Samfundsfagsnyt 166 - FALS

fals.info

Samfundsfagsnyt 166 - FALS

SAMFUNDSFAGSNYT

FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG

Nummer 166 · Maj 2007

Ungdomsliv i Iran

Samfundsfag på

polsk, estisk og tysk

Kritik af begrebet

"den sociale arv"

Mellemøstens

medier


Deadline:

Blad nr. 167: 15. august 2007

Redaktion:

Anna Amby Frejbæk, Morten

Damsgaard-Madsen og Jørgen Dan

Redaktionens adresse:

Anna Amby Frejbæk,

Fridasholmvej 51,

5240 Odense NØ.

Tlf: 3512 3543.

E-mail: anna@ambyfrej.dk

Ekspedition:

Enkelteksemplarer, annoncer mv.:

Henvendelse til Anna Amby Frejbæk

Priser:

Abonnement 300,00 kr. /år

Enkelteksemplar kr. 80,00

Annoncer:

1/4 side kr. 500,00

1/2 side kr. 1.000,00

1/1 side kr. 2.000,00

Bagsiden kr. 4.000,00

Udgivere:

FALS og Forlaget Columbus Fond

Produktion:

TB&Co · 75 80 22 88

Manuskripter til

Samfundsfagsnyt sendes

pr. e-mail

(vedhæftet som rtf-fil) til:

anna@ambyfrej.dk

INDHOLD

Leder:

• God eksamen!..........................................................3

Nyt fra fagkonsulenten

• Fagkonsulentens hjørne ..........................................5

Artikler

• Irans unge...................................................................8

• Negativ social arv - den ideelle fjende.............. 16

• Medier og offentlighed i Mellemøsten.............. 22

• Samfundsfag på polsk, estisk og tysk................. 29

Andet

• Referat af bestyrelsesmøde..................................... 31

Anmeldelser

• Anmeldelse af div. bøger.............................fra s. 34

• Bøger til anmeldelse ............................................. 44

Kurser

• Begriber du kulturen?........................................... 46

• Generalforsamlingskursus ................................... 48

Adresser ..................................................................... 49


Eksamen står for døren. Hvordan skal det gå

med de nye eksamensformer på B-niveau, kultur-

og samfundsfagsgruppen og eksamensprojekt

på hf? Vi kommer for alvor i ilden som eksaminatorer

og censorer.

De faglige mål

En af revolutionerne i reformen er betydningen

af de faglige mål. Karakteren til eksamen skal

gives ud fra, i hvor høj grad eleven demonstrerer

evne til at opfylde de faglige mål. Man skal

dække de faglige mål over det samlede forløb.

Ideelt set har man som lærer for hvert forløb

angivet, hvilke faglige mål eleverne især trænes

i. Hvis man har haft om velfærdsstaten, har eleverne

lært fx at:

”- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer

i Danmark og EU og diskutere

løsninger

- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge

ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller

og diagrammer”.

Når eleverne til eksamen trækker temaet ”Velfærdsmodeller

og globalisering”, så ved de, at

de bl.a. skal demonstrere, at de kan de nævnte

faglige mål. Censor ved det også, for hun har set

disse faglige mål nævnt i undervisningsbeskrivelsen,

og hun giver karakter ud fra, om hun kan

høre, at eleven mestrer bl.a. disse faglige mål.

Gensidig inspiration

På sin vis ganske enkelt, men har vi nu alle opdaget

det og handlet her ud fra lige fra reformens

start? Nej vel, for der har været meget nyt at

finde ud af i forbindelse med reformen. Så hvad

gør vi til eksamen? Hvad nu hvis censor hurtigt

har indset de rette sammenhænge, mens læreren

mere har gjort som han plejer, og de faglige

mål ikke er blevet helt tydelige for eleverne?

Jeg kan naturligvis ikke give noget autoritativt

God eksamen!

af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS

3

Leder

svar, men må henvise til fagkonsulentens hjørne.

Her skriver Per Henriksen bl.a., at man som censor

skal stikke fingeren i jorden og bruge sund

fornuft, og det er jeg helt enig i. På den ene

side må man som censor ikke slagte eleverne,

hvis læreren ikke helt har undervist efter reformens

nye præciseringer. Hensynet til en rimelig

bedømmelse af eleverne kommer først. På den

anden side skal vi også på tværs af skolerne hjælpe

hinanden til bedst muligt at lære eleverne de

faglige mål. En samtale før eller efter eksamen

mellem lærer og censor kan være et godt middel

til gensidig inspiration.

Tværfaglige eksaminer

Et særligt problem er de tværfaglige eksaminer.

I år på hf i KS-faget og ved eksamensprojektet

og til næste år ved studieretningsprojektet og

mundtlig eksamen i AT. Der er fælles faglige mål,

men vi kan ikke på sædvanlig vis diskutere elevens

præstation ud fra en fælles faglig baggrund,

da vi nu sidder sammen med en eksaminator

eller censor med et andet fag. Kombinationen

af de forskellige fag må man nogenlunde kunne

vurdere fælles, men anvendelsen af kernestof fra

et fag kan være bedre end anvendelsen af kernestof

fra et andet fag. Vi må have tillid til den

anden lærers bedømmelse ud fra sit fag, og vi

må ikke selv misbruge, at den anden ikke kan

tjekke vores bedømmelse. Tillid og sund fornuft

bliver vigtig af hensyn til eleverne.

Det bliver spændende at høre, hvordan det går.

Kurser regionalt og på landsplan er et godt sted

til udveksling af erfaringer. Jeg vil opfordre så

mange som mulig til at deltage i generalforsamlingskurset

i november. Se nærmere her i bladet

og på www.fals.info. Vi vil bl.a. fokusere på et

af næste års udfordringer: Studieretningsprojektet.

God eksamen til alle!


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

Fagkonsulentens hjørne

ved Per Henriksen

Eksamen nærmer sig. Alle 2-årige hf-kursister

skal op i kultur-samfundsfaggruppen og eksamensprojektet.

Nu skal de nye flerfaglige prøver

for alvor i spil. Og for første gang skal den nye

synopsisbaserede eksamen på B-niveau afprøves

i stx. Det vil være sådan, at alle censorer

ved de nye fag og niveauer (samfundsfag C stx,

samfundsfag B stx/hf/hfe, kultur- og samfundsfaggruppen)

skal udfylde et lille spørgeskema

med henblik på at afdække positive og negative

forhold i læreplanerne. Spørgeskemaet tager

således ikke sigte på at indfange fejl og mangler

ved enkelte konkrete prøver. Her skal censor

i lighed med tidligere skrive en indberetning til

den eksamensafholdende skole.

På hjemmesiden www.emu.dk/gym/fag/sa/index.

html findes en oversigt over hyppigt stillede

spørgsmål (FAQ) i forbindelse med de mundtlige

prøver – og mine svar.

Pensumcheck og censors opgave

Pensumopgivelser er som bekendt erstattet af

undervisningsbeskrivelser. Pensumcheck er nu

et overstået kapitel i den danske gymnasieskole.

Set i lyset af gennemgangen af opgivelserne for

stx-holdene, der skal til eksamen sommeren

2007 er udviklingen meget positiv. Det første år,

jeg var fagkonsulent udsendte jeg ca. 75 breve til

syndere. I år er tallet nede på 4.

Det er nu – efter reformen - alene op til censor

at checke, hvorvidt undervisningsbeskrivelserne

lever op til læreplanens krav. Det fremgår også

af eksamensbekendtgørelsen. Mon ikke de fleste

uklarheder og mindre mangler kan klares

på stedet ved en drøftelse mellem censor og

eksaminator, men ved større mangler skal man

naturligvis overveje situationen. Heri bør indgå,

at reformen fortsat er ny og omfattende. Man

skal ikke som censor fare frem med bål og brand

og i hvert fald sikre sig, at eleverne ikke lades i

stikken.

4

Selve bedømmelsesgrundlaget vil være de faglige

mål og bedømmelseskriterierne fra læreplanen.

Hertil kommer karakterbeskrivelserne og

karakterskalaen. Altså: I hvilket omfang honorerer

eksaminanden de faglige mål? Heri bør selvfølgelig

indgå, at det kun sjældent vil være sådan,

at samtlige faglige mål kan komme i spil i forbindelse

med en enkelt eksamination, ligesom

det udleverede materiales karakter i ret stor

udstrækning vil være styrende for, hvilke faglige

mål der er i fokus.

Den skriftlige prøve

For sidste gang afvikles den skriftlige prøve i

samfundsfag efter det gamle fagbilag. Der vil som

sædvanligt (og for sidste gang) blive udsendt en

rettevejledning til opgavesættet. Censormøde

afholdes tirsdag d. 19. juni kl. 10.00 på Avedøre.

Syge- og omeksamen afholdes mandag d. 13.

august. For evt. omgængere, TeamDanmark elever

m.v. vil der også i 2008 blive afholdt en skriftlig

prøve i samfundsfag efter den gamle ordning.

Da det kun forventes meget få elever til denne

prøve, vil der alene blive udarbejdet et opgavesæt

uden mulighed for gruppeforberedelse.

Skriftlige opgaver

Alle skoler har modtaget eksemplarer af de vejledende

opgavesæt til den skriftlige prøve i samfundsfag

på A-niveau. Det 1. sæt blev udsendt

juni 2006. Det er således vejledende sæt nr. 2,

der netop er udsendt i marts 2007. Der udsendes

ikke flere vejledende opgavesæt fra Undervisningsministeriet.

Reformopgavekommissionen har ved udarbejdelsen

af dette sæt taget hensyn til de kommentarer,

der kom til sæt nr. 1. I den note, som er

vedlagt opgavesættet, er væsentligste ændringer

uddybet. Det gælder for det første, at et opgavesæt

normalt består af en fællesdel (A) og et

antal delopgaver (B, C og D), hvoraf kun én

skal besvares. Fællesdelen indeholder tre min-


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

dre opgaver, som kan være uden bilag. Ideen

med de tre små opgaver i fællesdelen er bl.a. at

afprøve, i hvilket omfang eleverne kan honorere

centrale faglige mål. Ved fællesdelen er angivet

et maksimalt antal ord for besvarelsen af de

tre småopgaver. Det er således intentionen, at

besvarelserne af disse bliver korte og præcise.

Der har været en tendens til, at besvarelsen af

fællesdelen har taget ressourcer fra især besvarelsen

af opgave 3 i delopgaven. Ved at angive et

maksimalt antal ord signalerer opgavekommissionen,

at vægtningen mellem hovedspørgsmålene

skal tages alvorligt. Og dette signal skal – ved

terminsprøver og årsprøver – videregives til eleverne.

Tynde besvarelser af hovedspørgsmål skal

bedømmes hårdt.

For det andet har reformopgaveopgavekommissionen

valgt at bibeholde genren notat. Som det

fremgår af noten, har opgavekommissionen valgt

at skabe en inciterende skrivesituation. Og det

står vi ved. I forbindelse med AT-forløb og skriftligheden

i samfundsfagsundervisningen arbejdes

der i mange sammenhænge med funktionelle rapporteringsformer

(notat, tale, læserbrev, weblog,

anmeldelse). Og hvis disse produktformer ikke

kan anvendes til den skriftlige prøve, kan det

frygtes, at arbejdet med dem stopper. Det skete

fx i stort omfang i 1990’erne, da mange lærere

seriøst arbejdede med skrivepædagogik, uden

at dette arbejde så at sige blev belønnet i eksamenssituationen.

Hvor diskussionen lægger op til

en mangesidig belysning af en tematik, forestiller

opgavekommissionen sig, at det gode notat kan

fokusere snævrere – være mere snæver i tilgangen,

men til gengæld argumentere grundigere,

hvilket også er et centralt fagligt mål.

For det tredje vil der være mulighed for, at der

kan forekomme bilagsmateriale på engelsk. Det

er et af målene for samfundsfag på A-niveau, at

eleverne skal kunne anvende fremmedsproget

materiale. Materialet på engelsk vil altid være

letforståeligt og evt. være glosseret. Elever skal

dog anbefales at medbringe engelsk-dansk ordbog

til den skriftlige prøve. Endelig skal man for

det fjerde bemærke, at der er en linje – og det

er elegant - fra hver af de tre småopgaver til hver

af delopgaverne. Det forhold, at man i en småop-

5

gave i fællesdelen får de grundlæggende begreber

på plads, skulle meget gerne kvalificere arbejdet

med delopgaven.

I udarbejdelsen af opgavesættet har opgavekommissionen

forsøgt at medtænke, at besvarelserne

skal være nemmere at rette for læreren. Derfor

bl.a. den kvantitative grænse på fællesdelen og

derfor også opdelingen i småopgaver med mere

præcise krav til besvarelsen.

Det skal tilføjes, at det udsendte opgavesæt

eksempelvis ikke indeholder eksempler på opgaver,

hvor eleverne selv skal supplere bilagsmateriale

med materiale fra hjælpemidlerne. Der er

ej heller eksempler på opgaver, hvor en model

indgår. Sådanne opgaver vil kunne forekomme i

fremtiden.

Opgavekommissionen er naturligvis fortsat åben

for konstruktiv kritik og håber desuden, at kolleger

vil offentliggøre eksempler på egenproducerede

opgavesæt.

Studieretningsprojektet

Der afholdes i efteråret en række konferencer

omhandlende studieretningsprojektet – den

store opgave i 3.g. Temaet indgår også på årets

generalforsamlingskursus. Også universiteterne

vil tilbyde efteruddannelse i forbindelse med studieretningsprojektet,

hvor samarbejdet mellem

flere fag er den store nyskabelse, men også at de

metodiske krav er blevet skærpet.

I 2.g har der været generalprøve på studieretningsprojektet

i form af den såkaldte studieretningsfagsopgave.

De eksempler på opgaveformuleringer,

jeg har set, forekommer både fagligt

udfordrende og nytænkende. Jeg håber, at de

enkelte lærere vil indsende deres eksempler på

opgaveformuleringer til redaktøren af samfundsfag

på EMU, således at arbejdet med studieretningsprojektet

kan baseres på de erfaringer, der

er gjort med opgaven i 2.g.

Surveybank på Aalborg Universitet

Databasen over vælgeradfærd m.m. er nu oppe

at køre. Og data fra valget 2005 er nu med. Dvs.

der nu kan opstilles og afprøves hypoteser med

et dynamisk indhold. Der kan også arbejdes med

chi-i-anden test.


NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

En række lærere har været på efteruddannelse

på Aalborg Universitet. Program og tilhørende

materiale med plancher og opgaver kan findes her:

www.socsci.aau.dk/~albrekt/surveybank/undervisning02.htm

Med den kvalitet, dette materiale har, er jeg

sikker på, at brugen af databasen vil sprede sig.

Ikke alene i forbindelse med den daglige undervisning,

men den er særdeles velegnet i forbindelse

med både traditionelle hjemmeopgaver og

større projekter, fx studieretningsprojektet.

”Det er bare godt”, som en af mine (normalt ret

blaserte) elever udtalte efter en lektion, hvor vi

havde arbejdet med survey-bank. Det at gå på

opdagelse i en database kan være både fagligt og

metodisk udbytterigt og giver rig mulighed for at

få den samfundsfaglige fantasi i spil. Tak til Aalborg

Universitet for et forbilledligt samarbejde.

Farvel og tak

Som det sikkert er en del bekendt, stopper jeg

som fagkonsulent med virkning fra d. 1.august

2007. I en sådan situation kan der være grund

til tilbageblik.

En tak for et godt samarbejde med bestyrelsen

i FALS og de skiftende redaktører af bladet. Vi

har haft mange konstruktive diskussioner, og

uenigheden har til tider også været substantiel,

men ved næste bestyrelsesmøde har luften altid

været renset. Også en tak for et godt samarbejde

med opgavekommissionen. Her udføres

også et kæmpearbejde, hvor honoraret langt

fra står mål med arbejdsindsatsen. Og jeg synes

– uden at selvroseriet når uanede højder – at

kvaliteten af de skriftlige opgaver er blevet langt

bedre. Opgaverne rammer i langt højere grad

ned i centrale fagområder og væsentlige kompetencer

afprøves. Set fra elevside er det også

mit indtryk, at opgaverne ikke alene er fagligt

udfordrende, men også opfattes som relevante

og vedkommende. Også undervisere på fagligtpædagogisk

kursus, tilsynsførende og pensumcheckere

har bidraget til, at samfundsfag fortsat

er et velfungerende fag med et højt fagligt niveau

og samtidig et fag, som eleverne opsøger af egen

drift. Jeg har haft muligheden for at sætte mange

fingertryk – ikke mindst de nye læreplaner og

6

vejledninger tager jeg det fulde ansvar for. Gennemgående

er resultatet solidt og indeholder en

række nye elementer, hvilket ikke mindst skyldes

de personer, som med meget korte tidsfrister

udførte et kæmpearbejde.

Også en tak til de mange regionsrepræsentanter,

som med varierende frekvens har bidraget

til at sikre intentionen om ”fagkonsulenten som

bindeled mellem ministerium og skolevirkelighed”

også blev realiseret. Det er jo et bøvl at

få et regionskursus op at stå, men værdien kan

ikke skattes højt nok. E-mail og telefonsamtaler

kan ikke erstatte ansigt-til-ansigt mødet.

Jeg kan heldigvis se tilbage på mange positive

oplevelser i jobbet som fagkonsulent. Ikke

mindst mødet med de nye lærere har givet

anledning til fortsat optimisme. Ca. 350 kandidater

har jeg og de øvrige undervisere haft på

fagligt-pædagogisk kursus i de 8 år. På den baggrund

kan jeg ikke bidrage til forfaldshistorien.

Selvfølgelig er der enkelte nittere imellem, men

det generelle billede er seriøse lærere med en

masse energi, gåpåmod og kreativitet, som selv

ikke magtfulde kustoder i den danske gymnasieskole

kan bremse.

Er der noget jeg fortryder? Skulle læreplanerne

skrives om – og det skal de jo nok indenfor en

overskuelig fremtid – ville antallet af faglige mål

blive færre og mere præcise. Dette især under

indtryk af arbejdet med de nye karakterbeskrivelser

og håndteringen af de faglige mål i studieplanen.

I den optimale læreplan skal de faglige

mål være både overskuelige, dekomponérbare,

operationalisérbare og gensidigt udelukkende.

Det er strenge krav, og det lykkedes ikke

helt, ligesom progressionen fra C- til B- til A-

niveau ikke fremtræder så tydeligt som ønskeligt.

Omvendt fik vi et åbent samfundsfag – et

fag, som kan samarbejde med andre fag, og som

andre fag gerne vil samarbejde med. Samfundsfag

er fortsat et centralt fag – næsten bekymrende

centralt Så det…!

Afsluttet 15.april 2007

Per Henriksen


7




- veje - til veje viden til viden


ARTIKEL - Irans Unge

Slow-Mo oprør og komplekst

identitetsprojekt: Irans Unge

”Vores by er ligesom en prostitueret – udenpå

har den chador på, indenunder fransk undertøj”,

har en iraner engang sagt til mig. Dette stærke

billede forsøger at understrege et faktum, som

ingen kan være uenig i: Midt- og Nordteheran

– en gigantisk asfaltjungle, der kryber opad

Alborz-bjergene i det nordlige Iran og bebos af

millioner af mennesker, primært den veluddannede,

oplyste, men ikke nødvendigvis rige elite

– kan vise sig som en overraskende, modsætningsfyldt

smeltedigel af kultur. På ét gadehjørne

står en pige med tørklædet så langt tilbage på

hovedet, at det næsten er ved at falde af og derfor

blotter afblegede lokker; med et ordentlig

lag makeup og en tynd, næsten gennemsigtig

monteau-frakke, hvorunder man kan se jeans og

dristigt modetøj. Hun snakker med sin kæreste

over mobiltelefonen, imens der lige ved siden af

buldrer technomusik ud af en sort Peugeot, der

holder for rødt; to fyre med T-shirts og solbriller

kigger flirtende ud af vinduet; måske dytter

de for at få pigens opmærksomhed. Et enkelt lyskryds

længere inde i asfaltjunglen er en gruppe

mennesker, mest midaldrende og ældre, stimlet

sammen udenfor en moské; de lader ved første

øjekast til at se helt ens ud: Mændene har dagslange,

grå skægstubbe, brune og sorte skjorter

og posede, traditionelle bukser; kvinderne er

helt indhyllet i sorte chadorer, som de holder

sammen med tænderne for at undgå, at så

meget som en centimeter hals blottes, inden de

sluses ind i moskéens kølige rum væk fra gadens

larm og smog. Her kan de lytte til en prædikants

verbale torden og lynild mod amerikansk hykleri,

zionistisk arrogance eller mod det moralske

fordærv, som mange mener, de unge mennesker

med deres musik, mode og makeup repræsenterer

i bybilledet. Ellers kan de finde på at mødes

Af Rasmus Christian Elling, Kbh's Universitet

8

for at græde – græde over de shiitiske imamers

martyrium eller som et tegn på deres hengivenhed

overfor de religiøse autoriteter igennem

Irans dramatiske religionshistorie.

Men her stopper kompleksiteten ikke: For når

den unge pige med make-up’en og mobiltelefonen

går hjem, kan det sagtens være, hun tager

frakken af for så at tage en chador på, og fordybe

sig i muslimsk bøn. Det kan også være, at et par i

40erne kommer hjem fra moskéen og prædikantens

advarsler om den vestlige kulturimperialismes

krybende invasion, og når de er inden døre,

smider de en Michael Jackson CD på anlægget

eller tænder for den iranske pendant til MTV,

der modtages af millioner af iranere over illegale

parabolantenner. Grænserne mellem muslimske

traditioner og idealer på den ene side og vestlige

forbilleder og amerikansk kultur på den anden

side er ikke lige til at dechifrere så sort og hvidt,

når man giver et bud på en analyse af en ung iraners

identitet. Det er ikke nok at koge det ned

til en ”kamp” mellem vest og øst, mellem unge

og ældre, der en dag vil resultere i den ene parts

sejr. Den iranske ungdom er bevis på, at det ene

ikke udelukker det andet. Der er store kløfter

mellem fx magthaverne og middelklassens unge,

eller mellem landsbyborgere i bjergegnene i

periferien og hovedstadens indbyggere i centret.

Men det, der er en transcenderende faktor er,

at de alle identificerer sig som iranere, frem for

alt andet. Den iranske ”national-ånd” eller ”det

iranske projekt”, føles af mange iranere som den

metasfære, alle har et mystisk bånd til; en fælles

referenceramme trods uenighed og forskellighed,

trods social ulighed og kulturel konflikt.

Det kan ikke overraske nogen, at iranerne

naturligvis ikke bare er de sloganråbende, flagafbrændende,

vrede mennesker, vi i tv ser, når


præsident Ahmadinejad eller en langskægget

mullah holder tale og truer Israel eller understreger

retten til atomenergi. Som de fleste ved,

er der selvfølgelig meget mere bag fjendebilledet

– og europæisk tv formår naturligvis ikke at

”afdække” det ”skjulte” Iran. Men det, vi aldrig

bør glemme, er at den iranske nationalidentitet

er ekstremt kompleks og ikke kan sættes i bås

eller sammenlignes med omkringliggende lande.

De sidste 100-150 års iranske historie er blodig,

handlingsmættet og fyldt med bristede drømme:

drømmen om en forfatning og et demokratisk

parlament, der i 1905-1911 førte til Asiens første

konstitutionelle revolution; drømmen om

selvbestemmelse under premiereminister Mossadeq,

der nationaliserede olieindustrien i 1953;

og drømmen om at fjerne den brutale diktator

Mohammad-Reza Shah og drømmen om at indføre

social retfærdighed, demokratisk medbestemmelse

og hellig, islamisk orden under den

islamiske revolution i 1978-79. Den første drøm

brast, da mullaher og modernister ikke kunne

blive enige – hverken med hinanden eller internt

– om hvordan en forfatning skulle se ud, og da

shahen bogstaveligt talt bombede parlamentet.

Den anden drøm brast, da Churchill og Eisenhower

satte sig ned over en drink og planlagde,

hvordan de skulle knuse premiereminister Mossadeqs

nationalistiske, demokratiske projekt ved

hjælp af CIA-agenter og store poser af penge for

at beskytte deres kæledægge, shahen, og dermed

den iranske olie; og den sidste drøm har

gradvist forladt iranerne med Khomeinis massive

udryddelser af politiske modstandere, med

mullahernes dogmatiske kvælertag på samfundet

og senest med reformfløjens nederlag, der

banede vejen for en ny generation af islamister

med præsident Ahmadinejad ved roret.

Efter ”den smilende mullah”, Mohammad Khatami,

der var præsident fra 1997-2005, viste sig

ikke at kunne indfri sine løfter om øget folkelig

deltagelse, forstærket civilsamfund og forbedret

forhold til vesten, lod det til, at størstedelen af

iranerne blev indhyllet i den samme form for

apati og passivitet, som prægede årene efter den

islamiske revolution, hvor mullaherne med magt

og trusler transformerede samfundet. Iranerne

9

ARTIKEL - Irans Unge

valgte at koncentrere sig om de umiddelbare

økonomiske og praktiske problemer i hverdagen

og glemme drømmen om at reformere den islamiske

republik i retning af demokrati. Men en

drøm fortsætter dog i asfaltjunglens bikuber:

Drømmen om et moderne, stærkt og retfærdigt

iransk samfund med en førerposition i Mellemøsten.

Måske føler store dele af befolkning – og

måske vigtigst, de to millioner universitetsstuderende

– at kampen for reform af det politiske

system er tabt. Men de fortsætter en kamp for

at definere, hvad en moderne iraner skal være,

derhjemme, på arbejdet, på universiteterne og i

deres vennekredse. Det er denne ”kamp” – eller

måske snarere udvikling – som jeg vil kigge på i

denne artikel.

Det kan ikke understreges nok, at artiklen

fokuserer på middelklassens unge i hovedstaden

Teheran og derfor udelukker et enormt

segment i befolkningen, der ikke har den økonomiske

og kulturelle kapital til i den grad og

på den måde at eksperimentere med identitet.

Artiklen skal derfor ikke opfattes som et tidsbillede

på den iranske ungdom som en helhed,

men snarere som en smagsprøve på nogle af de

tendenser, der kan ses i asfaltjunglens underkrat.

Samtidig skal disse tendenser dog heller

ikke ses som isolerede og separate fra resten

af samfundet. Trods manges umiddelbare forestillinger

var det ikke de fattige i Sydteherans

ghettoer og på landet, der startede den islamiske

revolution for 30 år siden (ej heller den

konstitutionelle revolution for 100 år siden, ej

heller den nationalistisk-demokratiske bølge for

50 år siden); det var middelklassen, intelligentsiaen,

de ”vestliggjorte” (som man så firkantet

har rubriceret dem i vestlig litteratur), der var

foregangsmænd i den islamiske revolution. Derfor

er det bestemt ikke uvæsentligt, hvad der

foregår i hovedstadens middelklasse: Det er et

tegn på, hvad vi indenfor en rum tid kan komme

til at se i det meste af Iran.

Efter den altomfattende og destruktive krig med

Saddam Hoseins Irak i 1980erne oplevede Iran

et sandt babyboom. En ny generation indtog i

90erne Irans skoler og universiteter og adskilte

sig fra den revolutionære generation ved ikke


ARTIKEL - Irans Unge

at have nogen kollektiv hukommelse eller minder

fra shahens diktatur og fra revolutionens

eufori og visioner for social omvæltning. Det

umiddelbare problem var mangel på universitets-

og skolepladser for den nye generation,

og de strukturelle problemer blev forstærket af

en mangel på velkvalificerede undervisere: Den

islamistiske kulturrevolution i 1980-83 havde

sendt den sekulære, akademiske elite på flugt, og

krigens omkostninger havde skadet forskningen

og universiteternes udvikling. I midten af 90erne

begyndte den nye generation – efter femten års

underkuelse og tavshed i et universitetsmiljø,

der kun var en trist skygge af, hvad det havde

været før revolutionen – langsomt at ytre sin

utilfredshed. Det startede som protester over

kollegiernes tilstand og den dårlige mad, der

blev serveret i kantinerne; men det udviklede

sig til politiske diskussionsfora og en tilslutning

til den bølge af islamisk reformisme, der spredte

sig blandt Irans intellektuelle. Det mundede ud i

en studenterbevægelse, der satte menneskerettigheder,

demokrati, civilsamfund og dialog med

vesten på dagsordenen – en bevægelse, der for

en kort stund gik på gaden, truede hele systemet

og fik europæiske journalister til at forvarsle

en ”lyserød”, demokratisk revolution i Iran.

Studenterbevægelsen døde ud i takt med, at de

konservative magthaveres voldelige modangreb

intensiveredes, og i takt med, at den moderate

præsident Khatamis popularitet dalede.

Men studenteroprøret og den reformistiske

bølge har sat et varigt præg på Iran: Med ét

blev landet oversvømmet af udenlandsk litteratur,

bøger blev oversat, diskussionsklubber og

NGOer blev stiftet, kritiske journalister brød

tabuer og censur, og ungdommen fik, igennem

internet og satellit-tv, øjnene op for en verden

af muligheder og indtryk. Datidens studenteroprørere

ville betegne nutidens unge som apatiske

og egoistiske: De koncentrerer sig om deres

daglige problemer, om uddannelse og karriere

og om kærester og venner. Den idealisme, der

prægede Teheran i 1999, er svær at finde i dag,

men det betyder som sagt ikke, at de unge ikke

har lært noget af studenteroprøret og ikke kan

drage nytte af den relativt mere frie stemning,

10

der har hersket siden reformbølgen. Horisonten

er betydeligt bredere end udlændinge og

udenforstående kan forestille sig, og til tider

også mere farverig, end magthaverne kunne

ønske sig.

Men prisen for at deltage aktivt i politik og reformisme

er simpelthen for høj til, at de unge tør

at betale den. Faktisk kategoriserer kontrolinstanser

på de iranske universiteter i dag de studerende

i tre grupper: Et-stjernede studerende,

der opfører sig ”ordentligt”; to-stjernede, som

har fået en advarsel pga. deres engagement i

politiske foreninger eller åbenmundethed; og

tre-stjernede, der bliver bortvist fra universitetet

for deres aktivisme. I et land som Iran, hvor

uddannelse spiller en ekstrem vigtig rolle – både

for drenge og piger – er frygten for at havne i

sidstnævnte kategori en effektiv barriere, der

skaber et lag af selvcensur og kontrol.

Men man kan argumentere for, at ”oprøret”

fortsætter i privatsfæren, og det er faktisk ikke

uforligneligt med de nye mål, studenterorganisationerne

har sat for deres politiske aktivisme.

Daftar-e Tahkim, den største af disse organisationer,

annoncerede i 2005, at de fremover vil

arbejde som ”civilsamfundets vogter”, og at de

ikke længere vil blande sig i parti- og realpolitik.

Fremover skal fokus være en reform af samfundet

indefra, og ikke oppefra igennem det knudrede

politisk-religiøse system, der blev institutionaliseret

af Ayatollah Khomeini. Så selvom

studenteraktivisterne efterlyser en ansvarlighed

og et engagement i den unge befolkning, er der

altså tegn på, at kampen nu står på andre fronter.

Der eksisterer en skarp, sort-hvid opdeling

– til tider grænsende til, hvad man kunne kalde

kulturel skizofreni – mellem privat og offentlig

sfære i Iran. Den troende, der vender hjem

fra moskéen for at sætte vestlig popmusik på

anlægget er et billede på dette; chador udenpå

og vestligt modetøj indenunder er et andet. For

mange iranske unge fra middelklassens Teheran

er der en dikotomi mellem deres offentlige liv

(klædt islamisk korrekt fra barnsben i skolerne;

skal være kysk og gudfrygtig; skal vare sin mund

og ære de ældre) og deres private liv (skal gå i


modetøj; skal efterligne vestlige mediers idealer

for skønhed; skal udtrykke sig som et selvstændigt

individ med egne drømme). En stor del af

deres ungdom går med at forhandle, afprøve,

provokere og acceptere disse både håndgribelige

og usynlige grænser for adfærd, social væren

og identitet – en konstant konflikt og spil.

Som nævnt er netop udseende et af stridspunkterne

i denne konflikt, og billedet af unge iranske

piger med det påkrævede tørklæde, der kun

med lidt hjælp fra fantasifulde frisører og i konstant

kamp med tyngdeloven holder sig på hovedet,

er et eksempel herpå. Ligeledes kan man

som besøgende i Iran ikke undgå at lægge mærke

til det store antal unge, der går rundt med et

lille plaster over næsen: Et tydeligt tegn på, at

personen har gennemgået en plastikoperation,

for at få en næse, der minder mere om Jennifer

Lopez’ eller Brad Pitts. Faktisk har vestlige journalister

kaldt Teheran for ”Nose Job Capital”

og citeret statistikker, der viser, at Iran har det

højeste antal plastikoperationer pr. indbygger i

Asien. Tøj spiller, trods islamisternes forsøg på

at ensrette dress-coden, en stor rolle for mange

unge, og ligesom andre steder måler og bedømmer

unge hinanden på deres påklædning og evne

til at forstå moden og udfordre grænserne. Staten

har forsøgt at imødekomme denne overvældende

interesse ved at foreslå nogle farverige

og flagrende alternativer til den kedelige, sorte

hejâb for kvinder – men det lader ikke til at være

et hit. Til gengæld rapporteres det på Internettet,

at der er opstået en undergrundscene for

tøjmode, hvor unge iranere selv designer klæderne.

Styret forsøger konstant at bekæmpe denne

mode-bølge ved hjælp af politiet og særlige afdelinger

for moralsk korruption. Rundt omkring i

gaderne i Teheran ser man hver dag politibetjente

påtale unges tøj og udskrive bøder for usømmelig

påklædning. Til tider bliver de store shopping-centre

i Nordteheran ”raidet” af en større

politipatrulje, der samler alle de dristige unge

sammen i biler og kører dem til politistationer,

hvor de så skal hentes af deres forældre – en

ydmygende, men ikke længere særligt afskrækkende

oplevelse, som de fleste unge kommer ud

11

ARTIKEL - Irans Unge

for på et eller andet tidspunkt i deres opvækst.

Et af de umiddelbare problemer, de fleste iranske

unge oplever, er de kulturelle og juridiske

hindringer for samkvem på tværs af kønnene. I

teorien må drenge og piger ikke være sammen,

med mindre de er i familie, er forlovede eller

gift. Derfor må iranske unge være kreative i

deres jagt på at møde andre unge af det modsatte

køn. En af måderne er, at drengene kører

rundt i gaderne og leger ”taxa”; på den måde

kan de samle piger op, der venter på gaderne,

og i den korte tid, indtil de når frem til pigens

destination, kan de måske snakke eller udveksle

telefonnummer. Det er ikke særlig romantisk

eller praktisk, men ofte eneste måde at møde

andre på. En anden måde er via Internettets

mange chatfora, hvor unge nu kan få bekendte

og kærester på tværs af geografiske og kulturelle

barrierer.

Ligeledes er det naturligvis også forbudt at holde

fester, hvor ugifte unge kan mingle. Derfor

har man et komplekst system for afholdelse af

sådanne og koder for lokaliteter og nødvendige

rekvisitter – igen en del af det konstante spil,

man må indgå i, for at have sociale aktiviteter

som ung i Iran. Spiritus er forbudt i Iran, men

ikke desto mindre er det langt fra umuligt at

opdrive smuglerspiritus, hjemmebrændte drikkevarer

eller endda hospitalssprit. Faktisk er

Teheran i resten af landet berygtet og berømt

for et bredt udvalg af alskens ulovligheder fra

Hollywoodfilm til alkohol og det, der er værre.

Den konstante frygt til disse fester er en sur

nabo, der kan ”stikke” de unge til politiet, eller

hvis en forælder finder ud af, hvad hans eller

hendes datter eller søn laver. Igen er det altså

ikke kun styret og politiet, der er udfordringen,

men i lige så høj grad de unges egne familier og

samfundet.

Popmusik spiller også en stor rolle. Vestlig musik

er generelt forbudt i Iran, med undtagelser som

strygermusik, harmløs muzak og et oppumpet

techno-beat indover sportsnyhederne på tv,

men ikke desto mindre er iranske unge meget

interesserede i den vestlige musik. Via parabolantenner

og Internet er de med på de nyeste

trends, og desuden oplever Iran lige nu en bølge


ARTIKEL - Irans Unge

af hjemmelavet musik. Førhen var persisk-sproget

musik forbeholdt de traditionelle, sitar-spillende

trubadurer eller de overfladiske eksiliranske

popstjerner, der fra Los Angeles udsendte

en lind strøm af ensartet musik. Men indenfor

de sidste ti år er iranerne i moderlandet begyndt

at eksperimentere med en lang række genrer.

Største udfordringer er igen styret og samfundets

tabuer: For at udgive musik skal man igennem

en langsommelig, kafkask censurmekanisme,

og mullaherne i Kulturministeriet afviser alt,

de kan dømme som ”moralsk fordærvet” eller

vestligt. Derfor udgiver mange iranere nu pop

og rockmusik i undergrunden, og produkterne

distribueres via piratkopierede CDer, MP3disker,

Internet og satellit-tv. Det er simpelthen

umuligt for myndighederne at holde musikken

nede, og i de fleste tilfælde tillader politiet nu,

at musikken sælges åbenlyst. Faktisk har styret i

enkelte tilfælde godkendt koncerter, hvilket kritikere

mener, er en del af et populistisk forsøg

på at vise en ”blidere linje” overfor de unge. Der

er ca. 35 millioner unge i Irans befolkning på 70

millioner, så styret er unægteligt opmærksom

på denne potentielle styrke.

Men med popmusikken er også kommet nogle

af de mere alternative genrer. Således kan man

i Iran i dag se spirende undergrundscener for

både heavy metal og rapmusik med persiske

tekster. De unge iranere har formået på kort tid

– for rapgenren er historien fx ikke længere end

5-6 år – at absorbere og appropriere en vestlig

og specifikt amerikansk kultur og omdannet den

til noget iransk – noget hjemmeavlet. Man kan i

dag høre iranske rappere fortælle om den sociale

ulighed i samfundet, om den kulturelle konflikt

mellem generationerne, om tabuer så som

selvmord og prostitution og om deres opfattelse

af både international og indenlandsk politik.

De tunge beats downloades fra Internettet og

med en mikrofon tilsat en computer har middelklassens

unge i Teheran et ”begyndersæt,”

hvormed de kan udtrykke deres frustrationer,

forhåbninger og forestillinger med hiphoppen

som instrument.

Ét af de problemer, der optager mange iranske

rappere, og i det hele taget diskuteres blandt

12

de unge, er narkotika. Traditionelt har opium

været udbredt blandt aristokrater og nomadiske

stammer, men Iran har indenfor de sidste tyve

år oplevet en stigning i antallet af narkomaner;

en stigning, der har været eksplosiv siden den

amerikansk-ledte invasion af Afghanistan affødte

et boom i narkotikaindustrien i nabolandet

Afghanistan. En strøm af heroin skyller indover

den lange grænse mod øst, som trods massive

iranske indsatser og en krigslignende situation i

visse egne, stadig er umulig at kontrollere. For

snart ti år siden offentliggjorde FN statistikker,

der viste, at Iran har det højeste antal narkomaner

pr. indbygger i hele verden – nemlig 2,8%

- og iranske parlamentarikere påstod, at tallet

kunne være endnu højere.

Selvom det især er ghettoerne i Sydteheran, der

lider under heroinbølgen fra Afghanistan, kan

narkotikaproblemet også ses tydeligt blandt de

velhavende. Her er det også designer drugs som

ecstasy og metamfetamin, der er udredt. Behovet

for at bryde grænser og opføre sig ”antiautoritært”

blandt de rebelske unge fører i visse

tilfælde til alkoholisme og narkomisbrug, hvilket

de statsejede medier ikke har været sene til at

påpege. Faktisk har konservative aviser været

med til at skabe frygt i samfundet for såkaldte

”X-parties”, hvor de unge efter sigende skulle

tage narko og se pornofilm i et orgie af moralsk

fordærv. Man skal passe på med at tro på denne

slags propaganda, men en kort snak med en

gennemsnitlig, ung teheraner fra middelklassen

vil afsløre, at problemet er stort.

Narkotikamisbrug hænger også sammen med

prostitution, der – ifølge ”den almindelige borger”,

medierne og statistikkerne – er blevet

mere udbredt indenfor de sidste ti år. Ægteskaber,

der indgås i en alt for tidlig alder fører

til skilsmisse, og mange kvinder – især fattige

fra ghettoerne – har ikke altid mulighed for at

gifte sig igen. Den særegne, shiitiske praksis for

”midlertidigt ægteskab” som en måde at støtte

enker og fraskilte kvinder bliver i denne forbindelse

misbrugt til egentlig prostitution. Dertil

kommer så narkotikaproblemet, der – som alle

andre steder i verden – ofte fører til, at kvinder

i alle aldre kan havne på gaden og i hemmelige


ordeller eller – som beskrevet i de iranske

medier – i menneskehandlen med de arabiske

golfstater og Pakistan.

Så det skorter ikke med typiske problemer for

et bysamfund i rivende udvikling som Teheran –

et klassisk eksempel på en moderne storby i en

globaliseret verden med alle dens udfordringer,

der sagtens kan gå på tværs af politiske, kulturelle

og geografiske grænser, selv for et såkaldt

”paria-land” som Iran.

Et åndehul for mange unge iranere er Internettet.

Trods styrets forsøg (og til tider held med)

at censurere adgang til en masse hjemmesider

– fra sexhjemmesider til CNN og eksiliranske

modstandsgrupper -, så er der en voksende del

af den iranske ungdom, der kan gå online. Faktisk

var Iran det første land i Mellemøsten, efter

Israel, der åbnede for Internettet, og selv bredbånd

kan anskaffes i store dele af Teheran. Myndighederne

mener, at der i en nær fremtid kan

være helt op til 25 millioner iranere på netttet.

Her kan de unge finde informationer og nyheder

om popmusik, de kan følge med i moden og

(med visse begrænsninger), læse nyheder udenfor

styrets censur. De kan også følge med i, hvad

der foregår i vesten i øvrigt: Film, Hollywood,

sladder, sex og om parforhold.

Iranerne er et af de mest aktive folkeslag i den

blomstrende weblog-verden; faktisk er persisk

et af de største weblog-sprog i hele verden, på

linje med fransk og russisk. Unge iranere bruger

weblogs som dagbøger, debatfora og som baser

for at skabe nye, virtuelle vennekredse og sociale

netværk. Her kan de skrive om deres problemer,

tanker og drømme, og udveksle med ligesindede.

Emnet er blevet studeret og udstillet i

ny research og er en glimrende indfaldsvinkel til

forståelsen af, hvad der rør sig blandt middelklassens

unge.

De traditionelle forbilleder i styrets islamistiske

diskurs er blandt de unge blevet udvidet med,

eller overskygget af, en række nye rollemodeller.

Skikkelser fra den islamiske og shiitiske historie

fremelskes i undervisningen og i den folkelige

kultur: Profeten Mohammad, Imam Ali og hans

søn Imam Hossein og deres søstre og koner

var eksempler til efterlevelse. Men i dag har

13

ARTIKEL - Irans Unge

unge iranere en masse alternativer eller supplementer

til disse: Fodbold – der ligesom hiphop

er blevet assimileret i den iranske kultur – er

ekstremt populært, og fodboldspillere, kvindelige

racerkørere og de dygtige brydere har alle

opnået idolstatus; iranske filmskuespillere og

divaer dyrkes; og blandt universitetsstuderende

er Nobelprisvinderen Shirin Ebadi og de modige

systemkritiske journalister populære.

”Så”, lyder spørgsmålet ofte, når man som

”Iran-kender” skal formidle sit kendskab for et

dansk publikum, ”hvorfor gør de unge iranere

ikke oprør? Deres kultur er jo tydeligvis i konflikt

med magthavernes?”. Her er det vigtigt

først at holde fast i mit udgangspunkt for denne

artikel: Det er ikke alle unge iranere, der tænker

og lever som ovenstående. Der er stadig et

betydeligt segment i befolkningen, der tror på

det islamistiske projekt, ser Iran som foregangsland

for hele den muslimske verden og vil gå i

martyrdøden for deres Øverste Leder, Ayatollah

Khamene‘i. Der er kæmpe forskel på, hvordan

unge tænker og lever i fx Nordteheran og

den hellige by Qom.

Men endnu vigtigere er den førnævnte opfattelse

af en iransk ”national-ånd”. Denne er baseret

i en kompleks, tusindårig historie, som iranerne

mener, man bør spore tilbage til de gamle persiske

riger i oldtiden. En historie om folkeslag,

der igennem opblomstring og nedgang, sejr og

nederlag har været med til at sætte dagsordenen

for en stor del af verden og præge menneskehedens

kulturhistorie. Der er en dybtfølt national

stolthed og – mener nogle – chauvinisme, der

overskygger alle andre kulturelle og religiøse

strømninger i landet. Det er en stolthed, der

for nylig resulterede i, at iranere over hele verden

protesterede over den amerikanske Hollywood-film

”300”, hvor perserne i slaget mod

spartanerne i antikkens Grækenland fremstilles

som barbarer. Det er en stolthed, der betyder,

at stort set alle iranere – både tilhængere og

modstandere af styret – er enige i, at iranerne

skal have lov til fredelig brug af atomenergi.

For at forstå det iranske samfund i dag skal man

aldrig glemme krigen med det vestligt-støttede

Irak i 1980erne. Denne den længste konventio-


ARTIKEL - Irans Unge

nelle krig i nyere tid, kostede Iran hundredetusinder

af døde og var med til at sætte landet i

en økonomisk og spirituel undtagelsestilstand af

sorg, der har været svær at komme ud af. Historierne

om Imam Hoseins martyrium i 680 og om

masseudryddelsen af iranske soldater i krigen

med Irak sammenkobles hos de fleste iranere

og er med til at skabe en opfattelse af iranerne/shiitterne

som ofre for tyranniske magter.

Ligeså højt som nogle iranere elsker amerikansk

kultur, ligeså meget hader de den amerikanske

stat og præsidenters hykleriske ”demokrati-eksport”,

der før har udmøntet sig i indblanding i

iransk politik og desuden ført nabolandene ud i

borgerkrig og ødelæggelse. Det lader til, at det

kun er en marginaliseret gruppe af eksiliranere i

Washington, der kunne ønske sig en amerikansk

intervention i Iran; alle iranere ved, at det er

olien og ikke iranernes velbefindende, der står

øverst på de vestlige magters dagsorden. På

samme måde kan man sige, at ligeså meget som

nogle unge hader mullaherne i styret, ligeså højt

elsker de deres land, deres religion og deres

martyrer. Imam Hosein, der døde for shiismen,

kan således sagtens være rollemodel for en rapgruppe,

der kritiserer både mullaherne og USA.

I starten af denne artikel skrev jeg, at denne

farverige blanding af kultur og identitet, som

man kan opleve under huden på middelklassens

Teheran, kan være en smagsprøve på hvad,

vi kan komme til at se over hele landet. Jeg vil

her tilføje et stort, rungende ”men”: Det er

ikke kun kulturel konservatisme i samfundet

eller mullahernes radikale fortolkning af islam,

der truer Irans ”slowmotion ungdomsoprør”.

Den største trussel mod Iran som helhed, og

faktisk også imod den demokratiske bevægelse,

er USA. Truslen om ”forebyggende angreb” (et

stuerent synonym for startskuddet til en omfattende

regional krig) er i skrivende stund en stor,

sort sky over hovedet på alle politisk bevidste

mennesker i Iran og netop denne trussel bruges

konstant af magthaverne til at forebygge

udviklingen af en demokratisk bevægelse for

menneskerettigheder og frihed. Med beskyldninger

om kollaboration med USA (der i dag

finansierer suspekte iranske eksilorganisationer

14

og angiveligt også terrorgrupper inde i Iran) og

om at modtage ”store sække med dollars”, kan

autokraterne i den islamiske republik slå ned

på systemkritikere, journalister, NGOer og

studenterledere. Samtidig er det i højere grad

end nogensinde – og det siger ikke så lidt, når

man taler om et land hvis befolkning er opflasket

med anti-imperialistisk propaganda – lykkedes

magthaverne at samle iranere på tværs af

spektrummet i én fælles sag: Nemlig retten til

at have et fredeligt atomenergiprogram. Argumentet

”hvorfor skal indere og pakistanere og

israelere have atomvåben, når vi ikke engang må

have atomkraft?” findes på alle iraneres læber;

og netop det, er hvad der får den radikale præsident

Ahmadinejad til at overleve politisk, trods

hans totale inkompetence i økonomiske og udenrigspolitiske

spørgsmål og hans ekstremistiske

holdninger.

Så der er mange udfordringer for den iranske

ungdom, både interne og eksterne, politiske og

kulturelle. Det lader til, at mange har valgt at

udskifte ”klassisk”, politisk aktivisme med personlige

weblogs, private fester, udenlandske film,

musik og mode og med studier og drømme om

at emigrere. 150.000 emigrerer hvert år fra Iran,

og styret har ringet alarmklokkerne i forhold til

denne brain-drain. Det er dog vigtigt at huske på,

at den kulturelle udvikling blandt Irans unge ikke

nødvendigvis er tegn på en ”sekularisering” eller

”demokratisk bølge”, som vi i vesten forestiller

os det (eller bestemmer, at det skal være). I virkeligheden

skal vi måske se ”identitetskrisen”

hos de iranske unge som et tegn på en mangfoldig,

dynamisk og i høj grad moderne identitet

– en tredje vej for Mellemøstens unge?


- veje - til veje viden til viden


ARTIKEL - Negativ social arv - Den Ideele fjende

Negativ social arv

- Den ideelle fjende

Af Morten Ejrnæs, lektor i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet

I artiklen rejser Ejrsnæs en kritik af begrebet

’social arv’, som ifølge Ejrsnæs er skadeligt

for både forskning og praktisk arbejde. ’Den

sociale arv’ er endvidere en ”ideel fjende”

for magthavere, der bl.a. kan bruge begrebet

til at bortlede opmærksomheden fra

mere grundlæggende samfundsproblemer.

Bekæmpelsen af negativ social arv står højt på

politikernes dagsorden. Både den socialdemokratisk

radikale regering og den liberalt borgerlige

regering har gjort det til en mærkesag

at iværksætte nye initiativer med dette formål.

Udforskningen af social arv står også højt

på socialforskernes dagsorden, og udvikling af

metoder til at bryde den negative sociale arv

står højt på socialarbejdernes dagsorden. Det

hænger selvfølgelig sammen med, at politikerne

har bevilget mange millioner til både forskning i

social arv og til bekæmpelsen af social arv. Det

er formentlig en væsentlig del af forklaringen på,

at begrebet netop i de seneste år er blevet hyppigere

anvendt end nogensinde før.

Begrebets historie strækker sig imidlertid tilbage

til 1967, hvor den svenske børnepsykiater

Gustav Jonsson anvendte det i en undersøgelse

af ungdomskriminalitet. Siden har det været

brugt af både forskere og af praktikere inden for

social-, pædagog-, og sundhedssektoren. Undervisere

på pædagogseminarier og sociale højskoler

har også gennem en længere årrække brugt

begrebet social arv og undervist i dette tema.

Begrebet har derfor som en naturlig konsekvens

af denne tiltagende popularitet efterhånden også

vundet indpas i gymnasiet og på HF.

Begrebet er imidlertid direkte skadeligt for både

forskning og praktisk arbejde. For forskningen

er det et problem, at det er et meget upræcist

16

begreb, der anvendes i mange forskellige betydninger,

og de seneste års forskning har ikke

medført nogen præcisering af begrebets betydning

eller noget svar på spørgsmålene om, hvad

man arver, fra hvem man arver, eller hvorfor

man arver.

Hovedproblemet består i, at arv af uddannelse

blandes sammen med arv af sociale problemer.

”Arv” af forældrenes relative uddannelsesniveau

kan siges at være en hovedtendens, som imidlertid

mere meningsfuldt kan betegnes som ”strukturelt

betinget chanceulighed”. Denne tendens

er gang på gang blevet påvist både internationalt

og her i Danmark. Hvis begrebet kun blev

anvendt i denne betydning, ville det ikke være

skadeligt. For det er en hovedtendens, at man

opnår det samme relative uddannelsesniveau

som ens forældre.

Problemet opstår, fordi begrebet også anvendes

i andre betydninger, og fordi det først og fremmest

bruges ”om arv af sociale problemer”, og

det er netop ikke en hovedtendens, at børn

arver forældrenes problemer. Mange socialforskere

forsøger alligevel at påvise, at der eksisterer

en social arv i form af arv af problemer, at

der altså skulle være en tendens til, at børn fra

belastede familier ”arver” deres forældres alvorlige

sociale problemer. Dermed bliver forskningen

skævvredet på en sådan måde, at det kommer

til at fremstå, som om det er meget almindeligt,

eller at det ligefrem er en hovedregel, at

børn arver deres forældres problemer. Reelt er

det en undtagelse. Langt de fleste børn, der er

vokset op i familier, hvor forældrene har eller

har haft alvorlige sociale problemer, får ikke

problemer af samme sværhedsgrad som deres

forældre.

Politikere fra alle partier har alligevel taget


egrebet til sig, og de har, uden at forskerne

har modsagt dem, fremhævet social arv som en

hovedårsag til børns problemer. Negativ social

arv i betydningen social arv er imidlertid en

myte. Som følge af forskernes skævvredne lancering

af resultater og politikernes udpegning af

negativ social arv som hovedfjenden har en del

socialarbejdere urealistisk lave forventninger til

børn, der kommer fra familier, hvor forældrene

har haft alvorlige problemer. Både forældre og

børn i disse familier bliver stigmatiserede, og

der er risiko for selvopfyldende profetier.

Det er nogle af de hovedresultater, der fremlægges

i bogen ”Social opdrift – social arv”. I bogen

kritiseres såvel politikeres, forskeres, underviseres

som socialarbejderes anvendelse af begrebet

social arv. Alle disse grupper har et medansvar

for, at dette begreb, har kunnet lanceres

som en form for universalforklaring på sociale

problemer. Jeg vedkender mig gerne, at jeg selv

både som socialarbejder og underviser har ligget

under for tankefiguren om arv af sociale

problemer fra forældrene. Imidlertid viser en

gennemgang af en række forskningsresultater,

at det ikke er en hovedregel, at børn arver

forældrenes sociale problemer. Den udførlige

dokumentation for dette findes i bogen ”Social

opdrift – social arv”.

Alligevel er det blandt politikere, praktikere og

lægfolk en meget almindelig opfattelse, at børn

arver deres forældres dårlige egenskaber eller

deres sociale problemer. Det skyldes formentlig,

at der faktisk er mange ting, vi arver. Det

gælder fx så forskellige ting som fast ejendom,

penge, udseende, mimik og gestik. Det skyldes

altså dels juraen i form af en arvelovgivning, og

det skyldes genetikken og psykologien. Som

allerede nævnt, er det også rigtigt, at det er

en hovedtendens, at vi opnår nogenlunde det

samme udannelsesniveau som vore forældre.

Man kan således også med en vis ret hævde, at vi

som hovedregel ”arver” vore forældres relative

uddannelsesniveau. I dette tilfælde er det klassetilhørsforholdet

eller forældrenes økonomiske,

kulturelle og sociale kapital, der har betydning

for både vore forældres og vores egen position

og status i samfundet. Denne sidste form for lig-

ARTIKEL - Negativ social arv - Den Ideele fjende

17

hed mellem forældre og børn er altså sociologisk

betinget. Man kan således med rette hævde,

at på flere områder kommer vi faktisk til at ligne

vore forældre. På den baggrund er det måske

ikke så mærkeligt, at mange af os fejlagtigt generaliserer

denne tendens til også et gælde ”arv af

alvorlige sociale problemer”.

En anden årsag er selvfølgelig, at i de tilfælde,

hvor vi iagtttager, at børn fra belastede hjem

faktisk får alvorlige sociale problemer, virker

”social arv” umiddelbart som en indlysende rigtig

forklaring på problemerne.

En tredje årsag er, at mange forskere lancerer

deres forskningsresultater om børns sociale

problemer med anvendelsen af begrebet social

arv, og de fremlægger ofte deres forskningsresultater

om social arv på en sådan måde, at

det ser ud som om det er en hovedtendens,

at børn får problemer af samme sværhedsgrad

som deres forældre. Resultaterne fremlægges

altså således, at de ser ud til at udgøre en form

for bevis for eksistensen af social arv. Denne

uheldige tendens skyldes flere forhold, af hvilke

jeg blot vil nævne to særlig vigtige. For det første

kvalitative undersøgelser af cases omhandlende

fx kriminelle, misbrugere eller voldelige

mennesker, der er vokset op under belastede

forhold, analyseres ofte på en sådan måde, at

deres belastede opvækst (traumatiske oplevelser

af omsorgssvigt forårsaget af fx forældrenes

alkoholisme, kriminalitet mv.) udlægges som

årsagen til børnenes senere vanskeligheder. For

det andet kvantitative undersøgelser af, hvordan

det går børn fra belastede hjem senere i

livet, opgøres ofte i form af relative risici eller

odds ratio. Dvs. risikoen for at børnene får et

problem angives fx som dobbelt så høj, når forældrene

har et givet problem, i forhold til risikoen,

når forældrene ikke har det pågældende

problem. Denne form for risikoopgørelse, hvor

det angives, at risikoen er fordoblet, eller at risikoen

er steget med 100%, kan fx dække over, at

den absolutte risiko stiger fra 1% til 2%. Denne

form for risikoopgørelse er meget misvisende

og giver således et billede af en dramatisk høj

risiko, hvilket altså absolut ikke er tilfældet. 98%

af børnene får i dette tilfælde ikke problemet,


ARTIKEL - Negativ social arv - Den Ideele fjende

selvom de er vokset op i et hjem, hvor forældrene

havde problemer.

Det er imidlertid et stort problem, at der er

mange politikere, forskere, undervisere og

praktikere, der fastholder opfattelsen af, at man

arver problemer. I det næste afsnit af denne

artikel vil jeg forsøge at påvise, at dette hænger

sammen med, at den negative sociale arv

er en bekvem syndebuk, som de fleste af os på

forskellig måde kan anvende. Først vil jeg imidlertid

understrege, at mit synspunkt ikke er, at

forebyggelse, tidlig indsats eller socialt arbejde i

forhold til de udsatte børn er overflødigt eller

dårligt. Der udføres meget godt og fagligt forsvarligt

arbejde i Danmark, men det udføres på

trods af begrebet social arv. Det forebyggende

arbejde kan blive bedre, hvis der prioriteres rigtigt,

og det sociale arbejde med børnene kan i

større omfang foregå ud fra et børneperspektiv

og blive mindre stigmatiserende, hvis begrebet

social arv erstattes af andre og mere relevante

socialfaglige begreber (Ejrnæs 2005 og 2006).

I kapitlet ”Negativ social arv – Den næsten ideelle

fjende” i bogen ”Social opdrift – social arv”

diskuteres det, hvorfor bekæmpelsen af negativ

social arv er blevet en mærkesag for både den

tidligere socialdemokratiske regering og den

nuværende liberale regering. Nedenfor følger et

redigeret uddrag af dette kapitel.

I bogen ”Den gode fiende” fra 1985 påviste de

norske kriminologer Christie og Bruhn, at en

indre fjende kan have den samme sammenholdsskabende

funktion som en ydre fjende. Den kan

bortlede opmærksomheden fra andre mere

grundlæggende samfundsproblemer og altså

dermed fra magthavernes synspunkt være en

hensigtsmæssig, bekvem eller ligefrem en god

fjende. I bogen påviser de, at narkotikaen har

fungeret som en god fjende. De skriver i bogens

indledning, at

”[d]et velegnede samfundsproblem er ett hvor

ingen forsvarer de angrepne, hvor angriperne

får ære af kampen, hvor krigsomkostningerne

i særlig grad bæres av svake grupper, og hvor

majoritetens livsførsel ikke forstyrres. Ekseptionelt

ideel som motstander er det samfundsproblem

som dessutom kan opfattes som forklaring

18

på andre uønskede tilstande - ungdomsproblem,

fattigdom og kriminalitet – en forklaring som

yterligere lar både maktcentra og det store flertall

i fred ved å gjøre det mindre presserende å

gå løs på de andre og farligere samfunnsproblemene

”(Christie og Bruhn 1996: 18).

Negativ social arv er ikke blot det velegnede og

bekvemme samfundsproblem. Det er ikke blot

den gode fjende. Det er den næsten ideelle fjende.

Ingen fjende er dog efter Christies og Bruhns

mening ideel, og forfatterne har selvfølgelig ret

i, at hverken narkotikaen eller noget andet samfundsproblem

lever op til alle de kendetegn, de

opregner for den gode fjende. Men social arv er

efter min mening tættere på at være den ideelle

fjende end narkoen. Rockere, flygtninge og

indvandrere har på linje med narkoen været

eksempler på gode fjender. Men heller ingen af

disse problemer har været så tæt på at leve op

til alle kravene til den gode fjende som negativ

social arv.

Nedenfor gennemgår jeg punkt for punkt Christies

og Bruhns krav til den gode fjende og påviser,

at negativ social arv næsten perfekt opfylder

samtlige krav.

1. Bekæmpelsen af fjenden udgør ingen trussel

mod magtfulde organisationer

Udpegningen af social arv som roden til alt ondt

og derfor hovedfjenden skaber ikke modsætning

til nogen organisation eller magtfuld befolkningsgruppe,

fordi mennesker med svære sociale

problemer generelt har få ressourcer, og de har

derfor vanskeligt ved individuelt at protestere

og også ved at organisere sig kollektivt. Krigen

mod den sociale arv er en krig mod en lang række

underprivilegerede enkeltpersoner og familier,

som udpeges som bærere af den sociale arv.

Krigen truer ingen magtfulde organisationer.

2. Fjenden skal kunne fremstilles som farlig gerne

djævelsk.

Den sociale arv fremstilles som den store fare

for børns udvikling, og netop forældrenes manglende

omsorg, vanrøgt, psykiske eller fysiske


vold over for børnene kan godt have karakter af

noget farligt, en tikkende bombe, noget umenneskeligt

eller netop djævelsk, fordi det er ondskab

over for egne børn. Tabloidpressens detaljerede

beskrivelser af forældres vanrøgt og mishandling

af børn fremstiller disse handlinger som

umenneskelige, bestialske, farlige og djævelske.

Ofte ”forklares” overgrebene med henvisning til

forældrenes egen belastede opvækst, hvorved

den sociale arv kommer til at fremstå som en

form for djævelsk forbandelse, der hviler over

familien.

3. De ansvarlige for krigen mod fjenden må føle

sig trygge.

Negativ social arv er et kendt begreb, og det er

entydigt udtryk for noget dårligt, og derfor er

kampen mod den sociale arv en ”folkesag”. Politikere

og embedsmænd behøver ikke at være i

tvivl om, at deres tiltag er gode, hvis de sigter

mod at bryde den sociale arv. Ethvert tiltag, der

retter sig mod at bryde den sociale arv kan på

forhånd forventes at møde forståelse, accept og

respekt.

4. Gode fjender er udødelige. Kampen kan derfor

altid fortsætte og kræve nye tiltag med mellemrum

fremover.

Social arv har allerede vist sig at være et langtidsholdbart

begreb. Det har været anvendt fra

først 70’erne, og det er i dag mere populært end

nogensinde. Så længe, der findes sociale problemer.

kan problemerne tages som direkte udtryk

for den sociale arvs virkning, og derfor kan kampen

mod den negative sociale arv fortsætte i

det uendelige. Den fortsatte eksistens af sociale

problemer og enhver stigning i hyppigheden af

sociale problemer kan tolkes som udtryk for

den sociale arvs virkning.

Ad 5. Fjenden skal være vagt defineret.

Denne betingelse opfyldes ekstremt godt. Det

er netop karakteristisk, at social arv defineres

så bredt, at det kan omfatte arv af så forskellige

ting som ringe uddannelse, fattigdom og tunge

sociale problemer. Fjenden er forældrenes dårlige

egenskaber og forældrenes dårlige behandling

ARTIKEL - Negativ social arv - Den Ideele fjende

19

af deres børn. Enhver negativ egenskab eller et

hvert socialt problem hos forældrene fortidigt

som nutidigt kan derfor udpeges som social arv

og gøres til genstand for angreb.

6. Fjenden må have symbolværdi. Jo mere symbolværdi,

jo større chance for at en sådan fjende

kan samle befolkningen og ophæve andre modsætninger.

Den sociale arv er symbolet på, at vi har egenskaber,

som vi ikke selv er ansvarlige for, at vi

så at sige arver nogle egenskaber, som utvetydigt

kan tilskrives forældrene. Den sociale arv

er samtidig symbol på de negative egenskaber,

som mennesker uretfærdigt får, alene fordi de er

børn af bestemte forældre. Den sociale arv er

endvidere symbol på, at arv ikke alene er genetisk,

men at de sociale forhold også spiller en

vigtig rolle. Anvendelsen af begrebet social arv

er endelig for en del praktikere et symbol på,

at man vedkender sig en tankegang om, at man

gennem progressivt socialt arbejde af samme

karakter, som den svenske pioner inden for

socialt arbejde Gustav Jonsson startede på familieinstitutionen

Skå i Stockholm, kan bryde den

sociale arvs onde cirkel dvs. skabe et bedre liv

for truede børn.

7. Det, der siges om fjenden, må have en kerne

af sandhed.

Den sociale arv rummer en kerne af sandhed.

For det første er der jo mange eksempler på,

at børn ligner deres forældre med hensyn til

uddannelsesniveau. Der findes også let iagttagelige

eksempler på, at børn ligner deres forældre

i udseende, vaner, smag og opførsel. Problemet

er, at disse ligheder fejlagtigt generaliseres til

også at gælde sociale problemer.

For det andet findes der bestemt også eksempler

på, at børn faktisk får problemer af samme

sværhedsgrad som forældrenes problemer. Selvom

dette ikke er almindeligt, er der bestemt en

overhyppighed af problemer hos børn, hvis forældre

er svært belastede i forhold til børn, hvis

forældre ikke har problemer, og socialarbejdere

beskæftiger sig netop hovedsagelig med børn fra

hårdt belastede hjem, og dette kan give anled-


ARTIKEL - Negativ social arv - Den Ideele fjende

ning til, at socialarbejdere generaliserer deres

erfaringer fra mødet med disse børn, hvor forældrene

har eller har haft store sociale problemer.

Men disse medarbejderes erfaringer er jo meget

ensidige, fordi de kun ser de børn, det er gået

galt for, mens de ikke ser de børn, som klarer sig

på trods af, at de er vokset op i hjem, hvor forældrene

har store problemer. Disse børn dukker

jo ikke op i behandlingssystemet, hverken i

socialforvaltningerne eller på døgninstitutionerne.

Socialarbejdere vil endvidere være tilbøjelige

til hurtigere at opfatte problemer som eksempler

på fænomener forårsaget af social arv, og de

vil som kollektiv huske dem, fx i form af myter

om bestemte familiedynastier præget af sociale

problemer, hvilket reproducerer social arvs-tankegangen.

Socialarbejdernes ensidige erfaringer og deres

selektive perception betyder derfor, at kernen af

sandhed ofte gøres til hele sandheden.

Den næsten ideelle fjendes funktion – Social arvs

ideologien

Negativ social arv har som andre tidligere

eksempler på gode fjender følgende funktioner,

der er helt centrale.

For det første flytter den fokus fra påtrængende

problemer til bekæmpelsen af den gode fjende.

Det betyder, at problemer i børns tilværelse, der

skyldes alvorlige samfundsstrukturelle problemer

som fx fattigdom, ghettodannelse, dropout i

skolen eller diskrimination kan afvises som mindre

betydningsfulde i forhold til bekæmpelsen

af den gode fjende. Kampen mod negativ social

arv betyder, at opmærksomheden bortledes fra

den store trussel mod en række børnefamilier,

som fx aktuelt består i, at den nuværende regering

har skåret ned på kontanthjælpen til langvarigt

arbejdsløse forældre (kontanthjælpsloft

og 300 timers regel) og indført starthjælpen til

nyankomne flygtningefamilier. Selvom familiernes

og børnenes vilkår åbenbart forringes ved disse

tiltag, imødegår regeringen indvendingerne af de

lave ydelser med en henvisning til igangsatte initiativer

til at bryde den negative sociale arv.

For det andet skaber den gode fjende internt

sammenhold blandt alle, der klarer sig i samfun-

20

det. Vi kan holde de sociale problemer på afstand

ved at henføre dem til, at de skyldes social arv.

Dermed bliver det muligt, at majoriteten kan

opleve, at de selv og deres børn er sikret, fordi

de har fået en god opvækst. De sociale problemer

er dermed noget, vi kan sige os fri for, hvis

vi selv har haft en god opvækst, og vi har givet

vores børn en god opvækst.

Negativ social arv er magthavernes gode fjende

eller næsten ideelle fjende. Denne syndebuk har

nemlig flere fortrin frem for de tidligere nævnte

eksempler på gode fjender: narko, rockere og

fremmede.

Opfattelsen af social arv som fjende betyder

nemlig ikke, at der udpeges én bestemt befolkningsgruppe

som fjende, hvilket ville give mulighed

for, at fjenden selv kunne opponere mod de

mærkater, der blev hæftet på gruppen. Narkomaner,

flygtninge, indvandrere og rockere kan

i nogle tilfælde individuelt eller kollektivt give

udtryk for, at de ikke har ”fortjent” den stigmatisering,

de udsættes for. Bærere af den såkaldte

negative sociale arv har imidlertid ikke noget

positivt kendetegn at samles omkring. Stigmaet

kan ikke vendes til en positiv markør – et identifikationskendetegn,

som man kan være stolt af,

og som man kan organisere sig omkring.

Tankefiguren er tilsyneladende ideologisk neutral.

Den har været populær blandt både borgerlige

og venstreorienterede. Det betyder, at

både den socialdemokratisk radikale regering og

den liberalt borgerlige regering har kunnet lancere

kampen mod den sociale arv som et alment

accepteret middel til at forbygge og behandle

sociale problemer. De aktuelle magthaverne har

i begge tilfælde haft fordel af, at den sociale arv

fungerer som den næsten ideelle fjende. Fjenden

er ideel, fordi alle partier fra hele det politiske

spektrum, socialforskerne og socialarbejderne

er enige om, at den sociale arv er en fjende, der

skal bekæmpes. Fjendebilledet er fælles. Den

sociale arv har forskellig symbolværdi, hvilket

imidlertid samtidig gør social arv til alles ideelle

fjende. Bekæmpelsen af den sociale arv kan sam-


tidig legitimere en lang række af socialpolitiske

tiltag fra tvangsaktivering og skærpet overvågning

af forældrenes omsorgsevne til længere

barselsorlov, læreplaner i daginstitutioner, øget

anbringelse i familiepleje og familierådslagning.

Eksempler viser tydeligt, at bekæmpelsen af den

sociale arv kan bruges til at legitimere enhver

form for indsats, som magthaverne (muligvis af

andre grunde end børnenes trivsel) ønsker at

indføre. Derfor er social arv den næsten ideelle

fjende for de øjeblikkelige magthavere, som

efter for godt befindende kan indføre en række

foranstaltninger, som de af ideologiske eller

økonomiske grunde ønsker at indføre. Resultatet

er stigmatisering af individer, som ikke kan

protestere, og at opmærksomheden rettes mod

symptomerne for problemerne, mens de grundlæggende

problemskabende strukturelle forhold

ignoreres.

Ejrnæs, Morten, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung

(2006): Social opdrift – social arv, Akademisk

Forlag, 2. udgave 2006.

Den sidste del af denne artikel indeholder bl.a.

et redigeret uddrag af kapitlet ”Negativ social

arv den næsten ideelle fjende” i denne antologi.

Andre kritiske artikler om social arv kan findes

her: http://personprofil.aau.dk/Profil/107309

ARTIKEL - Negativ social arv - Den Ideele fjende

21


ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten

Medier og offentlighed i

Mellemøsten

Liv Egholm, ph.d., adjunkt ved Center for Business and Politics, CBS

Jakob Feldt, ph.d., adjunkt ved Center for Mellemøststudier, SDU

Artiklen har tidligere været trykt i Lettre International.

Siden Muhammed-sagen for alvor eskalerede

over vinteren 2005-6, har der været et stadig

stigende fokus på medier og offentlighed i Mellemøsten.

Der blev i Muhammed-sagens begyndelse

talt og skrevet om Mellemøstens offentlige

meningsdannelse og endda om Mellemøstens

politiske forbruger, som om medier, offentlighed

og meningsdannelse fungerede på nærmest

samme præmisser som i Europa. Indtrykket i

Danmark og Europa var generelt, at mennesker

rundt omkring i Mellemøsten og i muslimske

lande i Asien fulgte med i danske og europæiske

affærer gennem deres egne medier, hvilket

på det nærmeste kom som en overraskelse for

europæerne. Mennesker på alle niveauer i de

mellemøstlige samfund interesserede sig simpelthen

for, hvad der skete i Danmark og Europa,

især forhold til indvandringsproblematikker

og racisme og selvfølgelig Muhammed-sagen.

Da Jyllandsposten i efteråret 2005 trykte tegningerne

af Muhammed, var der generelt ingen,

der tog særlig notits af dem. I den danske sammenhæng

diskuterede danske intellektuelle de

velkendte temaer om ytringsfrihed og respekt

for forskellige religioner og kulturer i frie samfund,

men i de mellemøstlige medier var der

ingen eller meget begrænset interesse for det,

der skulle udvikle sig til en større politisk krise

med Danmark i centrum. Det var begrænset,

hvilken effekt Jyllandspostens lokale udfordring

af talekulturen omkring islam havde i en international

muslimsk sammenhæng. Det foranlediger

den betragtning, at det ikke i sig selv var

Jyllandspostens tegninger af Muhammed, som

var en begivenhed, der førte til en international

22

krise om Danmarks forhold til andre kulturer

og religioner. En anden betragtning kan være, at

det var mediernes håndtering af sagen, der foranledigede

krisen. Det er selvfølgelig både for

enkelt og forkert at sige, at det så var mediernes

skyld, men man kan sige, at medierne, både

danske, europæiske og mellemøstlige, spillede

en stor rolle i, hvordan sagen blev udlagt og formidlet

til mennesker i Mellemøsten. Det, som

var det mest overraskende for både den danske

offentlighed og politikere var nok, at den i Mellemøsten

transmitterede opfattelse af Danmark

førte til massive folkelige protester og negative

politiske tiltag fra de mellemøstlige stater mod

Danmark. Den tilsyneladende folkelige mobilisering

af protest mod Danmark gennem medierne

i Mellemøsten skabte et fokus på offentligheden

i Mellemøsten og dermed den politiske

meningsdannelse blandt almindelige mennesker,

som noget, vi i Danmark og Europa skal interessere

os for, fordi den kan få indflydelse på

vores forhold til omverdenen. Dette kom blandt

andet til udtryk i forbindelse med Udenrigsministeriets

evaluering af Det Arabiske Initiativ

i foråret 2006, hvor man engagerede en privat

virksomhed til at analysere ’almindelige mennesker’

i Mellemøstens holdning til Danmark, hvilket

var direkte forårsaget af erkendelsen af, at

Danmarks offentlige æterbårne image har stor

betydning for Danmarks politiske virke i Mellemøsten

og internationalt.

Muhammed-sagen viste med stor tydelighed,

hvordan en umiddelbart lille sag i et lille land kan

få store politiske følger og mobilisere enorme

folkemængder i store dele af verden gennem den

globaliserede medieverden, hvor de arabiskbaserede

satellitkanaler, internettet og sms efterhånden

spiller en meget stor rolle. Tegningerne af


Muhammed blev det ikon, hvorigennem en lang

række andre politiske, kulturelle og historiske

konflikter blev symboliserede og forenklede og

gennem medierne kogt ned til en suppe af vestlig

forhånelse af islam. Muhammed-tegningerne

som et ikon fungerede således perfekt som et

symbol med bred appel over hele den islamiske

verden og kunne meget let transmitteres i synoptisk

form gennem satellitkanaler, internet og

sms. De såkaldte ’nye medier’ skaber, som alle

andre medier, den form, som budskaberne formidles

videre i, og der er intet anderledes i den

mellemøstlige verden, hvor satellit-TV, internet

og sms også er hurtigt og sensationspræget.

I forbindelse med Muhammed-sagen var det

imidlertid interessant at bemærke, hvor stærk

den fælles islamiske offentlighed er, når den

transmitteres gennem transnationale medier. På

de arabiskbaserede satellitkanaler findes der et

globalt fællesskab af muslimer, som kan adresseres

som et kollektivt subjekt med fælles interesser,

fælles historie og fælles formål. De nye

medier er i høj grad en anderledes scene for

mediering af fællesskabets interesser, i og med

at de har en kolossal rækkevidde og dermed

skaber kolossale fællesskaber omkring meget

enkle fællesnævnere. Muhammed-sagen kunne

transmitteres af de samme kanaler på mere eller

mindre samme måde over hele Mellemøsten og

store dele af den islamiske verden, formidle det

samme budskab og bevirke den samme reaktion.

Den globale eller i det mindste transnationale

mediesfære er det kommunikationsrum, som

muliggjorde, at Muhammed-sagen overhovedet

kunne blive en international krise for Danmark.

Moderne medier har stor effekt som mobiliseringsmaskine,

og Muhammed-sagen overgik fra

at være en mindre om end kontroversiel hændelse

til at være en begivenhed, da Danmark og

Jyllandsposten blev et emne for både fredagsprædikener

og moderne medier i Mellemøsten.

Med stor hast blev den mindre hændelse til en

begivenhed, da demonstrationer gik til angreb

på danske interesser i Syrien og Libanon, og billeder

af Anders Fogh Rasmussen blev brændt

sammen med billeder af Ariel Sharon og George

W. Bush på Vestbredden og i Gaza. Handlinger,

ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten

23

som allerede er opstået i en vekselvirkning med

massemedier, hvor massemediet bliver brugt til

mobilisering og bruger begivenhederne til holde

folks interesse fanget. På den måde blev Muhammed-sagen

til en af de sager, som tydeligst, sammen

med Israel-Palæstina-konflikten og krigen

i Irak, viser, hvilken enorm betydning de nye

medier har for den arabisk-muslimske verden og

den brede ’muslimske’ offentlighed.

De nye medier i Mellemøsten

Normalt regner man de nye medier i Mellemøstens

fremkomst, fra da stationen Al-Jazeera

begyndte at sende i 1996. Al-Jazeera er på alle

måder arabisk satellit-TVs flagskib, og stationen

er i dag blandt verdens bedst kendte og mest

effektive brands. Al-Jazeera er baseret i Golfstaten

Qatar, hvor emiren i 1996 liberaliserede

medielovgivningen, således at det blev muligt at

sende relativt ucensureret TV til hele den arabiske

verden. Qatar er generelt ikke mere liberalt

end de andre Golf-stater, men liberaliseringen

var et resultat af administrative reformer, hvor

den britisk uddannede sheikh Al-Thani forsøgte

at indskrænke Informationsministeriets magt.

Det overordnede resultat af liberaliseringen

blev så, uoverlagt, en veritabel medierevolution

i Mellemøsten. Samme år var BBC nødt til at

lukke deres arabisksprogede kanal pga. censurkrav

fra Saudi-Arabien, og et stort antal dygtige

journalister fra BBC fandt arbejde på Al-Jazeera.

Al-Jazeera opstod derfor på mange måder på et

perfekt tidspunkt, hvor det pludseligt var juridisk

muligt at sende frit TV, og hvor der var dygtige

og rutinerede arabisk-talende journalister

frie på markedet. Samtidigt var der et larmende

fravær af kritisk journalistik i Mellemøsten og en

meget stor og udbredt folkelig utilfredshed med

tingenes almindelige tilstand i Mellemøsten både

i forhold til regimernes forvaltning af de enkelte

lande, men i høj grad også utilfredshed med Israels

og USA’s politik i Mellemøsten.

Al-Jazeera var ikke til at begynde med den store

succes, men stationen satsede rigtigt ved at

fokusere på en kritisk og kontroversiel debat

om forholdene i de enkelte arabiske lande og

om Israel-Palæstina konflikten, hvor ikke kun


ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten

Israel blev kritiseret, men også de arabiske

landes vægelsindede kurs i forhold til Israel og

USA. Flere lande forsøgte at lukke Al-Jazeera

uden held, og i flere omgange er stationens

kontorer blevet lukket rundt omkring i Mellemøsten.

Gennembruddet for Al-Jazeera fandt sted

omkring 2000-1, hvor de sendte en meget populær

dokumentarserie om borgerkrigen i Libanon,

men det helt store internationale gennembrud

kom med deres udsendelse af video-meddelelser

fra Osama bin Ladin og Al-Qaeda efter 11.09.

2001. Al-Jazeera er på mange måder et unikt tilfælde

pga. sin enorme udbredelse og status som

nyhedskanal nummer ét i den arabiske verden,

men også fordi dens journalister næsten altid

befinder sig i frontlinien i Irak, Afghanistan, Palæstina,

England og USA og rapporterer til arabisktalende

seere over store dele af verden, på nærmest

samme måde som CNN gør det.

Al-Jazeera er dog ikke længere den eneste kanal

på markedet. Siden 2000 er antallet af satellitkanaler

vokset enormt, og der findes mange forskellige

typer fra nyhedskanaler over børnekanaler

til islamisk TV. Al-Jazeera har også fået konkurrence

på nyhedsfronten fra kanaler som Al-

Arabia, Al-Manar og andre, der dækker både den

arabiske verden, international politik og ’muslimske’

interesser over hele verden. Al-Arabia var

direkte tænkt som en konkurrent til Al-Jazeera

med 24 timers nyheder og debat, der præsenterer

sig selv som den seriøse konkurrent, som

ikke satser på sensationer og konflikter. Al-Arabia

er placeret i Dubai Media City, som er en art

mediemæssig frihandelszone, hvor internationale

satellitstationer kan have deres mellemøstlige

hovedkvarterer uden statslig indblanding. Generelt

er Al-Arabia mere afdæmpet end Al-Jazeera

og holder sig ude af politiske konflikter, men er

samtidig også et udtryk for de nye frie medier,

hvor den politiske profil er spørgsmål om image,

før den er et spørgsmål om statslig censurering.

Den libanesiske kanal Al-Manar, som er meget

udbredt også i Europa, er en anden type, som

decideret har sit udgangspunkt i Hizbollah-militsens

ideologi og ikke stræber mod at blive accepteret

af vestlige medier som seriøs og troværdig.

Al-Manar er en ikke uvæsentlig kanal i Mellem-

24

østen og blandt muslimer i Europa, hvilket ses

på med stor bekymring af både USA og Israel og

sikkert også europæiske regeringer. Betydningen

af Al-Manar kan også aflæses af, at Israel under

denne sommers kampe i Libanon bombede kanalens

lokaler og sendere.

De satellitbårne tv-stationer er den mest udbredte

kilde til information i Mellemøsten, og

mange af dem opererer med et ’glokalt’ fokus,

dvs. de sendes over satellit og kan ses i store dele

af verden, men de er forankrede i en bestemt

etnisk, religiøs og politisk kontekst som fx Al-

Manar. I Libanon eksempelvis er samtlige seks

Tv-stationer med licens til at sende transmitterede

via satellit, samtidig med at de er tilknyttede

bestemte etniske, religiøse eller politiske fraktioner.

I det libanesiske tilfælde bidrager medierne

ikke til samling af landets forskellige fraktioner,

men nærmest det modsatte. Så selvom Al-Manar

har udgangspunkt i Libanon og har et globalt

publikum omkring fællesnævnere som kampen

mod Israel og USA, er kanalen også et element i

fraktionskampe i Libanon, hvor den repræsenterer

shia-militsen Hizbollahs islamistiske og antivestlige

position mod fx de libanesiske kristne.

Satellitkanalerne er i udgangspunktet ikke censurerede

af statsmagterne i Mellemøsten, men det

vil alligevel være for meget at sige, at de er helt

frie og uafhængige. Som nævnt ovenfor er kanalerne

ofte elementer i fraktionskampe mellem

etniske og religiøse grupper, men de er også som

fx Al-Jazeera’s tilfælde afhængige af velvilje fra

emiren af Qatar. Man kan ikke sige, at Al-Jazeera

på nogen måde støtter Qatars udenrigspolitiske

linie, men stationen undgår emner, der har

nogen berøring med Qatar. Stationen Al-Arabia

er støttet af saudiske og libanesiske pengemænd,

som derfor også behandles med blid hånd. Det

bør dog i denne forbindelse bemærkes, at det

ikke er meget anderledes end vestlige private

medier, som også undgår at kritisere dem, som

betaler.

Selvom udviklingen omkring digitale medier er

gået stærkt i Mellemøsten siden 2000, halter

regionen stadig bagefter de fleste andre regioner

i verden. Ifølge den seneste ’Arab Human

Development Report’ er Mellemøsten markant


underviklet, hvad angår adgang til computere og

internet, og befolkningernes ’teknologikompetencer’

ligger generelt på et lavt niveau, hvis vi

ser bort fra enkelte Golf-stater som Forenede

Arabiske Emirater og Bahrain. I 2001 var der 18

computere pr. 1000 mennesker i Mellemøsten

mod 78,3 computere pr. 1000 i globalt gennemsnit.

Tallene viser med al tydelighed, at Mellemøsten

er langt bagefter, hvad angår den almindelige

udbredelse af digital teknologi og daglig brug

af medier som internettet. Så selvom internettet

har en stigende betydning for informationsspredning

og især for forskellige også kritiske

virtuelle fællesskaber, som samles om hjemmesider

og internetprædikanter, så er det stadig en

rimelig begrænset del af befolkningerne i Mellemøsten,

som har den daglige adgang til nettet

og færdighederne til at kunne udnytte det.

Den primære årsag til den ringe udbredelse

af digital teknologi er politisk. De mellemøstlige

autoritære regimer er simpelthen bange for

den frie informationsspredning, som internettet

medfører. Satellitkanalerne har de fleste regimer

lært at leve med, men internettet er stadig genstand

for forsøg på kontrol. De mellemøstlige

stater forsøger at kontrollere nettet gennem

deres generelle kontrol med informationsspredning

og deres involvering i den private økonomi.

I Syrien eksempelvis har staten monopol på

internetudbuddet gennem det statslige telefonselskab,

hvorimod man i Saudi-Arabien kontrollerer

’resurserne’ gennem en ’national gateway’,

som ISP-licenserne (Internet Service Provider;

internetudbyder) tilknyttes. Det betyder, at

udbuddet af internetadgang og indtjeningsmulighederne

derigennem er tæt kontrolleret mange

steder i Mellemøsten, hvilket begrænser både

internettets udbredelse og dets potentielle

funktion som statsuafhængig informationsdistributør.

En række studier udført af Jon W. Anderson

og Michael Hudson viser, at forsøgene på

kontrol medfører, at kun eliterne i de enkelte

samfund har relativt let adgang til internettet

gennem deres arbejdsfunktion i staten, i internationale

firmaer eller på universiteterne, som

er de første steder, hvor lokale netværk (LAN)

blev etableret for at modernisere og globalisere

ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten

25

deres informationsinfrastruktur. Disse eliter er

tæt på magtcentrene og kan ikke siges at udgøre

en opposition til regimerne, men de repræsenterer

den næste generation af ledere, som med

stor sandsynlighed vil have et andet forhold til

informationsteknologi. Man kan dog ikke sige,

at internetudbredelsen i Mellemøsten er udtryk

for en privatisering af mediebilledet på samme

måde som satellit-tv.

Overordnet er medieinfrastrukturen i Mellemøsten

underudviklet ikke kun i forhold til

Europa og Nord-Amerika, men også i forhold

til andre udviklingsregioner. Satellitbaseret TV

er en primær informationskilde, og kanalerne

er i vid udstrækning uden for statskontrol. Det

medfører dog ikke, at vi har set den positive

udvikling, som mange observatører håbede på,

da Al-Jazeera begyndte at sende i 1996. Der er

meget, som tyder på, at satellitkanalerne faktisk

ikke bidrager synderligt til en pluralisering

og demokratisering af offentligheden i Mellemøsten,

selvom de er udtryk for moderne massemediers

spredning i regionen og er relativt

uafhængige af staterne.

Medier og handling

På samme måde som teateret er de nye medier

koncentrater af mulig social handlen, der opererer

med og på baggrund af deres publikums forventninger.

Medierne fungerer således i og med

en kontekst, hvor der allerede på forhånd er en

masse forskellige kulturelle, identitetsmæssige

og politiske dagsordner på spil. Mediernes rolle

bliver, som vi så i Muhammed-konflikten, gennem

deres valg af begivenheder, som dækkes og

diskuteres, at skære de mangeartede dagsordner

ind til benet og uddrage essensen. Gennem

mediernes egen logik vil denne essens kunne

fremhæves og anvendes som forklaringsramme

for forskellige handlinger, der alle vil være rettet

mod publikums forestillinger om sammenhæng

og dermed understrege fællesnævneren for et

forestillet fællesskab i komprimeret form.

Som det afgrænsede rum, teaterets scene fastsætter

for handlinger og begivenheder, etableres

også mediernes scene som en afgrænsede

størrelse, hvis begivenheder og handlinger fast-


ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten

slår, hvilke problematikker og begivenheder, der

kan betragtes som centrale for det globale fællesskab.

Scenen etablerer således en kraftfuld

cirkel af opmærksomhed, hvis tilstedeværelse

bevæger folk og får dem til at handle. I forhold

til Muhammed-sagen blev dens introduktion på

de arabiske mediers scene startskuddet til at

bekræfte og forstærke en allerede eksisterende

opfattelse af vestens dekadence og manglende

respekt for den muslimske religion. På grund af

den stærke følelsesmæssige effekt, som billeder,

der brænder sig ind på nethinden har, blev

debatten om ytringsfriheden, også i de arabiske

lande, undermineret af den følelse af fornedrelse,

som mediebilledet formidlede og kondenserede.

Derved blev denne dagsorden startskuddet,

begrundelsen og omdrejningspunktet for

både folkemængden og de forskellige regimers

politiske handlinger. Gennem en nøjere undersøgelse

af Muhammed-sagens effekt i de forskellige

arabiske lande bliver det tydeligt, at sagen

blot blev anvendt som løftestang for forskellige

allerede eksisterende konflikter og problematikker,

som de forskellige regimer var spundet ind i.

Derfor var den religiøse begrundelse for handling

at finde selv i verdslige regimer (f.eks. Syrien

og Egypten), hvis politiske ståsted ikke var og er

religiøst defineret. Det kan dog ikke fastslås, at

mediernes intention var at skabe en så voldsom

politisk reaktion, som vi så efterfølgende, eftersom

deres dækning af begivenhederne godt nok

kunne ægge til handling, men ikke i den globaliserede

og mangestrengede medieverden med

sms´er, internet og diverse satellit-kanaler selv

var herre over slagets gang.

Medierne skaber således ikke helt nye dagsordner,

men i kraft af mediernes stil skabes udtrykket

for disse dagsordner, der er med til at skabe

en enhed ud af de tilstedeværende dagsordner.

Selvom stilen er udtryk for en måde at formidle

på, er den samtidig med til at afsætte grænser

for, hvad der er muligt at betragte som relevante

begivenheder, og hvad der ikke er relevant at

beskæftige sig med i de respektive medier. Mediernes

stil skabes ikke blot i en arabisk kontekst,

men tager også udgangspunkt i forskellige globale

erfaringer og teorier om, hvordan de for-

26

skellige medier får størst gennemslagskraft og

udnytter deres specifikke medierum. Således vil

eksempelvis æterbårne medier være opmærksomme

på funktionen af, hvorledes de billeder

og speak, der anvendes i en nyhedsudsendelse,

kan fange og fastholde deres publikum. I det globale

medielandskab vil nyhedsudsendelser ofte

anvende dramatiske og gribende billeder, der vil

appellere til såvel publikums generelle sensationslyst

og følelser, som til hvilke hændelser, der i

den specifikke kontekst vil kunne betragtes som

vigtige og interessante begivenheder.

De nye medier i Mellemøsten, her især de æterbårne,

har i kraft af deres placering internt i den

islamiske kontekst både indenfor og udenfor

de arabiske lande formået at skabe en kraftfuld

stemme, hvis udlægning og dækning for det første

fremstår overbevisende for deres umiddelbare

publikum, idet de henter deres legitimitet

og autoritet i at være en stemme, der er ucensureret

og kritisk overfor både de omkringliggende

arabiske regimer og Vesten. Ved at positionere

sig mellem to magtcentre kanaliserer de både

befolkningernes kritik af de eksisterende regimer

og understreger den generelle kritiske holdning

overfor USA, Israel og Vesten. Hvorigennem

de fremstår som talerør indefra det forestillede

fællesskab, som det også proklameres på satellit-stationen

Al-Arabias hjemmeside: ”Al Arabiya

is an independent, self-empowered, informative

and free-spirited satellite channel. It is an Arabic

station, from the Arabs to the Arabs, delivering

content that is relevant to the Arabs”.

For det andet har disse mediernes udgangspunkt

i det (arabiske) forestillede fællesskab påkaldt sig

den omkringliggende verdens opmærksomhed,

idet de ”frie” medier anses for både at kunne

give indblik i og påvirke de arabiske folkemængders

stemninger og følelser. Derfor har de nye

medier især skabt vestlige forhåbninger om at

kunne agere som løftestang for mere demokratiske

tilstande og omvæltning af islamistiske regimer.

Men medierne tager ikke kun udgangspunkt

i den lokalitet, som de befinder sig i, men eksisterer

i det globale mediebillede, hvis logik baserer

sig på en kapitalistisk markedsøkonomi og

ræson. Spørgsmålet er, hvilke fremtidslængsler


og visioner disse medier egentlig tilbyder deres

brugere.

Mediernes rolle som aktører i forhold til folkemængden

bærer som alle andre på det kors at

være ofre for en nutid med for meget fremtid.

Udvalget af begivenheder og relevante emner

tager således udgangspunkt i, hvilken mulig fremtid

en aktuel handling kan foranledige, men dens

effekt er ikke mulig at fremregne i det globale

landskab, der tæller både satellit-tv, internet,

sms´er, som alle er medier, der har kaotiske

mønstre med mange forskellige og uensartede

brugere.

Dermed spiller mediernes indre logik, deres

placering og publikums forventninger i høj grad

sammen og skaber en fælles scene, hvorpå den

mindste fællesnævner for det socialt accepterede

fællesskab kan præsenteres og cementeres

for derved skabe grobund for handling. Stilen,

der i høj grad er bundet i globale og mediemæssige

ideologier, hvorigennem disse fællesskaber

præsenteres, skaber rammerne for, hvilke fremtidslængsler

og – visioner det er mulige at have,

og vil derfor gennem mediernes destillering af

essens ensrette og radikalisere et forestillet

fællesskab, som ikke nødvendigvis vil føre til en

demokratisk revolution i de arabiske lande, men

nærmere vil understøtte en endnu klarere opdeling

af os og dem bundet i religiøse eller kulturelle

kontekster.

Massemedier og demokrati

Siden Al-Jazeera begyndte at sende i slutningen af

1996 har store forhåbninger, som omtalt, været

forbundet med stationen og de senere tilkomne

satellitmedier. Håbet var, at frie massemedier

ville føre til dannelsen af en kritisk offentlighed,

som ville kunne presse de mellemøstlige regimer

på forskellige måder, men i sidste instans presse

på for demokratiske reformer. Antagelsen var og

er den, at frie, kapitalistiske massemedier er en

hjørnesten i demokratiet, og i sig selv en generator

af fri meningsudveksling, kritik af regimerne

og af en civilsamfundsbaseret offentlighed, der

fungerer som en samfundsaktør på niveau med

staten. Den frie og kritisk indstillede offentlighed

vil kræve ’accountability’ og repræsentatio-

ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten

27

nel legitimitet af regeringerne, og regeringerne

vil være afhængige af offentlighedens velvilje.

Indtil videre er forhåbningerne til de moderne

massemediers ankomst til Mellemøsten gjort

til skamme, og det er svært at finde tegn på, at

massemedierne har ført til reformer nogen steder

overhovedet. Den kritiske debat på satellitstationerne

retter sig stadigvæk primært mod

USA, Vesten og Israel.

I det, som kan virke som et paradoks, fungerer

de globaliserede massemedier nærmest som en

indskrænkning af fortolkningsmulighederne. Hvor

de tidligere lokale, nationale, mediers fællesskab

faldt sammen med det territoriale og politiske

fællesskab i staten, så er de globaliserede massemediers

fællesskab af seere bundet sammen af

store overordnede identiteter som islam eller

arabiskhed. På mange måder befordrer satellitkanalerne

en forøget grad af regionalisme, hvor alle

arabere og muslimer har fælles interesser, og de

er med til at skabe det, som Olivier Roy kalder

den virtuelle ’umma’, dvs. et globalt fællesskab af

muslimer, som har et større interessefællesskab

med hinanden end med dem, som de bor ved

siden af i Chicago, London eller på Nørrebro.

For at et interessefællesskab af den størrelse

uden en daglig handlingspraksis kan fungere, må

fællesnævneren være umådelig simpel.

Denne fællesnævner er tydeligst repræsenteret

i satellitkanalernes nyhedsudsendelser og den

kritiske tilgang til de alment accepterede problematikker,

men understøttes også af mediernes

generelle stil. Hvorigennem ikke blot nyhedsudsendelserne,

men også andre programmer som

eksempelvis de efterfølgende soap-operaer m.v,

formidler, hvilke mulige fremtidslængsler, nutidens

handlinger kan bindes an i. Her bliver det

tydeligt, at det ikke er længslen mod demokrati

og politisk revolution, der sætter dagsordnen,

men derimod billedet af det moderne velfungerende

samfund, der kan skabes og bliver skabt i

mange af de mellemøstlige regimer, uden at den

demokratiske praksis følger. Lande som Jordan,

Golf-staterne og Egypten fremstiller gerne sig

selv i et moderniseringsbillede gennem teknologi

og medier, men den autoritære praksis fortsætter

alligevel relativt uanfægtet. I 1944 diskute-


ARTIKEL - Medier og offentlighed i Mellemøsten

rede Horkheimer og Adorno i deres moderne

klassiker ’Oplysningens dialektik’ massemediers

og massekulturens påvirkning af den politiske

kultur og muligheden for kritisk debat. De argumenterede

for, at massemedier og massekultur

skaber enshed og uniformitet frem for en kritisk

debatkultur gennem produktion af en kultur,

som forstærker kollektive stereotyper og samtidigt

skaber et ’retroaktiv behov’ for bekræftelse

af netop disse identitetsforestillinger. De nye

arabiske massemediers stil og kulturproduktion

er på mange måder i familie med amerikanske

Fox News og Berlusconis kanaler i Italien, dvs.

de opnår deres popularitet gennem bekræftelse

af allerede eksisterende kulturelle stereotyper,

som i det arabiske tilfælde handler om USAs og

Israels ondskab, fornedrelse af islam og den arabiske

verdens generelle underlegenhed i forhold

til Vesten. Mellemøstligt satellit-tv udfordrer

således ikke grundlæggende den mellemøstlige

Tv-seer i forhold til egen selv-forståelse og

omverdensbillede. Det mellemøstlige satellit-tv

er med til at uniformere muslimsk og arabisk

identitet på en transnational basis, og derfor er

der grund til at være kritisk overfor stilen og

indholdet af selve kulturproduktet, men fortsat

påskønne den forøgede adgang for almindelige

mennesker til information om verden.

Muhammed-sagens hastige og voldsomme

udbredelse i Mellemøsten viste tydeligt de globale

arabiske massemediers forenkling og uniformering

af en kulturel fællesnævner, Muhammed. På

den fælles arabiske og muslimske mediescene

blev den laveste fællesnævner (Muhammed er

vores profet, og han er blevet fornedret) årsag

til voldsomme demonstrationer og voldshandlinger

over store dele af den muslimske verden. En

mængde forskellige frustrationer blev kanaliseret

ud gennem ikonet Muhammed og rettet mod

Vestens fornedrelse af islam, og TV forstærkede

præmisserne for fællesskabet af vrede muslimer

gennem yderligere simplificering og iscenesættelse

af det globale muslimske fællesskab. De nye

mellemøstlige medier er en del af en udvikling,

som det er væsentligt at følge tæt, men denne

udvikling og mediernes andel i den er ikke automatisk

vejen mod pluralisme og demokrati. Det

28

kan også meget vel være vejen mod en yderligere

radikalisering af forholdet mellem Mellemøsten

og Vesten.


ARTIKEL - Samfundsfag på polsk, estisk og tysk

Samfundsfag på

polsk, estisk og tysk

Af Johnny Petersen(Frederiksberg Gymnasium) & Lise Høyer(Frederiksværk Gymnasium & HF)

Hvad skal man lære om EU og internationale forhold,

når man bor i Polen? Eller Estland?

Hvordan sikrer vi, at vores elever bliver myndige

borgere, der engagerer sig i den demokratiske

debat, når omdrejningspunktet for politik og

økonomi ikke længere primært er nationalstaten,

men en globaliseret virkelighed?

Det var sådanne spørgsmål, professor i økonomi

og politik, dr. Kruber fra Kiels Universitet,

ønskede at få svar på, da han bad lærere fra de

pågældende lande mødes til et seminar i efteråret

i Kiel.

Indbudt var også to deltagere fra Danmark.

Seminaret skulle foregå på tysk, og da vi begge

har hovedfag i tysk og bifag i samfundsfag, var

det oplagt, at FALS henvendte sig til os.

Og det blev nogle spændende og lærerige dage.

Efter mange togskift fra København og en taxatur

fra Kolding til Flensborg på DSB´s regning, nåede

vi Stiftelsen Hermann Ehlers Akademie, hvor vi

de følgende 4 dage (20.-23.11) var indkvarteret

på traditionel tysk vis på nydelige værelser med

fællesservering af varme frokostretter og pølsemadder

og ostemadder hver aften.

Som indledning på seminaret blev vi gjort bekendt

med uddannelsessystemet i Slesvig Holsten, som

jo kan variere fra delstat til delstat.

Og herefter var turen kommet til, at hver landegruppe

præsenterede sine lære- og studieplaner

i samfundsfag: Hvilke krav stilles formelt til

undervisningen?

Hvorledes arbejder vi konkret med faget? Hvilke

problemstillinger har vi særlig fokus på inden for

international politik?

Tyskerne, de to estere og vi selv fremviste alle

powerpointshow med passende uddybninger på

tysk 1 . I vores præsentation lagde vi ud over på

de formelle krav vægt på vigtigheden af variation

i undervisningsformer og inddragelse af aktuelle

29

begivenheder i forsøget på at motivere og engagere

eleverne.

Den samme problemorienterede tilgang kunne

man konstatere i de tyske indlæg: Det tyske

system er som vores i en reformfase, men det

fremgik, at man i det, der svarer til folkeskolens

ældste klasser, fokuserer på emner som

demokratisk deltagelse og erhvervsorienterede

tilgange til økonomien. I gymnasiet undervises

som hos os i sociologi, politik og økonomi, hvor

sociologidelen dog er noget mindre end den

danske. Emnerne ligner de danske, om end det

virker som om, vi har en lidt større frihedsgrad.

For lærerne holdes løbende workshops, hvor

metodiske tilgange og nye emner tages op: Således

har man fra årtusindskiftet primært fokuseret

på europæisk integration, international terrorisme

og globalisering. De tyske lærebøger, som

vi modtog nogle eksemplarer af, ligner i øvrigt

de danske med den forskel, at de har betydeligt

mere artikelstof og flere metodiske forslag indbygget.

Herefter var turen kommet til de to estere fra Tallin,

som begge var læreruddannede, men nu også

bestrider administrative poster. Indholdsmæssigt

viste deres powerpoints, at samfundsfagsundervisningen

indeholder mange af de samme

elementer som vores inden for politik, økono-


ARTIKEL - Samfundsfag på polsk, estisk og tysk

mi og sociologi. Men set i lyset af, at eleverne

kun modtager 2 timers ugentlig undervisning i

samfundsfag i gymnasieårene, forekom det dog

svært at skulle omkring alle de emner, der blev

remset op, ligesom vi havde svært ved at se progressionen

i forløbet. Det kan naturligvis skyldes

en anden formidlingstradition, men sammenlignet

med deres prøveformer, som mest havde

karakter af udvidede færdighedsprøver, fik man

det indtryk, at en mangesidig behandling af de

enkelte stofområder næppe kunne praktiseres.

Den polske undervisning i samfundsfag blev formidlet

af en universitetslærer og historieprofessor,

der gentagne gange beklagede, at de polske

unge ikke er interesserede i EU-forhold. Af hans

mundtlige oplæg fremgik det, at fokus i undervisningen

i EU lå på en historisk tilgang. Årsagen

hertil blev delvis givet helt til sidst i seminaret,

hvor alle blev klar over, at man i Polen ikke råder

over/ bruger nyere materiale om EU, og at polakkernes

formål med at deltage i seminaret i høj

grad var at skaffe egnet undervisningsmateriale

til faget. Hertil kommer, at det mellem linjerne

fremgik, at EU officielt fra politisk side ikke er et

område, der prioriteres særlig højt for tiden…

Ud fra vore forskellige udgangspunkter skulle vi

seminardeltagere nu i grupper søge at udarbejde

forslag til konkrete tilgange til EU som undervisningsområde.

Rent didaktisk havde alle lande

gode forslag at komme med, men det var markant,

at estere og polakker var uvante med at

bygge et problemorienteret undervisningsforløb

op. Særlig esterne var dog helt med på ideen om

sammen med tyskere og danskere at arbejde

videre med et såkaldt ”Planspiel” om EU, hvor

hvert land kommer med relevante input. Hvordan

et sådant arbejde praktisk skal organiseres

og finansieres ligger endnu ikke fast. Vort seminar

var finansieret af regionale tyske midler til

østersøsamarbejde, mens en videreudvikling af

et spilkoncept nok mere passende kunne EUfinancieres.

En anden mulighed, som professor

Kruber flere gange var inde på, er et dansk-tysk

samarbejde, hvor FALS og den tyske faglige forening

for samfundsfagslærere holder seminarer

med udveksling af ideer og evt. udvikler undervisningskoncepter.

30

Alt i alt ser vi tilbage på dagene i Kiel med glæde.

Seminaret bød udover de nævnte emner også på

et glimrende tysk foredrag om den økonomiske

globalisering (Dr. Matthias Lücke, Institut für

Weltwirtschaft Kiel) og et foredrag om teorier

til forståelse af forudsætninger for, og typer af,

demokratisk deltagelse i globale sammenhænge

(Dr. Arne Rogg-Pietz, Kiels Universitet). Endelig

havde vi en dag i den slesvig-holstenske Landdag,

hvor vi fik lejlighed til at diskutere vores projekt

med repræsentanter fra partierne.

1. Vores præsentation er tilgængelig på FALS’s hjemmeside. Vi tog udgangspunkt

i læreplanerne og uddybede særlig krav til A-niveauet.


FALS’s bestyrelsesmøde søndag 25. februar kl. 11-17

Sted: Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, Odense.

Til stede: Marianne, Bent, Lone, Gregers, Morten,

Birgitte, Bente, Jørgen, Per og Anna

Ad 1: Valg af dirigent og referent. Godkendelse

af dagsorden. Godkendelse af referat fra

sidste møde. Bent dirigent indtil Morten dukkede

op. Jørgen blev valgt til referent. Dagsorden

blev godkendt med enkelte ekstra punkter.

Referat godkendt.

Ad 2: Afslutningstidspunkt for mødet.

Fremtidige datoer og mødetidspunkter. Næste

møde er 29.april kl. 10-16. Mødested blev vendt,

fx Fredericia. Odense blev fastholdt.

Bent spurgte til, om andre kunne gå til møde i

Pædagogisk samarbejdsmøde (PS-møde) tirsdag

d. 13. marts. Jørgen prøver at få fri til mødet.

Ad 3: Universiteternes syn på samfundsfag

i gymnasiet ifølge Gymnasieskolen.

Per redegjorde for den dialog, der er/var via en

arbejdsgruppe under videnskabsministeriet til

universiteterne. Ingen krav om samfundsfag på

universiteterne på nær erhvervsuddannelserne

under Handelshøjskolerne. Der burde fremgå

klarere, at skal man læse en samfundsvidenskabelig

uddannelse, kan det også betale sig at have

samfundsfag på A-niveau. Vi bør måske fokusere

mere på A-niveau og gå mere i dybden med de

enkelte områder, f.eks. interkulturelle kompetencer

og ikke kun naturvidenskabelige kompetencer.

Der var forundring over Gymnasieskolens

fremlæggelse af samfundsfag og den tiltagende

fagkrig. Vi bør være bedre til at beskrive fagets

progression i kompetencer. Per arbejder videre

med kontakten til universiteterne omkring, hvad

elever lærer i samfundsfag A + B og hvilke ønsker

universiteterne har omkring samfundsfag i gym-

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS

Referat af bestyrelsesmøde

i FALS

31

nasiet. Vi ser gerne, at samfundsfag A+B kommer

til at indgå som adgangskrav.

Ad 4: Nyt fra fagkonsulenten (Per). Det

”Administrative monster” fylder meget i ministeriet.

Der er nedsat en ”monstergruppe”, der

arbejder med justeringer. Der arbejdes pt. med

justering af undervisningsbeskrivelser, der kan

bruges i år og skal bruges til næste år. Studieplanen

er kommet for at blive. Rektorer har ikke

præciseret, hvad det er de vil med studieplanen,

hvilket den oprindelig var tænkt som. Der kommer

nok nogle forenklinger af studieplanen og

nogle krav til rektorerne dertil.

Der kommer to konferencer om formativ evaluering

26/27. april, ligesom der har været to konferencer

om skriftlighed. Der ligger materiale

om dette på uvm´s hjemmeside.

Der kommer 6 konferencer om studieretningsprojekter

5/9 Ålborg, 6/9, Århus, 12/9 Trekantsområdet,

13/9 Odense området, 19/9 København

og 20/9 Roskilde. To konferencer på HTX,

hvor datoer/sted kommer.

Der kommer et eksempel på en skriftlig samf A

opgave snarest. Hvad er det nye? Et lille bilag vil

være på engelsk. Notatgenren (Hvor der argumenteres

for et givet emne/holdning). Strukturen,

der vil være en fællesdel med tre små opgaver

(a,b,c), der kræver specifik viden. Derudover

3 delopgaver med hver to spørgsmål. Bilag udleveres

først efter en time, derefter 5 times skriftlig

besvarelse. Den ene time foregår i grupper

eller individuelt.

Der var efterfølgende en diskussion om den

skriftlige dimension og en diskussion om faget

AT´s fremtid mht. timetal samt placering i uddannelsen.


REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS

Der blev spurgt til forberedelse i samf. B, og

hvordan det går med den gode synopsis. Eleverne

må ikke have Internet adgang til forberedelsen,

og i den digitale håndbog fra 2006 ligger

der eksempler på den gode synopsis. Synopsis

i samfundsfag er et samtalepapir, og det er den

mundtlige præstation, der er af betydning for

karakteren.

Ad 5: Studieretningsfagsopgave i 2.g og

studieretningsprojekt i 3.g. Er der et behov

for, at vi gør noget i form af f.eks. et kursus

omkring tværfagligheden. Hvordan flere fag

arbejder sammen.

Tænkt mere fremadrettet kunne det komme på

dagsordenen på generalforsamlingen. Der kommer

et punkt på næste møde omkring SRP/SSO

på generalforsamlingen. Videnopsamling omkring

SRP/SSO sendes til Morten og mangfoldiggøres

på EMU ´en. Fagkonsulenten redegjorde

for diverse nye formuleringer, der vil komme til

opgaverne. Vigtig, at matematik kommer mere

på banen.

Ad 6: Nyt fra kassereren (Lone). Herunder

mailliste og kontingentindbetalinger. De fleste

repræsentanter fra regionerne har sendt mailadresser,

og Lone har lavet mailliste på disse. Ikke

alle medlemmer har sendt deres mailadresser.

Århus, Bornholm, Vestsjælland og Frederiksborg-

regioner har ikke nogen repræsentanter.

Der var en diskussion om, hvordan vi får alle

regioner til at fungere optimalt, og hvordan vi

får lavet en mailliste, hvor alle er på. Det blev

besluttet, at Bente samler så mange adresser ind

hun kan (mod passende betaling) og videregiver

dem til Lone.

Der udspandt sig også en diskussion om, hvordan

man får fat på kollegaer på HTX. Marianne

gør sig nogle tanker om, hvordan vi får fat i disse,

og Bent tager kontakt til den faglige organisation

i HHX. Alle nye kandidater i dette år skal betale

kontingent. Til næste år får kandidaterne det

halve år gratis. Vejlederne gør også opmærksom

FALS på kurserne for kandidater.

32

Ad 7: Nyt fra redaktører af bladet (Anna,

Morten Jørgen) og fals.info (Gregers). Det

kører. Gregers har hjulpet med det første blad.

Som tema kunne opsamling omkring de nye

niveauer i samfundsfag være interessant.

Ad 8: Status over kurserne:

a. Mellemøsten (Anna og Birgitte). Det er blevet

til noget, trods det var tæt på det modsatte.

Det ser ud til at løbe rundt. 26 tilmeldte.

Foredragsholdere skulle have lidt flere penge

end forventet.

b. Kursusøkonomi Vi bør som udgangspunkt

ikke køre med underskud, men balancere.

Alle kurser skal ikke give overskud. Hvor skal

grænsen gå? Urimeligt krav, at alle kurser skal

give overskud. Ny situation for os at være kursusudbyder.

Punkt på næste dagsorden. Lone

skriver et stykke papir.

c. Generalforsamlingskursus (Anna og Gregers).

Det ligger rimelig tilrettelagt. Per Stig og Stig

Hjarvard kommer. Torben Spanget kommer.

En foredragsholder mangler. Vi skal være i

Odense Kongrescenter. Vi bør sætte en dato

snarest for 2008, da det er svært at få lokaliteter.

Punkt til næste møde.

d. Regionsrepræsentantkursus (Bente og Birgitte).

Ikke rigtig begyndt planlægning af. Evt.

nogle gode fra mellemøstkursus eller en fra

Columbus. Evt. et oplæg om SRO/SSO. Dato

10-11/9.

e. Kina-kursus er der 25 tilmeldte til 20 pladser

pga. serverproblemer. Der blev trukket lod.

f. Kvantitativ metode i samarbejde med AUC

og hhx. (Marianne og Morten). Har kontaktet

Kristian Albrecht, og han står for det. AUC/

Kristian bør kontaktes omkring, hvordan der

ser ud. Husk afrapportering fra Susanne. Der

udspandt sig en diskussion omkring honorar til

dem, der laver kurser. Skal på som punkt næste

dagsorden.


g. Irlandskursus (Morten, Bente). Der er blevet

foreslået et samarbejde, som der arbejdes

videre på.

h. Regionskurser. Der er blevet holdt et (i en

snestorm) i Hederegionen og et i København.

Der arbejdes på et i Odense. VUC i Odense

har holdt et om KS-samarbejde. Vi skal have

gang i de døde regioner.

i. Konference med FALIHOS (Morten). Udskydes

et år.

Ad 9: Diskussion af spørgsmål i Bents

leder til en fremtidig justering af reformen:

Bent gav en fremlæggelse af sin

leder med de vedlagte opsatte spørgsmål.

Hvor langt er vi.

Succes, da mange gerne vil arbejde sammen med

os. Krav til tofakultært samarbejde er dog usmidigt.

Vi er næsten blevet alt for populære, da vi

bliver bindeledet mellem fakulteterne. Både godt

og skidt. Studieplanen mangler noget teknisk for

at fungere perfekt.

Tværfagligheden er ikke problemet med det administrative

omkring tværfagligheden.

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS

33


ANMELDELSER - Global politik - en grundbog til international politik

GLOBAL POLITIK – grundbog

til international politik

Columbus 2006, 200 sider.

Nettopris 119,- kr. excl. moms.

En erfaren lærebogsforfatter har begået en ny

grundbog i international politik. I 5 centrale

temaer fokuseres der på USA’s unipolære status

efter 2001, trusler og sikkerhedspolitiske reaktioner

herpå, Samarbejde mellem stater under

regional og global styring, globaliseringens betydning

for specielt uligheden og endelig Dansk

udenrigspolitik i et aktivistisk perspektiv.

Forlaget ”påstår”, at det er Branners bedste bog.

Og det kan der godt være noget om uden at forklejne

de forrige. En god bog er det i hvert fald

Den er indbydende at kikke i og gå til. Den er

varieret i sit udstyr med bokse, billeder og illustrerende

diagrammer og figurer. Der er en god

balance i lay-outen.

Hans Branner er ene mand om opgaven, men

da han har en mangeårig erfaring bag sig både

på det ene og andet felt, så bærer bogen præg af

konsekvens og ensartethed.

Alligevel kan anm. ikke dy sig for at problematisere

især rækkefølgen og dermed strukturen

i bogen: hvad er nu egentlig det fornuftige i at

gøre så meget ud af USA og så lade det teoretiske

komme langt senere i bogen?

Man kan dog let følge forfatteren i det pædagogiske

i at sætte scenen i 1. afsnit med USA’s

århundrede. Det betyder til gengæld, at de

indledende teoretiske begreber bortset fra en

tekstboks ”Hvad er vigtigst system eller enheder”

– forståeligt bliver noget tynde i det (f.eks.

mht. hårde og bløde værdier.) En helt central

tekstboks kommer først på s. 84-85. Hvad er

teorier i international politik? Indtil da må fremstillingen

nødvendigvis blive meget beskrivende.

Branner forsømmer da heller ikke nogen lejlig-

Hans Branner

34

hed til at trække nogle lange historiske linjer op.

Han demonstrerer her et overlegent overblik.

Kap. 2 om Trusler kommer vidt omkring. De

skifter karakter og skal behandles derefter. I forbindelsen

med terrorisme sker der en differentiering

af statsbegrebet, således at begrebet ”de

svage stater” får en fremtrædende rolle, ligesom

moderniseringsopfattelsen som forklaring spiller

en stor rolle.

Kap. 3 er det centrale afsnit: Fra anarki til orden.

Startende med de 2 grundopfattelser – hvor en

fodnote netop lige opfanger sammenhængen

mellem idealismen og liberalismen – giver Branner

en forståelig og pædagogisk fremstilling.

Neo-realismen får desuden næsten én side i en

tekstboks. Den engelske skole placeres – også i

en tekstboks - i forbindelse med FN (som arena

og som aktør), og det er jo velbegrundet, og der

filosoferes tænksomt over begreberne orden,

retfærdighed og ansvar. Regionale sikkerhedssystemer

får en solid behandling, herunder EU.

Globaliseringsafsnittet er glimrende på en tilstrækkelig

grundig og velafbalanceret måde. Her

placeres så endelig den neo-marxistiske teori

ved Wallerstein, og den får næsten 2 sider i sin

tekstboks. Det er også her, i en globaliseringssammenhæng,

at ulighedsbegrebet behandles (på

12 sider) Hvis ikke behandlingen af udviklingsproblematikken

skal blive for tilfældig (d.v.s.pro

et contra), så er det nødvendigt med en teori

(som man kan helt eller delvis være enig i), men

som forsøger at styre empirien.

Dansk udenrigspolitik handler om småstatens

ændrede vilkår. Dernæst følger Danmark og

Europa med en god gennemgang af DK-forbeholdene

og deres betydning, samt en ligeså fornuftig

af suverænitetsbegrebet og glidningen fra

formel suverænitet som en art idealtype til den


ANMELDELSER - Global politik - en grundbog til international politik

mere realistiske reelle suverænitet, der fokuserer

mere på handlemulighederne i realiteternes

verden.

Det ville have pyntet, hvis multi-level governance

var blevet trukket frem, men Branner gør faktisk

en del ud af EU og dets beslutningsproces, og

samtidig benytter han lejligheden til at præsentere

den 5. teori, nemlig konstruktivismen, som

han elegant anvender på den danske EU-skepsis.

De 3 klassiske udenrigspolitiske mål behandles

i deres kompleksitet, ikke mindst den sammenhæng

og modstrid, der kan være mellem dem.

Dog tager han dansk FN- og ulandspolitik ud i et

selvstændigt afsnit. Det virker imidlertid overbevisende.

Et sidste forkølet afsnit om national og international

orientering kunne han godt have ladet ligge.

Det er ikke givende nok.

Der mangler en litteraturfortegnelse. Må det

være tilladt at anbefale G: Sørensen: Changes in

Statehood med dens vægt på sammentænkning

af statstyper og internationale relationer og

Buzan og Wæver: Regions and Powers. The

Structure of International Security. Den er der

mere gods i end i Huntington. Begge er fra 2003.

Det vil ikke gøre lærebogen dårligere.

Alt i alt en sober og gennembearbejdet, fagligt

og ikke mindst pædagogisk lærebog med mange

figurer og oversigter (også over hovedteorier).

Den er i det hele taget god at blive både klog og

klogere af.

Det er nogle år siden, at jeg har læst Branners

næstsidste bog. Men forlaget Columbus kan godt

have ret.

Kurt Fredsgaard

fredsgaard@adslhome.dk

35


ANMELDELSER - EU’s dilemmaer – hvad sker der?

Informations forlag 2006

160 sider, 78,- pr. stk.

Ved køb af min. 15 stk. er prisen 30,- pr. stk.

EU’s dilemmaer –

hvad sker der?

Anne Mette Vestergaard og Malene Fenger-Grøndahl

I slutningen af 2006 kom det tredje hæfte om EU

i Informations serie Verden Nu. De to tidligere

har haft forfatningstraktaten som omdrejningspunkt.

Dette tredje hæfte går bredere til værks

og ser på det store spørgsmål om, hvad der skal

ske med EU i fremtiden. Det i sig selv indebærer

en lang række nye spørgsmål, spørgsmål, som

ikke mindst de europæiske politikere slås med i

forlængelse af forfatningstraktatens nedskydning.

Derfor hedder bogen også med god ret EU’s

dilemmaer. Første del af bogen kikker bagud,

mens anden del forsøger at opstille en række af

de dilemmaer, EU står overfor. Til den sidste del

har de to forfattere fået assistance af en række

eksperter fra Dansk Institut for Internationale

Studier.

Første del hedder Fra ruin til Union og giver som

sagt et overblik over EU’s udvikling frem til i dag.

Men det sker ikke gennem en traditionel kronologisk

gennemgang. I stedet er udviklingen sat ind

i nogle tematiske sammenhænge. Det giver ikke

den samme overskuelighed som en traditionel

gennemgang. Til gengæld er det betydelig mere

inspirerende, og det giver undervisningsmæssigt

nogle andre muligheder.

Kapitel 1 stiller spørgsmålet, hvad EF/EU overhovedet

skal gøre godt for. Omdrejningspunktet

er målsætningen om aldrig mere krig. Kapitel 2

er 10 siders koncentreret indføring i de væsentligste

aspekter frem til Maastricht traktaten. Det

gøres på en let og overskuelig måde. Men samtidig

er der også nogle åbenlyse huller. F.eks. taler

man om EU i dybden, men ikke i bredden, og

man snakker om kvalificeret flertal uden at forklare,

hvad det indebærer. Det kan dog vendes

36

positivt, idet det giver rum til at fylde noget på i

undervisningen. En række begreber og begivenheder

forklares i en slags bokse i margin. Det er

en rigtig fin måde at få forklaret nogle væsentlige

ting på. Man kan dog undre sig over placeringen

af nogle af boksene. Samlet set skaber kapitlet

en god sammenhæng mellem det historiske og

det EU, vi kender i dag.

Kapitel 3 gennemgår ØMU’en kort og præcist,

samtidig med at der levnes plads til nogle lærertilføjelser,

altså muligheden for at bygge noget på

i selve undervisningen. Dette kapitel kommer

også rundt om Schengen, søjlerne, de danske

forbehold, Amsterdam og Nice. I kapitel 4 er det


de ændrede magtstrukturer og EU’s forhold til

omverdenen, der er på dagsordenen. Bl.a. er der

en kort gennemgang af begrebet globalisering.

Kapitel 5 ser på Østudvidelsen og konventets

arbejde frem til forfatningstraktaten. Endelig bliver

kapitel 6 brugt på selve forfatningstraktaten

og dens nederlag. Jo tættere, vi tidsmæssigt kommer

på i dag, jo mere bliver der gået i dybden.

Anden del starter med et kapitel om fremtiden

for forfatningstraktaten. I det bliver der opstillet

7 mulige scenarier. For hvert af scenarierne er

der argumenter både for og imod. På 12 sider får

man et fint indblik i de muligheder, der foreligger.

Undervisningsmæssigt kan man både vælge den

hurtige gennemgang, eller man kan lade eleverne

grave mere ned i de enkelte dilemmaer.

Kapitel 8 ser på borgernes forhold til EU og

omvendt. Hvordan har demokratiet det i et EUperspektiv?

Pointen er, at EU demokratisk set

ligger et sted mellem en nationalstat og en international

organisation. Spørgsmålet er så, om EU

skal bevæge sig i den ene eller den anden retning.

Kapitlet giver bl.a. et fint overblik over forskellen

mellem et mellemstatligt og et overstatsligt

samarbejde, ligesom EU vurderes som stat ud

fra en række konkrete kriterier. Samlet set er

kapitlet udmærket som oplæg til en debat om

EU’s demokratiske underskud. Kapitel 9 handler

grundlæggende om det samme spørgsmål, altså

EU’s demokratiske underskud. Det er nogle lidt

andre indgange, men det vil nok være mere passende

at slå de to kapitler sammen i et dilemma.

Ud fra begreberne nytte, ideologi og suverænitet

bliver der set nærmere på euroskepsisen i Danmark,

Frankrig og Storbritannien.

Kapitel 10 handler om EU og indvandring. Her

får man et lille indblik i nogle af EU-landenes

måder at takle indvandring på, og hvad de forskelligheder

betyder for EU’s fælles politik på

området. Det er et interessant tema, der ikke

så ofte får den store opmærksomhed. Her kan

kapitlet både bruges i forhold til en EU-diskussion

og som et supplement til en diskussion af

den danske integrationspolitik.

Kampen mod terror må også have et ord med på

vejen. I kapitel 11 ser man både på den indre og

den ydre terror. Med udgangspunkt i unge euro-

ANMELDELSER - EU’s dilemmaer – hvad sker der?

37

pæiske muslimers flirten med al-Qaeda miljøer,

bliver der set nærmere på EU’s terrorbekæmpelsespolitik

– eller mangel på samme.

Det sidste kapitel beskæftiger sig med EU’s

identitet og værdier med udgangspunkt i Tyrkiets

ansøgning om optagelse. Tyrkiets ønske om

at komme ind i EU’s varme har sat fokus på en

række problemer af både ydre og indre karakter.

Der er mange følelser på spil og mange spørgsmål

at forholde sig til. Skal Tyrkiet med på toget,

er toget i langt højere grad end hidtil nødt til at

forholde sig til, hvad vognene skal være fyldt op

med? Det er en indgang til en værdidiskussion,

der kan være meget EU-konkret, men som også

retter perspektiver i mange andre retninger.

Alt i alt er det en interessant og anvendelig bog.

Det gælder i forhold til den fagfaglige undervisning,

især på B og A niveau, men det gælder i

allerhøjeste grad også i forhold til AT-projekter

og andre flerfaglige forløb. Den giver både det

store overblik og tager fat i en række relevante

temaer. Man kan præsentere alle temaerne eller

gå i dybden med et enkelt, man kan lægge op til

debat og lade eleverne søge yderligere informationer,

eller man kan lade et tema indgå i gennemgangen

af andre faglige områder. Mulighederne

er mange, så det er bare med at komme i gang.

Gunvor Vestergaard


ANMELDELSER - International Politik

Gyldendal, 2006

185 sider, 159- kr. ex. moms.

International Politik

Lone Sandholt Jacobsen, Morten Winther Bülow Nielsen, Rune Heiberg og Christian Friis Bach

Bogen er beregnet for A-niveau i gymnasiet og

er den anden i en serie grundbøger fra Gyldendal.

Den første havde anm. fornøjelsen af at

anmelde, se Samfundsfagsnyt nr. 164, dec. 2006.

Den anden bog prætenderer – som forlaget skriver

– en grundig indføring i det internationale

system (min kursivering), og den er med de 4

forfattere inddelt i 4 dele: Samarbejde og konflikt

i Europa og på globalt plan, Globalisering,

Danmarks plads i verden og endelig Udvikling.

Det skal være sagt med det samme, at anm. finder,

at især de 2 sidste dele indeholder noget

problematiske elementer.

De 4 forfattere har formentlig delt bogen imellem

sig, men allerede indholdsfortegnelsens

forskellighed i opbygning indikerer fraværet af

et overordnet fagligt, redaktionelt blik på såvel

struktur som indhold Størst er forskellen mellem

2. og 4. del med hensyn til struktur, men

mere om det senere.

Angiveligt skal bogen dække kernestoffet i samfundsfag.

At den ikke gør det i forbindelsen med

dækningen af EU, kommer jeg tilbage til.

I lighed med den første grundbog i serien er der

tilknyttet en hjemmeside med opgaver og links

til hvert kapitel. Den er også i et vist omfang blevet

testet, og den falder ikke uheldigt ud.

Kap. 1 behandler - det siger titlen udmærket

– samarbejde og konflikt i Europa og på globalt

plan, altså på ca. 45 sider meget væsentlig og central

inden for bogens overordnede emne, og det

handler om trusler (og sårbarhed) og sikkerhed,

stater og nationer, og endelig en overvejende

fornuftig fremstilling af teorier inden for international

politik, hvor anm. dog synes, at ”Idealismen”

med alt for lange citater af Kofi Annan

og Hammurabi (citaterne burde placeres bagerst

eller i boks) får en noget tynd behandling, og

38

her kan det ikke skjules, at vanskeligheden ved

at sondre mellem det beskrivende, det teoretisk

forklarende og det rent normative giver sine

vanskeligheder. Det skæmmes af de afsluttende

afsnit om det noget uklare begreb ”verdensfreden”!

Foruden realismen og som nævnt ovenfor

Idealismen omtales Den engelske skole og sidst

Konstruktivismen.

I ”globaliseringsafsnittet”, hvor der er kommet

ny forfatter på banen, ses verden i dette specielle

perspektiv som et stigende antal transnationale

aktiviteter, internationalisering på mange fronter,

og endelig sætter Globaliseringen med stort fortegn

sine lange spor. Her behandles drivkræfter

med de dimensioner, som er velkendte og med

sondring mellem optimister og pessimister, som

efterhånden også er klassisk, men med kontante

og ret præcise nedslag i væsentlige forfatterskaber

Det er ikke ringe gjort.

3.afsnit er ikke min kop the. Alene titler som

Danmark – den lille stormagt (dog ikke supermagt)

byder mig imod. Men det skal blive værre.

Det viser sig nu – hvad man længe har anet - at

forfatterne ikke har kendt hinandens bidrag. Studiet

af stater ( s.80-81) er en halv sides overfladisk

opstart til en slavisk tynd gennemgang

af de internationale organisationer, som DK er

med i, startende med Nordisk Råd, dernæst 2

sider om EU, knap 3 sider om FN, for pludselig

at indføje et afsnit om folkeret, dog kun på

1 side, for dernæst at stille det grundlæggende

spørgsmål: Hvem er Danmark? Her behandles

så de vigtigste mekanismer i beslutningsprocessen

i DK. Man aner den gamle Hækkerupske

opdeling i sikkerhedspolitik osv, startende med

bistandspolitik, lidt Baltikum, lidt ”USA og Irak

og Danmark”, en ikke irrelevant, men lovlig

håndfast problematisering af suverænitetsbegrebet

i praksis og slutter med 4 sider om Muhammedkrisen.

Historiske eksempler i en lærebog.

Jeg synes, det er rodet, og beskrivelse og teori


hænger ikke tilstrækkeligt sammen, og fornemmelsen

for vægtning af eksempelmateriale, især

set tilbageskuende på lidt længere sigt holder

ikke helt vand.

Jeg går ud fra, at det er Christian Friis Bach, der

har stået for det sidste bidrag. Hans kapitel hedder

Udvikling og anm. kender ham bl.a. fra P1

som en særdeles kompetent kommentator.

Det, der er gået galt her, er, at hans afsnit på

godt halvtreds sider, er struktureret på en helt

anden måde end de andres og samtidig vel at

mærke uden inddragelse af de foregående afsnits

især teoretiske dele. Ingen henvisninger tilbage!

Velmenende er det med underopdelinger i

Befolkning, Kapital, Geografi, Religion, Handel,

osv., men hvad er årsag, hvad er virkning, og

hvad er problem, og hvad løsning, og hvad kan

man udsige, når der tages eksempler fra den ganske

historie i de sidste par hundrede år (mindst),

og når alle verdensdele er inddraget.

Så bliver det naturligvis en gang ”pro et contra”,

for disse faktorers betydning, og det ene paradoks

efter det andet bliver opregnet. At den forudsigelige

hovedkonklusion: Institutioner og incitamenter

er det, der skal til, var ligesom anet.

State- og nationbuilding ligger bare ikke lige om

hjørnet. Og hvad så? Der burde være mindre

vægt på (vækst)økonomi og geografi og mere

på international politik, gerne med inddragelse

af samspillet mellem system og vel at mærke

forskellige typer af stater. Det gøres rigtig godt

hos Georg Sørensen i Changes of Statehood.

The Transformation of International Relations

(2003). Den kunne have klaret meget, hvis den

havde været et sted i baghovedet.

En redaktør ville under alle omstændigheder

have gjort underværker. En sådan ville kunne

sikre, at bidragsyderne løbende fik kendskab til

de andres bidrag. Det har vist længe været en

forudsætning for gedigent håndværk. Også i forbindelse

med lærebøger.

Til sidst en kommentar om EU. EU er en meget

vigtig del af den danske politiske beslutningsproces

og bør også i det perspektiv behandles sådan.

I en bog om international politik er det fatalt, at

det internationale perspektiv tabes mere eller

mindre. Mest mere.

ANMELDELSER - International Politik

39

Det første kapitel kan anbefales, og de væsentligste

dele af kap. 2. Resten kan der plukkes i nødvendigvis

med base og forankring i andre bøger.

Kurt Fredsgaard

fredsgaard@adslhome.dk


ANMELDELSER - International Politik

Slår imperiet fra sig? –

økonomi, historie og hegemoni

Anmeldelse af: Michael Bregnsbo og Kurt Villads

Jensen: Det danske imperium. Storhed og fald. 2.

udgave. 254 s Aschehoug 2005

Herfried Münkler: Imperier. Världsherraväldets logik.

Från Romarriket till Förenta staterna. 292 s Daedalos

Uddevalla 2006. (bestilles hos www.daedalos.se).

Anders Lundkvist: Bush, Neokonomien og Dollaren.

– En bog om USA’s politiske økonomi. 175 s. Frydenlund

2006

I AT-sammenhænge og i det nye HF-fag ksh bliver

samfundsfagslæreren nu udsat for historiens og

andre mere fortidige sammenhænge – skal samfundsfag

indgå?

Der er mange fremstillinger, der er samfundsvidenskab,

og som anvender modeller og mere

teoretisk udviklede sammenhænge, også på ”fortiden”

– og det kan være diskussioner, der direkte

har aktuel betydning. Jeg har været tvunget til

at forholde mig til imperie-sammenhængen flere

gange og har her samlet lidt op ved at anmelde

tre bøger, der kan bruges til både at forstå og

formidle sammenhængene i en samfundsfaglig

forstand.

Kernen i den aktuelle diskussion er den amerikanske

supermagts dominans og dens forhold

til verden. Er Irakkrigen og Afghanistankrigen

de sidste krampetrækninger af et forsøg på at

beherske verden og bestemme verdens tilstand

– eller er det bare begyndelsen på et nyt imperium,

der er verdensomfattende, og som får nye

styrings- og reguleringsformer?

Svarene kan man søge både i fortiden, i nutiden

og i fremtiden – det kan ske ved historiske

undersøgelser og analogiovervejelser fra andre

imperieforløb og fra de sidste århundreders

konflikter i det internationale system. Det kan

ske ved omhyggelige undersøgelser af den amerikanske

udenrigspolitik, af dens forudsætninger

og globaliseringens konsekvenser og af supermagtens

greb om verden. Og det kan ske ved at

40

inddrage scenarier, science fiction og samfundsvisioner

om fremtiden.

Hardts og Negris: Imperiet (Informations forlag

2003) var et forsøg på at udvikle en forståelse

af ”imperiet” som en global og sammensat

netværksstruktur, der fungerer uafhængig af

den enkelte statsmagt, og som derfor ikke kan

beskrives som een stats dominans over alle

andre. På flere felter ”forudsagde” de to forfattere

den udvikling, der senere kom med Bush´

antiterrorpolitik og indgrebene i Mellemøsten

og Afghanistan. Hardt og Negris fremstilling er

meget vanskelig at læse for elever, men det er

den mest radikale fremstilling af den moderne

globale verdens politik og økonomi. Den er lukket

i sin argumentation og tolkningsmodel på

den måde, at der er tale om en totaliserende og

strukturfunktionalistisk betragtningsmåde. Men

den har på mange måder givet ny inspiration til

forståelsen af det amerikanske imperium. Det er

således en teoretisk traktat for læreren.

Imperie-tankegangen er også sluppet indenfor

i den danske historieskrivning. Da Nationalmuseet

havde sin store udstilling ”Sejrens triumf”

om jernalderen og de store offerfund (2003) var

det ”Romerriget”, der blev den tolkningsmæssige

baggrund. Grænseområder, Limes, aftalesystemer

mellem imperium og grænsefyrster var

i fokus på udstillingen – og det fik et par historikere

til at skrive en fremstilling af det danske

imperiums udvikling (og fald). Kurt Villads Jensen

og Michael Bregnsbo undersøger de mekanismer,

der sikrer, at et tidligt dansk-engelsk-skandinavisk

magtområde kontrolleret af kongemagten

kan hænge sammen fra England i vest til Viken

i nord og til Bornholm og Blekinge i øst. ”Imperiet”

udvikler sig fra jyske kerneområder og

gennem høvdingeklaners samarbejde og togter

i hele Nordatlanten og Østersø-området. Men

det går i perioder i opløsning, og andre områder

inddrages og kontrolleres af den middelalderlige


kongemagt nu suppleret med en kirke og korstogsideologi.

Pointen i fremstillingen er, at man ikke kan tale

om ”nationalstat” eller nationsdannelse i denne

sammenhæng førend Danmark-Slesvig-Holsten-

Norge i midten af 1700-tallet som andre europæiske

lande har fået opbygget en skatte- og

militærstat, der kræver yderligere indsats af borgerne,

og hvor nationalismen og fædrelandskjærligheden

kan blive et af de nye våben til yderligere

at integrere befolkningen, så de kan mobiliseres

til de fælles statslige aktiviteter.

De to forfattere er orienterede i den samfundsfaglige

litteratur om imperier og måder at sikre

deres overlevelse på. I et kort indledningskapitel

gennemgår de pædagogisk deres imperieopfattelse

Og der er mange konkrete forklaringer og

analyser af udviklingen, selvom de seneste års

gennemgang (fra 1864 og frem) ikke giver meget

nyt. Oversigterne er letlæselige, og da det er

megen udenrigspolitik, der inddrages, er oversigten

velegnet til elevlæsning. Det er betegnende,

at de kalder deres fremstilling for ”Det danske

imperium”, på trods af at man kan diskutere, om

der var tale om et imperium andet end i vikingetiden

og i korte perioder i middelalderen. Et

imperium er karakteriseret ved, at det kan være

en verden for sig selv – at det indeholder mange

forskellige folkeslag, og at grænserne er rigeligt

sikret, så der er en fredelig tilstand i længere tid

i selve kerneområdet. Danmark-Slesvig-Holsten-Norge

var nok en stor og senere mellemstor

europæisk stat i 1600- og 1700-tallet, men

mistede helt sin styrke og var en småstat efter

1848-50-krigene om Slesvig.

Det er sådanne diskussioner, man kan få hjælp til

hos Herfried Münkler, der gennemgår, hvordan

kendte imperier fra Athen i 400-tallet fvt.

til USA i dag opstår, udvikles, fastholdes – og går

i opløsning. Han har tidligere skrevet en meget

interessant fremstilling af ”den ny krigs logik”

– overvejelser, der opstod med 90ernes borgerkrige

i det gamle Jugoslavien og de mange samfundssammenbrud

med terror og etnisk udryddelse

i Afrika i 90erne og siden. Overvejelser,

der får ham til at karakteriserer de forskellige

perioders voldsanvendelse, og de måder, som

ANMELDELSER - International Politik

41

befolkningsgrupper eller grupper i imperiernes

periferi kan udfordre imperiemyndighederne på.

Imperier kan legitimeres på mange måder – civilisation

(velstand, viden, demokrati kan være

argumenter) og fred (så tidligere konflikters

ødelæggelse hindres) er de mest gennemgående

argumenter. Og de kan udfordres på mange

måder, fx ved at kravene udefra og fra periferien

bliver for store for ”kernebefolkningen”, som når

USA måtte trække sig tilbage fra Vietnam, eller

Storbritannien måtte opgive Indien.

Münklers analyser er lette at læse og kan direkte

anvendes som ramme for at analysere et imperium,

også hvis man har andre bøger til hjælp.

Det er trist, hvis du ikke læser svensk – forlaget

Daedalos oversætter med lynets hast – ofte

indenfor 3 måneder bøger fra Tyskland, England

og Frankrig som er kritiske og sætter dagsordenen

i den faglige diskussion. Så anvend hjemmesiden

www.daedalos.se, og vær aktuelt orienteret

til en billig penge.

Anders Lundkvists analyse af det nuværende

amerikanske imperium er den mest spændende

fremstilling, jeg længe har set. Han analyserer i et

flydende sprog baggrunden for Bush’ økonomiske

opfattelser og gennemanalyserer den amerikanske

økonomi. Jeg har tidligere gennemgået hans

værk Hoveder og Høveder Bd I-III i Samfundsfagsnyt

nr 161, 2006 – nu er hans fremstilling af

den moderne verdens økonomi pædagogiseret

og blevet krystalklar og læselig for enhver elev.

Fremstillingen er veldokumenteret med mange

interessante pointer. Formuefordelingen er blevet

skævere – men at indkomstfordelingen er

blevet så skæv, som den viser sig at være, er en

katastrofe for et samfund, der i sin selvforståelse

består af ligestillede borgere. To pointer står

frem: - den amerikanske skattepolitik flytter al

skat over på lønindkomster og væk fra formueindkomster,

og den produktive kapital er i den

grad underordnet finanskapitalen, så hele produktionslogikken

er blevet anderledes.

Anders Lundkvist gør stadig op med vores forestillinger

om de frie markedsmekanismer og

viser, hvordan politik og økonomi i USA hænger

sammen, og han undersøger forskellen på Bush´

og Clintons politik.


ANMELDELSER - International Politik

Mest interessant er analysen af USA’s rolle i verdensøkonomien.

TNSernes betydning for markedsstyringen

og dollaren som supervaluta og

den måde, USA kan finansiere sit stadig større

underskud på betalingsbalancen på, er ”kernekapitler”

i en realøkonomisk forståelse af verdensøkonomien

og den kapitalistiske verdensorden.

Når dollarkursen ændres, og euroen må støttes

gennem renteændringer, er det i denne fremstilling,

eleverne på egen hånd kan finde læselige og

forståelige forklaringer.

Det er den amerikanske dollars placering som

”olievaluta”, der især har givet dollars dominerende

placering som den ultimative reservevaluta.

Gennem en sikker analyse føres læseren

ved hånden gennem elementære økonomisammenhænge,

så det indviklede casinosystem går

op for én.

I det afsluttende kapital: Er det amerikanske

hegemoni stabilt? er vi tilbage i imperie-tankegangen.

Vil USA løbe ind i ”imperial overstretch”,

og vil der opstå andre magtpoler, der kan udfor-

42

dre den monopolære politiske og økonomiske

magtsstruktur. Vil USA’s indre modsætninger

føre til opløsning af den amerikanske magt? Også

her er Lundkvist en god pædagog, der hjælper

læseren på vej.

Fremstillingen er den mest letlæselige og bedst

forklarende fremstilling på få sider, der er skrevet

om international økonomi og den nuværende

amerikanske økonomiske politik. Forfatteren

burde have Columbusprisen for sit bidrag fra

den sidelinje, som ikke altid bliver hørt i medierne,

men som på bedste måde repræsenterer

de nye kritiske realøkonomer. Der er bagi bogen

ordforklaringer og omhyggelig angivelse af kilder,

så man selv kan arbejde videre med tallene.

På det nye A-niveau skal alle elever læse en ”faglig

fremstilling” – her er et bud på en som vil

holde både elever og lærere til teksten – og som

kun kan gøre én bedre til samfundsfag.

Henrik Adrian

Kriminalpolitik og diskussionen

om straffe, retsstat og

personlig retssikkerhed

– en årbog der giver hjælp

til elever og lærer

Anmeldelse af Jacob Sejer Pedersen (red): Ret og

Samfund 2007. 214 s. Frydenlund 2007.

Kriminalitetsemnet er en klassiker i samfundsfag,

og der er flere gode undervisningsbøger om

emnet – men vi mangler ofte en opdatering af

udviklingstræk og artikler, der kan sætte de ofte

fast etablerede opfattelser lidt i perspektiv. De

senere års retspolitiske stramninger fra forlængelse

af strafudmåling til terrorlovgivningen, der

på flere måder ophæver de personlige retssikkerhedsgarantier

er områder, som der er behov

for viden om.

Helt udenom de normale juridiske udgivere (det


er DJØF-forlaget og Gads juraredaktion) har forlaget

Frydenlund investeret i at opbygge kritiske

og læselige analyser af henholdsvis økonomi-feltet

og jura-feltet. Det sker med to årbøger, der

i hvert tilfælde er planlagt nogle år frem, så det

gælder om at få dem hjem til biblioteket, hvor de

så efterhånden kan supplere hinanden ved opgaveskrivning

og projektarbejder.

”Ret og Samfund” udgives i samarbejde med Center

for Rets og Politiforskning, oprettet og finansieret

af en ny kritisk jurist- og rettighedsgruppe,

der er dannet i 2006.

Årbogen indeholder først en kort introduktion

til de vigtigste dagsordenspunkter, som blev

behandlet i 2006 – det drejer sig om: terrorloven,

strafudvidelserne, isolationsfængsling, retsfølelsen

som argument, overvågning, narkopolitik,

nævningenes rolle efter domstolsreformen,

politiklagesystemet, får vi en politistat?, kriminaljournalistik

og kilder, offentlighed i forvaltningen

og diskussionen om støtte til befrielsesbevægelser.

Om hvert af disse punkter er der én eller flere

uddybende artikler, der både trækker linjer tilbage,

og som har de nyeste forhold og overvejelser

med. Artiklerne er skrevet af folk, der kender

området og har noget på hjerte.

Det vil være en øjenåbner for mange elever fx

at læse en gennemargumenteret analyse af virkningerne

af at forlænge strafudmålingen (Beth

Grothe Nielsen: Mere straf, flere fængsler-hvorfor

det? og Jesper Ryberg: Kriminalpolitik med

omtanke) eller overvejelsen over det klagesystem,

der findes for borgerne overfor politiet

(Claus Juul: Behandling af klager over politiet i

Danmark – et spørgsmål om uvildighed og objektivitet).

De mere klassiske områder som narkopolitikken

og medieforhold (kriminalreportagen) er selvfølgelig

også behandlet i artikler.

Artiklerne har allerede hjulpet nogle af mine elever

i gang med mere kvalificerede overvejelser,

og de er til at læse for mine 2´gere uden problemer.

Når jeg blev glad for årbogen, skyldtes

det især, at avisartikler hentet i skoda slet ikke

kunne fange og etablere den oversigt og indsigt

som fx oversigtsartiklen om narko-politik (Vibe-

ANMELDELSER - International Politik

43

ke Asmussen og Jørgen Jepsen: Dansk narkotikakontrolpolitik

– aktuelt og historisk) kunne.

Årbogen har til sidst en række tabeller, der udvider

dokumentationen fra de enkelte artikler.

Denne statistik har både udvikling og de sidste

års oplysninger med og kan direkte anvendes, da

der er vejledning og mange gange forklaringer i

tilknytning til tabellerne.

Det er klart, at årbogen ikke har som formål at

forsvare den bedste af alle verdener – den danske

nationalstat. Men den skal være et kritisk

modspil til overvejelse om, hvad det egentlig er

for processer, den populistiske og overfladiske

danske medie- og politiker –hovsa – løsning sætter

i gang, når man ureflekteret forlænger strafudmålingen,

burer flere inde, giver politiet øgede

magtbeføjelser uden kontrol – og indfører et

overvågningssamfund.

Henrik Adrian


ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse

Helt nye bøger:

John Palm Nielsen: Økonomi. Grundbog. Gyldendal.

159 ex. moms.(Grundbog til A-niveau).

Per Henriksen og Torben Stener Nielsen: Fold

dig ud i samfundsfaglige metoder. Fokus, færdigheder,

faglighed og formidling. Columbus. 174 kr.

Søren Kolstrup: Polen i 1000 år – set fra Krakow.

Forlaget Skovlænge. 195 kr. incl. moms.

Alain de Botton: Statusangst. Tiderne Skifter.

299 kr.

Erik Christensen og Per Christensen (red.): Fælleder

i forandring. Aalborg Universitetsforlag. 250

kr.

Lars Søndergård, Andreas Frehr og Karsten

Hammer: Samfundsfags i Niende. Samfundsfagsundersøgelsen

2006. Columbus.

Tre numre af undervisningsavisen

fra Gyldendal og Politiken:

• Klima

• Sport

• Europa

30 stk. koster 450 kr. ex moms.

Bøger til anmeldelse

I øjeblikket er modtaget følgende bøger

til anmeldelse:

Øvrige bøger:

Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi. Systime.

198 kr. ex moms.

Thomas Brudholm og Martin Mennecke (red):

Efter folkedrab -- en flerfaglig undervisningsbog.

Dansk institut for internationale studier.

Olaf Corry: Constructing a Global Polity. Department

of Political Science. Københavns Universitet

(Phd-afhandling).

44

Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist: Samfundslex.

3. udgave. Gyldendal. 229 kr. ex moms.

Benedicte Fonnesbech-Wulff og Palle Roslyn-Jensen:

Historiens Lange Linjer. Gyldendal. 239 kr. ex

moms. (28 forelæsninger om historiens lange linjer

om bl.a. politisk historie og social historie).

Gregers Friisberg: Politik og økonomi. Columbus.

Nettopris kr. 139. ecxl. Moms og forsendelse.

Gregers Friisberg: Dit samfund – undersøg det!

Columbus.

Gregers Friisberg: Your Society – Check it out!

Columbus.

Benny Jacobsen og Ove Outzen: Tjek samfundet.

Columbus. (Grundbog til samfundsfag i folkesk).

Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund. Samfundsfag

på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved køb af min.

100 stik på samme ordre: kr. 100.

Malene Haakansson: Det værste er at dø i stilhed --

stemmer fra Darfur. Informations Forlag. 168 kr.

Keld B. Jessen red.: Indsigt og udsyn. Grundbog til

almen studieforberedelse. Systime, kr. 80,-

Torben Beck Jørgensen: Forskning med følelse.

Nyt nordisk forlag. 249 kr.

Margit Kjeldgaard: Boligmarkedet og boligpolitik i

Danmark. Columbus. 89 kr. ex moms og forsendelse.

Villy Lauridsen: Danmark i Verden. Grundbog i

samfundsfag. Erhversskolernes Forlag. 370 kr. ex

moms (En grundbog til undervisning i samfundsfag

på htx, hhx, stx og hf).


Peter Nielsen (red): Økonomi og samfund 2007.

Frydenlund. 249 kr. (En ny årbog med essays om

bl.a. forbrugssamfundet, globalisering og verdensøkonomi)

Ole Bjørn Petersen og Jens M. Steffensen: Konfrontaion

eller dialog? - Islams rolle og ansvar i en

globaliseret verden. Systime.160 kr. ex moms.

Niels Ploug: Social ulighed. Columbus. 98 kr. ex

moms. (Temabog om social ulighed).

Anne Rasmussen: Delegation and Political Influence:

Conference committees in the European Union

and the USA. Department of Political Science.

Københavns Universitet (Phd-afhandling).

Charlotte Rassin, Jacob Buksti og Jørn Thulstrup:

Danskerne 2007 -- om overdreven bekymring: Energi

og klima, ulighed, de ældre, dødsstraf og medierne.

Institut for Konjunktur-Ananlyse. 237.50 kr. inkl.

moms.

Liselotte Tang og Liv Stilling: Columbine og Beyond.

149 kr. ex moms (Temabaseret undervisningsmateriale,

der tager udgangspunkt i Michael

Moores dokumentar Bowling for Columbine. Filmen

følger med anmeldereksemplaret).

Peter Toft: The Way of the Vanquished. Fallen Great

Powers and Responses to Collapse 1815-2004.

Department of Political Science. Københavns-

Universitet (Phd-afhandling).

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 2. udgave. Systime.

140,- ekskl. Moms. (100,- pr stk ved køb af

mindst 100 på samme ordre)

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du få

tilsendt et anmeldereksemplar. Ring eller send

en mail til: Anna Amby Frejbæk. Tlf. 35123543

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse

45


KURSER - Begriber du kulturen?

Begriber du kulturen?

Af Kirsten Becker og Anette Molbech, Antropologisk Analyse

Nyt kursus i Kulturanalyse ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet

For samfundsfagslærerne Michael Sørensen og Henning Olsen blev det en positiv oplevelse at følge kurset

i kulturanalyse, som fandt sted á tre heldagsseminarer i oktober, december 2006 og marts 2007 på

institut for Antropologi ved Københavns Universitet.

De var med på det første hold, hvor 10 lærere havde sagt ja til at være med til at udvikle et efteruddannelseskursus

for HF- og gymnasielærer.

Kurset, der foregik som et pilotprojekt med støtte fra undervisningsministeriet, er udviklet af Antropologisk

Analyse, som har til huse på Institut for Antropologi.

Et kursus i dialogform

Formålet med kurset var at ruste lærere ved gymnasiet og HF til at inddrage kulturanalytiske perspektiver

og antropologiske metoder i undervisningen på HF og i gymnasiet.

Kulturanalyse kan indgå i fagene historie, religion, samfundsfag og i Almen studieforberedelse samt i

kultur-og samfundsfagsgruppen på HF.

Det var dels muligheden for at være med til at udvikle et nyt kursus for andre lærere, der trak tilmeldingerne

til. Men også det, at kurset blev afviklet i universitetsregi og i en anden form - som heldags

seminarer over seks måneder var med til at trække tilmeldinger.

Sådan kan vi bruge det

For Henning Olsen, der er religions-& samfundsfagslærer ved Grenå Gymnasium har kurset været en

succes. Han har fået meget inspiration og lært en masse om kultur.

- Underviserne var kompetente, og der blev brugt de bedste ressourcer på at undervise os. Kurset blev

tilpasset fra gang til gang – og midt i forløbet, hvor diskussionerne blev styret så essensen stod skarpt

frem.

Dialogformen var vellykket, og jeg oplevede, at der blev lyttet til os, siger Henning Olsen.

Han har også afprøvet nogle af feltarbejdets metoder under en studietur til Bosnien, hvor en gymnasieklasse

blev sat til at lave observationsstudier blandt deres værtsfamilier.

At observationsstudier kan bruges som en måde at indsamle data på er Henning Olsen ikke i tvivl om.

- Så længe man justerer ambitionsniveauet og tager udgangspunkt i noget lokalt – og noget eleverne kan

forholde sig til – kan det med fordel lade sig gøre.

Michael Sørensen, der er gymnasie- og HF-lærer i samfundsfag ved Det Frie Gymnasium meldte sig,

fordi han ville være med til at udvikle et kursus, som han mener, der er rigtigt meget brug for. - Kulturforståelse

er et vigtigt emne, som de unge har brug for begreber til at kunne tale om på en kvalificeret

46


og nuanceret måde. Desuden er der et stort behov for nogle redskaber til at sende eleverne på minifeltarbejde,

mener Michael.

Blandt kursets deltagere var der enighed om, at der ikke var nogen grydeklare opskrifter at tage med

hjem, til gengæld mente alle lærerne, at kurset fik dem til at tænke nyt.

Den etnografiske metode, kulturanalysen og observationsstudier er væsentlige elementer i antropologien.

Den kan godt bruges i gymnasiet og på HF – men det kræver noget tilpasning for der er mange

barrierer af både praktisk og teoretisk karakter – og det er der naturligvis nogle udfordringer i, mener

lærerne. En af dem er udviklingen af anvendeligt lærebogsmateriale.

Ny lærebog i kulturanalyse for gymnasie og HF

Redskaberne til efteruddannelse af lærere og selve undervisningen af eleverne og er under udvikling.

Forskerne fra Institut fra Antropologi er med inspiration fra kurset gået i gang med at skrive lærebog i

kulturanalyse for gymnasiet og HF.

Gymnasie-og HF-lærerne fra kurset vil blive inddraget i en redaktionsgruppe, som skal rådgive antropologerne

om, hvordan budskaberne bedst når målgruppen. Det forventes, at bogen kan tages i brug i en

pilotudgave allerede til efteråret, hvor den testes på nogle klasser.

Nyt kursus i 2007

Næste kursus bliver holdt i efteråret 2007. Se opslag på www.ku.dk/anthro

Lærebogen ventes at udkomme omkring årsskiftet. Det er tanken, at kurset fortsat skal skræddersys til

de kursister, der melder sig, og at varemærket bliver dialog.

Flere oplysninger kan hentes hos:

Antropologisk Analyse, Københavns Universitet

Kirsten.Becker@anthro.ku.dk

Tel 3532 3464

www.ku.dk

47

KURSER - Begriber du kulturen?


KURSER - Generalforsamlingskursus

Generalforsamlingskursus

2007 for lærere i samfundsfag

Odense Congress Center

Torsdag d. 8. november kl. 12.00 til fredag d. 9. november kl. 16.00

Program (foreløbigt)

Torsdag d. 8. november

12.00 -13.00: Indkvartering og frokost

13.00 -14.30: Nyere tendenser i dansk politik. V. Peter Mogensen,

politisk kommentator, tidligere sekretariatschef i Statsministeriet

under statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

14.45: Erfaringer med reformen m.m v. Fagkonsulenten i samfundsfag

16.00-17.30: Generalforsamling

18.00-19.15: Middag

19.30-21.00: Dansk udenrigspolitik og den internationale orden -

v. Per Stig Møller

Fredag d. 9. november

09.00-11.00: Det selskabelige samfund, v. Stig Hjarvard, professor i medieteori

11.00-12.00: Studieretningsprojektet. Oplæg - som forberedelse til workshop

efter frokost v. Per Henriksen

13.00-14.30: Workshop om studieretningsprojektet

14.30-16: Evaluering af Samfundsfag C. Med vurdering af, hvordan

C-niveaufaget på basis af evalueringen kan udvikles fremover.

V. Torben Spanget Christensen

Oplæg og efterfølgende diskussion

Pris: 2400 kr.

Tilmelding efter princippet ”først til mølle”. Ved tilmelding bedes man anføre sit

eget navn, skolens navn og skolens EAN-nummer. Det er af hensyn til tilsending

af faktura til betaling. Hvis skolen ikke har noget imod det, kan betaling ske

direkte til FALS’ konto nr.: 3139 3920013928

Anna Amby Frejbæk

Tlf: 3512 3543, anna@ambyfrej.dk

eller

Gregers Friisberg

54859354, Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk

48


ADRESSER

Bestyrelse

Formand:

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

tlf. 49 14 32 27

mobil: 26 24 32 27

bent.fischer@tele2adsl.dk

Gregers Friisberg

Cypernvej 11

4800 Nykøbing F

Tlf. 54 85 93 54

Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk

Marianne Nordentoft

Kongensvej 21

2000 Frederiksberg

marianne.nordentoft1@skolekom.dk

Kasserer:

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Anna Amby Frejbæk

Fridasholmvej 51

5240 Odense NØ

tlf. 86 19 66 56

anna.amby.frejbaek@skolekom.dk

Birgitte Nielsen

Lindevej 7

6051 Almind

Tlf. 75 56 16 40

bn@kolding-gym.dk

Bente Sørensen

Viborgvej 318,

7830 Vinderup

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Jørgen Dan

Raunstrupvej 4,

2720 Vanløse

Nærum Gymnasium

da@nagym.dk

49

web-redaktør

Morten Damsgaard-Madsen

Overdrevet 8

8382 Hinnerup

tlf. 86 91 25 20

md@egaa.gym.dk

Bestyrelsesudvalg

Formand: Bent

Kasserer: Lone

Redaktør af Fals.info: Gregers

Bladredaktion: Anna, Morten og Dan

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Bent

I fagligt forum sidder:

Birgitte, Marianne og Bente

Kursusudvalg: Marianne, Birgitte og Bente

Samarbejde med Det Dansk-Egyptiske

Dialogcenter: Bente og Jørgen

Fondsrepræsentant: Lone

Regionsrepræsentantkontakt: Birgitte og Bente

FALS PÅ NETTET: www.fals.info

Stof til hjemmesiden sendes til Gregers

gregers.friisberg@nykat-gym.dk


ADRESSER

Regionsfortegnelse

Sønderjylland

Ole Østergaard

Åbenrå gymnasium

Ole.oestergaard@skolekom.dk

Tlf. 74 62 20 54

Hederegionen

Bente Sørensen

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Tlf. 97 45 21 86

Fyn

Samfundsfagslærerne på

Svendborg Gymnasium

jw@svendborg-gym.dk

Tlf. 62 61 66 07

Roskilde

Erik Zinglersen

Roskilde Gymnasium

rgez@roskilde-gym.dk

Tlf. 46 36 37 10

Nordjylland

Jens Lych Larsen

Hjørring Gymnasium

jl@hj-gym.dk

Tlf. 98 91 13 27

Storkøbenhavn

Anne-Grete Rovbjerg

N.Zahles Gymnasium

ar@nzg.dk

Tlf. 33 23 76 00

Sydvestjylland

Ole Hedegaard Jensen

Ribe Katedralskole

oh@ribekatedralskole.dk

Tlf. 75 42 28 66

Frederiksborg

Randi S. Grib

Frederiksværk Gymnasium

risg@koebenhavn.mail.tele.com

Tlf. 46 76 20 16

Fondsbestyrelsen

Henrik Arbo-Bähr

Bakkehusene 25

2970 Hørsholm

Tlf. 45 16 18 91

E-mail: HAB@forlagetcolumbus.dk

Hans Chr. Bauerlund

Esberns Alle 8 A

2860 Søborg

Tlf. 39 69 75 45

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4. sal

1112 København K

Lise Hansen

Nattergalevej 37

8210 Århus V

Steffen Bruun Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. nr : 98 42 60 14

E-mail: sc@frhavn-gym.dk

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

Rigmor Bækholm

Fasanvej 5

4000 Roskilde

Tlf. 46 36 47 70

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

E-mail:

PR@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen

afholder tre møder årligt.

På hvert møde behandles

indkomne ansøgninger til fonden.

Se vores hjemmeside om, hvad

man kan få støtte til, og hvordan

man søger.

50

Øvrige

FORLAGET

Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

E-mail: info@forlagetcolumbus.dk

Opgavekommission

Per Henriksen

Peter Lundberg Thomsen

Steen Larsen

Torben Stener Nielsen

Claus Just Andersen

Fagkonsulent

Per Henriksen

Østervangsvej 7

8900 Randers

Tlf. 25 57 41 52

E-mail: perdatav@post3.tele.dk

eller

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 33 92 56 00

Fax 33 92 56 08

E-mail: per.henriksen@uvm.dk

Internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa/

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk/

www.fals.info


Afsender: Samfundsfagsnyt

Lone Bentzen, Torvevej 20,

2740 Skovlunde

Returneres ved varig adresseændring

Datamaterialet er opdateret. 3. udgave er ført

ajour i forhold til reformens læreplansændringer,

især om de faglige mål (kompetencer),

som eleverne skal nå, men også ændringer i

kernestoffet. Bogen er kraftigt revideret.

De 5 første kapitler indeholder de forskellige grundlæggende økonomiske

værktøjer, mens de sidste fi re kapitler bringer værktøjerne i anvendelse.

Nogle af disse kapitler kan læses som led i arbejdet

296 sider, indbundet med et policy-område (arbejdsmarked-, miljø-,

Nettopris 139,- erhvervs- og velfærdspolitik), men også som selvstændige

temaer. Til hvert kapitel er der et varieret

udvalg af opgaver og der er der forslag til større

projekter, herunder samarbejde med matematik.

Hjemmesiden giver brugerne adgang til et væld af opgaver og materialer.

USA efter 9/11

Hvordan vælger amerikanerne?

Sune Finn Sunesen

Økonomi – principper,

praksis og perspektiv

Kaare Clemmesen

og Per Henriksen

Den mest udbredte grundbog i økonomi

kommer i en ny revideret udgave som

opfylder kravene til A-niveau. En god

økonomibog er blevet endnu bedre.

Fuldstændig revideret udgave af Sune Finn Sunesens bog USA til valg i 90’erne.

Bogen giver oversigt over de grundlæggende principper og traditioner for præsidentvalg

m.v. i USA. Bogen henvender sig primært

til A- og B-niveau i samfundsfag, men også 126 sider, heftet

til historie og tværfaglige temaer/projekter sammen Nettopris kr. 89,med

engelsk og historie. Kapitlerne kan bruges som

grundlag og udgangspunkt for aktuelle valg i USA

eller projekter, hvor amerikanske eksempler er relevante.

Forlaget Columbus • Østerbrogade 54 C • 2100 København Ø

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • info@forlagetcolumbus.dk

More magazines by this user
Similar magazines