Hindsgavl Slot - Realdania Byg

Hindsgavl
Navnet Hindsgavl er første gang nævnt i Kong
Valdemars Jordebog fra 1231, hvor Hegnetskov
ved Middelfart omtales som et kongeligt domæne.
Intet tyder dog på, at der dengang var tale
om en borg eller et hus. Halvøen Hindsgavl var
sikkert bare et skovklædt kongeligt jagtterræn.
Borgen blev formentlig først opført senere,
og i kilderne nævnes den første gang i 1295 i
formen Hegnesgaffuel, det vil sige den indhegnede
gavl (klint eller stejl skrænt). Borgen må
altså være opført i årene mellem 1231 og 1295.
Det var for Danmark urolige tider. Efter Valdemar
Sejrs død i 1241 kom det til strid om
kongemagten, og en lang og urolig tid blev indledt
– fra den periode stammer hovedparten af
Danmarks middelalderlige borge. Kongen, bisper,
lensmænd, herremænd – alle, der havde
råd og muligheder for det – beskyttede sig og
byggede boliger, der kunne forsvares eller tjene
som støttepunkter til bekæmpelse af de andre.
Disse kongelige og private borge findes
overalt i Danmark. Nogle ligger hen som ruiner,
andre er ombygget til ukendelighed, men
de fleste er kun bevaret som voldsteder – som
Hindsgavls slotsbanke. Et gæt går på, at Hindsgavl
blev anlagt af Erik Plovpenning (1241-50),
og at borgen var et modstykke til Koldinghus,
der blev bygget på samme tid af kongens bror,
hertug Abel, som et værn for Sønderjylland. Fra
Hindsgavl kunne kongen holde øje med, hvad
broderen fandt på!
Borgen lå på en naturlig banke i et sumpet
engdrag – kaldet Sudden – der nogle steder var
bundløst, og som gav en god beskyttelse. En
voldgrav med hængebro gjorde vejen til borgen
endnu mere besværlig.
Der blev skrevet Danmarkshistorie
Hindsgavl lå centralt og blev brugt som mødested
i krig og fred. Borgen var placeret ved rigets
gamle hovedrute over Fyn, og med en kongemagt,
der endnu i 1400-årene var rejsende, var
der brug for møde- og opholdssteder. Landets
skiftende konger gjorde ofte holdt på Hindsgavl
på deres vej tværs gennem riget. Når fremmede
tropper truede Danmark og trængte op gennem
Jylland og gerne ville sætte over til Fyn, så kom
Hindsgavl i begivenhedernes centrum.
I 1286 blev Erik Klipping myrdet i Finderup
Lade ved Viborg, og flere af rigets mægtigste
mænd fik skylden. De blev kendt fredløse og
landsforvist og flygtede til Norge, hvor kongen
hjalp dem med plyndringstogter i Danmark. I
1287 skal Erik Klippings mordere efter sigende
have plyndret, hærget og afbrændt ikke alene
Middelfart, men måske også Hindsgavl – men
det vides ikke med sikkerhed.
Af Johnny
Wøllekær,
arkivar ved
Odense Stadsarkiv
Modsatte side:
Kig til slotsbanken også
kaldet “gammel slot”.
5