Hindsgavl Slot - Realdania Byg

Arkitekten og forfatteren
Steen Eiler Rasmussen
(1898-1990) var allerede
fra 1924 lektor i byplanlægning
ved Kunstakademiet
og fra 1938 til sin
afgang i 1968 professor i
bygningskunst sammesteds.
Han havde desuden egen
arkitektvirksomhed og var
som stærkt nordisk interesseret
i en årrække med til
at præge renoverings- og
ombygningsarbejderne på
Hindsgavl (Det Kongelige
Bibliotek).
50
fra det jysk-fynske område blev i seks uger in-
terneret på Hindsgavl, inden tyskerne løslod
dem.
I sommeren 1944 havde foreningen igen rådighed
over ejendommen, men freden varede
ikke længe efter sæsonens afslutning, for den 9.
september kom tyskerne igen. Efter to kortvarige
ophold i efteråret og vinteren beslaglagde
værnemagten igen slottet fra 16. marts 1945 –
nu til tuberkuloselazaret for soldater. Patienter
og plejepersonale fik lov at blive helt frem til
september 1945, og inden arbejdet med at desinficere
bygningerne var fuldendt, rykkede britiske
soldater fra Royal Dragoons ind på slottet
i et par måneder, og først efter nytår 1946 fik
aktieselskabet igen rådighed over ejendommen.
15
Hindsgavl renoveres
Da aktieselskabet så tilbage på de sidste krigsår,
var det et trist syn, der blev oprullet. Beslaglæggelserne
“bevirkede et meget stort slid og
omfattende tilgrisning og tilsmudsning af gulve
og vægge og en almindelig forgrimmelse af alle
rum, hvilket var så meget beklageligere, som
huset nyligt var blevet istandsat”. Og de raske
englændere havde faktisk slidt mere end tyske
lazaretpatienter.
Den første istandsættelse efter krigsbegivenhederne
blev overladt til en af landets førende
arkitekter, professor Steen Eiler Rasmussen, der
forinden var indvalgt i aktieselskabets bestyrelse.
Det var således ham, der nu valgte farver og tapeter
til istandsættelsen i foråret 1946. I det hele
taget skiftede det indre i hovedbygningen nu
karakter: “De stærkt brogede og mørke farver
i træværket er afløst af lyse og lette, således at
rummene nu får deres farvepræg af tapeterne og
ikke så meget af træværket”. Og der var, fastslog
bestyrelsesformanden, stor tilfredshed: “I sin nye
skikkelse er Hindsgavl efter alles mening skønnere
end nogen sinde og præges af en lys og let
stemning, som ikke kan undgå at gøre indtryk”. 16
På det økonomiske område blev belastningen
ved renoveringen til at overskue, for i 1949
fik aktieselskabet omsider dels skadeserstatning
og dels erstatning for mistede lejeindtægter i
det tidsrum, slottet havde været beslaglagt. Året
efter den af Steen Eiler Rasmussen ledede renovering
indsamlede man også nye økonomiske
bidrag til udviklingen af Hindsgavl.
I sommeren 1950 var Foreningen Norden
nærmest eneaktionær i Hindsgavl med 94-95 %
af aktierne, og både i Foreningen Norden og i
aktieselskabets bestyrelse stod det klart, at man
havde et stort ansvar for Hindsgavls fremtidige
vedligeholdelse og drift. 17