Samfundsfagsnyt 166 - FALS

SAMFUNDSFAGSNYT 

FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG 

Nummer 166 · Maj 2007 

Ungdomsliv i Iran 

Samfundsfag på 

polsk, estisk og tysk 

Kritik af begrebet 

"den sociale arv" 

Mellemøstens 

medier

Deadline: 

Blad nr. 167: 15. august 2007 

Redaktion: 

Anna Amby Frejbæk, Morten 

Damsgaard-Madsen og Jørgen Dan 

Redaktionens adresse: 

Anna Amby Frejbæk, 

Fridasholmvej 51, 

5240 Odense NØ. 

Tlf: 3512 3543. 

E-mail: anna@ambyfrej.dk 

Ekspedition: 

Enkelteksemplarer, annoncer mv.: 

Henvendelse til Anna Amby Frejbæk 

Priser: 

Abonnement 300,00 kr. /år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

Annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Udgivere: 

FALS og Forlaget Columbus Fond 

Produktion: 

TB&Co · 75 80 22 88 

Manuskripter til 

Samfundsfagsnyt sendes 

pr. e-mail 

(vedhæftet som rtf-fil) til: 

anna@ambyfrej.dk 

INDHOLD 

Leder: 

• God eksamen!..........................................................3 

Nyt fra fagkonsulenten 

• Fagkonsulentens hjørne ..........................................5 

Artikler 

• Irans unge...................................................................8 

• Negativ social arv - den ideelle fjende.............. 16 

• Medier og offentlighed i Mellemøsten.............. 22 

• Samfundsfag på polsk, estisk og tysk................. 29 

Andet 

• Referat af bestyrelsesmøde..................................... 31 

Anmeldelser 

• Anmeldelse af div. bøger.............................fra s. 34 

• Bøger til anmeldelse ............................................. 44 

Kurser 

• Begriber du kulturen?........................................... 46 

• Generalforsamlingskursus ................................... 48 

Adresser ..................................................................... 49

Eksamen står for døren. Hvordan skal det gå 

med de nye eksamensformer på B-niveau, kultur- 

og samfundsfagsgruppen og eksamensprojekt 

på hf? Vi kommer for alvor i ilden som eksaminatorer 

og censorer. 

De faglige mål 

En af revolutionerne i reformen er betydningen 

af de faglige mål. Karakteren til eksamen skal 

gives ud fra, i hvor høj grad eleven demonstrerer 

evne til at opfylde de faglige mål. Man skal 

dække de faglige mål over det samlede forløb. 

Ideelt set har man som lærer for hvert forløb 

angivet, hvilke faglige mål eleverne især trænes 

i. Hvis man har haft om velfærdsstaten, har eleverne 

lært fx at: 

”- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer 

i Danmark og EU og diskutere 

løsninger 

- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge 

ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller 

og diagrammer”. 

Når eleverne til eksamen trækker temaet ”Velfærdsmodeller 

og globalisering”, så ved de, at 

de bl.a. skal demonstrere, at de kan de nævnte 

faglige mål. Censor ved det også, for hun har set 

disse faglige mål nævnt i undervisningsbeskrivelsen, 

og hun giver karakter ud fra, om hun kan 

høre, at eleven mestrer bl.a. disse faglige mål. 

Gensidig inspiration 

På sin vis ganske enkelt, men har vi nu alle opdaget 

det og handlet her ud fra lige fra reformens 

start? Nej vel, for der har været meget nyt at 

finde ud af i forbindelse med reformen. Så hvad 

gør vi til eksamen? Hvad nu hvis censor hurtigt 

har indset de rette sammenhænge, mens læreren 

mere har gjort som han plejer, og de faglige 

mål ikke er blevet helt tydelige for eleverne? 

Jeg kan naturligvis ikke give noget autoritativt 

God eksamen! 

af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS 

3 

Leder 

svar, men må henvise til fagkonsulentens hjørne. 

Her skriver Per Henriksen bl.a., at man som censor 

skal stikke fingeren i jorden og bruge sund 

fornuft, og det er jeg helt enig i. På den ene 

side må man som censor ikke slagte eleverne, 

hvis læreren ikke helt har undervist efter reformens 

nye præciseringer. Hensynet til en rimelig 

bedømmelse af eleverne kommer først. På den 

anden side skal vi også på tværs af skolerne hjælpe 

hinanden til bedst muligt at lære eleverne de 

faglige mål. En samtale før eller efter eksamen 

mellem lærer og censor kan være et godt middel 

til gensidig inspiration. 

Tværfaglige eksaminer 

Et særligt problem er de tværfaglige eksaminer. 

I år på hf i KS-faget og ved eksamensprojektet 

og til næste år ved studieretningsprojektet og 

mundtlig eksamen i AT. Der er fælles faglige mål, 

men vi kan ikke på sædvanlig vis diskutere elevens 

præstation ud fra en fælles faglig baggrund, 

da vi nu sidder sammen med en eksaminator 

eller censor med et andet fag. Kombinationen 

af de forskellige fag må man nogenlunde kunne 

vurdere fælles, men anvendelsen af kernestof fra 

et fag kan være bedre end anvendelsen af kernestof 

fra et andet fag. Vi må have tillid til den 

anden lærers bedømmelse ud fra sit fag, og vi 

må ikke selv misbruge, at den anden ikke kan 

tjekke vores bedømmelse. Tillid og sund fornuft 

bliver vigtig af hensyn til eleverne. 

Det bliver spændende at høre, hvordan det går. 

Kurser regionalt og på landsplan er et godt sted 

til udveksling af erfaringer. Jeg vil opfordre så 

mange som mulig til at deltage i generalforsamlingskurset 

i november. Se nærmere her i bladet 

og på www.fals.info. Vi vil bl.a. fokusere på et 

af næste års udfordringer: Studieretningsprojektet. 

God eksamen til alle!

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne 

Fagkonsulentens hjørne 

ved Per Henriksen 

Eksamen nærmer sig. Alle 2-årige hf-kursister 

skal op i kultur-samfundsfaggruppen og eksamensprojektet. 

Nu skal de nye flerfaglige prøver 

for alvor i spil. Og for første gang skal den nye 

synopsisbaserede eksamen på B-niveau afprøves 

i stx. Det vil være sådan, at alle censorer 

ved de nye fag og niveauer (samfundsfag C stx, 

samfundsfag B stx/hf/hfe, kultur- og samfundsfaggruppen) 

skal udfylde et lille spørgeskema 

med henblik på at afdække positive og negative 

forhold i læreplanerne. Spørgeskemaet tager 

således ikke sigte på at indfange fejl og mangler 

ved enkelte konkrete prøver. Her skal censor 

i lighed med tidligere skrive en indberetning til 

den eksamensafholdende skole. 

På hjemmesiden www.emu.dk/gym/fag/sa/index. 

html findes en oversigt over hyppigt stillede 

spørgsmål (FAQ) i forbindelse med de mundtlige 

prøver – og mine svar. 

Pensumcheck og censors opgave 

Pensumopgivelser er som bekendt erstattet af 

undervisningsbeskrivelser. Pensumcheck er nu 

et overstået kapitel i den danske gymnasieskole. 

Set i lyset af gennemgangen af opgivelserne for 

stx-holdene, der skal til eksamen sommeren 

2007 er udviklingen meget positiv. Det første år, 

jeg var fagkonsulent udsendte jeg ca. 75 breve til 

syndere. I år er tallet nede på 4. 

Det er nu – efter reformen - alene op til censor 

at checke, hvorvidt undervisningsbeskrivelserne 

lever op til læreplanens krav. Det fremgår også 

af eksamensbekendtgørelsen. Mon ikke de fleste 

uklarheder og mindre mangler kan klares 

på stedet ved en drøftelse mellem censor og 

eksaminator, men ved større mangler skal man 

naturligvis overveje situationen. Heri bør indgå, 

at reformen fortsat er ny og omfattende. Man 

skal ikke som censor fare frem med bål og brand 

og i hvert fald sikre sig, at eleverne ikke lades i 

stikken. 

4 

Selve bedømmelsesgrundlaget vil være de faglige 

mål og bedømmelseskriterierne fra læreplanen. 

Hertil kommer karakterbeskrivelserne og 

karakterskalaen. Altså: I hvilket omfang honorerer 

eksaminanden de faglige mål? Heri bør selvfølgelig 

indgå, at det kun sjældent vil være sådan, 

at samtlige faglige mål kan komme i spil i forbindelse 

med en enkelt eksamination, ligesom 

det udleverede materiales karakter i ret stor 

udstrækning vil være styrende for, hvilke faglige 

mål der er i fokus. 

Den skriftlige prøve 

For sidste gang afvikles den skriftlige prøve i 

samfundsfag efter det gamle fagbilag. Der vil som 

sædvanligt (og for sidste gang) blive udsendt en 

rettevejledning til opgavesættet. Censormøde 

afholdes tirsdag d. 19. juni kl. 10.00 på Avedøre. 

Syge- og omeksamen afholdes mandag d. 13. 

august. For evt. omgængere, TeamDanmark elever 

m.v. vil der også i 2008 blive afholdt en skriftlig 

prøve i samfundsfag efter den gamle ordning. 

Da det kun forventes meget få elever til denne 

prøve, vil der alene blive udarbejdet et opgavesæt 

uden mulighed for gruppeforberedelse. 

Skriftlige opgaver 

Alle skoler har modtaget eksemplarer af de vejledende 

opgavesæt til den skriftlige prøve i samfundsfag 

på A-niveau. Det 1. sæt blev udsendt 

juni 2006. Det er således vejledende sæt nr. 2, 

der netop er udsendt i marts 2007. Der udsendes 

ikke flere vejledende opgavesæt fra Undervisningsministeriet. 

Reformopgavekommissionen har ved udarbejdelsen 

af dette sæt taget hensyn til de kommentarer, 

der kom til sæt nr. 1. I den note, som er 

vedlagt opgavesættet, er væsentligste ændringer 

uddybet. Det gælder for det første, at et opgavesæt 

normalt består af en fællesdel (A) og et 

antal delopgaver (B, C og D), hvoraf kun én 

skal besvares. Fællesdelen indeholder tre min-


dre opgaver, som kan være uden bilag. Ideen 

med de tre små opgaver i fællesdelen er bl.a. at 

afprøve, i hvilket omfang eleverne kan honorere 

centrale faglige mål. Ved fællesdelen er angivet 

et maksimalt antal ord for besvarelsen af de 

tre småopgaver. Det er således intentionen, at 

besvarelserne af disse bliver korte og præcise. 

Der har været en tendens til, at besvarelsen af 

fællesdelen har taget ressourcer fra især besvarelsen 

af opgave 3 i delopgaven. Ved at angive et 

maksimalt antal ord signalerer opgavekommissionen, 

at vægtningen mellem hovedspørgsmålene 

skal tages alvorligt. Og dette signal skal – ved 

terminsprøver og årsprøver – videregives til eleverne. 

Tynde besvarelser af hovedspørgsmål skal 

bedømmes hårdt. 

For det andet har reformopgaveopgavekommissionen 

valgt at bibeholde genren notat. Som det 

fremgår af noten, har opgavekommissionen valgt 

at skabe en inciterende skrivesituation. Og det 

står vi ved. I forbindelse med AT-forløb og skriftligheden 

i samfundsfagsundervisningen arbejdes 

der i mange sammenhænge med funktionelle rapporteringsformer 

(notat, tale, læserbrev, weblog, 

anmeldelse). Og hvis disse produktformer ikke 

kan anvendes til den skriftlige prøve, kan det 

frygtes, at arbejdet med dem stopper. Det skete 

fx i stort omfang i 1990’erne, da mange lærere 

seriøst arbejdede med skrivepædagogik, uden 

at dette arbejde så at sige blev belønnet i eksamenssituationen. 

Hvor diskussionen lægger op til 

en mangesidig belysning af en tematik, forestiller 

opgavekommissionen sig, at det gode notat kan 

fokusere snævrere – være mere snæver i tilgangen, 

men til gengæld argumentere grundigere, 

hvilket også er et centralt fagligt mål. 

For det tredje vil der være mulighed for, at der 

kan forekomme bilagsmateriale på engelsk. Det 

er et af målene for samfundsfag på A-niveau, at 

eleverne skal kunne anvende fremmedsproget 

materiale. Materialet på engelsk vil altid være 

letforståeligt og evt. være glosseret. Elever skal 

dog anbefales at medbringe engelsk-dansk ordbog 

til den skriftlige prøve. Endelig skal man for 

det fjerde bemærke, at der er en linje – og det 

er elegant - fra hver af de tre småopgaver til hver 

af delopgaverne. Det forhold, at man i en småop- 

5 

gave i fællesdelen får de grundlæggende begreber 

på plads, skulle meget gerne kvalificere arbejdet 

med delopgaven. 

I udarbejdelsen af opgavesættet har opgavekommissionen 

forsøgt at medtænke, at besvarelserne 

skal være nemmere at rette for læreren. Derfor 

bl.a. den kvantitative grænse på fællesdelen og 

derfor også opdelingen i småopgaver med mere 

præcise krav til besvarelsen. 

Det skal tilføjes, at det udsendte opgavesæt 

eksempelvis ikke indeholder eksempler på opgaver, 

hvor eleverne selv skal supplere bilagsmateriale 

med materiale fra hjælpemidlerne. Der er 

ej heller eksempler på opgaver, hvor en model 

indgår. Sådanne opgaver vil kunne forekomme i 

fremtiden. 

Opgavekommissionen er naturligvis fortsat åben 

for konstruktiv kritik og håber desuden, at kolleger 

vil offentliggøre eksempler på egenproducerede 

opgavesæt. 

Studieretningsprojektet 

Der afholdes i efteråret en række konferencer 

omhandlende studieretningsprojektet – den 

store opgave i 3.g. Temaet indgår også på årets 

generalforsamlingskursus. Også universiteterne 

vil tilbyde efteruddannelse i forbindelse med studieretningsprojektet, 

hvor samarbejdet mellem 

flere fag er den store nyskabelse, men også at de 

metodiske krav er blevet skærpet. 

I 2.g har der været generalprøve på studieretningsprojektet 

i form af den såkaldte studieretningsfagsopgave. 

De eksempler på opgaveformuleringer, 

jeg har set, forekommer både fagligt 

udfordrende og nytænkende. Jeg håber, at de 

enkelte lærere vil indsende deres eksempler på 

opgaveformuleringer til redaktøren af samfundsfag 

på EMU, således at arbejdet med studieretningsprojektet 

kan baseres på de erfaringer, der 

er gjort med opgaven i 2.g. 

Surveybank på Aalborg Universitet 

Databasen over vælgeradfærd m.m. er nu oppe 

at køre. Og data fra valget 2005 er nu med. Dvs. 

der nu kan opstilles og afprøves hypoteser med 

et dynamisk indhold. Der kan også arbejdes med 

chi-i-anden test.


En række lærere har været på efteruddannelse 

på Aalborg Universitet. Program og tilhørende 

materiale med plancher og opgaver kan findes her: 

www.socsci.aau.dk/~albrekt/surveybank/undervisning02.htm 

Med den kvalitet, dette materiale har, er jeg 

sikker på, at brugen af databasen vil sprede sig. 

Ikke alene i forbindelse med den daglige undervisning, 

men den er særdeles velegnet i forbindelse 

med både traditionelle hjemmeopgaver og 

større projekter, fx studieretningsprojektet. 

”Det er bare godt”, som en af mine (normalt ret 

blaserte) elever udtalte efter en lektion, hvor vi 

havde arbejdet med survey-bank. Det at gå på 

opdagelse i en database kan være både fagligt og 

metodisk udbytterigt og giver rig mulighed for at 

få den samfundsfaglige fantasi i spil. Tak til Aalborg 

Universitet for et forbilledligt samarbejde. 

Farvel og tak 

Som det sikkert er en del bekendt, stopper jeg 

som fagkonsulent med virkning fra d. 1.august 

2007. I en sådan situation kan der være grund 

til tilbageblik. 

En tak for et godt samarbejde med bestyrelsen 

i FALS og de skiftende redaktører af bladet. Vi 

har haft mange konstruktive diskussioner, og 

uenigheden har til tider også været substantiel, 

men ved næste bestyrelsesmøde har luften altid 

været renset. Også en tak for et godt samarbejde 

med opgavekommissionen. Her udføres 

også et kæmpearbejde, hvor honoraret langt 

fra står mål med arbejdsindsatsen. Og jeg synes 

– uden at selvroseriet når uanede højder – at 

kvaliteten af de skriftlige opgaver er blevet langt 

bedre. Opgaverne rammer i langt højere grad 

ned i centrale fagområder og væsentlige kompetencer 

afprøves. Set fra elevside er det også 

mit indtryk, at opgaverne ikke alene er fagligt 

udfordrende, men også opfattes som relevante 

og vedkommende. Også undervisere på fagligtpædagogisk 

kursus, tilsynsførende og pensumcheckere 

har bidraget til, at samfundsfag fortsat 

er et velfungerende fag med et højt fagligt niveau 

og samtidig et fag, som eleverne opsøger af egen 

drift. Jeg har haft muligheden for at sætte mange 

fingertryk – ikke mindst de nye læreplaner og 

6 

vejledninger tager jeg det fulde ansvar for. Gennemgående 

er resultatet solidt og indeholder en 

række nye elementer, hvilket ikke mindst skyldes 

de personer, som med meget korte tidsfrister 

udførte et kæmpearbejde. 

Også en tak til de mange regionsrepræsentanter, 

som med varierende frekvens har bidraget 

til at sikre intentionen om ”fagkonsulenten som 

bindeled mellem ministerium og skolevirkelighed” 

også blev realiseret. Det er jo et bøvl at 

få et regionskursus op at stå, men værdien kan 

ikke skattes højt nok. E-mail og telefonsamtaler 

kan ikke erstatte ansigt-til-ansigt mødet. 

Jeg kan heldigvis se tilbage på mange positive 

oplevelser i jobbet som fagkonsulent. Ikke 

mindst mødet med de nye lærere har givet 

anledning til fortsat optimisme. Ca. 350 kandidater 

har jeg og de øvrige undervisere haft på 

fagligt-pædagogisk kursus i de 8 år. På den baggrund 

kan jeg ikke bidrage til forfaldshistorien. 

Selvfølgelig er der enkelte nittere imellem, men 

det generelle billede er seriøse lærere med en 

masse energi, gåpåmod og kreativitet, som selv 

ikke magtfulde kustoder i den danske gymnasieskole 

kan bremse. 

Er der noget jeg fortryder? Skulle læreplanerne 

skrives om – og det skal de jo nok indenfor en 

overskuelig fremtid – ville antallet af faglige mål 

blive færre og mere præcise. Dette især under 

indtryk af arbejdet med de nye karakterbeskrivelser 

og håndteringen af de faglige mål i studieplanen. 

I den optimale læreplan skal de faglige 

mål være både overskuelige, dekomponérbare, 

operationalisérbare og gensidigt udelukkende. 

Det er strenge krav, og det lykkedes ikke 

helt, ligesom progressionen fra C- til B- til A- 

niveau ikke fremtræder så tydeligt som ønskeligt. 

Omvendt fik vi et åbent samfundsfag – et 

fag, som kan samarbejde med andre fag, og som 

andre fag gerne vil samarbejde med. Samfundsfag 

er fortsat et centralt fag – næsten bekymrende 

centralt Så det…! 

Afsluttet 15.april 2007 

Per Henriksen

7 

 

 

 

- veje - til veje viden til viden

ARTIKEL - Irans Unge 

Slow-Mo oprør og komplekst 

identitetsprojekt: Irans Unge 

”Vores by er ligesom en prostitueret – udenpå 

har den chador på, indenunder fransk undertøj”, 

har en iraner engang sagt til mig. Dette stærke 

billede forsøger at understrege et faktum, som 

ingen kan være uenig i: Midt- og Nordteheran 

– en gigantisk asfaltjungle, der kryber opad 

Alborz-bjergene i det nordlige Iran og bebos af 

millioner af mennesker, primært den veluddannede, 

oplyste, men ikke nødvendigvis rige elite 

– kan vise sig som en overraskende, modsætningsfyldt 

smeltedigel af kultur. På ét gadehjørne 

står en pige med tørklædet så langt tilbage på 

hovedet, at det næsten er ved at falde af og derfor 

blotter afblegede lokker; med et ordentlig 

lag makeup og en tynd, næsten gennemsigtig 

monteau-frakke, hvorunder man kan se jeans og 

dristigt modetøj. Hun snakker med sin kæreste 

over mobiltelefonen, imens der lige ved siden af 

buldrer technomusik ud af en sort Peugeot, der 

holder for rødt; to fyre med T-shirts og solbriller 

kigger flirtende ud af vinduet; måske dytter 

de for at få pigens opmærksomhed. Et enkelt lyskryds 

længere inde i asfaltjunglen er en gruppe 

mennesker, mest midaldrende og ældre, stimlet 

sammen udenfor en moské; de lader ved første 

øjekast til at se helt ens ud: Mændene har dagslange, 

grå skægstubbe, brune og sorte skjorter 

og posede, traditionelle bukser; kvinderne er 

helt indhyllet i sorte chadorer, som de holder 

sammen med tænderne for at undgå, at så 

meget som en centimeter hals blottes, inden de 

sluses ind i moskéens kølige rum væk fra gadens 

larm og smog. Her kan de lytte til en prædikants 

verbale torden og lynild mod amerikansk hykleri, 

zionistisk arrogance eller mod det moralske 

fordærv, som mange mener, de unge mennesker 

med deres musik, mode og makeup repræsenterer 

i bybilledet. Ellers kan de finde på at mødes 

Af Rasmus Christian Elling, Kbh's Universitet 

8 

for at græde – græde over de shiitiske imamers 

martyrium eller som et tegn på deres hengivenhed 

overfor de religiøse autoriteter igennem 

Irans dramatiske religionshistorie. 

Men her stopper kompleksiteten ikke: For når 

den unge pige med make-up’en og mobiltelefonen 

går hjem, kan det sagtens være, hun tager 

frakken af for så at tage en chador på, og fordybe 

sig i muslimsk bøn. Det kan også være, at et par i 

40erne kommer hjem fra moskéen og prædikantens 

advarsler om den vestlige kulturimperialismes 

krybende invasion, og når de er inden døre, 

smider de en Michael Jackson CD på anlægget 

eller tænder for den iranske pendant til MTV, 

der modtages af millioner af iranere over illegale 

parabolantenner. Grænserne mellem muslimske 

traditioner og idealer på den ene side og vestlige 

forbilleder og amerikansk kultur på den anden 

side er ikke lige til at dechifrere så sort og hvidt, 

når man giver et bud på en analyse af en ung iraners 

identitet. Det er ikke nok at koge det ned 

til en ”kamp” mellem vest og øst, mellem unge 

og ældre, der en dag vil resultere i den ene parts 

sejr. Den iranske ungdom er bevis på, at det ene 

ikke udelukker det andet. Der er store kløfter 

mellem fx magthaverne og middelklassens unge, 

eller mellem landsbyborgere i bjergegnene i 

periferien og hovedstadens indbyggere i centret. 

Men det, der er en transcenderende faktor er, 

at de alle identificerer sig som iranere, frem for 

alt andet. Den iranske ”national-ånd” eller ”det 

iranske projekt”, føles af mange iranere som den 

metasfære, alle har et mystisk bånd til; en fælles 

referenceramme trods uenighed og forskellighed, 

trods social ulighed og kulturel konflikt. 

Det kan ikke overraske nogen, at iranerne 

naturligvis ikke bare er de sloganråbende, flagafbrændende, 

vrede mennesker, vi i tv ser, når

præsident Ahmadinejad eller en langskægget 

mullah holder tale og truer Israel eller understreger 

retten til atomenergi. Som de fleste ved, 

er der selvfølgelig meget mere bag fjendebilledet 

– og europæisk tv formår naturligvis ikke at 

”afdække” det ”skjulte” Iran. Men det, vi aldrig 

bør glemme, er at den iranske nationalidentitet 

er ekstremt kompleks og ikke kan sættes i bås 

eller sammenlignes med omkringliggende lande. 

De sidste 100-150 års iranske historie er blodig, 

handlingsmættet og fyldt med bristede drømme: 

drømmen om en forfatning og et demokratisk 

parlament, der i 1905-1911 førte til Asiens første 

konstitutionelle revolution; drømmen om 

selvbestemmelse under premiereminister Mossadeq, 

der nationaliserede olieindustrien i 1953; 

og drømmen om at fjerne den brutale diktator 

Mohammad-Reza Shah og drømmen om at indføre 

social retfærdighed, demokratisk medbestemmelse 

og hellig, islamisk orden under den 

islamiske revolution i 1978-79. Den første drøm 

brast, da mullaher og modernister ikke kunne 

blive enige – hverken med hinanden eller internt 

– om hvordan en forfatning skulle se ud, og da 

shahen bogstaveligt talt bombede parlamentet. 

Den anden drøm brast, da Churchill og Eisenhower 

satte sig ned over en drink og planlagde, 

hvordan de skulle knuse premiereminister Mossadeqs 

nationalistiske, demokratiske projekt ved 

hjælp af CIA-agenter og store poser af penge for 

at beskytte deres kæledægge, shahen, og dermed 

den iranske olie; og den sidste drøm har 

gradvist forladt iranerne med Khomeinis massive 

udryddelser af politiske modstandere, med 

mullahernes dogmatiske kvælertag på samfundet 

og senest med reformfløjens nederlag, der 

banede vejen for en ny generation af islamister 

med præsident Ahmadinejad ved roret. 

Efter ”den smilende mullah”, Mohammad Khatami, 

der var præsident fra 1997-2005, viste sig 

ikke at kunne indfri sine løfter om øget folkelig 

deltagelse, forstærket civilsamfund og forbedret 

forhold til vesten, lod det til, at størstedelen af 

iranerne blev indhyllet i den samme form for 

apati og passivitet, som prægede årene efter den 

islamiske revolution, hvor mullaherne med magt 

og trusler transformerede samfundet. Iranerne 

9 


valgte at koncentrere sig om de umiddelbare 

økonomiske og praktiske problemer i hverdagen 

og glemme drømmen om at reformere den islamiske 

republik i retning af demokrati. Men en 

drøm fortsætter dog i asfaltjunglens bikuber: 

Drømmen om et moderne, stærkt og retfærdigt 

iransk samfund med en førerposition i Mellemøsten. 

Måske føler store dele af befolkning – og 

måske vigtigst, de to millioner universitetsstuderende 

– at kampen for reform af det politiske 

system er tabt. Men de fortsætter en kamp for 

at definere, hvad en moderne iraner skal være, 

derhjemme, på arbejdet, på universiteterne og i 

deres vennekredse. Det er denne ”kamp” – eller 

måske snarere udvikling – som jeg vil kigge på i 

denne artikel. 

Det kan ikke understreges nok, at artiklen 

fokuserer på middelklassens unge i hovedstaden 

Teheran og derfor udelukker et enormt 

segment i befolkningen, der ikke har den økonomiske 

og kulturelle kapital til i den grad og 

på den måde at eksperimentere med identitet. 

Artiklen skal derfor ikke opfattes som et tidsbillede 

på den iranske ungdom som en helhed, 

men snarere som en smagsprøve på nogle af de 

tendenser, der kan ses i asfaltjunglens underkrat. 

Samtidig skal disse tendenser dog heller 

ikke ses som isolerede og separate fra resten 

af samfundet. Trods manges umiddelbare forestillinger 

var det ikke de fattige i Sydteherans 

ghettoer og på landet, der startede den islamiske 

revolution for 30 år siden (ej heller den 

konstitutionelle revolution for 100 år siden, ej 

heller den nationalistisk-demokratiske bølge for 

50 år siden); det var middelklassen, intelligentsiaen, 

de ”vestliggjorte” (som man så firkantet 

har rubriceret dem i vestlig litteratur), der var 

foregangsmænd i den islamiske revolution. Derfor 

er det bestemt ikke uvæsentligt, hvad der 

foregår i hovedstadens middelklasse: Det er et 

tegn på, hvad vi indenfor en rum tid kan komme 

til at se i det meste af Iran. 

Efter den altomfattende og destruktive krig med 

Saddam Hoseins Irak i 1980erne oplevede Iran 

et sandt babyboom. En ny generation indtog i 

90erne Irans skoler og universiteter og adskilte 

sig fra den revolutionære generation ved ikke


at have nogen kollektiv hukommelse eller minder 

fra shahens diktatur og fra revolutionens 

eufori og visioner for social omvæltning. Det 

umiddelbare problem var mangel på universitets- 

og skolepladser for den nye generation, 

og de strukturelle problemer blev forstærket af 

en mangel på velkvalificerede undervisere: Den 

islamistiske kulturrevolution i 1980-83 havde 

sendt den sekulære, akademiske elite på flugt, og 

krigens omkostninger havde skadet forskningen 

og universiteternes udvikling. I midten af 90erne 

begyndte den nye generation – efter femten års 

underkuelse og tavshed i et universitetsmiljø, 

der kun var en trist skygge af, hvad det havde 

været før revolutionen – langsomt at ytre sin 

utilfredshed. Det startede som protester over 

kollegiernes tilstand og den dårlige mad, der 

blev serveret i kantinerne; men det udviklede 

sig til politiske diskussionsfora og en tilslutning 

til den bølge af islamisk reformisme, der spredte 

sig blandt Irans intellektuelle. Det mundede ud i 

en studenterbevægelse, der satte menneskerettigheder, 

demokrati, civilsamfund og dialog med 

vesten på dagsordenen – en bevægelse, der for 

en kort stund gik på gaden, truede hele systemet 

og fik europæiske journalister til at forvarsle 

en ”lyserød”, demokratisk revolution i Iran. 

Studenterbevægelsen døde ud i takt med, at de 

konservative magthaveres voldelige modangreb 

intensiveredes, og i takt med, at den moderate 

præsident Khatamis popularitet dalede. 

Men studenteroprøret og den reformistiske 

bølge har sat et varigt præg på Iran: Med ét 

blev landet oversvømmet af udenlandsk litteratur, 

bøger blev oversat, diskussionsklubber og 

NGOer blev stiftet, kritiske journalister brød 

tabuer og censur, og ungdommen fik, igennem 

internet og satellit-tv, øjnene op for en verden 

af muligheder og indtryk. Datidens studenteroprørere 

ville betegne nutidens unge som apatiske 

og egoistiske: De koncentrerer sig om deres 

daglige problemer, om uddannelse og karriere 

og om kærester og venner. Den idealisme, der 

prægede Teheran i 1999, er svær at finde i dag, 

men det betyder som sagt ikke, at de unge ikke 

har lært noget af studenteroprøret og ikke kan 

drage nytte af den relativt mere frie stemning, 

10 

der har hersket siden reformbølgen. Horisonten 

er betydeligt bredere end udlændinge og 

udenforstående kan forestille sig, og til tider 

også mere farverig, end magthaverne kunne 

ønske sig. 

Men prisen for at deltage aktivt i politik og reformisme 

er simpelthen for høj til, at de unge tør 

at betale den. Faktisk kategoriserer kontrolinstanser 

på de iranske universiteter i dag de studerende 

i tre grupper: Et-stjernede studerende, 

der opfører sig ”ordentligt”; to-stjernede, som 

har fået en advarsel pga. deres engagement i 

politiske foreninger eller åbenmundethed; og 

tre-stjernede, der bliver bortvist fra universitetet 

for deres aktivisme. I et land som Iran, hvor 

uddannelse spiller en ekstrem vigtig rolle – både 

for drenge og piger – er frygten for at havne i 

sidstnævnte kategori en effektiv barriere, der 

skaber et lag af selvcensur og kontrol. 

Men man kan argumentere for, at ”oprøret” 

fortsætter i privatsfæren, og det er faktisk ikke 

uforligneligt med de nye mål, studenterorganisationerne 

har sat for deres politiske aktivisme. 

Daftar-e Tahkim, den største af disse organisationer, 

annoncerede i 2005, at de fremover vil 

arbejde som ”civilsamfundets vogter”, og at de 

ikke længere vil blande sig i parti- og realpolitik. 

Fremover skal fokus være en reform af samfundet 

indefra, og ikke oppefra igennem det knudrede 

politisk-religiøse system, der blev institutionaliseret 

af Ayatollah Khomeini. Så selvom 

studenteraktivisterne efterlyser en ansvarlighed 

og et engagement i den unge befolkning, er der 

altså tegn på, at kampen nu står på andre fronter. 

Der eksisterer en skarp, sort-hvid opdeling 

– til tider grænsende til, hvad man kunne kalde 

kulturel skizofreni – mellem privat og offentlig 

sfære i Iran. Den troende, der vender hjem 

fra moskéen for at sætte vestlig popmusik på 

anlægget er et billede på dette; chador udenpå 

og vestligt modetøj indenunder er et andet. For 

mange iranske unge fra middelklassens Teheran 

er der en dikotomi mellem deres offentlige liv 

(klædt islamisk korrekt fra barnsben i skolerne; 

skal være kysk og gudfrygtig; skal vare sin mund 

og ære de ældre) og deres private liv (skal gå i

modetøj; skal efterligne vestlige mediers idealer 

for skønhed; skal udtrykke sig som et selvstændigt 

individ med egne drømme). En stor del af 

deres ungdom går med at forhandle, afprøve, 

provokere og acceptere disse både håndgribelige 

og usynlige grænser for adfærd, social væren 

og identitet – en konstant konflikt og spil. 

Som nævnt er netop udseende et af stridspunkterne 

i denne konflikt, og billedet af unge iranske 

piger med det påkrævede tørklæde, der kun 

med lidt hjælp fra fantasifulde frisører og i konstant 

kamp med tyngdeloven holder sig på hovedet, 

er et eksempel herpå. Ligeledes kan man 

som besøgende i Iran ikke undgå at lægge mærke 

til det store antal unge, der går rundt med et 

lille plaster over næsen: Et tydeligt tegn på, at 

personen har gennemgået en plastikoperation, 

for at få en næse, der minder mere om Jennifer 

Lopez’ eller Brad Pitts. Faktisk har vestlige journalister 

kaldt Teheran for ”Nose Job Capital” 

og citeret statistikker, der viser, at Iran har det 

højeste antal plastikoperationer pr. indbygger i 

Asien. Tøj spiller, trods islamisternes forsøg på 

at ensrette dress-coden, en stor rolle for mange 

unge, og ligesom andre steder måler og bedømmer 

unge hinanden på deres påklædning og evne 

til at forstå moden og udfordre grænserne. Staten 

har forsøgt at imødekomme denne overvældende 

interesse ved at foreslå nogle farverige 

og flagrende alternativer til den kedelige, sorte 

hejâb for kvinder – men det lader ikke til at være 

et hit. Til gengæld rapporteres det på Internettet, 

at der er opstået en undergrundscene for 

tøjmode, hvor unge iranere selv designer klæderne. 

Styret forsøger konstant at bekæmpe denne 

mode-bølge ved hjælp af politiet og særlige afdelinger 

for moralsk korruption. Rundt omkring i 

gaderne i Teheran ser man hver dag politibetjente 

påtale unges tøj og udskrive bøder for usømmelig 

påklædning. Til tider bliver de store shopping-centre 

i Nordteheran ”raidet” af en større 

politipatrulje, der samler alle de dristige unge 

sammen i biler og kører dem til politistationer, 

hvor de så skal hentes af deres forældre – en 

ydmygende, men ikke længere særligt afskrækkende 

oplevelse, som de fleste unge kommer ud 

11 


for på et eller andet tidspunkt i deres opvækst. 

Et af de umiddelbare problemer, de fleste iranske 

unge oplever, er de kulturelle og juridiske 

hindringer for samkvem på tværs af kønnene. I 

teorien må drenge og piger ikke være sammen, 

med mindre de er i familie, er forlovede eller 

gift. Derfor må iranske unge være kreative i 

deres jagt på at møde andre unge af det modsatte 

køn. En af måderne er, at drengene kører 

rundt i gaderne og leger ”taxa”; på den måde 

kan de samle piger op, der venter på gaderne, 

og i den korte tid, indtil de når frem til pigens 

destination, kan de måske snakke eller udveksle 

telefonnummer. Det er ikke særlig romantisk 

eller praktisk, men ofte eneste måde at møde 

andre på. En anden måde er via Internettets 

mange chatfora, hvor unge nu kan få bekendte 

og kærester på tværs af geografiske og kulturelle 

barrierer. 

Ligeledes er det naturligvis også forbudt at holde 

fester, hvor ugifte unge kan mingle. Derfor 

har man et komplekst system for afholdelse af 

sådanne og koder for lokaliteter og nødvendige 

rekvisitter – igen en del af det konstante spil, 

man må indgå i, for at have sociale aktiviteter 

som ung i Iran. Spiritus er forbudt i Iran, men 

ikke desto mindre er det langt fra umuligt at 

opdrive smuglerspiritus, hjemmebrændte drikkevarer 

eller endda hospitalssprit. Faktisk er 

Teheran i resten af landet berygtet og berømt 

for et bredt udvalg af alskens ulovligheder fra 

Hollywoodfilm til alkohol og det, der er værre. 

Den konstante frygt til disse fester er en sur 

nabo, der kan ”stikke” de unge til politiet, eller 

hvis en forælder finder ud af, hvad hans eller 

hendes datter eller søn laver. Igen er det altså 

ikke kun styret og politiet, der er udfordringen, 

men i lige så høj grad de unges egne familier og 

samfundet. 

Popmusik spiller også en stor rolle. Vestlig musik 

er generelt forbudt i Iran, med undtagelser som 

strygermusik, harmløs muzak og et oppumpet 

techno-beat indover sportsnyhederne på tv, 

men ikke desto mindre er iranske unge meget 

interesserede i den vestlige musik. Via parabolantenner 

og Internet er de med på de nyeste 

trends, og desuden oplever Iran lige nu en bølge


af hjemmelavet musik. Førhen var persisk-sproget 

musik forbeholdt de traditionelle, sitar-spillende 

trubadurer eller de overfladiske eksiliranske 

popstjerner, der fra Los Angeles udsendte 

en lind strøm af ensartet musik. Men indenfor 

de sidste ti år er iranerne i moderlandet begyndt 

at eksperimentere med en lang række genrer. 

Største udfordringer er igen styret og samfundets 

tabuer: For at udgive musik skal man igennem 

en langsommelig, kafkask censurmekanisme, 

og mullaherne i Kulturministeriet afviser alt, 

de kan dømme som ”moralsk fordærvet” eller 

vestligt. Derfor udgiver mange iranere nu pop 

og rockmusik i undergrunden, og produkterne 

distribueres via piratkopierede CDer, MP3disker, 

Internet og satellit-tv. Det er simpelthen 

umuligt for myndighederne at holde musikken 

nede, og i de fleste tilfælde tillader politiet nu, 

at musikken sælges åbenlyst. Faktisk har styret i 

enkelte tilfælde godkendt koncerter, hvilket kritikere 

mener, er en del af et populistisk forsøg 

på at vise en ”blidere linje” overfor de unge. Der 

er ca. 35 millioner unge i Irans befolkning på 70 

millioner, så styret er unægteligt opmærksom 

på denne potentielle styrke. 

Men med popmusikken er også kommet nogle 

af de mere alternative genrer. Således kan man 

i Iran i dag se spirende undergrundscener for 

både heavy metal og rapmusik med persiske 

tekster. De unge iranere har formået på kort tid 

– for rapgenren er historien fx ikke længere end 

5-6 år – at absorbere og appropriere en vestlig 

og specifikt amerikansk kultur og omdannet den 

til noget iransk – noget hjemmeavlet. Man kan i 

dag høre iranske rappere fortælle om den sociale 

ulighed i samfundet, om den kulturelle konflikt 

mellem generationerne, om tabuer så som 

selvmord og prostitution og om deres opfattelse 

af både international og indenlandsk politik. 

De tunge beats downloades fra Internettet og 

med en mikrofon tilsat en computer har middelklassens 

unge i Teheran et ”begyndersæt,” 

hvormed de kan udtrykke deres frustrationer, 

forhåbninger og forestillinger med hiphoppen 

som instrument. 

Ét af de problemer, der optager mange iranske 

rappere, og i det hele taget diskuteres blandt 

12 

de unge, er narkotika. Traditionelt har opium 

været udbredt blandt aristokrater og nomadiske 

stammer, men Iran har indenfor de sidste tyve 

år oplevet en stigning i antallet af narkomaner; 

en stigning, der har været eksplosiv siden den 

amerikansk-ledte invasion af Afghanistan affødte 

et boom i narkotikaindustrien i nabolandet 

Afghanistan. En strøm af heroin skyller indover 

den lange grænse mod øst, som trods massive 

iranske indsatser og en krigslignende situation i 

visse egne, stadig er umulig at kontrollere. For 

snart ti år siden offentliggjorde FN statistikker, 

der viste, at Iran har det højeste antal narkomaner 

pr. indbygger i hele verden – nemlig 2,8% 

- og iranske parlamentarikere påstod, at tallet 

kunne være endnu højere. 

Selvom det især er ghettoerne i Sydteheran, der 

lider under heroinbølgen fra Afghanistan, kan 

narkotikaproblemet også ses tydeligt blandt de 

velhavende. Her er det også designer drugs som 

ecstasy og metamfetamin, der er udredt. Behovet 

for at bryde grænser og opføre sig ”antiautoritært” 

blandt de rebelske unge fører i visse 

tilfælde til alkoholisme og narkomisbrug, hvilket 

de statsejede medier ikke har været sene til at 

påpege. Faktisk har konservative aviser været 

med til at skabe frygt i samfundet for såkaldte 

”X-parties”, hvor de unge efter sigende skulle 

tage narko og se pornofilm i et orgie af moralsk 

fordærv. Man skal passe på med at tro på denne 

slags propaganda, men en kort snak med en 

gennemsnitlig, ung teheraner fra middelklassen 

vil afsløre, at problemet er stort. 

Narkotikamisbrug hænger også sammen med 

prostitution, der – ifølge ”den almindelige borger”, 

medierne og statistikkerne – er blevet 

mere udbredt indenfor de sidste ti år. Ægteskaber, 

der indgås i en alt for tidlig alder fører 

til skilsmisse, og mange kvinder – især fattige 

fra ghettoerne – har ikke altid mulighed for at 

gifte sig igen. Den særegne, shiitiske praksis for 

”midlertidigt ægteskab” som en måde at støtte 

enker og fraskilte kvinder bliver i denne forbindelse 

misbrugt til egentlig prostitution. Dertil 

kommer så narkotikaproblemet, der – som alle 

andre steder i verden – ofte fører til, at kvinder 

i alle aldre kan havne på gaden og i hemmelige

ordeller eller – som beskrevet i de iranske 

medier – i menneskehandlen med de arabiske 

golfstater og Pakistan. 

Så det skorter ikke med typiske problemer for 

et bysamfund i rivende udvikling som Teheran – 

et klassisk eksempel på en moderne storby i en 

globaliseret verden med alle dens udfordringer, 

der sagtens kan gå på tværs af politiske, kulturelle 

og geografiske grænser, selv for et såkaldt 

”paria-land” som Iran. 

Et åndehul for mange unge iranere er Internettet. 

Trods styrets forsøg (og til tider held med) 

at censurere adgang til en masse hjemmesider 

– fra sexhjemmesider til CNN og eksiliranske 

modstandsgrupper -, så er der en voksende del 

af den iranske ungdom, der kan gå online. Faktisk 

var Iran det første land i Mellemøsten, efter 

Israel, der åbnede for Internettet, og selv bredbånd 

kan anskaffes i store dele af Teheran. Myndighederne 

mener, at der i en nær fremtid kan 

være helt op til 25 millioner iranere på netttet. 

Her kan de unge finde informationer og nyheder 

om popmusik, de kan følge med i moden og 

(med visse begrænsninger), læse nyheder udenfor 

styrets censur. De kan også følge med i, hvad 

der foregår i vesten i øvrigt: Film, Hollywood, 

sladder, sex og om parforhold. 

Iranerne er et af de mest aktive folkeslag i den 

blomstrende weblog-verden; faktisk er persisk 

et af de største weblog-sprog i hele verden, på 

linje med fransk og russisk. Unge iranere bruger 

weblogs som dagbøger, debatfora og som baser 

for at skabe nye, virtuelle vennekredse og sociale 

netværk. Her kan de skrive om deres problemer, 

tanker og drømme, og udveksle med ligesindede. 

Emnet er blevet studeret og udstillet i 

ny research og er en glimrende indfaldsvinkel til 

forståelsen af, hvad der rør sig blandt middelklassens 

unge. 

De traditionelle forbilleder i styrets islamistiske 

diskurs er blandt de unge blevet udvidet med, 

eller overskygget af, en række nye rollemodeller. 

Skikkelser fra den islamiske og shiitiske historie 

fremelskes i undervisningen og i den folkelige 

kultur: Profeten Mohammad, Imam Ali og hans 

søn Imam Hossein og deres søstre og koner 

var eksempler til efterlevelse. Men i dag har 

13 


unge iranere en masse alternativer eller supplementer 

til disse: Fodbold – der ligesom hiphop 

er blevet assimileret i den iranske kultur – er 

ekstremt populært, og fodboldspillere, kvindelige 

racerkørere og de dygtige brydere har alle 

opnået idolstatus; iranske filmskuespillere og 

divaer dyrkes; og blandt universitetsstuderende 

er Nobelprisvinderen Shirin Ebadi og de modige 

systemkritiske journalister populære. 

”Så”, lyder spørgsmålet ofte, når man som 

”Iran-kender” skal formidle sit kendskab for et 

dansk publikum, ”hvorfor gør de unge iranere 

ikke oprør? Deres kultur er jo tydeligvis i konflikt 

med magthavernes?”. Her er det vigtigt 

først at holde fast i mit udgangspunkt for denne 

artikel: Det er ikke alle unge iranere, der tænker 

og lever som ovenstående. Der er stadig et 

betydeligt segment i befolkningen, der tror på 

det islamistiske projekt, ser Iran som foregangsland 

for hele den muslimske verden og vil gå i 

martyrdøden for deres Øverste Leder, Ayatollah 

Khamene‘i. Der er kæmpe forskel på, hvordan 

unge tænker og lever i fx Nordteheran og 

den hellige by Qom. 

Men endnu vigtigere er den førnævnte opfattelse 

af en iransk ”national-ånd”. Denne er baseret 

i en kompleks, tusindårig historie, som iranerne 

mener, man bør spore tilbage til de gamle persiske 

riger i oldtiden. En historie om folkeslag, 

der igennem opblomstring og nedgang, sejr og 

nederlag har været med til at sætte dagsordenen 

for en stor del af verden og præge menneskehedens 

kulturhistorie. Der er en dybtfølt national 

stolthed og – mener nogle – chauvinisme, der 

overskygger alle andre kulturelle og religiøse 

strømninger i landet. Det er en stolthed, der 

for nylig resulterede i, at iranere over hele verden 

protesterede over den amerikanske Hollywood-film 

”300”, hvor perserne i slaget mod 

spartanerne i antikkens Grækenland fremstilles 

som barbarer. Det er en stolthed, der betyder, 

at stort set alle iranere – både tilhængere og 

modstandere af styret – er enige i, at iranerne 

skal have lov til fredelig brug af atomenergi. 

For at forstå det iranske samfund i dag skal man 

aldrig glemme krigen med det vestligt-støttede 

Irak i 1980erne. Denne den længste konventio-


nelle krig i nyere tid, kostede Iran hundredetusinder 

af døde og var med til at sætte landet i 

en økonomisk og spirituel undtagelsestilstand af 

sorg, der har været svær at komme ud af. Historierne 

om Imam Hoseins martyrium i 680 og om 

masseudryddelsen af iranske soldater i krigen 

med Irak sammenkobles hos de fleste iranere 

og er med til at skabe en opfattelse af iranerne/shiitterne 

som ofre for tyranniske magter. 

Ligeså højt som nogle iranere elsker amerikansk 

kultur, ligeså meget hader de den amerikanske 

stat og præsidenters hykleriske ”demokrati-eksport”, 

der før har udmøntet sig i indblanding i 

iransk politik og desuden ført nabolandene ud i 

borgerkrig og ødelæggelse. Det lader til, at det 

kun er en marginaliseret gruppe af eksiliranere i 

Washington, der kunne ønske sig en amerikansk 

intervention i Iran; alle iranere ved, at det er 

olien og ikke iranernes velbefindende, der står 

øverst på de vestlige magters dagsorden. På 

samme måde kan man sige, at ligeså meget som 

nogle unge hader mullaherne i styret, ligeså højt 

elsker de deres land, deres religion og deres 

martyrer. Imam Hosein, der døde for shiismen, 

kan således sagtens være rollemodel for en rapgruppe, 

der kritiserer både mullaherne og USA. 

I starten af denne artikel skrev jeg, at denne 

farverige blanding af kultur og identitet, som 

man kan opleve under huden på middelklassens 

Teheran, kan være en smagsprøve på hvad, 

vi kan komme til at se over hele landet. Jeg vil 

her tilføje et stort, rungende ”men”: Det er 

ikke kun kulturel konservatisme i samfundet 

eller mullahernes radikale fortolkning af islam, 

der truer Irans ”slowmotion ungdomsoprør”. 

Den største trussel mod Iran som helhed, og 

faktisk også imod den demokratiske bevægelse, 

er USA. Truslen om ”forebyggende angreb” (et 

stuerent synonym for startskuddet til en omfattende 

regional krig) er i skrivende stund en stor, 

sort sky over hovedet på alle politisk bevidste 

mennesker i Iran og netop denne trussel bruges 

konstant af magthaverne til at forebygge 

udviklingen af en demokratisk bevægelse for 

menneskerettigheder og frihed. Med beskyldninger 

om kollaboration med USA (der i dag 

finansierer suspekte iranske eksilorganisationer 

14 

og angiveligt også terrorgrupper inde i Iran) og 

om at modtage ”store sække med dollars”, kan 

autokraterne i den islamiske republik slå ned 

på systemkritikere, journalister, NGOer og 

studenterledere. Samtidig er det i højere grad 

end nogensinde – og det siger ikke så lidt, når 

man taler om et land hvis befolkning er opflasket 

med anti-imperialistisk propaganda – lykkedes 

magthaverne at samle iranere på tværs af 

spektrummet i én fælles sag: Nemlig retten til 

at have et fredeligt atomenergiprogram. Argumentet 

”hvorfor skal indere og pakistanere og 

israelere have atomvåben, når vi ikke engang må 

have atomkraft?” findes på alle iraneres læber; 

og netop det, er hvad der får den radikale præsident 

Ahmadinejad til at overleve politisk, trods 

hans totale inkompetence i økonomiske og udenrigspolitiske 

spørgsmål og hans ekstremistiske 

holdninger. 

Så der er mange udfordringer for den iranske 

ungdom, både interne og eksterne, politiske og 

kulturelle. Det lader til, at mange har valgt at 

udskifte ”klassisk”, politisk aktivisme med personlige 

weblogs, private fester, udenlandske film, 

musik og mode og med studier og drømme om 

at emigrere. 150.000 emigrerer hvert år fra Iran, 

og styret har ringet alarmklokkerne i forhold til 

denne brain-drain. Det er dog vigtigt at huske på, 

at den kulturelle udvikling blandt Irans unge ikke 

nødvendigvis er tegn på en ”sekularisering” eller 

”demokratisk bølge”, som vi i vesten forestiller 

os det (eller bestemmer, at det skal være). I virkeligheden 

skal vi måske se ”identitetskrisen” 

hos de iranske unge som et tegn på en mangfoldig, 

dynamisk og i høj grad moderne identitet 

– en tredje vej for Mellemøstens unge?

- veje - til veje viden til viden

ARTIKEL - Negativ social arv - Den Ideele fjende 

Negativ social arv 

- Den ideelle fjende 

Af Morten Ejrnæs, lektor i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet 

I artiklen rejser Ejrsnæs en kritik af begrebet 

’social arv’, som ifølge Ejrsnæs er skadeligt 

for både forskning og praktisk arbejde. ’Den 

sociale arv’ er endvidere en ”ideel fjende” 

for magthavere, der bl.a. kan bruge begrebet 

til at bortlede opmærksomheden fra 

mere grundlæggende samfundsproblemer. 

Bekæmpelsen af negativ social arv står højt på 

politikernes dagsorden. Både den socialdemokratisk 

radikale regering og den liberalt borgerlige 

regering har gjort det til en mærkesag 

at iværksætte nye initiativer med dette formål. 

Udforskningen af social arv står også højt 

på socialforskernes dagsorden, og udvikling af 

metoder til at bryde den negative sociale arv 

står højt på socialarbejdernes dagsorden. Det 

hænger selvfølgelig sammen med, at politikerne 

har bevilget mange millioner til både forskning i 

social arv og til bekæmpelsen af social arv. Det 

er formentlig en væsentlig del af forklaringen på, 

at begrebet netop i de seneste år er blevet hyppigere 

anvendt end nogensinde før. 

Begrebets historie strækker sig imidlertid tilbage 

til 1967, hvor den svenske børnepsykiater 

Gustav Jonsson anvendte det i en undersøgelse 

af ungdomskriminalitet. Siden har det været 

brugt af både forskere og af praktikere inden for 

social-, pædagog-, og sundhedssektoren. Undervisere 

på pædagogseminarier og sociale højskoler 

har også gennem en længere årrække brugt 

begrebet social arv og undervist i dette tema. 

Begrebet har derfor som en naturlig konsekvens 

af denne tiltagende popularitet efterhånden også 

vundet indpas i gymnasiet og på HF. 

Begrebet er imidlertid direkte skadeligt for både 

forskning og praktisk arbejde. For forskningen 

er det et problem, at det er et meget upræcist 

16 

begreb, der anvendes i mange forskellige betydninger, 

og de seneste års forskning har ikke 

medført nogen præcisering af begrebets betydning 

eller noget svar på spørgsmålene om, hvad 

man arver, fra hvem man arver, eller hvorfor 

man arver. 

Hovedproblemet består i, at arv af uddannelse 

blandes sammen med arv af sociale problemer. 

”Arv” af forældrenes relative uddannelsesniveau 

kan siges at være en hovedtendens, som imidlertid 

mere meningsfuldt kan betegnes som ”strukturelt 

betinget chanceulighed”. Denne tendens 

er gang på gang blevet påvist både internationalt 

og her i Danmark. Hvis begrebet kun blev 

anvendt i denne betydning, ville det ikke være 

skadeligt. For det er en hovedtendens, at man 

opnår det samme relative uddannelsesniveau 

som ens forældre. 

Problemet opstår, fordi begrebet også anvendes 

i andre betydninger, og fordi det først og fremmest 

bruges ”om arv af sociale problemer”, og 

det er netop ikke en hovedtendens, at børn 

arver forældrenes problemer. Mange socialforskere 

forsøger alligevel at påvise, at der eksisterer 

en social arv i form af arv af problemer, at 

der altså skulle være en tendens til, at børn fra 

belastede familier ”arver” deres forældres alvorlige 

sociale problemer. Dermed bliver forskningen 

skævvredet på en sådan måde, at det kommer 

til at fremstå, som om det er meget almindeligt, 

eller at det ligefrem er en hovedregel, at 

børn arver deres forældres problemer. Reelt er 

det en undtagelse. Langt de fleste børn, der er 

vokset op i familier, hvor forældrene har eller 

har haft alvorlige sociale problemer, får ikke 

problemer af samme sværhedsgrad som deres 

forældre. 

Politikere fra alle partier har alligevel taget

egrebet til sig, og de har, uden at forskerne 

har modsagt dem, fremhævet social arv som en 

hovedårsag til børns problemer. Negativ social 

arv i betydningen social arv er imidlertid en 

myte. Som følge af forskernes skævvredne lancering 

af resultater og politikernes udpegning af 

negativ social arv som hovedfjenden har en del 

socialarbejdere urealistisk lave forventninger til 

børn, der kommer fra familier, hvor forældrene 

har haft alvorlige problemer. Både forældre og 

børn i disse familier bliver stigmatiserede, og 

der er risiko for selvopfyldende profetier. 

Det er nogle af de hovedresultater, der fremlægges 

i bogen ”Social opdrift – social arv”. I bogen 

kritiseres såvel politikeres, forskeres, underviseres 

som socialarbejderes anvendelse af begrebet 

social arv. Alle disse grupper har et medansvar 

for, at dette begreb, har kunnet lanceres 

som en form for universalforklaring på sociale 

problemer. Jeg vedkender mig gerne, at jeg selv 

både som socialarbejder og underviser har ligget 

under for tankefiguren om arv af sociale 

problemer fra forældrene. Imidlertid viser en 

gennemgang af en række forskningsresultater, 

at det ikke er en hovedregel, at børn arver 

forældrenes sociale problemer. Den udførlige 

dokumentation for dette findes i bogen ”Social 

opdrift – social arv”. 

Alligevel er det blandt politikere, praktikere og 

lægfolk en meget almindelig opfattelse, at børn 

arver deres forældres dårlige egenskaber eller 

deres sociale problemer. Det skyldes formentlig, 

at der faktisk er mange ting, vi arver. Det 

gælder fx så forskellige ting som fast ejendom, 

penge, udseende, mimik og gestik. Det skyldes 

altså dels juraen i form af en arvelovgivning, og 

det skyldes genetikken og psykologien. Som 

allerede nævnt, er det også rigtigt, at det er 

en hovedtendens, at vi opnår nogenlunde det 

samme udannelsesniveau som vore forældre. 

Man kan således også med en vis ret hævde, at vi 

som hovedregel ”arver” vore forældres relative 

uddannelsesniveau. I dette tilfælde er det klassetilhørsforholdet 

eller forældrenes økonomiske, 

kulturelle og sociale kapital, der har betydning 

for både vore forældres og vores egen position 

og status i samfundet. Denne sidste form for lig- 


17 

hed mellem forældre og børn er altså sociologisk 

betinget. Man kan således med rette hævde, 

at på flere områder kommer vi faktisk til at ligne 

vore forældre. På den baggrund er det måske 

ikke så mærkeligt, at mange af os fejlagtigt generaliserer 

denne tendens til også et gælde ”arv af 

alvorlige sociale problemer”. 

En anden årsag er selvfølgelig, at i de tilfælde, 

hvor vi iagtttager, at børn fra belastede hjem 

faktisk får alvorlige sociale problemer, virker 

”social arv” umiddelbart som en indlysende rigtig 

forklaring på problemerne. 

En tredje årsag er, at mange forskere lancerer 

deres forskningsresultater om børns sociale 

problemer med anvendelsen af begrebet social 

arv, og de fremlægger ofte deres forskningsresultater 

om social arv på en sådan måde, at 

det ser ud som om det er en hovedtendens, 

at børn får problemer af samme sværhedsgrad 

som deres forældre. Resultaterne fremlægges 

altså således, at de ser ud til at udgøre en form 

for bevis for eksistensen af social arv. Denne 

uheldige tendens skyldes flere forhold, af hvilke 

jeg blot vil nævne to særlig vigtige. For det første 

kvalitative undersøgelser af cases omhandlende 

fx kriminelle, misbrugere eller voldelige 

mennesker, der er vokset op under belastede 

forhold, analyseres ofte på en sådan måde, at 

deres belastede opvækst (traumatiske oplevelser 

af omsorgssvigt forårsaget af fx forældrenes 

alkoholisme, kriminalitet mv.) udlægges som 

årsagen til børnenes senere vanskeligheder. For 

det andet kvantitative undersøgelser af, hvordan 

det går børn fra belastede hjem senere i 

livet, opgøres ofte i form af relative risici eller 

odds ratio. Dvs. risikoen for at børnene får et 

problem angives fx som dobbelt så høj, når forældrene 

har et givet problem, i forhold til risikoen, 

når forældrene ikke har det pågældende 

problem. Denne form for risikoopgørelse, hvor 

det angives, at risikoen er fordoblet, eller at risikoen 

er steget med 100%, kan fx dække over, at 

den absolutte risiko stiger fra 1% til 2%. Denne 

form for risikoopgørelse er meget misvisende 

og giver således et billede af en dramatisk høj 

risiko, hvilket altså absolut ikke er tilfældet. 98% 

af børnene får i dette tilfælde ikke problemet,


selvom de er vokset op i et hjem, hvor forældrene 

havde problemer. 

Det er imidlertid et stort problem, at der er 

mange politikere, forskere, undervisere og 

praktikere, der fastholder opfattelsen af, at man 

arver problemer. I det næste afsnit af denne 

artikel vil jeg forsøge at påvise, at dette hænger 

sammen med, at den negative sociale arv 

er en bekvem syndebuk, som de fleste af os på 

forskellig måde kan anvende. Først vil jeg imidlertid 

understrege, at mit synspunkt ikke er, at 

forebyggelse, tidlig indsats eller socialt arbejde i 

forhold til de udsatte børn er overflødigt eller 

dårligt. Der udføres meget godt og fagligt forsvarligt 

arbejde i Danmark, men det udføres på 

trods af begrebet social arv. Det forebyggende 

arbejde kan blive bedre, hvis der prioriteres rigtigt, 

og det sociale arbejde med børnene kan i 

større omfang foregå ud fra et børneperspektiv 

og blive mindre stigmatiserende, hvis begrebet 

social arv erstattes af andre og mere relevante 

socialfaglige begreber (Ejrnæs 2005 og 2006). 

I kapitlet ”Negativ social arv – Den næsten ideelle 

fjende” i bogen ”Social opdrift – social arv” 

diskuteres det, hvorfor bekæmpelsen af negativ 

social arv er blevet en mærkesag for både den 

tidligere socialdemokratiske regering og den 

nuværende liberale regering. Nedenfor følger et 

redigeret uddrag af dette kapitel. 

I bogen ”Den gode fiende” fra 1985 påviste de 

norske kriminologer Christie og Bruhn, at en 

indre fjende kan have den samme sammenholdsskabende 

funktion som en ydre fjende. Den kan 

bortlede opmærksomheden fra andre mere 

grundlæggende samfundsproblemer og altså 

dermed fra magthavernes synspunkt være en 

hensigtsmæssig, bekvem eller ligefrem en god 

fjende. I bogen påviser de, at narkotikaen har 

fungeret som en god fjende. De skriver i bogens 

indledning, at 

”[d]et velegnede samfundsproblem er ett hvor 

ingen forsvarer de angrepne, hvor angriperne 

får ære af kampen, hvor krigsomkostningerne 

i særlig grad bæres av svake grupper, og hvor 

majoritetens livsførsel ikke forstyrres. Ekseptionelt 

ideel som motstander er det samfundsproblem 

som dessutom kan opfattes som forklaring 

18 

på andre uønskede tilstande - ungdomsproblem, 

fattigdom og kriminalitet – en forklaring som 

yterligere lar både maktcentra og det store flertall 

i fred ved å gjøre det mindre presserende å 

gå løs på de andre og farligere samfunnsproblemene 

”(Christie og Bruhn 1996: 18). 

Negativ social arv er ikke blot det velegnede og 

bekvemme samfundsproblem. Det er ikke blot 

den gode fjende. Det er den næsten ideelle fjende. 

Ingen fjende er dog efter Christies og Bruhns 

mening ideel, og forfatterne har selvfølgelig ret 

i, at hverken narkotikaen eller noget andet samfundsproblem 

lever op til alle de kendetegn, de 

opregner for den gode fjende. Men social arv er 

efter min mening tættere på at være den ideelle 

fjende end narkoen. Rockere, flygtninge og 

indvandrere har på linje med narkoen været 

eksempler på gode fjender. Men heller ingen af 

disse problemer har været så tæt på at leve op 

til alle kravene til den gode fjende som negativ 

social arv. 

Nedenfor gennemgår jeg punkt for punkt Christies 

og Bruhns krav til den gode fjende og påviser, 

at negativ social arv næsten perfekt opfylder 

samtlige krav. 

1. Bekæmpelsen af fjenden udgør ingen trussel 

mod magtfulde organisationer 

Udpegningen af social arv som roden til alt ondt 

og derfor hovedfjenden skaber ikke modsætning 

til nogen organisation eller magtfuld befolkningsgruppe, 

fordi mennesker med svære sociale 

problemer generelt har få ressourcer, og de har 

derfor vanskeligt ved individuelt at protestere 

og også ved at organisere sig kollektivt. Krigen 

mod den sociale arv er en krig mod en lang række 

underprivilegerede enkeltpersoner og familier, 

som udpeges som bærere af den sociale arv. 

Krigen truer ingen magtfulde organisationer. 

2. Fjenden skal kunne fremstilles som farlig gerne 

djævelsk. 

Den sociale arv fremstilles som den store fare 

for børns udvikling, og netop forældrenes manglende 

omsorg, vanrøgt, psykiske eller fysiske

vold over for børnene kan godt have karakter af 

noget farligt, en tikkende bombe, noget umenneskeligt 

eller netop djævelsk, fordi det er ondskab 

over for egne børn. Tabloidpressens detaljerede 

beskrivelser af forældres vanrøgt og mishandling 

af børn fremstiller disse handlinger som 

umenneskelige, bestialske, farlige og djævelske. 

Ofte ”forklares” overgrebene med henvisning til 

forældrenes egen belastede opvækst, hvorved 

den sociale arv kommer til at fremstå som en 

form for djævelsk forbandelse, der hviler over 

familien. 

3. De ansvarlige for krigen mod fjenden må føle 

sig trygge. 

Negativ social arv er et kendt begreb, og det er 

entydigt udtryk for noget dårligt, og derfor er 

kampen mod den sociale arv en ”folkesag”. Politikere 

og embedsmænd behøver ikke at være i 

tvivl om, at deres tiltag er gode, hvis de sigter 

mod at bryde den sociale arv. Ethvert tiltag, der 

retter sig mod at bryde den sociale arv kan på 

forhånd forventes at møde forståelse, accept og 

respekt. 

4. Gode fjender er udødelige. Kampen kan derfor 

altid fortsætte og kræve nye tiltag med mellemrum 

fremover. 

Social arv har allerede vist sig at være et langtidsholdbart 

begreb. Det har været anvendt fra 

først 70’erne, og det er i dag mere populært end 

nogensinde. Så længe, der findes sociale problemer. 

kan problemerne tages som direkte udtryk 

for den sociale arvs virkning, og derfor kan kampen 

mod den negative sociale arv fortsætte i 

det uendelige. Den fortsatte eksistens af sociale 

problemer og enhver stigning i hyppigheden af 

sociale problemer kan tolkes som udtryk for 

den sociale arvs virkning. 

Ad 5. Fjenden skal være vagt defineret. 

Denne betingelse opfyldes ekstremt godt. Det 

er netop karakteristisk, at social arv defineres 

så bredt, at det kan omfatte arv af så forskellige 

ting som ringe uddannelse, fattigdom og tunge 

sociale problemer. Fjenden er forældrenes dårlige 

egenskaber og forældrenes dårlige behandling 


19 

af deres børn. Enhver negativ egenskab eller et 

hvert socialt problem hos forældrene fortidigt 

som nutidigt kan derfor udpeges som social arv 

og gøres til genstand for angreb. 

6. Fjenden må have symbolværdi. Jo mere symbolværdi, 

jo større chance for at en sådan fjende 

kan samle befolkningen og ophæve andre modsætninger. 

Den sociale arv er symbolet på, at vi har egenskaber, 

som vi ikke selv er ansvarlige for, at vi 

så at sige arver nogle egenskaber, som utvetydigt 

kan tilskrives forældrene. Den sociale arv 

er samtidig symbol på de negative egenskaber, 

som mennesker uretfærdigt får, alene fordi de er 

børn af bestemte forældre. Den sociale arv er 

endvidere symbol på, at arv ikke alene er genetisk, 

men at de sociale forhold også spiller en 

vigtig rolle. Anvendelsen af begrebet social arv 

er endelig for en del praktikere et symbol på, 

at man vedkender sig en tankegang om, at man 

gennem progressivt socialt arbejde af samme 

karakter, som den svenske pioner inden for 

socialt arbejde Gustav Jonsson startede på familieinstitutionen 

Skå i Stockholm, kan bryde den 

sociale arvs onde cirkel dvs. skabe et bedre liv 

for truede børn. 

7. Det, der siges om fjenden, må have en kerne 

af sandhed. 

Den sociale arv rummer en kerne af sandhed. 

For det første er der jo mange eksempler på, 

at børn ligner deres forældre med hensyn til 

uddannelsesniveau. Der findes også let iagttagelige 

eksempler på, at børn ligner deres forældre 

i udseende, vaner, smag og opførsel. Problemet 

er, at disse ligheder fejlagtigt generaliseres til 

også at gælde sociale problemer. 

For det andet findes der bestemt også eksempler 

på, at børn faktisk får problemer af samme 

sværhedsgrad som forældrenes problemer. Selvom 

dette ikke er almindeligt, er der bestemt en 

overhyppighed af problemer hos børn, hvis forældre 

er svært belastede i forhold til børn, hvis 

forældre ikke har problemer, og socialarbejdere 

beskæftiger sig netop hovedsagelig med børn fra 

hårdt belastede hjem, og dette kan give anled-


ning til, at socialarbejdere generaliserer deres 

erfaringer fra mødet med disse børn, hvor forældrene 

har eller har haft store sociale problemer. 

Men disse medarbejderes erfaringer er jo meget 

ensidige, fordi de kun ser de børn, det er gået 

galt for, mens de ikke ser de børn, som klarer sig 

på trods af, at de er vokset op i hjem, hvor forældrene 

har store problemer. Disse børn dukker 

jo ikke op i behandlingssystemet, hverken i 

socialforvaltningerne eller på døgninstitutionerne. 

Socialarbejdere vil endvidere være tilbøjelige 

til hurtigere at opfatte problemer som eksempler 

på fænomener forårsaget af social arv, og de 

vil som kollektiv huske dem, fx i form af myter 

om bestemte familiedynastier præget af sociale 

problemer, hvilket reproducerer social arvs-tankegangen. 

Socialarbejdernes ensidige erfaringer og deres 

selektive perception betyder derfor, at kernen af 

sandhed ofte gøres til hele sandheden. 

Den næsten ideelle fjendes funktion – Social arvs 

ideologien 

Negativ social arv har som andre tidligere 

eksempler på gode fjender følgende funktioner, 

der er helt centrale. 

For det første flytter den fokus fra påtrængende 

problemer til bekæmpelsen af den gode fjende. 

Det betyder, at problemer i børns tilværelse, der 

skyldes alvorlige samfundsstrukturelle problemer 

som fx fattigdom, ghettodannelse, dropout i 

skolen eller diskrimination kan afvises som mindre 

betydningsfulde i forhold til bekæmpelsen 

af den gode fjende. Kampen mod negativ social 

arv betyder, at opmærksomheden bortledes fra 

den store trussel mod en række børnefamilier, 

som fx aktuelt består i, at den nuværende regering 

har skåret ned på kontanthjælpen til langvarigt 

arbejdsløse forældre (kontanthjælpsloft 

og 300 timers regel) og indført starthjælpen til 

nyankomne flygtningefamilier. Selvom familiernes 

og børnenes vilkår åbenbart forringes ved disse 

tiltag, imødegår regeringen indvendingerne af de 

lave ydelser med en henvisning til igangsatte initiativer 

til at bryde den negative sociale arv. 

For det andet skaber den gode fjende internt 

sammenhold blandt alle, der klarer sig i samfun- 

20 

det. Vi kan holde de sociale problemer på afstand 

ved at henføre dem til, at de skyldes social arv. 

Dermed bliver det muligt, at majoriteten kan 

opleve, at de selv og deres børn er sikret, fordi 

de har fået en god opvækst. De sociale problemer 

er dermed noget, vi kan sige os fri for, hvis 

vi selv har haft en god opvækst, og vi har givet 

vores børn en god opvækst. 

Negativ social arv er magthavernes gode fjende 

eller næsten ideelle fjende. Denne syndebuk har 

nemlig flere fortrin frem for de tidligere nævnte 

eksempler på gode fjender: narko, rockere og 

fremmede. 

Opfattelsen af social arv som fjende betyder 

nemlig ikke, at der udpeges én bestemt befolkningsgruppe 

som fjende, hvilket ville give mulighed 

for, at fjenden selv kunne opponere mod de 

mærkater, der blev hæftet på gruppen. Narkomaner, 

flygtninge, indvandrere og rockere kan 

i nogle tilfælde individuelt eller kollektivt give 

udtryk for, at de ikke har ”fortjent” den stigmatisering, 

de udsættes for. Bærere af den såkaldte 

negative sociale arv har imidlertid ikke noget 

positivt kendetegn at samles omkring. Stigmaet 

kan ikke vendes til en positiv markør – et identifikationskendetegn, 

som man kan være stolt af, 

og som man kan organisere sig omkring. 

Tankefiguren er tilsyneladende ideologisk neutral. 

Den har været populær blandt både borgerlige 

og venstreorienterede. Det betyder, at 

både den socialdemokratisk radikale regering og 

den liberalt borgerlige regering har kunnet lancere 

kampen mod den sociale arv som et alment 

accepteret middel til at forbygge og behandle 

sociale problemer. De aktuelle magthaverne har 

i begge tilfælde haft fordel af, at den sociale arv 

fungerer som den næsten ideelle fjende. Fjenden 

er ideel, fordi alle partier fra hele det politiske 

spektrum, socialforskerne og socialarbejderne 

er enige om, at den sociale arv er en fjende, der 

skal bekæmpes. Fjendebilledet er fælles. Den 

sociale arv har forskellig symbolværdi, hvilket 

imidlertid samtidig gør social arv til alles ideelle 

fjende. Bekæmpelsen af den sociale arv kan sam-

tidig legitimere en lang række af socialpolitiske 

tiltag fra tvangsaktivering og skærpet overvågning 

af forældrenes omsorgsevne til længere 

barselsorlov, læreplaner i daginstitutioner, øget 

anbringelse i familiepleje og familierådslagning. 

Eksempler viser tydeligt, at bekæmpelsen af den 

sociale arv kan bruges til at legitimere enhver 

form for indsats, som magthaverne (muligvis af 

andre grunde end børnenes trivsel) ønsker at 

indføre. Derfor er social arv den næsten ideelle 

fjende for de øjeblikkelige magthavere, som 

efter for godt befindende kan indføre en række 

foranstaltninger, som de af ideologiske eller 

økonomiske grunde ønsker at indføre. Resultatet 

er stigmatisering af individer, som ikke kan 

protestere, og at opmærksomheden rettes mod 

symptomerne for problemerne, mens de grundlæggende 

problemskabende strukturelle forhold 

ignoreres. 

Ejrnæs, Morten, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung 

(2006): Social opdrift – social arv, Akademisk 

Forlag, 2. udgave 2006. 

Den sidste del af denne artikel indeholder bl.a. 

et redigeret uddrag af kapitlet ”Negativ social 

arv den næsten ideelle fjende” i denne antologi. 

Andre kritiske artikler om social arv kan findes 

her: http://personprofil.aau.dk/Profil/107309 


21

ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten 

Medier og offentlighed i 

Mellemøsten 

Liv Egholm, ph.d., adjunkt ved Center for Business and Politics, CBS 

Jakob Feldt, ph.d., adjunkt ved Center for Mellemøststudier, SDU 

Artiklen har tidligere været trykt i Lettre International. 

Siden Muhammed-sagen for alvor eskalerede 

over vinteren 2005-6, har der været et stadig 

stigende fokus på medier og offentlighed i Mellemøsten. 

Der blev i Muhammed-sagens begyndelse 

talt og skrevet om Mellemøstens offentlige 

meningsdannelse og endda om Mellemøstens 

politiske forbruger, som om medier, offentlighed 

og meningsdannelse fungerede på nærmest 

samme præmisser som i Europa. Indtrykket i 

Danmark og Europa var generelt, at mennesker 

rundt omkring i Mellemøsten og i muslimske 

lande i Asien fulgte med i danske og europæiske 

affærer gennem deres egne medier, hvilket 

på det nærmeste kom som en overraskelse for 

europæerne. Mennesker på alle niveauer i de 

mellemøstlige samfund interesserede sig simpelthen 

for, hvad der skete i Danmark og Europa, 

især forhold til indvandringsproblematikker 

og racisme og selvfølgelig Muhammed-sagen. 

Da Jyllandsposten i efteråret 2005 trykte tegningerne 

af Muhammed, var der generelt ingen, 

der tog særlig notits af dem. I den danske sammenhæng 

diskuterede danske intellektuelle de 

velkendte temaer om ytringsfrihed og respekt 

for forskellige religioner og kulturer i frie samfund, 

men i de mellemøstlige medier var der 

ingen eller meget begrænset interesse for det, 

der skulle udvikle sig til en større politisk krise 

med Danmark i centrum. Det var begrænset, 

hvilken effekt Jyllandspostens lokale udfordring 

af talekulturen omkring islam havde i en international 

muslimsk sammenhæng. Det foranlediger 

den betragtning, at det ikke i sig selv var 

Jyllandspostens tegninger af Muhammed, som 

var en begivenhed, der førte til en international 

22 

krise om Danmarks forhold til andre kulturer 

og religioner. En anden betragtning kan være, at 

det var mediernes håndtering af sagen, der foranledigede 

krisen. Det er selvfølgelig både for 

enkelt og forkert at sige, at det så var mediernes 

skyld, men man kan sige, at medierne, både 

danske, europæiske og mellemøstlige, spillede 

en stor rolle i, hvordan sagen blev udlagt og formidlet 

til mennesker i Mellemøsten. Det, som 

var det mest overraskende for både den danske 

offentlighed og politikere var nok, at den i Mellemøsten 

transmitterede opfattelse af Danmark 

førte til massive folkelige protester og negative 

politiske tiltag fra de mellemøstlige stater mod 

Danmark. Den tilsyneladende folkelige mobilisering 

af protest mod Danmark gennem medierne 

i Mellemøsten skabte et fokus på offentligheden 

i Mellemøsten og dermed den politiske 

meningsdannelse blandt almindelige mennesker, 

som noget, vi i Danmark og Europa skal interessere 

os for, fordi den kan få indflydelse på 

vores forhold til omverdenen. Dette kom blandt 

andet til udtryk i forbindelse med Udenrigsministeriets 

evaluering af Det Arabiske Initiativ 

i foråret 2006, hvor man engagerede en privat 

virksomhed til at analysere ’almindelige mennesker’ 

i Mellemøstens holdning til Danmark, hvilket 

var direkte forårsaget af erkendelsen af, at 

Danmarks offentlige æterbårne image har stor 

betydning for Danmarks politiske virke i Mellemøsten 

og internationalt. 

Muhammed-sagen viste med stor tydelighed, 

hvordan en umiddelbart lille sag i et lille land kan 

få store politiske følger og mobilisere enorme 

folkemængder i store dele af verden gennem den 

globaliserede medieverden, hvor de arabiskbaserede 

satellitkanaler, internettet og sms efterhånden 

spiller en meget stor rolle. Tegningerne af

Muhammed blev det ikon, hvorigennem en lang 

række andre politiske, kulturelle og historiske 

konflikter blev symboliserede og forenklede og 

gennem medierne kogt ned til en suppe af vestlig 

forhånelse af islam. Muhammed-tegningerne 

som et ikon fungerede således perfekt som et 

symbol med bred appel over hele den islamiske 

verden og kunne meget let transmitteres i synoptisk 

form gennem satellitkanaler, internet og 

sms. De såkaldte ’nye medier’ skaber, som alle 

andre medier, den form, som budskaberne formidles 

videre i, og der er intet anderledes i den 

mellemøstlige verden, hvor satellit-TV, internet 

og sms også er hurtigt og sensationspræget. 

I forbindelse med Muhammed-sagen var det 

imidlertid interessant at bemærke, hvor stærk 

den fælles islamiske offentlighed er, når den 

transmitteres gennem transnationale medier. På 

de arabiskbaserede satellitkanaler findes der et 

globalt fællesskab af muslimer, som kan adresseres 

som et kollektivt subjekt med fælles interesser, 

fælles historie og fælles formål. De nye 

medier er i høj grad en anderledes scene for 

mediering af fællesskabets interesser, i og med 

at de har en kolossal rækkevidde og dermed 

skaber kolossale fællesskaber omkring meget 

enkle fællesnævnere. Muhammed-sagen kunne 

transmitteres af de samme kanaler på mere eller 

mindre samme måde over hele Mellemøsten og 

store dele af den islamiske verden, formidle det 

samme budskab og bevirke den samme reaktion. 

Den globale eller i det mindste transnationale 

mediesfære er det kommunikationsrum, som 

muliggjorde, at Muhammed-sagen overhovedet 

kunne blive en international krise for Danmark. 

Moderne medier har stor effekt som mobiliseringsmaskine, 

og Muhammed-sagen overgik fra 

at være en mindre om end kontroversiel hændelse 

til at være en begivenhed, da Danmark og 

Jyllandsposten blev et emne for både fredagsprædikener 

og moderne medier i Mellemøsten. 

Med stor hast blev den mindre hændelse til en 

begivenhed, da demonstrationer gik til angreb 

på danske interesser i Syrien og Libanon, og billeder 

af Anders Fogh Rasmussen blev brændt 

sammen med billeder af Ariel Sharon og George 

W. Bush på Vestbredden og i Gaza. Handlinger, 


23 

som allerede er opstået i en vekselvirkning med 

massemedier, hvor massemediet bliver brugt til 

mobilisering og bruger begivenhederne til holde 

folks interesse fanget. På den måde blev Muhammed-sagen 

til en af de sager, som tydeligst, sammen 

med Israel-Palæstina-konflikten og krigen 

i Irak, viser, hvilken enorm betydning de nye 

medier har for den arabisk-muslimske verden og 

den brede ’muslimske’ offentlighed. 

De nye medier i Mellemøsten 

Normalt regner man de nye medier i Mellemøstens 

fremkomst, fra da stationen Al-Jazeera 

begyndte at sende i 1996. Al-Jazeera er på alle 

måder arabisk satellit-TVs flagskib, og stationen 

er i dag blandt verdens bedst kendte og mest 

effektive brands. Al-Jazeera er baseret i Golfstaten 

Qatar, hvor emiren i 1996 liberaliserede 

medielovgivningen, således at det blev muligt at 

sende relativt ucensureret TV til hele den arabiske 

verden. Qatar er generelt ikke mere liberalt 

end de andre Golf-stater, men liberaliseringen 

var et resultat af administrative reformer, hvor 

den britisk uddannede sheikh Al-Thani forsøgte 

at indskrænke Informationsministeriets magt. 

Det overordnede resultat af liberaliseringen 

blev så, uoverlagt, en veritabel medierevolution 

i Mellemøsten. Samme år var BBC nødt til at 

lukke deres arabisksprogede kanal pga. censurkrav 

fra Saudi-Arabien, og et stort antal dygtige 

journalister fra BBC fandt arbejde på Al-Jazeera. 

Al-Jazeera opstod derfor på mange måder på et 

perfekt tidspunkt, hvor det pludseligt var juridisk 

muligt at sende frit TV, og hvor der var dygtige 

og rutinerede arabisk-talende journalister 

frie på markedet. Samtidigt var der et larmende 

fravær af kritisk journalistik i Mellemøsten og en 

meget stor og udbredt folkelig utilfredshed med 

tingenes almindelige tilstand i Mellemøsten både 

i forhold til regimernes forvaltning af de enkelte 

lande, men i høj grad også utilfredshed med Israels 

og USA’s politik i Mellemøsten. 

Al-Jazeera var ikke til at begynde med den store 

succes, men stationen satsede rigtigt ved at 

fokusere på en kritisk og kontroversiel debat 

om forholdene i de enkelte arabiske lande og 

om Israel-Palæstina konflikten, hvor ikke kun


Israel blev kritiseret, men også de arabiske 

landes vægelsindede kurs i forhold til Israel og 

USA. Flere lande forsøgte at lukke Al-Jazeera 

uden held, og i flere omgange er stationens 

kontorer blevet lukket rundt omkring i Mellemøsten. 

Gennembruddet for Al-Jazeera fandt sted 

omkring 2000-1, hvor de sendte en meget populær 

dokumentarserie om borgerkrigen i Libanon, 

men det helt store internationale gennembrud 

kom med deres udsendelse af video-meddelelser 

fra Osama bin Ladin og Al-Qaeda efter 11.09. 

2001. Al-Jazeera er på mange måder et unikt tilfælde 

pga. sin enorme udbredelse og status som 

nyhedskanal nummer ét i den arabiske verden, 

men også fordi dens journalister næsten altid 

befinder sig i frontlinien i Irak, Afghanistan, Palæstina, 

England og USA og rapporterer til arabisktalende 

seere over store dele af verden, på nærmest 

samme måde som CNN gør det. 

Al-Jazeera er dog ikke længere den eneste kanal 

på markedet. Siden 2000 er antallet af satellitkanaler 

vokset enormt, og der findes mange forskellige 

typer fra nyhedskanaler over børnekanaler 

til islamisk TV. Al-Jazeera har også fået konkurrence 

på nyhedsfronten fra kanaler som Al- 

Arabia, Al-Manar og andre, der dækker både den 

arabiske verden, international politik og ’muslimske’ 

interesser over hele verden. Al-Arabia var 

direkte tænkt som en konkurrent til Al-Jazeera 

med 24 timers nyheder og debat, der præsenterer 

sig selv som den seriøse konkurrent, som 

ikke satser på sensationer og konflikter. Al-Arabia 

er placeret i Dubai Media City, som er en art 

mediemæssig frihandelszone, hvor internationale 

satellitstationer kan have deres mellemøstlige 

hovedkvarterer uden statslig indblanding. Generelt 

er Al-Arabia mere afdæmpet end Al-Jazeera 

og holder sig ude af politiske konflikter, men er 

samtidig også et udtryk for de nye frie medier, 

hvor den politiske profil er spørgsmål om image, 

før den er et spørgsmål om statslig censurering. 

Den libanesiske kanal Al-Manar, som er meget 

udbredt også i Europa, er en anden type, som 

decideret har sit udgangspunkt i Hizbollah-militsens 

ideologi og ikke stræber mod at blive accepteret 

af vestlige medier som seriøs og troværdig. 

Al-Manar er en ikke uvæsentlig kanal i Mellem- 

24 

østen og blandt muslimer i Europa, hvilket ses 

på med stor bekymring af både USA og Israel og 

sikkert også europæiske regeringer. Betydningen 

af Al-Manar kan også aflæses af, at Israel under 

denne sommers kampe i Libanon bombede kanalens 

lokaler og sendere. 

De satellitbårne tv-stationer er den mest udbredte 

kilde til information i Mellemøsten, og 

mange af dem opererer med et ’glokalt’ fokus, 

dvs. de sendes over satellit og kan ses i store dele 

af verden, men de er forankrede i en bestemt 

etnisk, religiøs og politisk kontekst som fx Al- 

Manar. I Libanon eksempelvis er samtlige seks 

Tv-stationer med licens til at sende transmitterede 

via satellit, samtidig med at de er tilknyttede 

bestemte etniske, religiøse eller politiske fraktioner. 

I det libanesiske tilfælde bidrager medierne 

ikke til samling af landets forskellige fraktioner, 

men nærmest det modsatte. Så selvom Al-Manar 

har udgangspunkt i Libanon og har et globalt 

publikum omkring fællesnævnere som kampen 

mod Israel og USA, er kanalen også et element i 

fraktionskampe i Libanon, hvor den repræsenterer 

shia-militsen Hizbollahs islamistiske og antivestlige 

position mod fx de libanesiske kristne. 

Satellitkanalerne er i udgangspunktet ikke censurerede 

af statsmagterne i Mellemøsten, men det 

vil alligevel være for meget at sige, at de er helt 

frie og uafhængige. Som nævnt ovenfor er kanalerne 

ofte elementer i fraktionskampe mellem 

etniske og religiøse grupper, men de er også som 

fx Al-Jazeera’s tilfælde afhængige af velvilje fra 

emiren af Qatar. Man kan ikke sige, at Al-Jazeera 

på nogen måde støtter Qatars udenrigspolitiske 

linie, men stationen undgår emner, der har 

nogen berøring med Qatar. Stationen Al-Arabia 

er støttet af saudiske og libanesiske pengemænd, 

som derfor også behandles med blid hånd. Det 

bør dog i denne forbindelse bemærkes, at det 

ikke er meget anderledes end vestlige private 

medier, som også undgår at kritisere dem, som 

betaler. 

Selvom udviklingen omkring digitale medier er 

gået stærkt i Mellemøsten siden 2000, halter 

regionen stadig bagefter de fleste andre regioner 

i verden. Ifølge den seneste ’Arab Human 

Development Report’ er Mellemøsten markant

underviklet, hvad angår adgang til computere og 

internet, og befolkningernes ’teknologikompetencer’ 

ligger generelt på et lavt niveau, hvis vi 

ser bort fra enkelte Golf-stater som Forenede 

Arabiske Emirater og Bahrain. I 2001 var der 18 

computere pr. 1000 mennesker i Mellemøsten 

mod 78,3 computere pr. 1000 i globalt gennemsnit. 

Tallene viser med al tydelighed, at Mellemøsten 

er langt bagefter, hvad angår den almindelige 

udbredelse af digital teknologi og daglig brug 

af medier som internettet. Så selvom internettet 

har en stigende betydning for informationsspredning 

og især for forskellige også kritiske 

virtuelle fællesskaber, som samles om hjemmesider 

og internetprædikanter, så er det stadig en 

rimelig begrænset del af befolkningerne i Mellemøsten, 

som har den daglige adgang til nettet 

og færdighederne til at kunne udnytte det. 

Den primære årsag til den ringe udbredelse 

af digital teknologi er politisk. De mellemøstlige 

autoritære regimer er simpelthen bange for 

den frie informationsspredning, som internettet 

medfører. Satellitkanalerne har de fleste regimer 

lært at leve med, men internettet er stadig genstand 

for forsøg på kontrol. De mellemøstlige 

stater forsøger at kontrollere nettet gennem 

deres generelle kontrol med informationsspredning 

og deres involvering i den private økonomi. 

I Syrien eksempelvis har staten monopol på 

internetudbuddet gennem det statslige telefonselskab, 

hvorimod man i Saudi-Arabien kontrollerer 

’resurserne’ gennem en ’national gateway’, 

som ISP-licenserne (Internet Service Provider; 

internetudbyder) tilknyttes. Det betyder, at 

udbuddet af internetadgang og indtjeningsmulighederne 

derigennem er tæt kontrolleret mange 

steder i Mellemøsten, hvilket begrænser både 

internettets udbredelse og dets potentielle 

funktion som statsuafhængig informationsdistributør. 

En række studier udført af Jon W. Anderson 

og Michael Hudson viser, at forsøgene på 

kontrol medfører, at kun eliterne i de enkelte 

samfund har relativt let adgang til internettet 

gennem deres arbejdsfunktion i staten, i internationale 

firmaer eller på universiteterne, som 

er de første steder, hvor lokale netværk (LAN) 

blev etableret for at modernisere og globalisere 


25 

deres informationsinfrastruktur. Disse eliter er 

tæt på magtcentrene og kan ikke siges at udgøre 

en opposition til regimerne, men de repræsenterer 

den næste generation af ledere, som med 

stor sandsynlighed vil have et andet forhold til 

informationsteknologi. Man kan dog ikke sige, 

at internetudbredelsen i Mellemøsten er udtryk 

for en privatisering af mediebilledet på samme 

måde som satellit-tv. 

Overordnet er medieinfrastrukturen i Mellemøsten 

underudviklet ikke kun i forhold til 

Europa og Nord-Amerika, men også i forhold 

til andre udviklingsregioner. Satellitbaseret TV 

er en primær informationskilde, og kanalerne 

er i vid udstrækning uden for statskontrol. Det 

medfører dog ikke, at vi har set den positive 

udvikling, som mange observatører håbede på, 

da Al-Jazeera begyndte at sende i 1996. Der er 

meget, som tyder på, at satellitkanalerne faktisk 

ikke bidrager synderligt til en pluralisering 

og demokratisering af offentligheden i Mellemøsten, 

selvom de er udtryk for moderne massemediers 

spredning i regionen og er relativt 

uafhængige af staterne. 

Medier og handling 

På samme måde som teateret er de nye medier 

koncentrater af mulig social handlen, der opererer 

med og på baggrund af deres publikums forventninger. 

Medierne fungerer således i og med 

en kontekst, hvor der allerede på forhånd er en 

masse forskellige kulturelle, identitetsmæssige 

og politiske dagsordner på spil. Mediernes rolle 

bliver, som vi så i Muhammed-konflikten, gennem 

deres valg af begivenheder, som dækkes og 

diskuteres, at skære de mangeartede dagsordner 

ind til benet og uddrage essensen. Gennem 

mediernes egen logik vil denne essens kunne 

fremhæves og anvendes som forklaringsramme 

for forskellige handlinger, der alle vil være rettet 

mod publikums forestillinger om sammenhæng 

og dermed understrege fællesnævneren for et 

forestillet fællesskab i komprimeret form. 

Som det afgrænsede rum, teaterets scene fastsætter 

for handlinger og begivenheder, etableres 

også mediernes scene som en afgrænsede 

størrelse, hvis begivenheder og handlinger fast-


slår, hvilke problematikker og begivenheder, der 

kan betragtes som centrale for det globale fællesskab. 

Scenen etablerer således en kraftfuld 

cirkel af opmærksomhed, hvis tilstedeværelse 

bevæger folk og får dem til at handle. I forhold 

til Muhammed-sagen blev dens introduktion på 

de arabiske mediers scene startskuddet til at 

bekræfte og forstærke en allerede eksisterende 

opfattelse af vestens dekadence og manglende 

respekt for den muslimske religion. På grund af 

den stærke følelsesmæssige effekt, som billeder, 

der brænder sig ind på nethinden har, blev 

debatten om ytringsfriheden, også i de arabiske 

lande, undermineret af den følelse af fornedrelse, 

som mediebilledet formidlede og kondenserede. 

Derved blev denne dagsorden startskuddet, 

begrundelsen og omdrejningspunktet for 

både folkemængden og de forskellige regimers 

politiske handlinger. Gennem en nøjere undersøgelse 

af Muhammed-sagens effekt i de forskellige 

arabiske lande bliver det tydeligt, at sagen 

blot blev anvendt som løftestang for forskellige 

allerede eksisterende konflikter og problematikker, 

som de forskellige regimer var spundet ind i. 

Derfor var den religiøse begrundelse for handling 

at finde selv i verdslige regimer (f.eks. Syrien 

og Egypten), hvis politiske ståsted ikke var og er 

religiøst defineret. Det kan dog ikke fastslås, at 

mediernes intention var at skabe en så voldsom 

politisk reaktion, som vi så efterfølgende, eftersom 

deres dækning af begivenhederne godt nok 

kunne ægge til handling, men ikke i den globaliserede 

og mangestrengede medieverden med 

smsér, internet og diverse satellit-kanaler selv 

var herre over slagets gang. 

Medierne skaber således ikke helt nye dagsordner, 

men i kraft af mediernes stil skabes udtrykket 

for disse dagsordner, der er med til at skabe 

en enhed ud af de tilstedeværende dagsordner. 

Selvom stilen er udtryk for en måde at formidle 

på, er den samtidig med til at afsætte grænser 

for, hvad der er muligt at betragte som relevante 

begivenheder, og hvad der ikke er relevant at 

beskæftige sig med i de respektive medier. Mediernes 

stil skabes ikke blot i en arabisk kontekst, 

men tager også udgangspunkt i forskellige globale 

erfaringer og teorier om, hvordan de for- 

26 

skellige medier får størst gennemslagskraft og 

udnytter deres specifikke medierum. Således vil 

eksempelvis æterbårne medier være opmærksomme 

på funktionen af, hvorledes de billeder 

og speak, der anvendes i en nyhedsudsendelse, 

kan fange og fastholde deres publikum. I det globale 

medielandskab vil nyhedsudsendelser ofte 

anvende dramatiske og gribende billeder, der vil 

appellere til såvel publikums generelle sensationslyst 

og følelser, som til hvilke hændelser, der i 

den specifikke kontekst vil kunne betragtes som 

vigtige og interessante begivenheder. 

De nye medier i Mellemøsten, her især de æterbårne, 

har i kraft af deres placering internt i den 

islamiske kontekst både indenfor og udenfor 

de arabiske lande formået at skabe en kraftfuld 

stemme, hvis udlægning og dækning for det første 

fremstår overbevisende for deres umiddelbare 

publikum, idet de henter deres legitimitet 

og autoritet i at være en stemme, der er ucensureret 

og kritisk overfor både de omkringliggende 

arabiske regimer og Vesten. Ved at positionere 

sig mellem to magtcentre kanaliserer de både 

befolkningernes kritik af de eksisterende regimer 

og understreger den generelle kritiske holdning 

overfor USA, Israel og Vesten. Hvorigennem 

de fremstår som talerør indefra det forestillede 

fællesskab, som det også proklameres på satellit-stationen 

Al-Arabias hjemmeside: ”Al Arabiya 

is an independent, self-empowered, informative 

and free-spirited satellite channel. It is an Arabic 

station, from the Arabs to the Arabs, delivering 

content that is relevant to the Arabs”. 

For det andet har disse mediernes udgangspunkt 

i det (arabiske) forestillede fællesskab påkaldt sig 

den omkringliggende verdens opmærksomhed, 

idet de ”frie” medier anses for både at kunne 

give indblik i og påvirke de arabiske folkemængders 

stemninger og følelser. Derfor har de nye 

medier især skabt vestlige forhåbninger om at 

kunne agere som løftestang for mere demokratiske 

tilstande og omvæltning af islamistiske regimer. 

Men medierne tager ikke kun udgangspunkt 

i den lokalitet, som de befinder sig i, men eksisterer 

i det globale mediebillede, hvis logik baserer 

sig på en kapitalistisk markedsøkonomi og 

ræson. Spørgsmålet er, hvilke fremtidslængsler

og visioner disse medier egentlig tilbyder deres 

brugere. 

Mediernes rolle som aktører i forhold til folkemængden 

bærer som alle andre på det kors at 

være ofre for en nutid med for meget fremtid. 

Udvalget af begivenheder og relevante emner 

tager således udgangspunkt i, hvilken mulig fremtid 

en aktuel handling kan foranledige, men dens 

effekt er ikke mulig at fremregne i det globale 

landskab, der tæller både satellit-tv, internet, 

smsér, som alle er medier, der har kaotiske 

mønstre med mange forskellige og uensartede 

brugere. 

Dermed spiller mediernes indre logik, deres 

placering og publikums forventninger i høj grad 

sammen og skaber en fælles scene, hvorpå den 

mindste fællesnævner for det socialt accepterede 

fællesskab kan præsenteres og cementeres 

for derved skabe grobund for handling. Stilen, 

der i høj grad er bundet i globale og mediemæssige 

ideologier, hvorigennem disse fællesskaber 

præsenteres, skaber rammerne for, hvilke fremtidslængsler 

og – visioner det er mulige at have, 

og vil derfor gennem mediernes destillering af 

essens ensrette og radikalisere et forestillet 

fællesskab, som ikke nødvendigvis vil føre til en 

demokratisk revolution i de arabiske lande, men 

nærmere vil understøtte en endnu klarere opdeling 

af os og dem bundet i religiøse eller kulturelle 

kontekster. 

Massemedier og demokrati 

Siden Al-Jazeera begyndte at sende i slutningen af 

1996 har store forhåbninger, som omtalt, været 

forbundet med stationen og de senere tilkomne 

satellitmedier. Håbet var, at frie massemedier 

ville føre til dannelsen af en kritisk offentlighed, 

som ville kunne presse de mellemøstlige regimer 

på forskellige måder, men i sidste instans presse 

på for demokratiske reformer. Antagelsen var og 

er den, at frie, kapitalistiske massemedier er en 

hjørnesten i demokratiet, og i sig selv en generator 

af fri meningsudveksling, kritik af regimerne 

og af en civilsamfundsbaseret offentlighed, der 

fungerer som en samfundsaktør på niveau med 

staten. Den frie og kritisk indstillede offentlighed 

vil kræve ’accountability’ og repræsentatio- 


27 

nel legitimitet af regeringerne, og regeringerne 

vil være afhængige af offentlighedens velvilje. 

Indtil videre er forhåbningerne til de moderne 

massemediers ankomst til Mellemøsten gjort 

til skamme, og det er svært at finde tegn på, at 

massemedierne har ført til reformer nogen steder 

overhovedet. Den kritiske debat på satellitstationerne 

retter sig stadigvæk primært mod 

USA, Vesten og Israel. 

I det, som kan virke som et paradoks, fungerer 

de globaliserede massemedier nærmest som en 

indskrænkning af fortolkningsmulighederne. Hvor 

de tidligere lokale, nationale, mediers fællesskab 

faldt sammen med det territoriale og politiske 

fællesskab i staten, så er de globaliserede massemediers 

fællesskab af seere bundet sammen af 

store overordnede identiteter som islam eller 

arabiskhed. På mange måder befordrer satellitkanalerne 

en forøget grad af regionalisme, hvor alle 

arabere og muslimer har fælles interesser, og de 

er med til at skabe det, som Olivier Roy kalder 

den virtuelle ’umma’, dvs. et globalt fællesskab af 

muslimer, som har et større interessefællesskab 

med hinanden end med dem, som de bor ved 

siden af i Chicago, London eller på Nørrebro. 

For at et interessefællesskab af den størrelse 

uden en daglig handlingspraksis kan fungere, må 

fællesnævneren være umådelig simpel. 

Denne fællesnævner er tydeligst repræsenteret 

i satellitkanalernes nyhedsudsendelser og den 

kritiske tilgang til de alment accepterede problematikker, 

men understøttes også af mediernes 

generelle stil. Hvorigennem ikke blot nyhedsudsendelserne, 

men også andre programmer som 

eksempelvis de efterfølgende soap-operaer m.v, 

formidler, hvilke mulige fremtidslængsler, nutidens 

handlinger kan bindes an i. Her bliver det 

tydeligt, at det ikke er længslen mod demokrati 

og politisk revolution, der sætter dagsordnen, 

men derimod billedet af det moderne velfungerende 

samfund, der kan skabes og bliver skabt i 

mange af de mellemøstlige regimer, uden at den 

demokratiske praksis følger. Lande som Jordan, 

Golf-staterne og Egypten fremstiller gerne sig 

selv i et moderniseringsbillede gennem teknologi 

og medier, men den autoritære praksis fortsætter 

alligevel relativt uanfægtet. I 1944 diskute-


rede Horkheimer og Adorno i deres moderne 

klassiker ’Oplysningens dialektik’ massemediers 

og massekulturens påvirkning af den politiske 

kultur og muligheden for kritisk debat. De argumenterede 

for, at massemedier og massekultur 

skaber enshed og uniformitet frem for en kritisk 

debatkultur gennem produktion af en kultur, 

som forstærker kollektive stereotyper og samtidigt 

skaber et ’retroaktiv behov’ for bekræftelse 

af netop disse identitetsforestillinger. De nye 

arabiske massemediers stil og kulturproduktion 

er på mange måder i familie med amerikanske 

Fox News og Berlusconis kanaler i Italien, dvs. 

de opnår deres popularitet gennem bekræftelse 

af allerede eksisterende kulturelle stereotyper, 

som i det arabiske tilfælde handler om USAs og 

Israels ondskab, fornedrelse af islam og den arabiske 

verdens generelle underlegenhed i forhold 

til Vesten. Mellemøstligt satellit-tv udfordrer 

således ikke grundlæggende den mellemøstlige 

Tv-seer i forhold til egen selv-forståelse og 

omverdensbillede. Det mellemøstlige satellit-tv 

er med til at uniformere muslimsk og arabisk 

identitet på en transnational basis, og derfor er 

der grund til at være kritisk overfor stilen og 

indholdet af selve kulturproduktet, men fortsat 

påskønne den forøgede adgang for almindelige 

mennesker til information om verden. 

Muhammed-sagens hastige og voldsomme 

udbredelse i Mellemøsten viste tydeligt de globale 

arabiske massemediers forenkling og uniformering 

af en kulturel fællesnævner, Muhammed. På 

den fælles arabiske og muslimske mediescene 

blev den laveste fællesnævner (Muhammed er 

vores profet, og han er blevet fornedret) årsag 

til voldsomme demonstrationer og voldshandlinger 

over store dele af den muslimske verden. En 

mængde forskellige frustrationer blev kanaliseret 

ud gennem ikonet Muhammed og rettet mod 

Vestens fornedrelse af islam, og TV forstærkede 

præmisserne for fællesskabet af vrede muslimer 

gennem yderligere simplificering og iscenesættelse 

af det globale muslimske fællesskab. De nye 

mellemøstlige medier er en del af en udvikling, 

som det er væsentligt at følge tæt, men denne 

udvikling og mediernes andel i den er ikke automatisk 

vejen mod pluralisme og demokrati. Det 

28 

kan også meget vel være vejen mod en yderligere 

radikalisering af forholdet mellem Mellemøsten 

og Vesten.

ARTIKEL - Samfundsfag på polsk, estisk og tysk 

Samfundsfag på 

polsk, estisk og tysk 

Af Johnny Petersen(Frederiksberg Gymnasium) & Lise Høyer(Frederiksværk Gymnasium & HF) 

Hvad skal man lære om EU og internationale forhold, 

når man bor i Polen? Eller Estland? 

Hvordan sikrer vi, at vores elever bliver myndige 

borgere, der engagerer sig i den demokratiske 

debat, når omdrejningspunktet for politik og 

økonomi ikke længere primært er nationalstaten, 

men en globaliseret virkelighed? 

Det var sådanne spørgsmål, professor i økonomi 

og politik, dr. Kruber fra Kiels Universitet, 

ønskede at få svar på, da han bad lærere fra de 

pågældende lande mødes til et seminar i efteråret 

i Kiel. 

Indbudt var også to deltagere fra Danmark. 

Seminaret skulle foregå på tysk, og da vi begge 

har hovedfag i tysk og bifag i samfundsfag, var 

det oplagt, at FALS henvendte sig til os. 

Og det blev nogle spændende og lærerige dage. 

Efter mange togskift fra København og en taxatur 

fra Kolding til Flensborg på DSB´s regning, nåede 

vi Stiftelsen Hermann Ehlers Akademie, hvor vi 

de følgende 4 dage (20.-23.11) var indkvarteret 

på traditionel tysk vis på nydelige værelser med 

fællesservering af varme frokostretter og pølsemadder 

og ostemadder hver aften. 

Som indledning på seminaret blev vi gjort bekendt 

med uddannelsessystemet i Slesvig Holsten, som 

jo kan variere fra delstat til delstat. 

Og herefter var turen kommet til, at hver landegruppe 

præsenterede sine lære- og studieplaner 

i samfundsfag: Hvilke krav stilles formelt til 

undervisningen? 

Hvorledes arbejder vi konkret med faget? Hvilke 

problemstillinger har vi særlig fokus på inden for 

international politik? 

Tyskerne, de to estere og vi selv fremviste alle 

powerpointshow med passende uddybninger på 

tysk 1 . I vores præsentation lagde vi ud over på 

de formelle krav vægt på vigtigheden af variation 

i undervisningsformer og inddragelse af aktuelle 

29 

begivenheder i forsøget på at motivere og engagere 

eleverne. 

Den samme problemorienterede tilgang kunne 

man konstatere i de tyske indlæg: Det tyske 

system er som vores i en reformfase, men det 

fremgik, at man i det, der svarer til folkeskolens 

ældste klasser, fokuserer på emner som 

demokratisk deltagelse og erhvervsorienterede 

tilgange til økonomien. I gymnasiet undervises 

som hos os i sociologi, politik og økonomi, hvor 

sociologidelen dog er noget mindre end den 

danske. Emnerne ligner de danske, om end det 

virker som om, vi har en lidt større frihedsgrad. 

For lærerne holdes løbende workshops, hvor 

metodiske tilgange og nye emner tages op: Således 

har man fra årtusindskiftet primært fokuseret 

på europæisk integration, international terrorisme 

og globalisering. De tyske lærebøger, som 

vi modtog nogle eksemplarer af, ligner i øvrigt 

de danske med den forskel, at de har betydeligt 

mere artikelstof og flere metodiske forslag indbygget. 

Herefter var turen kommet til de to estere fra Tallin, 

som begge var læreruddannede, men nu også 

bestrider administrative poster. Indholdsmæssigt 

viste deres powerpoints, at samfundsfagsundervisningen 

indeholder mange af de samme 

elementer som vores inden for politik, økono-

ARTIKEL - Samfundsfag på polsk, estisk og tysk 

mi og sociologi. Men set i lyset af, at eleverne 

kun modtager 2 timers ugentlig undervisning i 

samfundsfag i gymnasieårene, forekom det dog 

svært at skulle omkring alle de emner, der blev 

remset op, ligesom vi havde svært ved at se progressionen 

i forløbet. Det kan naturligvis skyldes 

en anden formidlingstradition, men sammenlignet 

med deres prøveformer, som mest havde 

karakter af udvidede færdighedsprøver, fik man 

det indtryk, at en mangesidig behandling af de 

enkelte stofområder næppe kunne praktiseres. 

Den polske undervisning i samfundsfag blev formidlet 

af en universitetslærer og historieprofessor, 

der gentagne gange beklagede, at de polske 

unge ikke er interesserede i EU-forhold. Af hans 

mundtlige oplæg fremgik det, at fokus i undervisningen 

i EU lå på en historisk tilgang. Årsagen 

hertil blev delvis givet helt til sidst i seminaret, 

hvor alle blev klar over, at man i Polen ikke råder 

over/ bruger nyere materiale om EU, og at polakkernes 

formål med at deltage i seminaret i høj 

grad var at skaffe egnet undervisningsmateriale 

til faget. Hertil kommer, at det mellem linjerne 

fremgik, at EU officielt fra politisk side ikke er et 

område, der prioriteres særlig højt for tiden… 

Ud fra vore forskellige udgangspunkter skulle vi 

seminardeltagere nu i grupper søge at udarbejde 

forslag til konkrete tilgange til EU som undervisningsområde. 

Rent didaktisk havde alle lande 

gode forslag at komme med, men det var markant, 

at estere og polakker var uvante med at 

bygge et problemorienteret undervisningsforløb 

op. Særlig esterne var dog helt med på ideen om 

sammen med tyskere og danskere at arbejde 

videre med et såkaldt ”Planspiel” om EU, hvor 

hvert land kommer med relevante input. Hvordan 

et sådant arbejde praktisk skal organiseres 

og finansieres ligger endnu ikke fast. Vort seminar 

var finansieret af regionale tyske midler til 

østersøsamarbejde, mens en videreudvikling af 

et spilkoncept nok mere passende kunne EUfinancieres. 

En anden mulighed, som professor 

Kruber flere gange var inde på, er et dansk-tysk 

samarbejde, hvor FALS og den tyske faglige forening 

for samfundsfagslærere holder seminarer 

med udveksling af ideer og evt. udvikler undervisningskoncepter. 

30 

Alt i alt ser vi tilbage på dagene i Kiel med glæde. 

Seminaret bød udover de nævnte emner også på 

et glimrende tysk foredrag om den økonomiske 

globalisering (Dr. Matthias Lücke, Institut für 

Weltwirtschaft Kiel) og et foredrag om teorier 

til forståelse af forudsætninger for, og typer af, 

demokratisk deltagelse i globale sammenhænge 

(Dr. Arne Rogg-Pietz, Kiels Universitet). Endelig 

havde vi en dag i den slesvig-holstenske Landdag, 

hvor vi fik lejlighed til at diskutere vores projekt 

med repræsentanter fra partierne. 

1. Vores præsentation er tilgængelig på FALS’s hjemmeside. Vi tog udgangspunkt 

i læreplanerne og uddybede særlig krav til A-niveauet.

FALS’s bestyrelsesmøde søndag 25. februar kl. 11-17 

Sted: Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, Odense. 

Til stede: Marianne, Bent, Lone, Gregers, Morten, 

Birgitte, Bente, Jørgen, Per og Anna 

Ad 1: Valg af dirigent og referent. Godkendelse 

af dagsorden. Godkendelse af referat fra 

sidste møde. Bent dirigent indtil Morten dukkede 

op. Jørgen blev valgt til referent. Dagsorden 

blev godkendt med enkelte ekstra punkter. 

Referat godkendt. 

Ad 2: Afslutningstidspunkt for mødet. 

Fremtidige datoer og mødetidspunkter. Næste 

møde er 29.april kl. 10-16. Mødested blev vendt, 

fx Fredericia. Odense blev fastholdt. 

Bent spurgte til, om andre kunne gå til møde i 

Pædagogisk samarbejdsmøde (PS-møde) tirsdag 

d. 13. marts. Jørgen prøver at få fri til mødet. 

Ad 3: Universiteternes syn på samfundsfag 

i gymnasiet ifølge Gymnasieskolen. 

Per redegjorde for den dialog, der er/var via en 

arbejdsgruppe under videnskabsministeriet til 

universiteterne. Ingen krav om samfundsfag på 

universiteterne på nær erhvervsuddannelserne 

under Handelshøjskolerne. Der burde fremgå 

klarere, at skal man læse en samfundsvidenskabelig 

uddannelse, kan det også betale sig at have 

samfundsfag på A-niveau. Vi bør måske fokusere 

mere på A-niveau og gå mere i dybden med de 

enkelte områder, f.eks. interkulturelle kompetencer 

og ikke kun naturvidenskabelige kompetencer. 

Der var forundring over Gymnasieskolens 

fremlæggelse af samfundsfag og den tiltagende 

fagkrig. Vi bør være bedre til at beskrive fagets 

progression i kompetencer. Per arbejder videre 

med kontakten til universiteterne omkring, hvad 

elever lærer i samfundsfag A + B og hvilke ønsker 

universiteterne har omkring samfundsfag i gym- 

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS 

Referat af bestyrelsesmøde 

i FALS 

31 

nasiet. Vi ser gerne, at samfundsfag A+B kommer 

til at indgå som adgangskrav. 

Ad 4: Nyt fra fagkonsulenten (Per). Det 

”Administrative monster” fylder meget i ministeriet. 

Der er nedsat en ”monstergruppe”, der 

arbejder med justeringer. Der arbejdes pt. med 

justering af undervisningsbeskrivelser, der kan 

bruges i år og skal bruges til næste år. Studieplanen 

er kommet for at blive. Rektorer har ikke 

præciseret, hvad det er de vil med studieplanen, 

hvilket den oprindelig var tænkt som. Der kommer 

nok nogle forenklinger af studieplanen og 

nogle krav til rektorerne dertil. 

Der kommer to konferencer om formativ evaluering 

26/27. april, ligesom der har været to konferencer 

om skriftlighed. Der ligger materiale 

om dette på uvm´s hjemmeside. 

Der kommer 6 konferencer om studieretningsprojekter 

5/9 Ålborg, 6/9, Århus, 12/9 Trekantsområdet, 

13/9 Odense området, 19/9 København 

og 20/9 Roskilde. To konferencer på HTX, 

hvor datoer/sted kommer. 

Der kommer et eksempel på en skriftlig samf A 

opgave snarest. Hvad er det nye? Et lille bilag vil 

være på engelsk. Notatgenren (Hvor der argumenteres 

for et givet emne/holdning). Strukturen, 

der vil være en fællesdel med tre små opgaver 

(a,b,c), der kræver specifik viden. Derudover 

3 delopgaver med hver to spørgsmål. Bilag udleveres 

først efter en time, derefter 5 times skriftlig 

besvarelse. Den ene time foregår i grupper 

eller individuelt. 

Der var efterfølgende en diskussion om den 

skriftlige dimension og en diskussion om faget 

AT´s fremtid mht. timetal samt placering i uddannelsen.


Der blev spurgt til forberedelse i samf. B, og 

hvordan det går med den gode synopsis. Eleverne 

må ikke have Internet adgang til forberedelsen, 

og i den digitale håndbog fra 2006 ligger 

der eksempler på den gode synopsis. Synopsis 

i samfundsfag er et samtalepapir, og det er den 

mundtlige præstation, der er af betydning for 

karakteren. 

Ad 5: Studieretningsfagsopgave i 2.g og 

studieretningsprojekt i 3.g. Er der et behov 

for, at vi gør noget i form af f.eks. et kursus 

omkring tværfagligheden. Hvordan flere fag 

arbejder sammen. 

Tænkt mere fremadrettet kunne det komme på 

dagsordenen på generalforsamlingen. Der kommer 

et punkt på næste møde omkring SRP/SSO 

på generalforsamlingen. Videnopsamling omkring 

SRP/SSO sendes til Morten og mangfoldiggøres 

på EMU én. Fagkonsulenten redegjorde 

for diverse nye formuleringer, der vil komme til 

opgaverne. Vigtig, at matematik kommer mere 

på banen. 

Ad 6: Nyt fra kassereren (Lone). Herunder 

mailliste og kontingentindbetalinger. De fleste 

repræsentanter fra regionerne har sendt mailadresser, 

og Lone har lavet mailliste på disse. Ikke 

alle medlemmer har sendt deres mailadresser. 

Århus, Bornholm, Vestsjælland og Frederiksborg- 

regioner har ikke nogen repræsentanter. 

Der var en diskussion om, hvordan vi får alle 

regioner til at fungere optimalt, og hvordan vi 

får lavet en mailliste, hvor alle er på. Det blev 

besluttet, at Bente samler så mange adresser ind 

hun kan (mod passende betaling) og videregiver 

dem til Lone. 

Der udspandt sig også en diskussion om, hvordan 

man får fat på kollegaer på HTX. Marianne 

gør sig nogle tanker om, hvordan vi får fat i disse, 

og Bent tager kontakt til den faglige organisation 

i HHX. Alle nye kandidater i dette år skal betale 

kontingent. Til næste år får kandidaterne det 

halve år gratis. Vejlederne gør også opmærksom 

på FALS på kurserne for kandidater. 

32 

Ad 7: Nyt fra redaktører af bladet (Anna, 

Morten Jørgen) og fals.info (Gregers). Det 

kører. Gregers har hjulpet med det første blad. 

Som tema kunne opsamling omkring de nye 

niveauer i samfundsfag være interessant. 

Ad 8: Status over kurserne: 

a. Mellemøsten (Anna og Birgitte). Det er blevet 

til noget, trods det var tæt på det modsatte. 

Det ser ud til at løbe rundt. 26 tilmeldte. 

Foredragsholdere skulle have lidt flere penge 

end forventet. 

b. Kursusøkonomi Vi bør som udgangspunkt 

ikke køre med underskud, men balancere. 

Alle kurser skal ikke give overskud. Hvor skal 

grænsen gå? Urimeligt krav, at alle kurser skal 

give overskud. Ny situation for os at være kursusudbyder. 

Punkt på næste dagsorden. Lone 

skriver et stykke papir. 

c. Generalforsamlingskursus (Anna og Gregers). 

Det ligger rimelig tilrettelagt. Per Stig og Stig 

Hjarvard kommer. Torben Spanget kommer. 

En foredragsholder mangler. Vi skal være i 

Odense Kongrescenter. Vi bør sætte en dato 

snarest for 2008, da det er svært at få lokaliteter. 

Punkt til næste møde. 

d. Regionsrepræsentantkursus (Bente og Birgitte). 

Ikke rigtig begyndt planlægning af. Evt. 

nogle gode fra mellemøstkursus eller en fra 

Columbus. Evt. et oplæg om SRO/SSO. Dato 

10-11/9. 

e. Kina-kursus er der 25 tilmeldte til 20 pladser 

pga. serverproblemer. Der blev trukket lod. 

f. Kvantitativ metode i samarbejde med AUC 

og hhx. (Marianne og Morten). Har kontaktet 

Kristian Albrecht, og han står for det. AUC/ 

Kristian bør kontaktes omkring, hvordan der 

ser ud. Husk afrapportering fra Susanne. Der 

udspandt sig en diskussion omkring honorar til 

dem, der laver kurser. Skal på som punkt næste 

dagsorden.

g. Irlandskursus (Morten, Bente). Der er blevet 

foreslået et samarbejde, som der arbejdes 

videre på. 

h. Regionskurser. Der er blevet holdt et (i en 

snestorm) i Hederegionen og et i København. 

Der arbejdes på et i Odense. VUC i Odense 

har holdt et om KS-samarbejde. Vi skal have 

gang i de døde regioner. 

i. Konference med FALIHOS (Morten). Udskydes 

et år. 

Ad 9: Diskussion af spørgsmål i Bents 

leder til en fremtidig justering af reformen: 

Bent gav en fremlæggelse af sin 

leder med de vedlagte opsatte spørgsmål. 

Hvor langt er vi. 

Succes, da mange gerne vil arbejde sammen med 

os. Krav til tofakultært samarbejde er dog usmidigt. 

Vi er næsten blevet alt for populære, da vi 

bliver bindeledet mellem fakulteterne. Både godt 

og skidt. Studieplanen mangler noget teknisk for 

at fungere perfekt. 

Tværfagligheden er ikke problemet med det administrative 

omkring tværfagligheden. 


33

ANMELDELSER - Global politik - en grundbog til international politik 

GLOBAL POLITIK – grundbog 

til international politik 

Columbus 2006, 200 sider. 

Nettopris 119,- kr. excl. moms. 

En erfaren lærebogsforfatter har begået en ny 

grundbog i international politik. I 5 centrale 

temaer fokuseres der på USA’s unipolære status 

efter 2001, trusler og sikkerhedspolitiske reaktioner 

herpå, Samarbejde mellem stater under 

regional og global styring, globaliseringens betydning 

for specielt uligheden og endelig Dansk 

udenrigspolitik i et aktivistisk perspektiv. 

Forlaget ”påstår”, at det er Branners bedste bog. 

Og det kan der godt være noget om uden at forklejne 

de forrige. En god bog er det i hvert fald 

Den er indbydende at kikke i og gå til. Den er 

varieret i sit udstyr med bokse, billeder og illustrerende 

diagrammer og figurer. Der er en god 

balance i lay-outen. 

Hans Branner er ene mand om opgaven, men 

da han har en mangeårig erfaring bag sig både 

på det ene og andet felt, så bærer bogen præg af 

konsekvens og ensartethed. 

Alligevel kan anm. ikke dy sig for at problematisere 

især rækkefølgen og dermed strukturen 

i bogen: hvad er nu egentlig det fornuftige i at 

gøre så meget ud af USA og så lade det teoretiske 

komme langt senere i bogen? 

Man kan dog let følge forfatteren i det pædagogiske 

i at sætte scenen i 1. afsnit med USA’s 

århundrede. Det betyder til gengæld, at de 

indledende teoretiske begreber bortset fra en 

tekstboks ”Hvad er vigtigst system eller enheder” 

– forståeligt bliver noget tynde i det (f.eks. 

mht. hårde og bløde værdier.) En helt central 

tekstboks kommer først på s. 84-85. Hvad er 

teorier i international politik? Indtil da må fremstillingen 

nødvendigvis blive meget beskrivende. 

Branner forsømmer da heller ikke nogen lejlig- 

Hans Branner 

34 

hed til at trække nogle lange historiske linjer op. 

Han demonstrerer her et overlegent overblik. 

Kap. 2 om Trusler kommer vidt omkring. De 

skifter karakter og skal behandles derefter. I forbindelsen 

med terrorisme sker der en differentiering 

af statsbegrebet, således at begrebet ”de 

svage stater” får en fremtrædende rolle, ligesom 

moderniseringsopfattelsen som forklaring spiller 

en stor rolle. 

Kap. 3 er det centrale afsnit: Fra anarki til orden. 

Startende med de 2 grundopfattelser – hvor en 

fodnote netop lige opfanger sammenhængen 

mellem idealismen og liberalismen – giver Branner 

en forståelig og pædagogisk fremstilling. 

Neo-realismen får desuden næsten én side i en 

tekstboks. Den engelske skole placeres – også i 

en tekstboks - i forbindelse med FN (som arena 

og som aktør), og det er jo velbegrundet, og der 

filosoferes tænksomt over begreberne orden, 

retfærdighed og ansvar. Regionale sikkerhedssystemer 

får en solid behandling, herunder EU. 

Globaliseringsafsnittet er glimrende på en tilstrækkelig 

grundig og velafbalanceret måde. Her 

placeres så endelig den neo-marxistiske teori 

ved Wallerstein, og den får næsten 2 sider i sin 

tekstboks. Det er også her, i en globaliseringssammenhæng, 

at ulighedsbegrebet behandles (på 

12 sider) Hvis ikke behandlingen af udviklingsproblematikken 

skal blive for tilfældig (d.v.s.pro 

et contra), så er det nødvendigt med en teori 

(som man kan helt eller delvis være enig i), men 

som forsøger at styre empirien. 

Dansk udenrigspolitik handler om småstatens 

ændrede vilkår. Dernæst følger Danmark og 

Europa med en god gennemgang af DK-forbeholdene 

og deres betydning, samt en ligeså fornuftig 

af suverænitetsbegrebet og glidningen fra 

formel suverænitet som en art idealtype til den

ANMELDELSER - Global politik - en grundbog til international politik 

mere realistiske reelle suverænitet, der fokuserer 

mere på handlemulighederne i realiteternes 

verden. 

Det ville have pyntet, hvis multi-level governance 

var blevet trukket frem, men Branner gør faktisk 

en del ud af EU og dets beslutningsproces, og 

samtidig benytter han lejligheden til at præsentere 

den 5. teori, nemlig konstruktivismen, som 

han elegant anvender på den danske EU-skepsis. 

De 3 klassiske udenrigspolitiske mål behandles 

i deres kompleksitet, ikke mindst den sammenhæng 

og modstrid, der kan være mellem dem. 

Dog tager han dansk FN- og ulandspolitik ud i et 

selvstændigt afsnit. Det virker imidlertid overbevisende. 

Et sidste forkølet afsnit om national og international 

orientering kunne han godt have ladet ligge. 

Det er ikke givende nok. 

Der mangler en litteraturfortegnelse. Må det 

være tilladt at anbefale G: Sørensen: Changes in 

Statehood med dens vægt på sammentænkning 

af statstyper og internationale relationer og 

Buzan og Wæver: Regions and Powers. The 

Structure of International Security. Den er der 

mere gods i end i Huntington. Begge er fra 2003. 

Det vil ikke gøre lærebogen dårligere. 

Alt i alt en sober og gennembearbejdet, fagligt 

og ikke mindst pædagogisk lærebog med mange 

figurer og oversigter (også over hovedteorier). 

Den er i det hele taget god at blive både klog og 

klogere af. 

Det er nogle år siden, at jeg har læst Branners 

næstsidste bog. Men forlaget Columbus kan godt 

have ret. 

Kurt Fredsgaard 

fredsgaard@adslhome.dk 

35

ANMELDELSER - EU’s dilemmaer – hvad sker der? 

Informations forlag 2006 

160 sider, 78,- pr. stk. 

Ved køb af min. 15 stk. er prisen 30,- pr. stk. 

EU’s dilemmaer – 

hvad sker der? 

Anne Mette Vestergaard og Malene Fenger-Grøndahl 

I slutningen af 2006 kom det tredje hæfte om EU 

i Informations serie Verden Nu. De to tidligere 

har haft forfatningstraktaten som omdrejningspunkt. 

Dette tredje hæfte går bredere til værks 

og ser på det store spørgsmål om, hvad der skal 

ske med EU i fremtiden. Det i sig selv indebærer 

en lang række nye spørgsmål, spørgsmål, som 

ikke mindst de europæiske politikere slås med i 

forlængelse af forfatningstraktatens nedskydning. 

Derfor hedder bogen også med god ret EU’s 

dilemmaer. Første del af bogen kikker bagud, 

mens anden del forsøger at opstille en række af 

de dilemmaer, EU står overfor. Til den sidste del 

har de to forfattere fået assistance af en række 

eksperter fra Dansk Institut for Internationale 

Studier. 

Første del hedder Fra ruin til Union og giver som 

sagt et overblik over EU’s udvikling frem til i dag. 

Men det sker ikke gennem en traditionel kronologisk 

gennemgang. I stedet er udviklingen sat ind 

i nogle tematiske sammenhænge. Det giver ikke 

den samme overskuelighed som en traditionel 

gennemgang. Til gengæld er det betydelig mere 

inspirerende, og det giver undervisningsmæssigt 

nogle andre muligheder. 

Kapitel 1 stiller spørgsmålet, hvad EF/EU overhovedet 

skal gøre godt for. Omdrejningspunktet 

er målsætningen om aldrig mere krig. Kapitel 2 

er 10 siders koncentreret indføring i de væsentligste 

aspekter frem til Maastricht traktaten. Det 

gøres på en let og overskuelig måde. Men samtidig 

er der også nogle åbenlyse huller. F.eks. taler 

man om EU i dybden, men ikke i bredden, og 

man snakker om kvalificeret flertal uden at forklare, 

hvad det indebærer. Det kan dog vendes 

36 

positivt, idet det giver rum til at fylde noget på i 

undervisningen. En række begreber og begivenheder 

forklares i en slags bokse i margin. Det er 

en rigtig fin måde at få forklaret nogle væsentlige 

ting på. Man kan dog undre sig over placeringen 

af nogle af boksene. Samlet set skaber kapitlet 

en god sammenhæng mellem det historiske og 

det EU, vi kender i dag. 

Kapitel 3 gennemgår ØMU’en kort og præcist, 

samtidig med at der levnes plads til nogle lærertilføjelser, 

altså muligheden for at bygge noget på 

i selve undervisningen. Dette kapitel kommer 

også rundt om Schengen, søjlerne, de danske 

forbehold, Amsterdam og Nice. I kapitel 4 er det

de ændrede magtstrukturer og EU’s forhold til 

omverdenen, der er på dagsordenen. Bl.a. er der 

en kort gennemgang af begrebet globalisering. 

Kapitel 5 ser på Østudvidelsen og konventets 

arbejde frem til forfatningstraktaten. Endelig bliver 

kapitel 6 brugt på selve forfatningstraktaten 

og dens nederlag. Jo tættere, vi tidsmæssigt kommer 

på i dag, jo mere bliver der gået i dybden. 

Anden del starter med et kapitel om fremtiden 

for forfatningstraktaten. I det bliver der opstillet 

7 mulige scenarier. For hvert af scenarierne er 

der argumenter både for og imod. På 12 sider får 

man et fint indblik i de muligheder, der foreligger. 

Undervisningsmæssigt kan man både vælge den 

hurtige gennemgang, eller man kan lade eleverne 

grave mere ned i de enkelte dilemmaer. 

Kapitel 8 ser på borgernes forhold til EU og 

omvendt. Hvordan har demokratiet det i et EUperspektiv? 

Pointen er, at EU demokratisk set 

ligger et sted mellem en nationalstat og en international 

organisation. Spørgsmålet er så, om EU 

skal bevæge sig i den ene eller den anden retning. 

Kapitlet giver bl.a. et fint overblik over forskellen 

mellem et mellemstatligt og et overstatsligt 

samarbejde, ligesom EU vurderes som stat ud 

fra en række konkrete kriterier. Samlet set er 

kapitlet udmærket som oplæg til en debat om 

EU’s demokratiske underskud. Kapitel 9 handler 

grundlæggende om det samme spørgsmål, altså 

EU’s demokratiske underskud. Det er nogle lidt 

andre indgange, men det vil nok være mere passende 

at slå de to kapitler sammen i et dilemma. 

Ud fra begreberne nytte, ideologi og suverænitet 

bliver der set nærmere på euroskepsisen i Danmark, 

Frankrig og Storbritannien. 

Kapitel 10 handler om EU og indvandring. Her 

får man et lille indblik i nogle af EU-landenes 

måder at takle indvandring på, og hvad de forskelligheder 

betyder for EU’s fælles politik på 

området. Det er et interessant tema, der ikke 

så ofte får den store opmærksomhed. Her kan 

kapitlet både bruges i forhold til en EU-diskussion 

og som et supplement til en diskussion af 

den danske integrationspolitik. 

Kampen mod terror må også have et ord med på 

vejen. I kapitel 11 ser man både på den indre og 

den ydre terror. Med udgangspunkt i unge euro- 

ANMELDELSER - EU’s dilemmaer – hvad sker der? 

37 

pæiske muslimers flirten med al-Qaeda miljøer, 

bliver der set nærmere på EU’s terrorbekæmpelsespolitik 

– eller mangel på samme. 

Det sidste kapitel beskæftiger sig med EU’s 

identitet og værdier med udgangspunkt i Tyrkiets 

ansøgning om optagelse. Tyrkiets ønske om 

at komme ind i EU’s varme har sat fokus på en 

række problemer af både ydre og indre karakter. 

Der er mange følelser på spil og mange spørgsmål 

at forholde sig til. Skal Tyrkiet med på toget, 

er toget i langt højere grad end hidtil nødt til at 

forholde sig til, hvad vognene skal være fyldt op 

med? Det er en indgang til en værdidiskussion, 

der kan være meget EU-konkret, men som også 

retter perspektiver i mange andre retninger. 

Alt i alt er det en interessant og anvendelig bog. 

Det gælder i forhold til den fagfaglige undervisning, 

især på B og A niveau, men det gælder i 

allerhøjeste grad også i forhold til AT-projekter 

og andre flerfaglige forløb. Den giver både det 

store overblik og tager fat i en række relevante 

temaer. Man kan præsentere alle temaerne eller 

gå i dybden med et enkelt, man kan lægge op til 

debat og lade eleverne søge yderligere informationer, 

eller man kan lade et tema indgå i gennemgangen 

af andre faglige områder. Mulighederne 

er mange, så det er bare med at komme i gang. 

Gunvor Vestergaard

ANMELDELSER - International Politik 

Gyldendal, 2006 

185 sider, 159- kr. ex. moms. 

International Politik 

Lone Sandholt Jacobsen, Morten Winther Bülow Nielsen, Rune Heiberg og Christian Friis Bach 

Bogen er beregnet for A-niveau i gymnasiet og 

er den anden i en serie grundbøger fra Gyldendal. 

Den første havde anm. fornøjelsen af at 

anmelde, se Samfundsfagsnyt nr. 164, dec. 2006. 

Den anden bog prætenderer – som forlaget skriver 

– en grundig indføring i det internationale 

system (min kursivering), og den er med de 4 

forfattere inddelt i 4 dele: Samarbejde og konflikt 

i Europa og på globalt plan, Globalisering, 

Danmarks plads i verden og endelig Udvikling. 

Det skal være sagt med det samme, at anm. finder, 

at især de 2 sidste dele indeholder noget 

problematiske elementer. 

De 4 forfattere har formentlig delt bogen imellem 

sig, men allerede indholdsfortegnelsens 

forskellighed i opbygning indikerer fraværet af 

et overordnet fagligt, redaktionelt blik på såvel 

struktur som indhold Størst er forskellen mellem 

2. og 4. del med hensyn til struktur, men 

mere om det senere. 

Angiveligt skal bogen dække kernestoffet i samfundsfag. 

At den ikke gør det i forbindelsen med 

dækningen af EU, kommer jeg tilbage til. 

I lighed med den første grundbog i serien er der 

tilknyttet en hjemmeside med opgaver og links 

til hvert kapitel. Den er også i et vist omfang blevet 

testet, og den falder ikke uheldigt ud. 

Kap. 1 behandler - det siger titlen udmærket 

– samarbejde og konflikt i Europa og på globalt 

plan, altså på ca. 45 sider meget væsentlig og central 

inden for bogens overordnede emne, og det 

handler om trusler (og sårbarhed) og sikkerhed, 

stater og nationer, og endelig en overvejende 

fornuftig fremstilling af teorier inden for international 

politik, hvor anm. dog synes, at ”Idealismen” 

med alt for lange citater af Kofi Annan 

og Hammurabi (citaterne burde placeres bagerst 

eller i boks) får en noget tynd behandling, og 

38 

her kan det ikke skjules, at vanskeligheden ved 

at sondre mellem det beskrivende, det teoretisk 

forklarende og det rent normative giver sine 

vanskeligheder. Det skæmmes af de afsluttende 

afsnit om det noget uklare begreb ”verdensfreden”! 

Foruden realismen og som nævnt ovenfor 

Idealismen omtales Den engelske skole og sidst 

Konstruktivismen. 

I ”globaliseringsafsnittet”, hvor der er kommet 

ny forfatter på banen, ses verden i dette specielle 

perspektiv som et stigende antal transnationale 

aktiviteter, internationalisering på mange fronter, 

og endelig sætter Globaliseringen med stort fortegn 

sine lange spor. Her behandles drivkræfter 

med de dimensioner, som er velkendte og med 

sondring mellem optimister og pessimister, som 

efterhånden også er klassisk, men med kontante 

og ret præcise nedslag i væsentlige forfatterskaber 

Det er ikke ringe gjort. 

3.afsnit er ikke min kop the. Alene titler som 

Danmark – den lille stormagt (dog ikke supermagt) 

byder mig imod. Men det skal blive værre. 

Det viser sig nu – hvad man længe har anet - at 

forfatterne ikke har kendt hinandens bidrag. Studiet 

af stater ( s.80-81) er en halv sides overfladisk 

opstart til en slavisk tynd gennemgang 

af de internationale organisationer, som DK er 

med i, startende med Nordisk Råd, dernæst 2 

sider om EU, knap 3 sider om FN, for pludselig 

at indføje et afsnit om folkeret, dog kun på 

1 side, for dernæst at stille det grundlæggende 

spørgsmål: Hvem er Danmark? Her behandles 

så de vigtigste mekanismer i beslutningsprocessen 

i DK. Man aner den gamle Hækkerupske 

opdeling i sikkerhedspolitik osv, startende med 

bistandspolitik, lidt Baltikum, lidt ”USA og Irak 

og Danmark”, en ikke irrelevant, men lovlig 

håndfast problematisering af suverænitetsbegrebet 

i praksis og slutter med 4 sider om Muhammedkrisen. 

Historiske eksempler i en lærebog. 

Jeg synes, det er rodet, og beskrivelse og teori

hænger ikke tilstrækkeligt sammen, og fornemmelsen 

for vægtning af eksempelmateriale, især 

set tilbageskuende på lidt længere sigt holder 

ikke helt vand. 

Jeg går ud fra, at det er Christian Friis Bach, der 

har stået for det sidste bidrag. Hans kapitel hedder 

Udvikling og anm. kender ham bl.a. fra P1 

som en særdeles kompetent kommentator. 

Det, der er gået galt her, er, at hans afsnit på 

godt halvtreds sider, er struktureret på en helt 

anden måde end de andres og samtidig vel at 

mærke uden inddragelse af de foregående afsnits 

især teoretiske dele. Ingen henvisninger tilbage! 

Velmenende er det med underopdelinger i 

Befolkning, Kapital, Geografi, Religion, Handel, 

osv., men hvad er årsag, hvad er virkning, og 

hvad er problem, og hvad løsning, og hvad kan 

man udsige, når der tages eksempler fra den ganske 

historie i de sidste par hundrede år (mindst), 

og når alle verdensdele er inddraget. 

Så bliver det naturligvis en gang ”pro et contra”, 

for disse faktorers betydning, og det ene paradoks 

efter det andet bliver opregnet. At den forudsigelige 

hovedkonklusion: Institutioner og incitamenter 

er det, der skal til, var ligesom anet. 

State- og nationbuilding ligger bare ikke lige om 

hjørnet. Og hvad så? Der burde være mindre 

vægt på (vækst)økonomi og geografi og mere 

på international politik, gerne med inddragelse 

af samspillet mellem system og vel at mærke 

forskellige typer af stater. Det gøres rigtig godt 

hos Georg Sørensen i Changes of Statehood. 

The Transformation of International Relations 

(2003). Den kunne have klaret meget, hvis den 

havde været et sted i baghovedet. 

En redaktør ville under alle omstændigheder 

have gjort underværker. En sådan ville kunne 

sikre, at bidragsyderne løbende fik kendskab til 

de andres bidrag. Det har vist længe været en 

forudsætning for gedigent håndværk. Også i forbindelse 

med lærebøger. 

Til sidst en kommentar om EU. EU er en meget 

vigtig del af den danske politiske beslutningsproces 

og bør også i det perspektiv behandles sådan. 

I en bog om international politik er det fatalt, at 

det internationale perspektiv tabes mere eller 

mindre. Mest mere. 


39 

Det første kapitel kan anbefales, og de væsentligste 

dele af kap. 2. Resten kan der plukkes i nødvendigvis 

med base og forankring i andre bøger. 

Kurt Fredsgaard 

fredsgaard@adslhome.dk


Slår imperiet fra sig? – 

økonomi, historie og hegemoni 

Anmeldelse af: Michael Bregnsbo og Kurt Villads 

Jensen: Det danske imperium. Storhed og fald. 2. 

udgave. 254 s Aschehoug 2005 

Herfried Münkler: Imperier. Världsherraväldets logik. 

Från Romarriket till Förenta staterna. 292 s Daedalos 

Uddevalla 2006. (bestilles hos www.daedalos.se). 

Anders Lundkvist: Bush, Neokonomien og Dollaren. 

– En bog om USA’s politiske økonomi. 175 s. Frydenlund 

2006 

I AT-sammenhænge og i det nye HF-fag ksh bliver 

samfundsfagslæreren nu udsat for historiens og 

andre mere fortidige sammenhænge – skal samfundsfag 

indgå? 

Der er mange fremstillinger, der er samfundsvidenskab, 

og som anvender modeller og mere 

teoretisk udviklede sammenhænge, også på ”fortiden” 

– og det kan være diskussioner, der direkte 

har aktuel betydning. Jeg har været tvunget til 

at forholde mig til imperie-sammenhængen flere 

gange og har her samlet lidt op ved at anmelde 

tre bøger, der kan bruges til både at forstå og 

formidle sammenhængene i en samfundsfaglig 

forstand. 

Kernen i den aktuelle diskussion er den amerikanske 

supermagts dominans og dens forhold 

til verden. Er Irakkrigen og Afghanistankrigen 

de sidste krampetrækninger af et forsøg på at 

beherske verden og bestemme verdens tilstand 

– eller er det bare begyndelsen på et nyt imperium, 

der er verdensomfattende, og som får nye 

styrings- og reguleringsformer? 

Svarene kan man søge både i fortiden, i nutiden 

og i fremtiden – det kan ske ved historiske 

undersøgelser og analogiovervejelser fra andre 

imperieforløb og fra de sidste århundreders 

konflikter i det internationale system. Det kan 

ske ved omhyggelige undersøgelser af den amerikanske 

udenrigspolitik, af dens forudsætninger 

og globaliseringens konsekvenser og af supermagtens 

greb om verden. Og det kan ske ved at 

40 

inddrage scenarier, science fiction og samfundsvisioner 

om fremtiden. 

Hardts og Negris: Imperiet (Informations forlag 

2003) var et forsøg på at udvikle en forståelse 

af ”imperiet” som en global og sammensat 

netværksstruktur, der fungerer uafhængig af 

den enkelte statsmagt, og som derfor ikke kan 

beskrives som een stats dominans over alle 

andre. På flere felter ”forudsagde” de to forfattere 

den udvikling, der senere kom med Bush´ 

antiterrorpolitik og indgrebene i Mellemøsten 

og Afghanistan. Hardt og Negris fremstilling er 

meget vanskelig at læse for elever, men det er 

den mest radikale fremstilling af den moderne 

globale verdens politik og økonomi. Den er lukket 

i sin argumentation og tolkningsmodel på 

den måde, at der er tale om en totaliserende og 

strukturfunktionalistisk betragtningsmåde. Men 

den har på mange måder givet ny inspiration til 

forståelsen af det amerikanske imperium. Det er 

således en teoretisk traktat for læreren. 

Imperie-tankegangen er også sluppet indenfor 

i den danske historieskrivning. Da Nationalmuseet 

havde sin store udstilling ”Sejrens triumf” 

om jernalderen og de store offerfund (2003) var 

det ”Romerriget”, der blev den tolkningsmæssige 

baggrund. Grænseområder, Limes, aftalesystemer 

mellem imperium og grænsefyrster var 

i fokus på udstillingen – og det fik et par historikere 

til at skrive en fremstilling af det danske 

imperiums udvikling (og fald). Kurt Villads Jensen 

og Michael Bregnsbo undersøger de mekanismer, 

der sikrer, at et tidligt dansk-engelsk-skandinavisk 

magtområde kontrolleret af kongemagten 

kan hænge sammen fra England i vest til Viken 

i nord og til Bornholm og Blekinge i øst. ”Imperiet” 

udvikler sig fra jyske kerneområder og 

gennem høvdingeklaners samarbejde og togter 

i hele Nordatlanten og Østersø-området. Men 

det går i perioder i opløsning, og andre områder 

inddrages og kontrolleres af den middelalderlige

kongemagt nu suppleret med en kirke og korstogsideologi. 

Pointen i fremstillingen er, at man ikke kan tale 

om ”nationalstat” eller nationsdannelse i denne 

sammenhæng førend Danmark-Slesvig-Holsten- 

Norge i midten af 1700-tallet som andre europæiske 

lande har fået opbygget en skatte- og 

militærstat, der kræver yderligere indsats af borgerne, 

og hvor nationalismen og fædrelandskjærligheden 

kan blive et af de nye våben til yderligere 

at integrere befolkningen, så de kan mobiliseres 

til de fælles statslige aktiviteter. 

De to forfattere er orienterede i den samfundsfaglige 

litteratur om imperier og måder at sikre 

deres overlevelse på. I et kort indledningskapitel 

gennemgår de pædagogisk deres imperieopfattelse 

Og der er mange konkrete forklaringer og 

analyser af udviklingen, selvom de seneste års 

gennemgang (fra 1864 og frem) ikke giver meget 

nyt. Oversigterne er letlæselige, og da det er 

megen udenrigspolitik, der inddrages, er oversigten 

velegnet til elevlæsning. Det er betegnende, 

at de kalder deres fremstilling for ”Det danske 

imperium”, på trods af at man kan diskutere, om 

der var tale om et imperium andet end i vikingetiden 

og i korte perioder i middelalderen. Et 

imperium er karakteriseret ved, at det kan være 

en verden for sig selv – at det indeholder mange 

forskellige folkeslag, og at grænserne er rigeligt 

sikret, så der er en fredelig tilstand i længere tid 

i selve kerneområdet. Danmark-Slesvig-Holsten-Norge 

var nok en stor og senere mellemstor 

europæisk stat i 1600- og 1700-tallet, men 

mistede helt sin styrke og var en småstat efter 

1848-50-krigene om Slesvig. 

Det er sådanne diskussioner, man kan få hjælp til 

hos Herfried Münkler, der gennemgår, hvordan 

kendte imperier fra Athen i 400-tallet fvt. 

til USA i dag opstår, udvikles, fastholdes – og går 

i opløsning. Han har tidligere skrevet en meget 

interessant fremstilling af ”den ny krigs logik” 

– overvejelser, der opstod med 90ernes borgerkrige 

i det gamle Jugoslavien og de mange samfundssammenbrud 

med terror og etnisk udryddelse 

i Afrika i 90erne og siden. Overvejelser, 

der får ham til at karakteriserer de forskellige 

perioders voldsanvendelse, og de måder, som 


41 

befolkningsgrupper eller grupper i imperiernes 

periferi kan udfordre imperiemyndighederne på. 

Imperier kan legitimeres på mange måder – civilisation 

(velstand, viden, demokrati kan være 

argumenter) og fred (så tidligere konflikters 

ødelæggelse hindres) er de mest gennemgående 

argumenter. Og de kan udfordres på mange 

måder, fx ved at kravene udefra og fra periferien 

bliver for store for ”kernebefolkningen”, som når 

USA måtte trække sig tilbage fra Vietnam, eller 

Storbritannien måtte opgive Indien. 

Münklers analyser er lette at læse og kan direkte 

anvendes som ramme for at analysere et imperium, 

også hvis man har andre bøger til hjælp. 

Det er trist, hvis du ikke læser svensk – forlaget 

Daedalos oversætter med lynets hast – ofte 

indenfor 3 måneder bøger fra Tyskland, England 

og Frankrig som er kritiske og sætter dagsordenen 

i den faglige diskussion. Så anvend hjemmesiden 

www.daedalos.se, og vær aktuelt orienteret 

til en billig penge. 

Anders Lundkvists analyse af det nuværende 

amerikanske imperium er den mest spændende 

fremstilling, jeg længe har set. Han analyserer i et 

flydende sprog baggrunden for Bush’ økonomiske 

opfattelser og gennemanalyserer den amerikanske 

økonomi. Jeg har tidligere gennemgået hans 

værk Hoveder og Høveder Bd I-III i Samfundsfagsnyt 

nr 161, 2006 – nu er hans fremstilling af 

den moderne verdens økonomi pædagogiseret 

og blevet krystalklar og læselig for enhver elev. 

Fremstillingen er veldokumenteret med mange 

interessante pointer. Formuefordelingen er blevet 

skævere – men at indkomstfordelingen er 

blevet så skæv, som den viser sig at være, er en 

katastrofe for et samfund, der i sin selvforståelse 

består af ligestillede borgere. To pointer står 

frem: - den amerikanske skattepolitik flytter al 

skat over på lønindkomster og væk fra formueindkomster, 

og den produktive kapital er i den 

grad underordnet finanskapitalen, så hele produktionslogikken 

er blevet anderledes. 

Anders Lundkvist gør stadig op med vores forestillinger 

om de frie markedsmekanismer og 

viser, hvordan politik og økonomi i USA hænger 

sammen, og han undersøger forskellen på Bush´ 

og Clintons politik.


Mest interessant er analysen af USA’s rolle i verdensøkonomien. 

TNSernes betydning for markedsstyringen 

og dollaren som supervaluta og 

den måde, USA kan finansiere sit stadig større 

underskud på betalingsbalancen på, er ”kernekapitler” 

i en realøkonomisk forståelse af verdensøkonomien 

og den kapitalistiske verdensorden. 

Når dollarkursen ændres, og euroen må støttes 

gennem renteændringer, er det i denne fremstilling, 

eleverne på egen hånd kan finde læselige og 

forståelige forklaringer. 

Det er den amerikanske dollars placering som 

”olievaluta”, der især har givet dollars dominerende 

placering som den ultimative reservevaluta. 

Gennem en sikker analyse føres læseren 

ved hånden gennem elementære økonomisammenhænge, 

så det indviklede casinosystem går 

op for én. 

I det afsluttende kapital: Er det amerikanske 

hegemoni stabilt? er vi tilbage i imperie-tankegangen. 

Vil USA løbe ind i ”imperial overstretch”, 

og vil der opstå andre magtpoler, der kan udfor- 

42 

dre den monopolære politiske og økonomiske 

magtsstruktur. Vil USA’s indre modsætninger 

føre til opløsning af den amerikanske magt? Også 

her er Lundkvist en god pædagog, der hjælper 

læseren på vej. 

Fremstillingen er den mest letlæselige og bedst 

forklarende fremstilling på få sider, der er skrevet 

om international økonomi og den nuværende 

amerikanske økonomiske politik. Forfatteren 

burde have Columbusprisen for sit bidrag fra 

den sidelinje, som ikke altid bliver hørt i medierne, 

men som på bedste måde repræsenterer 

de nye kritiske realøkonomer. Der er bagi bogen 

ordforklaringer og omhyggelig angivelse af kilder, 

så man selv kan arbejde videre med tallene. 

På det nye A-niveau skal alle elever læse en ”faglig 

fremstilling” – her er et bud på en som vil 

holde både elever og lærere til teksten – og som 

kun kan gøre én bedre til samfundsfag. 

Henrik Adrian 

Kriminalpolitik og diskussionen 

om straffe, retsstat og 

personlig retssikkerhed 

– en årbog der giver hjælp 

til elever og lærer 

Anmeldelse af Jacob Sejer Pedersen (red): Ret og 

Samfund 2007. 214 s. Frydenlund 2007. 

Kriminalitetsemnet er en klassiker i samfundsfag, 

og der er flere gode undervisningsbøger om 

emnet – men vi mangler ofte en opdatering af 

udviklingstræk og artikler, der kan sætte de ofte 

fast etablerede opfattelser lidt i perspektiv. De 

senere års retspolitiske stramninger fra forlængelse 

af strafudmåling til terrorlovgivningen, der 

på flere måder ophæver de personlige retssikkerhedsgarantier 

er områder, som der er behov 

for viden om. 

Helt udenom de normale juridiske udgivere (det

er DJØF-forlaget og Gads juraredaktion) har forlaget 

Frydenlund investeret i at opbygge kritiske 

og læselige analyser af henholdsvis økonomi-feltet 

og jura-feltet. Det sker med to årbøger, der 

i hvert tilfælde er planlagt nogle år frem, så det 

gælder om at få dem hjem til biblioteket, hvor de 

så efterhånden kan supplere hinanden ved opgaveskrivning 

og projektarbejder. 

”Ret og Samfund” udgives i samarbejde med Center 

for Rets og Politiforskning, oprettet og finansieret 

af en ny kritisk jurist- og rettighedsgruppe, 

der er dannet i 2006. 

Årbogen indeholder først en kort introduktion 

til de vigtigste dagsordenspunkter, som blev 

behandlet i 2006 – det drejer sig om: terrorloven, 

strafudvidelserne, isolationsfængsling, retsfølelsen 

som argument, overvågning, narkopolitik, 

nævningenes rolle efter domstolsreformen, 

politiklagesystemet, får vi en politistat?, kriminaljournalistik 

og kilder, offentlighed i forvaltningen 

og diskussionen om støtte til befrielsesbevægelser. 

Om hvert af disse punkter er der én eller flere 

uddybende artikler, der både trækker linjer tilbage, 

og som har de nyeste forhold og overvejelser 

med. Artiklerne er skrevet af folk, der kender 

området og har noget på hjerte. 

Det vil være en øjenåbner for mange elever fx 

at læse en gennemargumenteret analyse af virkningerne 

af at forlænge strafudmålingen (Beth 

Grothe Nielsen: Mere straf, flere fængsler-hvorfor 

det? og Jesper Ryberg: Kriminalpolitik med 

omtanke) eller overvejelsen over det klagesystem, 

der findes for borgerne overfor politiet 

(Claus Juul: Behandling af klager over politiet i 

Danmark – et spørgsmål om uvildighed og objektivitet). 

De mere klassiske områder som narkopolitikken 

og medieforhold (kriminalreportagen) er selvfølgelig 

også behandlet i artikler. 

Artiklerne har allerede hjulpet nogle af mine elever 

i gang med mere kvalificerede overvejelser, 

og de er til at læse for mine 2´gere uden problemer. 

Når jeg blev glad for årbogen, skyldtes 

det især, at avisartikler hentet i skoda slet ikke 

kunne fange og etablere den oversigt og indsigt 

som fx oversigtsartiklen om narko-politik (Vibe- 


43 

ke Asmussen og Jørgen Jepsen: Dansk narkotikakontrolpolitik 

– aktuelt og historisk) kunne. 

Årbogen har til sidst en række tabeller, der udvider 

dokumentationen fra de enkelte artikler. 

Denne statistik har både udvikling og de sidste 

års oplysninger med og kan direkte anvendes, da 

der er vejledning og mange gange forklaringer i 

tilknytning til tabellerne. 

Det er klart, at årbogen ikke har som formål at 

forsvare den bedste af alle verdener – den danske 

nationalstat. Men den skal være et kritisk 

modspil til overvejelse om, hvad det egentlig er 

for processer, den populistiske og overfladiske 

danske medie- og politiker –hovsa – løsning sætter 

i gang, når man ureflekteret forlænger strafudmålingen, 

burer flere inde, giver politiet øgede 

magtbeføjelser uden kontrol – og indfører et 

overvågningssamfund. 

Henrik Adrian

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse 

Helt nye bøger: 

John Palm Nielsen: Økonomi. Grundbog. Gyldendal. 

159 ex. moms.(Grundbog til A-niveau). 

Per Henriksen og Torben Stener Nielsen: Fold 

dig ud i samfundsfaglige metoder. Fokus, færdigheder, 

faglighed og formidling. Columbus. 174 kr. 

Søren Kolstrup: Polen i 1000 år – set fra Krakow. 

Forlaget Skovlænge. 195 kr. incl. moms. 

Alain de Botton: Statusangst. Tiderne Skifter. 

299 kr. 

Erik Christensen og Per Christensen (red.): Fælleder 

i forandring. Aalborg Universitetsforlag. 250 

kr. 

Lars Søndergård, Andreas Frehr og Karsten 

Hammer: Samfundsfags i Niende. Samfundsfagsundersøgelsen 

2006. Columbus. 

Tre numre af undervisningsavisen 

fra Gyldendal og Politiken: 

• Klima 

• Sport 

• Europa 

30 stk. koster 450 kr. ex moms. 

Bøger til anmeldelse 

I øjeblikket er modtaget følgende bøger 

til anmeldelse: 

Øvrige bøger: 

Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi. Systime. 

198 kr. ex moms. 

Thomas Brudholm og Martin Mennecke (red): 

Efter folkedrab -- en flerfaglig undervisningsbog. 

Dansk institut for internationale studier. 

Olaf Corry: Constructing a Global Polity. Department 

of Political Science. Københavns Universitet 

(Phd-afhandling). 

44 

Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist: Samfundslex. 

3. udgave. Gyldendal. 229 kr. ex moms. 

Benedicte Fonnesbech-Wulff og Palle Roslyn-Jensen: 

Historiens Lange Linjer. Gyldendal. 239 kr. ex 

moms. (28 forelæsninger om historiens lange linjer 

om bl.a. politisk historie og social historie). 

Gregers Friisberg: Politik og økonomi. Columbus. 

Nettopris kr. 139. ecxl. Moms og forsendelse. 

Gregers Friisberg: Dit samfund – undersøg det! 

Columbus. 

Gregers Friisberg: Your Society – Check it out! 

Columbus. 

Benny Jacobsen og Ove Outzen: Tjek samfundet. 

Columbus. (Grundbog til samfundsfag i folkesk). 

Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund. Samfundsfag 

på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved køb af min. 

100 stik på samme ordre: kr. 100. 

Malene Haakansson: Det værste er at dø i stilhed -- 

stemmer fra Darfur. Informations Forlag. 168 kr. 

Keld B. Jessen red.: Indsigt og udsyn. Grundbog til 

almen studieforberedelse. Systime, kr. 80,- 

Torben Beck Jørgensen: Forskning med følelse. 

Nyt nordisk forlag. 249 kr. 

Margit Kjeldgaard: Boligmarkedet og boligpolitik i 

Danmark. Columbus. 89 kr. ex moms og forsendelse. 

Villy Lauridsen: Danmark i Verden. Grundbog i 

samfundsfag. Erhversskolernes Forlag. 370 kr. ex 

moms (En grundbog til undervisning i samfundsfag 

på htx, hhx, stx og hf).

Peter Nielsen (red): Økonomi og samfund 2007. 

Frydenlund. 249 kr. (En ny årbog med essays om 

bl.a. forbrugssamfundet, globalisering og verdensøkonomi) 

Ole Bjørn Petersen og Jens M. Steffensen: Konfrontaion 

eller dialog? - Islams rolle og ansvar i en 

globaliseret verden. Systime.160 kr. ex moms. 

Niels Ploug: Social ulighed. Columbus. 98 kr. ex 

moms. (Temabog om social ulighed). 

Anne Rasmussen: Delegation and Political Influence: 

Conference committees in the European Union 

and the USA. Department of Political Science. 

Københavns Universitet (Phd-afhandling). 

Charlotte Rassin, Jacob Buksti og Jørn Thulstrup: 

Danskerne 2007 -- om overdreven bekymring: Energi 

og klima, ulighed, de ældre, dødsstraf og medierne. 

Institut for Konjunktur-Ananlyse. 237.50 kr. inkl. 

moms. 

Liselotte Tang og Liv Stilling: Columbine og Beyond. 

149 kr. ex moms (Temabaseret undervisningsmateriale, 

der tager udgangspunkt i Michael 

Moores dokumentar Bowling for Columbine. Filmen 

følger med anmeldereksemplaret). 

Peter Toft: The Way of the Vanquished. Fallen Great 

Powers and Responses to Collapse 1815-2004. 

Department of Political Science. Københavns- 

Universitet (Phd-afhandling). 

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 2. udgave. Systime. 

140,- ekskl. Moms. (100,- pr stk ved køb af 

mindst 100 på samme ordre) 

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du få 

tilsendt et anmeldereksemplar. Ring eller send 

en mail til: Anna Amby Frejbæk. Tlf. 35123543 

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk 

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse 

45

KURSER - Begriber du kulturen? 

Begriber du kulturen? 

Af Kirsten Becker og Anette Molbech, Antropologisk Analyse 

Nyt kursus i Kulturanalyse ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet 

For samfundsfagslærerne Michael Sørensen og Henning Olsen blev det en positiv oplevelse at følge kurset 

i kulturanalyse, som fandt sted á tre heldagsseminarer i oktober, december 2006 og marts 2007 på 

institut for Antropologi ved Københavns Universitet. 

De var med på det første hold, hvor 10 lærere havde sagt ja til at være med til at udvikle et efteruddannelseskursus 

for HF- og gymnasielærer. 

Kurset, der foregik som et pilotprojekt med støtte fra undervisningsministeriet, er udviklet af Antropologisk 

Analyse, som har til huse på Institut for Antropologi. 

Et kursus i dialogform 

Formålet med kurset var at ruste lærere ved gymnasiet og HF til at inddrage kulturanalytiske perspektiver 

og antropologiske metoder i undervisningen på HF og i gymnasiet. 

Kulturanalyse kan indgå i fagene historie, religion, samfundsfag og i Almen studieforberedelse samt i 

kultur-og samfundsfagsgruppen på HF. 

Det var dels muligheden for at være med til at udvikle et nyt kursus for andre lærere, der trak tilmeldingerne 

til. Men også det, at kurset blev afviklet i universitetsregi og i en anden form - som heldags 

seminarer over seks måneder var med til at trække tilmeldinger. 

Sådan kan vi bruge det 

For Henning Olsen, der er religions-& samfundsfagslærer ved Grenå Gymnasium har kurset været en 

succes. Han har fået meget inspiration og lært en masse om kultur. 

- Underviserne var kompetente, og der blev brugt de bedste ressourcer på at undervise os. Kurset blev 

tilpasset fra gang til gang – og midt i forløbet, hvor diskussionerne blev styret så essensen stod skarpt 

frem. 

Dialogformen var vellykket, og jeg oplevede, at der blev lyttet til os, siger Henning Olsen. 

Han har også afprøvet nogle af feltarbejdets metoder under en studietur til Bosnien, hvor en gymnasieklasse 

blev sat til at lave observationsstudier blandt deres værtsfamilier. 

At observationsstudier kan bruges som en måde at indsamle data på er Henning Olsen ikke i tvivl om. 

- Så længe man justerer ambitionsniveauet og tager udgangspunkt i noget lokalt – og noget eleverne kan 

forholde sig til – kan det med fordel lade sig gøre. 

Michael Sørensen, der er gymnasie- og HF-lærer i samfundsfag ved Det Frie Gymnasium meldte sig, 

fordi han ville være med til at udvikle et kursus, som han mener, der er rigtigt meget brug for. - Kulturforståelse 

er et vigtigt emne, som de unge har brug for begreber til at kunne tale om på en kvalificeret 

46

og nuanceret måde. Desuden er der et stort behov for nogle redskaber til at sende eleverne på minifeltarbejde, 

mener Michael. 

Blandt kursets deltagere var der enighed om, at der ikke var nogen grydeklare opskrifter at tage med 

hjem, til gengæld mente alle lærerne, at kurset fik dem til at tænke nyt. 

Den etnografiske metode, kulturanalysen og observationsstudier er væsentlige elementer i antropologien. 

Den kan godt bruges i gymnasiet og på HF – men det kræver noget tilpasning for der er mange 

barrierer af både praktisk og teoretisk karakter – og det er der naturligvis nogle udfordringer i, mener 

lærerne. En af dem er udviklingen af anvendeligt lærebogsmateriale. 

Ny lærebog i kulturanalyse for gymnasie og HF 

Redskaberne til efteruddannelse af lærere og selve undervisningen af eleverne og er under udvikling. 

Forskerne fra Institut fra Antropologi er med inspiration fra kurset gået i gang med at skrive lærebog i 

kulturanalyse for gymnasiet og HF. 

Gymnasie-og HF-lærerne fra kurset vil blive inddraget i en redaktionsgruppe, som skal rådgive antropologerne 

om, hvordan budskaberne bedst når målgruppen. Det forventes, at bogen kan tages i brug i en 

pilotudgave allerede til efteråret, hvor den testes på nogle klasser. 

Nyt kursus i 2007 

Næste kursus bliver holdt i efteråret 2007. Se opslag på www.ku.dk/anthro 

Lærebogen ventes at udkomme omkring årsskiftet. Det er tanken, at kurset fortsat skal skræddersys til 

de kursister, der melder sig, og at varemærket bliver dialog. 

Flere oplysninger kan hentes hos: 

Antropologisk Analyse, Københavns Universitet 

Kirsten.Becker@anthro.ku.dk 

Tel 3532 3464 

www.ku.dk 

47 

KURSER - Begriber du kulturen?

KURSER - Generalforsamlingskursus 

Generalforsamlingskursus 

2007 for lærere i samfundsfag 

Odense Congress Center 

Torsdag d. 8. november kl. 12.00 til fredag d. 9. november kl. 16.00 

Program (foreløbigt) 

Torsdag d. 8. november 

12.00 -13.00: Indkvartering og frokost 

13.00 -14.30: Nyere tendenser i dansk politik. V. Peter Mogensen, 

politisk kommentator, tidligere sekretariatschef i Statsministeriet 

under statsminister Poul Nyrup Rasmussen. 

14.45: Erfaringer med reformen m.m v. Fagkonsulenten i samfundsfag 

16.00-17.30: Generalforsamling 

18.00-19.15: Middag 

19.30-21.00: Dansk udenrigspolitik og den internationale orden - 

v. Per Stig Møller 

Fredag d. 9. november 

09.00-11.00: Det selskabelige samfund, v. Stig Hjarvard, professor i medieteori 

11.00-12.00: Studieretningsprojektet. Oplæg - som forberedelse til workshop 

efter frokost v. Per Henriksen 

13.00-14.30: Workshop om studieretningsprojektet 

14.30-16: Evaluering af Samfundsfag C. Med vurdering af, hvordan 

C-niveaufaget på basis af evalueringen kan udvikles fremover. 

V. Torben Spanget Christensen 

Oplæg og efterfølgende diskussion 

Pris: 2400 kr. 

Tilmelding efter princippet ”først til mølle”. Ved tilmelding bedes man anføre sit 

eget navn, skolens navn og skolens EAN-nummer. Det er af hensyn til tilsending 

af faktura til betaling. Hvis skolen ikke har noget imod det, kan betaling ske 

direkte til FALS’ konto nr.: 3139 3920013928 

Anna Amby Frejbæk 

Tlf: 3512 3543, anna@ambyfrej.dk 

eller 

Gregers Friisberg 

54859354, Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk 

48

ADRESSER 

Bestyrelse 

Formand: 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

tlf. 49 14 32 27 

mobil: 26 24 32 27 

bent.fischer@tele2adsl.dk 

Gregers Friisberg 

Cypernvej 11 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 54 85 93 54 

Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk 

Marianne Nordentoft 

Kongensvej 21 

2000 Frederiksberg 

marianne.nordentoft1@skolekom.dk 

Kasserer: 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Fridasholmvej 51 

5240 Odense NØ 

tlf. 86 19 66 56 

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk 

Birgitte Nielsen 

Lindevej 7 

6051 Almind 

Tlf. 75 56 16 40 

bn@kolding-gym.dk 

Bente Sørensen 

Viborgvej 318, 

7830 Vinderup 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Jørgen Dan 

Raunstrupvej 4, 

2720 Vanløse 

Nærum Gymnasium 

da@nagym.dk 

49 

web-redaktør 

Morten Damsgaard-Madsen 

Overdrevet 8 

8382 Hinnerup 

tlf. 86 91 25 20 

md@egaa.gym.dk 

Bestyrelsesudvalg 

Formand: Bent 

Kasserer: Lone 

Redaktør af Fals.info: Gregers 

Bladredaktion: Anna, Morten og Dan 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Bent 

I fagligt forum sidder: 

Birgitte, Marianne og Bente 

Kursusudvalg: Marianne, Birgitte og Bente 

Samarbejde med Det Dansk-Egyptiske 

Dialogcenter: Bente og Jørgen 

Fondsrepræsentant: Lone 

Regionsrepræsentantkontakt: Birgitte og Bente 

FALS PÅ NETTET: www.fals.info 

Stof til hjemmesiden sendes til Gregers 

gregers.friisberg@nykat-gym.dk

ADRESSER 

Regionsfortegnelse 

Sønderjylland 

Ole Østergaard 

Åbenrå gymnasium 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Tlf. 74 62 20 54 

Hederegionen 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Tlf. 97 45 21 86 

Fyn 

Samfundsfagslærerne på 

Svendborg Gymnasium 

jw@svendborg-gym.dk 

Tlf. 62 61 66 07 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

rgez@roskilde-gym.dk 

Tlf. 46 36 37 10 

Nordjylland 

Jens Lych Larsen 

Hjørring Gymnasium 

jl@hj-gym.dk 

Tlf. 98 91 13 27 

Storkøbenhavn 

Anne-Grete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

ar@nzg.dk 

Tlf. 33 23 76 00 

Sydvestjylland 

Ole Hedegaard Jensen 

Ribe Katedralskole 

oh@ribekatedralskole.dk 

Tlf. 75 42 28 66 

Frederiksborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Tlf. 46 76 20 16 

Fondsbestyrelsen 

Henrik Arbo-Bähr 

Bakkehusene 25 

2970 Hørsholm 

Tlf. 45 16 18 91 

E-mail: HAB@forlagetcolumbus.dk 

Hans Chr. Bauerlund 

Esberns Alle 8 A 

2860 Søborg 

Tlf. 39 69 75 45 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4. sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. nr : 98 42 60 14 

E-mail: sc@frhavn-gym.dk 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 


Tlf. 44 84 48 69 

Rigmor Bækholm 

Fasanvej 5 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 36 47 70 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

E-mail: 

PR@forlagetcolumbus.dk 

Fondsbestyrelsen 

afholder tre møder årligt. 

På hvert møde behandles 

indkomne ansøgninger til fonden. 

Se vores hjemmeside om, hvad 

man kan få støtte til, og hvordan 

man søger. 

50 

Øvrige 

FORLAGET 

Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

E-mail: info@forlagetcolumbus.dk 

Opgavekommission 

Per Henriksen 

Peter Lundberg Thomsen 

Steen Larsen 

Torben Stener Nielsen 

Claus Just Andersen 

Fagkonsulent 

Per Henriksen 

Østervangsvej 7 

8900 Randers 

Tlf. 25 57 41 52 

E-mail: perdatav@post3.tele.dk 

eller 

Undervisningsministeriet 

Frederiksholms Kanal 21 

1220 København K 

Tlf. 33 92 56 00 

Fax 33 92 56 08 

E-mail: per.henriksen@uvm.dk 

Internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa/ 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk/ 

www.fals.info

Afsender: Samfundsfagsnyt 

Lone Bentzen, Torvevej 20, 


Returneres ved varig adresseændring 

Datamaterialet er opdateret. 3. udgave er ført 

ajour i forhold til reformens læreplansændringer, 

især om de faglige mål (kompetencer), 

som eleverne skal nå, men også ændringer i 

kernestoffet. Bogen er kraftigt revideret. 

De 5 første kapitler indeholder de forskellige grundlæggende økonomiske 

værktøjer, mens de sidste fi re kapitler bringer værktøjerne i anvendelse. 

Nogle af disse kapitler kan læses som led i arbejdet 

296 sider, indbundet med et policy-område (arbejdsmarked-, miljø-, 

Nettopris 139,- erhvervs- og velfærdspolitik), men også som selvstændige 

temaer. Til hvert kapitel er der et varieret 

udvalg af opgaver og der er der forslag til større 

projekter, herunder samarbejde med matematik. 

Hjemmesiden giver brugerne adgang til et væld af opgaver og materialer. 

USA efter 9/11 

Hvordan vælger amerikanerne? 

Sune Finn Sunesen 

Økonomi – principper, 

praksis og perspektiv 

Kaare Clemmesen 

og Per Henriksen 

Den mest udbredte grundbog i økonomi 

kommer i en ny revideret udgave som 

opfylder kravene til A-niveau. En god 

økonomibog er blevet endnu bedre. 

Fuldstændig revideret udgave af Sune Finn Sunesens bog USA til valg i 90’erne. 

Bogen giver oversigt over de grundlæggende principper og traditioner for præsidentvalg 

m.v. i USA. Bogen henvender sig primært 

til A- og B-niveau i samfundsfag, men også 126 sider, heftet 

til historie og tværfaglige temaer/projekter sammen Nettopris kr. 89,med 

engelsk og historie. Kapitlerne kan bruges som 

grundlag og udgangspunkt for aktuelle valg i USA 

eller projekter, hvor amerikanske eksempler er relevante. 

Forlaget Columbus • Østerbrogade 54 C • 2100 København Ø 

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • info@forlagetcolumbus.dk

Samfundsfagsnyt 166 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?