælle lidt om deres forventninger

til uddannelsen, om forløbet og

om deres fremtidsplaner og –udsigter.

Johannes Hejl

Om årsagerne til at søge optagelse

på MUMA siger Johannes Hejl: Mine

forventninger var at få et overblik over

alle musikbranchens sider og deltage

i et miljø, hvor jeg sammen med andre

kunne udvikle idéer til positive udviklingsmuligheder

for branchen. Jeg

forestillede mig, at jeg med min meget

brede erfaring og mit åbne sind kunne

bidrage med noget vigtigt til branchen

og få større gennemslagskraft gennem

min opkvalificering. Fokuset på innovation

i uddannelsens præsentations-

6 basunen • marts 2005

materiale og samarbejdet med Kaospiloterne

som er kendt for at bryde

konventionerne – tiltalte mig meget.

MUMA-uddannelsen er deltids, hvilket

passede Johannes rigtig godt: Jeg

følte, at der var tid til at forberede mig

og se frem til den følgende undervisningsgang.

Sammenhængen i uddannelsen

måtte vi hver især skabe for os

selv: Kaospiloterne, Handelshøjskolen,

Musikkonservatoriet og mødet med

personligheder fra musikbranchen er

fire helt forskellige størrelser og dannede

til sammen en forunderlig forvirring

på godt og ondt – mest godt!

Vigtige stop undervejs har for mig

været tilegnelsen af økonomiværktøjer,

forståelse for kommunikation, min

egen vision for positiv business og en

generel afklaringsproces omkring mine

personlige mål som Music Manager.

Det blev undervejs klart, at jeg ville

bruge uddannelsen som springbræt

for start på egen virksomhed. Jeg tror,

at det var en styrke i mit videre uddannelsesforløb,

at jeg havde dette mål,

sådan at jeg kunne suge de ting til mig,

som, jeg følte, var væsentlige for mig

og mit projekt.

Sideløbende med studiet har Johannes

plejet sin karriere som aktiv musiker.

Han spiller bl.a. med Antophones og

Klondyke og fortælle at uddannelsen

godt kunne skabe et paradoks i den

forbindelse: Indtil jeg blev afklaret

omkring, hvor mit studie skulle føre

mig hen, kunne jeg føle, at jeg over for

musikerkolleger kunne komme til at

sidde i en underlig dobbeltrolle pga. mit

branchekendskab. Ellers har jeg oplevet

det som en styrke, at jeg har haft

mit helt konkrete og forløsende arbejde

som musiker som et grundlag at stå på

under uddannelsen.

Johannes Hejls afslutningsopgave på

MUMA tog udgangspunkt i en undersøgelse

af markedet for eksklusive vinyl

Lp’er, som det ser ud internationalt.

Dette mundede ud i en konkret forretningsplan

for virksomheden Fabulous

Gramophone, som har til formål at producere

vinyl Lp’er af ekstraordinær høj

kvalitet og i fantasifulde indpakninger.

Virksomheden er i dag virkelighed (læs

mere på www.fabulousgramophone.

com) og har første udgivelse klar i

starten af april: Fabulous Gramophone

tilbyder ”Vinyl Services” til pladeselskaber

og artister, der har ambitioner i

denne retnin, og udgiver derudover en

serie ”One Mic” plader, som er skabt

efter vores visioner for et spændende

musikprodukt anno 2005. Set i forhold

til min oprindelige motivation til at søge

ind på uddannelsen føler jeg, at jeg

med Fabulous Gramophone kan være

med til at åbne nogle døre fo,r hvad

der kan lade sig gøre i musikbranchen

og måske vise veje til international

eksponering for mere nicheorienterede

projekter.

Maia Jochimsen

Også Maia Jochimsen har generelt været

meget tilfreds med MUMA-uddannelsen,

som hun kalder en succesoplevelse

og ikke tøver med at anbefale til

andre: Uddannelsen har udfyldt nogle

huller rent vidensmæssigt, som det ville

have taget mange, mange år at erfare

via ”felt-arbejde”. Kaospilotdelen var

nærmest ”bevidsthedsudvidende” – på

den gode måde.

Tidsmæssigt har det været meget svin-


gende, hvad MUMA har krævet. Gennemsnitligt

er uddannelsen bygget op

med 1-2 dages ugentlig undervisning +

tilhørende forberedelse. På spørgsmålet

om det har været muligt med anden

beskæftigelse sideløbende, siger Maia:

Det har været nødvendigt, fordi vi selv

betalte uddannelsen og ikke kunne få

SU. At arbejde med musikbranchen

samtidigt har også gjort, at man kunne

afprøve nogle af de ting, vi lærte i

praksis.Og MUMA har skabt masser af

kontakter/forbindelser, især os studerende

imellem, men helt sikkert også

med underviserne samt de folk, vi hver

især mødte på Midem, Popkomm og

Spot.

Maia Jochimsen glæder sig til arbejdet

i marken, afprøvningen af de

nye kvalifikationer og responsen fra

branchen. Ligesom Johannes kan hun

remse en række helt konkrete kompetencer

op, som MUMA har givet hende:

Opkvalificering i markedsføring, jura og

økonomi, men også coaching, kommunikation

på ledelsesplan og iværksætteri.

Dertil kommer en bredere viden

inden for musikbranchen både internationalt

og nationalt. Kompetencer der

benyttes flittigt i ”det virkelige liv” på

alle mulige planer og inden for mange

områder i kulturlivet. Mht. arbejde bliver

Music Management (MUMA) er fællesnavnet

på to nye musikbranche-uddannelser

der blev lanceret henholdsvis i

København sommeren 2002 og i Århus

vinteren 2003.

I København er der tale om en SUberettiget

3-årig bacheloruddannelse

beliggende på Rytmekons på Holmen.

Denne artikel har imidlertid valgt at

fokusere på MUMA i Århus, som er

en ny videreuddannelse designet i et

samarbejde mellem musikbranchen,

Handelshøjskolen, Kaospiloterne og

Det Jyske Musikkonservatorium. Den

to-årige uddannelse på diplomniveau,

henvender sig til folk i alle tænkelige

musik-genrer, som på en eller anden

måde har samlet erfaringer og arbejdet

i musikbranchen i mindst to år.

der søgt for fulde gardiner: I første

omgang inden for den etablerede del

af musikbranchen. Jeg vil gerne være

selvstændig, men først på et senere

tidspunkt. Har også gang i et par projekter

på sidelinjen.

Lars Knudsen

I Basunen, nr. 2, 2004 bragte vi en længere

artikel om selve MUMA-uddannelsen,

og Lars Knudsen fortalte i den

forbindelse om sine erfaringer halvvejs

i forløbet. Som færdiguddannet har han

følgende synspunkter: MUMA uddannelsen

levede for mig helt op til dét,

den på forhånd havde lovet: at give

et bredt og solidt teoretisk underlag i

forretningsdisciplinerne økonomi, jura,

marketing samt projektværktøjerne

kreativ business design, dialogisk kommunikation,

dynamisk projektledelse.

Til mine smagsløg endda så udmærket,

da fagene og teorien generelt er på et

så højt niveau, at jeg ville ønske at uddannelsen

var et 2 årigt heltidsstudie.

Fagene er så særdeles nyttige, relevante

og teoretisk tunge, at indholdet

med fordel – i en musik- og kulturbranche

sammenhæng – vil kunne bredes

meget mere ud og f.eks. anvendes

mere direkte ind i /i sammenspil med

virksomheder/organisationer i branchen

f.eks i praktik/projekt perioder og

samarbejde.

Om de kontakter MUMA mere eller

mindre direkte har kunnet skabe siger

Lars: Jeg er sikker på at jeg fremtidigt

vil bruge de kontakter og forbindelser

MUMA-forløbet har tilført og udvidet

mit netværk med. Både de i branchen

etablerede folk der har været inde over,

og i kontakt med uddannelsen og os

studerende, såvel som kontakten de

medstuderende imellem.

Da studiet jo er en bred indføring i

musikbranchens mange områder og

funktioner, har det været op til den

enkelte studerende at pejle sig ind på

det område man finder størst interesse

i og efterfølgende så vil fokusere på.

Som nyuddannet i music management

har jeg flere gange mødt reaktionen

”nå, hvem er du så manager for?”. Men

uddannelsen er jo meget mere end

blot artistmanagement. For mit eget

vedkomne har jeg skrevet afsluttende

speciale i Projekt analyse & Dynamisk

projektledelse. Jeg interesserer mig

meget for projektteori, og mener på

baggrund af kombinationen af tidligere

erfaringer samt MUMA at kunne tilbyde

virksomheder og organisationer i musikbranchen

en række kompetencer,

ekspertise og relevant viden herom.

Men virkeligheden er jo den, at den

danske musikbranche jobmæssigt er

en relativ lille andedam sammenlignet

med andre erhverv.

Men som nyuddannet i Music Management

kan vi jo næsten gå på vandet...

Fødekæden i musikbranchen bliver nok

ikke automatisk større fordi vi bliver

uddannede og står klar og kompetente

til at kaste os i kamptrøjen. Men

jeg regner helt bestemt med at finde

et spændende job i branchen hvor

den opkvalificering jeg har pådraget

mig igennem studiet kan omsættes

til meningsfuld virkelighed og et godt

arbejdsliv. Personligt ser jeg det også

som en evt. mulighed og potentiel

spændende udfordring at eksportere

mine kompetencer i management og

musik- og kultur know-how til andre

brancher og fagområder.

basunen • marts 2005

7


SIDEN SIDST

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Unge Spiller Klassisk

Over to dage i december

afholdtes den årlige talentkonkurrence

Unge Spiller Klassisk

med 40 deltagere. De 6

finalister, som blev udpeget af

dommerpanelet, var mellem 11

og 19 år. Desuden valgte dommerne

at give en særlig pris

til et værk skrevet efter 1945,

som tilfaldt sangerinden Cecilie

Høyer Mogensen, for sin sang

Johnny af Benjamin Britten. De

7 unge præmiemodtagere delte

sponsorprisen på i alt 25.000

kr. Dansk Musikerforbunds

talentpris blev givet til den kun

11 årige

violinist Kern

Westerberg,

som i løbet

af det kommende

år

formentlig

vil spille en

koncert med

Århus Symfoniorkester.

Unge Spiller

Klassisk har

nu været

afholdt i 7

år og det er en fornøjelse at

mærke hvordan niveauet og

deltagerantallet vokser fra år til

år. Det lover godt for talentudviklingen

i det østjyske, udtaler

konkurrencens bagmand,

Lars-Ole Vestergaard, Århus

Musikskole.

Kældersangerne

Nu åbner den tredje sangskriverscene

i Aarhus. Indtil videre

har Writers Club og Aarhus

Sangskriverværksted huseret

8 basunen • marts 2005

på henholdsvis Fatter Eskil

og på Gyngen, men endnu

en scene for de århusianske

sangskrivere ser nu dagens

lys. Kældersangerne er navnet

på det nye tiltag. Hver tredje

lørdag i hver måned, vil den

hyggelige kælder under Cafe

Felis på Pustevig lægge scene

til en koncert med tre til seks

sangskrivere. Ambitionen er at

der hver gang skal være både

udenbys og indenbys sangskrivere,

og til den første aften den

19. februar var det Amalie Riis,

Rene Schmidt og Bewildermen,

der betvang sig scenen. Til de

kommende arrangementer kan

ses og høres Michael Hamilton,

Ole Holmgaard, Mathias

Grip (Kbh), Per Vorm (Ålborg),

Michael Tonny (Helsingør),

Annika Aakjær og Maria R.

Hansen. Entreen bliver en flad

20 kroneseddel, så det burde

ikke afskrække interesserede.

www.sang-skriver.dk – www.

aarhusjazz.dk/felis

Piratafgift

En tysk domstol har pålagt

computerproducenten Fujitsu-

Siemens at betale en afgift for

hver solgt computer. Pengene

skal kompensere kunstnerne

for krænkelse af ophavsrettighederne,

som computere kan

medvirke til. 90 kroner eller 12

euro pr. maskine er beløbet,

der skal kompensere kunstnerne

for de tab, som kopiering

og pirateri medfører. Sagen er

anlagt af kunstnerorganisationen

VG Wort, der har meddelt,

at man efter dommen har

planer om lignende sagsanlæg

mod andre tyske computerproducenter.

Tyskland er det

første EU-land, der indfører en

piratafgift på computere.

Jazzfestival frikendt

Den århusianske koncertarrangør

Søren Vind, der har

slæbt Aarhus International

Jazzfestival i retten, har fået

endnu et nederlag. Retten i

Århus har afsagt sin dom over

den sag, som Søren Vind har

SIDEN SIDST

udbredt sig vidt og bredt om.

Tvisten mellem parterne gik

på, at Søren Vind mente, at

jazzfestivalens ekstraordinære

generalforsamling i 2002 ikke

var indkaldt lovformeligt, og

derfor ville Søren Vind have

den erklæret for ugyldig.

Søren Vind havde som passivt

medlem af festivalforeningen

modtaget indkaldelsen til den

ekstraordinære generalforsamling

12 dage og ikke 14 dage

før afviklingen. Som formanden

fra festivalens bestyrelse Jens

Klüver siger: ”Vi har for længst

erkendt, at der skete en fejl, da

Søren Vind ikke rettidigt blev

indkaldt. Men da Søren Vind

skrev tilbage og oplyste, at han

alligevel agtede at møde op til

generalforsamlingen med en

advokat, skønnede vi, at han

trods alt havde mulighed for at

deltage og derfor gennemførte

vi generalforsamlingen”. Det

var argumenter som dommeren

forstod, så nu står Søren Vind

og skal betale sagens omkostninger.

I forvejen skylder Søren

Vind DMFs medlemmer et sted

omkring de 100.000 kroner fra

sit eventyr med Jazz 2000 og

Jazzhouse Birdland.

Ny rockklub i røde sofaer

Den 2. februar åbnede en ny

slags rockklub i biografen Øst

For Paradis med en halvakustisk

koncert med Powersolo.

Klubben hedder Rotes Sofa, og

idéen med initiativet er at sætte

fokus på musikoplevelsen med

et arrangement hver den første

onsdag i måneden. ”Klub Rotes

Sofa er et forsøg på at præsentere

rock- og popmusik af

høj kvalitet på en ny måde. Vi

har valgt Øst For Paradis fordi

stedets særlige atmosfære

og indretning lægger op til at

musikken og lytteoplevelsen

er i centrum”, fortæller Anders

Jørgensen, som er en af initiativtagerne.

Det understreges

at klubben ikke skal betragtes

som konkurrent, men supplement

til store musiksale og

traditionelle stå-op-koncerter.

Uffe Steens Jazzguitar

Uffe Steens gamle 4 binds

serie er i handelen igen. Uffe

Steens lilla guitarserie med tilhørende

kassetter fra 80’erne,

har været så stor en succes,

at serien er udsendt samlet i et

80 siders bind med tilhørende

CD. Alt materialet er finpudset

så materialet fremstår ajourført

og ’up to date’. Du får ved køb

at dette efterspurgte materiale

noder, tabulatur, akkorder og

CD-lyd. Man kan se og høre

eksempler fra bogen på www.

guf.biz, hvor man i øvrigt også

kan bestille bogen, foruden

andre interessante udgivelser.

Eksempelvis kan hele Søren

Bødker Madsen serie ”Spil Guitar

1, 2 & 3” købes, og den er

lavet efter samme koncept – en

bogudgivelse med tilhørende

CD.

Bent J skal på museum

Jazz-spillestedet Bent J. lukker

den 8. september 2006 – dagen

hvor Bent Jørgen Jensen

selv fylder 75 år. En epoke i

den århusianske – og danske

– jazzhistorie vil dermed være

slut. Lukningen betyder dog

ikke at spillestedet, der har

eksisteret i sin nuværende

form siden 1973, forsvinder fra

landkortet. Bent J. genopstår

formentlig som en del af en ny

1900-tals by, som Den Gamle

By i øjeblikket arbejder på at

realisere. Så selv efter nøglen

drejes om i Nørregade d. 8.

september 2006 vil det muligvis

stadig være muligt at opleve

sprød livemusik i det atmosfæ-


Bent J lukker d. 8. sept. 2006 og genopstår i Den Gamle By

refyldte lokale – blot med ny

adresse.

Festuge skipper hip-hop

festival

Hiphop-festivalen Aarhus Took

It, der har været et fast indslag i

Århus Festuge i fem år, er kørt

ud på et sidespor. Festugen

har i år afslået at støtte festivalen

økonomisk, og det har

tvunget arrangøren til at flytte

festivalen ind i et andet regi.

Initiativtager Henning Winther

forsøger at skaffe støtte fra

Århus Kommunes Kultur- og

Fritidsforvaltning, som er meget

imødekommende, men støtte

derfra kan ikke ydes i forbindelse

med festugen. Took It er

derfor som udgangspunkt flyttet

til den 30. september + 1. oktober,

og Winther har sikret sig at

festivalen kan afvikles på Train,

der i størrelse matcher festivalens

omfangsrige program.

Cuba kalder

De studerende på Det Rytmiske

Musikkonservatorium

i Århus kan snart få en enestående

mulighed for at skifte

Århus ud med nogle mere

eksotiske i Cubas hovedstad

Havana. Skolen er i øjeblikket

ved at indgå en udvekslingsaftale

med den internationalt

anerkendte statsskole ISA, så

danske elever fra konservatoriets

musik- og bevægelseslinie

kan blive undervist på skolen.

Omvendt skal cubanske elever

og lærere efter planen tage

turen den anden vej. Målet er

at man allerede kan begynde

at sende elever til Cuba fra

august i perioder fra to uger til

et halvt år, men inden da skal

et større økonomisk puslespil

falde på plads.

Nephew-gutarist skal sælge

dansk rock

Kristian Riis – som af de fleste

sikkert er bedst kendt som

guitarist i Nephew – er blevet

ansat som projektchef for MXD,

Music Export Denmark. MXD

skal øge udlandets kendskab

til dansk musik og har bl.a.

deltagelse DR, IFPI, ROSA og

Roskilde Festival. Initiativet

støttes med 3,5 mio. kr. over

tre år af Kulturministeriet.

Hattrick til Hansen

Fire gange har sangskriveren

Helle Hansen placeret sig i finalerunden

af verdens førende

sangskriverkonkurrence USA

Songwriting Competition, og

for 3. gang i træk formået at

vinde en Honorable Mention

Award. Vinderne blev offentliggjort

i slutningen af november,

og blev fundet blandt 32.500

bidrag fra 84 lande. Det er

ikke tidligere lykkedes andre

danskere at vinde i denne

konkurrence. Den prisbelønnede

komposition Hooked On

You stammer fra jazz/latin-udgivelsen

You Can’t Save This

In The Mix.

Aftale med operachefen

Den Jyske Opera meddelte i januar,

at der er indgået en aftale

med den tidligere operachef

Troels Kold, hvilket betyder

at Kold nu ikke længere blev

bortvist, men aftrådte den 3.

november 2004. Der blev indgået

en økonomisk fratrædelsesordning

af ukendt størrelse,

som foreløbig afslutning på

lang tids polemik.

Hæder til Sun Ship

Den århusianske forening for

moderne jazz, Sun Ship, blev i

januar kåret som Årets Danske

Jazzspillested 2005. Det skete

på Musikcaféen, hvor foreningen

vandt Jazz Live Prisen,

og med hæderen fulgte en

check på kr. 75.000,-, der skal

bruges på koncerter i 2006.

Prisen gives til et spillested der

har formået at gøre en ekstra

indsats for jazzmusikken, og

taget ekstraordinært initiativ til

at fremme jazzmiljøet og ikke

mindst vækstlaget i dansk jazz.

Copenhagen Jazz Festival og

Dansk Jazz står bag kåringen.

Se artiklen på side 28.

Seks Gaffapriser til Nephew

2004 var et godt år for århusianske

Nephew, der de sidste

måneder har høstet masser af

hæder og priser for sidste års

hit-album USADSB. Læserne

af Gaffa har således udnævnt

Nephew til årets gruppe, nye

navn, live navn og indehavere

af årets hit (Superliga), mens

Simon Kvam fik prisen som årets

sanger.

Skanderborg Festivalen reddet

fra boligbyggeri

Danmarks Smukkeste Festival

har på det seneste følt sin

fremtid truet, efter at Skanderborg

Kommune havde planlagt

Det Jyske Ensemble

SIDEN SIDST

byggeri af 60 boliger nær Dyrehaven,

hvor festivalen finder

sted. Boliger, hvis beboere

meget vel kunne tænkes at ville

indgive støjklager mod festivalen,

når den stod på. Tilskyndet

af bl.a. festivalen har 5000

borgere skrevet under mod

boligplanerne, og det har nu

fået byrådet til at trække lokalplanen

med boligbyggerierne

tilbage. Festivalformand Kirsten

Hansen siger, at borgerne ikke

har kunnet forstå, at boligerne

skulle bygges uden for bygrænsen,

og at hun nu er lykkelig

over, at festivalen kan fortsætte

uden frygt for støjklager. Årets

festival finder sted i dagene

11.-14. august, og det endelige

program forventes klart i

slutningen af maj.

Basic Classic Festival

I dagene 27/5-31/5 2005

præsenterer de fem danske basisensembler

sig i København.

Der bliver koncerter i Statens

Museum for Kunst, Charlottenborg,

Tivoli og Radiohuset.

Basic Classics samler for første

gang Storstrøms Kammerensemble,

Esbjerg Ensemble,

Ensemble MidtVest, Randers

Kammerorkester og Det Jyske

Ensemble. De fem ensembler

er gået sammen om at slå et

slag for den klassiske kammermusik.

Ensemblerne spiller i løbet af

weekenden en række koncerter

i København, og starter altså

herlighederne i byens bedste

kammermusiksal: Diamantens

Koncertsal, hvor Brian Mikkelsen

åbner festivalen.

basunen • marts 2005

9


Kunstrådet i arbejdstøjet

Af Thorkild Dalsgaard

Det nye kunstråd i Århus blev udpeget

pr. 1. oktober 2004, men startede

først sin virksomhed midt i oktober,

da der i byrådet var utilfredshed

med proceduren i forbindelse med

denne udpegning.

Kunstrådets primære opgaver er at

foretage kunstfaglige vurderinger

af ansøgninger til Kulturudviklingspuljen

og udarbejde indstillinger om

puljens midler. Rådet skal medvirke

ved evalueringer af de større kulturinstitutioner

og fungere som rådgivere

for politikere og forvaltning i

kulturfaglige spørgsmål.

Vi har spurgt Ansa Lønstrup, der er

medlem af rådet som musikfagkyndig,

om hendes tanker, erfaringer og oplevelser

med rådsarbejdet siden starten

i oktober:

Jeg ser ikke mig selv kun som fagkyndig

i forhold til det klassiske musik

område, selv om det nok var tanken da

jeg blev udpeget, at jeg skulle ”dække”

Erik Bachs fagområde med særlig

indsigt i den klassiske musik. Via min

uddannelse og baggrund samt mine

erfaringer som medlem af Statens Musikråd

har jeg en bred – du kan kalde

den tværgående – indsigt i musiklivet.

Og i øvrigt vil jeg sætte spørgsmålstegn

ved, om man altid kan eller bør

lave et markant skel mellem såkaldt

rytmisk klassisk musik. Jeg er desuden

vant til at se musikken i sammenhæng

med andre kunstarter: teater, billedkunst,

film, som ”lydkultur” og har

via mit arbejde på instituttet her tillige

beskæftiget mig med kulturpolitik.

Jeg har ikke noget konkret bagland,

repræsenterer ikke en bestemt del af

kulturlivet, så det gør mig fri af særinteresser

og generelt meget habil og uvildig

i forhold til bedømmelse af kvalitet.

Arbejdet i Kunstrådet har haft et interessant

forløb. Efter en introduktion

til arbejdet ved et møde med Torben

10 basunen • marts 2005

Ansa Lønstrup

Brandi, forvaltningen og det afgående

kunstråd har der været to puljeansøgningsrunder,

hvor vi har behandlet og

vurderet de indsendte ansøgninger. Vi

er langsomt begyndt at lære hinandens

synspunkter at kende gennem ansøgningsbehnadlingen,

og er undervejs

med at få udviklet fælles bedømmelseskriterier.

Vi udarbejder indstillinger

til byrådets kulturudvalg, som er den

bevilgende myndighed. Der har været

mange ansøgninger, meget læsestof,

men i grunden relativt få ansøgninger

til musikområdet!

I fremtiden skal der afholdes møder om

forskellige temaer som skal afklares,

herunder hvilke evalueringsmodeller vi

skal anvende når vi skal evaluere kulturinstitutionerne.

Aktuelt her i foråret

skal vi bl.a. fremsætte en udtalelse om

Musikhuset.

Kunstrådet i Århus er et armslængdeudvalg,

og det er klart en fordel for

kulturlivet, se bare på sagen i Kolding

om udstillingen om indvandrere og

flygtningen, hvor politikerne i kulturudvalget

går ind og blander sig direkte i

det indholdsmæssige! Armslængde-

princippet er stadig gældende

på landsplan, selv om

Brian Mikkelsen jo er blevet

kritiseret for at ville forkorte

armslængden, bl.a. gennem

sin personlige råderet over

den såkaldte provinspulje.

I øjeblikket kan vi desuden

mærke, at lokale kulturinstitutioner

økonomisk er kommet

under pres på grund af

nedskæringer i de nationale

kulturbevillinger. Man kan

frygte, at der kommer et

yderligere pres som følge af

den nye strukturreform!

Vækstlaget er utrolig vigtigt

i en ”by nr. 2” som Århus, vi

skal være opmærksomme

på at fastholde og udvikle de

lokale talenter. Ganske vist

er vækstlagspuljen nedlagt,

men man kan i stedet søge kulturudviklingspuljen,

som omfatter den

oprindelige vækstlagspulje. Vækstlag

og talentpleje er en afgørende forudsætning

for et levende kunst- og

kulturliv med højt kunstnerisk niveau i

en uddannelsesby med mange unge

som Århus, slutter Ansa Lønstrup.

Ansa Lønstrup: Cand. Mag i

musikvidenskab, lektor ved Institut

for Æstetiske fag – Tværæstetiske

studier, Århus Universitet.

Medlem af Statens humanistiske

forskningsråd 1998-2004 og af

Statens Musikråd 1999-2003. Har

skrevet om musik og film, musik og

levende billeder, musikkens æstetik

og kultur. Underviser i musikkens

æstetik og kultur samt kulturens

institutioner og kulturpolitik. Aktiv

som sanger og musiker. Forfatter

til bogen ”Stemmen og Øret” som

udkom 2004.


CD UDGIVELSER

NYT • OMTALE • UDGIVELSER

Moving Cloud: Sweet Nyaa (13 tracks)

Det irske folkemusikorkester Moving Cloud,

som i en lang årrække har præget genren

ikke mindst på

live-scenen, har

netop udgivet sin

anden cd med

navnet Sweet Nyaa.

Albummet indeholder

traditionelle sange

i spændende

arrangementer samt

nye ’traditions-sange’

skrevet af de irske

sangskrivere John Neville og Don Stiffe.

Instrumental-musikken er især inspireret af

traditionen fra Co. Sligo i det nordvestlige

Irland. Moving Cloud bidrager også selv med

tre nyskrevne melodier, samt en perkussiv

komposition for bodhrán og stepdans.

Indspilningen og dele af produktionen er

foregået så langt væk som i Japan, i Irland og

i Åbyhøj.

Musikere: John Mark Pilkington, Svend

Sønderlund Kjeldsen, Klavs Waidtløw Vester,

Louise Ring Vangsgaard

Info: www.rootsmusicagency.com

Sørøver Søren og andre alfabetsange (29

tracks)

Sørøver Søren og andre alfabetsange er titlen

på en Cd-udgivelse, der henvender sig til

børn, der skal lære

alfabetet at kende.

Cd’en indeholder 29

sange - en for hvert

bogstav i alfabetet

- og er en både

skæg og lærerig

leg med sproget.

En alfabetrejse fra

Afrika til Aarhus.

Sangene er skrevet og produceret af John

Pilkington, og er en spændende rundrejse i en

række musikalske stilarter krydret med sjove

lydeffekter. Teksterne på Cd’en er skrevet af

børnebogsforfatteren Lotte Salling. På Cd’en

synges de 29 sange af de to tiårige piger

Emma Pilkington og Sofie Agerbæk. Cd’en er

udstyret med en 32 sider flot og rigt illustreret

booklet med tekster og andre relevante

informationer.

Musikere: Louise Vangsgaard, Henrik Møller,

Klavs Vester, Svend Kjeldsen, Nick Pedersen,

Dennis Thybo, Lotte Salling, John Pilkington.

Mere info: www.gofolk.dk

Uffe Steen: Dust In My Coffee (9 tracks)

Det seneste udspil fra guitarist Uffe Steen

har fået titlen Dust In My Coffee, og er

udgivet på selskabet Stunt. I den udsendte

pressemeddelelse står der: ”En elektrisk guitar

står klar. Kablet er forbundet til forstærkeren,

strømmen er tændt. En kontrabas ligger på

gulvet. Trommesættet

står afventende med

gryder og bækkener.

Tre mænd kommer

ind. De tager deres

instrumenter. Tre

erfarne musikere

med en fortærende

musikalsk appetit og

føling med jazz, blues

og rock. Guitaristen

Uffe Steen er en sand mester, og hvad mere

er: Han forstår at give sine medspillere

plads. Det hele er tilstede på Dust In My

Coffee, hvor supertrioen Steen, Nussbaum

& Ginmann, har begået endnu en sejt

gyngende guitarplade, der brænder af liv og

overskud”. Efter anmeldelserne at dømme, så

er pressemeddelelsens fornemme ord vældig

dækkende for Cd’en og trioens kvaliteter.

Musikere: Uffe Steen, Lennart Ginmann, Adam

Nussbaum.

Mere info: www.uffe-steen.dk

Per Hoier: I Start Counting/The Blueprint (2

tracks – 7“ single)

Det nystartede pladeselskab LJUD, har sendt

deres første ting på gaden. Og i dette tilfælde

er det Per Hoier med

I Start Counting/The

Blueprint. Per Hoier

bevæger sig i den

senromantiske del

af den elektroniske

scene. I en meget

flot anmeldelse i

tidsskriftet Geiger,

får Per Hoiers udspil

følgende skudsmål:

”Begge LJUDs foreløbige satsninger må

betegnes som vellykkede. I Hoiers tilfælde er

der endda tale om en helt igennem essentiel

single, som enhver popkomponist med respekt

for sig selv burde studere til bunds. Den kunne

i hvert fald være med til at sætte nye, hidtil

uhørte standarder”. Flottere anmeldelse kan

man vel dårligt finde. Spændende udspil og

interessant bliver det at følge aktiviteter fra

både hr. Hoier og LJUD.

Musikere: Per Hoier

Mere info: www.ljud.dk

Fønix Music: Music for Wellbeing III

Music for Wellbeing III har på bare 5 uger ved

juletid formået at sælge et oplag på 70.000.

Det er mere end Kim Larsen og Drengene

fra Angore. Det er gruppen Eventyr, som

medvirker på denne afspændings-cd, som kan

glæde sig over dette imponerende salgstal.

”Vi udgav i 1996 Land of Dreams og i 2002

Beautiful Moments, som også har solgt pænt.

Det her skaber forhåbentligt endnu større

nysgerrighed om vores musik og interesse for

vores nye cd”, udtaler gruppen.

Musikere: Karsten Berger, Mikael Bønding,

Henrik Christiansen.

Mere info: www.afspaendingsmusik.dk

www.fonixmusik.com

Turbulens: Against a cult of youth (9

tracks)

Danmark er blevet et dansksproget

rockorkester med noget på hjerte rigere:

Århus-bandet

Turbulens udgiver

i midten af marts

debuten Against

a cult of youth på

Cope Records.

Yderst velspillet,

godt produceret

og med tekster der

sagtens kan stå som

selvstændige lyriske

indspark. Kasper Winding giver følgende ord

med på vejen: Jeg er jo ikke just kendt for

at tale pænt om guitarbands, men i tilfældet

Turbulens må jeg bøje mig, da jeg ikke syntes

de hænger sig i den ellers så populære

nostalgi-bølge. Det er både originalt i vokalen

såvel som baggrunds støjen. Giv dem en stor

chance - en fremtid.

Musikere: Morten Okbo, Janus Bechmann,

Henrik Poulsen, Søren Poulsen, Per Kolling,

Georg Olesen

Mere info: www.turbulens.com

Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken/Odds &

Ends (9 tracks)

Kwella/Venndt Duo udgav i slutningen af

2004 deres anden cd Rodebutikken efter

en længere pause. Mens deres første

udgivelse Kindred Spirits fra 2001 var en

intermistisk og mere traditionel produktion,

er Rodebutikken ”et stort virvar af tilpasning,

klipning og manipulering, eksperimentering

med lyd og rum og instrumentering og jam

med computeren”. En stor inspirationskilde har

i den forbindelse været koncertsamarbejdet

med den elektroniske troldmand Sofus

Forsberg. Alle titler er skrevet af Kwella og

Venndt, og Rodebutikken er et underfundigt

sammensurium af smukt mærkelige og

mærkeligt smukke kompositioner.

Musikere: Jens Christian Kwella, Jacob

Venndt, Sofus F, Sune Thorbjørnsen, Sune

Rahbek, Hans Hansen, Henrik Lynbech

CD-UDGIVELSER

basunen • marts 2005

11


12 basunen • marts 2005

Generalforsamling i Århus Afdeling

Mandag den 21. marts kl. 19:00 i Murernes

Festsal, Grønnegade 93, 1. sal, 8000 Aarhus C

Dørene åbnes for musikalsk underholdning fra kl. 18:30.

Dagsorden ifølge lovene

1. Valg af dirigent.

2. Beretning om afdelingens virksomhed det forløbne år.

3. Fremlæggelse af regnskaber (og beslutning om

decharge).

4. Fremlæggelse af budget – herunder fastsættelse af

kontingent.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af kasserer – på valg er Thorkild Dalsgaard.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Bjarne Gren,

Mads Bærentzen og Svend Kjeldsen.

8. Valg af bestyrelsessuppleant. På valg er Kenny Bang.

9. Valg af kritisk revisor. På valg er Jens Klüver.

10. Valg af kritisk revisorsuppleant. På valg er Bjarne

Mikkelsen.

11. Eventuelt.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal

være afdelingen i hænde senest den 14. marts 2005. Efter

endt generalforsamling vil afdelingen være vært og servere

en lækker buffet, foruden musikken vil fortsætte med at

underholde gæster og medlemmer.


Information om Artlab kurser i Århus

KORT BESKRIVELSE AF DE TVÆRFAGLIGE KURSUSTILBUD

En uddybende kursusfolder kan rekvireres på Artlab på tlf. 70 22 15 25 eller downloades fra Artlabs hjemmeside

på www.artlab.dk fra 1. marts. Kontakt projektleder Maiken Ingvordsen på tlf. 70 22 15 25 eller e-mail mi@dmf.dk

eller presseansvarlig Mette Mechlenborg på tlf. 70 22 15 25 eler e-mail mem@dmf.dk

Alle kurser koster kr. 650,00 på nær hjemmesidekurset, som koster kr. 850,00. Ansøgningsfrist 1. april.2005.

PR OG MARKEDSFØRING FOR KUNSTNERE

Masterclass med Christian Have

På masterclassen underviser Christian Have

i kunsten at profilere, formidle og sælge

sig selv - og samtidig være tro over for sin

kunstneriske identitet. Omdrejningspunktet

er deltagernes egne karrierer og

problemstillinger omkring personlancering,

spørgsmål vedrørende PR- og markedsføring,

udarbejdelse af koncept m.m.

Tid&sted: Århus (C) 28 + 29/5, kl. 11 - 17

SKRIV KLART!

Skriftlig præsentation af dig og dit projekt

Det er blevet stadigt vigtigere at kunne

føre sin pen med stil. Også som kunstner.

Du skal skrive ansøgninger til fonde og

legater, præsentationsmateriale, CV’er,

pressemeddelelser, hjemmesidetekster og

meget andet. Forfatteren Bo Skjoldborg

introducerer basale teknikker omkring sprog,

vinkel og formidling og gør dig mere bevidst

om, hvad der sker, når ideerne skal fra

hovedet til hånden.

Tid&Sted: Århus 11- 12/6, kl.10 – 16.

NYT FRA DMF RANDERS

Søndag d. 20. marts 2005: Generalforsamling kl. 13.00 på

Hotel Randers. Dagsorden iflg. vedtægterne.

Til højre på siden kan du se den formelle indkaldelse med

dagsorden, og vi forventer omkring kl. 15.00, at vi kan gå over

til at holde en lille sammenkomst, hvor vores bedre halvdel er

inviteret med. Vi håber at kunne følge op på den gode stemning

der var både til juletræet og til julefrokosten. Udover dejlig mad,

vil der være musikalske indslag i løbet af eftermiddagen.

.................................. MENU ...............................................

Buffet: Gravad laks med sennepsdressing

Fiskefilet med remoulade

Rejer med mayonnaise

Marineret kalveinderlår med pinjekerner

Krydderurteglaseret svinekam med

krydderurtesky og flødekartofler

Oksefilet med dressing, pastasalat og grøn salat

Osteanretning med europæiske oste

Bærmazarin med vanillerørt creme fraiche

Friskbagt brød og smør

Vine: 2001, Chardonnay, Leon Galhaud

2000, Cotes du Rossillon Villages

Isvand – Øl og Vand

………………............…………………………………........…

Gratis for medlemmer – pris for ledsager kr. 348,-.

Tilmelding i afdelingen – tlf.nr. 8642 3820 senest. 11.03.2005

Tirsdag d. 5. april 2005: Se info på www.dmf-randers.dk

Tirsdag d. 3. maj 2005 : besøg på TV2 Østjylland

Tilmelding til DMF Randers afd.

Temadage: KUNSTNERISK KONSULENT?

Vil du arbejde med kunst & erhverv?

Kunst & erhverv er under udvikling, og for

kunstneren kan det betyde udvidelse af dine

jobmuligheder. På de to temadage på Artlab

stifter deltagerne bekendtskab med de nyeste

erfaringer for kunstneriske konsulenter.

Derudover tilrettelægges individuelle samtale

omkring de enkelte kursusdeltagere.

Tid&Sted: Århus 2 dage á 6 timer

LAV DIN EGEN HJEMMESIDE

Kommunikation via internettet

En hjemmeside er en hurtig og forholdsvis billig

måde at nå ud til en masse mennesker på.

På kurset gennemgår vi alle grundlæggende

aspekter for udformning af din hjemmeside:

Billedbehandling, opsætning og komprimering

af lyd til mp3, køb af webhotel, domænenavn

og upload af hjemmesiden på internettet.

Ved kursets afslutning står kursisterne med

en komplet hjemmeside, klar til udgivelse på

internettet og færdigheder til at designe for

andre kunstnere.

Tid&Sted: Århus 21/5, 22/5, 28/5 + 29/5.

Artlab har siden 1998 arbejdet med

jobudvikling via uddannelse i kunst og i kunst

& erhverv med kunstnernes kompetencer i

centrum.

Artlab udbyder en række karrierekurser for

professionelle kunstnere fra alle kunstarter.

Derudover tilbyder Artlab korte kurser og

efteruddannelse for professionelle musikere.

Artlab kan desuden tilbyde en ny type kurser

i kommunikation og udvikling for ledere og

akademikere. Alle har basis i kunstneriske

arbejdsmetoder og er udviklet via et

resultatrettet samarbejde med store danske

virksomheder.

Artlab er i øjeblikket ved at udvikle korte

intensive kurser til erhvervslivet, som

offentliggøres i løbet af 2005.

Artlab er etableret af Dansk Musikerforbund

og drives i samarbejde med Dansk

Skuespillerforbund.

For yderligere information, se www.artlab.dk

basunen • marts 2005

13


14 basunen • marts 2005

O P L E V

G U I TA R I S T E N

J E F F R I C H M A N

S A M M E N M E D

B A S S I S T E N

J I M M Y H A S L I P

3 1 . M A R T S

ARRANGERET

AF DMF/ARTLAB

TLF: 86 18 45 99


DaDunk tog Istanbul med storm

Af Jeppe Bai

I december 2004

var DaDunk i

Istanbul, Tyrkiet,

og spille forestillingen

”Clumsy

H a n s ” ( K l o d s

Hans) som Danmarks

bidrag til

” Yo u t h 2 0 0 5

Trend Festival”.

4 shows, tv-optræden, 3 workshops og en

masse uforglemmelige oplevelser blev det

til i løbet af 5 intense og hektiske dage.

Luksushotel, privatchauffør og securityfolk

lod ingen være i tvivl om at DaDunk er store

stjerner...

Det var med megen spænding at 10

musikere og performere fra Århus og

Silkeborg, forlod flyveren efter ca. 6

timers rejse. Turen var gået via Billund og

Amsterdam til Atatürk international Airport

i Istanbul. Vores aftale var kommet i stand

udelukkende via cyper space: Arrangøren

havde simpelt hen fundet vores (flotte)

hjemmelavede hjemmeside på internettet,

og efter ca. 500 mails kom nu øjeblikket,

hvor det skulle vise sig om der rent faktisk

var en stor festival, eller om det hele bare

var flotte ord!

Det første vi fik øje på var et stort skilt

med påskriften ”Dadunk” - så var vi

da ikke helt alene. Det var Emil, vores

kontaktperson, der bød os velkommen

til Istanbul. I morgen skulle være vores

fridag, som han sagde, men derefter ville

det gå løs med TV-interviews, festival,

shows osv. Næste morgen ringede telefonen

dog allerede kl. 8: ”I’m very sorry, but

the program has changed, I’m picking you

up in 30 minuttes”. Og så gik det ellers

over stok og sten til Haber Türk Television

i den anden ende af Europas største og

mærkeligste storby. 1½ times optagelse

blev til ca. 45 minutters national tv, hvor vi

gav smagsprøver på vores show og blev

interviewet. Udover at høre noget om os

og showet, ville de gerne vide, hvad vi

vidste om Tyrkiet, og hvad vi mente om

Tyrkiets kommende optagelse i EU. Uden

at gå i detaljer kan jeg røbe, at svarene

både indeholdt geder, kebab og noget i

retningen af ”vi er musikere og går ind for

fred og fællesskab...det er her H.C. Andersens

eventyr kommer ind i billedet...”

- men ham kendte de ikke...

At få sendt 3 paller plastiktønder, koste

og andre fine ting til Istanbul er noget af

et puslespil. Toldpapirer og gennemgang

af disse kostede næsten 3 gange så

meget som selve lastbil transporten. Men

tingene var kommet frem. Så nu skulle

der øves, laves lyd og vi skulle forsøge

at skaffe det fyrværkeri (en bombe), som

er en vigtig del af showet – faktisk en del

af handlingen – og som vi desværre ikke

kunne få med i hverken fly eller lastbil.

Det lykkedes faktisk at få én til at lave

disse bomber, om end de ikke virkede

hver gang...

Vi havde knoklet den sidste måned før

afgang for at få nye passager inkorporeret

og få de gamle ting tjekket op. Der gik

indtil flere dage og shows før det gik op

for os, hvor godt det egentlig var blevet.

Folk var fuldstændig vilde og sikre på, at

vi var store stjerner hjemme i Danmark.

Det må vi så hellere se at blive. Der var

massiv pressedækning på vores optræden,

så vi går en stor fremtid i møde - i

Tyrkiet. Arrangementet var nærmest en

mellemting mellem en festival og en trend

messe. Alle store multinationale firmaer

var repræsenteret, og så var der ellers

musik med tyrkiske stjerner, og mindre

kendte grupper fra udlandet. Kongres-

centret var kæmpe stort, og der var over

10.000 besøgende om dagen. Det viste

sig, at vi var sponsoreret af Lipton. Alt var

gult og der stod Lipton over det hele. I

starten stejlede vi noget og ville ikke spille

shows i Liptons skriggule trøjer. Stakkels

Emil rev sig i håret, og så tænkte vi: ”Hva’

fa’n, vi er i Tyrkiet. Lad os nu bare få det

sjov der kommer ud af det”. Så vi blev

udnyttet på alle tænkelige måder, og det

var sgu egentlig meget fedt. Og vi har

lært meget mere om, hvad der skal stå i

kontrakten til en anden gang! Men alt i alt

var det en fantastisk tur. Vi er blevet en

sammentømret gruppe, vi har fået lavet

et superfedt show, og vi har virkelig fået

blod på tanden. Nu ser vi frem til to ugers

Danmarks-turné i april, og en ny forestilling

som gerne skulle være færdig til Århus

Festuge 2005. Tak til Kunststyrelsen,

DATS og DMF for støtte på forskellig vis.

Læs mere om DaDunk på:

www.dadunk.dk

basunen • marts 2005

15


Jamsession i Århus Vol. 2

Fredags Jam på Bent J

JAM SCENEN I ÅRHUS

Af Jørgen Nielsen

Hvis ikke det var for lysavisen på facaden,

kunne Jazzbar Bent J let forveksles med ét af

de utallige, lidt gammeldags værtshuse, som

stadig findes overalt i Danmark. Mørkegrønt

glas i ruderne, solide plankeborde og et begrænset

sortiment i baren med overvægt på

flaskeøl. Her er ikke sket nogen revolutioner

siden åbningen i 1973. Ikke underligt, at købstadsmuseet

Den Gamle By har vist interesse

for at overtage hele interiøret som et eksempel

på værtshuskulturen i sidste halvdel af det

tyvende århundrede. Nogle dage er Jazzbar

Bent J såmænd også ”bare” et værtshus på

den stærkt befærdede Nørre Alle. En lidt mørk

hule, hvor stamgæsternes indforståede snak

og bortvendte rygge på barstolene signalerer

en slags privatsfære. Så er der de aftener,

hvor der er internationalt vingesus i luften.

Hvor de få siddepladser lige så godt kunne

have været placerede i en af New Yorks verdensberømte

Jazzklubber. Sådanne aftener

lusker eftermiddagsklientellet hjem til hakkebøfferne,

inden der kommer entré på.

Og så er der fredags-jam´en. Den er som en

syntese af alle de facetter, man møder på

jazzbaren. Ved det lange stambord kan man

finde de gamle kendinge, og måske troner

Bent J. Jensen selv for bordenden. Mennesker

i alle aldersgrupper stikker hovedet ind

Ole Ulvedal

16 basunen • marts 2005

Fredags Jam

Benjamin Trærup og Alexander Kraglund

for at skylle ugens stress af inden week-enden.

Dog er der en overvægt af unge mennesker;

man kunne godt forveksle sceneriet med

fredagsbaren på et universitets-institut. Der er

fri entre, og priserne er rimelige.

Her, lige før deadline kom så nyheden, som

ingen havde håbet at høre: Bent J. Jensen

har besluttet, at d. 8. september 2006 bliver

hans sidste dag som værtshusholder på

jazzbaren. Da fylder han 75, og agter at nyde

sit otium efter over 50 års utrættelig indsats i

det århusianske jazzliv. Nyd dette unikke sted,

så længe det varer!

Endelig fredag

Hver fredag fra 16 til 20 står jam-lederen til

rådighed med sin bas, klar til at spille med de

musikere, som måtte melde sig. Og han låner

også gerne sit instrument ud. Jobbet udløser

en tarifmæssig betaling, som på dette års første

13 fredage er sponseret af Dansk Musiker

Forbund og Århus Stiftstidende.

Ole Ulvedal, til daglig kontrabassist i Randers

Kammerorkester, og instrumentkollegerne

Jesper Carlsen og Thøger Lund skiftes til at

passe butikken. Denne fredag er det Oles tur,

og han er glad for på denne måde at bevare

sin tilknytning til jazz-miljøet, for han spiller

efterhånden sjældent ”rigtige ”jazzjobs. ”På

gode dage giver denne jamsession et godt

billede af, hvad der rører sig blandt de unge

musikere. Og så er der ind imellem mulighed

for at give et par fif videre, anvisninger, som

jeg selv har fået i tidens løb af erfarne musikere

som f. eks Bent Eriksen; ham mindes jeg,

hver gang jeg støder på de ulæselige notater,

som han gjorde i min Real Book!” fortæller

Ole, inden det hele går løs henad 16.30.

Blandingen af unge og ældre musikere er opsigtsvækkende,

hvis man skal sammenligne

med andre genrer indenfor rytmisk musik,

og aldersforskellen nærmer sig de halvtreds

år denne fredag. Den islandske sweater,

som blev signatur for de unge jazzere fra før

rockens gemmenbrud omkring 1960, kan

man stadig se, men ellers er her alt fra tribal

tattoos til jakkesæt. Musikken hentes fra et

standardrepertoire fra swing til be-bob, og er

fælles grundlag, hvad enten man er 17 og

går på MGK´s jazzlinie eller har spillet bas i

Arosia i en menneskealder, som f.eks. Palle

”Cigar” Laursen. Man kan hævde, at det er

lidt indskrænket, at det altid er de samme

20-30 numre, der spilles, men da det handler

om at skabe noget god jazzmusik på stedet

uden nogen forberedelse, er det en fordel at

benytte et repertoire, som alle kender. Der


gives ikke point for at insistere på at spille et

nummer, ingen har hørt om.

Det lille lokale er fyldt til bristepunktet allerede

ved 17-tiden, og musikken er godt i gang med

en flok veteraner ved instrumenterne. Mogens

”Mugge” Nielsen ved flyglet og Jens Klüver

på tenorsax. Der praktiseres en glidende

udskiftning på de forskellige pladser, og gennemsnitsalderen

falder betragteligt, da én af

de mange nye klavertalenter, den 27- årige

Caspar Hesselager overtager tangenterne.

Learning by doing

Caspar Hesselager, uddannet i klassisk piano

fra konservatoriet, siger om sit forhold til

denne fredagstradition: ”Jeg er kommet her

det sidste halve år, fordi det er en god måde

at møde andre musikere. Der er jo nogle ting,

man kun kan lære ved at gøre det. Jazz-sammenspil

handler om at kommunikere med

andre, medens man spiller.” Saxofonisten

Benjamin Trærup kommer her ikke så ofte

som før i tiden. Han arbejder nu med sin egen

gruppe, men mener også, at jam´en har været

med til at udvikle ham som musiker. ”Tonen

kunne godt være lidt hård tidligere, men det

synes jeg er blevet bedre. Det kan godt sammenlignes

med en læreplads. Når man kommer

her som helt grøn, svarer man ikke igen,

men når man har fået mere erfaring, bliver

man modigere.”

Jens Klüver har pakket hornet ned, og belaver

sig på at cykle hjemad. ”Jeg øver mig stadig

Kasper Bjerg

meget på saxofon, selvom jeg højst spiller

ti jobs om året. Det er både hyggeligt og

udfordrende at komme til jam her på Bent J.

Lige før spillede vi uden trommeslager, og

så gælder det om at koncentrere sig ekstra

meget,” fortæller big bandlederen, som

indirekte drager fordel af den talentudvikling,

der foregår her. Der er mulighed for at spotte

nye talenter, og det er nødvendigt, når man

leder byens største arbejdsplads for rytmiske

musikere.

Hvorfor en bassist

Hvorfor er det egentlig altid en bassist, der er

jam-leder? Forklaringen giver Bent fra sin stol

for enden af stambordet: ”Før i tiden havde vi

et opretstående piano, nu har vi et flygel. Og

vi har også altid haft et trommesæt, om end af

vekslende kvalitet. Men der var ingen bassist,

der ville lade sin bas stå her til fri afbenyttelse.

Og da bassen er grundlaget i musikken, har

vi altid haft en bassist til at stå for vore fredag

eftermiddage. Så kommer han med sin egen

bas, og hvis han skal videre på job efter kl.

20, sker det, at en anden bassist møder op

med sit instrument og tager over.”

Bent husker ikke nøjagtig, hvornår det begyndte,

men mener, det må være for ca. 25

år siden. ”Det er blevet en institution; man vil

gerne spille fredag eftermiddag. Det starter

ikke altid til tiden; til gengæld er det ofte ikke

til at stoppe igen, f. eks. hvis der er fem pianister,

der alle vil spille. Men som regel forløber

det i fordragelighed!”

Mange talenter har trådt deres første tøvende

skridt ind i jazzverdenen fra pladsen i hjørnet

ved siden af indgangsdøren i den lille jazzbar.

Og har senere gjort karriere i musiklivet. ”Og

så kommer Jesper Thilo i øvrigt og jammer

med, når han er i byen!” fortæller Bent med

et smil.

Tusmørket sænker sig over byen, og fredagstrafikken

er tæt ude på Nørre Allé, og

indenfor i den tætte, men alligevel afslappede

atmosfære er musikken i stadig udvikling. Fra

deres pladser på plakaterne bag scenen holder

Ben Webster og Duke Ellington øje med,

hvordan arven efter dem forvaltes. Der pakkes

flere horn ud, guitarforstærkeren tændes,

og trommeslageren John Nehen Hansen har

taget plads bag sættet med den noget udsatte

position. Med mindre end én meter til hoveddøren

er trommeslageren både den første og

den sidste man ser, og mange af trommespillets

ypperste har gennem tiden måttet finde

sig i at blive kigget over skulderen hér.

Casper Hesselager og Ole Ulvedal

Intimiteten, den afslappede stemning, de billige

priser. Der er mange faktorer, som taler

for at tilbringe en lang eftermiddag på Bent J.

Og det er der heldigvis mange, der har fundet

ud af. Også, at det kan være svært at komme

derfra igen. Musikken er skemalagt mellem kl.

16 og 20, men det er sjældent, at den slutter

til tiden, for sådan er det nu engang med god

musik og godt selskab. Det er svært at løsrive

sig fra, og begge ting findes i rigt mål her på

den lille jazzbar, som tirsdag d. 1 marts fylder

32 år.

Se også www.jazzbarbentj.dk

Hvis du vil deltage i jamsession´en,

henvender du dig til jamlederen,

som er bassisten. Repertoiret

hentes typisk fra The Real Book,

som er en samling ældre og

nyere jazznumre med noder og

becifringer til. Indsatsen belønnes

med 2 øl eller vand; sørg for at

gøre bartenderen opmærksom på,

at du har spillet. Trommer, bas og

flygel og sanganlæg forefindes,

medbring dine egne trommestikker

og brushes.

Fredags Jam

basunen • marts 2005

17


Interview med ”Metal Obersten” Tomas Koefoed fra Mnemic

Af Molo Poulsen

Før jeg går i gang med at interviewe

den MEGET langhårede Metal Oberst er

jeg nødt til først at spørge hvor navnet

kommer fra. ”Det stammer fra dengang

hvor jeg ikke var særligt gammel, og løb

rundt med tyskernakke (langt hår i nakken

og kort i toppen), fint overskæg, MEGET

stramme busker og store basketstøvler. Vi

havde også gerne en jakke som var fyldt

med stofmærker fra alle vores helte fra

metal genren. Da jeg var meget fascineret

af Metallica i 80’erne var min broderet

med Metallica mærker. Efter en druktur lå

jeg så på en bænk og var MEGET træt.

Så fløj ordene over baren: ”Hva’… ham

der Metallica Obersten – er det jeres nye

bassist?” Det har hængt ved siden men er

Mnemic

18 basunen • marts 2005

endt med at blive til Metal Obersten eller

bare Obersten”.

Det går godt for dansk metal i øjeblikket,

og ikke mindst for bands fra Jylland.

De jyske bands har i modsætning til de

københavnske været mere stabile, og det

er noget der tæller når man gerne vil have

en pladekontrakt med et internationalt

pladeselskab, mener Obersten. ”Man er

nødt til at sætte sig ned alle mand og tage

stilling til hvad det er man vil som band,

før man går ind i det mørke øvelokale og

får banket noget sammen. Mange bands

glemmer at gøre det hér, og når de så får

lavet den her super demo, som der er stor

interesse for, så falder der en mand eller

© Foto: Rudy De Doncker

to fra. Så krakelerer bandet og det ender

med at der ikke er nogen selskaber, der

er interesserede, for det lyser langt væk af

useriøsitet og usikkerhed.”

Mnemic har udgivet to plader: Mechanical

Spin Phenonema i sensommeren 2003

og The Audio Injected Soul i september

2004. Pladerne kom hurtigt efter hinanden

som led i en strategi, som gik ud på at

ride på bølgen af fantastiske anmeldelser

og den store respons, som tikkede ind

fra hele verdenen efter udgivelsen af

Mechanical Spin Phenonema. Andet

album blev til i hullerne på Europa-turen

som promoverede den første plade. Det

har været benhårdt arbejde, og selv om

bandet er meget tilfreds med deres anden

plade, vil vi nok ikke se en ny skive før

i 2006. Fra første til anden plade blev

sangene kortere, i et forsøg på at levere

mere kvalitet i stedet for kvantitet. På

den tredje plade vil bandet gerne give

sig tid til at arbejde mere i dybden: ”Vi

arbejder med elementerne agression,

groove, teknik, harmoni og melodi. Vi vil

gerne arbejde noget mere med melodiske

omkvæd. Vi har to albums at kigge tilbage

på og prøve at samle elementer fra dem,

og vi vil arbejde meget mere i dybden

med vores numre denne gang”. Mnemic

har været på flere store Europaturnéer,

men nu har de fået muligheden for at

komme til USA. En femtedel af Mnemics

CD’er bliver solgt i USA, og bandet

har siden udgivelsen af første plade

været bombarderet med e-mails, med

spørgsmålet om hvornår de kommer til

staterne. De kan nu stolte melde at de

i april tager på en måneds turne med


28 koncerter, der fordeler sig over hele

landet. En afstikker til Canada med 3-4

koncerter er også på programmet. En

koncert i Japan i marts er også på tur

kalenderen. Mnemic har også været på tur

i Danmark og åbnende sidste år Orange

Scene på Roskilde festivalen. ”Det er jo

nok det største man kan som dansker.

Det var en kæmpe oplevelse for os”, siger

Obersten om den koncert. Derudover har

de besøgt mange byer i Danmark som

ikke har en stor musikscene. Det har

været muligt, fordi det danske metalmiljø

er voksende, efter at danske metalbands

har fået stor international interesse. ”Jeg

er helt vildt stolt over at opdage hvor stort

miljøet er og forhåbentligt kan vi hjælpe til

med at bygge miljøet yderligere op. Der

kommer også hele tiden nye til og der

er mange helt unge. Den amerikanske

bølge med bands som ”Linkin park”, ”Limp

Bisquit” og ”Korn” har appelleret bredt.

Ikke kun hos heavy folk, men også hos

skatere og andre, som på en eller anden

måde tilhører en undergrund. Derfor har

den hårde musik også fanget an her, og

det gør at vi får flere generationer med nu

end tidligere”.

I slutningen af januar spillede Mnemic i

Finland og Estland. Det har ikke tidligere

været muligt på Mnemics Europaturnéer,

da begge steder er svære at komme

til uden penge til flybilletter. ”Mange af

vores turnéer har vi kørt selv i minibus

med trailer. Ud fra vores dedikation til

scenen har vi forsøgt at gøre det så

billigt som muligt. Nu har vi fået så meget

anerkendelse, at vi kan få en hyre der

batter lidt mere. Vi kan tillade os denne

gang at købe nogle flybilletter til os og de

teknikere vi har gjort til en del af bandet.

Vi arbejder som en enhed og i øjeblikket

er vi 7-8 mand. Vi har gerne vores egen

lydmand og vores egen scenetekniker

med når vi er ude og spille. Det er meget

vigtigt, at have nogle faste folk omkring sig

som ved hvad der foregår, hvordan man

gerne vil lyde som band og at de ved hvad

de har med at gøre i det øjeblik vi har brug

for lidt førstehjælp”.

Obersten blev i december 2004 udnævnt

til årets bassist og Mnemics video blev

årets video kåret af www.danishmetal.dk.

Ud over æren bruger Mnemic det allerede

i deres PR-materiale. Bandet er stolte

over netop denne form for anerkendelse,

hvor publikum har været inddraget i

bedømmelsen. ”Det er den ping pong

jeg gerne vil have med publikum. Jeg

vil gerne i dialog med dem, om hvad

Interview med Tomas Koefoed

de synes og hvordan vi kan styrke hele

miljøet. Så det ikke bare er anmelderne,

der sidder og bestemmer, for det kan det

hurtigt ende med, og det er jo ikke sikkert

at de har fingeren på pulsen. Det er meget

vigtigt for os at få det klap på skulderen

fra vores hjemmebase og det miljø vi selv

er udsprunget fra. Deres anerkendelse er

faktisk vigtigst”.

Mnemics musikstil er svær at kategorisere.

Selv vælger de at kalde det future

fusion metal. Bandet arbejder meget med

futurisme i både deres musikalske og

deres billedlige udtryk. Fascinationen af

science fiction, er inspiration til det mere

futuristiske i bandets udtryk. Metal musikken

har forgrenet sig meget siden 80’erne

og man kan ikke længere bare kalde det

heavy metal. ”Vi håber på at vi har været

med til at skabe en ny stilart. Endnu en

forgrening på Metal-træet som har vokset

sig stort og stærkt. Vi arbejder med alt helt

fra plain rock’n’roll til ekstrem dødsgrind.

Det er faktisk en fusionering af de fem

mennesker jeg er i band med. Vi er alle

sammen dedikeret til metal musik, men vi

har hørt det med forskellige indgangsvinkler.

Vi har en alders spredning fra 24 til

33, og jeg er selv alderspræsident”, griner

Obersten. ”Derfor har vi opdaget metal

basunen • marts 2005

19


musik på forskellige tidspunkter og det er

klart at de inspirationer vi har derfra bliver

taget med i vores sangskrivning”. Umiddelbart

kan Mnemics udtryk virke meget

voldsomt på udenforstående og da jeg

spørger Obersten om de virkeligt er så

vrede svarer han: ”Vi er stille og rolige – vi

er jo jyder. Vi ser forfærdeligt farlige ud når

vi spiller og uha meget aggressive. Folk

bliver bange for os og tør næsten ikke

snakke med os bagefter. Men nej, vi er

slet ikke så vrede. For det første er det noget

der kommer indefra at spille aggressiv

musik. Det giver alle musikere, som spiller

den form for musik, en følelse af at det

hele går op i en højere enhed.

For det andet giver det noget power i det musikalske

udtryk og er en stor del af musikken.

Vi får alle vores dagligdags

aggressioner ud fra scenen,

så vi har ikke så stort et

behov for at rende rundt og

være nogle fandens karle

til daglig. Vi har det skide

skægt når vi spiller og det

er jo kodeordet”.

Oberstens musikalske

karriere startede i 1988

hvor han spillede i bandet

Crionic. Efter et par

år gik bandet i opløsning,

da ambitionerne

ikke var ens for bandets

medlemmer. For

meget druk og for

mange stoffer, så

Obersten mistede

tålmodigheden. I

1996 blev Obersten

stand-in bassist

i bandet Frozen

Sun. Efter

et par år med

dette band, var

det de samme

ting der fik

bandet til at gå

i opløsning, og Obersten

besluttede at tage en ny indgangsvinkel

20 basunen • marts 2005

til det at spille i band.

Sideløbende var han blevet stand-in bassist

i bandet Grope, da Jimmy (daværende

bassist) fik leukæmi og måtte melde fra

pga. sygdommes forløb og behandlingerne.

Allerede efter 6 måneder skete det

tragiske, at Jimmy døde i en alder af kun

24 år, og det var lige ved at knuse bandet

fuldstændigt. Efter lange overvejelser

og diskussioner om ambitionsniveau gik

Obersten med til at blive fast medlem af

bandet. Han spillede med Grope helt frem

til år 2003, hvor de valgte selv at udgive

deres sidste plade. Desværre gik deres

distributionsselskab neden om og hjem,

og det blev afslutningen for Grope.

Efter denne noget barske omgang var

Obersten egentligt på vej til USA, da han

fik tilbuddet om at spille i Mnemic. De

havde lige færdiggjort deres første plade,

men manglede en bassist, efter at denne

havde forladt bandet. Siden da har Obersten

spillet med Mnemic. Det har været

en lang proces med både gode og dårlige

oplevelser at nå så langt. ”Jeg vil sige at

jeg er vokset med opgaven, samtidigt med

at jeg blev mere og mere besluttet på, at

det var det her jeg skulle. Måske fordi jeg

følte at det var de ydre omstændigheder

der gjorde at jeg ikke kom videre. Det har

alligevel bare gjort mig stærkere i troen

på, at jeg har et talent, jeg ville have frem.

Det er så lykkedes nu. Allerede siden vores

første udgivelse for halvanden år siden

har vi haft nogle fantastiske oplevelser

som allerede opvejer alle de dårlige. Det

har været en hård proces, men det hele

værd”. Bandets medlemmer deler arbejdsbyrderne

imellem sig. Selv om de

har både web-master,

booking- og

management-bureau,forsøgermedlemmerne


vidt muligt at

deltage i alle

de aktiviteter

der er i og

omkring bandet.

Det er vigtigt

for dem at have

styr på hvad der

foregår, og selv

have indflydelse

på det hele. Det

har alligevel været

rart at få et rigtigt

bookingselskab, da

en booker ikke er

følelsesmæssigt involveret

på samme måde

som bandet, og derfor

er bedre til at kigge på

bundlinien.

Til sidst vil Obersten

gerne give et råd med på

vejen til musikere på vej frem - uanset

hvad genre det drejer sig om: ”Vær meget

beslutsom omkring de ting du gør, hvis

du vil være professionel musiker. Det

drejer sig om at arbejde hårdt derudaf,

for tingene kommer ikke af sig selv. Skaf

så mange kontakter som muligt – mange

spændende kontakter er ikke mere end

et par e-mails væk. Og sørg for altid at

få promoveret din musik på den ene eller

den anden måde, både live og ved at

lægge ting på nettet. Bare klø på!”

Læs mere om Mnemic på

www.mnemic.com

Mnemic betyder hukommelse og alt

hvad der vedrører hukommelse, er

karakteriseret af, eller fremkalder

hukommelse. Ordet stammer fra

den græske mytologi. En af Titanis

gudinderne hed Mnemosyme.

Hun var gudinde for hukommelse

og opfinder af vores talte ord. Det

første M udtales ikke i Mnemic, hvis

man vil udtale det korrekt


Portræt af en Randersmusiker

Af Erik Højholdt

Eva Madsen eller Eva Sun Nyo som

hendes koreanske navn lyder, kom i

1971 til Haderslev sammen med sin

tvillingesøster som adoptivbarn.

Hendes gode sangstemme fik

hun i vuggegave, og gennem bl.a.

skolekoret på Haderslev Kristne

Friskole under ledelse af en supergod

musiklærer, Harriet Hørning, blev

hendes interesse for sang vakt og

plejet. Det var Schubert og tyske

lieder der stod på programmet.

Hun fortsatte i gymnasiet med at få

soloundervisning.

Som 20-årig havnede hun ved en

tilfældighed i Randers. Noget med

tøsefnis og kærester.

Meget af tiden blev tilbragt på Cafe

38, så stedets indehaver dengang

– Martin Pedersen - tilbød hende et

job som servitrice.

Man havde der en slags amatøraftener

om onsdagen – og Eva fik vist

sit store talent for sangen – den lille

pige med den store stemme – smed

ind imellem serveringsbakken og gav

numre af Susanne Vega, men også

”Amazing Grace” og andre klassikere.

Derefter startede Eva i Martin´s band

– Tender Party Band. Men hun blev

hurtigt klar over, at det var bedre at

være uafhængig af musikere og fik

som så mange andre solister indspillet

musikken.

I midten af 90`erne tog hun en

afstikker til København for at uddanne

sig til tegnsprogstolk. Men en skade

på den ene arm gjorde hende

uarbejdsdygtig indenfor dette fag.

Hun fik også en søn Christian, der fra

starten blev fejldiagnosticeret som

psykisk udviklingshæmmet. Men han

er faktisk autist – så først indenfor de

sidste år har han været i behandling

for det og har derved fået et godt liv.

Men Eva længtes efter Jylland og

drog først til Århus nogle år, for så at

vende tilbage til Randers i 1999.

I 2002 erklærede hun sig som

fuldtidsmusiker, dog med en

tillægsstilling som kirkeassistent

ved Dronningborg Kirke, hvor hun kan

træne sin stemme ved søndagens

gudstjeneste.

Hun er nu også CD-aktuel men

hendes første CD –”Hymner”

– indspillet i PUK-studiet. Repertoiret

er en blanding af klassiske danske og

engelske ballader og musicals.

Med dette tager hun ud og optræder

til forskellige slags arrangementer.

Men Eva prøver at vælge sit

repertoire udfra om teksten betyder

noget for hende.

Hun har også haft en del specielle

oplevelser – som da hun sidste år

sang ved et arrangement på GASA.

Der kom en kvinde op og spurgte om

hun ville synge ved hendes datter

begravelse.

De vidste datteren var syg og skulle

dø. Eva sagde ja og blev så ringet op

midt på sommeren. Nu var pigen død

og Eva skulle synge til begravelsen.

Hun var meget beæret og det blev

en meget stærk oplevelse. Hun sang

”Solen er så rød mor”, ”The rose” og

”Amazing Grace”.

Med mottoet: ”Man kan hvad man

vil” vil Eva Sun Nyo fortsætte sin

sangerkarriere.

basunen • marts 2005

21


Århus træblæser værksted

PÅ VEJ MOD 10-ÅRS JUBILÆUM !

Af Thorkild Dalsgaard

Århus træblæser værksted ligger i

hjertet af Århus, og i hjertet af det

hyggelige gamle Latinerkvarter.

Huset er ganske lille, og Michael

Odgaard, som er eneindehaver

af værkstedet, har ikke megen

plads at boltre sig på: et rum ud

til Badstuegade, som både er

forretning og værksted, samt et

værelse til baggården, hvori der

befinder sig specialværktøj, og

som samtidig er lagerrum.

Vi vover os indenfor en fredag

eftermiddag, hvor Michael er sikker

på, at han har styr på de forskellige

opgaver, han har lovet færdige i

ugens løb. Pulverkaffen bliver doseret

individuelt, da Michael på forhånd

ikke regner med, at jeg kan overleve

den koffeinstyrke, han selv holder

dampen oppe med. Jeg vil gerne høre

Træblæserværkstedets historie fra

begyndelsen, og starter derfor med at

spørge Michael om baggrunden for

hans musikinteresse.

For man bliver vel ikke instrumentmager

uden at interessere sig for

musik på en eller anden måde? Nej,

jeg er fra det, man lidt banalt kalder

”et hjem med klaver”, min mor er

meget musikinteresseret, sang i kor,

Michael Odgaard - Århus træblæser værksted

22 basunen • marts 2005

Michael Odgaard

og sendte mig til klaverundervisning,

først privat, senere på Folkemusikskolen,

og det var jeg faktisk glad for.

Jeg har nok været en otte-ti år på det

tidspunkt. Jeg sang også selv i kor,

både i drenge- og i blandet kor.

Hvornår kommer blæseinstrumenterne

ind i billedet? Et eller andet sted

drømte jeg faktisk om at spille på

piccolofløjte, men jeg havde dengang

heller ingen idé om, hvor forfærdelig

den kan lyde! Nå, det endte med,

at jeg fik en saxofon i julegave da

jeg var 12 år. Mens jeg endnu gik i

skole dannede jeg et band sammen

med nogle venner. Vi øvede i Husets

øvelokaler og spillede musik, som vi

selv havde fundet på, jeg vil beskrive

genren som funkinspireret,

fusionsagtig. Vi havde

faktisk ret meget gang i

den, spillede i Huset, på

Motown o.s.v.

Overvejede du at søge

ind på konservatoriet?

Overhovedet ikke, det gik

jo vældig godt, ud over

stepperne…Men en dag

så jeg en artikel i Dansk

Musiker Tidende: Det var

et værksted i Norge, som

vist havde haft status som

et slags AMU-center. Nu

I en ny artikelserie stiller DMF skarpt

på nogle af regionens større og mindre

musikrelaterede forretninger/virksomheder.

ville man udvide virksomheden mere

internationalt, og sigtede mod optage

udenlandske elever. Jeg vidste med

det samme, at det lige var noget for

mig, og søgte optagelse på stedet. I

1990 startede jeg så på en fireårig

uddannelse som instrumentmager

på Musikk Instrument Akademiet

i Moss syd for Oslo. Det første år

byggede vi i en slags turnusordning

bl.a. strengeinstrumenter, violiner, en

hardangerfele (!), og et clavichord.

Det andet år byggede jeg en fløjte,

helt fra grunden. Det var første gang,

jeg var i berøring med en tværfløjte!

Læreren hed Terry Bone og kom fra

Landell Flutes i U.S.A. Det tog mig tre

måneder…

Har du den endnu? Ja, skolen var

ikke meget for at udlevere den, de

ville bruge den til en udstilling, men

jeg pressede på og fik til sidst lov til at

købe den ..

Hvor meget måtte du give for den

? 8000,- kr. – den var jo af rent

sølv! Men helt ærligt: tre måneders

koncentreret arbejde, det var i hvert

fald min fløjte – og så efterlade den i

Norge!

Michael finder fløjten frem, det er et

rigtig flot stykke arbejde. Interviewet

går nærmest i stå, mens han forklarer


om de finesser og spidsfindigheder,

den er udstyret med...

Hvor længe blev du så på skolen?

Efter det tredje år trængte jeg til nye

impulser, og kom i kontakt med Jorge

Feingold i Oslo på Treblås Studio.

Der lærte jeg først og fremmest

at reparere klarinetter, men kom

også igennem hele spektret af

andre træblæserinstrumenter. Det

var Jorge Feingold som åbnede

mine øjne for de ”kommercielle”

muligheder i faget: køb og salg,

forretningsmæssige kontakter og

dispositioner. Men inden jeg kom

tilbage til Århus var jeg i Paris på

Buffet Crampon-fabrikken. Her var det

hovedsagelig basklarinetreparation

jeg beskæftigede mig med. Men

værkstedet lå i Montmartre, i det

frække kvarter, så jeg skulle næsten

kæmpe mig igennem ”venlige” damer

for at komme på arbejde hver dag!

Men du kom helskindet tilbage? Ja,

så var det jeg startede min egen

forretning her i Århus. Efter at have

benyttet mine forældres kælder

som base, fandt jeg stedet her i

Badstuegade… det var i 95, den

første maj! Hov, jamen så har jeg jo

snart 10-års jubilæum! Det må fejres!

Måske med et helstegt dyr på spid i

baggården!

Var det en svær start? Ærlig talt, ja!

Det varede nogle år, før der rigtig

kom gang i hjulene. Jeg startede med

både butik og værksted, så måtte

jeg se, hvad der bedst kunne lade

sig gøre. I dag er der mest fokus på

værkstedet, reparationerne, fortrinsvis

af tværfløjter, som jeg efterhånden har

specialiseret mig i. Blandt andet har

jeg været på studieophold i Schweiz,

hvor jeg har arbejdet med de nye

Straubingerpuder, som er blevet mere

og mere efterspurgte. De er fremstillet

af et syntetisk materiale, som giver en

meget fast base og en stor tæthed..

Michael er inde i en længere

udredning om Straubinger puders

fortræffeligheder og de opgaver, som

ligger foran men jeg afbryder med

spørgsmålet: Er der nogle særlige

oplevelser gennem de 10 år, du vil

fortælle om? Særlige udfordringer?

Jeg kommer i tanke om en ganske

særlig opgave: en klarinettist havde

mistet det yderste led af en finger,

og spurgte, om jeg kunne hjælpe

ham. Det lykkedes mig at konstruere

en forlænget klap, af en sølvteske i

øvrigt, og det fungerede! En dag blev

jeg ringet op af Musikhuset Århus: En

berømt saxofonist, Bob Berg skulle

på scenen om en halv time, og hans

instrument virkede ikke! Jeg pakkede

noget nødtørftigt værktøj sammen og

tog derop: Hans saxofon var noget

af det værste, jeg har se, rustent,

holdt sammen af sejlgarn og gamle

elastikker! Men det lykkedes mig at

lave en nødreparation, og koncerten

kunne gennemføres! Men jeg måtte

lige gøre ham opmærksom på, at

det var en midlertidig reparation,

og at hans horn trængte til et

længerevarende værkstedsophold!

Inden vi slutter vil jeg gerne spørge,

om du har nogle fremtidsplaner for

dig selv og Træblæserværkstedet?

Ja, jeg drømmer om i fremtiden at

bygge mine egne instrumenter, d.v.s.

tværfløjter! Det synes jeg kunne være

rigtig spændende!

Vi ønsker Michael Odgaard tillykke

med det kommende jubilæum, og

ønsker for ham, at han i fremtiden må

komme til at fejre endnu flere !

basunen • marts 2005

23


Kultur giver underskud

Folkene bag LJUD har bevist, at de formår at promovere marginalgenrer som electronica, jazz

og metal. Arbejdet er drevet af musikalsk entusiasme, men selv her presser nødvendigheden for

økonomisk tænkning sig på fra periferien.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

De er blevet bedre: I efteråret 2003 arrangerede

LJUD en større elektronisk

festival på Musikcaféen. Missfobi blev

godt modtaget af publikum og anmeldere,

og festivalen trak 75.000 kroner i offentlig

støtte. I modsætning til de småbeløb på

5000, koncertarrangørerne i LJUD var

i stand til at vriste ud af de kommunale

puljer i den spæde begyndelse.

”Da vi arrangerede koncerten med Kid

606 fik vi 700 kroner fra det offentlige. Vi

var meget duperede over, at man kunne

pumpe det offentlige system for penge på

den måde”, ler Martin Bak Jørgensen.

Dengang, i foråret 2003 eksisterede der

ikke noget, som hed LJUD. Martin & Thomas

Bak Jørgensen stod bag radioprogrammet

Klangstabil på Århus Studenterradio,

en udsendelse der beskæftigede sig

med elektronisk musik og en række andre

ydregenrer, blandt andet en alternativ

udgave af dødsmetal, jazz metal.

I en anden redaktion sad Bjarke Svendsen

og lavede programmet Øre for Øre,

hvor der også blev spillet musik, som den

øvrige redaktion ikke gad høre. Samtidig

var Bjarke Svendsen begyndt at arrangere

små koncerter med ukendte orkestre.

Imens han var ved at forhandle en aftale

med en booker i Sverige – Kid 606 – fik

han en e-mail fra den svenske booker,

stilet til Martin Bak Jørgensen.

”Jeg kontaktede Martin, og det

gik op for os, at vi var to forskellige

koncertudbydere, der sad og

forhandlede den samme aftale.

Jeg tænkte: Hvad sker der? Det

var lidt mærkeligt, at vi sad og

konkurrerede med hinanden”,

beretter Bjarke Svendsen.

Formålet var selvfølgelig at

presse prisen for orkestret i vejret. Enden

blev, at Martin Bak Jørgensen og Bjarke

Svendsen aftalte, at Bjarke trak sig ud af

forhandlingerne, så Martin kunne lukke

handlen på et rimeligt niveau.

Ikke spor glamourøst

Episoden satte gang i et oplagt samarbejde,

der øgede de musikalske muligheder,

først og fremmest i kraft af øget netværk.

I begyndelsen kaldte de virksomheden for

Øregang, en kombination af navnene på

24 basunen • marts 2005

de to radioprogrammer. Siden blev barnet

omdøbt til LJUD, et mere mundret navn,

der også ser godt ud grafisk.

”LJUD er åbent, og man fanger ikke sig

selv i en genrebetegnelse,” som Bjarke

Svendsen udtrykker det. Sammen med

brødrene Thomas og Martin Bak Jørgensen

står Bjarke Svendsen bag mere

end 50 musikalske arrangementer i det

seneste år. LJUD er efterhånden blevet

et fast navn på menuen i de århusianske

spillesteder.

“Vi er stadig på iværksætterniveauet”,

understreger Bjarke Svendsen.

De beskedne og ujævnt fordelte udgifter

betyder, at det tre mand store team er

nødt til at udføre alle opgaver selv, køre

land og rige rundt i en bil fra Lej Et Lig

– og stille deres privatboliger til rådighed

for overnattende musikere.

”Nogle musikere er virkelig glade for at få

tilbudt overnatning. Andre synes, det er

lidt billigt, de ikke får et hotelværelse og

trækker sig ind i sig selv. Der hjælper de

penge, vi har fået fra kommunen gevaldigt,

fordi vi engang imellem har råd til at

sende musikere på et hotel, hvis man er

ved at gå sur i det.”

For udøvere af elektronisk musik er der

stor forskel på, hvordan de bliver behandlet.

Betalingen for at optræde er generelt

meget dårlig, men i Skandinavien er

behandlingen rimelig god i forhold til USA,

Vi arrangerede en koncert med en

japansk kunstner, KK Null, som havde

fået lungebetændelse, fordi han havde

fået to aviser at sove på i Amsterdam

Europa og Japan.

”Som hovedregel er det ikke spor glamourøst.

Vi arrangerede en koncert med

en japansk kunstner, KK Null, som havde

fået lungebetændelse, fordi han havde

fået to aviser at sove på i Amsterdam”,

fortæller Martin Bak Jørgensen. ”Jeg har

talt med bands, der ikke fik tilbudt et sted

at sove, men blev smidt ud fra spillestedet

med beskeden: Hvad laver I her – er I her

endnu?”

Elektronisk – et fremmedsprog i musikken

På trods af forsvindende lille interesse for

genren, generelt vanskelige arbejdsvilkår

og begrænset erfaring, er det lykkedes

det lille team i LJUD at blive en integreret

del af musikscenen. Efter Missfobi,

en koncert der var direkte rettet mod det

oversete kvindelige publikum og blev

afholdt i forbindelse med en udstilling på

Kvindemuseet, fik de en opringning fra et

stort spillested, der åbenbart havde lagt

lignende planer:

”Hvordan vidste I, at vi er ved at lave

sådan et arrangement?”

”Egentlig havde vi bare siddet og talt om,

at det var en skam, der ikke kom

flere kvinder til vore koncerter. Pludselig

var der en masse opmærksom-

hed, og vi skulle til at forholde sig

til presse og tænke lidt mere over,

hvordan man præsenterer sig selv”,

beretter Bjarke Svendsen.

I dag er LJUD et kendt og anerkendt

navn på den danske musikscene,

noget i retning af et brand.

”Sidste år arbejdede vi sammen med

Jazz-festivalen og havde en scene på

SPOT-festivalen, samt en scene på en

elektronisk festival i Sverige, og jeg var

med til at lave RECession-festivalen,”

fortæller Bjarke Svendsen.

Især SPOT-festivalen var en fremragende

lejlighed til at få en scene blandt folk, der

ikke normalt lytter til elektronisk musik.

Publikumsmæssigt betegner LJUD begi-


venheden som en succes, men anmeldelserne

var blandede.

”Vore koncerter blev haglet ned i anmeldelserne

– det var helt tydeligt, at det

var rockanmeldere, der forventede en

begyndelse og en midte og en ende, en

melodi og et hook”, beretter Thomas Bak

Jørgensen hovedrystende. ”Som jeg ser

det, understregede anmeldelserne vores

eksistensberettigelse på SPOT. Det blev

synligt, at der er et område, som er lukket

land, et ukendt territorium – det var, som

om den elektroniske musik var et fremmed

sprog, der ikke blev forstået.”

De dårlige anmeldelser kom hovedsagelig

fra anmeldere på den navnkundige

musikhjemmeside MyMusic, som Dansk

Rocksamråd (ROSA) havde hentet ind til

lejligheden. Dagspressens anmeldelser

var noget mere opløftende.

”Jeg tror, det handler om, at der kom nogle

skribenter, som havde bedre forudsætninger

for at anmelde vores type musik.

Ligesom de bands, vi præsenterer, er

nyskabende og åbne, må vi også selv

være det.”

Kultur giver underskud

For folkene i LJUD har det altid handlet

om at promovere den musik, de selv kan

lide. Deres succeskriterium er kvalitet,

og omsætning kommer i anden række.

Derfor foretrækker de også at benytte sig

af faciliteter med lydanlæg, hvor de også

undgår bøvlet med at skaffe, transportere

og opsætte lydudstyr.

Besøgstallet svinger fra 8 til 150 betalende

gæster, og det kan tydeligt mærkes, om

koncerten falder sammen med et andet

arrangement, om det er først eller sidst på

måneden – eller om prisen er skruet lidt i

vejret fra den sædvanlige 50’er til 70 eller

150 kroner.

LJUD arrangerer koncerter i både Danmark

og Skandinavien, henter kunstnere

ind fra 40 lande og samarbejder med såvel

etablerede spillesteder og arrangører,

såvel som uafhængige partnere indenfor

undergenrer som indierock og noise.

For nylig er LJUDs aktiviteter blevet

udvidet til at omfatte booking og pladeudgivelse,

og det er drømmen at skabe et

system, der er økonomisk selvberoende.

”Booking er det første tiltag, der kan give

økonomisk overskud. Men det er svært at

afsætte elektronisk musik. Hvis vi har et

markant navn og får 7-8 koncerter på en

turne i Skandinavien, er det stort. 3-4 koncerter

er måske mere realistisk”, forklarer

Bjarke Svendsen og fortsætter:

”Vi er alle sammen indstillede på, at vi ikke

tjener penge på det, så derfor skal det

også være sjovt.”

Medlemmerne af det lille team er stadig

enige om, at det skal være lysten, der

driver værket, men efterhånden som studierne

nærmer sig deres afslutning – de

er alle tre i gang med en videregående

uddannelser – begynder presset for at

omsætte erfaringerne til praktiske kompetencer

at melde sig:

”Vi er jo moderne mennesker, så der er

også noget CV-rytteri i at lave det her”,

som Bjarke Svendsen siger.

”Der er meget læring i det, men jeg vil

ikke sige, at det er rent CV-rytteri”, tilføjer

Thomas Bak Jørgensen. ”Vi er opmærksomme

på, at vore aktiviteter lader sig

omsætte i et CV. Men vi er nu først og

fremmest drevet af den gamle punk-ånd,

’gør det dog selv!’ Vi har forsøgt at komme

ud over den der holdning, at man ikke rigtig

gider noget. Vore succeskriterier er ret

beskedne: Hvis folk er enige om, at vore

arrangementer er gode, er det en succes,

uanset om det giver overskud eller ej.

Selvfølgelig giver kultur underskud. Det

ville da være et mærkeligt samfund, hvis

kultur gav overskud…”

Hvad er det nu

lige at …….

Tariffen er?

Pr. 1. april 2004:

Rytmisk : 1.408,50 kr.

Underholdning : 1.563,75 kr.

Koncert : 1.579,50 kr.

Kørselsfradraget er?

2004:

”Det lille”

0 - 24 km inkl. intet fradrag

25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. km

Over 100 km 0,81 kr. pr. km

”Det store”

De første 20.000 km 2,98 kr. pr. km

Herefter 1,62 kr. pr. km

Omregningssatsen er ?

Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.

Omregningsfaktoren er?

Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44

Teateroverenskomsten 1,44

Musikskoleundervisning 1,48

Aftenskoleundervisning 1,6

Dagpengesatsen er ?

Pr. 1/1 2004:

Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205

kr. pr. uge

Dimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr.

pr. uge

Alle de nævnte satser er ment som en

hurtig huskeliste.

Er du på nogen måde i tvivl så kontakt

DMF.

basunen • marts 2005

25


Feriehus i Spanien

DMF Århus afdeling har i 2004 rådet over et

feriehus i Andalusien i Sydspanien. Det har

været en stor sucses og vi har derfor besluttet

at fortsætte lejemålet i 2005. Citronhuset

er beliggende i den lille by Monda, ikke langt

fra Marbella. Ugeprisen bliver hævet en

smule, men det er stadig et meget favorabelt

tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil

benytte sig af.

Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede,

og fordelingen af ugerne vil derfor

foregå ved lodtrækning. Du kan vælge at

booke dig ind på 1 eller 2 uger, og det er

muligt at angive både en 1. prioritet og en 2.

prioritet, hvis du vil forøge chancerne for at

komme i betragtning.

DMF-Århus afdeling disponerer over huset i

perioden fra uge 13 i 2005 til uge 12 i 2006.

Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes

til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også

være plads til et par med 2 børn.

Hvis du ønsker at komme i betragtning skal

du udfylde blanketten og sende den til:

DMF Århus afdeling

Grønnegade 93, 2

8000 Århus C

Frist for indsendelse af blanketten er den

1. april 2005, hvor der vil blive trukket lod

blandt de interesserede.

Pris

Kr. 1100,- højsæson

Kr. 600,- lavsæson

Frist for indsendelse af blanketten er den 1. april 2005, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede.

Navn:______________________________________________________________________

Adresse:___________________________________________________________________

Postnr.:____________ By: ____________________________________________________

E-mail: ____________________________________________ Medlemsnr: ____________

Jeg vil gerne bestille Citronhuset i følgende uge/uger (max 2 uger)

1. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______

2. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______

Du kan finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99.

Du kan også gå ind på Citronhusets hjemmeside under Kalender og tjekke hvilke uger der er ledige.

26 basunen • marts 2005

Spaniens ældste tyrefægterarena i Ronda

CITRONHUSET

Du kan finde mere information om huset på

hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du

kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti

på 86 18 45 99.

DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 •

8000 Århus C

Monda med det ombyggede slot - der nu

er luxushotel - på toppen af bjerget.

Klip eller kopier blanketten og send


Optagelsesprøver til fagforeningen

Af Maz Mazanti

Som DMF-ansat bliver man jævnligt

spurgt om, hvilke krav der stilles til optagelse

i forbundet. Folks medlemskab bygger

som udgangspunkt på behov, situation

og interesse, og er på den måde selvregulerende:

Har man – eller forventer man

at få – en musikrelateret indkomst er DMF

et oplagt valg, da man her finder den relevante

vejledning og faglige ekspertise. Der

er altså ingen specifikke musikalske krav

man skal opfylde og for den sags skyld

heller ingen fastlagt minimumsindkomst,

der skal hives i land. Snakker man med

ældre medlemmer finder man imidlertid ud

af, at medlemskab af DMF – eller Aarhus

Orkesterforening som den lokale afdeling

hed – før i tiden krævede beståelse af en

decideret, eksamenslignende optagelsesprøve.

Karl Krauel

DMF’s æresmedlem Karl Krauel fungerede

som kasserer i Orkesterforeningen

fra 1961-66 og har oplevet optagelsesprøverne

fra begge sider af det grønne bord.

Han blev optaget i april 1948 efter at han

i 1945 dimmiterede fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Senere sad han selv med

i optagelseskommissionen når prøverne

blev afviklet. Kommissionen var alsidigt

sammensat af formand og diverse bestyrelsesmedlemmer,

så de fleste gængse

instrumenter var dækket ind. Dukkede der

mere specielle instrumenter op til prøver-

ne, kunne man eventuelt hente assistance

”ude i byen”.

Om kommissionen husker Karl Krauel:

Primus motor gennem mange år var pianisten

Villy Poulsen – en særdeles velanskreven

og dygtig musiker, som sammen

med andre kolleger gjorde en stor indsats

for at få samlet de udøvende musikere i

vores organisation. Vi havde jo det problem,

at mange dyrkede musikudøvelse

som et sideordnet erhverv, og derfor ikke

tog det så nøje om de gik de organiserede

musikere i bedene. Mange syntes ikke, at

det var nogen større fordel for dem at blive

medlem hos os, så det kunne godt give

problemer. Der skulle virkelig gøres en

indsats for at få forholdene bragt i orden.

Selve optagelsesprøven skitserer Krauel

på denne måde: Den foregik således at

ansøgeren først spillede et stykke selvvalgt

musik på deres instrument, så man

kunne danne sig et indtryk af ansøgerens

musikalske standard. Derefter blev der

stillet et stykke op som man skulle spille

”fra bladet”. Pianisterne skulle derudover

kunne transponere et stykke musik. Det

kunne f. eks. være en sang udvalgt fra

Folkehøjskolens Sangbog. Dette voldte

mange ansøgere problemer, men som

regel gik det da rimeligt godt. Man var

meget fokuseret på om ansøgeren havde

kendskab til noderne, da det jo havde

afgørende betydning for, om man kunne

samarbejde med kollegerne indenfor

organisationen. Indimellem måtte man

dog lempe lidt på dette område, da der var

ansøgere der spillede helt fremragende på

deres instrument. De var begavet med det

man kalder ”absolut øre”, og havde fuldstændig

styr på tonearterne. Det ville have

været helt urimeligt ikke at optage dem

som medlemmer – det fungerede perfekt.

Når optagelsesprøven var bestået udfyldtes

relevante papirer, diverse gebyrer

blev betalt, og nogen tid efter modtog det

nye medlem medlemsbogen fra kontoret

i København. Krauel husker at der af og

til blev optaget orkestre i sin helhed i foreningen:

Det var mennesker der spillede

sammen, og som ønskede at blive optaget

alle eller ingen. Det måtte man så tage

stilling til i kommissionen.

Også Hans Magnussen (formand for

Århus-afdelingen, 1984-96) kan huske

hvordan optagelsesprøven betragtedes

som DMF’s sikkerhed for, at en musiker

fra medlemslisten kunne gå ind og vikari-

ere når en kollega måtte trække sig fra et

job. Med prøven fik man vist at man kunne

gå ind i en ny, ukendt sammenhæng og

Hans Magnussen

løse opgaven tilfredsstillende. Man skulle

blandt andet spille en orkesternode med et

tilstillet orkester. Medlemsskabet borgede

således for en vis kvalitet, og der var da

også prestige i at modtage sin medlemsbog.

Med pigtrådsmusikken/beatmusikken

ændrede populær-scenen sig imidlertid

drastisk, og det var pludselig ikke så let at

lave en enslydende prøve der dækkede

alle genrer. Og som forbund kunne man

naturligvis ikke leve med, at gode musikere

ikke kunne blive medlemmer. Der blev

derfor slækket på optagelseskravene og

inden de blev helt afskaffet på landsplan,

var det nok bare at høre, at den optagelsessøgende

musiker fungerede indenfor

sin stilart.

At optagelsesprøverne blev nedlagt,

var der heftig diskussion om i mange år.

Hans Magnussen husker at mange gamle

medlemmer betragtede det som en klar

devaluering af medlemsskabet. I dag

virker en optagelsesprøve til DMF som

helt utænkelig og unødvendig. Listen over

musikalske genrer er nærmest uendelig

lang og branchens nuancering, forskellighed

og kompleksitet kalder på åbenhed

og frihed frem for de rammer en prøve

uvægerligt opstiller.

basunen • marts 2005

27


Skibet er ladet med musik

Foreningen Sun Ship kåret til Årets Danske Jazzspillested

Af Jørgen Nielsen

Chancen for at vinde i

lotto, eller risikoen for at

blive ramt af et meteor

- uanset hvad, så taler vi

om de helt små brøkdele. I

et land med et hav af spillesteder

og jazzklubber,

skulle man heller ikke tro,

at der var megen sandsynlighed

for, at vi med kun to

års mellemrum skulle opleve

at lykønske en lokal

arrangør med tildelingen

af den prestigefyldte Jazz-

Live pris.

I 2003 tilfaldt hæderen

Jazzbar Bent J, og her i

2005 kom turen til foreningen

Sun Ship.

I 2003 hed prisen ganske

vist ”Årets Jazzspillested”;

nu er navnet ”Jazz Live Prisen – Årets

Danske Jazzspillested.” Dansk Jazzforbund

og Copenhagen Jazz Festival uddeler

prisen, med økonomisk støtte fra

Nordea Danmark-fonden. At prisen for

anden gang i dens kun 5-årige levetid

går til Århus, er særdeles opmuntrende,

set i forhold til en generel opfattelse af,

at alt hvad der er værd at dyrke, befinder

sig på østsiden af Valby Bakke. Den

kontante del af prisen består af 75.000

kroner, som skal anvendes til spektakulære

koncerter i 2005-06. Netop

som Jazzpar-prisens hovedsponsor har

trukket støtten tilbage med den begrundelse,

at begivenheden ikke bragte

virksomheden nok i focus, kommer en

anden del af erhvervslivet med denne

positive tilkendegivelse af, at snakken

om en symbiose mellem kultur- og erhvervsliv

ikke kun er forbeholdt fest- og

valgtaler.

En naiv begyndelse

John Coltrane indspillede i 1965 pladen

Sun Ship, en udgivelse som ifølge

28 basunen • marts 2005

Jørgen Nielsen og Rasmus Telling

formand Rasmus Telling var langt forud

for sin tid, og som har givet foreningen

dens navn. Både fordi det ligger godt

i munden, og fordi det konstant skal

minde om, hvad opgaven er. Vi citerer

fra foreningens hjemmeside:

” Vi vil som hovedregel præsentere

bands, der spiller originale kompositioner,

og som står i kontrast til den mere

traditionelle jazz. Det vil være grænseoverskridende

musik, som bryder

med de gængse normer og standarder

indenfor jazzmusikken.

Sun Ship vil med en klar profil arbejde

målrettet for at synliggøre den moderne

jazz i Århus.

Vi er overbeviste om, at vi med varig

og regelmæssig koncertaktivitet, kan

skabe en fornyet publikumsinteresse for

moderne jazz i Århus. En interesse som

kan og skal puste nyt liv i det århusianske

musikmiljø.”

”Vi startede i 2003 med 10.000,- fra

Århus Jazzfestival til at booke nogle

bands for. Men vi

var kommet for sent

i gang til at kunne

søge om honorarstøtte

til fortsat

drift, så den fik vi

først senere. Og

havde vi ikke fået

den, havde vi ikke

stået her i dag. Vi

var nok lidt naive i

begyndelsen” siger

25-årige Rasmus

Telling, som til daglig

er IT-medarbejder i

Den Danske Bank.

Rasmus er ikke,

og har aldrig været

udøvende musiker;

hans nysgerrighed

overfor den mere

eksperimenterende

del af musikken går

tilbage til gymnasietiden.

Han kom ind i en kreds, hvor alle

havde et lidenskabeligt forhold til musik,

og hvor han ifølge eget udsagn blev ”indoktrineret”.

Interessen omfatter mange

slags musik, men det er jazzen, der

tiltaler ham mest. Når han skal prøve

at sætte en etiket på den musik, som

Sun Ship præsenterer, skal han vride

hjernen lidt: ”Der er altid en genre, der

hedder moderne jazz, underforstået at

det er en betegnelse for den jazzmusik,

der skabes og spilles nu. Moderne jazz

er ikke en betegnelse for en bestemt

stil, men er det til enhver tid herskende

udtryk, som det spilles af musikere

lige nu.” Og netop i disse år sker der

en masse i dansk jazz. Niveauet har

altid været højt, men det har måske nok

knebet med originaliteten. Men sådan

er det ikke længere. Foreningens to

bookere har ingen problemer med at

finde spændende navne på den danske

scene til dens program, som fortrinsvis

afvikles på Musikcafeen i Mejlgade, og

ind imellem på Voxhall, når der forventes

helt op til 200 publikummer.


Moderne virksomhedsdrift

I foreningen Sun Ship indså man fra

begyndelsen, at tilgangsvinklen måtte

være professionel, hvis man ville være

en seriøs aktør. De ti aktive i foreningen

fungerer som en moderne virksomhed

med uddelegerede opgaver såsom

booking, public relation, koncertafvikling

etc., men overlader bardrift og dør

til spillestedernes egne folk. Og deres

arbejde er faldet ud til alles tilfredshed,

ikke mindst musikernes. Det er nemlig

professionelle musikere i Dansk Jazz

Forbund, som står bag udvælgelsen af

årets prismodtager. Forbundets motivation

for at tildele den unge forening

prisen lyder som følger:

Årets prismodtager Sun Ship

modtager prisen for den store forskel

de gør i det århusianske jazzmiljø. De

præsenterer ny dansk jazz og er den

fornemste eksponent for en fornyelse af

det århusianske musikmiljø på jazzområdet.

Folkene bag Sun Ship er kunstnerisk og

formidlingsmæssigt visionære – og tør

hele tiden være på forkant med deres

Jørgen Nielsen og Rasmus Telling

publikum. De har på rekordtid formået at

skabe en sikker succes i det århusianske

jazzmiljø og giver deres publikum noget

de ikke vidste de manglede. Sun Ship

præsenterer musik på musikkens egne

præmisser og har dygtigt formået at

skabe sig et ry som seriøs og nyskabende

jazzklub. Samtidig er der blandt

musikere stor respekt for det

arbejde som ildsjælene bag Sun

Ship har præsteret indtil nu.

Champagne og insektgift

Den 21. januar 2005 dannede

Musikcafeen rammen om prisoverrækkelsen,

som under stor

bevågenhed fra diverse honoratiores

transmitteredes live i P

2. Der var taler ved bestyrelsesformand

i Dansk Jazzforbund

Ole Østerby, Peter Sørensen fra

Nordea og kulturrådmand Torben

Brandi.

Men det var jo musik, det handlede

om, så kort efter kunne

Rasmus Telling efter nedtælling

fra radioproduceren fra scenen

byde velkommen til aftenens

orkester Bugpowder. En interessant

konstellation, som er en

fusion af jazz- og rockmusikere

fra nogle af landets førende

orkestre indenfor begge genrer.

Trommeslageren Laust Sonne, kendt

fra bl.a. D.A.D., Jonas Struck fra Swan

Lee på guitar, Kasper Tranberg (fra bla.

New Jungle Orchestra) og Mads Hyhne

på henholdsvis trompet og basun. En

publikumsmagnet af de store, skulle

det vise sig, for da champagnen og

pindemadderne var ryddet af vejen,

udviklede aftenen sig til en live-koncert

af de rigtig gode, med et talrigt, ungt og

nysgerrigt publikum, som tog godt imod

Bugpowders specielle approach til den

moderne jazz- eller hvad det nu var.

Formand Rasmus Telling var også godt

tilfreds med aftenen, selvom orkestrets

udtryk nok var mere rocket, end det

sædvanligvis høres til Sunship-arrangementerne.

Nu glæder han sig over

de muligheder, som det kontante tilskud

på de 75.000 har givet foreningen. Men

musikelskere må væbne sig med tålmodighed,

for det bliver sandsynligvis først

under Vinterjazz 2006 om knapt ét år, at

pengene bliver fyret af. På hvad mon?

Rasmus Telling har et stort ønske, der

hedder Paul Motian Trio, men der er

bare ét problem: så er der alligevel ikke

penge nok. Så måske bliver der sigtet

lidt lavere. Og det har jo tidligere været

godt nok!

Hold øje med foreningens hjemmeside

www.sunship.dk

basunen • marts 2005

29


Hansen synger - blandt andet

Af Jørgen Nielsen

Det er dagen efter

jobbet med bandet

Heart Core i Århus,

og Helle Hansen er

blevet hængende lidt

i den by, som hun

forlod til fordel for

København i 1997.

Hun skal til fastelavnsfest

hos gamle

venner sammen med

sin mand Peter, som

også er bassist i Heartcore.

Datteren er

i trygge hænder hos

sin farmor og farfar i

Haslev på Sjælland.

Materiellet fra DSB og

Arriva arbejder støt

nogle etager under

cafeen i Bruuns Galleri

ved banegården.

Udsigten er fin; det

er ellers ikke fordi den

travle sangerinde,

sangskriver, underviser

o.m.a. ikke får

set tog nok i løbet af

en arbejdsuge.

Som underviser

på det Jyske Musikkonservatorium,

Nordjysk Musikkonservatorium og Det

Danske Musicalakademi, tilbringer

Helle Hansen mange timer på skinnerne

hver uge, ikke mindst fordi hun

som princip ønsker at komme hjem og

tilbringe aftenerne med barn og mand.

”Lige nu kan jeg mærke, at det er i

overkanten med rejseriet. Jeg er helt

vildt glad for de undervisningsjobs, jeg

har, men jeg ville gerne fjerne rejsetiden.

Bare jeg kunne ”transmogriffe”

mig til Jylland og spare de timer i

toget. Men hvis jeg flyttede tilbage til

Jylland, var der også nogle netværksfordele,

som jeg ville gå glip af.”

30 basunen • marts 2005

Prisvinder tre år i træk

Vi sidder her, fordi nu må vi altså

høre, hvad det er for noget med de

priser, Helle Hansen nu for tredje år i

træk har hevet i land for sin sangskrivning.

Det drejer sig om ”Honorable

Mention Award” i ”USA Songwriting

Competition”. Der er 15 forskellige

kategorier i konkurrencen, og det har

især været Helles indsendte jazznumre,

som har imponeret juryen,

som i øvrigt udskiftes hvert år. De professionelle

branchefolk i juryen måtte

senest arbejde sig gennem mere end

32.500 bidrag, og i alt tildeles der tyve

”hædrende omtaler” hen over samtlige

kategorier. Så Hansen fra Grenå har

virkelig skilt sig ud. Hun har indsendt

både demoversioner og færdigproducerede,

udgivne numre, og det har

været de sidste, hun har vundet priser

for. ”Principielt så kan det være lige så

skramlet, som det skal være, men jeg

tror, at man står sig ved at det lyder

godt. Selv om det er selve sangen,

der bliver bedømt, er der jo tale om

branchefolk, som er vant til noget, der

virkelig er produceret godt. Man vinder

ingen penge, men et ualmindeligt

grimt diplom. Jeg ved snart ikke hvad

det ligner, med guld og glimmer og alt

sådan noget” fortæller Helle med et

grin.

Men helt alvorligt, det kunne blive

begyndelsen på en karriere som leverandør

af sange til de virkelig store

navne. Helle tøver ikke et sekund,

stillet over for spørgsmålet om hvem

hun gerne vil høre fortolke sine sange.

”Elvis Costello og Harry Connick Jr.

.Og Sting, hvis ikke det var fordi han

sang så meget af sit eget. Men Elvis

Costello, det ville være en julegave for

voksne. Og Diana Krall, hun må også

gerne, det skulle ikke skille os ad!”

Der grines igen hen over kanten af

kaffekoppen. ”Det er lidt sjovt, jeg spillede

for noget tid siden med Tip Toe

Big Band, hvor saxofonisten Morten

Øberg kom hen efter vores koncert

og sagde ”Nu må du ikke blive sur på

mig, men den der ballade These are

the Fall Days, den kunne jeg altså

godt høre sunget af Elvis Costello”.

Og så var jeg bare sådan –det må

du rigtig gerne sige, for det kan jeg

også! Faktisk har jeg tænkt på, at det

nummer, det burde man sende over

til ham. Det var da lidt sjovt, at Morten

havde tænkt på det samme, så det

kan godt være, at man skulle gøre

noget ved det.”

Sangskrivning er en privatsag

Man kan allerede nu høre Helle

Hansens tekster og musik fortolket af

mange andre kunstnere. Vi nævner

i flæng Jette Torp, Andrew Strong,


Thulla, Ole Kibsgaard, og ikke mindst

Katrine Madsen. Samarbejdet med

Katrine Madsen går flere år tilbage, og

her er det primært Helles evner som

tekstforfatter, der er brug for. ”Katrines

og mit samarbejde foregår næsten

altid på den måde, at hun skriver

musikken, så får jeg den og skriver

teksten. Både før og efter snakker vi

sammen om hvilke intentioner hun har

haft, hvilken stemning, hun ønsker

udtrykt osv. Når vi skriver musik

sammen, er det sådan, at hun har

sit rum, og jeg har mit, men vi har en

berøringsflade, hvor det mødes. Men

vi gør hver vores private ting. For mig

er der en stor blufærdighed omkring

det at skrive; det er meget privat. Jeg

har prøvet at co-write med nogen,

men det gør jeg kun med nogle få,

der skal være en høj grad af gensidig

tillid og respekt, før der kommer gode

sange ud af det. Det at skrive sange

er for mig et behov, en ting jeg har

gjort længe før jeg havde orkestre og

sådan. Lidt ligesom børn, der laver

spontan sang, hvor de sidder og

synger det som de tænker og forestiller

sig, deres indre fantasiverden.

Jeg tror det er en forlængelse af det,

men som voksen er man meget mere

blufærdig omkring det, mere bevidst

om, at det er noget man holder tæt ind

til kroppen. Der skal også være den

magiske ting omkring det, hvor man

kommer i den stemning eller det flow.

Og så kan man blive meget stædig

omkring detaljer, som bare skal være

på en bestemt måde. Jeg er i virkeligheden

dybt umulig at samarbejde med

på visse punkter i min sangskrivning.

Der er nogle grænser, som pludselig

bliver meget, meget tydelige, bare

spørg f. eks. Katrine,” siger Helle med

et stort smil. ”Det er mellem hvornår vi

kan forhandle om tingene, og hvornår

vi ikke kan. Og sådan må det være!”

En blandingsmodel

Helle Hansen har ofte fået at vide, at

hun skal koncentrere sig om én ting,

hvis hun virkelig vil drive det til noget.

Men når man ser på hendes CV, har

hun gjort det stik modsatte. Klassisk

klaver fra syv-årsalderen, funkbassist

på Grenå Gymnasium, uddannet på

klassisk blokfløjte, og nu aktiv som

underviser, udøvende sangerinde,

sangskriver og komponist. ”Det er mit

tilbagevendende problem, at jeg trives

rigtig godt med at lave mange ting på

én gang. Men på et eller andet tidspunkt,

når man har lavet mange ting,

så samler det sig også, så det bliver

en force. Så kommer alle de forskellige

ting, man har beskæftiget sig med

hinanden til gode. Så jeg er ikke ked

af, at jeg ikke har øvet mig sindssygt

meget på blokfløjte og er blevet en

fantastisk blokfløjtesolist. Det havde

da været dejligt, ikke, men jeg har det

godt med at være sådan en blandingsmodel.

Også genremæssigt synes

jeg, at det er superfedt, både som

udøvende og som pædagog, når jeg

er ude og være rytmisk, at jeg har en

klassisk baggrund, men også når jeg

spiller klassisk, at jeg har nogle ting

med fra det rytmiske, der gør, at det

kan blive friere, end det nogen gange

er. Den indlysende ulempe, når man

gerne vil det hele nu og her, er at man

kommer i tidnød, eller ikke når at gøre

tingene så godt, som man egentlig

ville. Og det kan jeg mærke specielt

nu, hvor jeg har fået barn. Så jeg må

vælge lidt mere fra, end jeg har været

vant til. Men så prøver jeg jo at finde

en balance, der virker.

Nye projekter

Fynske Tip Toe Big Band indspiller

snart en CD med Helle og hendes

musik, arrangeret for big band, en

decideret studieplade. Det bliver

den anden CD, der dokumenterer et

samarbejde, som hun er meget glad

for. ”Det bliver udelukkende med

originalnumre, og det synes jeg er

virkelig spændende, med sindsygt

dygtige arrangører som Jesper Riis,

Niels Jørgen Steen, Nikolai Bøgelund,

Erling Kroner og Peter Jensen.” Desuden

skal hun være gæstesolist på

”Absolute Organ”´s næste udgivelse.

Og så forbereder Helle Hansen et

pladeprojekt, som kommer til i endnu

højere grad end tidligere at reflektere

de mange sider af hendes musikalske

virke. Udover jazz og pop vil man

også opleve et touch af klassisk i form

af en strygekvartet. Og så er blokfløjten

absolut heller ikke lagt på hylden.

Det kan man forvisse sig om, når man

kaster et blik ned over den samlede

discografi på ca 35 indspilninger. ”Jeg

sniger mig med, der hvor der lige er

plads til en fløjte med lang rumklang

og nogle glissader, så man ser de

sneklædte bjerge for sig. Det er min

niche.” Om hun stadig øver på blokfløjten?

”På ingen måde. Når nogen

ringer og spørger om jeg vil komme

og spille, så støver jeg røret af og ser

om den stadig virker. Men alt det der

med klang og vejrtrækning, det er

fuldstændig de samme ting jeg bruger

som sanger. Og når jeg spiller klaver,

så holder jeg fingrene i gang. Så på

den måde er det jo ikke langt væk.

Jeg kommer og byder ind med det,

jeg har og kan få til at lyde godt.”

Om et par døgn sidder Helle Hansen

igen i toget som rejsende underviser.

Men lige nu har hun fri og skal til

fastelavnsfest.

www.hellehansen.dk

basunen • marts 2005

31


Mikael Højris

Af Mads Mazanti

”En selvstuderet røver…”

Sådan karakteriserer Mikael Højris

sig selv når man beder ham ridse sin

baggrund i musikbranchen op. Som

musiker er der rigtig gode chancer

for at du er stødt på Mikael Højris i en

eller anden sammenhæng de sidste

godt 25 år. Måske som bassisten i et

københavnsk symfo-rock orkester i

sidste halvdel af halvfjerdserne eller

senere måske som daglig leder af

ROSA. Mest sandsynligt er det dog

nok, at du kender ham som eksperten

og rådgiveren, når pladekontrakten

skal gennemgås og afsløres for

uigennemskuelige faldgruber.

Mikael Højris blev i 1997 ansat i DMF

som musikkonsulent, hvor hans arbejdsområde

groft sagt kan afgrænses

til den professionelle musikbranche…

Ikke noget lille arbejdsområde, hvilket

da også afspejles i den lange række

af opgaver og projekter han på den

ene eller anden måde er og har været

involveret i. Og der er vel at mærke tale

om hele musikbranchen – fra kammermusik,

over syrejazz til dødsmetal. Som

allerede nævnt er kontrakt-forhandling

over en bred kam et af Højris’ specialer,

men også foredragsvirksomhed fylder

en del i en i forvejen over-booket kalender.

Sammen med guitaristen Søren

Reiff har han således hjulpet og vejledt

mange danske musikere videre i deres

ønske om at udgive egen musik i form

af foredragsrækken Lav Dit Eget Pladeselskab.

Mikael Højris er også DMF’s

direkte forbindelse i samarbejdet med

ROSA, og lignende organisationer. Derudover

er han fortsat en af ankermændende

på projektet MXP-Musik Export

Initiativet, som hvert år på musikmessen

MIDEM præsenterer dansk musik i form

af en promotion-cd’erne Music From

Denmark.

Ydermere har der også lige været tid til

at klemme udgivelsen af bogen Musik-

32 basunen • marts 2005

branchen – en introduktion

til et liv med pladekontrakter,

forlagsaftaler, management

og medier m.m (2003) ind i

cv’et.

Op gennem halvfjerdserne og

i starten af firserne ernærede

Mikael Højris sig som bassist

i diverse fusions- og symforock

orkestre, som spillede

masser af jobs rundt omkring

i det ganske land. Med popgruppen

PinUps nåede han

også at medvirke på en enkelt

pladeudgivelse. Sideløbende

var han involveret i et firma

som udlejede PA-anlæg, og

på et tidspunkt arbejdede han

ligeledes som baggearsmand

for bl.a. Tøsedrengene. Livet

på landevejen blev lagt på

hylden stort set samtidig med,

at Højris i 1982 blev ansat

som daglig leder i ROSA.

Det omflakkende turnéliv

blev således skiftet ud med

et andet offentligt og mere

musikpolitisk rampelys.

Som sekretær i RMU - Samrådet for

Rytmisk Musikundervisning, var Højris

med omkring etableringen af bl.a.

Rytmisk Musikkonservatorium, og i det

hele taget var det en tid præget af heftig

mødeaktivitet, udvalgsarbejde og involvering

i diverse arrangementer.

I ROSA-regi begyndte man at lave

præsentations-plader for unge, talentfulde

orkestre – det der sidenhen blev til

serien SECRETS – og disse plader fungerede

som effektivt udstillingsvindue

for senere kendte navne som Michael

Learns To Rock, Her Personal Pain,

Fielfraz, Shirtsville, m.fl. Det var vel at

mærke i en tid, hvor det at få udgivet

sin musik var langt sværere end i dag,

så at komme med på cd’erne var for

mange et væsentligt skridt op ad stigen.

SECRETS-udgivelserne og arbejdet

med There’s Is Something Rocking In

The State Of Denmark (rock-compila-

tions med en samling af det forgangne

års kunstnere) gav Mikael Højris lyst

til at trænge dybere ned i emner som

musik-eksport og hele kontrakt-området.

Arbejdet for ROSA betød en kæmpe

berøringsflade med hele den danske

musikbranche, og forbindelsen til DMF

blev også etableret op gennem 80’erne

og 90’erne med free-lance projekter i

mange afskygninger som for eksempel

Kammermusik On The Road og EU-

Rock-Tour.

Den faste ansættelse i DMF som musikkonsulent

betød ikke en indsnævring af

arbejdsopgaver eller i kontakten med

branchen. Jobbet dækker over alt der

har med erhvervet – bussinessen – at

gøre. Som branche-kender nummer 1

er det ofte Mikael Højris der spørges til

råds, hvis pressen mangler afdækning

og svar vedrørende det professionelle

musikliv i Danmark. I det hele taget

er der stor efterspørgsel på viden om


anchen, hvilket for et par år siden

foranledigede Højris til at skrive bogen

Musikbranchen, som er en overskuelig

navigations-guide til musikeren der

ønsker at udgive sin musik. Eller som

Marie Frank siger om bogen: God hjælp

til at få branchebegreberne på plads, og

lige til at have med i håndtasken. DMF

har været med i udviklingen af den nye

Music Management uddannelse som

netop har sendt første kuld ud i marken.

Højris er spændt på hvad de statsautoriserede

branche-kendere kan byde

ind med, hvilket vil vise sig indenfor de

næste par år. Han frygter lidt at uddannelsen

overordnet set har isoleret sig en

del fra det kunstneriske og måske været

for ”industri-orienterede”. Men Højris forholder

sig – ligesom resten af branchen

– spændt afventende, og forhåbentlig

kan MUMA være et friskt indspark, der

kan løfte dansk musik yderligere både

inden- og udenlands.

Som DMF-ansat ligger det Højris meget

på sinde at komme rundt i alle afkroge

af landet, og yde sin assistance hvor

musikerne befinder sig. Decentralisering

er et nøgleord i hans virke, og der ligger

helt klart en afmystificerende effekt i at

holde foredrag om musikbranche-forhold

og lave kontraktrådgivning rundt

omkring i Danmark, fremfor at DMF

fejlagtigt forbindes med noget der kun

”foregår” i København. Dansk Musiker

Forbund er en landsdækkende organisation,

og det skal medlemmerne også

mærke. På spørgsmålet om sin egen

rolle i DMF-regi betegner Højris sig selv

som en flyvende målmand, der både

vogter målet, men også er i marken. Og

i øvrigt er det umuligt for ham, at snakke

om en typisk arbejdsdag. Står man i

problemer, hvor Højris kan være behjælpelig,

må man hellere ringe søndag

aften og få taget toppen af ens bekymringer,

fremfor at skulle indrette sig efter

faste åbningstider. På spørgsmålet om,

hvad han helt generelt anser for DMF’s

forcer peger han straks på forbundets

store forandringsvillighed. Der er en

stor lyst til at løfte nye udfordringer

og involvere sig hvor tingene sker og

udvikles. Han synes DMF er gode til at

opsnuse og imødekomme musikernes

behov når de opstår. Samtidig er ingen

sager hverken for store eller for små, og

en styrke er ligeledes at medlemsskaren

dækker den danske befolkning 100%

både hvad angår sociale lag, etnisk

oprindelse og politisk observans. I det

hele taget er den brændvarme kartoffel

– integrationspolitikken – nået allerlængest

indenfor netop musikken, ifølge

Højris. Han underbygger denne smukke

påstand med et evigtgyldigt citat fra højaktuelle

H.C.Andersens Billedbog Uden

Billeder (1847): ”... hvor ordet slipper,

taler tonerne!”

Det er ikke forkert at kalde Mikael Højris

en gammel ræv i dansk musikliv. Men

motivationen er stadig helt i top hos

manden, der på den ene eller anden

måde har haft fingrene i langt de fleste

af de kunstnere, der har succes i dag.

Han synes den danske musikbranche

har fået dynamikken tilbage, og er

meget begejstret for den entrepenørånd

der hersker både blandt musikere

og bagmænd. Samtidig er der inden

for alle genrer stor talentmasse, hvilket

peger fremad og er med til at give dansk

musik den fornødne opdrift. For Højris

er det en klar succesoplevelse at være

vidne til den unge kunstner, der fra

scratch bryder igennem – det lover godt

for fremtiden. Men traditionen tro tilbyder

branchen også masser af blindgyder

og faldgruber, hvorfor et afsluttende

råd fra en af dansk musik-bussiness’

godfathers derfor er klokkeklart: Indgå

aldrig nogen aftaler – heller ikke ”bare

mundtligt” – uden først at have rådført

sig med en af DMF’s eksperter!

basunen • marts 2005

33


Ansøgningsfrister for tilskud til musik

Frist Ansøgning stiles til Telefon Bemærkninger

Løbende Statens Kunstfond 33113601 www.statenskunstfond.dk

Løbende Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dk

Transportstøtten

Nye musikprojekter

International Musikudveksling

Tilsk. til prof. orkestre/ensembler

Løbende Dansk Jazzforbund 33454300 www.dkjazz.dk

Dynamisk pulje

Jazzpuljen

Løbende ROSA – Dansk Rock Samråd 86128444 www.rosa.org

Løbende Transportstøtte til folkemusik 86761141 www.folkemusik.dk

Løbende Foreningen for verdensmusik 33244013 www.worldmusic.dk

i Danmark

01.04. / Århus Kommune 89404800 www.aarhus.dk

15.08. / Orkesterkontoen

01.11.

01.04. / Århus Kommune 89404800 www.aarhus.dk

15.08. Spillestedskontoen

01.05. / Amtsmusikudvalget, Århus Amt 89446981 www.aaa.dk

01.12.

01.02. Dansk Musiker Forbund 86184599 www.dmf.dk

01.08. Kollektive midler

01.02. KODA 33306300 www.koda.dk

Kollektive båndmidler

01.09. KODA 33306300 www.koda.dk

Nationale midler

01.07. Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dk

Musikdramatik

15.08. Kunstrådet 33744500 www.kunststyrelsen.dk

Tilskud til musik

15.09. Statens Kunstfond 33113601 www.statenskunstfond.dk

Igangsætningsstipendier

34 basunen • marts 2005


asunen • marts 2005

35


36 basunen • marts 2005

More magazines by this user
Similar magazines