Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen - Region Hovedstaden

Begivenhedsstrategi for 

hovedstadsregionen 

Vækstforum Hovedstaden, kommunerne i 

hovedstadsregionen og Wonderful Copenhagen

2 Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 

Indhold 

Forord 3 

1. Resumé 5 

1.1 Sådan er strategien blevet til 5 

1.2 Strategien kort fortalt 5 

1.3 Succeskriterier 8 

1.4 Forslag til indsatsområder 8 

2. Begivenheder – én af Storbykonkurrencens hovedarenaer 10 

2.1 Begivenheder – en regional vækstdriver 10 

2.2 Tendens: Øget fokusering i regioners begivenhedsstrategier 11 

2.3 Konkurrencebilledet: Flere og mere specialiserede rivaler 12 

2.4 Hovedstadsregionens position i det internationale begivenhedsmarked 14 

2.5 Hovedstadsregionens tre afgørende styrker 15 

3. Vejen til en europæisk førerposition 17 

3.1 Visionen 17 

3.2 Fokus på internationale begivenheder 18 

3.3 Målgrupper 19 

3.4 Mål 20 

4. Regionens potentiale – hvad skal strategien bygge på? 21 

4.1 Regionens værdier 21 

4.2 Regionens begivenheder 23 

4.3 Regionens sponsorpotentiale 24 

4.4 Regionens netværk og kompetenceudvikling 25 

4.5 Regionens faciliteter 27 

4.6 Regionens potentiale og positionering 28 

5. Strategiens drejebog 30 

5.1 Forslag til konkrete indsatsområder 30 

5.2 Drejebog: Konkrete initiativer 34 

6. Organisering og finansiering 50 

7. Evaluering 52 

8. Tidsplan 54 

9. Appendix 56 

9.1 Bilag 1 Befolkningens holding til sponsorater 57 

9.2 Bilag 2 Vækst og fordeling 57 

9.3 Bilag 3 Sponsorernes behov 58 

9.4 Bilag 4 Begivenhedsrelaterede uddannelser i Danamrk 58 

9.5 Bilag 5 Oversigt over hovedstadsregionens faciliteter 59

Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 

Forord 

København og hovedstadsregionen er Danmarks 

eneste internationale metropol. En position, der 

forpligter, men også giver en række muligheder 

og fordele. Set i et internationalt perspektiv, 

skal hovedstadsregionen sikre, at verdens øjne 

er rettet mod regionen og Danmark. Og at vi 

fremstår som en innovativ, dynamisk og attraktiv 

region, der kan tilbyde en lang række oplevelser 

og tilbud, der er værd at rejse efter. Set i et 

regionalt perspektiv skal regionen sikre vækst 

og værdi for regionens befolkning. Hovedstadsregionen 

skal være førstevalg, når det gælder 

valg om at leve og arbejde i Danmark. 

Oplevelses- og begivenhedsøkonomien er 

afgørende faktorer i en regions tiltrækningskraft. 

Hvilke kulturtilbud har regionen, og er de af 

værdi for dens borgere, samtidig med at de styrker 

hovedstadsregionens internationale position 

i konkurrencen om tiltrækning af videnarbejdere, 

internationale turister og erhvervsinvesteringer? 

Gennem processen med udarbejdelsen af strategien 

er det blevet tydeligt, at der blandt hovedstadsregionens 

aktører eksisterer et stort behov 

for at fokusere og konkretisere begivenhedsarbejdet 

i regionen. Afgørende for denne strategi 

er, at den favner fra vision til indsats og praktisk 

gennemførelse. Strategien er således en vejviser, 

der udstikker retningen for arbejdet med begivenheder 

i regionen – fra vision til handling. 

Derefter er det op til regionens aktører på 

begivenhedsområdet at medvirke til, at vi får 

opfyldt det eksisterende potentiale. Derfor har 

det været en afgørende målsætning med denne 

strategi, at regionens begivenhedsaktører kan se 

sig selv og deres arbejde afspejlet i strategien. 

At sikre målsætningen med lokale initiativer på 

den ene side og internationale visioner på den 

anden kan virke svært foreneligt. Men det er 

netop denne strategis styrke. Hvis regionens 

kommuner skal kunne udvikle begivenheder med 

internationalt potentiale, er det afgørende at de 

tager afsæt i den kultur og de styrkepositioner, 

som findes i regionen. 

Derfor har det været af stor betydning, at strategien 

er blevet til i en proces, hvor regionens 

kommuner og centrale aktører på eventområdet 

aktivt er blevet inddraget og hørt i forhold til 

strategiens vision, fokus, målsætning og konkrete 

initiativområder. 

Med denne begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 

er der skabt et handlingsorienteret 

værktøj, der udstikker en klar retning for, hvordan 

der skal arbejdes med begivenheder i regionen 

i de kommende tre år. Nu drejer det sig om, at 

strategien og dens initiativområder bliver fulgt 

op af handling, således at vi udfylder det store 

potentiale, som eksisterer i hovedstadsregionen. 

Jørgen Christensen 

Formand, Vækstforum Hovedstaden 

3


MTV Europe Music Awards 

2006, Rådhuspladsen 

Foto: Wonderful Copenhagen


1. Resumé 

1.1 Sådan er strategien blevet til 

Denne begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 

er udarbejdet af Wonderful Copenhagen 

og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra 

Vækstforum Hovedstaden og regionens kommuner. 

I udarbejdelsen af strategien har der desuden 

været involveret en lang række aktører med særlig 

erfaring og indsigt i begivenhedsarbejdet. 

Strategiarbejdet har naturligt taget udgangspunkt 

i Vækstforum Hovedstadens vision, om “at hovedstadsregionen 

anno 2015 er Nordeuropas mest 

attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde 

og drive virksomhed i og besøge”. Vækstforum 

Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi har som 

ét af sine indsatsområder “ Markedsføring, events, 

kultur og værdier”, hvor det er målet at tiltrække 

flere store internationale sports- og kulturbegivenheder 

til regionen. Endelig er ét af strategiens 

prioriterede initiativer, at der skal udarbejdes en 

begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 1 . 

I udviklingen af strategien er der endvidere lagt 

vægt på, at den regionale begivenhedsstrategi 

hænger sammen med de nationale og kommunale 

strategier for udvikling og tiltrækning af internationale 

begivenheder inden for forskellige områder 2 . 

Det skal understreges, at strategien har et praktisk 

udgangspunkt og sigte. Strategien bygger 

ikke på ’videnskabelige’ eller udtømmende ana- 

2 Hovedstadsregionens erhvervsudviklingsstrategi’Partnerskaber 

for viden, vækst og velfærd’, 

Regeringens handlingsplan for 

’Offensiv Global Markedsføring af 

Danmark’, Kulturministeriets ’Han- 

dlingsplan for at tiltrække store 

idrætsbegivenheder til Danmark’, 

’Danmarks Internationale By’ 

(Wonderful Copenhagens strategi 

for hovedstadens turisme og 

oplevelsesøkonomi 2007-2009), 

lyser af regionens udfordringer og muligheder på 

begivenhedsområdet. Grundlaget for strategien 

er derimod de konkrete erfaringer, som de professionelle 

arrangører, udviklingsorganisationer 

og myndigheder i regionen har opbygget igennem 

en årrække. 

Strategien tilbyder således en opdateret og 

handlingsorienteret ramme for regionens fremadrettede 

arbejde med begivenheder. 

Strategien er desuden del af Wonderful Copenhagens 

projekt “Innovation i Region Hovedstadens 

turismeindsats”, der er støttet af Den 

Europæiske Fond for Regionaludvikling. 

1.2 Strategien kort fortalt 

Det går godt i hovedstadsregionen – men det 

skulle gerne komme til at gå endnu bedre. Hovedstadsregionen 

er internationalt kendt som én af 

verdens mest attraktive storbyregioner at investere 

i, mens selve hovedstaden scorer højt på det 

kulturelle liv, design, arkitektur – på coolness. Den 

internationale markedsføring sker bl.a. i konkurrence 

på kultur og værdier. Strategien skal bidrage 

til at styrke hele regionens internationale markedsføring 

og udvikle og tiltrække begivenheder med 

udgangspunkt i regionens unikke kultur og værdier. 

Strategien skal desuden være med til at skabe 

flere kulturelle, sjove og lærerige begivenheder til 

gavn for regionens borgere og kommuner. 

’Copenhagen Live’ (strategi for 

Copenhagen Eventures 2007- 

2009), ’Masterplan for Sportsåret 

2009 – Inviting the World of Sports 

og Miljømetropolen’ – vores vision 

CPH 2015. 

1 Vækstforum for Region 

Hovedstaden, 2007: ”Partnerskaber 

for viden, vækst og 

velfærd”. 

5


Kulturnatten 

Foto: Michael Daugaard 

Baggrunden for arbejdsgruppens forslag til 

begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen kan 

sammenfattes i følgende punkter: 

Nye behov for at udvikle lokalt 

forankrede begivenhedsforløb: 

Mange kommuner har i de senere år startet 

arbejdet med begivenhedsforløb som led i 

kulturens øgede rolle som drivkraft i den lokale 

udvikling. Dette sker både for at styrke kommunernes 

identitet og i branding-øjemed. 

Et godt omdømme og gode referencer: Via 

værtskab ved markante begivenheder har 

regionen over de seneste 10 år skabt sig en 

international position som begivenhedsregion. 

Specielt gennem de sidste fem år er regionens 

begivenhedsarbejde blevet professionaliseret og 

sat i system ved at stadig større begivenheder 

er placeret i regionen – fx IOC-kongres og VM i 

landevejscykling. 

Intens international konkurrence: 

Hovedstadsregionen bliver udfordret fra to sider: 

Mange nye regioner – bl.a. i Østeuropa – tilbyder 

omkostningseffektive løsninger til arrangører 

af internationale begivenheder. De førende 

begivenhedsregioner forbedrer deres tilbud til 

arrangørerne inden for både medfinansiering og 

nye support-ydelser. 

Nye krav fra arrangørerne: 

Mange arrangører af internationale begivenheder 

efterspørger i stigende grad, at værtsregionen er 

kreativ og målrettet arrangørens interesser – og 

aktivt bidrager til at udfolde nye dimensioner af 

begivenheden og føje nye værdifulde elementer 

til begivenhedens fortælling. 

Markedsbilledet viser både trusler og muligheder 

for hovedstadsregionen. Vi skal udvikle 

og forbedre vores tilbud til internationale 

arrangører, hvis vi vil matche konkurrencen fra 

de mange nye begivenhedsregioner. Men vi 

har samtidig gode muligheder for at udvikle 

en førerposition i dén niche af begivenhedsmarkedet, 

hvor arrangørerne efterspørger et 

aktivt medejerskab og en udviklingspartner til 

begivenheden.


Vision 

Hovedstadsregionen skal være blandt Europas 

førende regioner, der kan tiltrække, udvikle og 

organisere internationale sports-, viden- og 

kulturbegivenheder. 

Mission 

Missionen i hovedstadsregionens begivenhedsstrategi 

er tredelt. Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi 

skal sikre, at internationale 

begivenheder i regionen skaber: 

> Lokal forankring og udvikling 

> Blivende værdier og vækst 

> International gennemslagskraft og branding 

Det betyder, at begivenheder skal flette sig sammen 

med og bidrage til det brede sports-, viden- 

og kulturliv (vækstlagene i regionen), udfordre 

og udvikle det professionelle begivenhedsmiljø 

i regionen (regionens ’begivenhedsklynge’), 

bidrage positivt og fornyende til regionens 

internationale brand samt vinde internationale 

begivenheder til regionen. Heri ligger bl.a., at 

Vækstforum Hovedstaden ikke ’bare’ prioriterer 

begivenheder for begivenhedernes egen skyld. 

Tværtimod vil Vækstforum systematisk og målrettet 

gå efter – med afsæt i egne kompetencer 

og unikke miljøer – at tiltrække og udvikle de 

begivenheder, der kan og vil få varig effekt på 

regionens sports-, viden- og kulturliv, bidrage til 

at give regionens professionelle begivenhedserhverv 

et løft og synliggøre regionen overfor 

prioriterede målgrupper i omverdenen, herunder 

studerende, medarbejdere og ledere, talenter, 

investorer, private virksomheder m.v. 

Værdier 

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi bør 

endvidere være solidt forankret i regionens 

kerneværdier: 

> Kreativitet 

> Mangfoldighed 

> miljøbevidsthed 

1.3 Succeskriterier 

For at begivenhedsstrategien skal lykkes, er 

det afgørende, at den skaber lokal forankring, 

blivende værdier og har international gennemslagskraft. 

Begivenhedsstrategien skal således: 

> Indgå i planlægning og ressourceallokering for 

alle involverede kommuner senest fra 2010 

> Sikre samarbejde på tværs af alle involverede 

offentlige og private aktører, således at der er 

opbakning til strategien 

> Skabe lokal forankring gennem etablering af 

netværk og kompetenceløft i lokale erhvervs-, 

sports- og kulturmiljøer 

7


Cykelkultur i hovedstadsregionen 

Foto: Troels Heinen 

1.4 Forslag til indsatsområder 

Begivenhedsstrategien for hovedstadsregionen 

er en overordnet strategisk paraply for begivenhedsarbejdet 

i regionen. Det er samtidig en 

konkret handlingsplan, som med det samme 

sætter strategien på skinner. 

Og handlingsplanen er ikke en hypotetisk ønskeliste. 

Udgangspunktet er de stærkeste kort, som 

regionen allerede i dag har på hånden. Identificeret 

som indsatsområder og prioriteret i den dialog 

med ressourcepersoner på området, som er 

gennemført i forbindelse med strategiarbejdet. 

Indsatsområderne stiler således efter at implementere 

det nye koncept for internationale 

begivenheder, som begivenhedsstrategien for 

hovedstadsregionen lancerer – men samtidig 

med fokus på lokal forankring og udvikling, 

blivende værdier og vækst samt international 

gennemslagskraft og branding. 

Indsatsområderne indeholder også tværgående 

initiativer. Initiativer, som sigter på at mobilisere 

og aktivere regionens kulturarv og børne- og 

gadekultur i forbindelse med de aktuelle begivenheder 

i planen. 

Bruttolisten er naturligvis ikke en statisk størrelse. 

Handlingsplanen for hovedstadsregionens 

begivenhedsstrategi skal løbende opdateres, 

revideres og suppleres med nye initiativer.


Bruttoliste: Forslag til indsatsområder for 

hovedstadsregionens begivenhedsstrategi 

1. FN’s klimatopmøde (november/december 2009) 

2. IOC kongres og session (oktober 2009) 

3. Bike City Copenhagen (2008–2011). 

4. CPH:PIX (Københavns filmfestivaler) 

5. Copenhagen Fashion Week 

6. Copenhagen Cooking 

7. WOMEX (2009) 3 

8. Design:WEEK 4 

9. World Outgames 2009 

10. Begivenhedscenter for kompetenceudvikling og netværk 

11. Byen som scene – lys og lyd 

12. Børnekultur 

13. Ungdomskultur 

14. Kulturarv 

3 Verdens største brancheevent 

for verdensmusik. 

4 Herunder INDEX og 

Copenhagen Architecture 

and Design Days. 

9


5 Kilde: Red Associates 

2. Begivenheder – én af storby 

konkurrencens hovedarenaer 

2.1 Begivenheder – en regional vækstdriver 

Events Som 

Drivkraft For 

Storbyer 

Figur 1 5 

Understøtter 

Position Og Brand 

Tiltrækker Nye 

’kunder’ Til Byen 

Åbner Byen Op 

Skaber Fornyelse 

Og Vækstlag 

Får Mange Til 

At Løfte I Flok 

Giver Livskvalitet 

Og Puls 

Over hele verden satser byer og regioner kolossale 

summer på internationale begivenheder. Når 

begivenheder for alvor lykkes, vækker det global 

begejstring og opmærksomhed. Værtsbyens ressourcer 

og identitet bliver markeret, og det tiltrækker 

talenter, investeringer og turister. Udadtil 

ligger der således en række profileringsmuligheder, 

der kan drive en region i en positiv retning. 

Samtidig peger værdierne af en international begivenhed 

også indad ved at skabe begejstring, 

udvikling og vækst til gavn for værtsbyen, som 

det fremgår af figur 1. 

Derfor er begivenheder én af de vigtige kamppladser 

i storbykonkurrencen. Og derfor satser 

Vækstforum Hovedstaden på internationale 

begivenheder i bestræbelserne på at gøre regionen 

til Nordeuropas mest attraktive metropol at 

Effekter Udadtil 

- Tilflytning 

- Business deals 

- Viden-flow og talent 

- Investering 

- Turisme 

Effekter Indadtil 

- Identitet 

- Livskvalitet 

- Internationalt udsyn 

- Refleksion 

- Evne til at satse stort 

- Innovation 

bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og 

besøge. 

Sammenlignet med de største begivenhedsregioner 

i verden er hovedstadsregionen en 

miniput. Regionen kan slet ikke hamle op med de 

globale ledere, der primært tegnes af superbyer, 

fx London, Paris, New York, Los Angeles, Moskva, 

Sydney, Beijing, Singapore og Tokyo. 

Ligesom på andre strategiske områder er opgaven 

for hovedstadsregionen derfor at finde en 

attraktiv niche med globalt potentiale. 

Og det er vigtigt at slå fast, at hovedstadsregionen 

– stadig som den eneste region i Danmark 

– ér positioneret på det internationale begivenhedsmarked.


2.2 Tendens: Øget fokusering i regioners begivenhedsstrategier 

I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen 

om metropolernes evne til at tiltrække og 

fastholde de bedste talenter – den globale elite 

af iværksættere, specialister, ledere, kunstnere 

og forskere. Derfor prioriterer byer og regioner i 

stigende grad begivenheder, der præsenterer og 

samler talent i verdensklasse. 

Det er ikke længere ’nok’, at der sker noget 

spektakulært, som vækker bred opmærksomhed. 

Udfordringen er at begejstre og engagere 

den globale talentelite inden for felter og nicher, 

som har strategisk betydning for den enkelte 

metropol. 

Documenta i Kassel, World Economic Forum i 

Davos, Nobels Fredspris i Oslo, Filmfestivalen 

i Cannes og Roskilde Festival er gode eksempler 

på begivenheder, der inden for hvert deres 

felt taler til den globale elite. Roskilde Festival 

tiltrækker fx hvert år ca. 10.000 branchefolk, 

hvoraf langt størstedelen kommer fra udlandet 6 . 

Men etablerede begivenheder kan også vinkles, 

så de kommunikerer til den globale elite. Det 

gjorde Tyskland fx i forbindelse med VM 2006 i 

fodbold, som udadtil blev en global manifestation 

af Tyskland som et moderne og innovativt 

samfund og indadtil formåede at samle hele 

nationen. 

Den øgede segmentering af begivenhedsmarkedet 

viser sig også klart blandt arrangører, 

der søger lokaliteter til deres internationale 

begivenheder. 

Når begivenheder skal placeres, er det ikke 

længere det overordnede publikumspotentiale 

og de basale tekniske, kapacitetsmæssige, økonomiske 

og sikkerhedsmæssige parametre, der 

afgør udfaldet. Disse er parametre, som mere 

eller mindre tages for givet. 

I dag afgøres konkurrencen om internationale 

begivenheder i stigende omfang af værtsregioners 

evne til – kreativt og målrettet arrangørens 

interesser – at udfolde nye dimensioner af 

begivenheden og føje nye værdifulde elementer 

til begivenhedens fortælling 7 . Derigennem kan 

arrangøren nemlig med øget sandsynlighed tiltrække 

netop dét publikum, som begivenheden 

satser på. 

Den afgørende udfordring i begivenhedernes 

succes rækker altså ud over selve begivenheden. 

Det er ikke længere nok at afvikle begivenheden 

professionelt i forhold til internationale samarbejdspartnere 

(fx sportsforbund), de udøvende 

og publikum 

Den virkelige udfordring ligger i alle aktiviteterne, 

som relaterer sig til selve afviklingen af 

begivenheden, men som ligger ud over selve 

hovedbegivenheden. I etableringen af begivenheder 

– såvel tilbagevendende som engangsbegivenheder 

– er det dermed afgørende at 

kunne tilbyde relaterede aktiviteter af forskellig 

slags. Relaterede aktiviteter skal her forstås i 

bred forstand, for det er ikke tilstrækkeligt blot 

at tilbyde et program, som omtaler aktiviteter i 

forbindelse med selve hovedbegivenheden. 

6 Kilde: Roskilde Festival. 

11 

7 Observationerne bygger bl.a. 

på de markedsanalyser og 

opsøgende salgsbesøg blandt 

internationale arrangører, som 

Copenhagen Eventures i de 

seneste fem år har gennemført.


2.3 Konkurrencebilledet: Flere og mere specialiserede rivaler 

De senere års erfaringer med tiltrækning og 

gennemførelse af inter-nationale begivenheder 

i hovedstadsregionen har skabt en i dansk sammenhæng 

unik viden om markedet for internationale 

begivenheder og om regionens muligheder 

for at begå sig i konkurrencen med de andre 

begivenhedsregioner. 

Status er, at regionens position i det internationale 

begivenheds-marked i dag bliver udfordret 

fra to kanter: 

Mange flere konkurrenter: Antallet af regioner, 

der byder sig til på det internationale begivenhedsmarked, 

stiger eksplosivt i disse år. 

Østeuropa er på banen med nye stærke kort 

som Prag, Budapest og Moskva. Ukraine og 

Polen afholder EM i fodbold i 2012. I Nord- og 

Centraleuropa markerer ’nye’ begivenhedsbyer 

som Göteborg, Stuttgart og Manchester sig meget 

stærkt. Også i dansk sammenhæng er flere 

byer og regioner i dag aktive på begivenhedsområdet: 

Både Odense, Trekantområdet, Århus, 

Horsens, Herning og Aalborg markerer sig stadig 

tydeligere på begivenhedsmarkedet. 

Mange af de nye spillere på begivenhedsmarkedet 

positionerer sig på økonomi. Enten ved 

at tilbyde lave produktionsomkostninger for 

arrangører af internationale begivenheder eller 

ved at yde økonomiske garantier/tilskud til 

begivenheder og derigennem afdække økonomiske 

risici for arrangørerne. I det spil kan 

hovedstadsregionen for så vidt godt være med, 

men der er sandsynligvis et større potentiale 

i, at regionen slår følge med de regioner, der 

i disse år differentierer sig fra det brede felt 

af værtsregioner, og udvikler en specialiseret 

niche, der i mindre omfang alene handler om 

produktionsomkostninger og en velpolstret 

tegnebog. Det skyldes både, at hovedstadsre- 

gionen i international sammenligning er en dyr 

region, og at regionen trods alt er mindre end 

mange konkurrenter, og derfor vanskeligt kan 

matche konkurrenternes tilbud om tilskud/underskudsgarantier. 

Mere kompetente og attraktive udbydere: 

Samtidig med at antallet af potentielle værtsregioner 

til internationale begivenheder i disse år 

øges kraftigt, er der en gruppe af regioner, der 

stadig tydeligere skiller sig ud fra mængden, 

fordi de står meget stærkt i forhold til arrangører 

af internationale begivenheder, og fordi 

deres konkurrencemæssige styrke ikke bygger 

på omkostninger og risikoafdækning, men på 

andre værdiskabende parametre. Det drejer sig 

bl.a. om regioner som Reykjavik, Stockholm og 

Helsingfors. Disse regioner differentierer sig fra 

den hårde konkurrence i begivenhedsmarkedet 

på forskellige avancerede løfter til arrangørerne 

om fx: 

> co-management af begivenheden fx omkring 

udvikling af sponsorstrategi m.v. 

> åbning af relevante netværk af ressourcepersoner, 

beslutningstagere m.v. 

> co-branding af begivenheden via egne PR- og 

marketingkanaler, samt 

> ’medproduktion’ af supplerende begivenheder, 

der understøtter, løfter og skaber begejstring 

omkring hovedbegivenheden 

Sagt i al beskedenhed, så ér hovedstadsregionen 

også selv godt i gang med at opbygge et 

internationalt omdømme som en begivenhedsregion, 

der sammenlignet med de fleste andre 

værtsregioner, yder arrangører en række ’ekstra’ 

fordele. Figur 2 

Regionen er således allerede på vej til at


differentiere sig fra den brede mængde af værtsregioner. 

Regionens internationalisering på begivenhedsområdet 

har bl.a. rødder i Copenhagen Eventures, 

hvor fokus dels er at tiltrække sta-digt 

større begivenheder til regionen – fx MTV Europe 

Music Awards 2006 og VM i landevejscykling 

2011 – dels at videreudvikle eksisterende samt 

udvikle helt nye begivenheder. En fokusering 

som har været med til at professionalisere 

regionens begivenhedshåndtering ved at arbejde 

med internationale kommunikationskoncepter, 

eventmanagement, pressehåndtering og erhvervsinddragelse. 

Sidstnævnte har ført til dannelsen 

af Copenhagen Alliance 8 og til en generel 

optimering af private og offentlige investeringer, 

som har bidraget til bedre begivenheder og 

positionering af hovedstadsregionen i international 

sammenhæng. Det har givet Copenhagen 

Eventures erfaringer, der bør trækkes på i den 

videre udvikling af hovedstadsregionen som 

international begivenhedsdestination. 

Gadekultur i hovedstaden 

Foto: Wonderful Copenhagen 

13 

8 Netværk bestående af 13 

virksomheder, som alle ønsker 

at gøre København til en international 

begivenhedsby.


2.4 Hovedstadsregionens position i det internationale 

begivenhedsmarked 

Erfaringen fra de seneste års kontakt til internationale 

begivenhedsarrangører er entydigt, 

at ’Copenhagen’ er et stærkt brand, som 

flere arrangører gerne vil forbinde deres begivenheder 

med. 

Samtidig viser erfaringerne, at der i regionen 

er opbygget en række kompetencer, som med 

fordel kan bringes i spil i forhold til arrangører af 

udenlandske begivenheder. 

Regionens ’brand value’ og kompetencer i begivenhedsdesign 

og -afvikling betyder, at nogle 

arrangører er rede til at gå på kompromis med 

økonomien og vælge hovedstadsregionen frem 

for andre konkurrerende værtsregioner. 

De internationale begivenheder, som igennem 

de sidste 10-15 år er afviklet i hovedstadsregionen, 

er værdifulde referencer overfor fremtidige 

arrangører. Referencelisten er populært sagt 

regionens adgangsbillet til det internationale 

begivenhedsmarked. 

Figur 2 indeholder en oversigt over de vigtigste 

internationale begivenheder i regionen indenfor 

de seneste otte år og de kommende år. 

Begivenhederne er samtidig vigtige læringspunkter 

i afklaringen af vore muligheder for både at 

yde arrangører et unikt værtsprodukt, og at sikre 

maksimalt regionalt afkast af de midler, som vi 

investerer i internationale begivenheder. Og her 

skal de tre områder, som er præsenteret i figur, 3 

være en afgørende forudsætning for det videre 

begivenhedsarbejde i regionen. 

Figur 2 

TIlBAGEVENDENDE BEGIVENHEDER 

Roskilde Festival 

Copenhagen Jazz Festival 

Copenhagen Cooking 

Golden Days 

Copenhagen Distortion 

KULTURHAVN 

Copenhagen DOX 

Copenhagen Marathon 

Copenhagen Fashion Weekend 

Kulturnatten 

INDEX 

STRØM 

Copenhagen Architecture + Design Days 

Post Danmark Rundt 

CPH:PIX 

Danish Speedway Grand Prix 

Copenhagen Historic Grand Prix 

ENGANGSBEGIVENHEDER 

2011 Bike City Copenhagen: VM i 

landevejscykling og enkeltstart (Rudersdal 

og Københavns City) 

2010 Bike City Copenhagen: VM i banecykling 

(Ballerup Super Arena)* 

2009 COP 15 FN’s Klimakonference 

(Bella Center) 

2009 IOC-kongres (Bella Center) 

2009 VM Taekwondo (Ballerup Super Arena) 

2009 World Outgames (flere steder i 

København) 

2009 UEFA-kongres (Bella Center) 

2008 European Film Awards (Forum) 

2006 MTV EMA/Copenhagen Music Week (Bella 

Center samt forskellige steder i byen) 

2003 Wonderful Wedding Week 

2000 UEFA Cup finale (PARKEN) 

2000 Åbning af Øresundsbroen


2.5 Hovedstadsregionens tre afgørende styrker 

 

Figur 3 

 

 

For at en international begivenhed skal være 

relevant for hovedstadsregionen arbejder strategien 

med en model, hvor tre forhold skal være 

gældende. For det første skal begivenheden 

skabe lokal forankring og udvikling. For det andet 

skal der etableres blivende værdier og vækst. 

Og for det tredje skal begivenheden brande og 

have internationalt gennemslag. Forhold som er 

sammenfattet i figur 3. Den idéelle begivenhed 

placerer sig i feltet, hvor de tre ringe griber ind i 

hinanden. 

De hidtidige erfaringer fra gennemførelse af internationale 

begivenheder i hovedstadsregionen 

kan sammenfattes i tre markante styrker: 

 

 

 

 

 

 

lokal forankring og udvikling: I hovedstadsregionen 

har vi en dokumenteret styrke i at skabe 

længerevarende og bred forankring af internationale 

begivenheder. Der er skabt gode erfaringer 

med at koble regionale vækstmiljøer, foreninger, 

institutioner m.v. sammen med arrangører af internationale 

begivenheder. Det giver begejstring, 

frivilligt engagement og bred loyalitet overfor 

begivenheden. Som eksempel på denne styrke 

kan nævnes: 

> 20.000 frivillige til Roskilde Festival hvert år 

> Forenings-netværket der er skabt omkring 

Bike City Copenhagen 

> Modebranchens opbakning til 

Copenhagen Fashion Week 

> KULTURHAVN med 1.400 frivillige hvert år 

15


Strøm 2008 

Foto: Liv Ajse. 

Vækst og blivende værdier: I hovedstadsregionen 

har vi også en styrke i forhold til at yde et 

kompetent og professionelt ’setup’ til arrangører af 

internationale begivenheder. Det gælder både vedvarende 

relationer, partnerskaber, forretninger, processer 

og kompetencer – kort sagt ’begivenhedssoftware’ 

– samt permanente arenaer, museer, 

scener m.v. – kort sagt ’begivenheds-hardware’. Fx: 

> Cph Vision, der revitaliserede den danske 

modescene 

> De Kreative Byer – et tværkommunalt netværk 

> Det Kreative Råd – netværk for kreative 

kompetencer i København 

> Copenhagen Alliance – et erhvervsnetværk, 

der har som mål at styrke hovedstadsregionen 

på den internationale begivenhedsscene 

> Copenhagen Music Week, der samlede den 

danske musikbranche og i dag har udviklet 

sig til Strøm – elektronisk musikfestival – med 

en styregruppe bestående af nogle af landets 

førende musikkompetencer 

> WOMEX arbejdsgruppe 

> Ballerup Cykelarena 

> BMX banen på Amager 

International gennemslagskraft og branding: 

En tredje dokumenteret styrke ved hovedstadsregionen 

som vært for internationale begivenheder 

ligger i evnen til at skabe langtidsholdbare 

billeder, indtryk, omtale m.v., der skaber nye 

internationale og attraktive markører for regionen. 

Fx: 

> Den internationale presseomtale af regionen i 

forbindelse med MTV Europe Music Awards 

2006 

> World Outgames 2009, som markerer regionen 

som et seksuelt tolerant sted 

> Kulturby 96 som satte fokus på København 

som centrum for den kreative klasse og der- 

med banede vejen for en international relance- 

ring af hovedstaden 

> FN’s Klimatopmøde og IOC kongres og 

session – muligheden for at vise verden 

Danmarks stærke sider ved at fortælle 

relaterede historier


3. Vejen til en Europæisk 

førerposition 

3.1 Visionen 

Hovedstadsregionen skal være blandt de førende 

regioner på den europæiske begivenhedsscene. 

Det er ambitiøst, og det kræver vilje og 

samarbejde på tværs af alle regionens offentlige 

og private aktører på begivenhedsmarkedet. I 

det kommende afsnit præsenteres strategiens 

vision, mål, succeskriterier og målgrupper. 

Regionen er, som tidligere omtalt, under pres 

fra international side. Begivenhedsmarkedet er i 

konstant bevægelse, men hvad er det, begivenheder 

gør? Begivenheder begejstrer. De skaber 

liv, identitet og fællesskab. De indeholder desuden 

et stort potentiale for at kunne kommunikere 

vores stærke sider til omverdenen. 

Men begivenheder handler om mere end branding 

og identifikation – det handler i høj grad 

også om at skabe vækst og udvikling. Både 

gennem byudvikling og jobskabelse og ved at 

tiltrække talenter og investeringer. Begivenheder 

kan også være drivkraft i dannelsen af nye 

netværk og tilføre forskellige brancher et kompetenceløft, 

som tilsammen kan være med til at 

drive et land, en region eller en by i en positiv 

udvikling. Det er der ikke noget nyt i. 

Det nye er, som vi har set, at konkurrencen på 

det internationale marked er skærpet, og at 

hovedstadsregionen er oppe imod helt nye 

kombattanter – specielt fra Østeuropa. Skal hovedstadsregionen 

klare sig i den internationale 

konkurrence er der behov for, at det positive 

potentiale, som regionen indeholder, bliver 

udnyttet. Her rækker en national endsige nordisk 

vision ikke langt. Skal hovedstadsregionen markere 

sig som markant aktør på den internationale 

scene, så er der brug for store ambitioner. Der 

er behov for en vision, som rækker ind i fremtiden 

og som samler alle relevante aktører på 

den regionale begivenhedsscene. Visionen for 

hovedstadsregionens begivenhedsstrategi lyder: 

Hovedstadsregionen skal være blandt 

Europas førende regioner, der kan tiltrække, 

udvikle og organisere internationale 

sports-, viden- og kulturbegivenheder. 

17


9 Kilde: Red Associates 

3.2 Fokus på internationale begivenheder 

Indadtil 

Målgruppen 

er primært 

danskere 

Figur 4 9 

Vækstforum Hovedstaden vil ikke støtte alle 

former for begivenheder. Der vil være fokus på 

de begivenheder, der taler til et internationalt 

publikum , som kan motiveres til at engagere 

sig i regionens udvikling – som iværksættere, 

ledere, forskere, kunstnere, medarbejdere og/ 

eller besøgende. 

Der kan både være tale om tilbagevendende 

begivenheder, som regionen ’ejer’, og om enkeltstående 

begivenheder, der kan mobilisere 

vores region og være løftestang for realisering af 

regionens udviklingspotentialer. 

Rent illustrativt er de omtalte begivenhedstyper 

gengivet i figur 4. Strategiens sigte er primært 

i højre halvdel af figuren. Det betyder imidlertid 

Tilbagevendende 

Byen ejer 

begivenheden 

Enkeltstående 

Begivenheden 

ejer byen 

Udadtil 

Målgruppen 

er primært 

international 

ikke, at strategien ikke vedrører venstre halvdel 

– tværtimod. Her skal strategien fungere som 

inspirator og motivator med henblik på at hæve 

niveauet for hele regionens begivenhedsmarked 

og være med til at udvikle begivenheder i lokale 

vækstlag, der på sigt kan bevæge sig mod højre 

del af modellen. Tilsvarende kan internationale 

begivenheder bevæge sig mod venstre side 

af modellen. Det er vigtigt at understrege, at 

visionen er langsigtet og kun lader sig realisere, 

hvis ambitionsniveauet er gradvist stigende. 

Forudsætningen er, at regionen over en årrække 

både prioriterer de mindre begivenheder og de 

store, internationale begivenheder, da det giver 

et solidt fundament at bygge de internationale 

begivenheder på.


3.3 Målgrupper 

Strategien henvender sig til en primær og en 

sekundær målgruppe. Primærmålgruppen er 

modtagerne af strategien. Det vil sige de regionale 

organisationer og aktører, som skal implementere 

strategien. Den sekundære målgruppe 

er typisk de internationale aktører. Det vil sige 

begivenhedsarrangører, internationale sportsforbund, 

medier, besøgende etc. 

Her følger en kort præsentation af den primære 

målgruppe: 

Vækstforum Hovedstaden: Er både afsender 

og modtager af strategien. Sammen med Region 

Hovedstaden skal Vækstforum Hovedstaden 

initiere strategien hos de øvrige aktører gennem 

medfinansiering (Vækstforums erhvervsfremmemidler, 

EU-midler og Region Hovedstadens 

kulturmidler) af en række aktiviteter. 

Regionens kommuner: Skal strategien blive en 

succes, så kræver det, at borgerne oplever begivenhederne 

som vedkommende og relevante. Da 

det primært er kommunerne, som har kontakten 

til borgere og foreninger, er det nødvendigt, at 

kommunerne tager strategien til sig. Det skal 

konkret ske ved at afsætte relevante ressourcer 

til implementering – både i forhold til økonomi 

og mandetimer. 

Kultur- og sportevent-operatører: 

Sport Event Danmark, DIF, Danmarks Radio, 

PARKEN Sport & Entertainment, Københavns 

Internationale Teater (KIT), Det Kongelige Teater, 

Sparta, DIF, Roskilde Festival og Copenhagen 

Jazz Festival er alle stærke kulturbærere i regionen. 

Når de afholder begivenheder, sker det ofte 

med stort (internationalt) fokus. Hvis strategiens 

linjer ikke indarbejdes i de respektive operatørers 

aktiviteter, mister vi en oplagt mulighed for 

at kommunikere regionens værdier og potentiale 

til et internationalt publikum. 

Turismebranchen: Offentlige turismeorganisationer 

er selvsagt væsentlige aktører på begivenhedsområdet. 

Aktiviteter inden for dette felt skal 

nødvendigvis afspejle strategiens temaer. Med 

en international kontaktflade er turismebranchen 

en nødvendig medspiller for, at strategien kan 

blive en varig succes. 

Uddannelsesinstitutioner: CBS, KU, DTU, RUC, 

skoler og gymnasier er alle vigtige institutioner 

i kompetenceskabelsen, erfaringsudvekslingen 

og netværksdannelsen for regionen. Institutionerne 

skal være med til at udvikle forskellige 

kompetenceløftende initiativer – gerne gennem 

netværk. 

Pressen: Den danske og siden hen den internationale 

presse er vigtige talerør i internationaliseringen 

af regionens begivenhedsscene. 

Pressen skal bruges aktivt til at formidle historier 

om regionens unikke styrker og være en aktiv 

partner i vejen til den internationale succes 

19


10 Wonderful Copenhagen 

skønner, at hovedstadens store 

begivenheder omsætter for ca. 

750 mio. kroner årligt og skaber 

beskæftigelse for ca. 1.000 

mennesker. (Tallene stammer 

fra 2005) 

Sekundære målgrupper: 

Begivenhedsarrangører: Umiddelbart en 

heterogen målgruppe, da den kan omfatte alt 

fra IOC, FN, UEFA, MTV til NGO’er og græsrødder. 

Indgangsvinklen til de respektive begivenheder 

er individuelle, men fælles er imidlertid, at 

organisationer af den type efterspørger ensartede 

forhold, når det handler om infrastruktur, 

faciliteter, sikkerhed og hoteller. 

Deltagere: Alle begivenheder har en mængde 

deltagere, hvis indtryk af begivenheden og regionen 

er vigtig, da deltagerne oftest har adgang 

til massemedier. En professionel afvikling og et 

generelt positivt indtryk af regionen kan således 

have afsmittende effekt, når deltagerne har 

forladt regionen. 

Besøgende: Internationale begivenheder tiltrækker 

internationalt besøg. Det har hovedstadsregionen 

oplevet gang på gang ved forskellige 

store begivenheder, som præsenteret i figur 4. 

Ud over at være en vigtig turismeindtægtskilde, 

så er de mange besøgende – ligesom udøverne 

– også værdifulde ambassadører for regionen, 

når de har forladt den. 

Talenter: Skal Danmark klare sig i den stigende 

internationale begivenhedskonkurrence, så spiller 

evnen til at tiltrække attraktiv arbejdskraft en 

vigtig rolle. Danmarks position på den globale 

scene er bl.a. afhængig af at kunne tiltrække og 

udveksle talenter inden for oplevelsesøkonomien. 

På den måde udvikles internationale netværk 

til gensidig inspiration. Hovedstadsregionen er 

med sin position i Norden helt central i denne 

udveksling. 

Investorer: Internationale investeringer er vigtige 

for hovedstadsregionens udvikling og vækst 

i fremtiden. Og her spiller regionens kultur- og 

begivenhedsudbud en stor rolle. Et højt niveau 

på begivenhedsscenen kan således stimulere 

internationale virksomheders placering af under 

afdelinger i Danmark. 

3.4 Mål 

> Senest i 2012 skal de initiativer, som er opstil- 

let i strategiens initiativkatalog, være gennem- 

ført eller som minimum være igangsat 

> Senest i 2012 skal hovedstadsregionen have 

tre årlige spydspidsbegivenheder – med afsæt 

i regionens værdier – som har international 

gennemslagskraft 

> Senest i 2012 skal der være etableret et begi- 

venhedsforum, som skal være omdrejnings 

punkt i udviklingen, netværksdannelsen og 

erfaringsudvekslingen mellem regionens begivenhedsaktører 

> Senest i 2012 skal hovedstadsregionen 

beskæftige 2.000 mennesker samt omsætte 

for 1 mia. kroner inden for begivenhedsøkonomien 

10


4. Regionens potentiale – hvad skal 

strategien bygge på? 

Hvad er det for et fundament, som begivenhedsstrategien 

for hovedstadsregionen skal bygges 

på? Hvad er regionens stærke sider? Hvor 

ligger den internationale appel? Kort sagt: Hvor 

adskiller hovedstadsregionen sig så meget fra 

konkurrerende byer og regioner, så den bliver 

førstevalg, når den næste store begivenhed skal 

placeres? For at svare på det spørgsmål, må man 

nødvendigvis have et overbliksbillede over de 

nuværende og kommende kapaciteter som regionen 

råder over. Det gælder inden for en række 

hovedområder, som alle er udslagsgivende for 

videreudviklingen af eksisterende begivenheder, 

udvikling af nye begivenheder samt tiltrækning 

af internationale begivenheder. Disse områder – 

som vil blive gennemgået i det følgende kapitel 

– udgøres af: regionens værdier, begivenheder, 

faciliteter, sponsorpotentiale og netværk. 

4.1 Regionens værdier 

Forud for udarbejdelsen af begivenhedsstrategien 

for hovedstadsregionen har et bredt udsnit 

af regionens kommuner og førende begivenhedsaktører 

været involveret. Dels gennem en 

workshop og dels gennem forskellige opfølgende 

møder. På baggrund af det leverede input har 

arbejdsgruppen – med supplement fra erfaringer 

fra Wonderful Copenhagens internationale begivenhedsarbejde 

igennem de sidste godt fem 

år – foretaget en vurdering af hvilke værdier, det 

er mest hensigtsmæssigt at bygge begivenhedsstrategien 

på. Værdierne er kendetegnet ved 

både at være signifikante for regionen og indeholde 

et uudnyttet potentiale. Derfor skal de vi- 

dereudvikles og styrkes ved at være basis for en 

række af de aktiviteter, som skal gøre regionen 

til én af Europas førende begivenhedsregioner. 

Det skal imidlertid understreges, at værdierne 

ikke nødvendigvis alle er værdier, som regionen 

er kendt for i international sammenhæng. På den 

måde afspejler aktiviteterne delvist ønsket om 

et image, som regionerne gerne vil forbindes 

med fremover. 

Resultatet er, at strategien hviler på tre primære 

værdier, der kendetegner regionens stærke sider. 

Værdierne er: kreativitet, mangfoldighed og 

miljøbevidsthed. 

Kreativitet: Hovedstadsregionen har et kreativt 

renommé i internationale kredse 11 . Regionen er 

de senere år markedsført som en ung, moderne 

og kreativ metropolregion med fokus på områder 

som viden, innovation, børne- og ungdomskultur, 

kunst, mode, musik, gastronomi og design. 

Det er bl.a. sket gennem målrettede og koordinerede 

aktiviteter fra Copenhagen Capacity 

og Wonderful Copenhagen. Regionen besidder 

gennem Roskilde Festival og Copenhagen 

Fashion Week internationale topbegivenheder, 

som har internationalt gennemslag. Desuden har 

regionen de senere år set en række tiltag, der 

netop med afsæt i det kreative felt har opnået 

en mere eller mindre international position 12 . 

Hovedstadsregionen besidder med andre ord en 

tiltrækningskraft, når virksomheder, attraktiv arbejdskraft, 

studerende, turister og begivenheds- 

og kongresarrangører skal vælge destination. 

11 Se bl.a. de internationale 

meningsdannende medier: 

’Der Spiegel’ Nr. 34 20.08.07 

og ’Monocle’ issue 05. volume 

1. Desuden indgik kreativitet 

som en vigtig forudsætning 

for MTV’s placering af EMA i 

København (Kilde: Wonderful 

Copenhagen). 

21 

12 Copenhagen Cooking, Buster 

(Copenhagen International Film 

Festival for Children), INDEX og 

Copenhagen Music Week som 

siden skabte grundlaget for 

den elektroniske musikfestival 

Strøm.


13 Det er endvidere værd at 

bemærke, at kreativitet er ét af 

hovedindsatsområderne i handlingsplanen: 

’Offensiv Global 

Markedsføring af Danmark’. 

14 GAM3 er et socialt ansvarligt 

projekt, som kombinerer 

streetbasket og hiphop. GAM3 

har været afholdt siden 2002 

15 I 2015 skal København være 

kendt som den hovedstad i verden, 

der har det bedste storbymiljø. 

Et dynamisk, sundt, 

rent, grønt og blåt bymiljø, 

som vi kan være stolte af. Vi 

skal udvikle byen med hensyn 

til miljøet. Kilde: Københavns 

Kommune 

16 Se Danmarks hovedstadsregion 

– en international storbyregion 

med høj livskvalitet 

og vækst. 

17 Kilde: Wonderful Copenhagen 

18 Det er ét af de højeste tal 

i verden, og det ambitiøse 

mål for 2015 hedder 50 pct. 

Desuden bliver der i alt kørt 

1,1 mio. kilometer på cykel i 

København – hver dag. Kilde: 

Københavns Kommune. 

Det kreative potentiale er stort, men skal 

regionen opnå varige succeser og etablere nye 

begivenheder inden for det kreative felt, så kræver 

det, at de kreative ressourcer videreudvikles 

og gøres til genstand for en række indsatser. 13 

Også her skal FN’s Klimatopmøde være en motor 

for relaterede aktiviteter. Det samme gælder 

den Internationale Olympiske Komités kongres 

og session i København i oktober 2009, hvor ét 

af verdens mediebilleder for en stund vil blive 

tegnet fra København. 

Mangfoldighed: Hovedstadsregionen skal være 

mere kendt for sin mangfoldighed. Og posen 

med gode eksempler er fyldt godt op. Regionen 

er i stadig bevægelse, og det skal afspejles i 

kommunikationen med omverdenen. Om det er 

inden for sport, kunst, musik eller gadekultur, så 

indeholder regionen mange gode eksempler på, 

at mangfoldigheden trives i hovedstadsområdet: 

fx begivenheder som Kulturby 96, Imagefestivalerne, 

GAM3 14 , World Outgames 2009, 

BMX World Cup 2008/2009 og det kommende 

WOMEX. Alle begivenheder, som har mangfoldighed 

som central værdi. Endvidere er det også 

værd at understrege, at begivenheder, som ikke 

umiddelbart indeholder mangfoldighed, alligevel 

kan sætte fokus herpå. Eksempelvis er Ballerup 

vært for VM i taekwondo i oktober 2009. En 

begivenhed, som indeholder gode muligheder 

for at kommunikere integration og multikulturforståelse, 

da et stort antal af de danske udøvere 

har en indvandrerbaggrund. 

Miljøbevidsthed: Hovedstadsregionen er en 

grøn region, hvor miljø traditionelt står højt på 

både borgernes og den politiske dagsorden, og 

i den regionale udviklingsplan er der et pejlemærke, 

der siger, at regionen skal udvikle sig 

til Europas grønneste. Endvidere har Københavns 

Kommune en vision om at blive verdens 

miljømetropol 15 . Regionen indeholder nogle 

af landets største skovområder, og der er altid 

korte afstande til havet, grønne områder og 

natur – uanset om man er i byen eller på landet. 

Hertil kommer, at regionen – i øvrigt som resten 

af verden – gennemlever en stigende fokusering 

på klima. En fokusering, der passer godt til 

regionens ’bevidsthed’. På lovgivningsområdet er 

der fokus på miljøområdet 16 , ligesom der inden 

for erhvervsliv og den generelle livsstil er grønne 

strømninger. Eksempelvis oplever Danmark på 

ernæringsfronten nærmest en eksplosiv vækst 

i økologi, og få regioner i verden kan matche 

hovedstadsregionens økologiske fødevareandel. 

Det private økologiske indkøb i København ligger 

i dag på 10-12 pct., hvilket er blandt verdens 

højeste. 17 Et andet godt eksempel er vores 

exceptionelle cykelvaner. I dag bliver vejen til og 

fra arbejde eller studie tilbagelagt på cykel af 

36 pct. af københavnerne. 18 Bæredygtighed er 

et nøgleord og med FN’s Klimatopmøde i 2009 i 

København, skal miljøbevidsthed være en international 

anerkendt værdi for hovedstadsregionen. 

Topmødet skal således fungere som motor 

til at fortælle resten af verden om regionens 

særegne karakter netop på miljøområdet, og 

med begivenheder, som fx Bike City Copenhagen 

og Copenhagen Cooking, er der gode muligheder 

for at levendegøre værdien. Begge begivenheder 

indeholder et stort potentiale til at kommunikere 

vores miljøbevidsthed til omverdenen.

Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen 23 

4.2 Regionens begivenheder 

Set med internationale branding-øjne besidder 

hovedstadsregionen, som nævnt i foregående 

afsnit, begivenheder med internationalt niveau. 

De begivenheder, som for alvor stikker ud, er 

typisk engangsbegivenheder, fx MTV EMA, FN’s 

Klimakonference og IOC-kongressen. Den type 

mega begivenheder indeholder alle muligheder 

for at skabe lokal forankring og udvikling, 

blivende værdier og vækst samt internationalt 

gennemslag og branding. Det er begivenheder, 

som regionen fortsat skal arbejde på at 

tiltrække. Hertil kommer de begivenheder, som 

skabes med udgangspunkt i regionens værdier 

som eksempelvis Copenhagen Cooking 

og den elektroniske musikfestival Strøm. Det 

er begivenheder, som har rødder i det lokale 

og regionale miljø, men som har internationalt 

potentiale og udsyn. Om den type begivenheder 

på sigt vokser sig til international berømmelse 

må tiden vise – pointen er at begivenhederne 

skaber lokal sammenhængskraft og, at det bl.a. 

er med udgangspunkt i den slags begivenheder, 

at hovedstadsregionen skal skille sig ud i den 

internationale konkurrence. 

Sammenfattende kan det siges, at det internationale 

begivenhedspotentiale i regionen er 

til stede. Det skal dels komme til udtryk ved at 

bygge relaterede aktiviteter op omkring de store 

internationale begivenheder, når de bliver vundet 

til regionen, og dels ved at udvikle/videreudvikle 

nye/eksisterende begivenheder. For begge 

typer af begivenheder gælder, at det altid skal 

ske med solidt afsæt i det regionale miljø og de 

hertil relaterede værdier. 

IOC Session & Congress launch 

event 2008 

Foto: Danmarks Idræts-Forbund.


CSC Copenhagen Cycling 2008 

Foto: Flemming Galby 

4.3 Regionens sponsorpotentiale 

Vækst og forskydning i markedet: Hovedstadsregionen 

antages at følge den generelle 

udvikling for Danmark hvad angår den konkrete 

markedsudvikling, hvilket indebærer en markant 

vækst gennem de seneste år, som det fremgår 

af bilag 1. og 2. 

Langt de fleste sponsorkroner går til sporten, 

men eftersom en del sportssponsoratudbydere 

har redet ukritisk på bølgen i mange år, er der 

simpelthen kommet for mange sponsorer i sporten, 

hvorfor værdien for den enkelte sponsor er 

aftagende. Man vil derfor opleve en forskydning 

gennem de kommende år, hvor flere og flere 

sponsorer i højere grad kigger efter fx kulturelle 

eller humanitære sponsorater. 

Der er samtidig sket en forskydning i sponsorernes 

behov således, at ’eksponering’ fra at være den 

absolut vigtigste faktor ved indgåelse af sponsorater, 

nu må dele førstepladsen med ’hospitality’ 

(adgang til unikke oplevelser, som sponsor kan 

dele med kunder, medarbejdere m.fl.). Se bilag 3. 

Endelig gælder for sponsorforholdene i Danmark, 

at vi ganske enkelt er et lille marked i den internationale 

sammenhæng. Det skyldes naturligvis 

antallet af indbyggere, men også det faktum, at 

der er forholdsvis få globale virksomheder, som 

har rod i Danmark. 

Skal hovedstadsregionen overleve i den internationale 

begivenhedskonkurrence, så stiller det 

særlige krav til samarbejdet mellem det offentlige 

og det private. Der er behov for professionel 

og afprøvet organisering af begivenhedsarbejdet 

kombineret med kreative ressourcer, der kan 

appellere til såvel nationale som internationale 

bidragsydere. 

Polarisering i salgbarheden: I hovedstadsregionen 

opleves en polarisering som følge af det 

store udbud indenfor sports og kulturelle oplevelser 

og heraf følgende sponsorudbud. 

I korte træk betyder det, at man på den ene side 

vil kunne ramme sin niche-målgruppe ret præcist, 

idet snart sagt alle nicher (fx trendsættere) 

vil have deres egne begivenheder og medier, 

man kan ramme dem gennem.


Omvendt betyder det også, at man – såfremt 

man ønsker at ramme bredt – skal have en stor 

sponsorplatform at agere ud fra for at nå hele 

vejen ud til den brede befolkning. 

Hvor man fx i Aalborg kan blive talk of town’ ved 

at lægge sig op ad en større popkoncert med 

en international artist, vil man – hvis man kun 

laver denne aktivitet – forsvinde i mængden i 

hovedstadsregionen. Derfor bliver de helt store 

’flagskib og fyrtårne’ og de helt skæve nichearrangementer 

de mest salgbare i hovedstadsregionen, 

mens alt det mellemliggende tenderer 

til at blive en blød mellemvare’. På ovenstående 

baggrund har PARKEN gode kort på hånden, når 

de tilbyder et navnesponsorat af deres nye multihal 

til Capinordic, ligesom Tuborg er hurtig til at 

sponsere Billys Billedbog (clubbingarrangement 

og medie med godt fat i inderkredsen af Københavns 

trendsættere). I midten er der mange 

sportsklubber og mindre profilerede kulturelle 

institutioner, der må kæmpe hårdt for at indgå 

selv mindre sponsorater. 

Kompetencer og professionalisme hos udbyderne: 

Blandt sponsorudbyderne i regionen 

er der i dag en udpræget mangel på kompetencer 

til at organisere egne sponsorydelser og 

gøre dem salgbare, så de skaber reel værdi for 

erhvervslivet. 

Det gør, at erhvervslivet i nogen grad afholder 

sig fra sponsorinvesteringer, fordi de reelt ikke 

tror på, at udbyder kan forstå deres udfordringer 

og levere varen. 

På positivsiden skal det anføres, at udbyderne 

langt hen ad vejen erkender disse problemer. 

At de ikke løser dem, skyldes i høj grad, at de 

simpelthen ikke ved, hvor de skal søge hen for 

at opnå adgang til viden og reelle værktøjer 

til deres daglige arbejde med sponsorater og 

partnerskaber. 

4.4 Regionens netværk og 

kompetenceudvikling 

Begivenhedsbranchen har gennem de seneste 

10 år gennemgået en positiv udvikling i form af 

markant vækst og generel accept som et vigtigt 

markedsførings- og PR-skabende medie. Den 

offentlige holdning til begivenhedsmediet har 

med andre ord ændret sig fra noget unødvendigt 

og useriøst til at være et innovativt strategisk 

element i erhvervslivets marketing-mix og storbyernes 

arbejde med regional branding. 

Den stigende efterspørgsel og vækst i branchen 

har genereret nye eventmanageruddannelser på 

de førende uddannelsesinstitutioner i Danmark, 

herunder RUC (Masteruddannelsen i Oplevelsesledelse), 

CBS (to internationale spor), Syddansk 

Universitet (den treårige bacheloruddannelse i 

HA Sport Management), musikkonservatorierne 

(Music Management-uddannelsen), Aalborg 

Universitet (Oplevelsesdesign, cand.it.) og Københavns 

Universitet (Praksisorienteret designvidenskab 

& oplevelsens æstetik og produktion). 

Derudover tilbyder velkendte institutioner som 

Kaospiloterne, Roskilde Festival og Sport Event 

Denmark eventmanagementkurser og uddannelsesforløb 

af varierende varighed, men alle på et 

relativt højt niveau. Se bilag 4 for en uddybning 

af de forskellige uddannelser. 

Fælles for næsten alle uddannelser og kurser 

er en holistisk og typisk teoretisk tilgang til 

faget med emner som kommunikation, design, 

markedsføring, jura, erhvervsøkonomisk forståelse, 

sponsorat-finansiering, eventmanagement, 

projektledelse, forbrugeradfærd og projektevaluering. 

Det kan således konstateres, at der 

på nuværende tidspunkt er et rigt udbud af 

kvalificerede uddannelser som har fokus på den 

teoretiske tilgang til begivenhedsfaget, også 

hvis man begrænser udbuddet geografisk til 

hovedstadsregionen. 

25


Tilbage står behovet for kompetenceudvikling 

omkring den håndværksmæssige side af begivenhedsfaget. 

Her er der p.t. et stort behov for 

et praktisk uddannelsestilbud, hvor erfarne folk 

deler ud af erfaringer og innovativ viden gennem 

konkrete øvelser og coachingsessioner. Relevante 

emner kunne således være sponsorsalg, forhandlingsteknik, 

stakeholder management, idéudvikling, 

program- og produktionsplanlægning, 

projektledelse, præsentationsteknik, fundraising, 

budgetlægning, crowd control, sikkerhed, pressekontakt, 

håndtering af frivillige osv. 

Et workshopforløb kan tage udgangspunkt i 

regionale miljøer, hvor der eksisterer relevante 

begivenhedskompetencer allerede i dag. På 

den måde vil man have mulighed for at caste 

tutorerne efter det aktuelle behov, fra kommercielle 

såvel som foreningsbaserede videnmiljøer. 

Der kunne eksempelvis trækkes på kompetencer 

fra Roskilde Festivalen, SPARTA (Copenhagen 

Marathon, DHL Stafetten) og Dansk Cykel Union 

(Post Danmark Rundt), sponsorvirksomheden 

Promovator, Copenhagen Eventures, teateret 

Mungo Park, eventbureauet Welcome osv. 

Hvorvidt branchen evner at innovere og ekspandere 

i regionen afhænger i høj grad af miljøets 

muligheder for at ’networke’. På det felt har 

udviklingen ikke været helt så progressiv som på 

uddannelsesområdet. I dag findes et par mindre 

nationale netværker indenfor begivenhedsmarkedet 

(bl.a. FED – Foreningen for Festivaler og 

Events i Danmark og SEMF – Sponsor og Event 

Marketing Foreningen samt SEAD – Sports 

Events Alliancen Danmark) to internationale 

(IFEA: The International Festivals and Events 

Association og ISES: The International Special 

Events Society) og et enkelt begivenhedsrelateret 

netværk (Kreative Byer). 

Det er uklart, hvorfor der endnu ikke er skabt 

et bredt og tværgående begivenhedsnetværk 

i regionen, men én af årsagerne kan være det 

betydelige arbejde og ressourcetræk, det 

typisk kræver at etablere og drive et velfungerende 

netværk. Der er dog ingen tvivl om, at et 

regionalt netværk vil styrke forudsætningerne 

for at udvikle regionens kompetencer i udvikling 

og gennemførelse af begivenheder og dermed 

mulighederne for at blive blandt de førende 

regioner indenfor afholdelse og tiltrækning af 

internationale begivenheder. I dag mister man 

typisk 80 % af den samlede videnkapital efter 

store enkeltstående begivenheder, fordi der ikke 

findes et forum, hvortil man uden videre kan 

aflevere sine erfaringer. 

Formålet med at etablere et netværk i regionen 

vil primært handle om to ting. For det første at 

skabe en effektiv platform for kompetenceudvikling 

- herunder videndeling, rekruttering, 

koordinering og ressourceallokering mellem branchens 

aktører. For det andet at skabe et socialt 

forum hvor folk med fælles interesser indenfor 

begivenhedsarbejdet kan gå i dialog og fortælle 

om oplevelser, komme med kritik, anbefalinger, 

ris og ros osv. Den traditionelle netværksorganisation 

med vedtægter, bestyrelse, udvalg, faste 

møder osv. er en mulighed, men ikke en optimal 

løsning. I dag vil et virtuelt netværk sandsynligvis 

imødekomme de klassiske udfordringer en 

organisering af begivenhedsbranchens relativt 

unge og ekstremt uhomogene personsammensætning 

byder på. Netværk som MySpace, 

Facebook og LinkedIn har allerede bevist, at den 

travle dansker er langt mere motiveret for at socialisere 

og udveksle erfaringer i nettets virtuelle 

møderum end i det klassiske forsamlingslokale.


4.5 Regionens faciliteter 

Hovedstadsregionen råder over en mængde 

faciliteter, hvoraf flere lever op til international 

standard. PARKEN, Bella Center og Vega er alle 

faciliteter, som hver inden for deres felt huser internationale 

begivenheder. Ballerup Super Arena, 

Operaen, DR’s nye koncerthus og Øksnehallen 

er ligeledes gode eksempler på, at regionen 

råder over scener, der lever op til internationale 

standarder. Hertil kommer en lang række af 

nationale og lokale faciliteter, der alle er samlet i 

en oversigt i bilag 5. 

Regionen råder desuden over forskellige offentlige 

rum med passende forhold til at arrangere 

internationale begivenheder. Det faktum, at 

regionen ligger ved vandet, kan udmærket 

danne grobund for store begivenheder, hvilket 

KULTURHAVN er et godt eksempel på. Med 

den rette indsats vil KULTURHAVN eksempelvis 

kunne danne grundlaget for en international 

havnefestival. Rådhuspladsen er et andet godt 

eksempel, hvor MTV EMA i 2006 profilerede hovedstadsområdet 

på globalt niveau. Pladsen har 

traditionelt været brugt til mange begivenheder, 

men er gennem den seneste tid blevet anvendt 

mere og mere til koncerter. En tendens, der med 

fordel kan videreudvikles, da pladsen er et centralt 

udstillingsvindue for regionen. Det samme 

gælder Kronborg, der med succes i en lang årrække 

har arrangeret udendørs begivenheder. På 

samme måde har Rosenborg Slot, Frederiksborg 

Slot, Kongens Nytorv lagt scene til forskellige 

begivenheder af mere eller mindre international 

karakter. 

Hertil kommer et ikke ubetydeligt område, der 

kan betegnes som ’omdannelsen af industriområder’. 

Netop denne omdannelse kan være med 

til at give faciliteter et unikt udtryk, som ikke 

kan efterlignes andre steder. Et godt eksempel 

er Den Brune Kødby, der med succes danner 

rammen om internationale begivenheder med 

Copenhagen Fashion Week som fyrtårn. 

I den kommende tid venter der flere interessante 

projekter, som kan være med til at 

positionere hovedstadsregionen ud over landets 

grænser. Det gælder fx hele udvidelsesprojektet 

af Carlsberggrunden i Valby og Den Hvide Kødby, 

der aktuelt gennemgår en spændende udvikling. 

På samme niveau indeholder KULTURHAVN 

og Kulturværft-projekterne i Helsingør, Værløse 

Flyvestation og Kulmøllen i Albertslund relevante 

potentialer. 

Endelig byder Bella Center og det kommende 

kongrescenter på faciliteter, som imødekommer 

internationale standarder 19 . I sammenhæng 

med de øvrige faciliteter giver det et 

godt grundlag for at skabe succes på begivenhedsområdet. 

Der mangler dog en helt igennem 

væsentlig facilitet, før hovedstadsregionen 

reelt kan måle sig med konkurrenterne. Og 

det gælder den meget omtalte multiarena. Det 

er et faktum, at regionen har mistet verdens- 

og europamesterskaber på den konto, ligesom 

der er begivenheder, der slet ikke bydes på, 

af den simple årsag, at regionen mangler en 

multiarena 20 . 

27 

19 I 2010 åbner et nyt 

kongrescenter med plads til 

4.000 mennesker på Kalvebod 

Brygge. Centret, der også vil 

byde på Skandinaviens største 

hotelkompleks med tre hoteller 

og 1.300 værelser, bliver et 

supplement til Bella Center og 

styrker byens position i den 

markant skærpede konkurrence 

om de lukrative internationale 

konferencer og kongresser. 

20 Kilde: Wonderful Copenhagen.


4.6 Regionens potentiale og positionering 

Den forudgående analyse har dokumenteret, at regionen indeholder en række stærke sider, som er 

værdifulde i realiseringen af den ambitiøse vision. Omvendt er det også fremgået, at der eksisterer 

nogle mangler, hvis det skal lykkes. På baggrund af situationsanalysen præsenterer figur 5 en SWOTanalyse 

af hovedstadsregionen. 

STYRKER 

> ’Copenhagen’ er et internationalt brand 

> Kulturarven 

> Flere organisationer har samstemmende 

vision som begivenhedsstrategien 

> Unikke historier 

> Autentisk børne- og gadekultur 

> Store ambitioner på begivenhedsområdet 

MUlIGHEDER 

> IOC-kongressen (Sportens År 2009) 

> FN’s Klimakonference 

> Etablering af nye, internationale 

begivenheder 

> Tiltrækning af internationale begivenheder 

> Tiltrækningen af talenter og investorer 

> Øresundsregionen 

> At opnå en førende position på det 

europæiske begivenhedsmarked 

Figur 5. 

Sammenfattende kan det om regionens internationale 

begivenhedspotentiale siges, at det i 

høj grad er til stede, men at det skal stimuleres 

gennem en række målrettede initiativer, hvis 

det skal nå ud over den internationale rampe. 

Kendetegnende for initiativerne skal være en 

unik positionering af hovedstadsregionen i det 

internationale begivenhedsmarked. 

Hovedstadsregionen skal prioritere samarbejde 

med internationale begivenhedsarrangører, som 

efterspørger et partnerskab med regionen om 

SVAGHEDER 

> Mangel på økonomiske ressourcer 

> Mangel på multiarena 

> Manglende netværk 

> Sponsorpotentiale i international 

sammenhæng 

TRUSlER 

> Stigende national og international 

konkurrence 

> Manglende opbakning 

> Decentrale strategier 

> Dalende international turisme 

gennemførelsen af den pågældende begivenhed, 

og som værdsætter: 

> Samspil med det brede sports-, viden- og 

kulturliv i regionen 

> Samarbejde med det professionelle begiven 

hedsmiljø i regionen 

> Samarbejde om fælles markedsføring og co- 

branding af regionen. 

Endvidere prioriterer hovedstadsregionen partnerskab 

med arrangører, som deler regionens 

kerneværdier i form af miljøbevidsthed, kreativitet 

og mangfoldighed.


Med denne positionering har hovedstadsregionen 

mulighed for at differentiere sig fra de fleste 

andre værtsregioner og samtidig maksimere 

gevinstmulighederne ved internationale begivenheder 

i regionen både indadtil i forhold til 

det brede sports-, viden- og kulturliv og udadtil i 

forhold til regionens prioriterede målgrupper. 

Men specialisering har naturligvis også konsekvenser. 

Strategien indebærer således også et 

klart fravalg af de arrangører og begivenheder, 

som ikke honorerer de opstillede kriterier og 

værdier. Det er konsekvensen af en klar strategi 

– man kan ikke prioritere alt og forsøge at gøre 

alle tilfredse. Sammenfattende kan det siges, 

at begivenheder i regionen medfører en række 

fordele og tilbud for begivenhedsaktører, hvilket 

gennemgås nedenfor. 

Værditilbuddet til regionens kommuner m.v.: 

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi 

skaber 

> Mulighed for udvikling af egne begivenheder 

i en fælles og attraktiv regional ramme, hvor 

de enkelte lokale begivenheder, miljøer m.v. 

bliver ’del af noget større’, samt 

> Adgang til et unikt regionalt netværk af ar- 

rangører, serviceleverandører, ressource- 

personer, ildsjæle m.v. 

> Attraktive og unikke oplevelser for borgerne 

Værditilbuddet til regionens professionelle 

facilitets- og serviceleverandører til 

begivenheder: 


skaber: 

> Muligheder for at arbejde med nogle af ver 

dens mest krævende og udfordrende 

begivenheder og derigennem teste egen 

professionalisme og effektivitet samt 

> Adgang til internationale opgaver både 

direkte via de nye kunder, som 

begivenhederne repræsenterer, og 

indirekte via udvikling af referencer m.v. 

Værditilbuddet til regionens vækstmiljøer, 

foreninger, institutioner m.v.: 


skaber: 

> Unikke anledninger til at mobilisere og 

manifestere regionens rekreative, faglige og 

kulturelle fællesskaber, og 

> Nye relationer og kontakter – både regionalt, 

nationalt og internationalt 

Værditilbuddet til internationale 

arrangører lyder: 

Hovedstadsregionens begivenhedsstrategi yder 

Europas bedste værtskab til internationale begivenheder, 

der søger: 

> Bred samfundsmæssig forankring af og 

begejstring omkring begivenheden 

> Effektive faciliteter, professionelle service- 

leverandører, logistik og teknologi i 

topklasse, dedikeret teknisk medspil fra 

myndigheder m.v. samt 

> Et dynamisk, gennemslagskraftigt 

og velanskrevet internationalt brand 

(’Copenhagen’) 

29


5. Strategiens drejebog 

Det strategiske spor for de handlingsorienterende 

aktiviteter tager naturligt afsæt i de overordnede 

mål samt den forudgående analyse. Strategien er 

at videreudvikle regionens eksisterende råstof og 

udbygge det ved at tilføre de forskellige indsatsområder 

de nødvendige ressourcer. Det sker ved at 

udpege 14 konkrete indsatsområder, som skal realiseres 

inden for de næste tre år. De enkelte områder 

vil hver især være med til at samle regionens begivenhedsmiljø 

omkring nogle fælles initiativer, som 

tilsammen skaber grundlaget for at hovedstadsregionen 

kan udvikle sig til en konkurrencedygtig destination 

på det internationale begivenhedsmarked. 

Strategien er dermed at samle miljøet indadtil for 

derved at fremstå sammenhængende og styrket i 

kommunikationen udadtil. Hvordan det konkret skal 

komme til udtryk præsenteres nedenfor. 

5.1 Forslag til konkrete indsatsområder 

I det følgende gennemgås forslag til de områder, 

hvor der skal sættes ind, hvis regionen skal gøre 

sig gældende på den internationale begivenhedsscene. 

I prioriteringen af indsatsområderne har der 

været lagt vægt på, hvorvidt det enkelte område 

indeholder muligheden for at skabe: lokal forankring 

og vækst, blivende værdier og udvikling samt 

international gennemslagskraft og branding. Endvidere 

har det været afgørende, at de pågældende 

indsatsområder kan relateres til én eller flere af 

regionens værdier, som gennemgået tidligere. 

1. FN’s klimatopmøde er én af verdens mest 

profilerede kongresser. Wonderful Copenhagen 

forventer alt mellem 8.000 og 16.000 deltagere 

– herunder delegerede, NGO’ere, presse og øvrige 

tilrejsende. Det er potentielt et kæmpestort 

vindue for regionen til at vise omverdenen, hvad 

den har at byde på. 

2. IOC’s kongres og session: København er 

vært for en anden verdensbegivenhed i 2009. 

Det drejer sig om IOC’s kongres og session, 

hvor værtskabet for OL i 2016 tildeles. Ligesom 

klimatopmødet medfører IOC’s kongres og 

session et hidtil uset fokus på Danmark. I det 

øjeblik værtsbyen for OL 2016 offentliggøres, er 

kongressen sandsynligvis den mest profilerede 

overhovedet i verden. Det medfører med andre 

ord et enormt medieopbud, som starter længe 

inden selve afgørelsen. I princippet er optakten 

allerede begyndt. 

3. Bike City Copenhagen: København blev i maj 

2007 udnævnt til Bike City som den første by i verden. 

Det er den internationale cykelunion, UCI, der 

har udpeget København til Bike City, og det betyder, 

at en række internationale cykelbegivenheder 

vil finde sted i og omkring byen i 2008–2011. VM 

i landevejscykling i Rudersdal i 2011 bliver kronen 

på værket, men også andre store begivenheder 

som VM i banecykling og bane World Cup i Ballerup 

Super Arena samt BMX World Cup på Amager vil 

fylde byen op med cykelentusiaster. I perioden arrangeres 

også forskellige folkelige cykelaktiviteter, 

der skal sætte fokus på hovedstadsregionen som 

cykelvenlig region og styrke et sundt bymiljø. 

4. CPH:PIX: Københavns filmfestivaler er blevet 

samlet under én hat. Det vil sige NatFilm Festivalen, 

Copenhagen International Film Festival, 

børne- og ungdomsfestivalen Buster, dokumentarfilmfestivalen 

CPH:DOX samt en helt ny 

årlig spillefilmsfestival. Målet er, at hver festival 

inden for sit eget område udvikler sig til at være 

blandt Europas betydeligste.


5. Copenhagen Fashion Week: Det er efterhånden 

velkendt, at København gennem de seneste 

år har opnået en top 10-placering i den internationale 

modeverden. Med Bella Center, Øksnehallen 

og senest Forum som branchemæssige 

omdrejningspunkter har Copenhagen Fashion 

Week forgrenet sig i flere og flere af byens 

alternative venues, samtidig med at dele af ugen 

med succes er blevet åbnet for offentligheden – 

bl.a. Rådhuspladsen. 

6. Copenhagen Cooking: København har ikke 

færre end elleve Michelin-stjerner, regionen 

byder på et væld af småproducenter og mikrobryggerier, 

og Norden er blevet et laboratorium 

for udviklingen af et helt nyt køkken. Midt i den 

udvikling står hovedstadsregionen, som er med 

til at sætte trends, der rækker langt ud over 

landets grænser. Copenhagen Cooking er madfestivalen, 

som hylder det danske og nordiske 

køkken, traditionerne og de gode råvarer. Copenhagen 

Cooking er Nordens største madfestival 

og afholdes for fjerde gang i 2008. 

7. WOMEX: Verdens største branchebegivenhed 

for aktører, der beskæftiger sig med verdensmusik, 

hedder WOMEX og kommer til København fra 

2009 til 2011. Det er samtidig en festivallignende 

begivenhed for byens borgere og tilrejsende, 

der får mulighed for at stifte bekendtskab med 

verdensmusik og –kultur på meget højt niveau. 

WOMEX vil formidle dansk verdensmusik for 

udlandet, være en katalysator for opblomstring 

af de relaterede danske musikmiljøer og øge 

den kulturelle diversitet. WOMEX vil også gøre 

de ca. 3.000 delegerede og 350 journalister fra 

hele verden til ambassadører for oplevelsen 

af København som europæisk musikmetropol. 

Værtskabet er for tre år, men WOMEX leder efter 

en permanent placering af festivalen, så lykkes 

det at indfri forventningerne og ambitionerne og 

løfte niveauet for begivenheden, er Københavns 

chance for at blive permanent hjemsted for 

WOMEX evident. 

8. Design:WEEK/INDEX: INDEX er verdensbegivenheden 

for design, som blev afholdt for første 

gang i 2005. INDEX afholdes hvert andet år og 

præsenterer internationale designudstillinger, afholder 

topmøder og formidler viden om design. I 

forbindelse med INDEX åbnes byens rum i øvrigt 

op med udstillinger på offentlige pladser. 

9. World Outgames 2009: Fra 25. juli til 2. 

august 2009 er København vært for World 

Outgames, som er en international idræts-, kultur- 

og menneskerettighedsbegivenhed. World 

Outgames forventes at tiltrække 8.000 betalende 

deltagere samt 10.000 turister til hovedstadsregionen. 

Begivenheden bliver markedsført 

80 forskellige steder i Europa og Nordamerika og 

vil være med til at kommunikere regionen som et 

sted, der værdsætter tolerance, kulturel mangfoldighed 

og personlig frihed. World Outgames 

kommer til at sprede sig over en række kommuner 

i regionen, ligesom Københavns stræder, 

gader og pladser vil blive brugt til at integrere 

begivenheden i regionen. 

10. Begivenhedscenter for kompetenceudvikling 

og netværk: Der findes i dag ikke ét 

samlende organ for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling 

inden for begivenhedsbranchen. 

Som det fremgår af afsnittet om regionens 

netværk inden for begivenhedsbranchen, findes 

der en række initiativer, men de samler kun dele 

af branchen, hvorfor behovet for et begivenhedsforum 

er oplagt. Et sådan forum foreslås 

samlet i et regionalt begivenhedscenter. Hovedstadsregionen 

myldrer med begivenhedsaktører 

og aktiviteter inden for begivenhedsområdet. Ét 

af hovedformålene med den foreliggende strategi 

er netop at samle disse aktører, så regionen 

fremstår professionel og sammenhængende i sin 

begivenhedskommunikation til omverdenen men 

også til regionens indbyggere. Derfor foreslås 

et begivenhedscenter, som skal være med til 

at sikre kvaliteten i regionens internationale 

begivenheder. 

31


GAM3 finals på Rådhuspladsen 

Foto: Carsten Seidl 

Centret skal bl.a. have til opgave at koordinere 

netværk og kompetenceudviklingsinitiativer. Det 

sker fx ved at facilitere workshops og tilbud om 

koordinering af den regionale ressourceallokering 

samt arbejdet med nationale og internationale 

netværk. En mulighed er at tilbyde de regionale 

begivenhedsoperatører en ’værktøjskasse’ og 

et ’rejsehold’ af konsulenter, som rykker ud og 

rådgiver omkring eventmanagement, finansiering 

og kommunikation. 

11. Byen som scene: Regionen råder over en 

række interessante rum, som er velegnet til 

begivenheder. Rådhuspladsens, Kronborgs og 

andre offentlige byrum er tidligere omtalt, og 

pointen er, at ved at bruge byen som scene, kan 

der skabes unikke og ikonagtige iscenesættelser. 

Et eksempel er en begivenhed med lyd og lys, 

der ’sætter spot på’ nogle af regionens bygninger 

og åbne pladser. Men det kan også være i 

smalle gader, metrotunneler og på tage, hvor der 

normalt ikke er megen trafik. Alle steder placeres 

forskellige lyd- og lysinstallationer, som kan 

være med til at åbne byen op og udvide opfattelsen 

af, hvor kunst normalt fremvises. 

12. Børnekultur: Hovedstadsregionen skal 

udnytte de eksisterende ressourcer, som findes 

inden for børnekulturområdet. Det skal dels ske 

ved at identificere tiltag inden for ovenstående 

indsatsområder, som indeholder muligheden for 

at profilere og udvikle regionens børnekultur – 

og dels ved at udvikle nye tiltag. Eksempler er: 

international børnekulturkonference, børnecykelløb, 

børne-OL, børneteaterfestival, filmfestivalen 

Buster etc. 

13. Ungdomskultur: Ligesom inden for børnekulturen 

skal der sættes fokus på initiativer, 

der fremmer regionens ungdomskultur. Dels ved 

at tage udgangspunkt i ovenstående indsatsområder 

og dels ved at udvikle helt nye tiltag. 

Eksempler er den elektroniske musikscene, BMX, 

e-gaming, streetbasket, skateboarding etc. 

14. Kulturarv: Hovedstadsregionen råder over 

en unik kulturarv. Det skal udnyttes til at iscenesætte 

eksisterende og kommende begivenheder 

i nye sammenhænge. Fx World Cup i bueskydning 

på Rosenborg Eksercerplads, World Cup i 

fægtning på Christiansborgs Ridebane, GAM3 

på Rådhuspladsen og Israels Plads, elektronisk 

musik på Kronborg, Gentofte Kommunes 

kulturarvsprojekt etc. Begivenheder, der bygger 

på regionens kulturarv, vil ikke alene have unikke 

kommunikationsmuligheder, de vil også kunne 

samle regionens indbyggere og lære dem noget 

om den region, de bor i.


Hotel Fox 

Foto: Wonderful Copenhagen


5.2 Drejebog: Konkrete initiativer 

På baggrund af de præsenterede indsatsområder præsenteres her de konkrete initiativer, som skal 

føre strategien ud i livet. Initiativerne er ikke færdigudviklet. Skal de realiseres, kræver det opfølgende 

dialog med de nævnte samarbejdspartnere. Deres engagement er således en forudsætning for, at 

initiativerne kan realiseres. 

Titel 1. FN’s Klimatopmøde 

Formål At positionere hovedstadsregionen som én af verdens førende 

miljøregioner. 

Beskrivelse FN’s Klimatopmøde har allerede nu vist sig at føre omfattende 

aktiviteter med sig, som rækker ud over selve topmødet. I Region 

Hovedstadens regi skal FN’s Klimatopmøde bruges til at udvikle en 

regional eventpolitik: Når begivenheder afvikles i regionen, skal 

det ske ud fra bæredygtige principper. Det gælder alle forhold, 

der vedrører produktion, energiforbrug, genbrug, transport etc. 

Eventpolitikken definerer rammerne for, hvordan aktørerne kan 

bruge miljømæssige overvejelser til at skærpe profilen af deres 

begivenhed og dermed regionen. 

Kommunal forankring: Topmødet skal bruges til at sætte klimaet på 

dagsordenen gennem kommunale projekter, der peger mod én eller 

flere samlende begivenheder på tværs af regionen. 

Ansvar/projektledelse Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen 

Tidsplan 2009 

Værdi(er) Miljøbevidsthed 

Lokal forankring Endnu uafklaret 

Blivende værdi Høj 

International gennemslagskraft Høj


Titel 2. IOC-kongressen og -sessionen (Sportens år) 

Formål At skabe fællesskab på tværs af alder og interesser og skabe stolt- 

hed over at bo i regionen. 

Beskrivelse Danmark er i 2009 i den særlige situation at være vært for omkring 

30 internationale sportsbegivenheder. En del af disse er placeret 

i hovedstadsregionen med IOC-kongressen og -sessionen som 

det absolutte højdepunkt. Det enorme mediefokus skal udnyttes 

til at kommunikere to historier om regionen: 

Børne-OL: Folkeskolernes årlige idrætsdag skal afholdes i forbin- 

delse med værtskabet af IOC-kongressen og -sessionen. I den ak- 

tuelle anledning omdøbes dagen til ’Børnenes Olympiske Lege’. 

På alle regionens skoler konkurreres i udvalgte OL-discipliner og 

leges med de klassiske ceremonier, som vi kender dem fra tv. 

Den olympiske ild: I andledning af IOC-kongressen kommer den 

olympiske ild til hovedstadsregionen. Der skal iscenesættes et 

projekt, hvor flammen bliver båret rundt i hele regionen. Flammen 

skal bæres af personer og føres til steder, som understøtter regio- 

nens værdier. At få den olympiske ild rundt i regionen vil give en 

kolossal lokal forankring. 

Ansvar/projektledelse Dansk Skoleidræt, alle kommuner, DIF 

Tidsplan September/oktober 2009 

Værdi(er) Mangfoldighed 

Lokal forankring Endnu uafklaret 

Blivende værdi Middel 

International gennemslagskraft Høj 

35


Titel 3. Bike City Copenhagen (BCC) 

Formål At samle regionens borgere om en række aktiviteter og positionere 

hovedstadsregionen som verdens førende cykelregion. 

Beskrivelse I forbindelse med Bike City Copenhagen initieres tre folkelige akti- 

viteter, som understøtter regionens kerneværdier: 

Det store grønne børne- og familiecykelløb:I 2008 åbner den ’Den 

grønne sti’, som er en godt ni km lang cykel- og gangsti på tværs 

af København. ’Den grønne sti’ strækker sig fra Lyngbyvejen i nord 

over Nørrebro og Frederiksberg til Valby i vest. Her arrangeres et 

børne- og familiecykelløb, som sætter fokus på miljø og sundhed. 

Designercykelløb: Christianiacyklen, bycyklen, cykeltaxaen, klap– 

sammen-cyklen, liggecyklen, væltepeteren, mountainbiken, BMX’en 

osv. osv. Der arrangeres et designercykelløb i Københavns gågader 

med tilhørende udstilling – fx i Dansk Design Center (DDC). 

Around the Sound: Et spektakulært regionalt cykelløb, som ind 

drager Øresundsregionen. Ruten skal placeres, så den inddrager 

nogle af regionens markante ikoner: Øresundsbroen, Turning Torso, 

Kronborg, Louisiana, Fredensborg, Frederiksborg, Arne Jacobsens 

’Hvide By’ samt forskellige af Københavns markante bygninger. 

Desuden er det oplagt at inddrage VM-ruten i Rudersdal. Start og 

mål er på Rådhuspladsen i København. Målgruppen er motionister 

og tidligere topryttere. 

Ansvar/projektledelse Wonderful Copenhagen, relevante kommuner, DCU, DDC 

Tidsplan BCC kører fra 2008 – 2011 og de forskellige løb skal køres første 

gang i 2009 med gentagelse i 2010 og 2011 

Værdi(er) Miljøbevidsthed og kreativitet 

Lokal forankring og udvikling Høj 




Titel 4. CPH:PIX (Københavnske Filmfestivaler) 

Formål At samle borgerne omkring filmoplevelser – bl.a. i deres lokale 

biografer – og positionere hovedstadsregionen som en kreativ 

filmregion. 

Beskrivelse Danmark er et internationalt anerkendt filmland. Specielt inden 

for drama-, børne- og kortfilm høster Danmark ofte internationale 

priser, og i halvfemserne blev Danmark kendt ud over landets 

grænser med dogmefilmenes store succeser. Københavns film- 

festivaler bliver nu samlet under én hat, og det giver mulighed for 

større internationalt potentiale. Konkrete projekter som skal igang 

sættes: 

Regional filmfestival: Når København afholder én af sine filmfesti- 

valer – fx den internationale filmfestival – skal der vises relaterede 

film i regionens biografer med foredrag af instruktører, skuespillere, 

producenter etc. 

Børnefilmfestival: Buster er Københavns internationale filmfestival 

for børn og unge. Forud for festivalen har regionens skoler 

arbejdet med film og herunder lavet en kortfilm. De(n) bedste 

vises på selve festivalen. 

Ansvar/projektledelse CPH:PIX, lokale biografer og fx Fri Film 

Tidsplan September 2009 

Værdi(er) Kreativitet 

Lokal forankring Middel 

Blivende værdi og vækst Høj 

International gennemslagskraft Middel 

37


Titel 5. Copenhagen Fashion Week 

Formål At positionere hovedstadsregionen som én af verdens førende 

miljøregioner. 

Beskrivelse Brug af tøj udgør den fjerdestørste trussel mod klimaet. Modeindu- 

strien kan være en væsentlig industri i kampen for et bedre klima. 

Københavns position på modemarkedet kan yderligere 

internationaliseres ved at gå forrest i denne kamp: 

Green fashion: Under Copenhagen Fashion Week arrangeres 

bæredygtige modeshows – herunder også offentligt tilgængelige. 

Showene tager højde for alle miljømæssige overvejelser. På sigt 

skal hele modeugen profileres på at være grøn. Det vil ikke alene 

styrke den internationale profil, det vil også kunne anvendes i at 

tiltrække flere internationale personligheder, som oftest trækker 

stor medieomtale med sig. 

Copenhagen Fashion WeekEND: Begivenheden som åbner mode- 

ugen op, så oplevelserne ikke kun er forbeholdt modebranchen. 

Ansvar/projektledelse Danish Fashion Institute og Wonderful Copenhagen 

Tidsplan August 2009 

Værdi(er) Miljøbevidsthed og kreativitet 

Lokal forankring Høj 


International gennemslagskraft Middel


Titel 6. Copenhagen Cooking 

Formål At styrke borgernes bevidsthed om mangfoldigheden og kvaliteten 

i regionens (her forstået som Nordens) råvarer samt styrke 

regionens profil som Nordens centrum for gastronomi. 

Beskrivelse Copenhagen Cooking har siden 2005 sat standarden for 

madfestivaler i regionen. Der har fra starten været international 

interesse , og sammen med opbakningen fra markante aktører i 

branchen har det siden gjort Copenhagen Cooking til én af Nordens 

stærkeste madfestivaler. 

Stjernekokke: Internationale kokke inviteres til at lave mad med regionale råvarer. 

Kokkene laver maden på udvalgte steder i regionen (herunder også 

Skåne), som har relevans for råvarerne. 

Smag på regionen: Regionens mange småproducenter, bryggerier, 

specialforretninger, restauranter etc. lader for en dag råvarerne 

stå i regionens tegn. I relevante kommunale byrum arrangeres 

markeder med lokale specialiteter og kokke som fortæller om 

råvarernes oprindelse og anvendelsesmuligheder. 

Ansvar/projektledelse Copenhagen Cooking 


Værdi(er) Miljøbevidsthed, kreativitet og mangfoldighed 

Lokal forankring og udvikling Høj 

Blivende værdi og vækst Høj 

International gennemslagskraft Middel 

og branding 

39


Titel 7. WOMEX 

Formål At involvere regionens borgere og besøgende i mangfoldig 

hedsprojekter og give dem unikke oplevelser herigennem. 

Beskrivelse Verdens største messe for verdensmusik kommer til 

hovedstadsregionen. Den af holdes tre år i træk, første gang i 

2009. Ud over faglige elementer indeholder WOMEX også en 

række folkelige aktiviteter med adgang for alle. 

WOMEX meets GAM3: GAM3 foregår i udvalgte boligområder 

og det hele slutter af med en finale på Rådhuspladsen. Devisen 

er: Hvis unge i socialt belastede kvarterer ikke vil komme til den 

organiserede idræt, så må den organiserede idræt komme til de 

unge. I 2007 søsatte GAM3 desuden et pilotprojekt, hvor 

aktiviteterne foregik i Beirut og Cairo. Såvel WOMEX som GAM3 

indeholder mangfoldighedstemaer og en ’crossover’-event med 

dette tema vil have synergieffekter, der kan styrke regionens 

mangfoldighed indadtil og internationale profilering udadtil. 

Vestegns WOMEX: Integration og mangfoldighed er centrale emner 

i vestegnskommunerne. I forbindelse med WOMEX arrangeres en 

række skoleprojekter, som munder ud i offentligt tilgængelige 

koncerter med lokale talenter og et topnavn fra verdensmusikken. 

Ansvar/ 

projektledelse WOMEX, GAM3 og vestegnskommunerne 


Værdi(er) Mangfoldighed 


Blivende værdi Endnu uafklaret 

International 

gennemslagskraft Middel


Titel 8. Design:WEEK 

Formål At give regionens borgere nogle oplevelser, som normalt ellers er 

forbeholdt design- og arkitektur branchen. 

Beskrivelse Design-uge: Når INDEX løber af staben i 2009, sker det med en 

speciel udstilling, som viser internationalt design i byens rum. 

EPI-centre opstilles rundt omkring i byen, på torve, veje, parker og 

byggepladser. Her udstilles ’state of the art’ kunst af danske og 

udenlandske kunstnere. Kommuner i resten af regionen og landet 

tilbydes at anvende containere til udstillingsbrug. 

Copenhagen Architecture + Design Days: Københavnske 

kulturinstitutioner, tegnestuer, virksomheder og organisationer 

byder velkommen til tre intense dage med oplevelser for alle, 

der interesserer sig for former, farver og byens linjer. 

Designcykler: Udstillingen som er omtalt ovenstående er oplagt 

at samarbejde med arrangørerne af design-ugen med. 

Ansvar/projektledelse DDC, relevante kommuner og Wonderful Copenhagen. 

Tidsplan August/september 2009 

Værdi(er) Kreativitet og miljøbevidsthed 

Lokal forankring Lav 


International gennemslagskraft Høj 

41


Titel 9. World Outgames 2009 

Formål At markedsføre hovedstadsregionen som et sted, der værd 

sætter tolerance, kulturel mangfoldighed og personlig frihed 

gennem international sports-, kultur- og 

menneskerettighedsbegivenhed. 

Beskrivelse World Outgames 2009 bygger på tre programsøjler: sport, kultur 

og menneskerettigheder. I sportssøjlen afvikles der konkurrencer 

inden for 38 idrætsgrene, mens kulturdelen bl.a. indeholder 

diverse kulturfestivaler og et internationalt borgmestertopmøde 

i København. Endelig afholder World Outgames en 

menneskerettighedskonference, hvor der forventes 

minimum 1.000 deltagere fra hele verden. 

Afviklingen af World Outgames kommer til at involvere flere af 

regionens kommuner: Københavns Kommune, Frederiksberg 

Kommune, Hvidovre Kommune, Ballerup Kommune og 

Gladsaxe Kommune. 

Mere end 95 % af deltagerne kommer fra udlandet, ligesom øvrige 

turister og tilrejsende i forbindelse med Outgames primært er 

internationale gæster. Der forventes mere end 500 internationale 

journalister. World Outgames fører desuden en global markedsfø- 

ringskampagne i samarbejde med Visit Denmark, Wonderful 

Copenhagen og Copenhagen/Øresund, der markerer hele regionen 

i internationale medier og ved events i udlandet. 

Ansvar/projektledelse World Outgames 2009 sekretariat 

Tidsplan 25. juli – 2. august 2009 

Værdi(er) Kreativitet og mangfoldighed 





Titel 10. Begivenhedscenter for kompetenceudvikling og netværk 

Formål At udnytte regionens begivenhedspotentiale ved at samle viden, 

erfaringsudveksling og netværksdannelse. At styrke regionens 

internationale begivenheder og styrke profilen såvel udad som 

indadtil. 

Beskrivelse Koordinering af netværk og kompetenceudviklingsinitiativer: 

Centret skal fungere som tovholder og facilitere kompetence- 

udviklingsinitiativer som workshops og den regionale ressource- 

allokering, samt koordinering af arbejdet med nationale 

og internationale netværk. 

Workshops: I samarbejde med eksisterende kompetencer inden for 

begivenhedsbranchen tilbydes praktiske workshops omkring den 

håndværksmæssige side af faget. 

Hjælp og uddannelse til sponsorudbydere i regionen: 

Der skal eksempelvis udvikles et forum, hvor mindre og 

mellemstore sports- og kulturinstitutioner kan blive klædt på til 

at udvikle og sælge sponsorprodukter, der møder 

erhvervslivets behov. Dette gøres ikke med forkromede 

seminarer, men derimod med handlingsorienterede workshops og 

manualer, hvor den enkelte får konkret sparring og anvendelige 

værktøjer med hjem. Efterfølgende kan der arbejdes med 

ERFA-grupper og spredning af ’best practice’. 

Begivenhedsnetværk: Der skal udvikles et webbaseret netværk, 

der henvender sig til begivenhedsaktører inden for kultur, sport, 

erhverv samt det offentlige. Et netværk som skal samle 

branchen ved at skabe debat, erfarings- og kompetenceudveksling 

gennem uddannelser, workshops og events. 25 

En del af begivenhedscentrets opgaveformulering skal være udar- 

bejdelse af en: 

Regional kommunikationsplatform: Platformen består af en værk- 

tøjskasse, der skal guide begivenhedsarrangører i realiseringen af 

begivenheder. 

Som del af værktøjskassen udarbejdes et regionalt logo, der 

skal bruges til blåstempling af begivenheder. Det vil være et 

kvalitetsstempel, der udadtil vil skabe genkendelighed og sam- 

menhæng, mens det indadtil vil styrke identifikation samt ligeledes 

synergien mellem regionens begivenheder. Endvidere skal det 

overvejes om der skal udvikles et slogan. 

43 

25: Kommunikationsforum er 

en relevant inspirationskilde. 

Der læses dagligt ca. 2.000 

artikler på Kommunikationsforum, 

op mod 50.000 

besøger sitet om måneden og 

nyhedsbrevet sendes ugentligt 

til over 18.000 modtagere. 

Kommunikationsforum er den 

hurtigst voksende danske 

kommunikationsfaglige portal 

på internettet, som vokser med 

omkring 500 nye tilmeldte om 

måneden. 

. 

Kilde: Kommunikationsforum


Beskrivelse, fortsat Både slogan og logo kan bruges i kommunikationen af begivenhe- 

der, men også som velkomst, når tilrejsende besøger regionen. 

Fx i Københavns Lufthavn, Hovedbanegården, Øresundsbroen, 

Helsingør færgeleje etc. 

Ansvar/projektledelse Centret placeres hos Wonderful Copenhagen 

Tidsplan 2012 

Værdi(er) Mangfoldighed, kreativitet og miljøbevidsthed 



International gennemslagskraft Lav med pil opad


Titel 11. Byen som Scene (arbejdstitel) 

Formål At styrke regionens internationale begivenheder ved at opgradere 

særlige steders betydningsdannende potentiale. 

Beskrivelse Byen som scene: Projektet ønsker at udvikle byens identitet og 

branding ved at iscenesætte en række særlige steder i regionen. 

Et eksempel kan være et forløb af integrerede begivenheder med 

forskellige lyd og lysinstallationer på udvalgte steder både i 

København city og i de omgivende mellemstore og mindre byer. 

Som eksempel kan nævnes det igangsatte ”Lys og Lyd”-projekt. 

Dette kan være med til at udvide stedernes begivenhedspoten- 

tiale ved at udvide forståelsen af, hvor, hvordan og med hvem 

kunst og andre betydningsdannende aktiviteter normalt kan udfol- 

des i city og i de omgivende byer og steder. Ud over bygninger 

og åbne pladser kunne det fx være i smalle gader, metrotunneler, 

på tage og omkring og på vand. Desuden kan mange forskellige 

grupper, fx det lokale forenings- og erhvervsliv, offentlige 

organisationer og privatpersoner inddrages. 

Byen som scene vil afspejle, iscenesætte og reflektere en 

foranderlig verden, hvor nye medier og kommunikationsformer 

opgraderer byens rum, udfordrer vores forestillingsverden og giver 

forskellige grupper nye kreative muligheder for at deltage og 

engagere sig. 

Byen som scene vil have international branding-værdi såvel i 

forhold til profilering af konkrete steder og events som i forhold til 

profilering af regionens innovationskraft, kreativitet og kvalitet. 

Ansvar/projektledelse Københavns Internationale Teater (KIT), Region Hovedstaden, 

Wonderful Copenhagen, kommunerne og relevante konsulenter 

Tidsplan 2008 

Værdi(er) Mangfoldighed, kreativitet og miljøbevidsthed 



International gennemslagskraft Medium med pil opad Projektet vil have en stor potentiel 

international værdi i forhold til profilering af både konkrete 

events samt af regionens innovative kreativitet og kvalitet


Titel 12. Børnekultur (arbejdstitel) 

Formål At samle regionens børn og borgere om en række aktiviteter, at 

give et løft til det tværgående samarbejde og positionere hoved- 

stadsregionen som én af verdens førende regioner indenfor 

børnekultur. 

Beskrivelse På baggrund af erfaringerne fra den tredages internationale 

børnekulturkonference IMAGINE CHILDREN IMAGINE – kultur for, 

med og af børn, som fandt sted i København d. 20-22. maj 2008, 

tages stilling til, om konferencen skal blive en tilbagevendende 

begivenhed. 

ASSITEJ Verdenskongres 2011: Den internationale organisation for 

professionelt teater for børn og unge (ASSITEJ) afholder deres 

verdenskongres i København/Malmø i 2011. Organisationen, der 

har over 75 medlemslande i hele verden, afholder sin 

verdenskongres hvert tredje år. Ved kongressen i 2011 byder 

hovedstadsregionen velkommen til international teaterfestival, div. 

seminarer, symposier og samarbejdsprojekter. 

Børnekulturen kan generelt integreres i andre begivenheder: fokus 

på kokkekunst i forbindelse med Copenhagen Cooking, design i 

Design:WEEK, deltagelse i Bike City Copenhagen. 

Ansvar/projektledelse Børnekulturelt Netværk i Hovedstadsregionen 

Tidsplan Afhænger af evaluering 




International gennemslagskraft Lav i den første periode. Området kan blive internationalt kendt for 

at være en rejse værd på børnekulturområdet


Titel 13. Ungdomskultur 

Formål At styrke regionens førende begivenheder inden for 

ungdomskultur. 

Beskrivelse GAM3: GAM3 er en gadekulturevent med fokus på integration, 

streetbasket og hiphop. GAM3 har med internationale 

samarbejdspartnere gode muligheder for eksponering i udlandet 

GAM3 består bl.a. af en streetbasket-turnering, hvor finalerne 

afvikles på Rådhuspladsen. Ud over at fortælle om regionens 

arbejde med ungdomskultur giver det gode muligheder for at 

sende unikke billeder til omverdenen. 

VM Taekwondo: For første gang nogensinde er Danmark vært for 

et VM i taekwondo. I uge 42 vil Ballerup Super Arena danne 

rammen om en spektakulær begivenhed i en sport som dyrkes 

af 55 millioner udøvere på verdensplan. Taekwondo dyrkes i 

Danmark af mange med indvandrerbaggrund, og begivenheden 

indeholder gode muligheder for at kommunikere regionens 

mangfoldighed til det store internationale presseopbud. 

Distortion: Natte- og gadekulturfestival som er afholdt siden 1999. 

Festivalen er mobil og rykker fra den ene bydel til den anden i 

løbet af de fem dage, den varer. En stor del af Distortion foregår i 

det offentlige rum og inddrager gennem koncerter og happenings 

alt lige fra baggårde, pølsevogne, parker til både etc. 

Strøm: Elektronisk musikfestival som er afholdt første gang i 2007. 

Københavns elektroniske musikscene er gået sammen om Strøm 

og har skabt en festival med internationalt potentiale. 

Festivalen foregår på byens klubber, i det åbne rum og har 

Enghaveparken som omdrejningspunkt. Det er Strøms vision at 

blive Nordeuropas toneangivende elektroniske musikbegivenhed. 

Ansvar/projektledelse GAM3, Dansk Taekwondo Forbund, Distortion, og 

Wonderful Copenhagen 

Tidsplan 2009 




International gennemslagskraft Middel


Titel 14. Kulturarv (arbejdstitel) 

Formål At samle regionens borgere og kulturarvs-institutioner om en 

række aktiviteter og positionere hovedstadsregionen på 

kulturarv-området. 

Beskrivelse ICOM: Der arbejdes for at få den internationale 

museumskonference ICOM til hovedstadsregionen i 2016. Samtidig 

introduceres et tema, som både samler lokalt/regionalt, giver 

tilrejsende unikke oplevelser og skaber internationale samarbejder. 

Copenhagen Treasure Challenge (CTC): En ny begivenhed udviklet 

af erhvervsnetværket Copenhagen Alliance i samarbejde med 

Wonderful Copenhagen. Begivenheden er en skattejagt i storbyen, 

som går ud på at udforske og opdage hele regionens ’skjulte’ 

slotte, borge, fæstninger og kulturskatte. Begivenheden finder 

både sted i fysisk i det offentlige rum og virtuelt på nettet. 

CTC henvender sig til familier med børn i alderen 6-12 år. Det er 

planen at CTC skal realiseres første gang i 2010 og siden være en 

tilbagevendende begivenhed. 

Ansvar/projektledelse Afhænger af interesse fra ICOM’s danske bestyrelse 

Tidsplan 2010 og 2016 




International gennemslagskraft Lav (konferencen er betydningsfuld, men ikke specielt synlig) 

Høj (CTC)


6. Organisering og finansiering 

Formålet med hovedstadsregionens begivenhedsstrategi 

er at sikre, at internationale 

begivenheder i regionen skaber lokal forankring 

og udvikling, blivende værdi og vækst samt 

international gennemslagskraft og branding. Det 

betyder, at begivenheder skal flette sig sammen 

med og bidrage til det brede sports-, viden- og 

kulturliv (vækstlagene i regionen), udfordre og 

udvikle det professionelle begivenhedsmiljø i regionen 

(regionens ’begivenhedsklynge’), bidrage 

positivt og fornyende til regionens internationale 

brand samt vinde internationale begivenheder til 

regionen. 

Indsatsområder for begivenhedsstrategien kommer 

til udtryk i den foreslåede initiativliste. 

Organisering: En af hjørnestenene i den foreslåede 

begivenhedsstrategi er en større og mere 

effektiv medvirken af regionens kommuner og 

andre aktører i en samlet begivenhedsaktivitet. 

Dette kan ske ad to spor: 

a) det ene spor tager udgangspunkt i Copenhagen 

Eventures hidtidige udbudspraksis og 

handler om kommuners og andre parters øgede 

medvirken i regionalt udbudte events, fx Bike 

City. Til dette formål forventes det, at Region 

Hovedstaden til delfinansiering afsætter en 

eventpulje af de regionale kulturmidler. 

b) det andet spor handler om at skabe lokalt 

forankrede begivenheder, der får et regionalt 

perspektiv i form af aktivitetssamvirke og fælles 

markedsføring. Til dette formål forventes det, at 

Vækstforum Hovedstaden afsætter et beløb af 

de regionale erhvervsfremmemidler til medfinansiering 

i et fælles kompetence-udviklingsprojekt 

(Socialfonden). Andre parter i projektet kan være 

kommuner og andre aktører på området. 

Som organisatorisk ramme for den 3-årige eventstrategi 

etableres Center for Begivenhedsudvikling 

i hovedstadsregionen. Centret skal omfatte 

to funktioner: 

1. Begivenhedscenter, der medvirker til at sikre 

kvaliteten i regionens internationale begivenheder 

og tilbyder de regionale begivenhedsoperatører 

en ’værktøjskasse’ og et ’rejsehold’ af 

konsulenter, som rykker ud og rådgiver omkring 

eventmanagement, finansiering og kommunikation. 

2. Kompetenceudvikling og netværksplatform, 

der tilbyder eventkompetenceudvikling til 

medarbejdere i Hovedstadsregionens kommuner 

og private aktører. Platformen skal sikre koordinering 

og kvalitet i kompetenceudvikling for at 

udvikle lokalt forankrede begivenhedsforløb. 

Begivenhedscenter og Kompetenceudvikling og 

netværksplatform placeres fysisk i Copenhagen 

Eventures/Wonderful Copenhagen. Begivenhedscentret 

bemandes eksempelvis med 1,5+ 

konsulenter (2,5 årsværk) samt ressourcer til 

løbende udvikling af website, der giver åben 

adgang (værktøjskasse, netværk). Kompetenceudvikling 

og netværksplatform bemandes med 

én koordinator/uddannelsesleder (et årsværk) 

samt ressourcer til kompetenceudviklingsforløb 

og workshops/laboratory-processer. 

49


Finansiering: Gennemførelsen af den foreslåede 

treårige begivenhedsstrategi foreslås baseret på 

en samlet budgetramme på ca. 60 mio. kr. 

Budgettet forudsættes finansieret ud fra en 

flerdonor-finansieringsmodel med bidrag fra hhv. 

staten, erhvervslivet, Region Hovedstadens regionale 

erhvervsfremmemidler, kommunerne og 

Den Europæiske Regional- eller Socialfond. 

Med hensyn til delfinansiering fra staten og erhvervslivet 

tages udgangspunkt i den opbyggede 

fundraising-ekspertise hos Copenhagen Eventures. 

Disse midler forventes fortrinsvis at gå til 

udvikling og tiltrækning af de konkrete begivenheder 

– i samfinansiering med Region Hovedstadens 

begivenhedspulje, interesserede kommuner m.fl. 

Med hensyn til delfinansiering fra de øvrige 

bidragsydere kunne sammensætningen være de 

regionale kultur- og erhvervsfremmemidler (til en 

begivenhedspulje og til medfinansiering af strukturfondsprojekt), 

kommunerne og Den Europæiske 

Regional- eller Socialfond. Finansieringen af 

Center for Begivenhedsudvikling i hovedstadsregionen 

kunne med dette udgangspunkt etableres 

via ansøgning til Den Europæiske Socialfond, 

hvor Socialfonden står for 50 %, regionale midler 

25 % og kommuner og andre aktører herunder 

Wonderful Copenhagen 25 %. Selvom noget af 

medfinansieringen (til socialfondsprojektet) kan 

ske med medarbejdertimer, så vil det konkrete 

niveau for bl.a. regionernes og kommunernes 

medfinansiering bl.a. afhænge af budgetsituationen 

for 2009. 

50


7. Evaluering 

Evalueringen af begivenhedsstrategien foreslås 

at blive gennemført på baggrund af de opstillede 

mål. Evalueringsplanens vej bliver dermed 

firsporet og parametrene, der måles på, bliver 

initiativkataloget, begivenhederne, begivenhedscentret 

samt beskæftigelse og omsætning. De 

enkelte parametre gennemgås i det følgende. 

1. Initiativkatalog: Er strategiens initiativer 

gennemført eller sat i gang? 

Begivenhedsstrategien optegner 14 konkrete 

indsatsområder, der, hvis de realiseres, vil bringe 

regionen nærmere visionen om at blive blandt 

Europas førende begivenhedsregioner. Indsatsområderne 

relaterer sig alle til strategien, 

værdier og ønske om lokal forankring og vækst, 

blivende værdier og udvikling samt international 

gennemslagskraft og branding. Bliver initiativerne 

gennemført, står hovedstadsregionen således 

ikke alene med en imponerende begivenhedsportefølje, 

der kan måle sig internationalt, 

men også med en lang række stærkt forgrenede 

initiativer, som er forankret i forhold til regionens 

begivenhedsnetværk, borgere og sidst men ikke 

mindst selve hovedstadsregionens identitet. 

2. Begivenheder: Har hovedstadsregionen tre 

årlige spydspidsbegivenheder – med afsæt 

i regionens værdier – som har international 

gennemslagskraft? 

Der skal unikke begivenheder til, hvis en region, 

en by eller et land vil markere sig på det internationale 

begivenhedsmarked. Det er vigtigt, at 

hovedstadsregionen råder over en bred vifte af 

begivenheder, men det er afgørende, at nogle af 

disse har stor international gennemslagskraft, og 

at de er tilbagevendende. Senest i 2012 skal hovedstadsregionen 

råde over mindst tre spydspidsbegivenheder, 

der kan trække internationalt fokus. 

3. Begivenhedscenter: Er der etableret et 

regionalt begivenhedscenter? 

Strategien har som mål, at der etableres et 

begivenhedscenter for kompetenceudvikling og 

netværk. Centret skal være regionalt omdrejningspunkt 

i tilblivelsen af nye og videreudviklingen 

af etablerede begivenheder. Desuden skal 

centret tilbyde forskellige konsulentydelser og i 

det hele taget højne regionens begivenhedsniveau. 

Formelt placeres begivenhedscentret hos 

Wonderful Copenhagen, og det skal senest være 

etableret med udgangen af 2012. 

4. Beskæftigelse og omsætning: Beskæftiger 

regionen 2.000 mennesker og omsætter for 1 

mia. kroner inden for begivenhedsøkonomien? 

I 2005 omsatte hovedstadens store begivenheder 

for ca. 750 mio. kroner årligt og skabte 

beskæftigelse for ca. 1.000 mennesker. Hvis 

strategiens ambitiøse mål skal indfries skal 

beskæftigelsen som minimum være fordoblet i 

2012. Samme år skal den begivenhedsrelaterede 

omsætning ligge på 1 mia. kr. 

For alle fire områder gælder, at der skal udarbejdes 

en række specifikke underområder og 

definitioner, der kan belyse, hvorvidt strategien 

har levet op til målene. 

Resultaterne indgår i en samlet evalueringsplan, 

der munder ud i en analyse, som bliver offentligt 

tilgængelig. Evalueringen bør gennemføres af 

det nyetablerede begivenhedscenter i samarbejde 

med Region Hovedstaden, regionens 

kommuner, relevante begivenhedsorganisationer, 

uddannelsesinstitutioner og eventuelt eksterne 

konsulenter. 

51


8. Tidsplan 

Begivenhedsstrategien for hovedstadsregionen 

er gældende fra efteråret 2008 til og med 

udgangen af 2011. Strategien fokuserer selvsagt 

på begivenheder og initiativer inden for denne 

tidshorisont, men skal strategiens ambitionsniveau 

leves ud, er det nødvendigt, at der arbejdes 

kontinuerligt med begivenhedsarbejdet i regionen 

- også i perioden efter 2011. En topposition på 

det internationale begivenhedsmarked er et langt 

og sejt træk og vil på intet tidspunkt være en 

blivende position, hvis der ikke løbende videreudvikles 

på området. Det er visionen for strategien 

netop en rettesnor for, da den rækker ud over den 

gældende tidshorisont. Det er med andre ord ikke 

realistisk, at hovedstadsregionen allerede i 2011 

vil være blandt Europas førende begivenhedsbyer. 

Begivenhedsstrategien fungerer dermed både 

som overbygning på det fundament, der gennem 

de sidste 10 år er skabt i regionen, og som pejlemærke 

for årene, der kommer – også efter 2011. 

Nedenstående er en overordnet tidsplan med 

reference til de konkrete indsatsområder, som 

beskrevet ovenfor. 

2009 

Byen som scene – lys og lyd. 

(Dato endnu ikke fastlagt) 

Februar 2009 

05. – 08. Copenhagen Fashion Week 

13. – 15. Bane World Cup cykling 

(Ballerup Super Arena) (Bike City Copenhagen) 

Forår 2009 

Etablering af kompetenceudvikling og netværk. 


Etablering af begivenhedscenter 


Maj 2009 

BMX World Cup (Københavns BMX bane) 


Juni 2009 

GAM3 


Distortion 


Det store grønne børne- og familiecykelløb 


2009 

Byen som scene – lys og lyd. 


August 2009 

06. – 09. Copenhagen Fashion Week 



Strøm 


Around the Sound 


September 2009 

Cph Design:WEEK 

27. august - 6. september 

Designercykelløb 


Oktober 2009 

01. – 09. oktober IOC-kongres og -session 


10. – 17. oktober Taekwondo VM 

28. oktober – 1. november WOMEX 

(Bella Center)


November 2009 

30. november - 11. december FN’s klimatopmøde 


Marts 2010 

25. – 28. marts Bane VM cykling 

(Balllerup Super Arena) 

Februar 2010 



August 2010 



Copenhagen Cooking ( 


Strøm 





Danish Design Week 




21. – 25. september Landevejs VM cykling 

(Rudersdal og Kbh. City) 

Oktober 2010 

Copenhagen Treasure Challenge 


27. – 31. oktober WOMEX 

Februar 2011 



August 2011 





Strøm 





Danish Design Week 




Oktober 2011 

Copenhagen Treasure Challenge 


26. – 30. okt. WOMEX 

December 2012 

Senest ved udgangen af 2012 skal der være 

etableret et regionalt begivenhedscenter. 

2016 

ICOM 


53


KUlTURHAVN 

Foto: Jakob Boserup 

9. Appendix 

Begivenhedsstrategien for hovedstadsregionen er 

skrevet af Ulrich Ammundsen (senior projektleder) 

og Martin Bender (underdirektør), begge Wonderful 

Copenhagen, i tæt samarbejde med medlemmerne 

af arbejdsgruppen, som består af: 

Henrik Madsen, 

udviklingschef Region Hovedstaden 

lene Bjerre Herdel, 

chefkonsulent Region Hovedstaden 

Henrik Sparre-Ulrich, 

projektleder Region Hovedstaden 

Jørgen Sprogøe Petersen, 

kultur- og fritidschef Helsingør Kommune 

Mads Monrad Hansen, 

specialkonsulent Københavns Kommune 

Flemming Olesen, 

børne- og kulturdirektør. 

Tak til 

Der skal lyde en stor tak til hovedstadsregionens 

kommuner, kultur-institutioner og begivenhedsorganisationer 

som har bidraget med input i 

tilblivelsen af strategien. 

Derudover har Eskild Hansen, Fri Agent, Mikkel B. 

Rasmussen, partner i Red Associates og Jeppe 

Lauritzen, administrerende direktør i Promovator 

leveret indhold til strategien.


9.1 

Bilag 1. 

Befolkningens holdning til sponsorater 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9.2 

Bilag 2. 

Vækst og fordeling 

Størrelse: 

Mio DKK Sport Kultur Socio Andet Total 

Sponsorfee 1165 193 117 

Aktivering 753 125 75 154 

Total 1918 318 193 154 2583 

Vækst: 

2000-2001 2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 

16.60 % 14.10 % 6,10 % 18,10 % 9,20 % 10,3 % 

55


9.3 

Bilag 3. 

Sponsorernes behov 

Adgang til hospitality ydelser 

Synlghed/eksponering 

Titelsponsor eller dominerende position i porteføljen 

Brancheeksklusivitet 

Brug af sponsorobjektet i virksomheden markedsføringsmateriale 

Virksomhedslogo i sponsorbjektets markedsf øringsmateriale 

Mulighed for at sample til tilskuere/medlemmer 

Rettigheden til at bruge sponsorobjektets logo 

Tilstedværelse på sponsorobjektets website 

Adgang til sponsorobjektets e-mail database 

Adgang til analyser af sponsorobjektet 

Annonce i kamaprogram 

Andet 

Kilde: Sponsor beslutningstager analysen, Promovator 

9.4 

Bilag 4. 

Begivenhedsrelaterede 

uddannelser i Danmark. 

Beskrivelserne af de enkelte uddannelser er hentet 

fra de respektive uddannelsesinstitutioners 

hjemmesider. 

RUC 

Master i Oplevelsesledelse (MOL) 

Masteruddannelse i ledelse som indeholder særlige 

elementer af oplevelses- og serviceledelse 

foruden almene ledelseselementer. 

De studerende får kompetencer, der: 

• Gør dem i stand til at forstå og lede service- og 

oplevelses-processer og skabe øget kundetil- 

fredshed 

• Er udviklings- og innovationsorienterede 

• Giver dem almene ledelseskvalifikationer 

37% 

34% 

34% 

25% 

22% 

19% 

16% 

9% 

9% 

6% 

3% 

75% 

75% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

CBS 

BSc in Business Administration and Service 

Management 

The BSc in Business Administration and Service 

Management is an international programme focused 

on the service industry. It combines business 

economic disciplines and methods with themes 

such as the hospitality industry, cultural institutions 

and attractions, lei-sure and sports organisations, 

as well as the travel and transport industry. 

Upon graduation you will have acquired knowledge, 

skills and an understanding of the strategic 

and economic potential of businesses. You will 

have the qualifications to function as administrator 

or manager, primarily in: 

• The tourism, hotel and restaurant sectors 

• Cultural institutions and similar places of 

interest 

• Organisations related to leisure and sports 

activities 

• Travel bureaus and transportation companies


Syddansk Universitet 

HA Sport Management 

Den treårige bacheloruddannelse i HA Sport 

Management giver kendskab til sports- og 

eventområdet. Uddannelsen giver i særlig grad 

kompetencer inden for: branding, eventmanagement, 

projekt-ledelse, forbrugerkultur og –adfærd, 

projektevaluering og investe-ringsanalyse, 

erhvervs- og sportsjura samt sponsoratfinansiering. 

Uddannelsen giver en solid ballast indenfor 

erhvervsøkonomi og kombinerer denne med 

viden, som er målrettet de virksomheder og organisationer, 

der arbejder med sport og events. 

Aalborg Universitet 

Oplevelsesdesign, Cand.it. 

Kandidatuddannelsen i Oplevelsesdesign er en 

tværfaglig 2-årig uddannelse, der sætter fokus 

på design (teorier, metoder og værk-tøjer) af 

digitale medieteknologier og produkter, der kan 

understøt-te og formidle oplevelser. Det kan 

eksempelvis være i forbindelse med formidling 

på museer eller andre kulturinstitutioner, 

e-læring, design af oplevelsesberigede produkter 

for erhvervslivet , fx i form af nye produkter 

eller i markedsføringsøjemed, design af digitale 

turistteknologier eller design af indhold til og 

realisering af intelli-gente bygninger. 

Roskilde Højskole 

Roskilde Festival er klar til at bygge en helt ny Roskilde 

Højskole på Unicon-området i den sydlige del 

af Roskilde. Højskolen skal have plads til 100 elever, 

10 faste lærere samt administration og ledelse. 

Derudover vil der være freelance lærere tilknyttet 

skolen. Planen er, at højskolen skal stå 

endelig færdig om tre år. Tilbuddet til eleverne 

bliver hovedsageligt undervisning i at arrangere 

og udvikle store arrangementer. 

Rytmisk Musikkonservatorium 

Music Management 

Bacheloruddannelse i Music Management er en 

uddannelse i ledelse og innovation. Uddannelsen 

blev oprettet i 2002 på baggrund af et ønske 

fra musikbranchen. Uddannelsen giver erhvervskompetencer 

med henblik på ansættelse i en 

virksomhed eller etablering af egen virksomhed 

i musikbranchen. Desuden kvalificerer uddannelsen 

til videregående studier på beslægtede 

kandidatuddannelser. Bache-loruddannelsen i 

Music Management er en tværfaglig uddannelse, 

der på forskningsbaseret grundlag kombinerer 

samfundsfaglige og humanistiske fagområder 

med praktiske, professionsrettede studier. 

Det Jyske Musikkonservatorium 

Music Management 

Music Management-videreuddannelsen er designet 

i et samarbejde mellem musikbranchen, 

Handelshøjskolen, Kaospiloterne og Det Jyske 

Musikkonservatorium. Undervisningen trækker 

på lærerkræfter fra både musikbranchen og de 

nævnte institutioner. Uddannelsen retter sig mod 

alle dele af musiklivet, såvel rytmisk som klassisk. 

9.5 

Bilag 5. 

Oversigt over hovedstadsregionens 

faciliteter. 

Internationale faciliteter er defineret som 

værende egnet til større, internationale 

begivenheder, mens nationale og lokale primært 

huser begivenheder, der henvender sig til et 

nordisk/dansk eller lokalt publikum. Der kan 

naturligvis være undtagelser. 

Internationale 

Ballerup Super Arena 

Bella Center 

DR Koncerthus 

Forum 

K.B. Hallen 

Operaen 

PARKEN 

Rådhuspladsen 

Kronborg Slot 

Tivoli 

VEGA 

Øksnehallen 

57


Nationale 

Amager Bio 

Brøndby Hallen 

Den Grå Hal 

Det Kongelige Teater 

Ledreborg 

Pumpehuset 

Radiohusets Koncertsal 

Ringsted Kongrescenter 

Roskilde-Hallerne 

Rust 

Skuespilhuset 

Stengade 30 

Turbinehallerne 

Valby Hallen 

VIP A/S 

lokale 

Amager Jazzklub 

Amager Kulturpunkt 

Bartof Café 

Birdland Copenhagen 

Blue Grass Denmark 

Brønshøj Jazz Club og Pilegården 

Byens Lys 

Café Blågårds Apotek 

Café Bopa 

Café Pios 

Café Sommersko 

Charlottehaven 

Christianshavns Beboerhus & Sofies Jazzklub 

Cirkusbygningen 

Club Klondyke 

Club Mambo 

Copenhagen Jazz House 

Culture Box 

Det Danske Suzuki Institut 

DGI-byen 

Drop Inn – Jazz 

El Duende 

Etnorama 

Falconer Kongres Center 

Fingerbøllet 

Forbrændingen, regionalt spillested 

Foreningen Musik i Byggeriets Hus 

Frederiks Bastion 

Gimle 

Gladsaxe Teater 

Global Copenhagen 

Huset 

Ingolfs Kaffebar 

Jazz Club Loco 

Jazz Vocal Live 

Jazzcup 

Karens Minde Kulturhus 

Klauzdal 

Klaverfabrikken, kultur- og aktivitetshus 

Klub Argot 

Komponent 

Krunch/Rock Ama’r 

Kulturcenter Baltoppen 

Kulturhuset Bispebjerg Nordvest 

Kulturhuset Islands Brygge 

Kulturhuset Krudttønden 

Kulturhuset Toldkammeret 

Kulturhuset Valhalsgade 

Kulturhuset Viften 

Kulturkajen Docken 

Kvarterhuset 

Københavns Kommunale Musikskole 

Københavns Kulturcenter 

La Fontaine 

Lades Kælder 

LEVEL CPH 

Live Jazz c/o Steen Rettrup 

Long John 

Long John Jazzklub 

Loppen 

MGK i Frederiksborg Amt 

MGK i Ishøj 

MGK i Køge 

Miss Kitty’s Social Club 

Mojo ApS 

Moltkes Palæ 

Mungo Park 

Musichouse Brønshøj, Pilegården 

Musikforeningen 5-Øren 

Musikforeningen Billen 

Musikforeningen Bygningen c/o Teaterbygningen 

Musikforeningen fra Runddelen til Pilegården


Musikforeningen Loppen 

Musikforeningen Subotnick 

Musikforeningen Trekanten 

Musikhuset Elværket 

Musikhøjskolen på Frederiksberg 

Musikteatret Undergrunden 

Nordatlantens Brygge 

Nordsjællands Konference Center 

Pakhus 11 

Paradise Jazz 

Park Café 

Pilegården 

Portalen i Greve 

Roskilde Kongres Center 

Sjællands Symfoniorkester 

Skovriderkroen 

Sofiekælderen 

Spillestedet Kanten 

Sportscaféen, Nørrebrohallen 

Studenterhuset 

Støberiet 

Swingin’ Copenhagen 

Sydhavnens Musikforening c/o Karens Minde 

Templet 

Tex Hot’n’Rock Aps 

The Rock 

Unicorn Jazz 

Valby Kulturhus 

Vanløse Jazzklub 

Vanløse Kulturhus 

Worldbeat 

Kilder: 

Region Hovedstaden, 

Wonderful Copenhagen Kongres, 

Kulturmetropol Øresund, Spillesteder.dk og 

Københavns Kommune. 

59


Vækstforum Hovedstaden, kommunerne i 

hovedstadsregionen og Wonderful Copenhagen 

DEN EUROPÆISKE UNION 

Den Europæiske Fond 

for Regionaludvikling 

Vi investerer i din fremtid

Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen - Region Hovedstaden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?