samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt 

Samfundscup 2012 

Tema: Metode 

186 » juni 2012 

FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG

Deadline: 

Blad nr. 187: 15.08.2012 

Redaktion: 

Marie-Louise Bach, 

Jens Folke Harrits og 

Janne Bisgaard Wikman 

Redaktionens adresse: 

Marie-Louise Bach 

Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 

Email: samfnyt@gmail.com 

Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

Henv. vedr. abonnement: 

falskasserer@gmail.com 

Annonceekspedition: 

Forlaget Columbus 

info@forlagetcolumbus.dk og 

bodil@forlagetcolumbus.dk 

Annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

Udgivere: 

FALS og Forlaget 

Columbus Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter til Samfundsfagsnyt 

sendes pr. email 

(vedhæftet som rtf-fil) til 

samfnyt@gmail.com 

Forsidefoto: Per Rasmusssen 

2 

Indhold 

FALS 

Nyt fra bestyrelsen 3 

Nyt fra fagkonsulenten 5 

Nyt fra forlaget 8 

Øvrige artikler 

Finale i Samfundscup 2012 11 

TEMA: Metode 

Forskningskriterier 16 

Hvorfor film i undervisningen 

– fiktion eller dokumentation? 23 

Eksperimenter i Samfundsvidenskaben 30 

Observationsstudier – en anden 

måde at undersøge virkeligheden 35 

Metodebevidsthed som forberedelse 

til videregående uddannelse 38 

En fortælling om diskursen og jeres faglige forening 42 

Anmeldelser 47 

Kurser 57 

Bestyrelsen 61

Nyt fra bestyrelsen 

Siden sidste nummer af Samfundsfagsnyt har 

rigtig mange af jer sikkert haft en forrygende 

travl periode hvor SRP og SSO opgaver, AT vejledning, 

studieturer mv. er kommet oven i den 

daglige undervisning. 

I skrivende stund synes lærerværelserne 

befolket af omsorgsfulde undervisere, der er 

bekymret for om deres elever nu også er tilstrækkelig 

rustet til den forestående eksamen. 

Det kan godt undre én og anden, at vi som en 

akademikergruppe, der ofte ikke skelner særlig 

skarpt mellem arbejde og fritid, kommer under 

beskyldning for ikke at arbejde tilstrækkeligt. 

Det er ikke nogen let sag at forklare udeforstående 

og måske endda vrangvillige personer, 

hvorfor vi ikke er mere sammen med vores elever, 

end tallene viser. Vi ved med os selv, at forberedelsen 

af undervisningen er så essentiel for 

kvaliteten ikke mindst i samfundsfag, men lige 

nu og her kan vi nok ikke gøre ret meget andet 

end at fastholde kravene til os selv om høj kvalitet 

i undervisningen, sådan som vi udfører den 

til daglig. 

I og med at vi er akademisk uddannede ,må 

vi insistere på, at vi hver især er de mest kompetente 

i forholdet til at planlægge og udføre 

undervisningen, så den passer på netop de elever, 

som vi hver især har foran os. Derudover 

kræver det meget tid at være up-to-date i fagets 

mange dimensioner. Det er derfor, at vi må insistere 

på den nødvendige tid til forberedelse og 

ajourføring. 

Fra kursusfronten 

Siden det sidste nummer af Samfundsfagsnyt 

har foreningen foranstaltet et velbesøgt kursus i 

elevaktiverende pædagogik og et diskurskursus, 

som undertegnede havde det held at deltage i. 

Kurset lagde op til, at man bruger ”diskursinstrumenterne”, 

som såvel en metodisk læsestrategi 

og som en egentlig analyse af tekster, artefakter, 

symboler mm. 

Gennem en metodisk tilgang kommer man 

ind under den tilsyneladende uimodsigelige 

overflade på for eksempel policy tekster. Diskurstilgangen 

til faget er på mange måder noget, 

som har været tiltrængt længe. Vi har dermed 

en tekstlæsningsstrategi som man kan parallelisere 

med histories kildekritik. Efter maxismen 

sammenbrud i 80erne mener jeg ikke, at vi 

siden har haft et så basalt redskab til vores 

rådighed. Derfor opfordres gruppen bag kurset 

til at gentage successen i en ny landsdel, ligesom 

vi opfordrer jer medlemmer til at tage værktøjet 

med ind i undervisningen, hvis den da ikke allerede 

er der i forvejen. 

Samfundscup 

Det var med godt humør og et optimistisk sind 

at undertegnede forlod Proviantgården efter 

finalen i samfundscup’en på Christiansborg 

d. 11.5. Fire relevante og velgennemtænke projekter 

kappedes om dommernes gunst og de 

10.000 kroner, som Columbus og FALS har 

doneret. Det er tydeligt, at den aktiverende og 

samfundsengagerede tilgang til faget er igangsættende 

for kreativiteten hos eleverne. Det er 

samfundsfagsnyt juni 2012 

3

FRA BESTYRELSEN 

herligt at erfare, hvordan filantropien er gået 

hånd i hånd med det analytiske i de konkurrerende 

projekter. Der har været mange hold og 

klasser med i år, og vi ser frem til at succesen 

fortsætter i det næste skoleår. Der skal lyde en 

applaus fra bestyrelsen til alle de medvirkende i 

årets samfundscup og ikke mindst til Rune og 

Thomas for deres indsats. 

Metoder i samfundsfag 

Dette nummer af Samfundsfagsnyt indeholder 

en række artikler, der tematiserer anvendelsen 

af metoder i samfundsfag. Det er selvindlysende, 

at vi løbende skal holde os ajour (også) 

med det metodiske i vores fag. Når der er en 

ekstra grund til stoppe op og granske dette 

nummer, skyldes det, at vi med rette kan hævde, 

at vi forvalter det nok mest komplekse fagområde 

i hele gymnasiets fagrække. Det kræver 

orden og systematik, hvilket metoderne i faget 

kan være med til at sikre. 

Nogen vil måske trække på skuldrene og 

henvise til, at opdelingen i kvalitativ/kvantitativ 

tilgang til fagets behandling af data må være tilstrækkelig 

metode for vores elever. Det synspunkt 

holder kun, når vi taler om c-niveauet, 

men det er ikke bæredygtigt, når det kommer til 

fagets B og A niveau. Den ret omfattende informationsmængde 

og de mange teoretiske tilgange, 

som vi kræver indsigt i på vegne af vores 

elever, nødvendiggør en langt bredere og mere 

nuanceret metodisk tilgang end den enklere 

opdeling i kvalitativ/kvantitativ metode, som vi 

kender den fra mange AT-introduktioner. Den 

rolle, som faget spiller i forhold til AT, SRP, 

SSO og i og med at det er et stort studieretningsfag 

på såvel A og B niveau, kræver, at vi 

introducerer vores elever til en palet af metodi- 

4 samfundsfagsnyt juni 2012 

ske tilgange. Kun gennem øget fokus på metodebevidsthed 

kan vi måske undgå opgaver, hvor 

for eksempel Antony Giddens teori bevidstløst 

genfremstilles via lærebøgernes Giddens-referater 

uden at hans teori operationaliseres som en 

egentlig analyse. Jeg føler mig overbevist om, at 

elevernes udbytte kunne blive langt større, hvis 

de blev bevidstgjorte om, hvordan de metodisk 

udnytter teoriernes analysemuligheder på det 

empiriske eksempel, som de arbejder med. 

Jeg vil opfordre til, at man retter blikket 

mod samfundscuppen, hvor det jo viser sig, at 

vores elever i høj grad er i stand til at forholde 

sig metodisk-analytisk til konkrete problemstillinger 

og endda foreslå brugbare løsninger. 

Gennem sådanne krav opretholder vi relevansen 

af vores fag for eleverne. Vi skal ikke tøve 

med at stille krav til de studerende, for de er i 

høj grad i stand til at honorere dem, ikke 

mindst hvis de får de rigtige metodiske redskaber 

at arbejde ud fra. I ønskes alle sammen god 

fornøjelse med bladet. 

På vegne af bestyrelsen 

Jørgen 

Fra kassereren 

Kære medlemmer I skal af hensyn til foreningens 

bankgebyr og den automatiske registrering 

af jeres kontingentindbetalinger venligst tilmelde 

jer BetalingsService frem for netbank 

(såvel overførsel som giro) 

På forhånd tak. 

Jens Folke Harrits

Nyt fra fagkonsulenten 

af Bent Fischer-Nielsen 

Evaluering af mundtlig prøve 

Der er igen i år et ultrakort anonymt spørgeskema 

for mundtlige censorer i samfundsfag og i 

KS. Skriv kort, hvad der var godt og/eller mindre 

godt ved én prøve, hvor du var mundtlig censor. 

Det er vigtigt, at du udfylder skemaet ikke 

mindst i KS med den nye prøveform. 

Skemaet til samfundsfag finder du på 

https://www.e-survey.dk/cgi-bin/qwebcorporate. 

dll?idx=JRZ5ZC 

og til KS på 

https://www.e-survey.dk/cgi-bin/qwebcorporate. 

dll?idx=Z2FHU2 

Vejledende eksempler på opgaver 

Alle skoler har med pakkepost fået tilsendt 

”Vejledende eksempler på opgaver” og pr. mail 

9. marts 2012 den tilhørende bedømmelsesvejledning. 

Opgaverne viser, hvordan lineær 

regression, mål for signifikant forskel og multiplikatorvirkning 

kan indgå i de sædvanlige 

opgavetyper. 

I bedømmelsesvejledningen fremgår det, 

hvad der forventes til den fremragende præstation 

i opgaver med inddragelse af det nye kernestof. 

Opgaverne ikke udtryk for, med hvilken 

vægt det nye kernestof vil indgå i fremtidige 

opgavesæt. Se nærmere i del 1 side 2. 

Primo 2013 vil skolerne modtage et vejledende 

opgavesæt, som viser et eksempel på, i 

hvilket omfang det nye kernestof kan indgå i et 

samlet opgavesæt. 

Flere til skriftlig prøve med net-adgang 

Sidste år gik 635 elever (9 %) til skriftlig prøve i 

samfundsfag med netadgang. I år er det steget til 

1140 elever svarende til 15 % af de 7.738 elever, 

der går til skriftlig prøve i samfundsfag. Dermed 

er samfundsfag det fag, der har den største andel. 

Det er glædeligt, at så mange prøver denne 

prøveform, hvor eleverne skal bruge videoklip 

og regneark og har mulighed for at bruge internet. 

På den måde er prøveformen mere tidssvarende 

i forhold til kompetencekrav. 

Jeg vil opfordre til, at man ser på opgaverne 

og tilhørende bedømmelsesvejledninger og 

overvejer at tilmelde sin klasse til denne prøveform. 

Det sker ved at skrive til Eksamenskontoret 

senest i februar i 2.g. 

Opgaver og bedømmelsesvejledninger 

Jeg får mange henvendelser om, at man ikke kan 

finde årets skriftlige opgaver og tilhørende 

bedømmelsesvejledninger. 

I september vil alle skoler modtage årets seks 

eksamensopgaver inkl. opgaver med netadgang 

og sygeeksamensopgaver. 

Der bliver udarbejdet bedømmelsesvejledninger 

til de fire opgaver i maj-juni, og de vil til 

august blive sendt til skolerne pr. mail med 

besked til rektor om at videresende dem til kolleger 

med samfundsfag. 

Sørg for at få en klar aftale med kontoret! 

Vejledninger justeres juli 2012 

Der vil også i år komme nogle få justeringer 

af vejledningerne i samfundsfag. De vil stå med 

rødt, og på side 1 vil det være angivet, på hvilke 


5

NYT FRA FAGKONSULENTEN 

sider der er sket ændringer. Justeringerne vil 

bl.a. vedrøre de skriftlige opgaver og undervisning 

i privatøkonomi. 

Så tjek vejledningerne inden du starter på 

det nye skoleår. 

SamfundsCup 2012 og 2013 

Hvilke bud har vores elever på løsning af et samfundsproblem 

vedr. integration? Det var en fornøjelse 

at overvære finalen i SamfundsCup 2012, 

hvor fire finalister dystede om at fremlægge det 

mest originale løsningsforslag vedr. integration. 

Der var forslag om www.frivilligtolk.dk, Værtsfamilieordning, 

Kulturforståelse med brug af 

www.eTwinning.net og Social Development 

Projects – et iværksætterprogram. Forslagene var 

begrundet fagligt bl.a. med brug af integrationsstrategier, 

statistik og Honneths teori om anerkendelse. 

Der blev formidlet fint bl.a. med brug 

af korte videoklip med interviews, prezi, egne 

modeller og skitser til en ny hjemmeside. 

Dommerne Johanne Schmidt-Nielsen (EL), 

Mads Rørvig (V) og Anne Kjær Skovgaard 

(Mandag Morgen) sagde, at de var meget imponeret 

af elevernes præstationer. Se nærmere her 

i bladet. 

Jeg håber, at mange lærere vil lade deres elever 

deltage i SamfundsCup 2013. Se her i bladet 

eller på www.samfundscup.dk. Det er et projekt, 

der fremmer elevernes innovative kompetencer 

på et fagligt grundlag. 

SamfundsCup ligger i fin forlængelse af, at 

man ifølge de faglige mål skal træne eleverne i at 

komme med løsningsforslag og på A-niveau 

desuden skal kunne skrive et notat. 

Kurser og konferencer 

6-7/9. Regionssekretærkursus. København. 

FALS. 

AT-konferencer om innovation mm. MBU: 

12/9. Aalborghus. 18/9. Rødkilde. 19/9. Høje 

Taastrup. 20/9. Frederiksberg 


20-21/9. EU’s dimensioner i et dansk perspektiv. 

Middelfart. Fals og GL-E. 

21/9. Fra reproduktion til produktion – didaktik 

i praksis for samfundsfags- og psykologilærere. 

Høje Taastrup. SDU og GL-E. 

25-26/9. Gymnasiedage: Kreativitet og innovation 

i gymnasiet. Odense. SDU 

Europas udvikling, identitet og udfordringer. 

Fals og GL-E: 

2/10. Høje Taastrup. 25/10. Århus. 14/12. 

Odense 

2/10. Samfundsændringer og unges politiske deltagelse. 

CFU Aalborg. Se www.fals.info 

7/10. Avanceret Excel. Middelfart. Per Henriksen, 

Columbus og GL-E. 

11/10. Hf-konference. MBU. 

6-13/10. Det arabiske forår. Rejsekursus til 

Cairo. Fals og Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut. 

23-24/10. Sikkerhedspolitik. Værløse. Atlantsammenslutningen. 

1-2/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart 

om USA. FALS. 

Spørg fagkonsulenten om vejledende opgaver, 

it, KS, SRP, innovation mm. 

14/3 2013. Kina. Odense. GL-E 

Se nærmere om kurser her i bladet, på www.fals. 

info og GL-E: Efteruddannelse. Læs om konferencer 

på www.uvm.dk. 

16.05.2012 

Bent Fischer-Nielsen

Forlaget Columbus på Gymportalen.dk 

Forlaget Columbus er med på den nye faglige GYMPORTALEN. 

Her logger eleven sig ind med Uni-login til alle sine digitale materialer fra 

forskellige forlag købt samme sted. Med adgang til i-bøger er der også 

adgang til egne noter og lærerens supplerende noter og bilag! 

e-bøgerne håndteres af Acrobat Reader med adgang til highlight og noter. 

e-bøger til C-niveau samfundsfag 

i-bøger® til B-niveau samfundsfag 

samfundsfag på engelsk som e-bøger 

forlaget © columbus 

– samfundsfagslærernes forlag

Nyt fra forlaget 

af Anders Hassing 

Digitale bøger til alle 

En række skoler laver forsøg med digitale 

undervisningsmaterialer, og enkelte tager skridtet 

fuldt ud ved helt at afskaffe papirbøger i 

undervisningen. Der kan gives gode argumenter 

for at bruge såvel digitale bøger som de velkendte 

udgivelser på tryk; den beslutning må i 

sidste instans træffes på skolerne. Men på forlaget 

vil vi gerne understøtte begge muligheder. 

Et af de forståelige forbehold overfor de 

digitale materialer drejer sig om den kaotiske 

situation med passwords og brugerprofiler, som 

risikerer at drukne undervisningsglæden i et 

ocean af administration. Det problem bliver nu 

kraftigt reduceret med Gymportalen, et nyt 

samarbejde mellem en række forlag, der leverer 

undervisningsmaterialer til ungdomsuddannelserne. 

Columbus er med, så det vil fremover 

være lettere at anskaffe og fordele digitale samfundsfagsbøger 

til eleverne. Elevernes licenser 

håndteres med UNI-login, der i øjeblikket gør 

et bemærkelsesværdigt comeback. Ved at tilbyde 

ét brugerlogin til samtlige materialer – i 

mange fag – overkommer UNI-login den afgørende 

password-barriere. 

Via Gymportalen vil det fremover være 

muligt at få adgang til samtlige udgivelser af 

både ebøger (pdf-bøger, der kan læses på alle 

digitale apparater) og ibøger (interaktive bøger, 

der læses online i en internetbrowser). 

Find Gymportalen på www.gymportalen.dk 

eller via forlagets hjemmeside www.forlagetcolumbus.dk. 


Nye udgivelser 

Mens dette skrives, lægger grafikerne sidste 

hånd på professor, dr.jur. Eva Smiths Kriminalitet 

og retfærdighed, en ny temabog til samfundsfag 

A- og B-niveau. Bogen adskiller sig fra 

andre lærebøger om kriminalitet ved sin praksisnære 

tilgang, hvor eleverne med konkrete 

cases inviteres til selv at reflektere over og 

arbejde med centrale spørgsmål som hvad er 

kriminalitet, hvordan måles omfanget, og hjælper 

det at straffe? 

En anden bog til A- og B-niveau er Janus 

Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensens 

Mellemøsten under forandring, der kaster samfundsfagligt 

lys over vor tids mest sprængfarlige 

region. Hvad betyder de aktuelle forandringer? 

Hvad kendetegner og kan forklare de politiske 

systemer, økonomier og sociale forskelle i Mellemøsten 

og Nordafrika? Og hvordan skal vi 

begribe det regionale minefelt i international 

politik? 

I Columbus’ serie af landebøger udkommer 

også Svend Roed Nielsen, dansk ambassadør i 

Brasilien, og Jacob Graves Sørensens Brasilien – 

en ny stormagt, der behandler en af de nye og 

bemærkelsesværdige stormagter i det internationale 

system. 

Bøger på vej 

USA får også sin egen landebog. Få alle forudsætninger 

for at arbejde med efterårets amerikanske 

præsidentvalg med USA’s udfordringer, 

en ny grundbog til samfundsfag A- og B-niveau. 

Forfatterne er Annegrethe Rasmussen, Informa-

tions korrespondent i Washington DC, og Peter 

Brøndum, medforfatter til den populære grundbog 

til c-niveau, Luk samfundet op! 

Columbus er samfundsfagslærernes forlag, men 

udgiver også bøger til andre fag. Til søsterfaget 

historie er en serie på vej med udgivelser om 

skriftlighed, om dansk-historie-opgaven og 

om metode og teori i historiefaget. Desuden 

udkommer bl.a. en lærebog til engelsk om sprog 

og magt. 

NYT FRA FORLAGET 

Forlaget modtager som altid gerne ros, ris 

og forslag til udgivelser! Kontakt en af redaktørerne 

via www.forlagetcolumbus.dk. 

Endelig vil vi gerne – igen – gøre opmærksom 

på muligheden for at søge midler til udviklingsprojekter 

eller andet, der kan være til gavn 

for undervisningen i samfundsfag. Det foregår 

via Forlaget Columbus Fond, der også findes på 

hjemmesiden. 


9

USA's udfordringer 

Grundbogen om USA til samfundsfag A- & B-niveau 

Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum 

Annegrethe Rasmussen 

og Peter Brøndum 

USA's udfordringer 

Udkommer 7. august 2012 

Skolepris kr. 119,ekskl. 

moms og forsendelse 

Direkte salg 


– samfundsfagslærernes forlag 

Annegrethe Rasmussen, Informations korrespondent 

i Washington DC og den ene af forfatterne 

bag Luk samfundet op!, præsenterer den nye 

grundbog om USA. Bogens fem kapitler: 

Kapitel 1: USA - En ide eller en nation? (Kultur) 

Kapitel 2: USA – Et demokratisk forbillede eller et 

demokrati i krise? (Politik) 

Kapitel 3: USA – En økonomi der er ”over the 

top”? (Økonomi) 

Kapitel 4: USA – Et velfærdssamfund – men 

også en velfærdsstat? (Soc. Pol. og Øk.) 

Kapitel 5: USA – Hegemon eller supermagt i 

frit fald? (International politik) 

Velegnet til undervisningen af elever på samfundsfag 

A- eller B-niveau, men også kultur- 

og samfundsfagskursister kan give sig i kast 

med analyser af USA's politiske system, økonomiske 

tilstand, velfærdsmodel, sammenhængskraft, 

udenrigspolitik og internationale 

rolle. Masser af supplerende stof om amerikanske 

samfundsforhold og samfundsfaglige 

begreber og teorier kommer i anvendelse. 

Kulturteori, politiske systemer, økonomiske 

skoler, velfærdsmodeller, integrationsteori 

og teorier om social differentiering og om international 

politik. 

Til samarbejde med engelsk, historie og matematik i 

forbindelse med SRP, SRO og SSO og andre tværfaglige 

samarbejder. "USA’s udfordringer" er studieretningsbogen, 

hvor samfundsfag A eller B indgår sammen 

med engelsk. 

På bogens hjemmeside vil der udover opgaver være 

videointerviews med en række amerikanske eksperter 

blandt andre professor Robert O. Keohane.

Finale i Samfundscup 2012 

af Rune Valentin Gregersen 

Fredag d. 11. maj 2012 var der finale i Samfundscup 

på Christiansborg. Ud af de omkring 

1000 elever der har deltaget i samfundscup 

nåede fire grupper finalen efter at have gået 

videre fra regionalfinalerne i København og 

Århus i april. De fire grupper fra Køge, Ørestad, 

Odder og Favrskov Gymnasium leverede nogle 

flotte, gennemarbejdede og innovative projekter, 

og det var tydeligt at se hvor stort et arbejde 

der var lagt i projektet. Dommerpanelet bestod 

af Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, 

Mads Rørvig fra Venstre og Anne Kjær Skovgaard 

fra Mandag Morgen. 

Favrskov Gymnasium vandt finalen 

og 10.000 kroner 

Efter at de fire finalegrupper fra Køge, Odder, 

Ørestad og Favrskov gymnasium havde fremlagt 

deres projekter kårede dommerne Mia 

Eskild-Jensen, Cathrine Witting, Julie Have 

Hoffmann & Mette Bach fra Favrskov Gymnasium 

som vindere med deres unikke, innovative 

og veludførte projekt; Frivilligtolk.dk. Projektet 

blev især gratuleret for dets originalitet og 

nyskabende ide –samt at det var handlingsrettet 

og kunne implementeres med det samme. 

FALS og Forlaget Columbus havde sponseret 

en check på 10.000 kroner til vinderne. 

Fire stærke samfundscup-projekter 

Køge Gymnasium havde lavet et integrationsprojekt, 

hvor de i samarbejde med Køge kommunes 

projekt Sund Zone så på anvendelsen af 

værtsfamilier som integrationsprojekt. Gruppen 

fik særligt ros for deres gennemarbejdede projekt. 

Ørestad Gymnasiums projekt hed Society 

Development Project og fokuserede på alternative 

måder at løse det stigende problem med 

ungdomsarbejdsløshed. Projektet fik bl.a. ros 

for deres formidling som kombinerede oplæg, 

videopræsentation og professionelt udarbejdede 

foldere. Odder Gymnasiums projekt foreslog et 

nyt fag i Folkeskolen, nemlig kulturforståelse, 

som skulle kickstarte den kuldsejlede globaliseringsstrategi 

i Folkeskolen og skabe integration 

gennem skolesystemet. Projektet fik stor ros for 

dets kombination af en stor problematik om 

globaliseringen med et konkret projekt. 

Skal du være med i Samfundscup 

næste år? 

I år deltog 18 gymnasier i Samfundscup, og 

næste år bliver der sikkert endnu flere. Hvis du 

har lyst til at tilmelde din skole eller samfundsfagsklasse 

til næste år, så hold øje med septemberkurset 

for gymnasielærere og Samfundscups 

hjemmeside eller send en mail til projektlederne 

for 2012-2013; Rune Valentin Gregersen rg@ 

egaa-gym.dk eller Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

akatdn@akat.dk 

Samfundscup 2012-2013: 

y September: orienteringsmøde om 

Samfundscup for samfundsfagslærere 

y Oktober: inspirationsdage rundt i landet 

y November-marts: projektfase 

y Marts: skolevindere kåres 

y April: regionalfinaler 

y Maj: landsfinale på Christiansborg 


11

SAMFUNDSCUP 2012 

Holdet fra Køge Gymnasium. 

Der gøres klar til fremlæggelse. 

12 samfundsfagsnyt juni 2012

Dommerpanelet: Anne Kjær Skovgaard, Johanne Schmidt-Nielsen og Mads Rørvig. 

Præsentation af vinderprojektet Frivilligtolk.dk. 



13


Proviantgården dannede rammen om dette års finale. 

Mia Eskild-Jensen, Cathrine Witting, Julie Have Hoffmann og Mette Bach fra Favrskov Gymnasium. 

14 samfundsfagsnyt juni 2012

TEMA: METODE 


15

Forskningskriterier 

af Lotte Bøgh Andersen, Lektor, Ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 

Gymnasieelever skal i samfundsfag demonstrere 

viden om fagets identitet og metoder samt 

anvende denne viden til kritisk at vurdere 

undersøgelser og til at gennemføre mindre 

empiriske undersøgelser. Det kan de kun gøre, 

hvis de har kendskab til de centrale kriterier, der 

gælder for samfundsvidenskabelig forskning. 

Denne artikel1 har til formål at opridse og diskutere 

disse kriterier illustreret med konkrete 

forskningseksempler. 

Samfundsvidenskabelig forskning handler 

om at bidrage med ny, systematisk viden, der 

øger vores videnskabelige viden (og ikke genopfinder 

den dybe tallerken) og har betydning for 

samfundet i en bredere forstand. Når man har 

valgt sin problemstilling ud fra disse overordnede 

hensyn, eksisterer der imidlertid en række 

specifikke kriterier for gennemførelsen af 

undersøgelsen. Størst enighed er der om, at 

videnskabelige undersøgelser skal være gentagelige 

i den forstand, at man skal eksplicitere procedurerne, 

så andre forskere kan kigge en i kortene 

og om nødvendigt gentage undersøgelsen 

(Hellevik, 2002: 17; Olsen, 2002). Det kaldes 

intersubjektiv overførbarhed. Derudover mener 

mange forskere, at man bør måle det, man 

påstår at måle (målingsvaliditet), specificere den 

teoretiske model korrekt med hensyn til tidsrækkefølge 

og kontrolvariable (intern validitet), 

sikre en nøjagtig og pålidelig måling (reliabilitet) 

uden, at undersøgelsessituationen bliver alt 

for kunstig (økologisk validitet), og hvor resultaterne 

kan generaliseres til en bredere kontekst 

(generaliserbarhed). Argumentet i denne artikel 


er, at selvom vi sjældent kan få en perfekt og 

fuldt generaliserbar måling, er det værd at 

bestræbe sig på så vidt muligt at opfylde disse 

kriterier. Tilsvarende kan det anbefales gymnasieelever 

at bruge disse kriterier, når de kritisk 

skal vurdere andres undersøgelser og gennemføre 

egne undersøgelser. Artiklen gennemgår 

hvert kriterium, hvorefter det diskuteres, hvordan 

forskningsdesign og forskningskriterier 

hænger sammen. 

Gentagelighed i form af 

intersubjektiv overførbar viden 

God forskning bygger oven på den viden, der 

allerede eksisterer. Derved supplerer nye undersøgelser 

den allerede eksisterende viden og kan 

knyttes dertil i sammenhængende teorier. For at 

det kan ske, må det være muligt at vurdere og 

ultimativt gentage enhver undersøgelse. Videnskabelig 

viden er nemlig kun værdifuld, hvis 

man kan være sikker på, at den er frembragt 

systematisk og under anvendelse af anerkendte 

og velbegrundede procedurer. Gentagelse af 

undersøgelser (især hvis de har givet helt nye 

resultater) er vigtig, fordi der altid er en vis usikkerhed 

ved videnskabelige undersøgelser, og 

fordi konteksten kan være vigtig for resultaterne. 

Et centralt forskningskriterium er derfor, 

at procedurerne skal være så eksplicitte, at 

undersøgelsen principielt (og reelt) kan gentages 

(Hellevik, 2002: 17; Olsen, 2002: 201). 

Eksempelvis forklarer Larsen m.fl. (2010) 

omhyggeligt, hvordan de har korrigeret for elevsammensætning 

i deres analyse af institutions-

type, skolestørrelse og geografisk placerings 

betydning for ungdomsuddannelsesinstitutionernes 

resultater. Hvis man ikke vidste, at 

denne kontrol var foretaget korrekt, ville man 

ikke kunne stole på og bruge deres resultater. 

Målingsvaliditet 

Man skelner mellem teoretiske og operationelle 

begrebsdefinitioner. Teoretiske definitioner 

afklarer, hvad der menes med et begreb, mens 

operationelle definitioner angiver, hvilke operationer 

man skal foretage sig for at måle begrebet 

(Hellevik, 2002: 50-51). Den operationelle definition 

kaldes også ofte ”operationaliseringen” af 

et teoretisk begreb. Et konkret eksempel er 

begrebet ”indre motivation”, der teoretisk kan 

defineres som ”interest in or enjoyment of the 

work for its own sake” (Le Grand, 2003: 53), og 

som operationelt kan være defineret ved individers 

grad af enighed i udsagn så som ”Jeg kan 

godt lide at udføre de fleste af mine arbejdsopgaver” 

og deres grad af uenighed i udsagn så 

som ”En stor del af mine arbejdsopgaver er 

kedelige”. 

Der kan være uenighed om den teoretiske 

definition på et begreb. Plauborg m.fl. (2010) 

fortolker eksempelvis klasseledelse som en 

kombination af adfærdsledelse, dvs. som regulering 

af adfærd og læringsledelse forstået som 

den måde, læreprocesser tilrettelægges på for 

eleverne. Det står i modsætning til den del af litteraturen, 

der alene ser klasseledelse som et 

spørgsmål om adfærdsledelse. Tilsvarende kan 

der være uenighed om operationaliseringen, 

som det fx er tilfældet for begrebet public service 

motivation (Kim, 2011). 

Målingsvaliditet er udtryk for, at der er overensstemmelse 

mellem den teoretiske og den 

operationelle definition. Adcock og Collier 

(2001: 530) udtrykker det som følger: ”Gyldig 

måling opnås, når målingen … meningsfuldt 

indfanger de ideer, der ligger til det tilsvarende 

begreb”. Målingsvaliditet er ikke den eneste 

FORSKNINGSKRITERIER 

form for validitet, men den mest grundlæggende. 

Hvis man ikke faktisk måler det, man vil 

måle jf. den teoretiske definition, har undersøgelsen 

kun begrænset værdi. Man kan eksempelvis 

spørge sig selv, om de ovennævnte 

eksempler på de aktuelle spørgeskemaspørgsmål 

faktisk måler indre motivation som udtrykt 

af Le Grands (2003: 53) teoretiske definition? 

Det er dels en vurderingssag, dels et spørgsmål 

om, hvorvidt spørgeskemaspørgsmålene empirisk 

samvarierer (hvilket tyder på, at de måler 

det samme), og dels noget, man kan teste ved at 

se, om man kan genfinde kendte sammenhæng 

under anvendelse af den pågældende operationalisering. 

Eksempelvis har mange undersøgelser 

vist, at kvinder gennemsnitligt har kortere 

arbejdstid end mænd, så hvis man med et nyt 

mål for arbejdstiden finder, at kvinder har længere 

arbejdstid end mænd, er der grund til at 

være skeptisk. 

Reliabilitet 

At der er overensstemmelse mellem teoretisk og 

operationel definition, er ikke nok til at sikre en 

god måling af et begreb. Hvis et mål er meget 

ustabilt i den forstand, at det fluktuerer meget, 

giver det stadig en dårlig måling, selvom det 

gennemsnitligt rammer plet. En god måling 

kræver med andre ord også reliabilitet, hvilket 

defineres som den grad, hvormed man ved gentagne 

målinger af samme fænomen får samme 

resultat (McDonald, 2005: 939). Givet at det 

målte ikke ændrer sig, er et mål (fx et spørgeskemaspørgsmål) 

reliabelt, hvis det giver os det 

samme resultat igen og igen. Reliabilitet handler 

således om konsistens i målingen. Reliabilitet 

kan fx øges ved at have flere spørgeskemaspørgsmål 

til at måle samme teoretiske begreb. 

Indre motivation måles fx typisk med mindst 

tre spørgeskemaspørgsmål og gerne flere. 

Figur 1 illustrerer forskellen mellem 

målingsvaliditet og reliabilitet. Hver sort plet 

symboliserer en konkret måling, der ”sigter” 


17


efter det samme: Målingen af samme teoretiske 

begreb med et givent måleredskab for en given 

enhed på et givent tidspunkt (normalt vil man 

naturligvis kun gennemføre én måling pr. 

enhed for et givent tidspunkt). Skydeskiven 

længst til højre viser idealtilstanden, hvor måleredskabet 

både er konsistent og faktisk måler 

det, man gerne vil måle. Ved den midterste skydeskive 

er der et reliabilitetsproblem, fordi de 

forskellige målinger fluktuerer meget, selvom de 

gennemsnitligt rammer rigtigt. Der er problemer 

med reliabiliteten, hvis der er mange tilfældige 

udsving i målingen. Reliabilitetsproblemer 

giver således tilfældige fejl, hvorimod problematisk 

målingsvaliditet giver systematiske fejl. 

Sidstnævnte konsekvente skævvridning af 

målingen er altid meget alvorlig. Det illustrerer 

den venstre skydeskive i figuren, hvor målingerne 

rammer samme forkerte sted. Selvom 

både tilfældige og systematiske fejl er problematiske, 

vil man oftest være mest bekymret for 

sidstnævnte. Især hvis man har et stort antal 

analyseenheder, vil tilfældige fejl i målingen tendere 

til at udligne hinanden: Hvis man er interesseret 

i danskernes gennemsnitlige grad af 

højreorientering, vil små tilfældige fejl i den ene 

Figur 1: Illustration af forskellen mellem reliabilitet og målingsvaliditet 

Note: Frit efter Babbie (1995:128). 


eller anden retning i målingen af den enkelte 

enhed ikke skævvride gennemsnittet for alle 

danskerne (fordi fejlene på usystematisk vis er i 

begge retninger). Men hvis spørgsmålsformuleringen 

fx systematisk fik alle respondenterne til 

at svare mere højreorienteret, end de reelt var, 

ville det samlede resultat også blive misvisende. 

Økologisk validitet 

Økologisk validitet handler om, hvorvidt 

undersøgelsen er foretaget i meget kunstige 

omgivelser eller på en måde, der er fjernt fra 

det, man ønsker at undersøge. Ifølge Bryman 

(2008: 33) er kriteriet vigtigt, fordi det er afgørende 

for, om resultaterne kan appliceres på 

folks hverdag og i det hele taget kan generaliseres 

til naturligt forekommende situationer. Høj 

prioritering af dette kriterium vil typisk pege i 

retning af mere kvalitative datakilder (interviews 

opleves fx ofte som mindre kunstige end 

spørgeskemaer), ligesom analyser af allerede 

eksisterende data kan siges at være økologisk 

valid, fordi disse data (fx registerdata og dokumenter) 

sjældent er skabt i en kunstig sammenhæng, 

da deres oprindelige formål ikke var 

knyttet til undersøgelsen. Et eksempel på en

undersøgelse, der har søgt at tilgodese den økologiske 

validitet, er Egelund m.fl.’s (2011) 

undersøgelse af otte gymnasier i Region Hovedstaden. 

De brugte blandt andet eksisterende 

dokumenter fra skolerne, observation og interviews 

med gymnasiernes bestyrelser, ledelser, 

lærere og elever. 

Intern validitet 

Intern validitet vedrører gyldigheden af årsagsslutninger. 

Det er relevant, hvis vi undersøger, 

om en uafhængig variabel påvirker en afhængig 

variabel (Bryman, 2008: 32). Den interne validitet 

kan med fordel vurderes på fire dimensioner: 

y Er der sammenhæng mellem den uafhængige 

variabel og den afhængige variabel? 

y Bliver værdien på den uafhængige variabel 

bestemt før værdien på den afhængige variabel? 

y Er der andre variable, der påvirker både 

afhængig og uafhængig variabel således, at sammenhængen 

forsvinder ved inddragelse af disse 

variable som kontrolvariable? 

y Kan der gives en teoretisk forklaring på 

årsagssammenhængen? 

Høj intern validitet kræver således sammenhæng, 

korrekt tidsrækkefølge, fravær af forvridning 

fra andre variable samt en teoretisk 

forklaring på sammenhængen. I den nævnte 

kvantitative analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes 

resultater (Larsen m.fl., 2010) 

undersøgte forskerne blandt andet, om skolernes 

størrelse havde betydning. Deres undersøgelse 

af statistisk sammenhæng var eksemplarisk 

og inddrog en række relevante kontrolvariable. 

Kriteriet om tidsrækkefølge kan imidlertid 

diskuteres, idet forskerne undersøgte betydningen 

af størrelsen i 2004 (antal årselever) for frafaldet 

for elever, der påbegyndte uddannelsen i 

årene 2002-2005. Hvis mange elever var droppet 

ud på deres første år i 2002, kan det have 

påvirket størrelsen i 2004. I forlængelse heraf er 


det svært at inddrage alle variable, der potentielt 

kunne have påvirket både størrelse og frafald. 

Endelig kan være svært at se det gode teoretiske 

argument for, at størrelse skulle gøre en forskel. 

Det gør dog ikke undersøgelsen dårlig, da det 

ofte er vanskeligt at lave en samfundsvidenskabelig 

undersøgelse med høj intern validitet (det 

kræver ofte et eksperiment). Det understreger 

en vigtig pointe: Alle forskningskriterierne er 

yderst sjældent opfyldt, og man er næsten altid 

nødt til at prioritere mellem dem i empiriske 

undersøgelser. 

Generaliserbarhed 

Når vi laver undersøgelser, vil vi gerne kunne 

generalisere vores resultater til en bredere kontekst. 

Vi er ikke kun interesserede i, hvad hver 

enkelt vælger stemmer til folketingsvalget, vi er 

også interesserede i, hvad alle danske vælgere 

stemmer, og hvorfor de stemmer, som de gør. 

King m.fl. (1994: 7) går så langt som til at 

skrive, at det første karakteristikum ved videnskab 

er, at målet er inferens. Inferens betyder, at 

man slutter fra noget undersøgt til noget, man 

ikke har undersøgt. Generaliserbarhed som 

forskningskriterium handler om, hvad der kan 

generaliseres til, og hvor gyldig denne generalisering 

er. Den klassiske vælgerundersøgelse 

undersøger fx typisk en stikprøve på 1.000 danskere 

over 18 år og drager på baggrund af statistiske 

beregninger slutninger til alle danske vælgeres 

holdninger. I dette tilfælde vurderes generaliserbarheden 

ud fra stikprøvens størrelse og 

repræsentativitet, hvor sidstnævnte afhænger af 

udtrækningsmetoder og svarprocenter. 

Selvom man har undersøgt færre enheder 

og/eller ikke har udtrukket stikprøven på en 

måde, så den er repræsentativ for en større 

population, bør man stadig overveje, om resultaterne 

kan overføres til andre sammenhænge. 

Disse overvejelser beror på en vurdering af forskelle 

og ligheder mellem det undersøgte og det, 

man gerne vil generalisere til. Især forskning, der 


19


anvender kvalitative datakilder, baserer sig typisk 

på forskerens nøje overvejelser om muligheden 

for, at undersøgelsens resultater kan gælde for en 

større population. Det er dog stadig af betydning, 

hvor mange enheder man har undersøgt, 

og hvordan de er udvalgt. Eksempelvis må 

Plauborg m.fl.’s (2010) undersøgelse af klasseledelse 

siges at have lav generaliserbarhed, da de 

kun har undersøgt seks lærere, der er udvalgt 

efter deres ry som gode klasseledere. 

Forskningskriterier og forskningsdesign 

For at opnå høj målingsvaliditet og reliabilitet 

skal man lave et godt måleredskab, og ved interview- 

og spørgeskemaforskning handler det 

eksempelvis om at stille gode spørgsmål. Intern 

validitet, generaliserbarhed og økologisk validitet 

afhænger imidlertid af forskningsdesignet, 

og her må man som regel prioritere, hvilke 

forskningskriterier det er vigtigst at opfylde. 

Tidsmæssig variation har stor betydning for 

den interne validitet. Det skyldes, at hvis der 

faktisk er sket ændringer i den uafhængige variabel 

for en given enhed, kan man undersøge, 

om den afhængige variabel for denne enhed 

også har ændret sig. Variation over tid er dermed 

med til at sikre, at tidsrækkefølgen er korrekt 

specificeret. Især hvis sammenligningen 

over tid suppleres med sammenligning mellem 

forskellige enheder, kan den interne validitet af 

tværgående undersøgelser, komparative casestudier 

og casestudier blive ganske høj. For 

casestudier kræver dette, at man systematisk 

eftersporer de kausale mekanismer (se fx Pedersen 

& Beach, 2010). Komparative casestudier 

har især høj intern validitet, når man har brugt 

en ”most similar system design”-logik til udvælgelsen 

af sine enheder (maksimering af variation 

på den eller de uafhængige variable og 

minimering af variation på relevante tredjevariable), 

hvorimod denne caseudvælgelsesmetode 

reducerer generaliserbarheden (idet en lang 

række forhold holdes konstante). Casestudier 


med kun en enhed vil typisk have en lav generaliserbarhed. 

Tværgående undersøgelser med mange 

enheder så som spørgeskemaundersøgelser 

afholdt på et tidspunkt vil typisk (såfremt de 

mange enheder er udvalgt ved hjælp af en form 

for sandsynlighedsudvælgelse) være mere generaliserbare, 

men til gengæld vil den økologiske 

validitet af denne type undersøgelse ofte være 

lavere, fordi man kan blive nødt til at gøre målesituationen 

mere kunstig (fx med et spørgeskema) 

frem for at bruge målemetoder såsom 

interviews og observation. 

Eksperimenter er specielt gode til at sikre 

intern validitet, idet forskeren her inddeler forsøgspersonerne 

i test- og kontrolgrupper og 

manipulerer den uafhængige variabel. Et 

eksempel kunne være en undersøgelse af gymnasiale 

uddannelsesinstitutioner, hvor man tilbød 

rektorerne et års ledertræning og inddelte 

dem i forskellige testgrupper, der modtog træning 

i forskellige ledelsesstile, samt en kontrolgruppe, 

der først fik ledertræning efter eksperimentets 

afslutning. Efterfølgende kunne man 

undersøge eventuelle forskelle i elevkarakterer 

og -frafald for at se, om rektorernes ledelse 

havde betydning for performance (for at sikre, 

at ledertræningen faktisk ændrede rektorernes 

ledelse, kunne man desuden lave før- og eftermålinger 

af dette hos både rektorer og lærere). 

Generaliserbarheden kan være mere problematisk 

i eksperimenter. Det handler om, hvorvidt 

den eksperimentelle kontekst er virkelighedstro 

(kunne man forestille sig ledertræning som i 

eksemplet ovenfor, uden at det indgik i et eksperiment?), 

samt om de undersøgte enheder er 

repræsentative for den gruppe, man gerne vil 

generalisere til (er det fx kun de allermest motiverede 

rektorer, der takker ja til at indgå i eksperimentet?). 

Herunder er den økologiske validitet 

også relevant, og den er typisk lav ved 

laboratorieeksperimenter. Det beskrevne 

eksempel med gymnasieledelse er et felteksperi-

Tabel 1: Forskningsdesigns og forskningskriterier: Tendenser 

Undersøgelser af 

samme enheder 

på flere tidspunkter 

(hvor enheder 

ændrer værdi på 

uafhængig variabel) 

Undersøgelser af 

samme enheder 

på et tidspunkt 


Intern validitet Generaliserbarhed Økologisk validitet 

Eksperimenter Meget høj Lav ved laboratorieeksperimenter 

Typisk lav 

Casestudie Middel til høj Typisk lav Typisk høj 

MSSD komparativtcasestudie 

Høj Lav Typisk høj 

Tværgående Høj Høj Forskelligt, men ofte 

undersøgelse 

lav 

Eksperimenter Meget høj Lav ved laboratorieeksperimenter 

Typisk lav 

Casestudie Lav Typisk lav Typisk høj 

MSSD komparativtcasestudie 

Middel Lav Typisk høj 

Tværgående Middel Høj Forskelligt, men ofte 

undersøgelse 

relativt lav 

Note: MSSD står for ’most similar systems design’. For komparative casestudier afhænger såvel intern som ekstern validitet 

nemlig af caseudvælgelsesprincippet. 

Kilde: Andersen (2010). 

ment, men der findes også samfundsvidenskabelige 

laboratorieeksperimenter (se Serritzlew 

(2007) for nærmere diskussion). Tabel 1 sammenfatter 

de forskellige forskningsdesigns typiske 

styrker og svagheder i forhold til intern validitet, 

generaliserbarhed og økologisk validitet. 

Konklusion 

Før man går i gang med en undersøgelse, bør 

man overveje, hvilke af forskningskriterierne 

det er vigtigst at optimere. Skal man prioritere, 

at undersøgelsen måler det, den påstår at måle 

(målingsvaliditet)? Hvad skal man gøre for at 

sikre den interne validitet (af årsagsslutningerne)? 

Er det vigtigt, at målingen bliver konsistent 

(reliabilitet), og i hvor høj grad ønsker 

man at generalisere resultaterne, og hvad skal 

der generaliseres til (generaliserbarhed)? Kan 

man gennemføre undersøgelsen, så deltagerne 

ikke opfatter den som kunstig (dvs. sikre økolo- 

gisk validitet)? Hovedpointen er, at man aktivt 

skal tage stilling til, hvilke af forskningskriterierne 

det er vigtigt for undersøgelsen at leve op 

til, og i så høj grad som muligt prioritere disse 

kriterier. Selvfølgelig bør man også prøve at leve 

op til de øvrige kriterier, men det er vigtigt at 

erkende, at man sjældent kan lave undersøgelser, 

der optimerer alle kriterierne samtidigt. 

Uanset hvad bør man dog sikre gentageligheden 

ved at gøre procedurerne eksplicitte, og man 

bør også huske det overordnede hensyn til 

videnskabelig og samfundsmæssig relevans. 

Litteratur 

Adcock, Robert & David Collier (2001). ”Measurement 

validity: A shared standard for qualitative 

and quantitative research”. American 

Political Science Review, 95(3): 529-546. 


21


Andersen, Lotte Bøgh (2010). ”Forskningskriterier”. 

Kapitel 4 i Lotte Bøgh Andersen, Kasper 

Møller Hansen & Robert Klemmensen (red.), 

Metoder i statskundskab, 1. udgave. København: 

Hans Reitzels Forlag. 

Babbie, Earl (1994). The Practice of Social 

Research, Sixth Edition. Belmont CA: Wadsworth 

Publishing Company. 

Bryman, Alan (2008). Social Research Methods, 

Third edition. Oxford: Oxford University Press. 

Egelund, Niels, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar 

(2011). Gymnasier der rykker. En kvalitativ 

undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region 

Hovedstaden. København: AKF. 

Hellevik, Ottar (2002). Forskningsmetode i 

sosiologi og statsvitenskap, 7. udgave. Oslo: 

Universitetsforlaget. 

Kim, Sangmook (2011). ”Testing a revised measure 

of Public Service Motivation: Reflective 

versus formative specification”. Journal of Public 

Administration Research and Theory, 21(3): 

521-546. 

King, Gary, Robert O. Keohane & Sidney Verba 

(1994). Designing Social Inquiry. Scientific 

Inference in Qualitative Research. Princeton 

N.J.: Princeton University Press. 

Larsen, Britt Østergaard, Beatrice Schindler 

Rangvid & Torben Pilegaard Jensen (2010). 


Institutionernes resultater. En registerbaseret 

analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne 

og betydningen af institutionstype, skolestørrelse 

og geografisk placering. København: AKF. 

Le Grand, Julian (2003). Motivation, Agency 

and Public Policy. Oxford: Oxford University 

Press. 

McDonald, Michael P. (2005). ”Validity, data 

sources”. Encyclopedia of Social Measurement. 

Volume 3: 939-948. Elsevier Inc. 

Olsen, Henning (2002). Kvalitative kvaler. Kvalitative 

metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers 

kvalitet. København: Akademisk 

Forlag. 

Plauborg, Helle, Jytte Vinther Andersen, Gitte 

Holten Ingerslev & Per Fibæk Laursen (2010). 

Læreren som leder – klasseledelse i folkeskole 

og gymnasium, 1. udgave. København: Hans 

Reitzels Forlag. 

Pedersen, Rasmus Brun & Derek Beach (2010). 

”Process tracing: metode, design og forskningslogik”, 

pp. 215-237 i Lotte Bøgh Andersen, 

Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen 

(red.), Metoder i statskundskab, 1. udgave. 

København: Hans Reitzels Forlag. 

Serritzlew, Søren (2007). ”Det politologiske eksperiment: 

hvorfor, hvornår og hvordan?”, Politica, 

39(3): 275-293. 

1 Artiklen bygger på Andersen (2010), som sætter forskningskriterier 

i sammenhæng med andre metodiske valg.

Hvorfor film i undervisningen – fiktion 

eller dokumentation ? 

af Carsten Bagge Lautsen, Lektor, Ph.d., Institut for Statskundsskab, Aarhus Universitet 

Nogle vil måske trække på smilebåndet, når de 

hører, at der er film på skemaet. Det går måske 

an i sprogfag, hvor det i høj grad er kulturelle 

produkter, som er til diskussion, men hvad med 

fx undervisningen i samfundsfag og historie? Er 

spillefilm ikke her at regne for fiktion og derfor 

som et mindre lødigt medie? Bør vi ikke foretrække 

”rigtige” kilder i disse fag, da der i film 

tages en række kunstneriske friheder, og er politiske 

og samfundsmæssige problemer på sin vis 

ikke for alvorlige til, at vi kan tillade os at forholde 

os til dem som underholdning? Og mere 

fundamentalt: Har vi ikke med to forskellige 

samfundsmæssige sfærer (det politiske system 

og underholdningsinsdustrien) og rationaler 

(seriøs politik og den blotte underholdning) at 

gøre? Der er forskel på det, som sker i biografen 

og så det, som sker i forskellige landes parlamenter 

og i ”samfundet”. Selv hvor film handler 

om politiske og samfundsmæssige emner, er der 

forskel på at forholde sig til disse som underholdning 

og som politiske og sociale spørgsmål: 

En film har fx ingen fordelingspolitiske konsekvenser. 

Det har en diskussion i parlamentet, 

hvis det afstedkommer et vedtaget lovforslag. 

Jeg vil forsøge at svare offensivt på disse indvendinger, 

og jeg gør det ved at problematisere 

nogle af de antagelser, som indvendingerne bygger 

på. Samtidig vil vi gerne vise, at film i en 

undervisningsmæssig sammenhæng kan bruges 

på mange forskellige måder. Anvendelsen af 

film som kilde til en politisk eller samfundsmæssig 

hændelse er kun én ud af flere måder, 

hvorpå man kan få gavn af film i undervisnings- 

mæssig sammenhæng og i diskussionen af samfundsmæssige 

spørgsmål. Jeg vil nu fokusere på, 

hvilke erkendelsesmæssige gevinster der kan 

høstes gennem arbejdet med film. 

For det første finder jeg, at forestillingen 

om, at film kun har noget med den private sfære 

(eller måske bedre ”private liv”) at gøre, og at 

den kun tjener som underholdning og derfor 

ikke har politiske konsekvenser, stærkt problematisk. 

Film og i bredere forstand audiovisuelle 

medier er for mange den væsentligste kilde til 

viden. Hvordan ser der ud i Afghanistan? 

Mange vil sikkert have en idé om det, ikke fordi 

de har været der, men fordi de har set Rambo 

III. Hvis man ikke selv har været i Vietnam, har 

man sikkert en fornemmelse af landets karakter 

fra nogle af de mange film om Vietnam-krigen. 

Jeg betvivler naturligvis ikke relevansen af en 

sondring mellem fx Vietnam-krigen ”som den 

virkelig var” og så film som Francis Ford Coppola’s 

Acapolypse Now som en selektiv, genrebestemt 

og kunstnerisk ”repræsentation” af 

denne hændelse. Selv om intet dokument ”blot 

giver sig selv”, vil jeg heller ikke betvivle, at 

nogle dokumenter, kilder eller levn er tættere på 

et handlingsforløb end andre. 

Men det handler ikke om at se film, som 

kunne de erstattes med de egentlige fakta. Hvis 

dette var målet, ville de eneste interessante 

materialer være dokumentarudsendelser. Pointen 

er derimod, at vores forståelse af, hvad politik 

er, og af hvordan samfundsmæssige spørgsmål 

kan formuleres og besvares, i høj grad formidles 

af audiovisuelle medier. Man bruger 


23

HVORFOR FILM I UNDERVISNINGEN? 

allerede nu meget energi på at analysere valgudsendelser 

og lignende, hvilket naturligvis er vigtigt, 

men vi danner i høj grad også vores holdninger 

på baggrund af mindre ”lødige” programmer, 

fx spillefilm. 

I en berømt tekst om analysen af ideologier 

hævder den franske marxist Louis Althusser 

(1971), at ideologien i kapitalistiske systemer 

primært ”socialiseres ind” gennem to institutioner: 

gennem kirken og skolen. Disse to institutioner 

er de væsentligste elementer i, hvad 

Althusser kalder det ideologiske statsapparat. 

Dette begreb vil sikkert skurre i manges ører. Er 

kirken og skolen en del af statsapparatet? 

Althussers pointe er, at politik må forstås ganske 

bredt, og han tænkte nok primært på Frankrigs 

katolske samfund i 1950’erne eller før. Politik 

handler selvfølgelig om, hvad der foregår i 

parlamenter og om, hvordan politikernes 

beslutninger implementeres via statsapparatet 

med muligheden for udøvelsen af vold som ultimativ 

trumf (Althusser sondrer mellem ideologiske 

og repressive statsapparater, hvor sidstnævnte 

i modsætning til førstnævnte er karakteriseret 

ved at sikre underkastelse gennem 

truslen om eller brugen af vold). Men politik er 

for Althusser mere end dette. Liberale tænkere 

ser spørgsmålet om opbakning som en form for 

bremse på det politiske – man kan ikke gennemføre 

noget, som folk er imod. For Althusser 

er det omvendt. De ideologiske statsapparater 

former folks holdninger og sikrer dermed 

opbakningen bag den førte politik. Hvis et 

system ikke formår at producere denne opbakning, 

vil det hurtigt gå under. 

Kan vi i forlængelse af Althussers begreber 

tale om fx Hollywood som et ideologisk statsapparat 

(Boggs & Pollard 2006)? Det kan man, 

hvis vi accepterer, at film – og kultur i det hele 

taget – ikke blot reproducerer grundlaget for 

statens legitimitet, men også kan tjene som fora 

for kritik af selv samme stat (for en interessant 

analyse af bredden i tilgangen til den første golf- 


krig, fra det bekræftende til det kritiske, se Lacy 

2003). Hvis man fx ser på amerikanske film om 

terrorisme, forholder disse sig altovervejende 

positivt til den amerikanske krig mod terror, 

men der er undtagelser som fx Salvador (1985), 

Missing (1982) og Charlie Wilson’s War (2007) 

(Dodds 2008: 231). 

Filmene kan være politiske i dobbelt forstand. 

Enhver instruktør og ethvert manuskript 

er indlejret i et politisk klima. Instruktøren har 

sine egne politiske holdninger og farver derfor 

mere eller mindre bevidst det materiale, han/ 

hun producerer. Men filmene er også politiske, 

da der altid vil være splid om, hvordan de skal 

udlægges og fortolkes. Som sådan kan vi ikke 

nøjes med at forholde os til, hvorvidt en film 

understøtter eller kritiserer en given regering. Vi 

må også forholde os til, hvordan disse film er 

blevet modtaget og diskuteret af et bredere publikum. 

Både produktion og konsumption af 

film er altså processer, hvor det politiske i varierende 

grad manifesterer sig. 

Hvis man skulle give nogle eksempler på, at 

filmen i stigende grad er blevet en del af det 

politiske spil, kan man pege på de propagandafilm, 

der ofte produceres i krigstider. De fleste 

sikkert hørt om nazismens berømte propagandafilm: 

Jøden Süss af Veit Harlan. Om propagandafilmen 

sagde Goebbels bl.a., at: ”[...] filmen er 

et af de mest moderne og økonomiske midler til 

massepåvirkning. En regering kan derfor ikke 

overlade filmindustrien til sig selv” (Brask 

1995). De allierede havde naturligvis også deres 

propagandafilm. Man kan her tale om ideologiske 

statsapparater i bogstavelig forstand. Produktionen 

af disse film var enten varetaget eller 

finansieret af et statsligt ministerium. 

Film produceret i fredstid har dog også en 

ideologisk toning. Det er ikke tilfældigt, at skurken 

i vestlige film under den kolde krig nærmest 

uden undtagelse kom fra Sovjetunionen. Eller at 

terroristen i film produceret både umiddelbart 

før og efter 11. september 2001 ofte kommer fra

Mellemøsten (se fx Wilkins & Downing (2002) 

for en kritik af orientalisme i The Siege). Hvis 

politik, ud over spørgsmålet om fordeling af 

goder også handler om at forme den måde, vi 

ser verden på, ja så er der vel næppe en film, 

som ikke er politisk. Nogle mere end andre selvfølgelig. 

At film har, eller kan have, denne effekt, er 

jeg ikke alene om at påstå. Mange politikere har 

indset dette. Eksistensen af, hvad nogle har 

kaldt MIMENET (Military-Industrial-Media- 

Entertainment-Network), er et godt eksempel. 

Tidligere har man talt om et militært-industrielt 

netværk, altså om en symbiotisk relation mellem 

industrien og militæret, hvor vækst i høj 

grad drives gennem spin offs af militære innovationer 

(internettet er fx udviklet af det amerikanske 

militær). Disse to kræfter trækker ofte i 

samme retning i forhold til at påvirke politikerne, 

men efterhånden må man til dette også 

tilføje underholdningsindustrien. Vi står altså 

nu overfor en symbiose mellem tre parter: industrien, 

militæret og medierne. 

Filmene The Longest Day (1962), Top Gun 

(1986) og Independence Day (1996) bliver ofte 

nævnt i denne sammenhæng. Det amerikanske 

militær stillede her militært isenkram og knowhow 

gratis til rådighed. Det gjorde de selvfølgelig, 

fordi de forsøgte at skabe et positivt billede 

af USA’s militær og derved samtidig tilvejebringe 

et bedre grundlag for at rekruttere soldater. 

Andre film, som militæret har opfattet som 

patriotiske, er ligeledes blevet støttet, mens film, 

der udviser en mere kritisk tilgang til amerikansk 

politik og militær, ikke har kunnet få 

støtte. En dansk pendant, som også belyser relationen 

mellem det politiske system, militæret og 

massemedierne, er programrækken ”Bubber og 

BS i trøjen”. Her forsøger BS at lære Bubber at 

blive en rigtig soldat (Politiken 2008). I den forbindelse 

kan man undre sig over, hvor åbenlyst 

denne manøvre foregår. Trods massive protester 

fra oppositionen over brugen af skattekro- 


ner til programmerne, afviser forsvarsminister 

Søren Gade blankt kritikken og fremstår, som 

om han ser sammenkoblingen af militæret og 

underholdningsbranchen som uproblematisk 

(Ritzaus Bureau 2008). Det er i denne sammenhæng 

samtidig interessant, at den amerikanske 

hær har henstillet til producenten, at serien 24 

timer ikke bør rumme så mange torturscener. 

Problemet er, at de amerikanske soldater i stigende 

grad begynder at opføre sig som Jack 

Bauer i 24 timer (Žižek 2006, se også Keslowitz 

2007 for 24 timers betydning for amerikansk 

lovgivningsarbejde). Film påvirker os enormt, 

hvorfor det er relevant for en række interessenter 

at forholde sig til filmmediet. 

Hvis man anvender en film som kilde, skal 

man naturligvis være opmærksom på, at der er 

tale om et kunstnerisk medie, og at instruktører 

derfor kan have taget sig en række friheder. 

Men hvis man fx er interesseret i at undersøge 

det politiske og kulturelle klima i en bestemt 

periode, kan film fremtræde som primær kilde 

til viden om denne periode. Film er kommercielle 

produkter, og for at kunne sælge dem er 

man nødt til i en vis grad at følge tidens ånd. 

Selv film, som forholder sig kritisk til den tid, de 

er produceret i, er tidstypiske. De informerer os 

om, hvilke spørgsmål der anses som de centrale 

i en given periode og om, hvor fronterne mellem 

forskellige grupperinger ligger. Forholdet 

mellem en given periode og dens kulturelle 

udtryk behøver imidlertid ikke at være så 

bevidst medieret som skitseret ovenfor. Når 

man producerer kunst, og ja alt muligt andet, 

gør man det på baggrund af et sprog, nogle kulturelle 

mønstre og nogle forestillinger, som er 

tidsbundet. Ofte er man ikke videre bevidst om, 

at det er det, man gør. Man kan derfor tage 

temperaturen på en given periode ved at konfrontere 

sig med dens kulturelle produktion, fx 

film. 


25


Man kan i denne sammenhæng tale om en 

form for kulturelt ubevidste. På samme måde, 

som man ikke nødvendigvis tænker på grammatik, 

hver gang man siger en sætning, er der 

også en række kulturelle stereotyper, som ligger 

på vores rygmarv. Film gennemsyrer altså vores 

samfund på en række forskellige måder: De kan 

påvirke os direkte ved at være et vindue ud mod 

verden: Vi kan fra film hente mere eller mindre 

forvrænget information. Film kan desuden 

forme selve den måde, vi ser verden på, fx ved at 

fremhæve nogle aspekter af virkeligheden og 

nedtone andre og få nogle af disse aspekter til at 

fremtræde positivt og andre negativt. Endelig 

kan filmene sætte sig på vores rygmarv på en 

måde, så vi dårligt er opmærksomme på, at de 

udgør en del af det grundlag, som vores holdninger 

formes på baggrund af (Lacy 2003: 614). 

Med filmteoretikeren Siegfried Kracauers ord: 

”Hvad, film afspejler, er ikke så meget eksplicitte 

kredoer, som det er psykologiske dispositioner – 

disse dybe lag af kollektiv mentalitet, som befinder 

sig mere eller mindre under bevidsthedens 

niveau.” (Kracauer 1947: 6) 

Når man forholder sig til noget nyt, gør man det 

altid på baggrund af, hvad man allerede ved, 

bevidst eller ubevidst. Det betyder, at filmen kan 

tjene som en pædagogisk adgang til en lang 

række spørgsmål. Sagt på en anden måde: Til 

tider bliver vi overraskede over, hvor meget vi 

egentlig ved og over, hvor væsentlig en ressource 

denne viden er. Film kan her forstås som 

et pædagogisk redskab – som genveje til komplicerede 

problemstillinger. Rustningsspiraler 

og afskrækkelse med atomvåben: Tænk blot på 

Dr. Strangelove, som netop handler om skrækscenarierne 

under den kolde krig. 

Man kan hævde, at film til en vis grad er et 

privilegeret medie i forsøget på at forstå, hvad 

terrorisme er. Spændingsfilminstruktører og 


terrorister har i en vis forstand samme jobbeskrivelse. 

For begge grupper handler det om at 

skabe det ultimative gys, hvilket implicerer en 

sans for det spektakulære, for timing – publikum 

skal helst overraskes – og en bestemt måde 

at sekvensere en fortælling på. Parallellen bliver 

naturligvis stærkere, hvis spændingsfilmene har 

terrorisme som tema. I den forbindelse kan 

nævnes et møde i november 2001, som det 

amerikanske militær og Bushs rådgiver Karl 

Rove havde med en række filminstruktører, 

bl.a. David Fincher (kendt for fx Fight Club), 

Spike Jonze (Being John Malkovich) og John 

McTiernan (Die Hard) (Dodds 2008: 228). Man 

inviterede disse instruktører for på mødet at 

opmuntre dem til at lave patriotiske film.1 

Ari Fleisher, der var Bush-administrationens 

talsmand på det tidspunkt, udtalte på en af de 

daglige pressekonferencer, at det var vigtigt at 

lytte til, hvad Hollywood går med af tanker. Den 

bagvedliggende idé synes at være, at disse spændingsfilminstruktører 

tænker som terrorister 

eller i hvert fald en særligt indsigt i deres måde 

at virke på: Begge grupper ønsker at konstruere 

de mest æstetiske, voldelige og overraskende 

angreb. Instruktøren Robert Altman gik endda 

så langt som at kritisere spændingsfilminstruktørerne 

for at producere film, som kunne inspirere 

terrorister til dommedagslignende angreb 

(Kellner 2003: 87). Man kan i denne forbindelse 

nævne, at Pentagon i august 2003 viste filmen 

The Battle of Algiers (1966) for en række højtstående 

militærfolk som et led i krigen i Irak 

(Hunter 2003). Igen var argumentet, at militæret 

kunne lære noget af filmindustrien – og ja, af 

historien. 

Spændingsfilmene bruger nogle af de 

samme teknikker som terrorister, når de tænker 

det gode plot. Men inspirationen går også den 

1. For en oversigt over spillefilm, som på forskellig vis foregriber 

hændelserne den 11. september 2001, se Schepelern 

2004.

anden vej. Terror tænkes i høj grad filmisk. Her 

kunne man naturligvis nævne de videoer af 

halshugninger af vestlige gidsler, som radikale 

muslim-terrorceller for år siden yndede at producere 

(Ignatief 2004). Et andet oplagt eksempel 

er selvfølgelig bin Ladens mange ”hjemmevideoer”. 

Parallellen stikker imidlertid dybere. 

Det siges, at opmærksomhed er som ilt for terrorister. 

Her sigtes der på, at det i dag måske 

ikke er selve terroraktionen, som er det primære 

mål, men snarere at skabe bevidsthed om angrebet 

hos så mange som muligt. Vi er alle mål for 

terrorangreb i den forstand, at terroristerne 

gennem angrebene ønsker at fremkalde angst 

hos deres potentielle fjender – hvilket for al- 

Qaeda vil sige hos alle, som ikke accepterer 

deres udlægning af islam. Man kunne også 

påpege, at al-Qaeda sikrede sig mediedækning, 

da de valgte at forsinke det ene fly i angrebene 

på World Trade Center. På den måde var de 

sikre på, at medierne var til stede og kunne 

bringe billeder, når det andet fly ramte det andet 

tårn. Endelig kan man pege på, at terror ofte er 

meget visuel. Jo mere dramatisk og spektakulært 

et angreb ser ud, desto mere skræmmende 

er det. Den tyske avantgarde-komponist Karlheinz 

Stockhausen hævdede sågar efter 11. september, 

at angrebet udgjorde: ”det største kunstværk, 

der endnu er skabt – det største kunstværk 

i kosmos” (Diken & Laustsen 2004: 7). 

Fordi der er tale om fiktive fortællinger, 

giver filmene os mulighed for at distancere os 

fra vores samtids problemer. Som vi beskrev 

tidligere, var der en god chance for at blive 

beskyldt for at løbe terroristernes ærinde, hvis 

man umiddelbart efter 11. september skrev kritisk 

om terrorbekæmpelse. Debatmiljøet var på 

dette tidspunkt ekstremt fastlåst, og man skulle 

virkelig vare sig med, hvad man ytrede i et 

offentligt rum. Der var jo tale om en hændelse 

med mange uskyldige ofre. Hvis debatten derimod 

får en fiktiv fortælling som sit grundlag, er 

det straks lettere at forholde sig reflekteret og 


lyttende i forhold til en række forskellige argumenter 

og perspektiver. Denne strategi er ikke 

ny. Satire har ofte været et våben i et ideologisk 

meget lukket klima. Interessant i denne sammenhæng 

er det, at en række film faktisk blev 

udskudt efter hændelserne den 11. september. 

Premieren på filmen Collateral Damage (2001) 

med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen blev 

udskudt, da man mente, at det ville være for 

ufølsomt at sætte den på plakaten umiddelbart 

efter angrebet. Det samme skete med filmen 

Buffalo Soldiers (2001) (Dodds 2008: 228). Film 

kan med andre ord hjælpe os til at rykke vores 

opfattelse af, hvad der ellers ville fremstå som 

selvfølgeligt. En socialist kan pludselig forholde 

sig diskuterende til socialismens mulige problemer 

efter at have læst eller set Animal farm. Filmen 

kan på tilsvarende vis hjælpe os til at skabe 

en afstand, som senere muliggør kritisk refleksion. 

Der er yderligere en gevinst ved at arbejde 

med film. Film kan forstås som en form for eksperimentarium. 

I fiktive produkter kan man 

drive argumentationen ud i det ekstreme og på 

den måde tydeliggøre moralske eller politiske 

problemer. Hvis vi tager Dr. Strangelove igen, 

kan filmen ses som en (humoristisk) simulering 

af en atomkrig og processen, som leder op til 

den. Ingen ønsker selvfølgelig at lave den slags 

eksperimenter i virkeligheden. Samme argumentation 

kunne bringes på banen i forhold til 

The Siege. En fiktiv torturscene er lige så anvendelig 

i en diskussion af, om tortur skal tillades i 

det såkaldte tikkende bombescenarium, som et 

faktisk forekommende eksempel er det. Man 

kunne desuden hævde, at mængden af tænkte 

situationer er langt større end mængden af tidligere 

forekomne situationer. Derfor vil fiktionen 

øge vores beredskab i forhold til mulige problemer. 

Når det handler om moralsk og politisk 

stillingtagen, er det ofte en fordel at være på forkant 

med eventuelle problematiske situationer. 


27


Anvendt litteratur: 

Althusser, Louis (1971 [1969]): “Ideology and 

Ideological State Apparatuses (Notes towards 

an Investigation), s. 121-176 i Lenin and Philosophy 

and other essays. London: New Left 

Books. 

Boggs, Carl & Tom Pollard (2006): ”Hollywood 

and the Spectacle of Terrorism”, New Political 

Science, 28 (3): 335-51. 

Brask, Morten (1995): “Jøden og Arieren i den 

nazistiske filmpropaganda”: København: Borgen. 

Diken, Bülent & Carsten Bagge Laustsen 

(2004): I terrorens skygge. Frederiksberg: Forlaget 

Samfundslitteratur. 

Diken, Bülent & Carsten Bagge Laustsen 

(2007): Sociology through the Projector. London 

& New York: Routledge. 

Dodds, Klaus (2008): “Screening Terror: Hollywood, 

the United States and the Construction 

of Danger”, Critical Studies on Terrorism, 1 (2): 

227-43. 

Hunter, Stephen (2003): ”The Pentagon’s Lessons 

From Reel Life-Battle of Algiers’ Resonates 

in Baghdad”, Washington Post 4/9 http://www. 

washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A22838- 

2003Sep3.html 

Ignatief, Michael (2004): “The Terrorist as 

Auteur”, New York Times, 14/11. 

Kellner, Douglas (2003): “September 11, Spectacles 

of Terror, and Media Manipulation: A 

Critique of Jihadist and Bush Media Politics”, 

Logos, 2 (1): 86-102. 

Keslowitz, Steven (2007): “The Simpsons, 24, 

and the Law: How Homer Simpson and Jack 

Bauer Influence Congressional Lawmaking and 


Judical Reasoning”, Cadozo Law Review, 29 (6): 

2787-2822. 

Kracauer, Siegfried (1947): From Caligari to 

Hitler. A Psychological History of the German 

Film. Princeton: Princeton University Press. 

Lacy, Mark J. (2003): ”War, Cinema, and Moral 

Anxiety”, Alternatives, 20 (5): 611-36. 

Politiken (2008): ”Forsvaret betaler Bubbers 

granateventyr” 14/10 http://politiken.dk/indland/article582978.ece 

Ritzaus Bureau (2008): ”Gade: Ok med forsvarspenge 

til TV”, 16/10. 

Schepelern, Peter (2004): “En dag i september. 

Filmen, medierne og katastrofen”, Kosmorama, 

233 (2): 7-23. 

Wilkins, Karin & John Downing (2002): ”Mediating 

Terrorism: Text and Protest in Interpretations 

of The Siege”, Critical Studies in Media 

Communication, 19 (4): 419-37. 

Žižek, Slavoj (2006): “The Depraved Heroes of 

24 are the Himmlers of Hollywood”, The Guardian 

10/1 http://www.guardian.co.uk/ 

media/2006/jan/10/usnews.comment 

Carsten Bagge Laustsen (f. 1970) er ph.d. i statskundskab 

og lektor i politisk sociologi ved Institut 

for Statskundskab, Aarhus Universitet. Om film 

har han tidligere udgivet bl.a.: Sociology through 

the Projector (med Bülent Diken, Routledge, 

2007), Terror og film. (red. med Kasper Vandborg 

Rasmussen, Aarhus Universitetsforlag, 

2010), ”Film og samfund”, Slagmark, 58: 127- 

150. E-mail: cbl@ps.au.dk

Brasilien – en ny stormagt 

Grundbogen om Brasilien til samfundsfag 

A- og B-niveau 

Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen 

Svend Roed Nielsen 

og Jacob Graves Sørensen 

Mellemøsten under forandring 

132 sider 

Skolepris kr. 109,- 

ekskl. moms og forsendelse 

Direkte salg 



Med afsæt i landets historie kommer bogen 

hele vejen rundt om ”Sydamerikas kæmpe” 

med teorier, modeller og masser af empiri på 

det politiske, økonomiske, sociale og udenrigspolitiske 

område. På overfladen ligner det politiske 

system i Brasilien i høj grad USA’s, men 

der er også store forskelle – fx er ikke mindre 

end 23 partier valgt ind i den brasilianske 

Kongres, som er et af verdens mest opsplittede 

parlamenter. Det handler kapitel 2 om. 

Brasilien har nu verdens 6. største økonomi, 

og den vokser stadigvæk stabilt. Hvad er 

”motoren” bag denne vækst? Den kommer 

vel ikke alene af at levere råvarer til ”verdens 

fabrik”: Kina? Det er der fokus på i 

kapitel 3. 

Hvad gør man for at mindske de enorme 

uligheder i Brasilien? Kriminalitet, narkomisbrug 

og racisme – der er mange 

sociale problemer i landet. Behandles i 

kapitel 4. 

Brasilien er ikke bare en økonomisk stormagt, 

men efterhånden også en politisk stormagt, 

som bl.a. presser på for at få en plads 

blandt de andre faste medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd. 

Brasilien er stormagten i Latinamerika 

der udfordrer de gamle magter USA og Europa 

med hensyn til, hvem der skal sætte den internationale 

dagsorden. I kapitel 5 bliver grundtrækkene 

i landets udenrigspolitik belyst.

Eksperimenter i samfundsvidenskaben 

af Michael Bang Petersen, Lektor, Ph.d., og Lene Aarøe, Assistant professor, Ph.d., Institut 

for Statskundskab, Aarhus Universitet 

I samfundsvidenskaben er vi ofte interesserede i 

at undersøge om ét fænomen påvirker et andet. 

Påvirker mediernes fremstilling af politiske 

sager borgernes holdninger? Påvirker de politiske 

partiers budskaber vælgernes holdninger? 

Påvirker graden af demokrati i et land graden af 

økonomisk vækst? Påvirker den uddannelse vi 

tager vores politiske værdier? Alle sådanne 

spørgsmål handler om, hvorvidt ét fænomen er 

årsag til et andet. Selvom sådanne spørgsmål er 

væsentlige at kende svaret på, er de samtidig 

utroligt krævende faktisk at få besvaret. En ting 

er, at to fænomener optræder sammen – eksempelvis 

at befolkningens holdninger til indvandrere 

er mere negative, når mediernes dækning 

af indvandrere er mere negativ. En helt anden 

ting er, om det betyder, at det er mediernes 

dækning, der er årsag til, at folk bliver mere 

negative. Det kunne jo også være omvendt – at 

medierne løb efter befolkningens holdninger. 

Det bedste redskab, som vi har til rådighed for 

at afdække sådanne årsagssammenhænge – eller 

kausalrelationer som det hedder i fagsproget – 

er eksperimentet. Selvom man måske mest kender 

eksperimenter fra medicin og naturvidenskaben, 

så er der en lang række områder inden 

for samfundsvidenskab, hvor den eksperimentelle 

metode har vundet indpas med nærmest 

eksplosiv fart. Det betyder dog ikke, at eksperimenter 

altid kan bruges. Der er en række praktiske 

begrænsninger. I denne artikel vil vi introducere 

logikken i eksperimentel metode – og 

dens styrker og svagheder – og give en række 

korte eksempler på, hvordan anvendelsen af 


eksperimentet har gjort os klogere på samfundsvidenskabelige 

spørgsmål. 

Den eksperimentelle logik 

Hvornår kan man sige, at et fænomen A er årsag 

til et fænomen B? Normalt siger man, at tre kriterier 

skal være opfyldt. For det første skal A og 

B optræde sammen. Når A er til stede, skal B 

også være til at stede. Hvis man eksempelvis 

mener, at folks uddannelse (A) påvirker deres 

tolerance over for fremmede (B), sådan at mere 

uddannelse skaber mere tolerance, så skal 

uddannelse og tolerance svinge i takt. Dem, der 

har høj uddannelse, skal være mere tolerante 

end dem, der har lav udannelse. For det andet 

skal A komme før B i tid. Hvis man mener, at 

graden af demokrati (A) påvirker den økonomiske 

vækst i et land (B), så går det ikke, at lande 

først får en høj økonomisk vækst og derefter 

bliver demokratisk. Hvis graden af demokrati 

skal være årsagen til den økonomiske vækst, må 

demokratiet komme før væksten. Endelig – og 

det er lidt mere kompliceret – må sammenhængen 

mellem A og B ikke være kunstigt skabt af 

en tredje faktor. Sammenhængen må ikke være 

spuriøs, som det hedder. Det klassiske eksempel 

på en spuriøs sammenhæng er sammenhængen 

mellem antallet af storke i et område og antallet 

af børnefødsler i området. En sådan sammenhæng 

kan faktisk findes, men det betyder ikke, 

at det højere antal storke er årsag til det højere 

antal børnefødsler (og dermed at storken kommer 

med babyerne). Sammenhængen er kunstigt 

skabt af en tredje omstændighed: hvorvidt

området ligger på landet eller i byen. På landet 

er antallet af børnefødslerne højere, og det er 

her storkene findes. Kigger man således på sammenhængen 

mellem antal storke og antal børnefødsler 

i byerne og på landet hver for sig, ser 

man, at der ingen sammenhæng er. Når vi skal 

være sikre på, at A påvirker B, må vi altså holde 

alle andre forstyrrende faktorer konstante. 

Eksperimentet er en metode, der er specifikt 

designet til at håndtere samtlige tre kausalitetskriterier. 

For at se det kan man tage udgangspunkt 

i det klassiske medicinske eksperiment. 

Formålet er her at teste en ny behandlingsform. 

Man undersøger altså om den specifikke 

behandlingsform, som en person modtager, 

påvirker vedkommendes helbred. Man tager 

derfor to grupper: En gruppe modtager den 

gamle behandling; den anden gruppe modtager 

den nye behandling. Efter et passende stykke tid 

undersøger man så helbredet blandt deltagerne. 

Om der er en sammenhæng mellem behandlingsform 

og helbred kan nemt undersøges: 

Hvis der er forskel i det gennemsnitlige helbred 

blandt grupperne, der har modtaget henholdsvis 

den nye og den gamle behandling, så er der 

en sammenhæng mellem de to. Ved at sammenligne 

grupper, der varierer på den formodede 

årsagsfaktor (her behandlingsform), i forhold 

til det man er interesseret i at forklare (her 

helbred), kan man altså undersøge, om der er 

en sammenhæng og dermed tilfredsstille det 

første kriterium. I forhold til tidsrækkefølgen 

mellem årsag og virkning har man i eksperimentet 

fuld kontrol over denne. Forskeren har 

selv introduceret årsagen (behandlingsformen) 

og måler først efterfølgende en eventuel virkning 

(på helbredet). Endelig skal forstyrrende 

faktorer holdes konstante. I forhold til den eksperimentelle 

metode betyder det, at de to grupper, 

som man sammenligner, skal være ens på 

alle faktorer – udover lige den årsagsfaktor, som 

man er interesseret i at undersøge. Hvis grupperne 

er ens, så kan alle efterfølgende helbreds- 

EKSPERIMENTER I SAMFUNDSVIDENSKABEN 

forskelle spores tilbage til én og kun én årsag, 

nemlig den variation i behandlingsform, som 

forskeren selv har kontrol over. 

For at et eksperiment fungerer, skal de grupper, 

som man sammenligner, altså være ens. 

Man kan selvfølgelig tjekke, om der er lige 

mange mænd og kvinder, unge og gamle og så 

videre i grupperne. Men folk varierer på en lang 

række faktorer, som man ikke umiddelbart kan 

se og tjekke for (såsom personlighed, intelligens, 

barndomsoplevelser og hvad de så i fjernsynet 

i går). Ikke desto mindre kan man faktisk 

sikre sig, at grupperne er ens. Det gør man ved 

at lade det være fuldstændigt tilfældigt hvilken 

af de eksperimentelle grupper, som et givent 

individ kommer i. I det klassiske medicinske 

forsøg betyder det, at det skal være tilfældigt, 

om en given person modtager den gamle eller 

den nye behandlingsform. I det lange løb betyder 

en tilfældig tildeling af eksperimentel stimuli, 

at grupperne bliver ens. Fordi enhver type 

person har lige så stor sandsynlighed for at 

komme i den ene som i den anden gruppe, vil 

der i det lange løb komme lige mange af hver 

type i hver gruppe. Med et fagudtryk taler man 

om, at tildelingen af den eksperimentelle stimulus 

skal ske ved randomisering. Og det er så 

afgørende, at de fleste betragter den tilfældige 

tildeling af stimuli som hjertet i den eksperimentelle 

metode. Uden randomisering, intet 

eksperiment. 

Illustrationer af udbredte 

eksperimenttyper 

Tre forskellige typer eksperimenter er udbredte 

inden for samfundsvidenskaberne: Laboratorie-, 

survey- og felteksperimenter. I et laboratorieeksperiment 

placeres deltagerne i situationer, 

der kan belyse, hvordan individer træffer beslutninger 

og danner holdninger som vælgere, borgere 

eller lovgivere. Et eksempel på et sådant 

studie af Giessing, Nielsen og Petersen tog 

udgangspunkt i en række tidligere eksperimen- 


31


ter, der havde vist, at folks holdninger til politiske 

forslag er stærkt påvirkede af partiet, der står 

bag. Tager man således et politisk forslag og 

eksperimentelt varierer dets afsender sådan én 

gruppe får at vide, at forslaget kommer fra 

eksempelvis Venstre, mens en anden gruppe får 

at vide, at forslaget kommer fra Socialdemokratiet, 

så skifter folks holdning markant alt afhængig 

af, om de opfatter sig selv som venstrefolk 

eller socialdemokrater. Gruppen af socialdemokrater, 

der har fået at vide, at Socialdemokratiet 

står bag et forslag, er eksempelvis mere positive 

over for forslaget end de socialdemokrater, der 

har fået at vide, at forslaget kommer fra Venstre 

– uanset at forslagets indhold for de to grupper 

altså er præcist det samme. Formålet med det 

pågældende laboratorieeksperimentet var at 

gøre os klogere på, hvorfor folk på denne måde 

følger deres parti. Formodningen var, at det 

handler om, at mange folk har dybe følelsesmæssige 

bånd til ”deres” parti, og derfor ikke 

kan lide at erklære sig uenige med partiet. Forventningen 

var altså, at det præcist er følelserne 

over for partierne, der er årsag til disse partieffekter. 

For at undersøge dette var det nødvendigt 

at tilvejebringe præcise mål for folks følelser 

– og eftersom følelser i høj grad hviler på dybtliggende, 

ubevidste processer er det svært i normale 

spørgeskemaundersøgelser. Løsningen var 

at invitere 58 universitetsstuderende til at deltage 

i et laboratorieeksperiment, hvor de enkeltvis 

så på en række billeder på en computerskærm. 

Blandt billederne var partilogoerne for 

Venstre og Socialdemokraterne. Imens deltagerne 

så billederne, havde de elektroder påsat 

deres hænder, som målte mikroskopiske 

ændringer i deres svedproduktion. Svedproduktion 

er et veltestet mål for aktivitet i det sympatiske 

nervesystem, der er dybt involveret i produktionen 

af følelser. Hvis synet af partilogoerne 

satte gang i deltagernes følelser, ville det 

altså kunne aflæses igennem elektroderne. 

Efterfølgende blev deltagerne udsat for en lang 


række mere traditionelle eksperimenter på computeren, 

hvor de blev præsenteret for forslag, 

der enten blev tillagt Venstre eller Socialdemokraterne. 

De efterfølgende analyser viste, at folks 

følelser over for et parti spiller en afgørende 

rolle for, om de ladet sig lede af det. Kun folk, 

der reagerede stærkt fysiologisk på billederne af 

partilogoerne, ændrede holdning til forslaget alt 

afhængig af, om forslaget kom fra Venstre eller 

Socialdemokraterne. Det er altså ikke nok at 

tænke, at man eksempelvis er Socialdemokrat, 

før man følger partiet, man skal også føle det. På 

denne måde illustrerer eksemplet laboratorieeksperimentets 

særlige styrke – at man kan 

udsætte deltagerne for avancerede målemetoder 

og omfattende eksperimentelle stimuli, der 

tager tid og kræver opmærksomhed. 

Eksperimenter kan også gennemføres som 

såkaldte survey-eksperimenter, der indarbejdes i 

store spørgeskemaundersøgelser, som udsendes 

til en stor (ofte nationalt-repræsentativt) stikprøve. 

I et eksempel på et sådant studie tog 

Aarøe afsæt i den danske debat om tolerance og 

religiøse symboler i dommeres påklædning. Et 

mål med studiet var at undersøge, om borgernes 

holdninger til at forbyde religiøse symboler i 

dommeres påklædning afhang af, om det drejede 

sig om et kristent eller et muslimsk symbol, 

og om tilslutningen til et forbud var større, når 

det drejede sig om meget synlige muslimske 

symboler frem for mindre synlige muslimske 

symboler. Forventningerne var således, at der 

ville være større tilslutning til at forbyde muslimske 

symboler end kristne symboler i dommeres 

påklædning, og at der ville være større tilslutning 

til at forbyde meget synlige muslimske 

symboler i dommeres påklædning end mindre 

synlige muslimske symboler. For at undersøge 

forventningerne blev der anvendt et survey-eksperiment, 

som blev indarbejdet i en online websurvey, 

der blev udsendt til en tilnærmelsesvist 

national-repræsentativ stikprøve fra den danske 

vælgerbefolkning. I survey-eksperimentet blev

alle respondenterne bedt om at angive deres 

støtte til indførelsen af et forbud. Via det eksperimentelle 

design blev det imidlertid i spørgsmålsformuleringen 

varieret, hvilket konkret 

religiøst symbol i dommeres påklædning, 

respondenterne blev bedt om at tage stilling til 

et forbud mod. Én gruppe respondenter blev 

således bedt om at angive, hvor enige eller 

uenige de var i, at der burde indføres et forbud 

mod, at dommere kan bære en halskæde med et 

kristent kors på arbejde. En anden gruppe 

respondenter blev bedt om at angive, hvor enige 

eller uenige de var i, at der burde indføres et forbud 

mod, at dommere kan bære muslimsk tørklæde 

på arbejde. Endelig modtog en tredje 

gruppe respondenter ligeledes samme spørgsmålsformuleringen, 

men det religiøse symbol 

var her udskiftet til at være en halskæde med en 

muslimsk halvmåne. Ved efterfølgende at sammenligne 

svarene fra de tre grupper kan man 

identificere effekten af de konkrete religiøse 

symboler i dommeres påklædning på tilslutningen 

til et forbud. Analyserne fokuserede på 

holdningsdannelsen blandt medlemmer af den 

danske folkekirke og viste i tråd med forventningerne, 

at disse respondenter var mere enige 

i, at der burde indføres et forbud mod et muslimsk 

tørklæde og en halskæde med en muslimsk 

halvmåne end en halskæde med et kristne 

kors i dommeres påklædning. For det andet 

viste resultaterne også, at disse respondenter var 

mere enige i, at der burde indføres et forbud 

mod muslimsk tørklæde end en halskæde med 

en muslimsk halvmåne i dommeres påklædning. 

Resultaterne indikerede således, at modstanden 

mod religiøse symboler i dommeres 

påklædning ikke kun handler om religion per 

se. Modstanden skifter således alt efter, om det 

drejer sig om kristne symboler, der er en del af 

majoritetskulturen, eller muslimske minoritetsgruppesymboler, 

og hvor fremtrædende minoritetsgruppens 

symboler er. Eksemplet illustrerer 

surveyeksperimentets styrke til at nå ud til et 


bredt (repræsentativt) udsnit af befolkningen og 

dermed opnå større generaliserbarhed i bredden 

i resultaterne. Samtidig viser eksemplet også 

surveyekperimentets begrænsning i, at variationerne 

i stimuli og de anvendte målemetoder 

ofte må være enklere end i laboratoriet. 

Til resultater af både laboratorie- og surveyeksperimenter 

knytter sig spørgsmålet om, i 

hvilken udstrækning man kan generalisere 

resultaterne fra svarene til folks hverdag. For at 

gøre generaliserbarheden så stærk som muligt er 

det derfor vigtigt at gøre de eksperimentelle stimuli 

så realistiske som muligt. Sidstnævnte 

spørgsmål om generaliserbarhed til folks hverdag 

er en vigtig styrke ved felteksperimenter, 

der udgør en tredje form for eksperimenter som 

vinder udbredelse inden for samfundsvidenskaberne. 

Felteksperimentet er karakteriseret ved, 

at den eksperimentelle eksponering for stimulus-materiale 

foregår ude i ”den virkelige verden”, 

hvor folk lever deres almindelige hverdag. 

Et eksempel på et sådant studie fra dansk samfundsvidenskab 

er Jakobsen og Andersen, som 

var interesserede i at undersøge, om en forstærket 

indsats fra forvaltningens side kan forbedre 

danskkundskaberne hos førskolebørn med 

dansk som andetsprog. I samarbejde med Århus 

kommune implementerede de derfor et større 

felteksperiment blandt 117 daginstitutioner i 

kommunen for at undersøge effekten af blandt 

andet forstærket inddragelse af familierne i 

sprogindlæringen. Konkret bestod familieindsatsen 

i udleveringen af en sprogkuffert med 

bøger, spil og dvd’ere med gode råd og vejledning 

omkring sprogstimulering til en tilfældig 

udvalgt gruppe af familier. En anden tilfældig 

udvalgt gruppe blev ligeledes fulgt, men modtog 

ingen forstærket indsats.. Denne sidste gruppe 

udgør således kontrolgruppen i felteksperimentet. 

Analyserne viste, at blandt de familier med 

størst behov og færrest ressourcer gavnede 

familieindsatsen faktisk de tosprogede børns 

danskkundskaber betydeligt. Felteksperimentet 


33


viste altså, at det offentlige kan styrke kompetencerne 

hos grupper af børn, der ellers kan 

være svære at nå, ved at engagere familierne. 

Eksemplet viser også felteksesperimentets styrke 

til at undersøge årsagssammenhænge tæt på 

folks hverdag – og dermed sikre realismen af 

eksperimenterne mere end hvad der er muligt 

eksempelvis i laboratoriet 

Konklusion 

Eksperimenter er blevet en standard metode i 

samfundsvidenskabelig forskning. Fordelene er 

indlysende. Forskeren har fuld kontrol over 

årsagsfaktoren og kan dermed undersøge om 

den formodede effekt optræder, når årsagen 

henholdsvis er til stede (i en eksperimentel 

gruppe) og ikke til stede (i en anden eksperimentel 

gruppe – den såkaldte kontrolgruppe). 

Forskeren har også fuld kontrol over tidsrækkefølgen 

og kan dermed sikre sig, at årsagen 

optræder før effekten. Og endelig holdes alle 

andre forstyrrende faktorer konstante igennem 

den tilfældige tildeling af eksperimentel stimulus. 

Men det hele kræver, at forskeren faktisk 

kan have fuld kontrol over årsagsfaktoren. Det 

kan man eksempelvis relativt nemt i studiet af 

medieeffekter. Men det er temmelig svært, hvis 

man er interesseret i eksempelvis effekten af 

demokrati på økonomisk vækst. Man kan ikke 

efter forgodtbefindende gøre lande henholdsvis 

demokratiske og ikke-demokratiske for at 

undersøge effekten på væksten. På den måde 

kan eksperimentel metode ikke altid bruges. 

Men når muligheden byder sig, så er eksperimentet 

det uovertrufne bedste værktøj, når eksistensen 

af en årsagssammenhæng skal undersøges. 


Hvis man vil vide mere eksperimenter 

i samfundsvidenskaben generelt: 

Druckman, James og Lupia, Arthur (2012). 

“Experimenting with Politics”. Science, vol. 335, 

nr. 6073, s. 1177-1179. 

Petersen, Michael Bang, Slothuus, Rune, Stubager, 

Rune & Togeby, Lise (2007). ”Eksperimenter: 

Et redskab i politologens værktøjskasse?” 

Politica, vol. 39, nr. 1, s. 5-13. 

Hvis man vil vide mere 

om de anvendte eksempler: 

Aarøe, Lene (2011). “Does Tolerance of Religion 

in the Public Space Depend on the Salience 

of the Manifestation of Religious Group Membership?” 

Political Behavior, publiceret online 7. 

oktober 2011, DOI: 10.1007/s11109-011-9179- 

4. 

Giessing, Ann, Nielsen, Jesper og Petersen, 

Michael Bang (2012). ”Party Cue Effects are 

Driven by Affect.” Arbejdspapir, Institut for 

Statskundskab, Aarhus Universitet. 

Jakobsen, Morten (2011). Organisatorisk support 

og samproduktion Et eksperimentelt studie 

af styringsstrategier i den offentlige uddannelsessektor. 

Århus: Politica.

Observationsstudier – en anden 

måde at undersøge virkeligheden 

af Anna Juul Bager og Jesper Fristrup Skovmøller, begge stud. scient. pol., 

Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 

Den klassiske metode inden for statskundskaben 

er studiet af en kausalsammenhæng mellem 

X og Y. Men hvad stiller man op, hvis det man 

gerne vil undersøge ikke kan reduceres eller 

komprimeres til et effektstudie af betydningen 

af en variabel for en anden? 

Det er ét af de spørgsmål, vi som to specialestuderende 

på Institut for Statskundskab på 

Aarhus Universitet stillede os selv, da vi i efteråret 

2011 besluttede os for at skrive speciale om 

identitetsdannelse hos henviste tosprogede børn 

i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har 

med hjemmel i folkeskolelovens § 5, stk. 8 siden 

2006 henvist tosprogede børn med et ikke uvæsentligt 

behov for sprogstøtte til modtagerskoler 

(Retsinformation, 2010). Dette gøres på baggrund 

af sprogscreeninger, hvor hvert barns 

sproglige niveau vurderes. Det betyder, at flere 

tosprogede elever hver dag transporteres med 

bus fra deres bopæl til en modtagerskole et 

andet sted i kommunen. Dermed suspenderes 

det frie skolevalg for de børn der ikke ”består” 

sprogscreeningen. Det frie skolevalg kan først 

generhverves, når barnet taler et tilstrækkelig 

godt dansk (Aarhus Kommune, 2011). Med 

denne indgriben i børnenes hverdag forsøger 

kommunen at give børnene bedre muligheder 

for dansk sprogtilegnelse og dermed bedre 

mulighed for at tage en ungdomsuddannelse og 

blive integrerede i det danske samfund (Aarhus 

Byråd, 2005). Vores ønske var at undersøge, 

hvordan denne henvisning og fælles bustransport 

påvirker børnenes identitetsdannelse i en 

konkret kontekst. Målet var at identificere de 

identitetsforslag, som børnene møder i løbet af 

skoledagen både i klassen, i fritidsordningen og 

i bussen. Derudover var målet at finde ud af 

hvordan de henviste børn responderer på de 

stillede identitetsforslag. 

Da problemstillingen kun i begrænset 

omfang er blevet undersøgt før i Danmark og 

internationalt (Larsen, 2008), valgte vi et undersøgelsesdesign, 

der gav mulighed for at gå eksplorativt 

til værks. Da identitetsdannelse er 

meget uhåndgribeligt og svært at måle krævede 

problemstillingen ligeledes en metodisk tilgang, 

der kunne håndtere mange informationer og 

stor kompleksitet. Vi valgte derfor at foretage 

observationsstudier på en modtagerskole i kommunen 

for at få adgang til den virkelighed, som 

de henviste børn lever i. Over tre uger sad vi 

med i undervisningen i en 1. og en 4. klasse. Vi 

var med i frikvartererne, i SFO’en, og vi kørte 

med bussen morgen og eftermiddag. På den 

måde havde vi mulighed for at inddrage konteksten 

og dermed højne den økologiske validitet 

af undersøgelsen. 

Observationsstudier er en særlig disciplin, 

der sjældent anvendes indenfor statskundskaben. 

Helt ukendt er disciplinen dog ikke for den 

samfundsvidenskabelige forskning, idet den ofte 

anvendes inden for antropologien. Observationsstudiet 

er kendetegnet af, at man er til stede i 

situationer, hvor de menneskelige interaktioner 

foregår (Elklit & Jensen, 2010: 136-137; Bryman, 

2004: 291; Sjørslev et al., 2002: 10). Ved 

observation betragter man de tilstedeværende 

og gør sig notater om, hvad der siges og gøres. 


35

OBSERVATIONSSTUDIER – EN ANDEN MÅDE AT UNDERSØGE VIRKELIGHEDEN 

Udover den eksplicitte og intenderede kommunikation 

giver observationsstudiet ligeledes 

mulighed for at betragte det, som de involverede 

kommer til at afsløre om sig selv ved brug 

af kropssprog, attituder og tavshed. I situationerne, 

hvor de observerede børn og voksne 

glemte, at vi var til stede fik vi derfor et meget 

autentisk billede af hverdagen i den kontekst, vi 

var til stede i. Det var uanset om det var bussen, 

hvor børnene sang eller diskuterede, hvem der 

var mest muslimsk eller om det var i klassen 

eller frikvarteret, hvor børnene diskuterede 

legeaftaler. 

Observationerne er ikke objektive spejlinger 

af virkeligheden, da der hele tiden foregår en 

fortolkning hos observatøren. Det observerede 

forstås og fortolkes ind i observatørens ramme, 

hvilket stiller store krav til gennemsigtigheden 

af analysen, så læseren kan følge de enkelte 

skridt. Vi gennemgik derfor hinandens noter og 

sammenlignede disse efter hver observation og 

diskuterede forskelle og ligheder for til sidst at 

lave et opsummeringsark med dagens vigtigste 

pointer. Desuden supplerede vi vores observationer 

med interview med både lærere og elever, 

hvor vi fik mulighed for at verificere det observerede. 

For at omsætte observationerne til en analyse 

anvendte vi en dybdegående kvalitativ indholdsanalyse, 

hvis formål var at systematisere og 

strukturere det store materiale, vi havde indsamlet 

i løbet af 62 timers observationer. Præsentationen 

af observationer i en analyse kan 

foregå ved såkaldt ”tykke beskrivelser” (thick 

descriptions), der er en fyldig beskrivelse af situationen, 

der tillader læseren at følge de overvejelser, 

som forfatteren gør sig undervejs ved at 

se det empiriske materiale, der ligger til grund 

for konklusionerne (Geertz, 1993: 6-8; 

Schwartz-Shea, 2006: 101). 

En lille pige fra 0. vender sig mod en af drengene 

og siger: ”Jeg er bare mere muslimer end dig, for 


jeg spiser ikke svinekød”. Han protesterer og 

siger, at det gør han heller ikke. Derefter påpeger 

han, at han er mere tyrker, end hun er, fordi hun 

er født i Danmark. Hun kigger sig eftertænksomt 

om og siger: ”Nej, jeg er ej.” Han siger til hende, 

at hun er dansker, når hun er født i Danmark. 

Hun ser skræmt ud. ”Nej, jeg er ej!” 

(Bustur, uge 4) 

Blandt andet på baggrund af dette eksempel 

konkluderer vi, at der i bussen opstår en 

modidentitet til den danske identitet, der præsenteres 

i klassekonteksten. I bussen handler det 

om at vise, at man ikke er dansk. Det står i stærk 

kontrast til det vi observerede i klassekonteksten, 

hvor de henviste børn gjorde rigtig meget 

for at passe ind og være som deres klassekammerater. 

En stor fordel ved observationsstudiet er, at 

vi her har fået adgang til en virkelighed, der 

ellers er svært tilgængelig. Børn er svære at 

interviewe og vi oplevede, at det var vanskeligt 

at få dem til at fortælle om deres liv. Her giver 

observationsstudiet en direkte mulighed for at 

observere børnenes liv uden at det skaber en 

kunstig situation. En udfordring ved observationsstudiet 

er at metoden er meget ressourcekrævende. 

Specialet konkluderer, at de henviste børn 

møder forskellige identitetsforslag på de arenaer, 

de befinder sig på i løbet af en dag. I bussen 

møder de et forslag om at være ikke-danske 

mens de i skolen møder et dansk identitetsforslag 

og et krav om deltagelse for at kunne være 

med i fællesskab. Denne deltagelse er besværliggjort 

af den fysiske afstand, der er imellem skole 

og hjem, hvilket udfordrer børnenes muligheder 

for at blive fuldt ud inkluderede. Børnene er 

gode til at håndtere den splittelse, der opstår. 

Det observeres ved, at de i vidt omfang tilpasser 

deres adfærd til den arena, de befinder sig i og 

kommunikerer et tilhørsforhold til den.

Specialet kan hentes i sin fulde længde på 

Statsbibliotekets hjemmeside. www.statsbiblioteket.dk. 

Titel: ”Jeg vil hellere hedde William” – 

En analyse af identitetsdannelse hos henviste 

tosprogede børn i Aarhus Kommune 

Litteratur 

Aarhus Byråd (2005). Referat af byrådsmøde 14. 

december 2005: SAG 5. Anvendelse af ”Lov om 

styrket undervisning i dansk som andetsprog, 

herunder ved udvidet adgang til at henvise 

tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen” 

(L 594) samt Heldagsskole på tre magnetskoler, 

http://www.aarhus.dk/da/politik/ 

Byraadet/Byraadsmoeder/Tidligere-moeder/ 

2005/4--kvartal/Byraadsmoede-den-14--december-2005.aspx. 

Aarhus Kommune (2011). Kick på Sproget, 

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Boern-og-Unge/PA/PI/Redskaber-oginspiration/Sprog-og-laesning/Kick-paa-Sproget.aspx. 

Bryman, Alan (2004). Social research methods. 

2. edition, 4. printing ed. Oxford: Oxford University 

Press. 

OBSERVATIONSSTUDIER – EN ANDEN MÅDE AT UNDERSØGE VIRKELIGHEDEN 

Elklit, Jørgen & Henrik Jensen (2010). “Kvalitative 

datakilder”, Lotte Bøgh Andersen, Kasper 

Møller Hansen and Robert Klemmensen (red.), 

Metoder i statskundskab 1st ed., København: 

Hans Reitzels Forlag. 

Geertz, Clifford (1993). ”Thick Description: 

Toward an Interpretative Theory of Culture”, 

pp. 3-30 i The interpretation of cultures: 

selected essays, London: Fontana Press. 

Larsen, Jane (2008). Desegregering: How far, so 

far? DPU, Aarhus Universitet. 

Retsinformation (2010). LBK 998: Bekendtgørelse 

af lov om folkeskolen. 

Schwartz-Shea, Peregrine, (2006). ”Judging 

Quality. Evaluative Criteria and Epistemic 

Communities”, pp. 89-113 i Interpretation and 

method: empirical research methods and the 

interpretive turn Yanow,Dvora;Schwartz- 

Shea,Peregrine,1955-; ed., Armonk, N.Y.: M.E. 

Sharpe. 

Sjørslev, Inger, Finn Sivert Nielsen & Magtudredningen 

(projekt) (2002). Folkets repræsentanter: 

et antropologisk blik på Folketinget. 

Århus: Aarhus Universitetsforlag. 


37

Metodebevidsthed som forberedelse til 

videregående uddannelse 

Interview med Lektor Gitte Sommer Harrits, Institut for Statskundskab (Aarhus 

Universitet) v/ redaktør Marie-Louise Bach pr. mail 

De seneste års forandring i gymnasieskolen har 

betydet at samfundsfag er i spil i flere forskellige 

enkelt-/tvær og fællesfaglige sammenhænge end 

tidligere. F.eks. har samspillet med andre fag i 

Almen Studieforberedelse betydet, at faget i dag 

er langt mere bevidst om såvel dets metodiske 

identitet som ligheder og forskelle i forhold til 

andre fag. Hvilken rolle spiller metode og metodebevidsthed 

på en uddannelse som Statskundskab? 

- Metode og især metodisk bevidsthed spiller en 

meget stor rolle på vores uddannelse og i vores 

fag. Nogle af vores studerende vil måske mene, 

at det kan være et mål i sig selv at være ”god til 

metode”, fordi mange arbejdsgivere efterspørger 

metodiske færdigheder. Men for mig at se er 

metode aldrig et formål i sig selv, men tværtimod 

nøglen til at diskutere og vurdere gyldigheden 

af den viden, faget producerer. Derfor er der 

også flere lag i vores metodeundervisning, fra i 

den ene ende diskussioner af videnskabsteori og 

forskningskriterier, over diskussionen af hvad 

der er gode og relevante forskningsspørgsmål, til 

i den anden ende at få styr på, hvordan man 

laver en logistisk regressionsanalyse i STATA 

(Data Analysis and Statistical Software) eller et 

godt kvalitativt display i NVivo (Program til at 

systematisere kvalitative undersøgelser) 

Hvordan møder jeres studerende metodebevidsthed 

i undervisningen? 


- På Statskundskab i Aarhus har vi placeret 

metode på de to første semestre, og det har vi 

gjort helt bevidst, fordi man i metodeundervisningen 

lærer om hele forskningsprocessen fra 

det at stille gode forskningsspørgsmål til det selv 

at gennemføre kvalitative og kvantitative analyser. 

Men vores studerende møder jo også 

metode i alle de andre fag, når de diskuterer gyldigheden 

af aktuelle forskningsresultater, og når 

de diskuterer hvordan man kan undersøge nye 

og relevante spørgsmål. 

Kan du se en forskel mellem samfundsfags bidrag 

til en opkvalificering af gymnasieeleverne som 

hhv. vidensforbrugere og vidensproducenter? 

- Jeg tror for det første, det er mere interessant 

at se sammenhængen end forskellen mellem det 

at være vidensforbruger og vidensproducent. 

For vi producerer jo alle sammen viden hele 

tiden, både i vores arbejdsliv og vores privatliv. 

Det gør vi ved at udvælge og vurdere forskellige 

kilder, herunder f. eks egne erfaringer, kollektive 

erfaringer, mediebårne historier og forskningsresultater. 

Nogle gange gør vi det på 

skrømt, f. eks når vi vælger at lytte til nogle 

kost- og motionsråd frem for andre. Og nogle 

gange gør vi det (forhåbentlig) mere systematisk, 

når vi f. eks skal udarbejde en rapport til 

vores arbejdsgiver eller til vores samfundsfagslærer. 

Det er netop derfor metodiske færdigheder 

som f. eks det at kunne lave en hurtig spørgeskemaundersøgelse 

eller en hurtig krydstabel 

er eftertragtede kompetencer på arbejdsmarke-

det. Og her tror jeg, at gymnasiet har en meget 

stor opgave med at give eleverne forudsætningen 

for at være kritiske og kompetente vidensforbrugere 

og vidensproducenter. 

Men for det andet vil jeg samtidig opfordre 

til sondre mellem vidensproduktion og forskning, 

dvs. at gå mere ydmygt til begrebet forskning. 

For viden og forskning er ikke det samme, 

og selvom grænsen mellem de to selvfølgelig er 

flydende, så er der nogle krav til systematik og 

kritisk efterprøvning af forskningsresultater, 

som de fleste ikke kommer i nærheden af at leve 

op til, før de er i gang med deres ph.d. Forskning 

kræver med andre ord mere end en krydstabel, 

f. eks et godt forskningsspørgsmål, et 

solidt teoretisk grundlag, et godt analyse-design 

osv. osv. 

Hvilke forskningskriterier kunne særligt fremhæves, 

når eleverne skal lære at vurdere forskningsarbejde 

og forskningsformidling? 

- Jeg tror alle forskningskriterier er lige vigtige. 

Mest fundamentale er måske nok pålidelighed 

og gyldighed, for hvis vi ikke har det på plads, 

kan vi jo slet ikke begynde at bruge forskningsresultaterne 

til noget. Men det er også vigtigt at 

kunne vurdere eventuelle kausalpåstande og 

muligheden for generalisering. 

Her er det dog samtidig vigtigt at lære noget 

om proportioner og formål. For selvom et 

forskningsresultat ikke umiddelbart kan generaliseres 

(f. eks fordi det bygger på et begrænset 

antal cases), så kan det måske sige noget om én 

kontekst og samtidig pege på mulige tendenser i 

en anden kontekst, som man bør undersøge 

nærmere. Eller det kan pege på så solide mekanismer, 

at der er er gode grunde til at tro, at 

resultaterne også holder i andre kontekster, 

selvom vi ikke kan vide det med sikkerhed. 

METODEBEVIDSTHED SOM FORBEREDELSE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 

Er metodebevidsthed i denne forstand en forudsætning 

for kommende studerendes evne til kritisk 

stillingtagen eller bør gymnasieskolen i højere 

grad understøtte tilliden til de offentlige forskningsinstitutioner? 

- Kritisk stillingtagen er altafgørende, både 

indenfor forskningen og når man skal vurdere 

og anvende forskning. Men igen er det vigtigt at 

holde fast i proportioner og formål. For det at 

være kritisk er ikke altid det samme som at 

afvise forskningsresultater, hvis de ikke lever 

100% op til metodebøgernes krav. At være kritisk 

og metodebevidst handler også om at 

kunne vurdere konsekvenserne af mulige metodiske 

problemer, ligesom det handler om at 

kunne vurdere, hvilke resultater der på et givent 

tidspunkt er de bedst tilgængelige, dvs. hvad vi 

lige nu må acceptere som det mest gyldige svar 

på vores spørgsmål. 

Med tanke på dit forskningsfelt er det relevant at 

spørge om metodebevidstheden i dine øjne bidrager 

til det som f. eks Lars Olsen betragter som en 

unødigt ekskluderende akademisering af gymnasieskolen? 

- Det er rigtigt, at jeg har beskæftiget mig en del 

med sociale forskelle og social arv også i uddannelsessystemet. 

Og jeg synes Lars Olsen har rejst 

nogle vigtige og relevante kritikpunkter, som vi 

i uddannelsessystemet skal tage meget alvorligt. 

Men for mig er det akademiske jo ikke et 

skældsord i sig selv! Lange videregående uddannelser, 

som jeg er med til at levere, er pr definition 

akademiske, og det er akademiske kompetencer, 

der bl.a. efterspørges af vores studerende, 

når de engang skal ud på 

arbejdsmarkedet. 


39

METODEBEVIDSTHED SOM FORBEREDELSE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE 

Og som gymnasium med studieforberedelse som 

formål bør I vel heller ikke være bange for at lære 

jeres elever akademiske kompetencer? 

- Problemet er, når vi glemmer, at det akademiske 

netop er noget, eleverne og de studerende 

skal lære. Det er ikke noget, der giver sig selv – 

kun for de studerende, der kommer fra akademiske 

hjem. Og her tror jeg faktisk, undervisningen 

i metode kan være med til på en tilgængelig 

måde at lære elever og studerende, hvad 

det vil sige at forholde sig akademisk til forskellige 

problemstillinger, bl.a. fordi metode ofte 

indeholder klare anbefalinger og retningslinjer. 

Hvordan ser du som kommende studieleder samspillet 

mellem fagets udvikling i gymnasiet og 

udviklingen af det akademiske fag på universitetet? 


- Jeg er rigtig glad for, at de studerende vi får i 

dag, har en metodebevidsthed allerede når de 

starter på studiet. Men jeg tror også, at det 

netop er denne mere almene metodebevidsthed, 

der er central, mere end det er specifikke metodiske 

kompetencer. 

Derudover er samspillet jo så at sige gensidigt, 

og det handler f. eks også om, hvordan vi 

uddanner jeres kommende kollegaer. I den forbindelse 

kan jeg kun glædes over, at vi fra semesterstart 

2012 starter et nyt optag i samfundsfag. 

Her samler vi de studerende, der planlægger at 

få et sidefag, og vi har i den forbindelse også 

styrket de studerendes mulighed for at komme i 

”gymansiepraktik”. Forhåbentlig kan styrkelsen 

af uddannelsen i samfundsfag hos os også være 

med til at styrke samfundsfag i gymnasieskolen.

Mellemøsten under 

forandring 

Baggrund og perspektiver 

Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen 

Janus Graves Rasmussen 

og Jacob Graves Sørensen 


128 sider 



Direkte salg 



Denne bog kommer hele vejen rundt om Mellemøsten 

og Nordafrika (MENA). Den anvender 

en række teorier og begreber inden for politologi, 

økonomi, sociologi og international politik 

Kapitel 1: Mellemøsten: Fra arabervældet til nutidens 

diktaturer – herunder afsnit om Det politiske 

Mellemøsten og Fra europæisk imperialisme 

til selvstændighed. 

Kapitel 2: Autoritære politiske systemer – med 

eller uden demokratisk sminke – herunder 

afsnit om Forskellige styreformer og ideologierne 

bag dem – Det demokratiske underskud 

i MENA -Transition eller transformation? 

– De politiske systemer i Saudi- 

Arabien, Syrien, Egypten og Iran. 

Kapitel 3: Ørkener og olie: MENA-landenes 

økonomi – herunder afsnit om – Basis for 

økonomierne i MENA – Olien som vækstdriver 

– Kleptokratierne i MENA. 

Kapitel 4: Fråds og fattigdom – og andre 

sociale skel i MENA – herunder afsnit om – 

Økonomisk ulighed i MENA-landene – ¨ 

Kvinder er ikke den halve verden – Fremmedarbejdere 

i Golf-staterne. 

Kapitel 5: MENA – et minefelt i international politik 

herunder afsnit om – Krige og konflikter i MENA 

– IP-teorier: realisme, neorealisme, liberalisme, 

neoliberalismen og konstruktivisme – De israelskarabiske 

krige og konflikter – Det specielle forhold 

mellem USA og Israel – Irak-krigene – 

”Slyngelstaten” Iran.

En fortælling om diskursen 

og jeres faglige forening 

af Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Jens Folke Harrits 

– forløbene er udarbejdet af Rune Valentin Gregersen 

Enhver ordentlig fortælling har en begyndelse, 

men denne fortælling begynder med slutningen, 

som dog forhåbentlig samtidig er begyndelsen 

på en ny god historie. Den 2. maj var knap 60 

samfundsfagslærere forsamlet på Aarhus Katedralskole 

for at deltage i kurset ’Diskursanalyse i 

samfundsfag’ – den afsluttende seance på et 

UVM-udviklingsprojekt. 

I et lidt længere perspektiv var det også 

afslutningen på et fagligt udviklingsarbejde og 

en diskussion, der er forløbet under tre undervisningsministre, 

to fagkonsulenter og en gymnasiereform. 

I gamle dage, dvs. den tid hovedparten 

af foreningens nye medlemmer af samfundsfagslærere 

af gode grunde ikke kan huske, 

ville et sådant arbejde have haft karakter af fagpolitik 

og fagkritik. Men i en tid, hvor de samfundsmæssige 

interessekonflikter ikke nødvendigvis 

oversættes til lærerplaner og genererer 

uddannelsespolitiske diskussioner i fuld offentlighed, 

har samarbejdspolitikken og den (u) 

udtalte konsensus sænket sig over faget, og det 

er introduktionen af diskursanalysen som analysestrategi 

i sig selv et - ganske fint - eksempel 

på. Fortællingen om dette belyses som case i 

nedenstående, hvorefter der er afslutningsvis er 

en appetitvækker på anvendelsesmuligheder i 

den daglige samfundsfagsundervisning. 

Casen om fagets metodiske pluralisme 

Der er ikke mange matematikresistente samfundsfagslærere 

tilbage i lille Danmark, og hvor 

historiefagligheden en gang var nøglen til teksterne 

(fx Politologisk tekstanalyse på Stats- 


kundskabsuddannelserne), så er matematikfagligheden 

blevet nøglen til tallene og en lang 

række af vores analytiske redskaber som fx chii-2 

og R-i-2. Hvorvidt dette skift og beslutningen 

om at styrke koblingen mellem samfundsfag 

og matematik i sin tid skulle tjene til at (selv) 

disciplinere ministeren, faget eller eleverne har 

hele tiden været af mindre betydning for bestyrelsen 

i FALS. 

I FALS’s bestyrelse har vi fra første færd 

været opmærksomme på, at beslutningen skulle 

balanceres, så fagets metodiske pluralisme kunne 

bevares. Og skulle de centrale beslutningstagere 

have været i tvivl om tekstens forsatte betydning, 

så kunne elevernes tilvalg af kombinationen 

sprogfag-samfundsfag i utallige Studieretningsprojekter 

være evidens nok i sig selv. Men som i 

enhver anden politisk historie, så bliver magtforholdene 

tydeliggjort i de officielle dokumenter - 

når blot læseren ikke kun kan læse det, der står, 

men også det, der ikke står! 

Og diskursanalyse kom ikke eksplicit ind i 

lærerplanen, men derimod kun i den - i legal 

forstand - uautoritative vejledning, som et 

eksempel på en metode til analyse af magt og 

politisk meningsdannelse. Og sådan skulle det 

være forlød det, om ikke andet så fordi alle var 

enige om, at de faglige mål ikke skulle have 

endnu en pind. 

Længere nede i denne artikel kan man dog 

få en lille forsmag på vores syn på diskursanalysens 

anvendelighed, og om ikke så længe vil 

udviklingsprojektet om diskursanalyse være 

fuldt afrapporteret (bla. på fagets emu-side) og

så kan alle FALS’ medlemmer forvisse sig om, at 

analysestrategien ikke begrænser sig til en pind, 

men med den rette opmærksom på diskursanalysens 

(fag)disciplinering kan udfoldes i stort set 

alle fagets undersøgelsesfelter med begreber 

som nodalpunkt, ækvivalenskæde og hegemonisk 

diskurs. 

Og netop sidstnævnte er i denne sammenhæng 

en vigtig (selv)modsigelse for historiens 

slutning, der som skrevet i begyndelsen blot er 

endnu en begyndelse. 

Vi kan nemlig konstatere, at det ikke kun er i 

gymnasiet, at diskursanalyse som analysestrategi 

har sin berettigelse, også på Universiteterne har 

diskursanalyse som forskningsstrategi har fundet 

vej til 2. udgaven af ”Metoder i statskundskab” i 

et kapitel, der er skrevet under samlebetegnelsen: 

”Dybdegående kvalitativ analyse”. 

At samfundsfag i denne forstand er en flydende 

betegner, som forskellige diskurser kæmper 

om at indholdsudfylde, skal vi som undervisere 

i samfundsfag givetvis være glade for, i 

hvert fald så længe fagets pluralisme ikke kun 

skal bo i lærerplanen, men også i den daglige 

forvaltning vi som markarbejdere praktiserer 

sammen med vores elever. Det er her - med 

behørig tanke på Fairclough - at tekst, diskursiv 

praksis og social praksis finder sammen, så den 

sociale virkelighed både kan analyseres - og 

praktiseres - som diskurs! 

Diskursanalysen og 

samfundsfagsundervisningen 

Diskursanalyse kort fortalt – Hvad er det og 

hvad er dens genstandsfelt? 

Diskurs defineres som den måde man ”taler”1 

om et bestemt politisk emne. 

Der er dermed tale om en art kommunikativ 

magt, der udøves ved at italesætte en samfunds- 

1 Ud over det verbale niveau er der også et nonverbalt 

– dvs. der er flere betydninger af det sproglige 

kommunikationsslag. Eksempelvis kan objekter/visuelle 

udtryk også anvendes til at tydeliggøre en diskurs. 

EN FORTÆLLING OM DISKURSEN OG JERES FAGLIGE FORENING 

mæssig problemstilling på en bestemt måde, der 

forbindes med bestemte fortolkninger og deraf 

følgende handlinger. Men da diskurs er én version 

af sandheden om virkeligheden, vil der 

altid findes modsatrettede diskurser (antagonismer), 

altså andre måder at tale om et emne på. 

For at en italesættelse af virkeligheden skal 

kunne opfattes som en diskurs skal den indeholde 

et system af meninger (indre logik). Den 

må altså ikke stritte i alt for mange forskellige 

retninger. Derudover skal dens opfattelse af virkeligheden 

have rodfæstning i andre end bare 

den person, der udtrykker den. Den skal altså 

vinde hævd som en slags sandhed i et segment 

af befolkningen. 

Dvs. begrebet diskurs dækker over, at sproget 

er struktureret i forskellige mønstre, som 

vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige 

sociale domæner, eksempelvis den politiske 

diskurs. Diskursanalyse er så analysen af 

disse mønstre. 

Jf. Faircloughs model for kritisk diskursanalyse 

er ethvert tilfælde af sprogbrug en kommunikativ 

begivenhed, som har tre dimensioner: 

tekst (tale, skrift, billede eller blanding af det 

sproglige og visuelle), diskursiv praksis 

(meningshorisonten), social praksis (handlingshorisont). 

En diskursanalyse er således en analyse af, på 

hvilken måde en afgrænset gruppe taler og tænker 

om verden på – altså er fokus på det sprog 

eller de visuelle udtryk, der bruges til at give 

fænomener en bestemt identitet. 

Implicit for hele relevansen af diskursanalyse 

ligger en accept af kommunikation som en 

magtressource – nemlig at måden vi udtrykker 

os på (den diskursive praksis)– er nemlig med 

til at præge såvel egen som andres opfattelse af 

virkeligheden og vores handling (sociale praksis). 

Der er dermed nogle ideer, vi ganske enkelt 

tager for givet og opfatter som sandheder og 

handler på baggrund af, selvom de ikke nødvendigvis 

er udtryk for hele sandheden. 


43


Figur 1: FairCloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse 

Diskursanalysens relevans for 

samfundsfagsundervisningen 

Helt grundlæggende kan diskursanalyse altså 

anses som redskab til at forstå meningsdannelse 

f.eks. i forbindelse med politisk meningsdannelse 

og hvor kravene (inputs) i form af værdier 

og holdninger i Eastons systemmodel kommer 

fra. Dvs. diskursanalyse er centralt i forbindelse 

med forståelsen af den politiske kommunikation 

og et vigtigt værktøj, når der laves policyanalyser. 

Men diskursanalyse kan også bruges til 

at forstå forskellige sociologiske identifikationsmekanismer 

i forbindelse med eksempelvis iscenesættelse 

af gruppers identitet (eks. 

Hooligans). Eller diskursanalyse kan bruges til 

at forstå baggrunden for hvorfor den økonomiske 

virkelighed opfattes som den gør. 

På den måde bliver diskursanalyse en analysestrategi, 

der bidrager med værktøjer, der sætter 

os i stand til at afkode og forstå fremstillingen 

(via italesættelse eller visuelt sprog) af et 

givent samfundsfagligt (politisk/sociologisk/ 

økonomisk) emne. 

Diskursanalyse giver dermed grundlag for 

en systematisk fortolkning af en given opfattelse 

af virkeligheden som bliver udtrykt (verbalt/ 

visuelt eller via en decideret handling). 


Pointen er altså, at diskursanalyse kan være 

et relevant redskab at anvende indenfor alle faglige 

niveauer og på mangfoldige kernestofområder, 

og det er samtidig væsentligt at understrege, 

at det er en empirisk orienteret analysestrategi. 

Eksempler på diskursanalytiske 

småøvelser 

Nedenstående småøvelser illustrerer, at man 

ikke behøver at reservere diskursanalysebegrebet 

til tekst i traditionel forstand. Man kan i tillæg 

hertil arbejde med diskursbegrebet kommunikeret 

gennem visuelle udtryk. 

Øvelse 1. Søg på Google og find det billede, du 

mener, bedst udtrykker diskursen om, at ”velfærdsstaten 

er under pres” 

Øvelse 2. Konstruer en visuel ækvivalenskæde 

(ifht. nodalpunktet økonomiske udfordringer) 

Øvelse 3. Find derefter billeder, der via differens 

konstruer en visuel antagonisme i forhold til diskursen 

om, at velfærdsstaten under pres


Eksempler på forløb med diskursanalytiske aspekter 

Diskursanalyse kan som eksemplificeret i ovenstående anvendes på flere kernestofområder. Nedenfor 

gives to eksempler herpå. 

Miljøøkonomi og klimaforløb 

Lektion Lektie Indhold Sekvenser 

1. Miljøpolitik, 1.1 Bæredygtighed 

og økonomisk 

vækst, miljøministeriets 

mål for en bæredygtig 

udvikling samt 

miljøpolitiske styringsog 

reguleringsmidler 

2. ØkonomiNU 17.2 miljøpolitik 

i bredt perspektiv 

3. ØkonomiNU 17.3 Global 

opvarmning årsager 

og konsekvenser, 17.4 

Klimapolitik 

4. Miljøpolitik 1.4 Diskursanalyse 

diskursanalyse 

af Anders Foghs nytårstale:http://miljoepolitik.systime.dk/index. 

php?id=483 

MedierNU, kap. 2.4 Socialkonstruktivisme 

og 

diskursanalyse: http:// 

mediernu.systime.dk/ 

index.php?id=121 

5. Miljøpolitik 2.5 Fra Kyoto 

til København 

paradigmeskiftet i klimapolitikken: 

http:// 

miljoepolitik.systime.dk/ 


6. Kåre Fogs kritik af Bjørn 

Lomborg: http://forsker.net/node/29180 

Foredrag om prioriteringer 

i klimadebatten: 

http://reason.tv/video/ 

show/bjorn-lomborgsays-cool-it 

I lektionen vil vi introducere 

til miljøpolitik 

som tema i politik og 

økonomi og se på 

hvordan staten kan 

regulere på miljøområdet. 

I Lektionen ser vi på 

miljøpolitikken ud fra 

et økonomisk perspektiv 

og på, hvordan 

man kan bruge 

matematiske tilgange 

til at udregne omkostninger 

på miljøområdet. 

Timen struktureres 

som et eksternt foredrag 

om global opvarmning 

og klimaforandringer. 

I denne lektion skal vi 

dreje forløbet over på 

miljø- og klimapolitik 

i en diskursiv tankegang. 

I lektionen skal eleverne 

selv udarbejde 

en diskursanalyse der 

udvikler på teksten 

der er læst til i dag 

I denne lektion skal vi 

se på cost-benefit 

tankegangen som 

diskurs hos Bjørn 

Lomborg og kritikken 

af den 

Lærerstyret introduktion til miljøpolitik som emne, 

find eksempelvis inspiration i opgavedel: http:// 

miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=498 

Klassediskussion af, hvilke reguleringsmidler klassen 

finder er bedst –her kan man tage udgangspunkt 

i ideologierne. 

Klassegennemgang af faglige begreber fra kerneteksten 

Dilemmaarbejde: Skal der laves miljøpolitiske indgreb 

læs særligt denne tekst: http://oekonominu. 

systime.dk/index.php?id=343 

Foredrag om global opvarmning –kan evt. laves 

med en naturvidenskabelig klasse. 

Lærerstyret gennemgang af, hvad diskursanalyse 

er, find hjælp her: http://mediernu.systime.dk/index.php?id=258 

fælles arbejde med diskurser om miljøet i en nytårstale 

find evt. en aktuel tekst her: http://www. 

lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2012/Januar/Nytaarstale_ 

med_fokus_paa_krisen.aspx#.T5fXCdWPOSo 

Fælles gennemgang af miljø- og klimadiskurser 

hos forskellige klima- og miljøministre 

Gruppearbejde: infomedia-søgning på skrevne ord 

af de nuværende miljø- og klimaministre (Ida 

Auken og Martin Lidegaard) 

Opstille i fællesskab diskurser centrale ord hos de 

nye ministre. 

Se arbejdspapir ”cost-benefit i klimadebatten” 


45


Sociologiforløb - socialisation og subkulturer 

Lektion Lektie Indhold Sekvenser 

1. SamfNu B: 

1.1 Sociologi –individ 

og samfund 

2. SamfNU B: 

2.2 Ungdomskultur 

2.2.1 Ungdomskultur 

i senmoderniteten 

2.2.2 Faste fællesskaber 

3. MedierNU 

Kap 2.4 Socialkonstruktivisme 

og 

diskursanalyse 

http://www.jønke.nu/main.htm 

4 MedierNU 

kap. 9.3 Niklas 

Luhmann om massemediernesrealitet 

(afsnittet om 

trolls): http://mediernu.systime.dk/ 


MedierNu kap. 9.9 

caseinternettrolls: 

http://mediernu. 

systime.dk/index. 

php?id=225 

5. SamfNU B 

kap. 11.1.1 den 

kvalitative metode 

6. Selvfundet materiale 




Introduktion til socialisation 

og identitetsdannelse 

Gennemgang af ungdomskultur 

og subkulturbegrebet 

Diskursanalyse og rockeres 

omtale af sig selv 

I denne lektion ser vi på 

subkulturfænomenet 

trolls 

Introduktion til projektarbejde 

(kvalitativ metode 

om sprog og subkulturer). 

Hver gruppe laver en synopsis 

om en subkultur 

med fokus på diskursiv 

italesættelse af subkulturen 

hos dem selv og i 

mainstreamkulturen god 

ide, hvis gruppen finder 

en person de kan interviewe 

om sin kultur. 

Projektarbejde 

Projektarbejde 

Fremlæggelser i matrixgrupper 

små øvelser i Hvem er jeg 

inddel klassen i grupper der spiller roller i et klasselokale 

og lad dem forholde sig til hinanden på et metaplan. 

lav til sidst en diskussion af samme emne, hvor begreber 

om socialisation og identitetsdannelse indgår 

lærerstyret gennemgang af kerneteksten 

lad eleverne vælge en række subkulturer og lad dem 

finde de æstetiske markører for kulturerne. 

fælles opsamling 

lav en kort brainstorm på, hvad eleverne forbinder med 

en rocker 

Lærerstyret gennemgang af begreber om diskursanalyse 

gruppeøvelse på rockerens Jønkes hjemmeside: lad eleverne 

finde ord som rockeren bruger til at italesætte sig 

selv og diskuter hvordan det strider mod det verdensbillede 

de selv har af rockere 

fælles gennemgang af trolls-fænomenet som subkultur 

i de sociale medier 

Gruppearbejde med kommentarfeltet til Jessie Slaugther 

på youtube: http://www.youtube.com/ 

watch?v=scyGo7tkC4I 

fælles snak om ekstremt sprog (og normer) på sociale 

medier. Se eks case fra Rasmus Tantholdts facebook-side 

med dødstrusler: http://www.facebook.com/rasmustantholdt 

og: http://www.bt.dk/kendte/doedstruslerpaa-tantholdts-facebook-profil 

Gruppe 1: Fodboldfans / casuals: http://www.fanatikos.dk/debat/viewforum.php?f=1&sid=ab7cbc7e05d3 

5b9b474c74260237674c 

Gruppe 2: rockere: (Hells Angels hjemmeside, se særligt 

gæstebogen): http://dk.hells-angels.dk/ 

Gruppe 3: Højreradikal gruppe Vederfølner: http:// 

www.modstand.nu/ 

Gruppe 4: Ekstrem venstreorienteret gruppe Antifascistisk 

aktion: http://www.antifa.dk/ 

Gruppe 5: Justin Bieber fanclub: http://www.justinbieber.dk/

ANMELDELSER

Anmeldelser 

Lotte Bøgh Andersen, Kasper 

Møller Hansen og Robert 

Klemmensen (red), 

Metoder i statskundskab 

Hans Reitzels Forlag, 2010 

Inden for vores fag (statskundskab) 

er den vigtigste formidlingsregel 

samtidig den sværeste 

at efterleve: Tekster skal 

fokusere på én hovedpointe” 

(p. 435), hvilket dog lykkes 

udmærket for de tre redaktører 

Lotte Bøgh Andersen, Kasper 

Møller Hansen og Robert 

Klemmensen, der sammen 

med 18 andre forfattere/undervisere/forskere 

har skrevet 

systematisk og godt om metoder 

i statskundskab. 

Forfatterne er fordelt med 10 

personer fra Århus Universitet, 

seks fra Syddansk, tre fra Københavns 

Universitet og en fra 

henholdsvis RUC og Ålborg 

Universitet. 

Det er en stor både faglig og 

pædagogisk fordel i forhold til 

svundne tiders litteratur på 

statskundskab, at der nu foreligger 

en gedigen bog om statskundskabsfagets 

metoder på i 

alt 445 sider tekst og med lidt 

over 20 sider forfatterliste, litteraturliste 

og register. Trods 


bogens omfang er det enkelte 

kapitel velskrevet, stramt opbygget 

og klar i problemformuleringerne. 

Bogen er opbygget i 4 hovedkapitler 

og med 19 underkapitler, 

som kommer godt 

gennem centrale metodiske 

problemstillinger, fra spørgsmål 

og hypoteser til problemstillinger 

om kvantitative 

contra kvalitative data, udvælgelseskriterier, 

stikprøver og 

endelig et afsluttende kapitel 

om formidling af resultater. 

Bogen vil ikke kunne bruges 

på det gymnasiale niveau, men 

den videbegærlige lærer får 

med værket en sammenhængende 

og sammenfattende 

oversigt, hvor der er masser af 

systematik og klare oversigter. 

Og visse steder rigtigt gode eksempler. 

De kapitler, der sammen 

med de teoretiske afsnit, opstiller 

relevante eksempler til 

illustration af problemstillingerne, 

er klart de bedste. Efter 

min vurdering ville det faktisk 

have været en fordel, hvis flere 

af forfatterne havde brugt flere 

eksempler på både ”den gode 

case” og metodiske faldgruber 

inden for netop det felt, de behandler, 

og hvor de må formodes 

at have været tæt på at se 

nogen ”snuble” – f. eks. den 

nye studerende med den første 

opgave. Det gode eksempel vil 

ofte medvirke til en bedre forståelse 

af den bagved liggende 

teori. 

Som udgangspunkt for lærerens 

eget studium af bestemte 

problemstillinger finder jeg 

især grund til at nævne Peter 

Dahler-Larsens kapitel om 

”Display”, som handler om at 

håndtere typiske problemer 

med kvalitative undersøgelser, 

Kasper Møller Hansens om 

både kvantitative datakilder og 

spørgeskemadesign, Søren Risbjerg 

Thomsens om stikprøveudvælgelse 

og Michael Bang 

Petersens om indekskonstruktioner 

(formative og refleksive). 

Men det gælder for alle 

kapitlerne, at de stort set lever 

op til bogens krav om ikke at 

bedrive teori med stort T, men 

sikre en forståelighed, der gør, 

at ”veloplyste medstuderende” 

har udbytte af læsningen. 

Et mere specifikt ønske er, at 

man i tilknytning til det enkelte 

kapitel som en god tom-

melfingerregel bør anføre de 

tre eksterne værker, der har 

størst betydning for udarbejdelsen 

af kapitlet. Når man laver 

en samlet litteraturliste er 

det selvsagt OK, men nogen 

litteratur betyder mere end anden, 

så ved det enkelte kapitel 

er det en god (= pædagogisk) 

ide at anføre de tre vigtigste 

værker bag kapitlets problemstillinger. 

Det havde været skønt, hvis 

man i sin studietid havde haft 

en bog som den de tre hovedredaktører 

her står bag. Til 

samfundsfagslærerne eget ”lærerbibliotek” 

er det en oplagt 

gensidig gave så man har et eksemplar 

på skolen. 

Søren Bald 

Fhv. studielektor ved Christianshavns 

Gymnasium 

Carsten Jensen 

Velfærdsstaten – en 

introduktion 

Hans Reitzels forlag, 2011 

Bogen ”Velfærdsstaten en introduktion” 

introducerer til 

velfærdsstatens opbygning og 

kendetegn med udgangspunkt 

i tre spørgsmål: Hvad er velfærdsstaten? 

– Hvorfor har vi 

velfærdsstaten? – Hvilke konsekvenser 

har velfærdsstaten? 

Der sættes fokus på omfordeling 

mellem rige og fattige, fattigdomsbekæmpelse,solidaritet 

mellem befolkningsgrupper 

samt ikke mindst arbejdsmarkedet, 

hvor velfærdsstaten 

hænger nært sammen med den 

danske flexicurity-model. Desuden 

diskuterer bogen forskellige 

velfærdsmodeller i Danmark 

og udlandet og 

globaliseringens betydning for 

velfærdsstatens fremtid. 

Bogen består af ni kapitler i 

tre dele, med de tre spørgsmål 

som overskrifter. 

I indledningen angiver Carsten 

Jensen sit formål: at levere 

en introduktion til den politologiske 

forskning om velfærdsstatens 

karakter, drivkræfter 

og konsekvenser. Han kritiserer 

andre forfattere til bøger 

om velfærdsstaten for at fokusere 

på den danske velfærdsstat 

og kun ”inddrage internationale 

forskningsresultater, når 

de passer i denne beskrivelse”, 

en mangel hans bog tilsigter at 

afhjælpe. 

Del I – Hvad er en velfærdsstat 

Kapitel 1 – Definition og måling 

af velfærdsstater – tager 

udgangspunkt i Brigg’s definition: 

”En velfærdsstat er en 

stat, hvor organiseret magt er 

anvendt til at modificere markedskræfterne 

på to måder. 

For det første ved at garantere 

individer og familier en minimumsindkomst 

uafhængigt af 

markedsværdien af deres arbejdskraft 

og ejendom. For det 

andet ved at reducere usikkerheden 

i forbindelse med en 

række sociale begivenheder såsom 

sygdom, alderdom og arbejdsløshed”. 

Her udelades 

ANMELDELSER 

Brigg’s tredje kategori: ”sikring 

af visse serviceydelser uden 

hensyn til social status.” Carsten 

Jensen nævner, at ”I Danmark 

kan personer med formue 

ikke få kontanthjælp”. 

Her bruger Carsten Jensen kategorierne 

adgangsprincippet, 

tildelingsprincippet, udbetalingsprincippet 

i stedet for det 

klassiske socialpolitiske begrebssæt 

personkreds, tildelingsregler, 

udmålingsregler. 

Især Carsten Jensen’s brug af 

adgangsprincippet afstedkommer 

en vis uklarhed i relation 

til universalitetsprincippet. 

Derefter gør Carsten Jensen 

rede for forskellige problemer 

knyttet til måling af velfærdsstater 

og –ordninger. 

Kapitel 2 – Velfærdsregimer. 

Her refererer Carsten Jensen 

Esping Andersen-klassikeren 

Three worlds of Welfare Capitalism 

og gengiver en del kritik 

af typologien. Det er lidt svært 

at se, hvilken funktion kapitlet 

har i resten af bogen. 

Kapitel 3 – Den danske model. 

Her omtales a) historiske rødder, 

b) tendenser de sidste 30 

år, c) arbejdsmarkedet, den 

administrative struktur, og det 

politiske system. Her læner 

Carsten Jensen sig op ad Gunnar 

Viby Mogensen (2010) Det 

danske velfærdssamfundshistorie 

I-II. Det er kapitlets eneste 

reference og det er en stor 

svaghed. Carsten Jensen hen- 


49

ANMELDELSER 

fører velfærdsstatens start til 

1891 reformen. Carsten Jensen 

undlader helt at nævne kommunernes 

rolle i velfærdsstaten 

(defineret 1803), organiseringen 

i arbejdsløshedskasser 

og sygekasser fra 1860 og frem 

til lovgivning derom i 

1892/1907, socialreformen i 

1960’erne og 1970’erne. Carsten 

Jensen nævner ikke dynamikken 

i udviklingen af flexicurity 

modellen. Og som den 

største politologiske mangel: 

Carsten Jensen nævner intet 

om lovgivernes motiver for de 

konkrete indretninger af velfærdsstaten 

(det, man i min 

studietid kaldte input i lovgivningsprocessen)! 

Del II Hvorfor har vi 

velfærdsstaten? 

Kap. 4 Magtressourceteorien. 

Her refererer Carsten Jensen 

en del teorier – men nævner 

ikke noget om, hvilke values 

magtressourcebesidderne har 

lagt til grund for deres konkrete 

indretning af velfærdsstaten. 

Kap. 5 Arbejdsgivere og faglig 

specialisering. Her gengiver 

Carsten Jensen ”Varieties of 

Capitalism”: ”VoC tilgangen 

når frem til den provokerende 

påstand, at man ikke bare kan 

antage, at arbejdsgiverne vil 

være modstandere af al velfærd”, 

og at arbejderklassens 

størrelse og styrke ikke ses at 

have betydning for udviklin- 


gen af en (stor) velfærdsstat. 

Teorien er, at i (lavt specialiserede) 

liberale markedsøkonomier 

er arbejdsgiverne modstandere 

af statslig sikring af 

arbejdernes levestandard, og i 

(højt specialiserede) koordinerede 

markedsøkonomier er arbejdsgiverne 

for en statslig sikring 

af, at der skal være et 

tilstrækkeligt udbud af kvalificerede 

arbejdere og derfor ”generøse” 

dagpenge m.v. 

Kap. 6 Nye politiske konflikter. 

Her gengives Pierson’s forklaringsmodeller 

”Credit claiming” 

og ”blame avoidance” 

samt følgende synspunkt: 

”økonomien er gået ind i en 

permanent fiskal krise, hvormed 

menes, at det økonomiske 

råderum til at forfølge generøs 

velfærdspolitik er blevet mindre”. 

Begrebet ”Økonomisk råderum” 

defineres og diskuteres 

ikke, står blot som noget 

givet. Hvilken økonomisk 

trosretning stammer det fra? 

Carsten Jensen nævner ikke, at 

alderspension både kan være 

skattefinansieret (som folkepension) 

og delvis skattefinansieret, 

delvis privat finansieret 

og privat organiseret som de 

danske arbejdsmarkedspensionsordninger. 

Spørgsmålet, 

om arbejdsmarkedspensionsordningerne 

skal betragtes 

som en del af velfærdsstaten, 

berøres ikke Carsten Jensen 

fremhæver, at ”bruttonationalproduktet 

vokser .. mindre end 

tidligere”. Han nævner her 

ikke, at den offentlige sektors 

bidrag til BNP jo er lig med 

lønudgiften, hvorfor mindre 

lønudgifter i den offentlige 

sektor – på grund af personalereduktion 

eller på grund af 

sænket lønniveau – vil bidrage 

til mindre-vækst i BNP. Her er 

notable svagheder i begrebsapparatet. 

Kapitlets omtale – diskussion 

– af, om det er højre- 

eller venstrefløjen, der bedst 

kan gennemføre beskæringer i 

velfærdsudgifter, hæver sig 

ikke over det almindelige journalistiskekommentator-niveau. 

Kap. 7 Globalisering. I dette 

kapitel refereres forskellige undersøgelser, 

der søger at belyse 

sammenhæng mellem globalisering 

(hovedsagelig forstået 

som størrelsen af staternes 

udenrigshandel i forhold til 

BNP) og velfærdsstaterne. En 

del interesse vies også spørgsmålet: 

er det aspekt af globaliseringen, 

som er international 

lønkonkurrence, af betydning 

for velfærdsstaternes størrelse? 

Forklaringsværdien forekommer 

mig ikke stor. Her nævnes, 

at den danske ”flexicurity 

model netop er lavet med henblik 

på, at virksomhederne 

kan konkurrere mere effektivt”. 

Denne tilblivelseshistorie 

beskrives ikke nærmere – det 

ville nok også falde svært!

Del III hvilke konsekvenser har 

velfærdsstaten? 

Kap. 8 Omfordeling, ligestilling, 

vækst. Carsten Jensen noterer, 

at omfordeling og fattigdomsreduktion 

er politisk 

vigtig for nogle partier, men 

ikke for arbejdsgiverne. Carsten 

Jensen nævner, at visse 

velfærdsfunktioner fremmer 

kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse 

og dermed ligestilling – 

og modvirker ligestilling. Og 

Carsten Jensen konstaterer, at 

”en stor velfærdstat ikke umiddelbart 

hindrer økonomisk 

vækst”. Hermed mener Carsten 

Jensen vistnok ”.. i den 

private sektor”. En alm. økonom 

vil nok mene, at lønudgiften 

i den offentlige sektor 

normalt regnes som en del af 

BNP, hvorfor voksende offentlig 

lønudgift derfor medvirker 

til voksende BNP! 

Kap. 9 Solidaritet og social kapital. 

Carsten Jensen indleder 

kapitlet med en omtale af ”solidaritet” 

forstået som borgernes 

holdning til modtagerne af 

sociale ydelser, her vistnok forstået 

som kontantydelser. Han 

går videre med det ikke klart 

definerede begreb ”social kapital” 

og refererer Rothstein for, 

at der er sammenhæng mellem 

velfærdsstat og social kapital. 

Hvori sammenhængen består, 

er ikke klart. 

Carsten Jensen’s konklusion: 

Carsten Jensen forventer polarisering, 

så ”Den universelle 

velfærdsstat vil bestå for den 

brede middelklasse” men ”velfærdsordninger 

rettet mod de 

mere marginale grupper i 

samfundet vil have ændret ... 

karakter i retning af øget brug 

af behovsprøvning, løbende 

revurdering og kontrol”. Her 

sættes begrebet ”universel” på 

en prøve, som ikke bestås! 

Anmelderens konklusion: 

Carsten Jensen’s bog er ikke en 

introduktion til velfærdsstaten. 

Den er en introduktion til 

forskellige internationale sammenligninger 

af velfærdsstater. 

Den undlader at omtale velfærdsstatens 

opbygning, både 

den danske og andre landes. 

Den udelader stort set motiver 

(input i beslutningsprocessen) 

hos de politikere – det være sig 

i Danmark eller England eller 

Sverige eller … - som har besluttet 

den konkrete indretning 

af velfærdsordninger. 

Carsten Jensen præciserer 

ikke, hvad velfærdsfunktioner 

er, ej heller hvordan politikere 

kan vælge at organisere varetagelsen 

af velfærdsfunktioner. 

Carsten Jensen bruger ikke 

noget primært materiale om 

beslutninger i Danmark. Her 

kunne ellers Bent Rold Andersens 

”Nye målsætninger i so- 

ANMELDELSER 

cialpolitikken: forebyggelse – 

revalidering – tryghed – trivsel” 

– have været relevant, 

ligeledes Socialreformkommissionens 

betænkninger, som 

havde de samme målsætninger 

som udgangspunkt. Carsten 

Jensen henviser heller ikke til 

forfattere som Klaus Petersen, 

Jørgen Henrik Petersen, Jørgen 

Goul Andersen – eller i al beskedenhed: 

Viggo Jonasen. 

Carsten Jensen’s reference til 

læsning om velfærdsstaten i 

Danmark er Gunnar Viby Mogensensvelfærdssamfundshistorie, 

som især fokuserer på 

velfærdsstaten som en økonomisk 

belastning og som også 

har et noget løst statsbegreb. 

Anvendelighed i gymnasiet? 

Det er svært at se, hvad den 

skal kunne bruges til. Den har 

jo ingen beskrivelser af de konkrete 

velfærdsstater, som eleverne 

vil kunne bruge til at 

sammenligne ud fra. Dens 

omtale af målinger af velfærdsstatens 

”størrelse” er løs. Og 

manglen på omtale af politikernes 

motiver og konkrete 

valg af velfærdsordninger gør 

den forholdsvis apolitisk. 

Viggo Jonasen, lektor i socialpolitik 

m.v. ved Den Sociale Højskole, Århus. 

www.viggojonasen.dk – her 

kan en del materiale om den danske 

velfærdsstat hentes gratis. 


51

ANMELDELSER 

Bøger til anmeldelse 

Har du lyst til at anmelde en bog? 

Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en 

af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger 

alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard 

Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025. 

Helt nye bøger 

”Unge og identitet. Socialisation 

i otte forskellige lande”, 

Birgitte Prytz Clausen et al, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, 

s 208, kr. 225,00 incl. moms/ 

128,00 excl. moms 

”10 nye bud – på kultur, identitet 

og værdier i Danmark”, 

Mehdi Mozaffari (red.), Systime, 

1. udg. 1. opl. 2012, s 

208, kr. 180,00 excl. moms, ebog 

kr. 45,00 excl. moms 

”Samfundsfag C”, Henrik Kureer 

& Claus Frederiksen, Systime 

3. udg. 1. opl. 2012, s 

399, kr. 290,00 excl moms 

”USA – en grundbog i politik 

og økonomi”, Peter Nedergaard, 

Systime, 1. udg. 1. opl. 

2012, s 232, kr. 220 excl. 

moms, e-bog kr. 100 excl. 

moms 


”Afrikas vej fra bistand til 

velstand?”, Sven Riskær et al, 

Handelshøjskolens Forlag, 1. 

udg. 1. opl. 2012, s 184, kr. 

250,00 

Øvrige bøger 

”Ærke dansker – perker dansker”, 

Morten Hansen Thorndal, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 

2011, s 149 

”Netværkssamfundet”, Victor 

Bjørnstrup, Tobias Matthiesen 

& Oliver Boserup Skov, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2012, s 

105 

”MedierNU”, Rune Valentin 

Gregersen, Systime, 1. udg. 1. 

opl. 2011, s 184,00, kr. 180, 

eBog kr. 45,00, iBog kr. 24,00- 

72,00 for ½-3 års licens 

”Tyrkiet. Historie, samfund, 

religion”, Deniz Kitir, Ole 

Bjørn Petersen & Jens M. Steffensen, 


2012, s 150, kr. 148,00 excl. 

moms 

”Klima på frihjul? Global opvarmning 

og klimapolitik”, 

Politica 43, nr. 4 november 

2011 

”Værdier og motivation i den 

offentlige sektor”, Politica 44, 

nr. 1 januar 2012 

”Afrikas vej fra bistand til velstand”, 

Sven Riskær et al, Jurist- 

og Økonomforbundets 

Forlag, 1 udg. 2011, s 184, kr. 

250,00 

”Når internettet har magten”, 

Thomas Høgenhaven & Lasse 

Lundberg Andresen, Handelshøjskolens 

Forlag, 1. udg. 1. 

opl. 2011, s 312, kr. 475,00

”I krig igen. Danmark og de 

nye krige 1990-2011”, Hans 

Branner. Columbus, 1. udg. 1. 

opl. 2011, s 96, kr. 159,00 inkl. 

moms/ kr. 89,00 excl. moms 

”Når Gud bliver nationalist”, 

Lotte Møller Bøtcher, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2011, s 96, 

kr. 174,00 incl. moms/ kr. 

98,00 excl. moms 

”Samfundsstatistik 2011 og 

den digitale håndbog”, red. 

Henrik Arbo-Bäth, Allan 

Christensen og Niels Knap, 

Columbus, s 154, kr. 174,00 

inkl. moms/ 98 excl. moms 

”Krisens økonomi”, Jesper Jespersen, 

Mogens Hansen og 

Otto Brøns-Petersen, Gyldendal, 

1. udg. 1. opl. 2011, s 80, 

kr. 99,00 excl. moms 

”Politik og sikkerhed i Mellemøsten”, 

Søren Schmidt, 

Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, 

s 120 

”Europa på vej”, Mads Christian 

Dagnis og Julie Hassing 

Nielsen, Systime, 1. udg. 1. opl. 

2011, s 224, kr. 180,00 excl. 

moms, fås også som e-bog kr. 

45,00 og ibog (300 s mm) licens 

fra 36-108 kr. (1/2-3 år) 

”International politik – magtbalance, 

værdier og samarbejde”, 

Morten Winther Bülow 

og Tonny Brems Knudsen, Sy- 

stime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 

247, kr. 248,00, fås også som ebog 

kr. 62,00 og ibog fra 52- 

156 (1/2-3 år) 

”Matsamf”, Thomas Schausen 

og Morten Damsgaard-Madsen, 


2011, s 125, kr. 120,00 excl. 

moms, fås også som e-bog kr. 

30,00 

”Tværkulturel konfliktmægling”, 

Farwha Nielsen, Hans 

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl 

2011, s 244, kr. 249,00 inkl. 

moms 

”Løn, Priser og indkomster”, 

Niels Lynggard Hansen og Peter 

E. Storgaard, Jurist- og 

Økonomforbundets Forlag/ 

Handelshøjskolens forlag, 1. 

udg. 1. opl. 2011, s 136, kr. 

225,00 inkl. moms 

”Den finansielle sektor”, Peter 

Wendt, Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag/ Handelshøjskolens 

forlag, 14. udg. 1. opl. 

2011, s 200, kr. 280,00 inkl. 

moms 

”Danmarks økonomi siden 

1980”, Per Ulstrup Johansen 

og Mikael Trier, 

”Kampen om kloden. Global 

geopolitik for og nu”, Fritz 

Wolder, Helikon, 1. udg. 1. opl. 

2011, s 173 

ANMELDELSER 

”ØkonomiNU”, Henrik Kureer, 


2011, s 360, kr. 200,00 excl. 

moms/ e-bog kr. 50,00 excl. 

moms 

”Skriftlig eksamen i samfundsfag 

– knæk koden”, Lasse 

Ørum Wikman, Systime, 1. 

udg. 1. opl. 2011, s 44, kr. 48 

excl. moms/ kr. 60 inkl. 

moms, eBog kr.20 excl. moms/ 

25 inkl. moms 

Nye digitale udgivelser 

Nyt fra Columbus: 

Columbus lancerer (sammen 

med andre faglige forlag, L&R, 

Nucleus og LMFK) et nyt distributionsprincip 

for deres digitale 

materialer – Èn samlet 

udgivelsesplatform: GYM- 

PORTALEN, der kun kræver 

ét log-in – nemlig uni-log-in. 

Se reklame andetsteds i Samfundsfagsnyt, 

hvor princippet 

beskrives nærmere. 

Følgende iBøger søges til anmeldelse 

fra Systime: 

International PolitikNU 

SamfNU - hhx C niveau, 

SamfNU - htx B niveau, 

SamfNU - htx C niveau, 

SamfNU - stx&hf B nivea, 

SamfNU - stx&hf C niveau 

MedierNU 


53

ANMELDELSER 

Andre digitale udgivelser 

”Samfundsfag, sådan!, Gregers 

Friisberg, red. Per Henriksen – 

iBog fra Columbus, s 350 – 

udkommer vinteren 2011 og 

bliver tilgængelig (gratis) under 

opbygningen 

”Massemedier og politisk 

kommunikation”, Finn Rasmussen, 

nu som eBog fra Columbus 

(se tidligere anmeldelse 

i samfundsfagsnyt af 

bogudgaven) 

”Politik ABC”, Gregers Friisberg, 

til iPad og som eBog fra 

Columbus 


”Luk samfundet op!” Website 

fra Columbus, licens 1 år: normalpris: 

kr. 12,50, skolepris: 

kr.10,00, reduceret pris ved 

flere år 

”Samfundsfag.dk” + ”Columbus 

Web”, Website fra Columbus, 

licens 1 år: normalpris: kr. 

50,00, skolepris: kr. 40,00, reduceret 

pris ved flere år 

”Den digitale håndbog” til 

iPhone, iPod touch og iPad, 

Columbus, gratis med mulighed 

for tilkøb af Samfundsstatistikken, 

kr. 12,00 

Alle Columbusbøger kan købes. 

Følgende er priseksempler 

på nyere udgivelser: 

”Økonomi ABC”, licens 1 år: 

normalpris: kr. 43,75, skolepris: 

kr. 35,00, reduceret pris 

ved flere år 

”Liv i Danmark”, normalpris: 

kr. 32,50, skolepris: kr. 26,00 

Til iPad kan ABC-bøgerne 

desuden købes i enkelte afsnit: 

Normalpris: kr. 12,50, skolepris: 

kr.10,00

Samfundsfag 

NY 

UDGAVE 

Demokrati, magt og 

politik i Danmark 

– 2. udgave 

Af Peter Munk Christiansen 

og Asbjørn Sonne Nørgaard 

Demokrati, magt og politik i Danmark udkommer 

nu i en ny, opdateret udgave med bl.a. nye 

temaer om moral, psykologi og ideologi, regionernes 

fremtid og danskernes holdninger til indvandrere. 

Bogen indeholder en række nye eksempler og 

cases om fx pirater i internationalt farvand, spindoktorer, 

kommunaliseringen af arbejdsformidlingen 

og efterlønsreformen i 2011. Og så er metodeafsnittet 

udvidet med et afsnit om Chi 2 test. 

Demokrati, magt og politik i Danmark - 2. udgave 

giver en grundig indføring i det politiske system 

og de basale teorier og dækker politik-kernestoffet 

i samfundsfag på A-niveau. 

“ ” 

… En vægtig og anvendelig bog… 

Om Demokrati, magt og politik i Danmark 1. udgave udgave” 

udgave 

Anmeldelse i Samfundsfagsnyt 

Udkommer 

sommer 

2012 

Kr. 189,ex 

moms 

13864

Kriminalitet 

og retfærdighed 

Eva Smith 

Professor, dr. jur. Eva Smith 

Kriminalitet og retfærdighed 

144 sider 

Skolepris kr. 109,ekskl. 

moms og forsendelse 

Direkte salg 



I modsætning til de fleste andre bøger om kriminalitet 

indeholder denne bog mange eksempler 

fra praksis og dermed juridisk tankegang. 

Eksemplerne vil give muligheder for, at eleverne 

selv arbejder med eksemplerne og dermed får 

en vis fortrolighed med den juridiske tankegang. 

I kapitel 1 afgrænses begrebet kriminalitet. 

I kapitel 2 gennemgås retssystemet i en straffesag. 

I kapitel 3 behandles selve strafbegrebet 

herunder forskellige typer af straf. 

Hjælper det at straffe? Dette spørgsmål søges 

besvaret i kapitel 5 og 6 hvor en række resultater 

fra den empiriske forskning præsenteres 

og diskuteres. I kapitel 6 ses der desuden 

på forskellige årsager til og teorier om kriminalitet. 

I kapitel 7 er der en kort gennemgang 

af varetægt. I kapitel 8 er fokus på 

udviklingen i lovgivningen. Brug af alternativ 

konfliktløsning er temaet i kapitel 9. 

Bogen afsluttes med at sætte udviklingen 

i Danmark ind i en international kontekst. 

Studiet af kriminalitet giver gode muligheder 

for i undervisningen at inddrage metodiske 

overvejelser: Hvad er kriminalitet? Hvordan måles 

omfanget? Hvad er retsbevidsthed og -følelse? Hjælper 

det at straffe? I samme forbindelse kan eleverne 

selv gennemføre mindre empiriske undersøgelser. 

Kun sjældent har man facitlister i samfundsfag. Det 

korrekte svar kan altid diskuteres. I arbejdet med 

kriminalitet gives der rent faktisk facitlister ved at 

eleverne kan sammenholde deres egne domme 

med den faktisk givne.

DE ARABISKE 

REVOLTER OG 

MELLEMØSTENS 

FREMTID 

Nye perspektiver i Mellemøst-forskningen 

Konference for historie-, religions- og samfundsfagslærere i gymnasiet 

Onsdag den 12. september 2012 kl. 10.30-16.15 

Center for Mellemøststudier - Syddansk Universitet, Auditorium U-55, 

Center for Mellemøststudier afholder – i samarbejde med Foreningen af Lærere i Samfundsfag, 

Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF og Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF 

- en heldags-konference om det aktuelle Mellemøsten. Det er formålet i seks foredrag af førende 

danske og udenlandske forskere fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet at belyse 

den seneste udvikling i regionen i lyset af de arabiske revolter. Konferencen præsenterer de 

nyeste tendenser i Mellemøstforskningen og lægger op til tværfagligt samarbejde og nye temaer 

i undervisningen om Mellemøsten. Konferencen afholdes overvejende på dansk. 

Program 

10.30-11.15 Professor Dietrich Jung: Mellem gammelt og nyt. Hvad har Mellemøstforskningen 

lært af det arabiske forår? 

11.15-12.00 Lektor Mehmet Ümit Necef: Erdogan som superstar. Kan Tyrkiet være rollemodel 

for den arabiske verden? 

12.00-13.00 Frokost i restauranten 

13.00-13.45 Professor James Sater: The Arab Spring and the Maghreb. Differences and Similarities 

in North Africa in the Light of the Unexpected Developments since December 2010 

13.45-14.30 Lektor Martin Hvidt: Det arabiske forår i Golf staterne. Kunsten at holde facaden, 

mens den kommende generations krav bliver imødekommet 

14.30-14.45 Kaffepause/Coffee Break 

14.45-15.30 Lektor Peter Seeberg: De arabiske oprør, EU og det mediterrane perspektiv. Udenrigs- 

og sikkerhedspolitiske udfordringer i Middelhavsområdet 

15.30-16.15 Professor Martin Beck: The Arab Revolts and the new Matrix of Governance in the 

Mashreq (De arabiske revolter og nye regeringsmønstre i Mashreq-regionen) 

Prisen meddeles senere. Tilmelding er bindende og rettes til: 

Jørgen Lassen, JL@sctknud-gym.dk 

samfundsfagsnyt maj 2012 

57

TÆT PÅ EU’S DIMEN- 

SIONER OG INDRE 

RELATIONER I ET 

DANSK PERSPEKTIV 

FALS udbyder i samarbejde med, GL, EU-kommissionen og historielærerforeningen et 2 dags internatkursus 

om EU og Danmarks forhold til EU-fællesskabet. Kurset henvender sig til gymnasielærere 

i samfundsfag og historie, der vil aktualisere og bygge videre på deres kompetence inden 

for EU-området samt lade sig inspirere til at inddrage nye vinkler på undervisningen i EU-stoffet. 

Kurset finder sted fra d.20.9 kl.10.00 – 21.9. kl.15.30 2012 på Middelfart Resort og Konferencecenter, 

Middelfart. 

Program dag 1: 

10:00-10:15 Velkomst 

10:15-11:15 Professor Emeritus Morten Kelstrup Statskundskab v. 

Københavns Universitet” om ”De generelle træk ved EU’s hidtidige udvikling”. 

11:15-11:45 Diskussion / spørgsmål 

11:45-12:45 Frokost 

12:45-13:45 Ambassadør Poul Skytte Christoffersen om ”Den fælles 

Udenrigstjeneste”. 


14:15 -14:30 Kaffepause 

14:30-15:30 Kontorchef Ole Poulsen fødevareministeriet om ”EU’s Forvaltning af fornybare naturressourcer 

illustreret ved håndteringen af fiskeriområdet”. 

15:30-16.00 Diskussion / spørgsmål 

16:00-6:15 Pause 

16.15-17.00 Workshop og diskussion om EU i undervisningen med udgangspunkt i dagens oplæg. 

V. Peder Kragh og JørgenLassen. 

17.00-18.30 Pause. 

18.30-19.30 Middag 

19.45-21.00 ”Kaminpassiar”. 

Program dag 2: 

9:00-10:00 Adjunkt Rebecca Adler-Nissen om ”De praktiske udfordringer 

for det danske embedsværk i forbindelse med de 4 forbehold”. 


58 samfundsfagsnyt maj 2012

10:30-10:45 Pause 

10:45-11:30 EU-konsulent i folketinget Morten Knudsen om ”samspillet mellem lovgivningsarbejdet 

i EU’s institutioner og Folketingets behandling af EU-sager”. 

11:30-12:15 Diskussion / spørgsmål. 

12:15-13:15 Frokost. 

13:15-14:15 Forhenværende minister og EU-kommissær Poul Nielson om ”EU i fremtiden”. 


14:45-15:30 Afslutning 

Kurset er finansieret af EU-kommissionen og er gratis. Begrænset deltagerantal (20 deltagere) 

Tilmelding på GL-e hjemmesiden. 

samfundsfagsnyt maj 2012 

59

GENERALFORSAMLINGS- 

KURSUS – MED FOKUS 

PÅ USA 

Årets generalforsamlingskursus har det kommende præsidentvalg i USA 

som omdrejningspunkt. 

Bekræftet oplægsholder: Niels Bjerre-Poulsen, Center for amerikanske studier, Syddansk 

Universitet. Nærmere program oplyses senere. 

Tidspunkt: Torsdag d. 1. november og fredag d. 2. november 2012. 

Sted: Middelfart Resort og Konferencecenter 

Pris: Oplyses senere 

Tilmelding: falskasserer@gmail.com. 

ELEVAKTIVERENDE 

PÆDAGOGIK 

FALS tilbyder at afholde kursus i elevaktiverende pædagogik i din region eller hvis I er et par skoler, 

der skulle have lyst at gå sammen om et sådant kursus. En del af kursusindholdet bygger på 

strukturer fra CL, men tilpasset samfundsfag i form af strukturer anvendt på konkret fagligt stof. 

Kurset omhandler desuden andre aktiverende tiltag. Kurset er i høj grad et hands-on kursus. 

Periode: Efterår 2012. 

Pris 350 kr pr. deltager for et 3-timers eftermiddagskursus. 

Henvendelse til Lisbeth Basballe, lb@mf-gym.dk. 

60 samfundsfagsnyt maj 2012

Bestyrelsen 

Formand, kursusudvikler, 

kommunikationskoordinator 

Jørgen Lassen 

Sct. Knuds Gymnasium 

Joergen.Lassen1@skolekom.dk 

Næstformand, sekretær, 

SamfundsCup 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

Aarhus Katedralskole 

akatdn@akat.dk 

GFK, Kommunikationkoordinator 

Lene Nibuhr Andersen 

Nyborg Gymnasium 

ln@nyborg-gym.dk 

Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, 

regionskoordinator, 

repræsentant i Columbusfonden 



akatjb@akat.dk 

Webredaktør 

Stine Jul Pedersen 

Det Fri Gymnasium 

sjp@detfri.dk 

Webredaktør, GFK-koordinator, 

Fagligt Forum (STX), kursusudvikler 

Lisbeth Basballe 

Mariagerfjord Gymnasium 

lb@mf-gym.dk 

Redaktør af Samfundsfagsnyt 

(ansv.), Fagligt Forum (HF), 

kursusudvikler, GFK-koordinator 


Nyborg Gymnasium og HF 

ml@nyborg-gym.dk 

Kasserer, kursusudvikler, 

regionskoordinator 

Jens Folke Harrits 

Aalborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

Suppleant, kursusudvikler 

Claus Corneliussen 

Gl. Hellerup Gymnasium 

cc@ghg.dk 

Mails vedrørende økonomi sendes til: 

FALSkasserer@gmail.com 


61

Øvrige adresser 

Regionsrepræsentanter 

Nordjylland 

Jens Folke Harrits 

Ålborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

Sønderjylland 

Ole Østergaard 

Alssundgymnasiet Sønderborg 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Thomas Heegaard Sunesen 

Holstebro Gymnasium og HF 

ts@hogym.dk 

Sydvestjylland 

Helle Merete Grøn 

Esbjerg Gymnasium og HF 

hg@egonline.dk 

Århus 

Linda Petersen 

Odder Gymnasium 

lp@odder-gym.dk 

Fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

rgez@roskilde-gym.dk 

Storkøbenhavn 

Jan Houmann 

København VUC 

jh@kvuc.dk 

Frederiksborg 

Agnethe Dybro Pedersen 

Frederikssund gymnasium 

gap@frsgym.dk 


Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Campus Bornholm 

claes@tdcadsl.dk 

Fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Per Henriksen 

Paderup Gymnasium 

ph@forlagetcolumbus.dk 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 

Michael Bang Sørensen 

Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 



akatjb@akat.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt, januar, april og september. På 

hvert møde behandles indkomne ansøgninger 

til fonden. Se vores hjemmeside 

om, hvad man kan få støtte 

til, og hvordan man søger. 

Øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

Opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Per Henriksen 

Kirsten Krehan 

Peter Lundberg Thomsen 

Morten Hansen Thorndal 

Lasse Ørum Wikman 

Fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk 

Internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

EU - krise og ny begyndelse 

Ny udgave af Branner: Det politiske Europa 

Hans Branner 

Hans Branner 

Det politiske Europa 



Direkte salg 



EU er under forandring. Krisen er en prøve på 

sammenholdet i Europa og truer både de hidtidige 

strukturer og selve det demokratiske 

fundament som samarbejdet i EU hviler på. 

Hans Branners meget brugte grundbog om 

EU tager i en gennemrevideret 2.udgave 

udgangspunkt i de nye vilkår som krisen har 

skabt for det politiske Europa. 

I et nyskrevet kapitel 1 med et væld af nye 

spændende figurer gennemgås de grundlæggende 

problemer som krisen rejser: 

Overlever EU? Kan eurokrisen overvindes 

– og med hvilke midler? Hvilke nye demokratiske 

udfordringer er EU stillet over 

for? Er Europa på vej mod global marginalisering? 

Kapitlet er velegnet til tværgående 

forløb mellem økonomi, politik 

og IP. 

De resterende seks kapitler er alle opdaterede 

og tilpasset den nyeste udvikling. 

På hjemmesiden præsenteres en række 

aktuelle problemstillinger og nye arbejdsspørgsmål. 

Bogen giver mulighed for at gennemgå 

EU-stoffet på en kvalificeret og levende 

måde ud fra en helt ny virkelighed. 

Udkommer august 2012.

Afsender: Samfundsfagsnyt 


Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Returneres ved varig adresseændring 

I dette nummer kan du bl.a. læse forlagsnyheder: 

s. 7 Digitale bøger på GYMPORTALEN 

og om en række nye bøger der er på vej: 

til Samfundsfag: 

s. 10 Peter Brøndum og Annegrete Rasmusen: 

USA’s udfordringer 

s. 29 Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen: 

Brasilien en ny stormagt 

s. 41 Jacob Graves Sørensen og Janus Graves Rasmussen: 


s. 56 Eva Smith: 

Kriminalitet og retfærdighed 

s. 63 Hans Branner: 

Det politiske Europa, 2.udgave 

til Historie: 

Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: 

Dansk og Historie i samspil 

(Læs mere på hjemmesiden) 

til Erhvervsøkonomi: 

Sofie Kærn Heding og Marie Louise Telling: 

Erhvervsøkonomi 

(Læs mere på hjemmesiden) 


Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

samfundsfagsnyt - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?