Hindsgavl Slot - Realdania Byg

Som en del af den omfattende
restaurering er
Kostaldens tag blevet omlagt
med nye røde vingetegl,
isoleret og forsynet med fast
undertag af brædder og pap
(Realdania Byg).
Modsatte side: Et af de fire
store konferencerum, der er
indrettet på førstesal i den
tidligere Kostald. Udfordringen
med at skaffe lys nok i
staldbygningens tagetage
er løst i en kombination af
dagslys og kunstigt lys. Det
naturlige lys hentes dels fra
ovenlysindtaget i tagryggen,
dels fra de originale
tagfodskviste, som hvert
konferencerum er forsynet
med. Det naturlige lysindfald
suppleres af et væld
af små messingpendler, der
som skyer svæver højt og
glitrende i rummene. Arbejdslys
hentes fra en række
lamper, der er monteret i de
skrå vægge (Jørgen Jensen).
88
giver det et næsten brokadelignende udtryk.
Samtidig er farveholdningen – orange, pink,
blå, hvid – en understregning af noget moderne
dekadence i de ellers så asketiske rum.
Bygningernes historie kommer til udtryk i
elementer som loftet og vinduerne. Loftet i Kostalden
er et bølget hvælv af hvidmalet beton
og ståldrager. Det er en konstruktion, der ikke
alene tilfører rummet luft og lys, men også refererer
til landbrugets arkitekturhistorie. Loftet er
typisk for kostalde opført i perioden 1890-1910
og blev produceret på maskiner som et af de
første modulsystemer. I modsætning til dét er
lofterne i værelserne i Svinestalden flade.
Men Kostalden er ikke kun i dialog med arkitekturhistorien;
en tættere reference går til
Hindsgavl Slots hovedbygning. Et eksempel på
det er de skodder, der er for vinduerne. En lignende
konstruktion kunne man finde i slottets
vinduesnicher, hvor de har været en naturlig
del af designet og interiøret. Der er dog ikke
tale om en kopi, men om en fortolkning.
En central arbejdsmetode har været at lade
overgangen mellem nyt og gammelt være synligt.
Det kommer tydeligt til udtryk ved monteringen
af dørene ved de gamle porte i Svinestalden,
hvor der bevidst er holdt afstand mellem
det nye glas og de originale bygningsdele, så
man klart kan se, hvad der er originalt, og hvad
der er nyt. Netop her sker der noget interessant.
Bygningen er ikke en ren kopi af noget, der var
engang; den er et mødested for forskellige rytmer,
et netværk af forbindelser, der tilsammen
danner en ny mening og sin egen identitet.
På første sal er der i Svinestalden blevet plads
til tre store familieværelser. Her er atmosfæren
markant anderledes. Her er mere luksus i form
af jacuzzi og lave, legefulde møbler, der er både
sjove og familievenlige. Al lyset trækkes ind fra
et kvistvindue ved gulvet. På trods af, at der kun
er det ene vindue i det store rum, opleves det
som meget lyst på grund af refleksionen fra de
lyse skrå vægge, der samtidig giver rummet en
hyggelig stemning. I Kostalden er 1. sal udnyttet
til konferencerum. Fire rum er det blevet
til i alt. Her har en del af udfordringen været
at tilføre tilstrækkeligt dagslys, da fredningen
forhindrer, at man eksempelvis kunne etablere
ovenlysvinduer.
Kulturarvsstyrelsen har til gengæld accepteret,
at der er blevet indsat ovenlysindtag i tagryggen,
hvor der tidligere var udluftningsskorstene.
De særlige ovenlyshætter er udført i stål
med egetræslameller. De fire møderum har en
simpel og minimalistisk indretning. Her er en
helt anden professionel atmosfære sammenlignet
med de intime hotelværelser. Skunkvæggen
er udnyttet til at skjule nødvendige tekniske