Untitled - Forth

- 

1

Indholdsplan for efterskolen 2012-2013 ............................................................................................................................. 4 

Skolens formål i henhold til senest godkendte vedtægter og værdigrundlag. ..................................................................... 4 

Hvad forstår vi ved det Grundtvig-Koldske? .................................................................................................................. 5 

Skolens elevgruppe og dens forudsætninger ....................................................................................................................... 8 

Fagbeskrivelser ................................................................................................................................................................... 8 

Ugeplan for skoleåret 2011-2012. ...................................................................................................................................... 8 

Årsplan, herunder elevernes ugentlige timetal .................................................................................................................... 9 

Kostskolearbejdets tilrettelægning .................................................................................................................................... 10 

Rengøring, vedligeholdelse, madlavning. ......................................................................................................................... 11 

Evaluering ......................................................................................................................................................................... 12 

Evalueringsskitse: ..................................................................................................................................................... 12 

Evaluering af skoleåret 2011-12 ................................................................................................................................... 13 

Selvevaluering: ................................................................................................................................................................. 18 

Områder ........................................................................................................................................................................ 18 

Ansvarlig ...................................................................................................................................................................... 18 

Form ............................................................................................................................................................................. 18 

Fokusgruppeevaluering ..................................................................................................................................................... 19 

Håndbog for Tømmerup Fri- og Efterskole om praktiske forhold: ................................................................................... 21 

Intro-perioden ................................................................................................................................................................... 31 

Udtroaktiviteter ................................................................................................................................................................. 31 

Temadage for fri- og efterskole ........................................................................................................................................ 32 

Naturvidenskabsfestival .................................................................................................................................................... 32 

Skilejrskole ....................................................................................................................................................................... 33 

Morgensang/morgensamling ............................................................................................................................................ 33 

Terminsprøve .................................................................................................................................................................... 34 

Mundtlig prøveperiode: .................................................................................................................................................... 34 

Indholdsbeskrivelser fagene: ............................................................................................................................................ 35 

Band: ............................................................................................................................................................................. 35 

Begynder guitar ............................................................................................................................................................ 35 

Computer og musik: ..................................................................................................................................................... 36 

Fællessang: ................................................................................................................................................................... 36 

Kreativt værksted .......................................................................................................................................................... 37 

Historie: ........................................................................................................................................................................ 37 

Samfundsfag: ................................................................................................................................................................ 38 

Kristendom: .................................................................................................................................................................. 39 

Psykologi ...................................................................................................................................................................... 40 

2

Idehistorie og filosofi .................................................................................................................................................... 41 

Tysk 9.kl. ...................................................................................................................................................................... 42 

Tysk 10. kl. ................................................................................................................................................................... 43 

Matematik 9. klasse: ..................................................................................................................................................... 45 

Matematik—10. kl. + fagdage m.v. .............................................................................................................................. 48 

Fysik/ Kemi—10. kl. .................................................................................................................................................... 49 

Fysik/Kemi—9. kl. ....................................................................................................................................................... 50 

Fysik/ Kemi COOL ....................................................................................................................................................... 51 

Biologi .......................................................................................................................................................................... 52 

Geografi ........................................................................................................................................................................ 53 

Engelsk ......................................................................................................................................................................... 53 

Dansk 9. og 10. klasse – 4 hold .................................................................................................................................... 55 

Dans og aerobic ............................................................................................................................................................ 65 

Fodbold ......................................................................................................................................................................... 65 

Boldspil ......................................................................................................................................................................... 65 

Pigeidræt ....................................................................................................................................................................... 66 

Drengeidræt .................................................................................................................................................................. 67 

Badminton .................................................................................................................................................................... 67 

Basket / Volleyball ....................................................................................................................................................... 68 

Alverdens idræt ............................................................................................................................................................. 68 

Uddannelsesvejledning 2011-12 ....................................................................................................................................... 70 

Uddannelsesvejledningens organisering: ...................................................................................................................... 71 

Selvvalgt opgave med udgangspunkt i uddannelsesplan for både 9. og 10. kl. ............................................................ 73 

Brobygning ................................................................................................................................................................... 73 

3

Indholdsplanen indeholder beskrivelse af flg. punkter: 

a. Skolens formål i henhold til senest godkendte vedtægter fra september 2011. Desuden vedlægges 

en nærmere beskrivelse af skolens værdigrundlag. 

b. Skolens elevgruppe, antal, alder, køn og evt. andre særlige foranstaltninger 

c. Beskrivelse af hvert enkelt fag: 

1. formål 

2. indhold 

3. timetal pr. uge og i alt, antal hold og antal elever pr. hold 

4. særlige hjælpemidler og metoder 

- 

5. prøveforberedende/ikke prøveforberedende, herunder niveau 

6. obligatorisk/valgfrit 

d. Typisk ugeplan og/eller periodeplan samt ferieplan 

e. Årsplan, herunder omfang og placering af erhvervspraktik og lejrskole 

f. Elevernes ugentlige min./max. timetal 

g. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse belyst med typiske eksempler fra hverdage og weekender. 

h. Særlig redegørelse for elevers og læreres deltagelse i rengøring, vedligeholdelse og køkkenarbejde. 

I. Hvordan involveres eleverne i skolens dagligdag? 

j. Evalueringsplan 

I Tømmerup Fri– og Efterskoles vedtægter § 2 stk. 2 citeres: 

Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag: 

Tømmerup Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig-koldske tanker om menneskelivet og skolelivet 

som udgangspunkt for værdigrundlaget. Vores grundholdning er, at mennesker er forskelli- 

- 

4

ge, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke. Vi mener, at mennesker har brug for positive 

oplevelser af egne kræfter og evner. Vores grundholdning er derfor at stimulere vores elevers 

selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer såvel fagligt som menneskeligt, idet vi 

ønsker at udvikle det hele menneske. 

Skolelivet er et forpligtende anliggende for alle skolens elever, der skal opleve et værdifyldt fællesskab, 

hvor de, gennem medindflydelse og medansvar, oplever sig selv som en vigtig del af helheden. 

Som supplement til vedtægterne har bestyrelsen for Tømmerup Fri- og Efterskole vedtaget nedenstående 

værdigrundlag: 

Skolens idégrundlag bygger på det Grundtvig-Koldske menneskesyn. 

Herom skal der til stadighed føres en levende samtale til gavn for det daglige samvær og fællesskab 

på skolen og for at styrke og udvide forholdet mellem skolens bagland og personalet. 

Den levende samtale skal medvirke til, at eleverne møder en åben skole, som rummer liv, kærlighed, 

oplevelser, engagement og glæde. Livsdueligheden søges opøvet og bevidstgjort gennem de 

demokratiske processer, der betragtes som en naturlig del af det folkelige arbejde. 

Samtidig bør der altid foregå en vågen søgen efter vore historiske og kulturelle rødder — herunder 

den kristne livsopfattelse — som vi er den del af. 

Hvad forstår vi ved det Grundtvig-Koldske? 

At skolen er ”fri” er for os ensbetydende med 

- at vi ønsker retten til hele tiden selv at forsøge at skabe den bedst mulige skole for vore børn, uafhængigt 

af statsmagt og modestrømninger 

- at vi erkender og påtager os dette ansvar over for hinanden — for vore børns skyld, og 

- at vi stræber efter frihed i det forpligtende fællesskab. 

Ud fra det Grundtvig/Koldske idégrundlag anskuer vi hvert eneste menneske som en dyrebar, ukrænkelig 

skabning, som har sit eget værd, og som kun kan virkeliggøre sit liv i fællesskab med andre. På dette ståsted 

betragter vi hver dag i livet, som en værdifuld mulighed for hvert enkelt menneske til at bruge sit eget værd 

til gavn for sig selv og de andre i fællesskabet. Vi søger at udnytte denne mulighed gennem den ”levende” 

og ligeværdige samtale, hvor man tør sætte sig selv på spil, og hvor ingen på forhånd kender svarene. 

Vi ønsker, at vore børn skal være børn, og at de skal møde denne åbne, ”udogmatiske” holdning på skolen 

og opleve, at de bliver værdsat og taget alvorligt i livsbekræftende omgivelser, hvor kærligheden og glæden 

kan trives. Samtidigt forpligter vi os til at fortælle børnene, hvor vi står, og hvad vi tror på. Vi mener, at 

kærligheden og glæden, engagementet og de gode oplevelser, er naturlige forudsætninger for, at børnene 

kan lære — først og fremmest at leve et liv sammen med andre. Derfor ønsker vi, at alle — børn, forældre, 

skolekreds og ansatte på skolen — skal have mulighed for at leve med i det, der foregår, at have medindflydelse, 

og at påtage sig et medansvar. 

Vi ser det ikke som vores opgave at forkynde det kristne evangelium, men i bred forstand at beskæftige os 

5

med, hvad det vil sige at være dansk med forståelse og respekt for den svage og ”anderledes”. Jo dybere 

perspektiv vi har på os selv og vore traditioner, jo bedre er vi rustede til mødet med det nye og fremmede. 

1: At opleve arbejde og fritid som en hel og sammenhængende tilværelse 

f.eks. gennem en skolehverdag med glidende overgange, hvor emneområderne uden for skolen inddrages, 

eksempelvis ved besøg og kontakt med lokalsamfundet. Et godt fritidsliv medvirker til et godt skoleliv. 

2: At deltage åbent og aktivt i et levende fællesskab , hvor frihed og ansvar følges ad, og at øve sig i at 

vælge og drage konsekvensen heraf 

f.eks. ved at inddrage eleverne i de daglige forpligtigelser. 

3: At møde det danske 

bl.a. gennem sangen og fortællingen. 

4: At dygtiggøre sig og udvikle de evner og anlæg, den enkelte er begavet med 

f.eks. ved at opstille fagkombinationer, der giver vore elever mulighed for at vælge sig ind på de efterfølgende 

uddannelser. 

5: At møde oplysning om folk, liv, det hele menneske, verden omkring os og verden iblandt os 

bl.a. ved at arbejde med emneområder, der fremmer forståelse og respekt for andre. 

6: At styrke selvtillid og mod 

bl.a. ved at arbejde med varierede fremstillingsformer som foredrag, projekter, selvvalgte opgaver, drama 

og teater. 

7: At lære retten til forskellighed 

f.eks. ved at arbejde bevidst med sociale normer. 

8: At opleve den indbyrdes vekselvirkning mellem undervisning og samvær 

ved at bibringe børnene og de unge forståelse for, at læring er en heltidsaktivitet med forskellige vægtninger 

gennem døgnets 24 timer. 

9: At opdage betydningen af mellemmenneskelig forståelse 

f.eks. ved at inddrage internationale forhold i skolelivet gennem konkrete forbindelser til lande uden for 

Danmark. 

6

10: At bruge fantasien og blive forundret 

både i den daglige undervisning og i skabende projektforløb. 

11: At turde stå frem 

både i den lille flok og ved forskellige former for scenisk optræden. 

12: At blive opmærksom på samtalens 3 nødvendige elementer: tale - lytte - svare 

først og fremmest ved selv at blive taget alvorligt og lyttet til. 

13: At begribe, at dannelse handler om etik, æstetik og moral - 

bl.a. gennem en klar oplevelse af, at vi er hinandens forbilleder. 

14: At opdage, at vi hele vort liv har brug for hinanden og at være noget for hinanden 

gennem erfaringer i dagligdagen, hvor der er brug for netop mig og mine bidrag. 

7

Skolen har til skoleåret 2012-2013 optaget 79 elever, 38 drenge og 41 piger i alderen 14-17 år, 

heraf 32 på 9. klassetrin og 48 på 10. klassetrin. Optagelse sker kun efter, at kommende elever og 

deres forældre har været på besøg på skolen til orientering, rundvisning og optagelsessamtale, 

som er optagelsesgrundlaget. Derefter sker optagelse efter indbetaling af depositum. Ved besøget 

på skolen, oftest lørdag formiddage, er programmet sammensat ved, at elever og forældre får en 

grundig holdningspræsentation af forstanderen, hverdagspræsentation af elever, indlæg ved uddannelsesvejlederen, 

rundvisning ved elever og individuelle samtaler med en lærer. Forældre/elev 

be- eller afkræfter indmeldelsen, hvorefter der tages stilling til optagelsen. Alle de forældre/elever, 

der siger ja til optagelsesgrundlaget, og som efter skolens vurdering mener det, og som 

opfylder kravet om at kunne følge en normal undervisning, bliver optaget. 

Skolen bekræfter indmeldelsen pr. brev og anmoder om indbetaling af depositum p.t. 800 kr. 

og et indmeldelsesgebyr p.t. 1000 kr. inden for en vis frist, normalt 14 dage. Indbetalingen er forældrenes 

endelige bekræftelse af indmeldelsen. Ved udmeldelse før kursets start betaler forældrene 

i afbrydelsesbetaling 900 kr., efter kursets start 1800 kr. og skolepenge til udmeldelsesdato. 

I de enkelte fag har vi beskrevet nogle af nedenstående områder: 

1. formål 

2. indhold 

3. timetal pr. uge og antal elever pr. hold 

4. hjælpemidler/metoder 

5. prøveforberedende/ikke-prøveforberedende, herunder niveau 

6. obligatorisk/valgfrit 

7. fagets evaluering 

I prøvefagene tages udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for de enkelte fagområder, hvorved 

slutmålene som minimum tilsigtes opfyldt ved skoleårets afslutning på 9. eller 10. Klassetrin, afhængigt 

af elevens klassetrin. Som supplement er udfærdiget fagbeskrivelser for alle fag, herunder 

valgfag. Disse kan læses fra side 

Endvidere forefindes fagbeskrivelserne for ikke normale skemalagte dage således: 

Fagdagene under de involverede fag: Dansk, Engelsk, Matematik, Studieteknik, Linjedage og linjeture. 

Intro- og udtroperiode, emnedage, terminsprøveperiode, Selvvalgt opgave/Projektopgave, skitur 

og mundtlig prøveperiode har separate beskrivelser. 

Se bilag 1 

- 

8

Ifølge optagelsesgrundlaget har eleverne min. 34 t. undervisningslektioner pr. uge og ofte max. 36- 

38 lekt. pr. uge. Hovedparten af eleverne har 34 lekt. 

Undervisningsblokken består af 2 dele: obligatoriske fag (grundfagene) med 29 t. og valgfag, som 

består dels af fag, der vælges for hele året, dels af periodefag, der vælges i 2 perioder á 20 uger. 

De obligatoriske fag og timer udgør 25,25 lektioner (+tysk/fransk/fysik) og læses hele skoleåret: 

Dansk 5 lekt., matematik 3 lekt., engelsk 3 lekt., idræt 2 lekt., fællessang 1 lekt., linjefag 4 lekt., 

morgensamling 0,25 lekt., kontaktgruppetime eller fællesmøde 1 lekt., obligatorisk fagdag 6 lekt. 

Alle elever på 9. klassetrin undervises i Tysk/Fransk og Fysik. På 10. klassetrin skal der vælges mellem 

Tysk/Fransk og Fysik. De fleste elever på 10. klassetrin undervises både i Tysk/Fransk og Fysik. 

Alle elever på 9. klassetrin undervises i Historie, Samfundsfag og Kristendomskundskab. Samtidig 

undervises eleverne på 10. klassetrin i Ekstra Idræt. 

Eleverne skal vælge en af følgende linjer: Dramalinje, verdenslinje eller sport & adventurelinje. 

I Matematik, Engelsk, Tysk og Fysik deles eleverne på niveaudelte hold. Alle efterskoleeleverne 

skal normalt afslutte et prøveforberedende fag med Folkeskolens Afgangsprøve eller 10. klasses 

prøven, efter gældende regler. 

Af valgfag, der vælges for hele året, tilbydes eleverne: fysik/kemi (3 t.), tysk (4 t.), fransk (4 t.). 

Periodefagene, der også er valgfag, vælger eleverne i blokke á 20 uger: Airobic/Dans ( 2 t), IT (2 t), 

fodbold (2 t), badminton (2 t), band (2 t), filosofi (1 t), psykologi (1 t), Alverdens boldspil (2 t), kor 

(2 t), billedkunst (2 t), guitar (2 t), sangdansshowdance (2 t). 

Det kan tilføjes, at valgfagsholdene er af forskellig størrelse. 

I april 2012 afholdt skolen et formøde for alle forældre og elever til skoleåret 2012—2013. På dette 

møde blev der generelt orienteret om det kommende skoleår og lidt om de krav og forventninger 

skolen har til forældre og elever. Eleverne var inddelt i kontaktgrupper, således at de, sammen 

med deres forældre, på dette tidspunkt fik den første samtale med deres kommende kontaktlærer. 

Årsplanen vil under hensyn til de skiftende elevhold og lærergruppen nok variere fra år til år, men 

har dog en vis ensartet struktur. 

Skoledagene indledes med morgensang og -samling for alle elever. Derefter er der undervisning til 

11:45, hvor der er spisning (varm mad), hvorefter undervisningen fortsætter fra kl. 12:40 – kl. 

17:15. Om fredagen slutter sidste time kl. 14:00 efter 4 formiddagslektioner og 2 eftermiddagslektioner. 

Hvis eleverne ønsker at komme i erhvervspraktik, skal dette ske i efterårsferien eller vinterferien. 

Eleverne bor hjemme, og skolen er via uddannelsesvejlederen behjælpelig med fremskaffelse af 

praktikpladser. 

9

Der afholdes forældremøder fredag den xx. oktober 2012, søndag den xx. november 2012 og søndag 

xx. februar 2013. Sidstnævnte dag er især beregnet på almen orientering om elevernes videreuddannelse. 

I vintermånederne tilstræbes det, at der foregår andre aktiviteter med f.eks. gæster udefra, temafest, 

elevudfordringer, juleaktiviteter, diskoteksaftener m.v. Eleverne deltager også ofte i arrangementer 

uden for skolen, således idrætsturneringer, musikkoncert, teaterforestilling m.v. Tillige 

foretages forskellige former for ekskursioner. 

Et fast indslag i årsplanen er den fælles udlandstur, der er planlagt som en skilejrskole til Østrig. 

Turen er placeret i uge 4/5 2013 og er af 1 uges varighed. Alle efterskolens elever og lærere deltager. 

I uge 36 2012 og uge 22 2013, har linjerne planlagt separate studieture, hvor sigtet er koncentreret 

om den kreative del af linjearbejdet, men med et større og mere globalt sigte. Sport & adventurelinjen 

tager til Tjekkiet for at dyrke ekstremsport og til Egypten for at dykke samt tage dykkercertifikat. 

Dramalinjen tager til Venedig for at opleve Comedia del’ Arte og til London for at se teater 

inde– og ude fra. Verdenslinjen tager til henholdsvis Berlin og Ghana, begge ture med Prisen 

for denne tur indgår i elevbetalingen. 

I sidste del af skoleåret, ca. 14 dage, afvikles de mundtlige prøver, og sideløbende hermed foregår 

forskellige praktiske, oftest udendørs, aktiviteter og opgaver. 

Under hensyn til, at efterskolen er kombineret med en friskole og for at have så tæt kontakt med 

eleverne i kostskolearbejdet som muligt samt a. h. t. stabiliteten i friskolen, har skolen organiseret 

sig sådan, at 11 af skolens lærere er efterskolelærere, dvs. at de hovedsagelig har timer i efterskolen 

(enkelte med supplerende timer i friskolen) og er med i kostskolearbejdet, herunder tilsynsordningen, 

som bl.a. omfatter overnatning på skolen, spisning med eleverne, tilsyn ved sygdom, 

hjælp i lektielæsningstimerne og at være igangsætter af og føre tilsyn med aktiviteterne. 

2 lærere har således det overordnede tilsyn i et døgn ad gangen mandag til torsdag, mens tilsynet 

på fredage og i weekender går på skift blandt lærerne. 1 lærer overnatter. 

Skolens viceforstander har det daglige ledelsesansvar for efterskolen. 

Lærerne er kontaktlærere til eleverne og varetager primært forbindelsen til hjemmene angående 

dagligdags ting som at give fri til tandlæge, besøg, familiebegivenheder, sygdom, orientering om 

skolearbejdet, den sociale og faglige udvikling o.a., men er også den personlige støtte og rådgiver 

for eleverne. Hver kontaktgruppe er på 8 elever og er organiseret efter bordgrupper i spisesalen. 

Eleverne har fast lektielæsningstime på værelserne på hverdagsaftener. Efter lektielæsningstimen 

10

er der altid aktivitetstilbud fra tilsynslærerne, oftest i idrætshallen, men nogle elever foretrækker 

at gå i it-lokalet, ”bøf”-rummet, TV-stuen, spille skak eller nogle af de andre spil, skolen stiller til 

rådighed. Måske ønsker de bare at sidde og snakke i pejsestuen. Efter aftale med faglæreren udsteder 

denne ”kørekort” til eleverne til personlig brug i it-lokalet, musiksalen o.a. steder. Enkelte 

elever følger efter aftale med tilsynslærerne aktiviteter uden for skolen – i lokale klubber/foreninger. 

Fredag eftermiddag ca. kl. 14.00 må eleverne, der hovedsagelig kommer fra Sjælland, rejse på 

weekend med tilbagekomst søndag efter 19:00 eller blive på skolen. I almindelige weekender foreligger 

ikke noget fast program, men eleverne er bekendt med, at bliver de på skolen, deltager alle i 

en af læreren fastlagt aktivitet, mens weekendens øvrige program aftales mellem lærere og elever. 

Til aktiviteter i weekenden disponerer læreren over et nærmere aftalt beløb. 

I hver weekend foregår altid aktiviteter i hallen, enten individuelt eller fælles, arrangeret af læreren. 

Lørdag formiddag er mange elever ofte i svømmehallen i Kalundborg eller på indkøb, andre 

ordner praktiske ting som f.eks. vask af tøj. Lørdag aften er typisk hyggeaften med TV, spil, snak 

eller f.eks. biograftur. Søndag formiddag ordner mange elever hjemmeopgaver, mens eftermiddagen 

ofte står på en gåtur, strandtur el.lign. Søndag aften er ”hjemkomstaften”, da eleverne ankommer 

på forskellige tidspunkter, og hvor weekendens oplevelser drøftes. 

Generelt gælder, at 

1. eleverne selv klarer rengøringen i efterskolen 

2. deltager meget lidt i skolens vedligeholdelse 

3. yder nogen hjælp i køkkenet 

ad 1 

Alle elever får et rengøringskursus i introduktionsugen. En grundig rengøring foretages 1 gang om 

ugen, og oprydning af værelset og fællesområder foretages alle dage. 

Aftenrengøringen foretages af vagtlærerens kontakthold, som tager sig af skolestuer (fejning af 

gulve, aftørring af borde, tavle, tømning af papirkurv m.v.), fællesrum, opholdsstue, TV-stue. Et 

hold elever gør gange og badeværelser rene. . Alle lærere har fast tilsyn hermed. En lærer har det 

overordnede ansvar. 

ad 2 

Skolens vedligeholdelse varetages til daglig af pedellen og en medhjælper, og kun ved særlige lejligheder 

inddrages eleverne i vedligeholdelsesaktiviteter. 

ad 3 

Køkkenarbejdet, dvs. fremstillingen af varm mad varetages af voksne, fastansatte køkkenmedarbejdere, 

men eleverne forestår sammen med tilsynslæreren aftensmaden og medvirker ved kaffe- 

11

te fremstillingen om aftenen og i weekender. Til daglig deltager køkkenholdet, en kontaktgruppe 

på 8 elever, en uge ad gangen ved opvask, oprydning i spisesalen og ved dækning af borde til næste 

måltid, alt i samarbejde med tilsynslærerne. 

Endvidere deltager 2 elever fra én af kontaktgrupperne 3 dage om ugen som køkkenmedhjælpere 

(VIP). De deltager ikke i undervisningen i disse 3 dage, men følger køkkenpersonalets arbejdstider, 

samt deltager, efter køkkenpersonalets anvisning, i madlavningen. 

I) Hvordan involveres eleverne i skolens dagligdag? 

1) Det umiddelbare og tætte samarbejde foregår i kontaktgruppen (nævnt andetsteds). Det er hér 

eleven har den første umiddelbare voksenkontakt, som skal være med til at skabe den fornødne 

tryghed for eleven. Men eleven skabes også mulighed for at gøre opmærksom på forhold i vedrørende 

dagligdag som positivt og negativt betyder noget, forhold som måske kan/skal ændres. Eleven 

gives mulighed for at der er ”afsat” en voksen til denne formidling. Forældrene kan/skal også 

bruge kontaktlæreren som formidler i skole-hjem samarbejdet. 

2) Det er endvidere hensigten, at eleverne gives mulighed for at deltage i skolens sikkerhedsarbejde, 

ved at de involveres i vurderingen af forhold af relevant art for deres dagligdag, herunder elforbrug. 

Der er udarbejdet undervisningsmiljøvurdering. 

I skolens vedtægter § 2 noteres: Institutionens formål er at drive fri- og efterskole med de grundtvig-koldske 

skoletanker som baggrund. 

I uddybende notat (udleveret til forældre) om skolens værdigrundlag (se bilag på siderne ) nogle 

pædagogiske områder skolen overordnet set vil arbejde hen i mod. 

Skolens overordnede selvevaluering kan ses på skolens hjemmeside. Heri indgår efterskolens løbende 

evalueringer og skoleårets afsluttende evalueringer. Dette såvel internt mellem medarbejderne 

som eksternt til elever og forældre. 

I skoleåret 2012-13 fortsætter arbejdet med elevernes skriftlige evaluering omkring en række fag 

sammenholdt med lærernes evaluering i samme områder. Der afsluttes med lærernes karaktergivning. 

Skemaerne klargøres og udleveres i forbindelse med forældredagene. 

Formålet med dette arbejde er at give eleverne og lærerne nogle værktøjer, så de har mulighed 

for at reflektere over deres daglige arbejde og konsekvenserne heraf. Eleverne kan derved udvikle 

og korrigere deres arbejdsmønstre i samarbejde med den enkelte faglærer. 

Evalueringsskitse: 

I efterskolen vil bl.a. følgende områder blive evalueret: 

1) Generel skriftlig og mundtlig større evaluering ved afslutningen af skoleåret med alle eleverne. 

Alle større områder omfattes såsom: 

dagsplan, ugeskema, fritid, fagdage, selvvalgt opgave/projektopgave, samarbejde, uddannelse- 

12

vejledning m.v. samt overordnede parametre som faglighed, social dannelse, personlig dannelse. 

2) Mundtlig evaluering foretages i løbet af skoleåret med en gruppe elever, en fokusgruppe med 

repræsentanter fra alle kontaktgrupper, som skal underbygge den generelle evaluering i samarbejde 

med forstanderen: er det elevernes opfattelse, at de har lært noget i de faglige discipliner, 

har vi både bredde og dybde i fagene, fungerer de sociale og personlige dele af kostskolelivet? 

3) Skriftlig evaluering med alle forældrene ved skoleåret afslutning: 

hvordan vurderes samarbejde mellem elev, hjem og skole at have været? 

hvordan vurderes skolens parametre som faglighed, social dannelse, 

personlig dannelse? 

har informationsniveauet været godt nok? 

4) Alle elever på 9. klassetrin skal gennemføre alle prøverne, herunder mundtlig tysk, til Folkeskolens 

Afgangsprøve. 

5) På 10. klassetrin skal alle eleverne til prøve i Dansk, Matematik, Engelsk, Tysk 

(alternativt Fransk) og/eller Fysik-Kemi. 

Følgende ses nogle af de evalueringsværktøjer vi benytter os af: 

Evaluering af skoleåret 2012-13 

Tømmerup Fri- og Efterskole 

Hvad synes du om - hvad har du tænkt? 

Sæt X og Skriv på linjerne, de er beregnet til kommentarer og begrundelser for dine svar. 

Den første uge, introugen: 

Meget godt godt nogenlunde mindre godt 

Forældredag med sport og foredrag: 

meget godt godt nogenlunde mindre godt 

Forældredagen med konsultationer (hvor I kunne tale med alle lærere) 


13

Fællessangtime: 


Naturvidenskabsfestival (arbejde med menneske og maskiner): 


Kommentarer: 

Tema-fredage: 

Dansk: meget godt godt nogenlunde mindre godt 

Matematik: meget godt godt nogenlunde mindre godt 

Engelsk: meget godt godt nogenlunde mindre godt 

Linjefag : meget godt godt nogenlunde mindre godt 

Studieteknik: meget godt godt nogenlunde mindre godt 

Kommentarer: 

Hvad synes du om fællesdansk, forløbet hvor alle har arbejdet med det samme stof? 

meget godt: godt: nogenlunde: mindre godt: 

_________________________________________________________________________________________________ 

_________________________________________________________________________________________________ 

Lejrskolen i Østrig: 

Meget god god nogenlunde mindre god 

Kommentar: 

Dagsplan (6,30-22,00 – middagspausen) 


Emneugen i forbindelse med skolens 100-års jubilæum: 

Meget god god nongenlunde mindre god 

Lektiecafé: 


Ugeskema: (for mange timer, for få timer, fordelingen af timer) 


14

Hvad mener du om de personlige evalueringsskemaer, hvor både du selv og læreren beskriver 

situationen? 

Meget gode gode nogenlunde mindre gode 

VIP – ordningen i køkkenet: 

Meget god god nogenlunde mindre 

Kontaktgruppeeftermiddage og ugentlige kontaktmøder: 


Hvordan synes du dit samarbejde har været med lærerne? 

Dansklærere: 

Matematiklærere: 

Engelsklærere: 

Tysklærere: 

Fysik-kemilærere: 

Andre fag – skriv: 


Rengøringen: 

Dejligt at her er rent Til at leve med for meget forslag: 

Fritid: ( fester, hallen, PC’er, TV-stuen, Bøfrum, Pejsestuen, Mobiltelefonsystem, almindelige aftener) – skriv kommentarer: 


Hvordan ser du på computerspil i pejsestuen? 


Valgfagene: (Nævn hvilke du kommenterer) 

Meget gode gode nogenlunde mindre gode 

15

Har du haft medindflydelse på fællesskabet? 

Ja meget ja nej ved ikke 

Synes du, du har bidraget aktivt til fællesskabet? 

Ja meget ja nej ved ikke 

Hvad synes du om weekender på skolen? 

Meget hyggelige hyggelige nogenlunde ved ikke 

Kommentar: 

Vil du med 3-4 ord nævne, hvad du synes et år på Tømmerup Efterskole har givet dig? Hvad 

du synes, du har fået med? 


Evaluering af linjer skoleåret 2012-13 

Skriv kommentarer og begrundelser på linjerne. 

Jeg har haft sport-adventure: □ Verdenslinje: □ Drama: □ 


Kommentar: 

Hvad synes du, du har haft glæde af? 

Hvad synes du, du har savnet? 

Synes du, at du er blevet klogere, at du har lært noget i linjefaget: 

Har der været tid nok til linjefaget? 

Ja Nej Ved ikke 

Kommentar: 

Hvad synes du om linjeturene, hvad var særligt godt, er der noget, du har savnet? 

16

Tjekkiet: 

Egypten: 

Venedig: 

London: 

Berlin: 

Ghana: 

sæt X og kommenter: 

17

Evaluering på Tømmerup Fri- og Efterskole skal være en naturlig og til stadighed løbende proces, 

som har til formål at videreudvikle og forbedre skolen på alle områder. Alle sider af livet på skolen 

skal kunne gøres til genstand for evaluering under én eller anden form. 

På bestyrelsens møde i august eller september foretager bestyrelsen en samlet ”selvevaluering” af 

skolens funktion i det foregående skoleår. 

Denne selvevaluering sker på baggrund af de evalueringer, som finder sted mange steder på skolen 

i løbet af året, og konklusionerne fra disse delevalueringer er baggrunden for bestyrelsens endelige 

evaluering. 

I begyndelsen af hvert skoleår vil forstander og viceleder, i samarbejde med bestyrelsen, drøfte 

nogle fokuspunkter for skolens pædagogiske virksomhed i skoleåret. 

Bestyrelsens endelige selvevaluering foretages i lyset af det vedtagne værdigrundlag. 

Områder Ansvarlig Form 

Bestyrelsens arbejde Formanden Valgfri 

Efterskolen Forstander+viceforstander Skriftligt+mundtligt 

Friskolen Forstander + souschef Skriftligt+mundtligt 

Teknisk-Administrativt- 

Personale 

Forstanderen Valgfri 

Sikkerhedsgruppen Forstanderen Valgfri 

Eleverne i efterskolen Forstanderen + viceforstander Spørgeskema 

Eleverne 

len/elevråd 

i frisko- Forstander + souschef Valgfri 

Skoleårets løbende aktivi- Forstander/viceforstander 

teter 

Valgfri 

Forældrenes tilfredshed Forstanderen/viceforstander/souschef Spørgeskema 

Vedtagne fokuspunkter Forstander/viceforstander Valgfri 

Samarbejdet i medarbej- Forstanderen 

dergruppen 

Medarbejderudviklings- 

samtaler 

18

Elevdeltagere: 1 elev fra hver kontaktgruppe 

Forstander: Jens Boldt 

Viceforstander: Ann Christiansen 

Følgende overskrifter har vi indtil videre på tapetet til mødet: 

Hvad er det vigtigste, I tager med, når I går herfra? 

Hvad kunne I godt have undværet? 

Hvordan har det sociale fællesskab fungeret? 

Hvad kunne være gjort bedre? 

Hvordan kan lærerne styrke deres rolle på dette område? 

Hvad kan vi gøre for at styrke tilliden mellem lærer og elev? 

Hvad er positivt ved dagsplanen? 

og hvad er mindre positivt? 

Hvordan oplever I vores undervisning? 

Hvordan fungerer lektiesystemet? 

Hvilke styrkesider har vores faglige undervisning? 

- og hvilke svage sider? 

Hvordan fungerer kontaktgruppesystemet? 

Hvordan skal vi profilere efterskolen i fremtiden? 

En del af skolens værdisæt er, at den enkelte elev skal rejse herfra med evner til samarbejde, glæ- 

de ved at konkurrere og med tillid og tiltro til deres fremtid. Hvordan er din opfattelse af det? 

Er der andre værdisæt, du kunne tænke dig at foreslå? 

19

Team/lærere 

Fag: 

Tema: 

Fokus: hvilke områder skal evalueringen sætte fokus på? 

Målgruppe: Hvem skal bruge evalueringen? 

Elever, lærere, ledelsen, skolen 

Evalueringsspørgsmål: hvilke spørgsmål skal evalueringen 

besvare? 

Er der problematikker der skal afdækkes? 

Formål: Hvad skal målgruppen bruge informationerne til? 

Tidsplan 

Metode 

Bemærkninger: 


Evalueringsplan 

20

BEFORDRING 

- 

Når det er hensigtsmæssigt befordres eleverne i privatbil af en ansat ved Tømmerup Fri- og Efterskole 

efter aftale med en lærer. 

BESØG 

Du må meget gerne modtage besøg efter undervisningstiden og i weekenden af din familie. Dette 

aftales med tilsynslærerne. 

Hvis du ønsker besøg af en af dine venner, aftales dette på forhånd med tilsynslærerne. For kærester 

gælder skolens værelsesregler. Din gæst deltager i pligter, måltider og indgår i de planlagte 

arrangementer på lige fod med skolens øvrige elever. 

BROBYGNING 

Vores elever på 10. klassetrin skal i løbet af skoleåret deltage i obligatorisk brobygning i 1 uge på 

ungdomsuddannelsesinstitutioner i nærheden af efterskolen. For de fleste elever vil dette betyde, 

at de kommer til at deltage i en uges undervisning på Kalundborg Gymnasium eller Erhvervsskoler 

i Holbæk eller Slagelse. 

COMPUTER/PC 

Eleverne kan benytte skolens it-udstyr/internetforbindelse, men kan med fordel medbringe egen 

pc. Der vil i de fleste områder på skolen være opsat et trådløst netværk, som er koblet på skolens 

bredbåndsforbindelse. Eleverne skal anvende deres UNI-login. 

Netværket er åbent fra kl. 7,00-22,00. Kl. 22,00 slukkes computerne ligeledes, så der er 30 min. til 

at sige godnat, finde eget værelse og for nogen at ordne aftenrengøring. 

Se endvidere punktet Forsikring og Erstatning. 

CYKEL 

Lovlig cykel med lås og lygter SKAL medbringes. Allerede i den første uge får vi brug for den. 

21

EMAIL 

Kontakt skolen tfe@post.tele.dk 

Elektriske artikler: 

Der er el-kedler til rådighed på alle gangene. El-kedler og popcornmaskiner eller lignende kan ikke 

medbringes, det kan det elektriske system nemlig ikke bære. 

ELEVBANK 

På kontoret har vi mulighed for at opbevare elevernes penge. Typisk overfører forældrene et 

ugentligt eller månedligt beløb til vores elevbankkonto: Nordea 2190, kontonummer 6272734605. 

Husk at notere elevens navn og elevnummer. Elevbanken er åben hverdage fra 12.30-13,00. 

DAGSPLAN 

06,30 – 07,05 morgenbadning, værelsesorden 

07,05 – 07,35 morgenmad, derefter værelsestjek 

08,00 – 08,15 morgensang 

08,20 – 11,45 undervisning – frikvarter 

11,45 – 12,40 middag 

12,40 – 17,20 undervisning – frikvarter 

17,50 aftensmad 

18,45 – 19,45 lektielæsning/lektiecafé 

19,45 aftenaktiviteter 

21,30 te/kaffe 

22,00 dagen slutter, aftenrengøring og oprydning, elever på eget 

værelse, alle pc’er slukkes 

22,30 sengetid 

23,00 lyset slukkes, godnat 

ERHVERVSPRAKTIK 

Eleverne får ikke tilbudt muligheden for erhvervspraktikuge, idet det skal foregå fra efterskolen, og 

så er mulighederne ikke så mange.. 

Men hvis man har et ønske/lavet aftale på forhånd om specialpraktik (politi, forsvar m.v.), kan dette 

lade sig gøre efter aftale med studievejlederen. Normalt aftales denne praktik til afvikling i efterårsferien 

eller vinterferien. 

22

FOTO OG FILM MED SKOLENS ELEVER 

Skolen tager løbende fotos og film af elevaktiviteter, som vil blive publiceret på skolens hjemmeside, 

på YouTube, Facebook og lign. Portrætter og billeder med navngivne elever publiceres ikke. 

Eleven vil i løbet af skoleåret blive fotograferet af Fotografer Brdr. Løkke. Der bliver leveret en billedpakke 

indeholdende enkeltportrætter. Billedpakken er til 100 % gratis gennemsyn, og returporto 

er betalt. 

FORSIKRING OG ERSTATNING 

Hvis en elev forvolder skade/ødelæggelse på skolens eller kammeraters ejendele er det forældrenes 

forsikring eller eleven selv, der skal klare det økonomiske. 

Betaling finder sted kontant efter regning. 

Generelt kan siges, at alt hvad en elev medbringer til skolen, er den pågældende elev selv ansvarlig 

for, og er uheldet ude, skal man gøre krav mod egen familieforsikring (som man forhåbentlig har 

tegnet!). 

Eksempelvis hvis der på skolen er sket et indbrud og fjernet en, af eleverne, medbragt pc eller andre 

ejendele, er det familiens egen forsikring, som skal dække tabet. 

Principielt er det også en god idé at have ulykkesforsikringen i orden for sit barn. En ulykkesforsikring 

kan eksempelvis dække en tandskade, som der på længere sigt kan være udgifter forbundne 

med. 

FRITAGELSE 

Skolen beder om, at elever kun bedes fri i helt specielle tilfælde (runde fødselsdage og lignende). 

Skulle det være nødvendigt at bede eleven fri, kan det ske efter forældrekontakt med kontaktlæreren. 

Fritagelse over flere dage gives normalt ikke. Kontakt eventuelt viceforstanderen. 

I den mundtlige prøveperiode tilrettelægger eleven sin egen studieplan med aktiviteter og læsning 

på skolen. 

HJEMMESIDE 

Følg med i hvad der sker på skolen: www.tfe.dk > efterskolen > aktuelt 

KARAKTERBLAD/EVALUERINGSARK 

I november og januar måned udarbejdes et karakterblad, med dertil hørende evaluering for hver 

elev. Bladet fremsendes til forældrene. Alle fagområder og liniefag evalueres af eleverne selv og af 

lærerne på forskellige parametre. Lærerne giver herefter standpunktskarakterer. 

23

KONTAKTGRUPPENS FUNKTIONER 

Kontaktgruppen mødes jævnligt med kontaktgruppelæreren. I gruppen taler man om den enkeltes 

trivsel, fællesskabet, de praktiske opgaver m.v. Gruppen spiser middag sammen hver dag. 

Kontaktgruppen er på skift i køkkenet. Der kan være tale om, at de nogle dage samarbejder med 

køkkenpersonalet omkring madlavningen eller oprydningsopgaver. 

Derudover arbejder kontaktgruppen sammen, når der skal løses praktiske opgaver ved særlige 

arrangementer og i rengøringen. 

KONTAKTGRUPPELÆREREN 

Kontaktgruppelæreren vil i løbet af skoleåret tage kontakt til hjemmet i forbindelse med den enkelte 

elevs trivsel og engagement på skolen. Første gang vil normalt være medio september. 

Vi håber også, at forældrene meget tidligt vil kontakte kontaktlæreren, hvis, der set fra hjemmets 

synspunkt, er spørgsmål, man vil tale om. En e-mail liste oprettes mellem kontaktlærer og forældre. 

KONTORTID 

Kontoret er normalt åbent mellem kl. 0900 og kl. 1400 på hverdage. 

Skolens email: tfe@post.tele.dk. 

Skolesekretæren hedder Merete Bruun. 

I middagspausen kan der veksles penge og hæves i elevbanken (se dette punkt). 

KNALLERT 

Denne får du ikke brug for, da du har din cykel med på skolen. 

KÆLEDYR 

må du hygge dig med, når du er hjemme på weekend. 

MOBILTELEFON 

Fra kl. 18,45-19,45 er der lektietime på eget værelse. Hvis du ønsker at samarbejde 

med andre eller at holde lektietime i IT, skal du skrive dig på listen på opslagstavlen, 

husk at skrive dig/jer på, inden klokken ringer til lektietime. 

Din mobiltelefon må ikke være tændt i undervisningen, i spisesalen, ved fællesarrangementer, i 

lektietimen m.v. Hvis telefonen har indbygget kamera må dette ikke misbruges. Misbrug af reglerne 

medfører konfiskation af mobiltelefonen i en periode. 

24

Vi opfordrer til at mobiltelefonen kun bruges som praktisk hjælpemiddel og ikke som ”livline”. 

Samtidig gør vi opmærksom på, at mobiltelefonen ikke må benyttes efter kl. 23,00. 

MØDEPLIGT 

Eleverne har mødepligt til al undervisning og fælles samvær, terminsprøver m.v. 

NATTILSYN 

Der overnatter altid en lærer i centrum af skolen af sikkerhedshensyn. Vi skal understrege, at det 

er særdeles vigtigt for os, at eleverne også udnytter nattetimerne til hvile gennem en god nats 

søvn, da vi har nogle lange og krævende arbejdsdage foran os. Det er derfor uforeneligt med efterskoleopholdet, 

hvis den enkelte elev ikke tilbringer natten med søvn i egen seng. 

NYHEDSBREVE 

Nyhedsbrevene ligger på hjemmesiden, der vil være et link på forsiden. 

NØGLE 

Hver elev får udleveret en personlig systemnøgle fra skoleårets start, og nøglen tilbageleveres efter 

skoleårets afslutning. Nøglen giver adgang til værelse og skabsrum med personlige ejendele. 

En ny nøgle koster 150 kr. 

PAS 

Du skal have dit eget pas med til studieturene i udlandet, passet skal mindst være gyldigt til november 

2011. (Krav for indrejse i Egypten) 

POST 

PAKKELISTE 

Tynd rullemadras (90x200) 

Dyne og hovedpude 

Sengelinned 

Sengetæppe 

Toiletartikler 

Sendes til skolens adresse. Vær omhyggelig med at skrive elevens navn og elevnr. på 

forsendelsen. 

Post uddeles i middagspausen. 

25

Vækkeur 

Håndklæder 

Snavsetøjskurv 

Sko til inde- og udeaktiviteter 

Varmt tøj 

Badetøj 

Idrætstøj og løbesko (skal selvfølgelig medbringes af alle elever) 

Da vi planlægger udendørs aktiviteter for eleverne i den første uge bedes medbragt sovepose og 

liggeunderlag. 

Lektiebog (obligatorisk for alle elever, bl.a. i forbindelse med studieteknik) 

Ordbøger til dansk, engelsk og tysk.(Vi anbefaler Retskrivningsordbogen og Gyldendals røde Ordbøger) 

Lommeregner (Eksempelvis TI-30) 

Passer, lineal, vinkelmåler m.v. 

Skriveredskaber 

REGLER 

Ligesom et hjem har uskrevne regler, ønsker vi ikke på forhånd at lave en lang liste over alt det 

eleverne må og ikke må. Vi vil gerne møde vore elever med den tillid, der bygger på at et ord er et 

ord. Vi forventer, at eleverne møder os med den samme indstilling. 

Skolens overordnede regler er også gældende på vej til og fra skole, og når man i øvrigt er under 

skolens ansvar. 

1. Du skal vise hensyn til andre, deltage i undervisningen og skolens fællesskab. Du har pligt til at 

forberede dig til undervisningen samt mødepligt til undervisning, samvær og måltider. 

2. Du skal være på dit værelse kl. 22:00 og i seng kl. 22:30, hvorefter der skal være ro. Hele natten 

tilbringes i egen seng. 

3. Drenge og piger bor på hver deres værelser, også i weekender. Værelserne er åbne for besøg 

mellem 08:30 og 22:00. Sex er ikke tilladt på skolen. 

4. Du må ikke deltage i hærværk, tyveri eller anden ulovlig opførsel. 

5. Du må ikke besidde eller indtage nogen form for alkohol, narkotika, hash eller andre euforiserende 

stoffer. 

6. Du må ikke ryge når du er under skolens ansvar. 

7. At eleven ikke misbruger skolens trådløse adgang til internettet. Der må således ikke anvendes 

nogen form for fildelingsprogrammer med musik, film og lignende, idet internettet kun må anvendes 

inden for lovens rammer. 

Overtrædelse af skolens regler er et alvorligt tillidsbrud. Overtrædelse kan medføre, at samarbejdet 

må tages op til revision. I yderste konsekvens kan samarbejdet afbrydes. Ovenstående skal 

siges nu, så ingen er i tvivl. Men når dette er sagt skal alle vide, at vi på skolen vil gøre vort bedste 

for, at vi får et godt år sammen. 

26

RENGØRING 

For at vi kan have en pæn og hygiejnisk sund skole har alle elever og lærere 

daglige og ugentlige rengøringsopgaver. I den første uge får alle elever 

et kursus i rengøringsmidler, deres anvendelse og i den praktiske rengøring, 

det gør det nemt og overskueligt, så det ikke tager for meget af vores 

fællestid. 

RULLESKØJTER/SKATEBOARD 

Eleverne må gerne medbringe rulleskøjter eller skateboards. Eleverne må gerne løbe på rulleskøjter/skateboard 

uden for skolens område, bl.a. på offentlig vej efter aftale med en lærer. 

RYGNING – IKKE TILLADT!! 

Hele skolens matrikel er røgfrit område for besøgende, forældre, medarbejdere og elever. Dette 

gælder såvel i undervisningstiden som uden for normal undervisningstid. 

STUDIEVEJLEDER 

Se detaljer om studievejledningen på hjemmesiden eller i den lille 

brochure. 

Studievejlederen råder over bøger, brochurer og edb-programmer 

om uddannelse. Hun udarbejder en uddannelsesplan for hver enkelt 

elev og hjælper med tilmelding til videreuddannelse. 

Email: ann.christiansen@get2net.dk 

SMUTSEDDEL 

Hvis du forlader skolen og bevæger dig væk uden for lokalområdet 

Tømmerup, skal du på opslagstavlen udfylde en smutseddel, som 

fortæller, hvor du tager hen, og hvornår du kommer tilbage. 

SYGDOM 

27

Ved sygdom henvender eleven sig personligt til morgenlæreren i spisesalen og melder sig syg. Ved 

sygdom skal eleven holde sengen til næste morgen. Den syge deltager ikke i måltiderne, men får 

maden bragt af værelseskammerat. Hvis der er behov for lægekonsultation henvender eleven sig 

på kontoret, som sørger for konsultationstid hos skolens læge: Erik Jørgensen, Kalundborg. Eleven 

fragter normalt sig selv til lægen. 

Al medicin opbevares i medicinskabet på lærerværelset, det gælder også alm. smertestillende. 

Man kan kun fritages for idrætslige aktiviteter og idræt/motion, hvis man afleverer en lægeerklæring 

til skolen. 

Eleven medbringer eget sygesikringsbevis. 

Sygdom, efter weekend, meddeles af forældre mellem kl. 19 og kl. 21 søndag aften til tilsynslæreren. 

TANDLÆGE 

Besøg hos tandlæge, speciallæge o.a. gøres hjemme. Vi beder om, at disse forhold aftales i forbindelse 

med ferier m.v. 

TELEFON 

Kontakt skolen – 5950 7299 - viderestilling 

Tilsynets mobil 2425 9821 

Skolens faxnummer er: 59 50 72 60 

TRANSPORT 

Vores lokale bybus 206 Spangsbro stopper ved Tømmerup Brugs, 200 m fra skolen. Der vil normalt 

være forbindelse til togene på Kalundborg Station, som kører mod København. På søndage er der 

reduceret drift, men dog en aftenforbindelse som passer. 

Bemærk reduceret pris med DSB, hvis du er fyldt 16 år og krydser en takstgrænse, når du rejser. 

Du skal købe et Wild-Card. Spørg på stationen. 

28

UNDERVISNING 

Vi forventer, at eleverne møder forberedt til undervisningen og deltager aktivt. I de boglige fag er 

der lektier, og dem er der afsat tid til at lave i lektietimen. I perioder skal man dog forvente, at 

øvrig fritid også skal udnyttes for at nå lektierne. Når eleverne har valgt et prøvefag og følger undervisningen 

hele året, forventer vi, at der afsluttes med at aflægge prøve i faget. 

Til linjefagsundervisning, obligatorisk undervisning, valgfagsundervisning og lignende aktiviteter på 

skolen forventer vi, at eleverne medbringer de til faget hørende skolematerialer og andet udstyr. 

Endvidere skal eleverne selvfølgelig være omklædt til idrætsundervisningen. 

Eleverne medbringer selv efter ønske bordtennisbat, badmintonketcher m.v. 

Da vi gør en del ud af studieteknik vil eleverne, fra skoleårets start, få brug for en lektiebog. 

VASK 

Der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Prisen er 10 kr. pr. vask inklusive vaskemiddel. 

KØKKEN VIP 

VÆRELSERNE 

For at eleverne kan opleve skolen og dens mange vigtige funktioner mere helhedspræget, 

kan de nogle dage tilmelde sig som medhjælp i køkkenet. Normalt er det 

3 sammenhængende dage, hvor de ikke deltager i den normale undervisning, men 

har en arbejdsdag tilsvarende det praktiske personale. 

Man skal dog stadig sørge for aflevering af skriftlige opgaver. 

Fra skoleårets start har skolen bestemt, på hvilke værelser man skal bo. I oktober/november er 

der mulighed for at ønske anden/andre værelseskammerat(er). Vi tager hensyn til ønskerne i den 

udstrækning, det kan lade sig gøre. 

Værelserne står på skift for rengøring af gang og badeværelse. 

Værelserne skal afleveres i samme stand, som de er modtaget, derfor 

- må der ikke foretages varige ændringer i værelsernes faste indretning og inventar 

- må opsætning af plakater og lignende kun foretages med ”plakatgummi”, som kan købes på lærerværelset. 

29

Af hensyn til brandfare må der ikke anvendes nogen form for væg-, loft- eller gulvtæpper. Der må 

ikke bruges åben ild, røgelsespinde el. lign. 

WEEKEND 

Der er mulighed for at blive på skolen i de fleste weekender og opleve en mere afslappet form for 

samvær med fælles aktiviteter. 

Eleverne har mulighed for at tage på weekend fra fredag kl. 14:00, og de kan først komme tilbage 

til skolen søndag efter kl. 19, dog inden kl. 21:45. Tilmelding til weekenden foregår senest tirsdag 

middag kl. 11:45. Tilmelding er bindende for hele weekenden (fredag, lørdag og søndag) og indbefatter 

deltagelse i arrangementer, madlavning, rengøring m.v. 

30

- 

Formålet 

med undervisningen i skoleårets første uge – intro-perioden – er at introducere eleverne til hinanden, 

til skolens virke og hverdagens mange gøremål gennem en række tilrettelagte aktiviteter. 

Hensigten er, at eleverne skal føle sig trygge og velkomne fra første dag, for således at få mest 

muligt ud af skoleåret. 

Normalugeskemaet starter først i kursusforløbets 2. uge. 

I løbet af ugen præsenteres eleverne for kommende arbejdsopgaver i skolens køkken, 

brugen af og adfærd i skolens spisesal, rengøringskursus og -pligter, regler for brugen af 

EDB, uddannelsesvejledning m.v. 

Eleverne er opdelt i kontaktgrupper og flere af ugens gøremål løses i denne mindre, og dermed 

trygge, basisgruppe. 

Programmet indeholder forskellige lege og aktiviteter, der har til hensigt at fremme det sociale 

samvær, og der orienteres bredt om hverdagens mange gøremål og valgfagene præsenteres. En 

pejling af elevernes faglige kvalifikationer i form af tests og samtaler indlægges i forbindelse med 

den efterfølgende holddannelse. Morgensamling introduceres og kontaktgrupperne tilbringer en 

eftermiddag sammen. 

I intro-perioden indlægges en tur med 1 overnatning til en friluftslejrplads på Røsnæs, liniernes 

elever løser deres første opgaver. Vi cykler frem og tilbage, og i det tætte samvær og med tid nok 

lægger vi grunden til et trygt fællesskab og kendskab til hinanden. 

Normalt skema i denne uge vil indeholde undervisning 08:30—11:45, 13:00—15:30, samt undervisning 

enkelte aftener. 

De endelige skemaer udarbejdes og udleveres til eleverne i slutningen af forløbet. 

Ugens indhold og forløb evalueres af lærere og elever. Justeringer, rettelser og nytænkning anvendes 

i planlægningen af det kommende års introprogram. 

Formålet med skolens udtro-aktiviteter er at runde skoleåret af på en samlende måde, hvor fællesskabet 

er i fokus, samtidig med at en række praktiske opgaver i forbindelse med elevernes afrejse 

udføres. 

I denne periode vil der være tilrettelagt en del undervisningsaktiviteter, som tager udgangspunkt i 

forskellige former for skriftlige og mundtlige evalueringer af skoleårets forløb. Disse tilrettelægges 

normalt i perioden 08:30—11:45, 13:00—15:30. Der vil endvidere blive tilrettelagt aftenaktiviteter 

med undervisningsrelateret indhold. 

Rengøring af værelser og fællesarealer, pakning af personligt udstyr og aflevering af lånte materialer, 

kombineres med et stort festligt arrangement og tur ud af huset. 

På denne sidste ekskursion siger vi på værdig vis farvel til hinanden. Her er tid til refleksion, tid til 

tilbageblik og mulighed for at mindes i fællesskab. 

Udtro-aktiviteternes indhold og forløb evalueres af lærere og elever. Justeringer, rettelser og nytænkning 

anvendes i planlægningen af det kommende års aktiviteter. 

31

- 

Formål: 

Fællesoplevelser på tværs af klasse og alder, fordybelse, ud af huset, perspektivering af egen dagligdag, 

opbrud af det normale, erhvervelse af ikke fagspecifikke kundskaber inden for temaet, 

samarbejde, nye sociale relationer, lære at samarbejde. 

Samarbejde mellem alle elever og lærere fra begge skoler 

Kreativ udfoldelse i grupper med elever fra bh.klasse til 10. Klasse 

Indhold: 

1) Fælles idrætsdag 

Motorisk træning, idrætslig udfoldelse, styrkelse af selvtillid og evne til at træde frem, fornemmelse 

for at udfylde en plads i en større sammenhæng 

Med udgangspunkt I skolens overordnede målsætning (at man “kun kan virkeliggøre sit liv I et fællesskab 

med andre”) er det et vigtigt formål med de fælles emneuger/dage, at opøve elevernes 

evne til samarbejde, og at styrke deres oplevelser af det positive I fællesskab og samarbejde. 

Endvidere ligger der store værdier I at eleverne får mulighed for at opdage nye sider af deres 

kammerater — og af sig selv. Temadagene danner en god ramme for at opleve hinanden I nye 

situationer og med nye udfordringer 

Undervisning: 08:30—11:45 og 13:00—15:30. 

Evalueringsformer: mundtlig/skriftlig evaluering ved kurset afslutning. 

Skolen deltager i Dansk Naturvidenskabsfestival. Temaet for Dansk Naturvidenskabsfestival 2012 

er ”Alt det vi ikke ved…”. Temaet er tænkt meget bredt og kan omhandle alt lige fra lysvirkninger i 

f.eks. drama og til respiration i idræt. 

På Tømmerup Fri- og efterskole har vi valgt at arbejde med eleverne i 8.-10. klasse, i 6 forskellige 

værksteder.. 

Festivalugen på Tømmerup Fri- og Efterskole afsluttes med en flot finale som illustrerer noget af 

det, vi har arbejdet med i løbet af ugen. Eventen er sjov og synlig, og lever op til festivalens hovedformål: 

at skabe begejstring, synlighed og fællesskabsfølelse om vores festivalarrangement! 

Kunst og teater om naturvidenskab er en oplagt aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival. 

Teaterstykker og fremstilling af kunst er en god måde at involvere de humanistiske lærere i en 

naturfaglig emneuge, idet de giver mulighed for at arbejde flerfagligt med de humanistiske fag og 

naturfagene. 

Som inspiration til ugens arbejde vil alle eleverne høre et foredrag om ’udvinding af medicin af 

mikroorganismer’. 

Fredag fremvises et produkt, som eleverne har arbejdet med i ugen. Alle elever ser hinandens 

færdige resultater. 

Formålet med undervisningen i naturvidenskab er at give mulighed for at stimulere og videreudvikle 

alle elevers interesse og nysgerrighed overfor de naturvidenskabelige fag. Ugen skal åbne 

mulighed for, at eleverne kan arbejde indenfor et naturfagligt område der interesserer dem. Eleverne 

kan igennem arbejdet opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til relevante pro- 

32

lemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og 

samfundet. 

Ugen skal i høj grad give eleverne mulighed for at stå for undersøgelser og eksperimenter, der kan 

understøtte eller vise noget relevant om det valgte emne eller problem. 

Hele ugens undervisningsforløb er obligatorisk for alle de deltagende klasser. Eleverne arbejder 

ugen igennem med lektioner fra kl. 8:00- 15,30 

Formål: 

Formålet med lejrskolen er at få afprøvet fysiske såvel som psykiske grænser samt at 

få kollektive oplevelser uden for skolens område og møde andre kulturer. Samarbejde, 

tolerance og tålmodighed er værdier, som vægtes højt. 

Indhold: 

Lejrskolen afvikles som skilejrskole i Østrig, hvor eleverne indkvarteres på en pension eller flere 

pensioner. 

I dagligdagen på turen skal eleverne stå på slalom ski, eller snowboard og holde orden på værelserne 

og stå for indslag til underholdningsaftnerne. 

Metode: 

Eleverne deles på hold efter praktiske erfaringer og motoriske kundskaber. Det tilstræbes 

at eleverne modtager undervisning af uddannede skiinstruktører de første 4 dage. Den sidste dag 

må de køre frit på de kendte pister. Til hvert hold er der knyttet ca. 1-2 lærere, som følges med 

elevgruppen på ski området. 

Der er undervisning hver dag 09:00—11:00 og 12:00—14:00. Herefter har de mulighed for at øve 

lidt mere til lifterne lukker. 

Turen er obligatorisk. 

Varighed: min. 5 dage på ski 

Holdstørrelse: 

80 (eller det antal elever, som er indmeldt i dette skoleår på det tidspunkt turen afvikles) 

Alle lærere i efterskolen er med på turen. 

Evaluering: 

Turen evalueres af eleverne ved skoleårets afslutning 

Formål 

33

Det primære formål med timerne er livsoplysning. Morgensamlingen er velegnet til at skabe oplevelse 

og udvikle fantasien hos eleverne, så de opdager nye sider hos sig selv og andre mennesker. 

Gennem mødet med forskellige holdninger, som eleverne kan forholde sig til, forskelligt stof og 

forskellige problemstillinger, er det hensigten at udvikle elevernes forståelse for de grundlæggende 

livsvilkår for og blandt mennesker. 

Det er vort håb, at eleverne derved opdager og vedkender sig deres arv og historie, således at de 

får styrket deres indsigt i vores fælles arvegods. 

Indhold 

Grundlaget for fortællingerne er livserfaring, hvorfor valg af stof ofte vil stamme fra sange, salmer, 

selvoplevelser, litteratur, aktuelt, mytologi, religion, eventyr og meget andet. 

Alle eleverne har fælles morgensang/morgensamling. 

Formål: 

Formålet med terminsprøverne er at introducere eleverne til det sted, de skal til prøve ved årets 

afslutning, samt at teste deres kundskaber i skriftlig dansk, engelsk, tysk, matematik, retstavning 

og fransk. 

Indhold: 

Eleverne bliver orienteret om reglerne ved skriftlige prøver i de fag, de skal til prøve i og går til 

prøverne i tidsrummet 15. december til 20. december 2011. For de elever, som ikke er til prøve, er 

der undervisning i kreative fag, som de selv vælger sig ind på. 

Timetal: 

I denne periode har hver elev gennemsnitligt 6 timers undervisning om dagen, inklusive deltagelse 

i terminsprøverne. Der er møde formiddagsmoduler, eftermiddagsmoduler, der kan være aftenmoduler. 

Alle elever deltager. 

Formål: 

Formålet med den mundtlige prøveperiode er at afvikle elevernes mundtlige eksamen. 

Indhold/Metode: 

Perioden er planlagt således, at eleverne får mulighed for at forberede sig til de mundtlige prøver. 

Dagene er delt op i to undervisningsmoduler fra 8.20-11.45 og fra 12.40-15.30. 

Eleverne har i disse moduler to valgmuligheder, som der skal vælges mellem: 

Eleverne kan forberede sig på værelserne til deres mundtlige prøver under lærervejledning. 

Eleverne kan deltage i de alternative aktiviteter— der er arrangeret for de elever, der ikke er til 

prøve. Den enkelte elev tilrettelægger sin studieplan for læsning og aktivitet. 

Det er altså ikke muligt for eleverne at forlade skolen i de beskrevne moduler, da man skal deltage 

i en af de to valgmuligheder. 

Der er afsat lærerkræfter til gennemførelse af begge former for elevmoduler. 

De alternative aktiviteter er primært bygget op omkring skolens udbud af valgfag, så disse bliver 

opprioriteret i den mundtlige prøveperiode. Eksempler på aktiviteter kan være: 

Kreativt værksted – tøjfarvning, mindebog, klip mm. 

34

Billedkunst – maleri, tegning mm. 

Alternativ idræt – svømmehal, golf, klatring mm. 

Idræt – volley, fodbold, rundbold, aerobic, håndbold 

Psykologi/filosofi 

Det er væsentligt for os, at også denne periode af året bliver oplevet som en periode med faste 

rammer, derfor er de daglige rutiner med morgensang og rengøring bibeholdt i denne periode. 

Evaluering: 

Eleverne evaluerer prøveperioden skriftligt ved dennes afslutning. 

Band: 

Formål: 

Formålet med undervisningen er at få eleverne til at fungere i det fællesskab et band er. Det handler 

om at give plads til de andre i bandet, og om selv at turde at træde frem og være front-figur. 

Musikken vi spiller tager sit udgangspunkt i populærmusikken, fra 50´ernes rock´n´roll (evt. også 

en enkelt blues eller et jazz nummer) til vore dages hitliste musik. Der vil være tale om både engelsk- 

og dansksproget musik, og bandet vil for det meste tage udgangspunkt i elevernes egne 

sammenspilsønsker, alt afhængigt af besætning og elevernes instrumentale og vokale formåen. 

Indhold: 

Med udgangspunkt i elevernes færdigheder indenfor sang og instrumentalspil, vil bandet bygge et 

repertoire af numre op, der i sidste ende skal præsenteres for de andre elever på skolen, forældre 

og evt. andre efterskoler ved en række koncerter. Den enkelte elevs ønsker og formåen indenfor 

instrumentalspil/sang indgår i planlægningen og arrangementerne af numrene, og der vil - så vidt 

det er muligt rent tidsmæssigt - også være mulighed for at videreudvikle den enkelte elevs instrumentalspil/sang. 

Timetal: 

Faget er tilvalgsfag og har to lektioner om ugen. 

Elevtal: 

Holdet vil maximalt indeholde 12 personer. 

Begynder guitar 

Formål: 

Formålet med undervisningen i begynderguitar er at lære eleverne de grundlæggende akkorder på 

guitaren og introducere eleverne til guitarens stemning og spilleteknik 

35

Indhold: 

Undervisningen tager udgangspunkt i at eleverne skal lære mindst én ny akkord pr. uge. Derudover 

skal de lære at læse en akkordprogression og takter. Med udgangspunkt i diverse danske 

sange så som ”Kald det kærlighed”, ”Midt om natten” og enkelte udenlandske sange skal de lære 

at spille til en sang og at holde tempo. Derudover skal eleverne øves i at skifte imellem de enkelte 

akkorder, at holde ordentligt på gribebrættet og at anslå strengene korrekt. Også det at stemme 

guitarer og dens opbygning vil der blive undervist i. 

Faget har en lektion pr uge. 

Computer og musik: 

Formål: 

At sætte eleverne ind i brugen af div. musikprogrammer indenfor den digitale musiks verden og 

hvordan disse spiller sammen med den analoge musiks verden. 

Indhold: 

Vi vil gennemgå vores semi-professionelle lydstudie på skolen, hvordan mixerpulten er bygget op 

og bruges, hvordan de forskellige mikrofoner bruges, hvordan disse er forbundet med computeren. 

Forskellige musikprogrammer indgår som en vigtig del af studiet i vore dage, og vi skal lære at 

optage og sample vores egen eller andres musik. 

Timetal: 

Faget er et tilvalgsfag og har to timer om ugen. 

Elevtal: 

Principielt er der ingen begrænsning, med et max. elev antal omkring de 12 personer vil være ønskeligt. 

Fællessang: 

Formål: 

”Syng dig glad” er mottoet for denne time hvor eleverne er samlet om en ting: at synge. Ud fra en 

ide om at det er sundt for holdet som helhed at opleve et fællesskab omkring nogle sange fra ind- 

og udland synger vi os igennem kendte og ukendte sange fra vores uudtømmelige sangskat. Her 

har eleverne mulighed for at synge frustrationer bort, at deltage fælles om et projekt nemlig at 

synge, og at lære nye sange at kende. 

Indhold: 

Eleverne har mulighed for at ønske sange til fællessang timen, men lærerne der står for timen 

kommer også med deres egne ”favoritter”. En ny en gammel en kendt og en ukendt sang vil være 

omdrejningspunktet for hver lektion, og i alt ca. otte sange/salmer vil blive gennemsunget i løbet 

36

af hver lektion. Modersmål selskabets ”syng dansk kanon” med 20 sange og 10 salmer vil også 

blive gennemsunget i løbet af året. Det vil dreje sig om sange fra Folkehøjskolens Sangbog, 555 

sange, Sangbogen 1-3, DGI Sangbogen, DDGU Sangbogen m.m. - nye som gamle sange. Der er ingen 

indholdsmæssig eller sproglig begrænsning. 

Timetal: 

En lektion om ugen. 

Kreativt værksted 

Formål: 

Formålet med billedkunst er at eleverne kan få mulighed for at udvikle deres billedarbejde, både i 

plane og rumlige billeder. Faget skal fremme elevernes kreativitet og udvikle deres sans for selektion 

i billedarbejdet. Ligeledes skal faget fremme elevens sans for at arbejde fra skitse/udkast til 

færdigt produkt. Således lægges vægt på, såvel processen som det færdige resultat. De færdige 

produkter bliver udstillet rundt omkring på skolen. 

Indhold: 

I faget arbejdes der med plane billeder og rumlige billeder. Arbejdet med plane billeder kan komme 

til at involvere; akrylmaling, forskellige trykketeknikker og collage. 

Arbejdet i rumlige billeder vil være at arbejde med skulpturer i forskellige materialer f.eks. ler, gips 

m.m. 

Arbejdet vil i høj grad lægge vægt på billedkunst i praksis, men også farvelære og enkle analysemetoder 

vil blive anvendt. 

Faget vil farves af elevernes interesser og færdigheder, så der også arbejdes med andre teknikker 

og materialer, som eleverne vælger. 

Timetal: 

Kurset kommer til at forløbe over to sammenhængende ugentlige lektioner fra august til januar og 

fra januar til juni. 

Historie: 

Formål: 

Formålet med undervisningen i historie er at give eleverne kundskaber og færdigheder indenfor og 

indsigt i historie, det være sig national historie samt global historie. 

Denne indsigt skal sætte eleverne i stand til at kunne gengive og fortolke historiske begivenheder, 

herunder at kunne redegøre for baggrunden for disse og sætte dem ind i en større sammenhæng. 

Indhold: 

Med udgangspunkt i undervisningsministeriets historie kanon, fra Ertebøllekulturen til globaliseringen, 

vil der blive undervist i historie under følgende overskrifter: 

Historie i fortid og nutid: 

37

Udviklings- og forandringsprocesser i historien vil blive belyst og forholdet mellem Danmark og 

andre dele af verden vil indgå som en del af undervisningen. Der ud over vil europæisk udvandring 

til andre verdensdele og sammenhængen mellem samfund og produktionsformer blive belyst. 

Tid og rum: 

Længerevarende tidsforløb inden for danmarkshistorien og verdenshistorien vil blive gennemgået. 

Konfliktløsninger i fortid og nutidens samfund vil blive belyst, samt mediernes vurdering af aktuelle 

begivenheder. 

Fortolkning og formidling: 

Vi skal arbejde med fortolkning af forskellige kilder, og få et kort indblik i kildekritikkens metode, 

samt at formulere historiske problemstillinger. Pålideligheden af kildematerialet på Internettet vil 

blive behandlet og forskellige tiders værdier og holdninger vil blive belyst. 

Som basis materiale vil blive brugt: 

”Det historiske overblik” Gyldendal 2007 

Diverse udgaver af ”Undervisningsavisen” fra politikken 

Disse materialer suppleres med underviserens eget materiale fra sin tid som studerende på Institut 

for Historie, Aarhus universitet. 

Faget har en lektion pr. uge. 

Samfundsfag: 

Formål: 

Formålet med undervisningen i samfundsfag er at give eleverne kundskaber og færdigheder indenfor 

og indsigt i det/de samfund der omgiver dem på nationalt, kontinentalt og globalt plan. 

Denne indsigt, disse kundskaber og færdigheder, skal sætte dem i stand til at beskrive, diskutere, 

gøre rede for, forholde sig til og reflektere over forskellige problemstillinger inden for faget fra det 

regionale plan til det globale plan. 

Indhold: 

Undervisningen i samfundsfag vil have følgende overskrifter: 

Menneske og stat. Undervisningen vil fokusere på det danske demokratiske system, magtens tredeling, 

internationale organisationer (herunder EU, NATO og FN) og den danske velfærdsstat med 

henblik på en bredere forståelse af disse hos eleven. 

Menneske og samfund. Undervisningen vil fokusere på udviklingen fra landbrugssamfund over 

industrisamfund til videns samfund. Forandringsprocesser i samfundet, herunder arbejdsmarkedet 

vil blive gennemgået. De politiske partier, medierne og forskellige former for fællesskaber (specielt 

indenfor ungdomskulturen) vil blive behandlet. 

38

Menneske og kultur. Undervisningen vil fokusere på forskellige kulturer deres værdier og normer. 

Nationalisme og globalisering vil blive behandlet, samt forskellige livssyn og religioner. 

Menneske og natur. Menneskets forhold til naturen og udnyttelse af denne vil være i fokus og 

økologiske problemstillinger samt naturforvaltning vil blive belyst. 


”Samfundsstudier – grundbog til samfundsfag i 8-9 klasse” af Ebbe Foged mfl. Gyldendal 2006 

Diverse udgaver af ”Undervisningsavisen” fra politikken. 

Disse materialer suppleres med underviserens eget materiale fra sin tid som studerende på Institut 

for Historie, Aarhus universitet. 

Faget har en lektion pr uge. 

Kristendom: 

Formål: 

Formålet med undervisningen i kristendom er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder 

der sætter dem i stand til at reflektere, vurdere, diskutere og gøre rede for emner indenfor kristendom 

og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. 

Indhold: 

Med udgangspunkt i undervisningsministeriets ”Temaer i kristendomskundskab fordelt kronologisk” 

(fra hinduisme til vore dages folkereligiøsitet) vil der blive undervist i kristendom under følgende 

overskrifter: 

Livsfilosofi og etik: 

Grundlæggende tilværelsesspørgsmål og tilværelsens trosvalg vil blive belyst og i denne forbindelse 

vil sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier blive diskuteret. 

Forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog, og håndteringen af kulturmøder vil 

også indgå. 

Bibelske fortællinger: 

Målet er at eleverne bliver i stand til at fortolke bibelske fortællinger og at forholde sig til motiver 

og temaer i religiøs kunst og kultur, og at udtrykke sig om disses sammenhæng med dansk og europæisk 

kultur. 

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: 

Kristendommens rolle i kultur og samfund set i historiens lys fra de første menigheder til vore dage, 

samt folkekirkens organisation og betydning i samfundet vil blive belyst. 

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: 

39

Centrale dele af udvalgte religioner vil blive belyst samt religioners rolle i samfundet lokalt og globalt. 


”Religion 9” af Bodil Busk Sørensen mfl. Alinea 2001 

”Undervisningsavisen” fra Politikken – tema: Kristendom, Islam 

”Bud på gud” fra Danmarks kirkelige mediecenter 2006 

Faget har en lektion om ugen. 

Psykologi 

Formål: 

Undervisningen i psykologi skal give eleven viden om psykologiske teorier på en måde, så 

eleven kan forbinde sin viden med sin daglige tilværelse. 

Mål og perspektiv: 

Psykologiundervisningen er et led i elevens dannelsesproces og skal give eleven klarhed 

over eget menneskesyn og øge forståelsen for andre menneskers meninger og handlemuligheder. 

Indhold og arbejdsformer: 

Kendskab til Sigmund Freuds, Carl Gustav Jungs og Abraham Maslows tænkning og teorier. 

Oplevelsesorienteret indlæring af psykologiske begreber, underbygget af teorierne 

inden for områderne sundhed, pædagogik og psykologi. 

Cases i hverdagspsykologi og relevante rollespil. 

Tema: opdragelse småbørnsliv, skolebarnets liv, ungdomsliv, forhold til forældre, venskab. 

Magt og afmagt. 

Selvfølelse og selvtillid og selvværd. 

Materialer: 

Kompendium om psykologiens tænkere. 

Mikkel Bernt Hansen: Øvelser til psykologi 

Undervisningsministeriet 1999: Cases i psykologiundervisningen 

Den usynlige rygsæk 

Evaluering: 

Efter hvert tema evalueres mundtligt med eleverne 

1 lærer 15-25 elever 

Skemalagt undervisning: Valgfag 1 ugentlig time 1. halvår 

– en del af undervisningen (cases, opsamling og evaluering) vil indgå i den mundtlige prøveperiode 

fra ultimo maj til medio juni. 

40

Idehistorie og filosofi 

Europæisk Idehistorie - filosofi. 

Formål: 

Idehistorisk: en indføring i europæiske tanker og ideer fra antikken til i dag. 

Filosofisk: fordybelse i - for den enkelte elev - vedkommende spørgsmål om tilværelsen 

Mål: 

At styrke den enkelte elevs mulighed for at reflektere og samtale om væsentlige emner 

og at undre sig over tilværelsens mangfoldighed. 

Indhold: 

Antikken ( ca. 6oo f.Kr. - ca. 300 F. Kr.) 

Udgangspunkt i mytisk tid. De første filosoffer. Thales’ overvejelser om en verden af 

vand. Pythagoras’ overvejelser om en verden af tal og Heraklits overvejelser om en 

verden af forandring. 

Sokrates: “Kend dig selv”, ironien og dialektisk samtale. 

Platon: Om ideerne og hulelignelsen. 

Om sjælens tredeling og udødelighed. 

Aristoteles: Den videnskabelige undersøgelse. Om erkendelse, etik og logik 

Hellenismen (ca. 300 f.Kr. - ca. 400 e. Kr.) 

Om Rom 

Urkristendommen 

Jesus 

Humanisme ( ca. 1350-ca.1500) 

Mennesket som individ. 

Det grænseløse univers. 

Reformationstiden ( 1500 tallet) 

Luther 

Copernicus’ verdenssystem 

Ny videnskab og ny samfundsopfattelse ( 1600 tallet) 

Descartes 

Kulturlivet verdsliggøres. 

Oplysningstiden ( 1700 tallet) 

Kants etik 

Den franske revolution ( Menneskerettigheder) 

Industrialismen (1800 tallet) 

Søren Kierkegaard - den enkelte - frygt og angst. 

41

Vor tid ( efter ca. 1900) 

Biologi, psykologi, sociologi 

Sprogfilosofi 

Temaer til samtale: Hvem er jeg? Hvor kommer vi fra? Livet, moral og etik. Om at 

have ansvar for hinanden og respekt for hinandens forskellighed. 

Om naturvidenskab og religion. Livskvalitet. 

Materialer: 

Hans-Jørgen Schanz Europæisk Idehistorie 

Politikens bog om De store filosoffer 

Birthe Dræby: Kys livet 

Richard Osborne, Ralph Edney: Filosofihistorie for begyndere (tegneserie) 

Metode: 

Diskussion, læsestof, musik, kunst, samtale. Undersøgelse af og undren over, hvad andre 

har tænkt, hvilke ideer de har overvejet om naturen, skønheden, ondskaben og 

sandheden, om at være et menneske, om etik, om videnskab, om religion, politik og 

kunst, tilrettelagt for 15-17 årige. 

Evaluering: Løbende mundtlig evaluering. 

Antal elever: 15-25 

Skemalagt undervisning: 1 ugentlig time 2. halvår 

Herudover vil en del af undervisningen (oversigter, opsamling og afsluttende samtaler) 

indgå i den mundtlige prøveperiode ultimo maj til medio juni. 

Tysk 9.kl. 

Formål: 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, 

således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og 

skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og 

sprogbrug og sprogtilegnelse. 

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke 

elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at beskæftige sig 

med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. 

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende 

lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. 

Indhold: 

Eleverne skal bruge tysk til mange forskellige formål. De skal derfor arbejde med: 

at forstå tysk af forskellige typer og reagere på det på en måde der er relevant for 

situationer 

at udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og i sammenhængende sætninger 

42

mundtlige fremstillinger 

At læse tekster, som kan opfylde behov for blandt andet information, spænding og oplevelser 

- f. eks. sang-, film, IT, tv og videotekster, som behandles på det niveau, eleverne 

befinder sig. 

Eleverne skal ydermere arbejde med: 

det tyske sprogs opbygning og funktion, her under ordforråd, udtale og grammatik 

sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning det har at udtrykke sig præcist, 

varieret og sammenhængende. 

Forskelle og ligheder både mellem dansk og tysk og mellem tysk og andre fremmedsprog. 

Metode: 

Eleverne skal arbejde med: 

Sprogproduktionen 

· varierede arbejds- og samarbejdsformer 

· praktisk-musisk aktiviteter 

· grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker 

· forskellige medier, herunder elektroniske, blandt andet til tekstbehandling, 

grammatiske øvelser, informationssøgning og kommunikation. 

Undervisningen foregår primært på tysk. Dog kan den grammatiske del gennemgås på dansk. 

Timetal: 

Med udgang i elevens individuelle forudsætninger er undervisningen prøveforberedende 

til 9. klasseprøven. Der er 17 elever pr. hold og et timetal på 4 lektioner pr, uge fordelt på en dobbelttime, 

om Mandag, og en dobbelttime om Torsdag. 

Faget er et tilbudsfaget. 

Prøve: 

Faget er et udtrækningsfag hvilket betyder at eleverne kan kom op i det skriftlige og/eller mundtligt. 

Mundtlig: 

Til forår skal eleverne aflevere en disposition om denne tema de har valgt. Til prøven skal eleverne 

forsvar deres disposition mundtlige og udliggere trække en ekstra sporsmålet. Eleverne har c.a 5 

minutter at forsvar deres disposition og herefter har de c.a 8 minutter til interaktion/samtale. 

Skriftlig: 

Her skal eleverne arbejde med læse og lytte forståelse (receptive kompetencer) i alt 1 time. 

Herefter skal eleverne arbejde med sprog, sprogbrug og skriftlig fremstilling (produktive skriftlige 

fremstilling) i alt 2 timer. 

Evaluering: 

Lærerteamet i tysk udarbejder et evalueringsskema, hvor eleven bedømmer indhold, metode og 

arbejdsformer i faget tysk. Dette foregår ved kursets afslutning. 

Tysk 10. kl. 

43

Formål: 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, 

således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og 

skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og 

sprogbrug samt om sprogtilegnelse. 


elevernes aktive medvirken. Herved bør undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer 

lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. 

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforståelse i tysktalende 


Indhold: 


- lyttefærdighed 

- mundtlig udtryksfærdighed 

- at læse og bearbejde forskellige typer af tekster 

- selvstændig brug af forskelligartede informationskilder 

- at skrive længere sammenhængende tekster 

formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. 

Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i 

forhold til situationen f.eks. i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i 

tysktalende lande. 


- brug af tysk ved IT, tv, video og musik 

- ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler 

Eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. 

I arbejdet bør historiske og geografiske perspektiver inddrages for at belyse nutidige 

samfunds- og kulturforhold. Der arbejdes med forskellige typer litteratur, der giver 

eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. 

Undervisningssprog: 

Undervisningen foregår primært på tysk. Den grammatiske del foregår dog på dansk. 

Timetal: 

Faget er valgfrit. 

Undervisningen er prøveforberedende til 10. klasses prøven, der består af såvel en 

skriftlig som en mundtlig del. 

Der er ca. 18 elever pr. hold og et timetal på 4 lektioner per uge. Lektionerne er fordelt på 2 dobbeltlektioner, 

henholdsvis mandag og torsdag. 

Derudover er der to fagdage. Den første fagdag, d. 13. september 2010, arbejdes der med filmen 

”Die Welle”, og hele elevholdet skal i biografen for at se filmen. Den anden fagdag, 14. april 2011, 

er der lodtrækning til mundtlig prøve. Herefter arbejder eleverne individuelt med deres dispositioner. 

Under arbejdet med dispositionerne fungerer lærerne som vejledere. 

44

Mål: 

Undervisningen er prøveforberedende til 10. klasses prøven, der består af såvel en 

skriftlig som en mundtlig del. 

Evalueringsformer: 

Lærerteamet i tysk udarbejder et evalueringsskema, hvor eleven bedømmer indhold, 

metode og arbejdsformer i faget tysk. Dette foregår ved kursets afslutning. Herudover evalueres 

der i løbet af skoleåret. 

Matematik 9. klasse: 

Formål: 

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende 

matematik i sammenhænge, der vedrører hverdagen. 

Analyse og argumentation kommer til at indgå i emner og problemstillinger. 

Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. 

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne selvstændigt og i fællesskab erfarer 

at matematik er et redskab til problemløsning. 

Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne 

kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse i kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. 

Metode/Indhold FSA: 

Eleverne arbejder med basisbogen Matematik-Tak 9. Kl. Ydermere indøver eleverne en stor rutine 

i besvarelsen af mundtlige spørgsmål, færdighedsregning og problemregning – iht ”Fællesmål” for 

Undervisningsministeriet. 

Faget er obligatorisk for alle elever. Der undervises 3 lektioner ugentligt – samt 4 hele fagdage. 

Evaluering: 

Der anvendes skema igennem året til egen refleksion. 

Faget evalueres skriftligt ved skoleårets afslutning med folkeskolens afgangseksamen i forhold til 

fagets slutmål for FSA 9. Kl. 

Emner/Hovedområder i undervisning: 

1. Arbejde med tal og Algebra 

2. Arbejde med geometri 

3. Anvendt matematik 

4. Kommunikation og problemløsning 

Ad 1: 

Procentregning, overslagsregning, potenser, kvadrat – brøker, reduktion, løse ligninger både grafisk 

og algebraisk, kendskab til funktioner, benytte formler i forbindelse med bl.a. rumfang og rente. 

Ad 2: 

45

Kendskab til forskellige geometriske figurer, kunne beregne omkreds, areal og rumfang, kende og 

anvende målestok, fremstille tegninger efter givne forudsætninger, perspektivering og isometrisk 

tegning, udføre geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af eks Phytagoras sætning. 

Ad 3: 

Statistiske beskrivelser, sandsynlighedsberegning, kunne foretage økonomiske overvejelser vedrørende 

dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, løn m.m, rentesregning i forbindelse med opsparing 

og lån. 

Ad 4: 

Forstå og forholde sig til informationer som indeholder matematisk faglige udtryk, kunne angive 

løsningsforslag til matematiske problemstillinger. 

Ugeplan: 

Uge 33: 

Emne: Spejling/parallelforskydning af geometriske figurere i koordinatsystem. 

Uge 34-35: 

Emne: Vinkler – konstruere vinkler med passer. Forstå og fremstille tegninger med forskel 

lige typer vinkler. 

Uge 37: 

Emne: Rette og snakke om problemaflevering/ lave færdighedsregning test. 

Uge 38: 

Emne: Regning med negative tal 

Snakke og få kendskab til naturlige tal (N), hele tal (Z), rationelle tal (Q)..... 

Uge 38-40: 

Emne: Regning med løn og skat 

Økonomiske overvejelser/beregninger 

Uge 41: 

Emne: Procentregning 

Kendskab til procent/hverdagsbrug af procent 

Uge 43: 

Emne: Trekanter 

Bl.a. Pythagoras – enkle geometriske beviser 

Uge 44: 

Emne: Areal oog rumfang 

Kendskab til geometrisk udregninger 

46

Uge 48: 

Emne: Formler 

Arbejde med diverse matematiske formler 

Uge 49: 

Emne: Statistik 

Forstå og anvende informationer fra statistiske oplysninger/tabeller 

Uge 1-2: Matematik aflevering/færdighedsregning 

Uge 3: 

Emne: Valuta 

Arbejde med valutaværdier/kurser – kendskab til valutaberegninger. 

Uge 4: 

Emne: Kombinatorik 

Matematiske modeller til udregning af antallet af elementer i en mængde. 

Uge 5-8: 

Emne: Ligninger 

Løsningsmetoder: eksperimenterende/gætte/omforme 

Uge 9-10: 

Emne: Sandsynlighedsregning 

Kendskab og arbejde med den matematiske metode til at håndtere tilfældige eksperimenter. 

Uge 11: 

Emne: Reducere 

Arbejde med begrebet reducere – forenkle (kendskab til regneregler med parenteser) 

Uge 13: 

Emne: Retvinklede trekanter 

Kendskab til Pythagoras/Sin/Cos 

Uge 14: 

Emne: Træne færdighedsregning 

Uge 15: 

Træne problemregning 

47

Uge 16-17 : 

Emne: Målestoksforhold 

Kendskab til målestok – lineært forhold. 

Uge 20: 

Emne: Opsamling 

Matematik—10. kl. + fagdage m.v. 

Formål: 

Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik 

i sammenhænge, der vedrører dagliglivet. 

Analyse og argumentation skal indgå i emner og problemstillinger. 

Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden, og kunnen ud 

fra egne forudsætninger. Undervisningen skal tilrettelægges således at eleverne selvstændigt, 

og i fællesskab erfarer at matematik er et redskab til problemløsning. 

Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, 

skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse i kulturel og 

samfundsmæssig sammenhæng. 

Indhold: 

FS10: 

Eleverne arbejder med Mat X matematik i tiende, samt indøver en stor rutine i besvarelsen af 

mundtlige spørgsmål. Eleverne er delt i tre hold. De tre hold 

er fremkommet ved niveaudeling. Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets 

”Fælles Mål” i Matematik. Undervisningen fører hen til Folkeskolens 10. Klasses prøve. 

Metode: 

Faget er obligatorisk for alle elever. Der undervises 3 lektioner om ugen + 5 fagdage á 

6 lektioner fordelt på skoleåret. Indholdet i de fem fagdage er som følger: 

Fagdag 1: uge 43 

• Brug af PC til hjemmeopgaver og eksamen 

• Brøker og decimaltal 

• Areal, rumfang og enheder 


• Perspektivtegning 

• Geometri: Spejling/drejning for 9. kl og 2. gradsligninger/ hyperbler for 10 kl. 

• Sin/cos relationer samt pythagoras 


• Statistik 

• Forelæsning indeholdende disposition og teori 

• Praktisk arbejde 

48

• Databehandling på computer + rapportskrivning 

Der skrives en rapport om emnet. 


Skat og løn regnskab 


• Mundtlig prøve for 10. kl 

• 9. kl. evt. skr. prøve 

• 2 workshops med prøveoplæg 

• 1 workshop med temaet: ”lær at fortolke matematik” 

Der er tre lærere der underviser hvert sit hold. Alle lærere deltager ligeledes i fagdagene. 

Evaluering: 

Undervisning og udbytte evalueres løbende. 

Ved skoleårets afslutning evalueres undervisningen skriftligt og mundtligt i forhold til 

fagets slutmål for FSA og for FS10 og evt. justeres undervisningen til næste skoleår. 

Matematikteam’et evaluerer og udvikler undervisningen på linjerne 4 gange om året. 

Fysik/ Kemi—10. kl. 

Formål: 

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt 

om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige 

arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at 

øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. 

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse 

og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik 

på, at udvikle erkendelse og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne 

muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk 

indhold for den enkelte og samfundet. 

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage 

medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen 

skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del 

af vores kultur og vort verdensbillede. 

Indhold: 

Fagene fysik og kemi vægtes lige. Eleverne vælger i fællesskab to emner 

inden for hvert fag som skal dække områderne: ”Stoffer og fænomener omkring os”, 

”Det naturvidenskabelige verdensbillede”, ”Liv og miljø” og ”Teknologi” og som samtidigt 

skal indføre dem i ”fagets arbejds- og betragtningsmåder”. 

Eksempler på emner der kan arbejdes med: 

Alternativ energi - ioniserende stråling - lys - lyd 

49

Magnetisme - elektromagnetisme - el-fremstilling - astronomi 

Alkohol - mad – enzymer - vand 

Olie - miljøkemi - atmosfæren - sæbe 

Kulhydrater - plastik – metaller - kalk 

Salt - sur regn - brændselsceller - kosmetik 

Undervisningen tager udgangspunkt i det eleverne kender fra hverdagen, de laver nogle 

relevante forsøg, og lærer derefter den teoretiske baggrund for forsøgene. 

Eleverne introduceres i udarbejdelse af rapporter i nogle af de emne de har arbejdet 

med. I rapporten/journalen kan indgår den historiske baggrund, forsøgsbeskrivelser og 

resultater, teori og konklusioner og eventuelt personlig stillingtagen. 

Har emnet relation til det de lokale virksomheder laver, indleder vi et samarbejde med 

Disse, i det omfang det er muligt. 

Metode: 

Faget er et valgfag. Eleverne har tre ugentlige lektioner . Eleverne er inddeles så vidt 

muligt i pigehold og et drengehold. Piger og drenge undervises hver for sig, da deres 

indgangsvinkel til fagene generelt er forskellig. Undervisningen er delt mellem teoretisk 

og forsøgsbaseret arbejde. 

Evaluering: 

Undervisning og udbytte evalueres løbende og, ved skoleårets afslutning evalueres undervisningen 

skriftligt af eleverne i forhold til fagets slutmål for FS10 og evt. justere undervisningen til næste 

skoleår. 

Fysik/Kemi—9. kl. 

Formåll: 

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt 


arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på 

at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. 

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere, og videreudvikle alle elevers interesse 

og nysgerrighed, overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik 

på, at udvikle erkendelse og lyst til at lære. 

Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt 

og teknologisk indhold for den enkelte og samfundet. 

Indhold: 

Undervisningen tager udgangspunkt i det kendte fra elevernes hverdag, de laver nogle 

relevante forsøg, og lærer derefter den teoretiske baggrund for forsøgene. 

Eleverne introduceres i udarbejdelse af rapporter i nogle af de emner de har arbejdet 

med. I rapporten/journalen kan indgå den historiske baggrund, forsøgsbeskrivelser og 

resultater, teori og konklusioner og eventuelt personlig stillingtagen. 

Har emnet relation til nogle af de lokale virksomheder, indleder vi et samarbejde med 

disse i det omfang det er muligt. 

50

Metode: 

Faget er et obligatorisk fag. Eleverne til FSA har to ugentlige lektioner. Undervisningen 

er delt mellem teoretisk og forsøgsbaseret arbejde. Holdstørrelsen er max. 20 

elever, der undervises af en lærer. 

Evaluering: 

Undervisning og udbytte evalueres løbende og, ved skoleårets afslutning evalueres undervisningen 

skriftligt af eleverne i forhold til fagets slutmål for FSA og evt. justere undervisningen til næste skoleår. 

Fysik/ Kemi COOL 

Formål: 

Formålet med undervisningen i fysik/kemi cool er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt 


arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at 

øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. 

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse 

og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik 

på at udvikle erkendelse og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne 

muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk 

indhold for den enkelte og samfundet. 

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage 

medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen 

skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del 

af vores kultur og vort verdensbillede. 

Fysik/Kemi Cool er et fag der henvender sig til den gruppe elever der synes det er sjovt at have 

fysik/kemi. Vi stiler mod større faglig fordybelse i de enkelte fagområder baseret på elevernes interesse 

for faget. 

Indhold: 

Fagene fysik og kemi vægtes lige. Eleverne vælger i fællesskab to emner 

inden for hvert fag som skal dække områderne: ”Stoffer og fænomener omkring os”, 

”Det naturvidenskabelige verdensbillede”, ”Liv og miljø” og ”Teknologi” og som samtidigt skal indføre 

dem i ”fagets arbejds- og betragtningsmåder”. 

Eksempler på emner der kan arbejdes med: 

Alternativ energi - ioniserende stråling - lys - lyd 

Magnetisme - elektromagnetisme - el-fremstilling - astronomi 

Alkohol - mad – enzymer - vand 

Olie - miljøkemi - atmosfæren - sæbe 

Kulhydrater - plastik – metaller - kalk 

Salt - sur regn - brændselsceller - kosmetik 

Undervisningen tager udgangspunkt i det eleverne kender fra hverdagen, de laver nogle 

relevante forsøg og lærer derefter den teoretiske baggrund for forsøgene. 

51

Eleverne introduceres i udarbejdelse af rapporter i nogle af de emne de har arbejdet med. I rapporten/journalen 

kan indgår den historiske baggrund, forsøgsbeskrivelser og resultater, teori og 

konklusioner og eventuelt personlig stillingtagen. 

Har emnet relation til det de lokale virksomheder laver, indleder vi et samarbejde med 

disse i det omfang det er muligt. 

Metode: 

Faget er et valgfag. Eleverne har tre ugentlige lektioner . Undervisningen er delt mellem teoretisk 

og forsøgsbaseret arbejde. 

Evaluering: 

Ved skoleårets afslutning evalueres undervisningen skriftligt af eleverne medhenblik på at justere 

undervisningen til næste skoleår. 

Biologi 

Formål: 

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende 

organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. 

Der bliver lagt særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. 

Undervisningen vil i videst mulig omfang tage udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, 

undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og, lyst til 

at beskæftige sig med, biologiske emner og problemstillinger. 

Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal udvikles, og undervisningen vil bidrage 

til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen, i forhold til menneskets samspil med naturen. 

Indhold: 

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes undersøgelser og eksperimenter. Formidlingsaspektet 

vægtes i stigende grad. 

Gennem enkle laboratorieøvelser og fysiologiske øvelser med brug af fx laboratorieudstyr, 

mikroskoper m.m. får eleverne kendskab til forskellige celletyper og deres funktion. 

Ud fra disse undersøgelser, arbejdes der videre mod en forståelse af sammen 

hæng, mellem celleopbygning og funktion. Dette gøres gennem læsning og samtale. 

Undervisningen leder frem mod, at eleverne, har tilegner sig kundskaber og færdigheder, 

der sætter dem i stand til at kende og beskrive udvalgte organismer, deres livstyringer 

og tilpasninger til forskellige livsbetingelser, kende til opbygning og omsætning af organisk stof, 

stofkredsløb og energistrømme, kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer og 

redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. 

Metode: 

Faget er et obligatorisk fag for 9. klassetrin. Eleverne har i efteråret to lektioner ugentlig, i foråret 

en ugentlig lektion, som dog ligger i halvdelen af undervisningsugerne som dobbeltlektioner. Undervisningen 

er delt mellem teoretisk og forsøgsbaseret arbejde. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. 

Evaluering: 

52

Undervisning og udbytte evalueres løbende og, ved skoleårets slutning evalueres undervisningen 

skriftligt af eleverne med henblik på at justere undervisningen til næste skoleår. 

Geografi 

Formål: 

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse 

af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt 

samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. 

Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser 

og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om 

omverdenen. 

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem 

mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over 

for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte 

omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. 

Indhold: 

Undervisningen er en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede undervisningsmidler 

og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab 

og natur, fx i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og 

film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst 

til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil 

med naturen. 

Eleverne øver sig i at vælge, passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske 

fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves i at 

læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. 

Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde 

modeller og grafiske afbildninger. 

Metode: 

Faget er et obligatorisk fag for 9. klassetrin. Eleverne har i efteråret to lektioner ugentlig , i foråret 

en ugentlig som dog ligger bundtet i halvdelen af undervisnings ugerne i dobbeltlektioner. Undervisningen 

er delt mellem teoretisk og forsøgsbaseret arbejde. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. 

Evaluering: 

Undervisning og udbytte evalueres løbende og, ved skoleårets slutning evalueres undervisningen 

af eleverne med henblik på at undervisningen kan justeres til næste skoleår. 

Engelsk 

Formål: 

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, 

således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt 

53

og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk 

sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. 


elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer 

lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres udvikling. 

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende 


Kommunikative færdigheder 


· lyttefærdigheder gennem mødet med engelsk brugt som modersmål i forskellige 

regionale og sociale varianter samt som internationalt kommunikationsmiddel. 

· Mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag 

samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, også om mere abstrakte 

emner. 

· Læsning og bearbejdning af tekster af stadigt stigende sværhedsgrad og af 

forskellige typer såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster 

mv. 

· Selvstændig brug af forskelligartede medier og informationskilder, fx databaser, 

tidsskrifter og leksika. 

· At skrive længere sammenhængende tekster, fx redegørelser, fortællinger og 

debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål, og hvor 

der sigtes mod den størst mulige grad af sproglig variation og præcision. 

· Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer, som er 

afpasset efter situationen, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentationer 

ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer. 


· Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation. 

· Læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning. 

· Skriveprocessen og dens faser, bl.a. ved hjælp af elektronisk tekstbehandling. 

· Ordbøger, grammatiske oversigter, grammatiske træningsprogrammer på computer 

og andre hjælpemidler. 

Mål 

Med udgangspunkt i elevens individuelle forudsætninger er undervisningen prøveforberedende 

til obligatorisk 9. KLASSESPRØVE eller 10. KLASSESPRØVE. 

Hvis faget engelsk bliver udtrukket som prøvefag betyder dette, at 9. kl. eleverne også skal op i 

skriftligt engelsk. Dette bevirker at skriftligt engelsk på 9. kl. niveau vil fylde mere i undervisningen, 

end det har gjort tidligere. 

Timetal: 

Det hold, der sigter mod 9. KLASSESPRØVEN, har et undervisningstimetal på 3 pr. uge, 120 timer i 

alt på et år. 

54

De hold, der sigter mod 10. KLASSESPRØVEN, har et undervisningstimetal på 3 pr. uge, 120 timer i 

alt på et år. 

Timerne er fordelt med en lektion tirsdag og en dobbeltlektion torsdag. Herudover har faget fået 

tildelt 6 temadage af 6 undervisningstimer. 

Det tilstræbes, at de fire engelsklærere har hold på ca. 20 elever. 

Temadage 

17. september: Eleverne ser filmen ”Mississippi Burning”, og dagen går med at bearbejde filmen, 

og til sidst lave en samlet gennemgang og diskussion om filmens hovedemner. 

3. december: Traditioner i engelsktalende lande. 

4. marts og 18. marts: Igennem det at beskæftige sig med andre engelsktalende landes kultur og 

samfundsforhold rustes eleverne til mødet med nye og fremmede kulturer, og eleverne opdager 

betydningen af mellemmenneskelig forståelse. Ved arbejdet med disse temadage fremmes forståelsen 

og respekten for andre folkeslag og verden omkring os, og igennem fremlæggelserne lærer 

eleverne at turde stå frem og formidle viden. 

8. april: Der arbejdes med skriftlighed, træning i ordklasser, opslag og sprogforståelse. 

14. april: er der lodtrækning til mundtlig prøve. Herefter arbejder eleverne individuelt med deres 

dispositioner. Under arbejdet med dispositionerne fungerer lærerne som vejledere. 

Undervisningssprog 

Undervisningen foregår primært på engelsk. Dog bliver grammatikken gennemgået på dansk. 

Undervisningsmatriale 

Vi bruger lærebogssystemer, som er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret af andet relevant 

materiale. 

Evaluering 

Der føres løbende evaluering af elevens udbytte af den daglige undervisning. Denne opnås gennem: 

Samtale med eleven 

Tests og småprøver 

Standpunktskarakterer 

Ved kursets slutning udleverer de fire engelsklærere et evalueringsskema, hvor eleverne evaluerer 

fagets indhold, form og metode samt egen arbejdsindsats. 

Dansk 9. og 10. klasse – 4 hold 

Formål: 

Formålet med undervisningen i dansk er i henhold til Fælles Mål at fremme elevernes oplevelse og 

forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel 

identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. 

55

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. 

Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling 

til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal også udvikle 

eleverne erkendelse af sproglige virkemidler samt færdighed i at anvende dem til at blive 

bevidste og aktive medspillere i et demokratisk samfund. 

Endvidere skal undervisningen give eleverne adgang til Skandinaviens sprog og det nordiske kulturfællesskab. 

Overordnede mål: 

- Tilgodese eleverne receptive og produktive færdigheder (læse, skrive, lytte, tale) 

- Styrke gruppearbejde / samarbejde. 

- Alsidig litteratur. 

- Andre udtryksformer; film, kortfilm, reklamer, malerier mm. 

- Indsigt i kendte danske forfatteres særpræg. 

- Indsigt i perioders særpræg. 

- Indsigt i genrers særpræg. 

Undervisningen i litteratur skal give eleverne mulighed for tilværelsestolkning, forståelse 

af og indsigt i egen og andres ”livshistorier”, både i historisk kontekst og i tekster fra deres egen 

tid. 

For den enkelte skal arbejdet med sproget både mundtligt og skriftligt opfattes som 

et middel til livskvalitet, udvikling af kvalifikationer og kompetencer og deraf følgende 

handlemuligheder. 

I overensstemmelse med skolens værdigrundlag skabes øvelse i samtalens 3 nødvendige 

elementer: Tale, lytte og svare. 

Eleverne skal opnå kompetencer i at vurdere, tage kritisk stilling, og tænke kreativt til strømmen af 

information i det senmoderne videnssamfund, og evne til at kommunikere og agere i en kompleks 

og foranderlig virkelighed skal fremmes. 

Indhold, arbejdsform og undervisningsmateriale: 

Dansk sprog, litteratur (udv. tekstbegreb) er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder 

i at forstå, argumentere, eksperimentere og kommunikere ved hjælp af virkemidler i sproget; 

kropssprog, tekster, billeder og dramatiske udtryksformer. 

Gennem arbejde med ældre og nyere dansk og nordisk fiktion, poesi, faktion, drama, sagprosa og 

medier skal eleverne tilegne sig kundskaber om kulturel tradition, udvikling og fornyelse. 

Undervisningen i dansk skal fremme elevernes selvstændighed og overblik og give dem mulighed 

for faglig fordybelse 

Arbejdsformen er delvis procesorienteret og selvstændig, så eleverne kan hjælpe og lære af hinanden. 

Skemalagt undervisning: 6 ugentlige timer + 5 temafredage – 4 hold a 20 elever 4 lærere 

Ugeskema: mandag 8,20-9,55, onsdag 15,10-16,40 torsdag 1,00-14,20 +5 fredage fra 8,00-14,30. 

56

(vejledende) 

Lyrik: 

Omfang : Uge 33+34. 12 lektioner. 

Mål : At eleverne: 

- Får kendskab til genrens særpræg. 

- Kan læse digte op med fokus på rytme, artikulation og tryk. 

- Selv prøver at skrive digte. 

- Får indsigt i danske lyrik-forfatteres særpræg. 

- Opnår kendskab til lyrikkens sproglige virkemidler. 

- Kan fortolke og dramatiserer lyrik. 

- Kan analysere, fortolke og meddigte. 

Indhold og materiale : 

- Forforståelsesfasen: hvad der kendetegner digt, hvilke digte 

eleverne kender mm. 

- Eleverne får et kompendium med læsning, opgaver og udvalgte 

digte. 

- Gennemgang af digtets virkemidler. 

- Gennemgang af rim og rytme. 

- Det var en lørdag aften (folkevise) og Engel (Rasmus Seebach): 

at sammenligne hvorledes ulykkelig kærlighed kommer til udtryk 

i middelalderen og i dag. 

- De evige tre (Tove Ditlevsen): omskrivning af tema til nutids-stil. 

- Mit liv som indvandrer (Benny Andersen): øve oplæsning i grupper. 

Grupperne går i dybden med hver sit afsnit og fremlægger. 

- Gennem byen sidste gang (Dan Türell): skriv selv knækprosa om 

en tur igennem din by. 

- Livet i badeværelset (Klaus Rifbjerg): Analyse og fortolkning. 

Skriv et digt med et ”lyrisk jeg”. 

- Storkespringvandet (Cæsar): lytte til sangen. Søgning på Internet 

om ungdomsoprøret. Klassedebat og gennemgang. 

- Dramatisering i grupper af et selvvalgt digt. 

- Haikudigtning: ekstraopgave. 

Variation mellem gruppearbejde, klassegennemgang, individuel skrivning, 

parvis arbejde, gruppe fremlæggelser, dramatisering, oplæsning. 

Evaluering : - Dansk aflevering. 

- Klasse samtale om hvad vi har lært. 

Periodeløsning: senmoderniteten. 

Omfang : Uge 35. 6 lektioner. 

Mål : - Kendetegn for egen tid (før man kan kende andre må man kende sin 

egen.) 

Indhold og materiale : - Forforståelsesfasen: gennemgang på tavlen; hvad kendetegner den 

tid i lever i nu? Fremlæggelser; nu skal du høre.. dengang i 00érne… 

57

- Klovn (TV sitcom): Se et afsnit. Sitcom genren. Scenerne. Læse et interview. 

Skrive en anmeldelse. 

- Facebook: parvis diskussion ud fra spørge-ark. Klassediskussion. Læse 

og gennemgå artiklen facebook og forbrugerne. 

- Realityshows: gruppearbejde med hver deres show; Paradise Hotel, 

Robinson ekspeditionen mm. Læse artiklen Der er ingen ”reality” i reality-shows. 

Gruppearbejde, klassegennemgang og diskussioner. Debat-panel. Individuel 

skrivning og læsning. 

Evaluering : Hver gruppe udarbejder ”gode råd til…” 

Moral og etik: 

Omfang : Uge 37, 38, 40, (41). 1 dansk-fredag. 26 lektioner. 

Mål : At eleverne… 

- Får indsigt i etik og moral. 

- Udvikler kritisk holdning til TV-programmer, reklamer mm. 

- Kan argumenterer for deres holdninger vedrørende etiske dilemmaer. 

- Får en forståelse af at der altid er flere synspunkter på en sag. 

Indhold og materiale : 

- Film: The Truman Show. 

- Kortfilm: 10 sekunder 

- Kortfilm: Livets vand. 

- Artikel: samfundets etik og din moral. 

- Artikel: Tillykke, De har vundet! Deres søn er død! 

- Reportage: Det nødvendige drab. 

- Artikel: unge lokkes med penge for reklametatovering. 

- Forbudte reklamer. 

- Novelle: skabt for hinanden (Svend Åge Madsen). 

- Etisk forum for unge om aktiv dødshjælp. 

- Artikel: Drengen der lagde navn til en lov. 

Organisation : 80 elever, 4 lærere. 

Eleverne inddeles i grupper a´ ca. 4. 

Gruppearbejde vedrørende filmene, artiklerne osv. Hver gruppe sørger 

for én fremlæggelse. 

Undervisningen er organiseret ved et fælles oplæg, gruppearbejde, 

fremlæggelser ved en eller flere grupper, fælles opsamling og debat. 

Evaluering : - I grupperne evalueres ved at hver gruppe får en pakke kiks. Eleverne 

skal dele kiksene mellem sig således at de der har lavet mest, får mest. 

Lærerne får kiks efter hvor meget tid der er gået til spilde. 

- I klassen evalueres ved en opsamling. Eleverne svarer på spørgsmål 

og noterer sin mening på en skala ud fra forskellige etiske dilemmaer. 

Der snakkes om det i klassen. 

Identitet: 

58

Omfang : Uge (41), 43, 44. 16 lektioner. 

Mål : - At eleverne: 

- Bliver bevidste om egen eksistens og ser sig selv udefra. 

- Oplever fællesskabets betydning for egen eksistens. 

- Mærker på egen krop hvad det vil sige at skifte identitet. 

Indhold og materiale : - Forforståelsesfasen: Opgaveark Hvem er jeg med spørgsmål vedr. 

identitet. 

- Fejlen (Vita Andersen). 

- Kortfilm: Nåleøjet med materiale. 

- Film: Breakfast club 

- Noget om at være (Halfdan Rasmussen) 

- Etisk råd: om tatovering, piercing og identitet. 

- Skifte identitet; en hel dag skifte identitet ved at gå anderledes 

klædt, make up, mm. 

- (værk: Ondskab.?) 

Resten er endnu ikke fastlagt. 

Gruppe, individuelt, klasse. 

Evaluering : Klassesamtale om hvordan det føles at skifte identitet. 

Et værk: Kabalemysteriet. 

80 elever, 4 lærere. 

Livsstil og livsanskuelse: 

Omfang : uge 10 + 11. 12 lektioenr. 

Indhold og materiale : Fordomme, tolerance og intolerance. 

- Tag ordet, brug sproget (Uffe Haarder) 

- Coma (Michael Strunge) 

- Te-Ve 

- Som englene flyver (Naja Marie Aidt) 

- Forord (Svend Åge Madsen) 

- Jeg er stadig bange for Casper Michael Petersen (Jan Sonnergaard) 

- Kringsatt af fiender (Nordahl Grieg). 

Organisation : 80 elever, 4 lærere. 

Periodelæsning: 

Omfang : Uge 1, 2, 3 + 1 dansk-dag. 24 lektioner. 

Mål : At eleverne: 

- Stifter bekendtskab med ældre litterære tekster. (Dansk litteraturs 

kanon) 

- Får indsigt i periodernes særpræg og hvordan de adskiller sig fra 

hinanden. 

- Kan forholde sig til litteraturens betydning for dansk kultur og 

dens betydning for det samfund vi lever i i dag. 

Indhold og materiale : Oplysningstiden: 

59

- Uddrag af Niels Klims rejse under jorden? 

- Jeppe paa Bjerget (Holberg) 

- Tekster fra oplysningstiden endnu ikke fastlagt. 

Romantikken: 

- Klokken (H.C. Andersen) 

- Skyggen (H.C. Andersen – romantismen) 

- Den lille havfrue / den grimme ælling (H.C. Andersen) 

- Maleri: Efterårslandskab ved Hankehøj (J.Th. Lundbye) 

- Maleri: Bøgeskov i Maj 1857 (P.C. Skovgaard) 

- Guldhornene (Adam Ôehlenschlager) 

- Der er et yndigt land (Adam Öehlenschlager) 

- På sneen (Emil Aarestrup) 

Det moderne gennembrud: 

- Irene Holm / Franz Pander (Herman Bang) 

Avisen: 

Omfang : Uge 48, 49. 12 lektioner. 

Indhold og materiale : Forløb om sagprosa, journalistik og avisen. Materiale er endnu ikke 

fastlagt. 

Filmkundskab og reklamer: 

Omfang : uge 4, 5. (12 lektioner) 

Indhold og materialer : Endnu ikke fastlagt. 

Tema Moral og etik – i overensstemmelse med skolens værdigrundlag, ønsker vi at 

eleverne får indsigt i, at dannelse handler om etik og æstetik. 

Målet med undervisningen i etik i medier er at give eleverne en bevidst og kritisk holdning 

til moderne TV- programmer, reklamer og informationsmængden i øvrigt og at vurdere 

den indflydelse disse medierne kan have på den enkelte. 

Livsstil og livsanskuelse (herunder fordomme, tolerance, intolerance) 

Filmkundskab (tema fordomme) ”Perker” instruktør Dennis Petersen, DK 2002 

+ interaktivt undervisningsmateriale, kortfilm 

Tema Identitet – et længere undervisningsforløb, hvor vi sætter fokus på muligheden for at kende 

sig selv og virkeliggøre eget liv i fællesskab med andre. Et udvidet perspektiv på os selv og vore 

traditioner, der ruster den enkelte til at møde andre, det nye og det fremmede. 

Vi arbejder med emneområder, der fremmer forståelse og respekt for andre og lærer eleverne om 

retten til individuel forskellighed og at forholde sig bevidst til sociale normer. 

Glæden ved at deltage aktivt, at turde stå frem, at bruge fantasien, blive forundret og opleve sig 

selv som livsduelig er værdier, der er fokus på i skolens værdigrundlag. 

60

Periodelæsning: Romantikken og Det moderne gennembrud 

Arbejdet med periodelæsning indeholder en række litterære tekster fra 1800-1880. Periodens 

litterære produktion, de repræsenterede forfattere og den historiske ramme knyttes tæt sammen 

for at belyse den indbyrdes afhængighed, og den indflydelse den tids tænkning har på det moderne 

samfund. 

Postmodernisme: En række karakteristiske tekster: Aidt, Mouritzen, Teller m.fl. 

Lyrik: fra flere perioder 

Skriftligt: grammatik, tegnsætning, processkrivning, essay, genrevalg, med- og moddigtning, 

sprogbrug, kreativ skrivning. 

Mål: Vi henviser til ministeriets faghæfte om slutmål for 9. henholdsvis 10. klassetrin. 

Eleven sætter selv sine faglige mål ud fra disse beskrivelser. 

Materialer: 

Planlagte temaer og tekster (senere eventuelle forslag fra eleverne) 

Tema Identitet 

Svend Åge Madsen Alle tiders karneval 

Kortfilm Nåleøjet 

Halfdan Rasmussen Noget om at være lyrik 

Film Breakfast Club 

Jakob Ejersbo Sushi Sunshine 

Svend Åge Madsen En hjælpende hånd 

Tema Livsstil og livsanskuelse 

Uffe Haarder Tag ordet, brug sproget 

Michael Strunge Coma 

- - TE-VE 

Naja Marie Aidt Som englene flyver 

Svend Åge Madsen Forord 

Jan Sonnergaard Jeg er stadig bange for Casper Michael Petersen 

Nordahl Grieg Kringsatt af fiender (norsk) 

Moral og etik 

Svend Åge Madsen Skabt for hinanden 

Steffen Brandt Mere sport om lidt 

Søren Wormslev 

Michael Bjerre Det nødvendige drab (reportage) 

Artikel fra Ung Samfundets etik, din moral 

Kortfilm Livets vand 

Film The Truman Show 

61

Forfatterskab: 

Karen Blixen Den udødelige historie 

TV-film Storyteller 

Fra Karneval og andre fortællinger 

Perioder: 

Postmoderne/senmoderne 

Janne Teller Hvorfor? 

Peter Mouritzen Jomfru Mudder 

same Drengen der fik over gevind 

Bent Haller Fra Grænsebørn – 2 tekster – Begravelse 

Det moderne gennembrud: 

Henrik Ibsen Uddrag af Et dukkehjem 

Amalie Skram Uddrag af Forrådt 

Herman Bang Den sidste Balkjole 

Henrik Pontoppidan Ørneflugt 

Martin Andersen Nexø Lønningsdag 

J.F. Willumsen Ægteskab 1886 – en radering 

Romantikken: 

H.C. Andersen Klokken 

Den grimme ælling 

Tepotten 

Emil Aarestrup På Sneen 

Christian Winther Flugten til Amerika 

Adam Oehlenschläger Der er et yndigt land 

P.C. Skovgaard Bøgeskov i maj 1857 maleri 

Eckersberg Københavns brand maleri 

Lyrik: Haiku 

Steffen Brandt: Læn Dem ud 

Dramatik: 

Ludvig Holberg Erasmus Montanus 

Line Knutzon Først blir man jo født 

Værker: 

Svend Åge Madsen Den største gåde 

Se dagens lys 

Mette Thomsen Af en superhelts bekendelser 

Film Hvordan slipper vi af med de andre? 

Reklamer 

62

Kortfilm/nordiske film 

Undervisningen er opdelt i en række tematiske forløb. 

Temaer: 

Identitet: 

Vi sætter fokus på identitet i et længere undervisningsforløb. Det handler om at virkeliggøre eget 

liv i fællesskab med andre. At opleve et udvidet perspektiv på os selv vore traditioner og normer, 

hvilket ruster den enkelte til at mødet med andre. Her arbejder vi bl.a. med emneområder, der 

fremmer forståelse og respekt for andre, der lærer eleven om retten til individuel forskellighed og 

at forholde sig bevidst til sociale normer. Glæden ved at deltage aktivt, at turde stå frem, at bruge 

fantasien, blive forundret og opleve sig selv som livsduelig, er værdier, vi fokuserer på og søger at 

fremme i et tolerant samarbejdsklima. 

Moral og etik 

I temaet Moral og etik ønsker vi, i overensstemmelse med skolens værdigrundlag, at 

eleverne får indsigt i, at dannelse handler om etik, æstetik og moral bl.a. gennem en 

klar opfattelse af, at vi er hinandens forbilleder. 

Målet med undervisningen i etik i medier er at eleverne opøver en bevidst og kritisk 

holdning til moderne tv-programmer, reklamer og øvrige informationsmængder og den 

påvirkning den udsætter os for. Herunder vil vi inddrage sportsstjernes rolle i reklamer, 

samt mediernes magt overfor forbrugeren. 

Gys og ondskab: 

Vi arbejder med gyser genren, som er en vigtig del af mange unges interesser og behov. 

Der vises dvd klip, film, og der læses noveller samt uddrag af større værker der alle 

handler om spænding og gys. Gennem disse aktiviteter kan eleverne få afreageret på 

fantasiplanet og få afløb for nogle følelser og behov, som man ikke kan udleve i dagliglivets 

virkelighed. Set i dette lys har ”det gode gys” en forløsende og hensigtsmæssig 

psykologisk virkning. 

Der læses et uddrag af Romanen Ondskab af Jan Guillou. Her arbejdes med 

romanen og den efterfølgende filmatisering, hvor værkerne sættes overfor hinanden - 

hvad kan bogen, som filmen ikke formår? Vi arbejder med begreberne vold og selvtægt. 

Kan vold overhovedet forsvares? Kan vold være et middel til at nå et bestemt 

mål, og målet i nogle tilfælde hellige midlet ? 

Postmodernisme(litteratur): 

Der sættes fokus på litteraturen i postmodernismen. Vi arbejder med fokus på skrivemåden og de 

karakteristika der er for perioden. Dette bliver et kortere forløb, som gerne skulle åbne interessen 

for det danske sprog, og den forskellighed der findes i stil og genre. Vi vil arbejde med en række 

danske forfattere, der alle har eksperimenteret på fantastisk vis med fortællingens form. 

Adventuresport og ekstremsport. 

Vi arbejder med begreberne adventuresport og ekstremsport. Hvorfor engagerer flere 

63

og flere sig i ekstremsport? Hvilke psykologiske perspektiver kan bidrage til vores 

forståelse af udøverens engagement i ekstremsport og risikosport? Vi læser uddrag af 

både danske og nordiske biografier, samt artikler der beskriver hvad det er udøveren 

søger i hans/hendes jagt på at overskride grænser og søge adrenalinkick. 

Filmkundskab giver eleverne værktøjer til forståelse og analyse af kort- og novellefilm. 

Gennem arbejdet bliver eleverne fortrolige med genrens vidt forgrenede fortælleteknik. 

Filmsprogets virkemidler behandles konkret gennem udvalgte film. Komposition, 

beskæring, perspektiv, kamerabevægelser, klipning, lyd- og lyssætning m.v. belyses 

i arbejdet på at etablere en kritisk bevidsthed og en dybere tolkning af filmmediets 

muligheder. 

Reklamer og artikler. Eleverne præsenteres for sagprosa i artikelform og forskellige 

eksempler på reklamer. Ved at arbejde kritisk med disse teksttyper og deres virkemidler 

øves eleverne i en bevidst vurdering af mediets muligheder. 

Musikvideoer. Emnet skal kombinere levende billeder og lyrik. Vi kommer omkring bl.a. udtryksformer, 

fortællerforhold, sproglige virkemidler, intertekstualitet og arbejder med musikvideoen 

som billedfortælling. 

Periodelæsning: Romantikken og det moderne gennembrud 

Periodens litterære produktion, de repræsenterede forfattere og den historiske ramme knyttes 

tæt sammen for at belyse den indbyrdes afhængighed. 

Vi arbejder med sproget som middel til livskvalitet og kvalifikation af faglige og sociale 

realkompetencer, så eleverne bliver opmærksomme på samtalens 3 nødvendige elementer: 

at tale, lytte og svare. 

De 4 danskholds fælles faglige forløb: 

Dele af årsplanen læses samlet af alle danskelever, hvor temaer, aktiviteter og forløb 

tilrettelægges på tværs af holdene. Danskfaglige færdigheder er her helt centrale. 

Vi læser blandt andet det ene store værk; Kabalemysteriet af Jostein Garder, fælles. 

I løbet af skoleåret arbejder både 9. og 10. klasse med opgaver, der kvalificerer eleverne til 

den kommende prøve i læsning, retskrivning samt skriftlig dansk. 

Litteraturpædagogik: 

Overvejende receptionsteoretisk metode: Læserens rolle i fortolkning af tekster, ikke kun afhængig 

af teksten selv, men også af tekstens historiske kontekst sammenholdt med læserens egen 

for-forståelse, der arbejdes i krydsfeltet mellem den receptionsæstetiske og klassiske metode. 

Teksten som middel til at blive klogere på menneskets vilkår og muligheder. (humanistisk) 

Teksten som middel til selv-afklaring. (eksistentialistisk) 

Teksten som middel til forståelse af samfundsforhold. (sociologisk) 

Skriftligt: Vægten lægges på essayformen – ringkomposition båret af personlige holdninger 

og meninger. Processkrivning og kreativ skrivning til styrkelse af den sproglige bevidsthed. 

Evaluering: 

Undervisning og udbytte evalueres løbende. Der anvendes skema til ”egen refleksion” 

64

Dans og aerobic 

Formål: 

Formålet med undervisningen i dans og aerobic er, at eleverne får mulighed for at udvikle sig bevægelsesmæssigt 

gennem forskellige former for aerobic, rytmisk gymnastik, bevægelse uden og 

med forskellige slags musik samt bevægelse frit i alle retninger. Der tilstræbes tilegnelse i kundskaber, 

der giver mulighed for så god som mulig kropslig udvikling. 

I overensstemmelse med skolens værdigrundlag er målet med undervisningen, at turde stå frem i 

en lille flok og ved scenisk optræden samt at bruge fantasien og blive forundret ved andre former 

for dans. 

Indhold: 

Undervisningens indhold er at eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige former for aerobic, 

dans og bevægelse. Eleverne skal lære forskellige former for koreografi og have mulighed for at få 

indflydelse på undervisningen. 

Undervisningen tilstræbes at indholde en gymnastikserie, der skal vises til forældrearrangementer. 

Faget er et valgfag og læses med 2 ugentlige timer. 

Evalueringen er mundtlig og sker i forhold til elevernes kundskaber og færdigheder. Løbende gennem 

af året vil evalueringen finde sted. 

20 elever og 1 lærer. 

Fodbold 

Formål: 

Formålet med undervisningen i fodbold er at tilgodese elevernes alsidige udvikling indenfor det 

tekniske, taktiske, psykiske og sociale område. 

Boldspilsaktiviteter skal styrke elevernes boldfærdigheder, og deres indblik i fodboldspillets regler. 

Gennem legen og samværet med andre skal eleverne erfare glæden ved fodbold og fysisk udfoldelse, 

og i særdeleshed se værdien af holdspil og forstå den indbyrdes afhængighed af hinanden. 

Indhold: 

Der lægges i undervisningen vægt på tekniske, taktiske, fysiske og psykisk/sociale 

elementer. 

Vægten lægges på boldbasis, for at udvikle et samspil mellem krop, bold og bevægelse. 

Eleverne vil i perioder undervise hinanden. 

Der deltages i mindst 2 turneringer. 

Faget er et tilbudsfag med 2 ugentlige timer. 

Evalueringen foretages løbende. 

Boldspil 

Formål: 

65

Formålet med undervisningen er, at eleverne gennem alsidige idrætsoplevelser opnår erfaringer, 

kundskaber og færdigheder, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. At eleverne erfar 

egne og andres fysiske formåen, glæde ved og lyst til at udøve idræt, samt udvikle forudsætninger 

for, at forstå betydningen af et aktivt liv og forståelse fra forskellige slags boldspil. 

Eleverne skal selvstændigt og i fællesskab opnår erfaringer med kropskultur og sundhed. 

Indhold: 

I begyndelsen af timen er der altid opvarmning, hvor herefter er der forklaring, både teknisk og 

taktisk om det boldspil som er på programmet. 

Idrætsundervisningen bygger på bevægelsesaktiviteter, som inddrager de legende og udtryksmæssige 

perspektiver. 

Der vil blive arbejdet med: bl.a. 

Softball 

Baseball 

Ultimate (Frisbee) 

Cricket 

Rugby 

Fodbold (Indørs) 

Ball bouncer 

Hockey 

Faget er et valgfag og læses med to ugentlige timer. 

Faget er ikke prøveforberedende. 

Ved afslutning af skoleåret laves der en mundtlig evaluering af faget, især med udgangspunkt i 

betydningen af at have et aktivt liv. 

Pigeidræt 

Formål: 


kundskaber og færdigheder, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. 

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt, samt udvikle forudsætninger 

for at forstå betydningen af et aktivt liv. 

Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende 

fællesskab. 

Indhold: 

Idrætsundervisningen bygger på alsidige bevægelsesaktiviteter, hvor både konkurrence, præstation, 

socialt samvær, leg, kreativitet og sundhed indgår. 

I overensstemmelse med skolens værdigrundlag ønsker vi, at eleverne bruger fantasien og forundres 

gennem forskellige idrætslige aktiviteter. 

Vi arbejder med konditionsfremmende elementer, ekspressive og æstetiske bevægelser. 

66

Undervisningen er obligatorisk og læses med 2 ugentlige timer. 

40 elever og 2 lærere. 

Den mundtlige evaluering sker mundtligt i forhold til elevernes individuelle kundskaber og færdigheder. 

I slutningen af året laver lærerne en skriftlig evaluering på hver elev. 

Drengeidræt 

Formål: 


kundskaber og færdigheder, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have 

mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt, samt udvikle forudsætninger for, at 

forstå betydningen af et aktivt liv. 

Eleverne skal selvstændigt og i fællesskab opnå erfaringer med kropskultur og sundhed. 

Indhold: 

Idrætsundervisningen bygger på bevægelsesaktiviteter, som inddrager de legende, konkurrerende 

og udtryksmæssige perspektiver. Endvidere indgår de fysiske, psykiske, sociale og kulturelle aspekter. 

Eleverne skal gennem undervisningen præsenteres for det almene foreningsliv, for derigennem 

at tilegne sig større kendskab til foreningsidræt og fællesskab. 

I begyndelsen af timen er der altid opvarmning på c.a 10-20 min. 

Faget er obligatorisk og læses med to ugentlige timer. 

Faget er ikke prøveforberedende. 

9kl. eleverne modtager en skriftlig udtalelse i slutning af skoleåret. 

Ved afslutning af skoleåret laves der en mundtlig evaluering af faget, især med henblik på den 

kropslige og almene udvikling. 

Badminton 

Generelt: 

Vi spiller 2 lektioner badminton pr. uge – hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs kendskab 

til spillet badminton. 

• Alle både begyndere og øvede er velkommen til valgfaget 

• Spillet med den lille bold som har så mange facetter – Vi vil spille småspil/badminton lege såsom 

feltkamp/kortbadminton/rundt om nettet osv. 

• Vi vil løbende lære spillets regler. 

• Bliv bedre til grundslagene: clear, drop, serv, smash, baghånd mm – samt arbejde med benarbejdets 

grundpositioner/bevægelse på banen. 

67

Basket / Volleyball 

Formål: 

Formålet med undervisningen er at eleverne gennem træning, spil og teori får kendskab 

til de to spil`s muligheder, samt at de opnår nogle boldmæssige og taktiske færdigheder. 

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæden ved spillene og værdien i holdspil. 

Indhold: 

Der lægges i undervisningen vægt på grundlæggende teknik og taktik, fysisk træning. 

Samt regel gennemgang. 

Der forsøges at spille træningskampe og evt. deltage i turneringer, for at få kampaspektet 

med også. 

Timetal: 

Faget er et tilbudsfag med 2 ugentlige timer. 

Evaluering: 

Evalueringen foretages løbende. 

Alverdens idræt 

Omfang: 

1 lektion ugentligt. 

Organisation: 

Valgfag. 25 elever, 1 lærer. 

Formål: 

- At stifte bekendtskab med idrætter fra forskellige steder i verden. 

- At få forståelse for andre landes idrætskultur. 

- At bevæge sig. 

Indhold: 

Hensigten er at blive præsenteret for en ny idræt i hver lektion. Der bliver således ikke gået i dybden 

med teknikker og taktikker indenfor den enkelte idrætsgren, men der eksperimenteres med 

enkelte taktikker, de overordnede regler læres samt afprøvning af grundteknikker. 

Vi skal bl.a. prøve: 

- Zumba fra Columbia. 

- Taekwondo fra Korea. 

- Parkour fra Frankrig. 

- Yoga fra Indien. 

- Riverdance fra Irland. 

- Mavedans fra Orienten. 

68

- Australsk fodbold fra Australien. 

- Rugby fra New Zealand. 

- Sumobrydning fra Japan. 

- Kinball fra Canada 

69

- 

Formål: 

Med udgangspunkt i skolens værdi- og idegrundlag, hvor fokus er på elevens livsduelighed skal 

den enkelte elev tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indse 

værdien af at gennemføre en uddannelse. 

Vejledningen skal opfylde målene i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og på det 

grundlag kvalificere den unges ønsker og gøre det muligt for den unge selvstændigt at træffe uddannelses- 

og erhvervsvalg på et kvalificeret grundlag. (iht. bekendtgørelsen) 

Uddannelsesvejledningen foregår i samarbejde med elevens forældre og varetages af DPU uddannet 

vejleder i samarbejde med kontaktlærere. 

Udskolingsprincipper: 

Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg 

og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, 

holdninger og samfundsmæssige muligheder. 

Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger 

og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan. 

Det tilstræbes, at eleverne forstår betydningen af fortsat uddannelse og opnår viden og indsigt, så 

de kan træffe et relevant valg af uddannelse. Gennem undervisningen skal eleverne opbygge tillid 

til egne muligheder og begrænsninger. 

Hver enkelt skal have reelle muligheder for at opnå de bedst mulige personlige og uddannelsesmæssige 

forudsætninger for et rigt voksenliv. 

Karrierevejledning med et personligt tilegnet værdigrundlag. Lyst og mod til at uddanne sig, indsigt 

i egne realkompetencer er afgørende for elevens evne til at få et godt liv. 

Etik i vejledningen. 

Vejledningen vil foregå i overensstemmelse med følgende retningslinier: 

Respekt for eleven og dennes ret til selvbestemmelse. 

Uafhængighed og neutralitet i vejledningen. 

Åbenhed om de rammer og vilkår, hvorunder vejledningen foregår 

Fortrolighed som udgangspunkt for vejledningssamtalen 

Saglighed i form af, at alle givne oplysninger skal være korrekte og ajourførte. 

70

Uddannelsesvejledningens organisering: 

April Samtale med kontaktlæreren om forventninger til efterskoleåret, valgfag 

og egen indsats 

August Første samtale i grupper med vejlederen om fremtidsplaner 

Studieteknik med almén sprogforståelse, læseteknikker mv. 

September Samtale med kontaktlæreren om 

sammenhæng mellem mål og indsats 

hvordan går det, hvordan bliver forventningerne opfyldt 

selvværd 

realkompetencer med arbejdsmateriale 

studieteknik om klasserumskultur. læringstile mv. 

Oktober Samtale med vejlederen om 

muligheder, ønsker, indsats 

om ungdomsuddannelserne 

selvvalgt opgave med udgangspunkt i evt. fremtidig uddannelse 

10. klasse 

projektopgave 9. klasse 

studieteknik læsestrategier, om at skrive opgaver, 

gruppearbejde mv. 

brobygning ønsker og muligheder 

November Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering 

arbejde med egne kvalifikationer og realkompetencer 

arbejde med uddannelsesplanen 

erhvervspaneler, forældre fortæller om job og uddannelse 

tidligere elever fortæller om ungdomsuddannelserne 

brobygning 1 uge i ungdomsuddannelserne 

Januar Samtale med uddannelsesvejleder 

status 

muligheder og planer 

om uddannelsesplanen 

studieteknik om overgangen til ungdomsuddannelserne 

Februar 

71

Sammen med uddannelsesvejleder færdiggøres uddannelsesplanen til 

forældres underskrift 

Marts Tilmeldingsskemaer til ungdomsuddannelserne udarbejdes 

i overensstemmelse med uddannelsesplan til 15. marts 

sendes fra skolen til respektive ungdomsuddannelser. 

April Samtale med kontaktlæreren om forventningerne til efterskoleåret 

og elevens egen udvikling blev opfyldt 

Indhold UEA: 

Om kvalifikationer og realkompetencer, livslang læring og læringsstile 

Howard Gardner: Om de mange intelligenser 

Se-pakken: Min fremtid, ug.dk 

Dit livs direktør – Peter Plant materiale 

Diverse skemaer: Om ”de 4 liv” – Om at vælge 

Kurser i studieteknik og studiemetoder med henblik på ungdomsuddannelse. 

Møder med ”erhvervspanel” ( forældre fortæller om uddannelser og arbejde) 

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne, tidligere elever fortæller 

Arbejdsformer: 

Klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. 

Metode: 

Konstruktivistisk orienteret vejledning 

gruppevejledning 

personlige samtaler 

Lærere: Uddannelsesvejleder og 10 kontaktlærere – 80 elever 

Skemalagt undervisning: 2 ugentlige timer + samtaletid 

Evaluering: 

Elevernes evaluering foregår skriftligt i forbindelse med evaluering af uddannelsesvejledningen, 

hvilket ligger til grund for selvevalueringen. 

72

Selvvalgt opgave med udgangspunkt i uddannelsesplan for både 9. og 10. kl. 

Formålet med opgaven er, at den skal give både 9. klasses og 10. klasses elever mulighed for at 

arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, som har sammenhæng med elevens uddannelsesplan. 

Arbejdet er individuelt. 

Eleven vælger opgavens emne og indhold, som kan være fagligt eller tværfagligt. Det kan være 

løsning af en problemstilling, en bred faglig beskrivelse af et interesseområde i forbindelse med 

valg af ungdomsuddannelse eller en fordybelse i et fagligt område, en undersøgelse og analyse af 

samfundsforhold, naturvidenskabelige forhold, litteratur eller andet for eleven relevant stofområde. 

Eleven skal vælge udtryksform og produkt som har sammenhæng med emnet og som eleven har 

forudsætninger for at arbejde med. 

Eleven skal fremlægge sit arbejde efter egen plan. 

Opgaven er obligatorisk. Skriftlig vurdering og karakter. 

Oso’en er tilrettelagt i forlængelse af brobygningsuge november 2010 

Skemalagt undervisning/arbejdstid: Introduktion+ synopse mandag 1.11. kl. 8,30-15,30 materialesøgningsperiode, 

5 skolearbejdsdage 8,00-15,30 med vejledere + 3 dage til fremlæggelser, eleverne 

overværer 7 fremlæggelser om dagen. 

10 lærere, uddannelsesvejleder og 22 elever i 9. klasse og 58 elever i 10. klasse 

Studieteknik, studiemetoder og studieforberedelse 

Indhold: 

1. og 2. og 3. kursus: 

Klasserumskultur, gruppearbejde, samarbejde, gensidig respekt, gode studievaner: lektiebog, planlægning 

og målsætning. 

Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser 

læsning, test og teknikker 

læringsstile og intelligensprofil 

faglige målsætninger 

notatteknikker og menoteknik 

værdispil 

4. kursus: Overgangen til ungdomsuddannelser socialt og fagligt 

3 lærere + uddannelsesvejleder 

Skemalagt undervisning: 4 vejledningsfaglige fredage 8,00-14,30 

Brobygning 

Formålet med brobygningen er at afspejle krav, indhold og form i en eller flere ungdomsuddannelser. Eleven 

skal opleve miljøet på den pågældende ungdomsuddannelse. 

Brobygningsforløbet er i samarbejdet med UU Nordvestsjælland lagt i november 2010, 

for elever, der har valgt STX, tilrettelægges 2 dage i uge 5 i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. 

Eleverne fører logbog og anvender erfaringerne i OSO opgaven. 

73

Uddannelsesvejlederen besøger de ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor eleverne er. 

74

Untitled - Forth

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?