Hindsgavl Slot - Realdania Byg

Godsejerparret opførte også et teglværk lidt
vest for gården, og teglværket leverede bl.a. de
teglsten, der blev brugt, da kammerherren lod
hovedgården Hindsgavl ombygge. 4
Hovedbygningen
Fra midten af 1780’erne lod Christian Holger
Adeler Hindsgavls nye hovedbygning opføre.
Den blev lagt, hvor en ca. 100 år ældre hovedbygning
i bindingsværk også havde været placeret.
Den nye hovedbygning var udformet, så
den passede sig for et præsentabelt højadeligt
hovedsæde.
På hovedbygningen er indmuret to navneplader,
der bærer årstallet 1784, men noget
tyder på, at huset først stod færdig i 1786. 5 Arkitekten
er ikke kendt, men der er blevet gættet
på forskellige personer. I vestgavlen er en
navneplade med indskriften “Jens Jensen 1784”,
som har givet næring til mange spekulationer.
Hvem er denne Jensen, der ellers er fuldstændig
ukendt? Er det arkitekten eller murermesteren?
Flere arkitekturhistorikere har peget på, at
det formentlig er arkitekt Hans Næss, der slog
stregerne til Hindsgavls klassicistiske hovedbygning.
Men ingen ved noget præcist. Det er
altsammen kun gisninger!
Hvis arkitekten er Hans Næss, så ved vi, at
han var elev af arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der
var en af tidens fremmeste toneangivende nyklassicistiske
arkitekter i Danmark og skaberen
af værker som Bernstorff og Marienlyst slotte,
Sølvgades Kaserne og Fredensborg Slotspark.
Og Hindsgavls hovedbygning bærer præg af en
velskolet jardinsk arkitekt. Hans Næss opførte
på samme tid hovedbygningen på Krengerup
Slot, og der er mange ligheder mellem Krengerup
og Hindsgavl. Om lighederne skyldes, at de
to hovedbygninger har haft samme arkitekt, eller
det er, fordi bygmestrene har lånt flittigt fra
hinanden, er usikkert. Men de to godser minder
meget om hinanden. Det gælder herregårdenes
vestibule med to kannelerede joniske søjler og
en dobbelttrappe. Også 1. salen med midtkorridor
og de to hovedportaler minder om hinanden.
Hindsgavl er arkitektonisk også beslægtet
med Frederiksgave, hvorfra Karen Basse Fønss
stammede, så der kan have været flere inspirationskilder.
På hovedbygningen er
indmuret to navneplader,
der bærer årstallet 1784.
Huset har dog næppe stået
færdigt før 1786. Navnepladen
til venstre med
indskriften “Jens Jensen
1784” har givet anledning
til en del spekulationer.
Han er ukendt af eftertiden,
men måske murermesteren
eller ligefrem arkitekten
bag byggeriet.
Modsatte side:
Øverst: Hindsgavl,
gårdfacaden. Tegningen,
der tillægges arkitekten
Hans Næss (Samlingen
af arkitekturtegninger,
Det Kongelige Bibliotek).
Nederst: Hovedbygningen
med Kavalerfløj
(til venstre) og Fruerfløj
(til højre). Og den gamle
cour d’honneur. Gouachemaleri
af Niels Ringe,
ca. 1820 (Nationalmuseet).
17