17.07.2013 Views

Hindsgavl Slot - Realdania Byg

Hindsgavl Slot - Realdania Byg

Hindsgavl Slot - Realdania Byg

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Hindsgavl

Navnet Hindsgavl er første gang nævnt i Kong

Valdemars Jordebog fra 1231, hvor Hegnetskov

ved Middelfart omtales som et kongeligt domæne.

Intet tyder dog på, at der dengang var tale

om en borg eller et hus. Halvøen Hindsgavl var

sikkert bare et skovklædt kongeligt jagtterræn.

Borgen blev formentlig først opført senere,

og i kilderne nævnes den første gang i 1295 i

formen Hegnesgaffuel, det vil sige den indhegnede

gavl (klint eller stejl skrænt). Borgen må

altså være opført i årene mellem 1231 og 1295.

Det var for Danmark urolige tider. Efter Valdemar

Sejrs død i 1241 kom det til strid om

kongemagten, og en lang og urolig tid blev indledt

– fra den periode stammer hovedparten af

Danmarks middelalderlige borge. Kongen, bisper,

lensmænd, herremænd – alle, der havde

råd og muligheder for det – beskyttede sig og

byggede boliger, der kunne forsvares eller tjene

som støttepunkter til bekæmpelse af de andre.

Disse kongelige og private borge findes

overalt i Danmark. Nogle ligger hen som ruiner,

andre er ombygget til ukendelighed, men

de fleste er kun bevaret som voldsteder – som

Hindsgavls slotsbanke. Et gæt går på, at Hindsgavl

blev anlagt af Erik Plovpenning (1241-50),

og at borgen var et modstykke til Koldinghus,

der blev bygget på samme tid af kongens bror,

hertug Abel, som et værn for Sønderjylland. Fra

Hindsgavl kunne kongen holde øje med, hvad

broderen fandt på!

Borgen lå på en naturlig banke i et sumpet

engdrag – kaldet Sudden – der nogle steder var

bundløst, og som gav en god beskyttelse. En

voldgrav med hængebro gjorde vejen til borgen

endnu mere besværlig.

Der blev skrevet Danmarkshistorie

Hindsgavl lå centralt og blev brugt som mødested

i krig og fred. Borgen var placeret ved rigets

gamle hovedrute over Fyn, og med en kongemagt,

der endnu i 1400-årene var rejsende, var

der brug for møde- og opholdssteder. Landets

skiftende konger gjorde ofte holdt på Hindsgavl

på deres vej tværs gennem riget. Når fremmede

tropper truede Danmark og trængte op gennem

Jylland og gerne ville sætte over til Fyn, så kom

Hindsgavl i begivenhedernes centrum.

I 1286 blev Erik Klipping myrdet i Finderup

Lade ved Viborg, og flere af rigets mægtigste

mænd fik skylden. De blev kendt fredløse og

landsforvist og flygtede til Norge, hvor kongen

hjalp dem med plyndringstogter i Danmark. I

1287 skal Erik Klippings mordere efter sigende

have plyndret, hærget og afbrændt ikke alene

Middelfart, men måske også Hindsgavl – men

det vides ikke med sikkerhed.

Af Johnny

Wøllekær,

arkivar ved

Odense Stadsarkiv

Modsatte side:

Kig til slotsbanken også

kaldet “gammel slot”.

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!