Risiko for at blive snydt - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Ingrid Pedersen Tillidsrepræsentanter: En ulige kamp TDC bliver en dårligere og dårligere arbejdsplads, hvor mange af virksomhedens gode politikker langsomt undergraves Annette Brejnholt var stolt, da TDC i 2004 fik den første MIA-pris. Det var en nyindstiftet pris, som Det Danske Institut for Menneskerettigheder uddeler til virksomheder, der gør noget aktivt for Mangfoldighed i Arbejdslivet. Hun er tillidsrepræsentant i TDC og faglig sekretær i Tele Afdeling 12 i Metal. - Jeg syntes virkelig, min arbejdsplads havde fortjent at blive blandt de første, der blev hædret, og jeg glædede mig over det, da jeg stod sammen med daværende direktør Henning Dyremose i DI’s lokaler og modtog prisen, fortæller hun. Blandt andet fordi TDC i en årrække havde arbejdet målrettet med ligebehandling og mangfoldighed og ansat medarbejdere med kompetencer på området. I dag synes hun og de øvrige tillidsrepræsentanter ikke, der er meget tilbage af den arbejdsplads. - I sin spareiver har TDC afskediget de personer, som havde kompetencerne til at løfte ligebehandlingsopgaverne. Omorganiseringer og andre tiltag har betydet, at de chefer, som var med til at bære forandringerne igennem, ikke længere er ansat. Arbejdspladskulturen er blevet anderledes, siger hun og tilføjer: - Virksomheden efterlyser konstant fleksibilitet. Vel at mærke en fleksibilitet, der kun går den ene vej. Det betyder, at medarbejderne ikke kan få sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Udfordringen er særlig stor for de medarbejdere, som går i vagtskema. Tidligere har det været muligt at bytte vagter, så det eksempelvis er muligt at gå til svømning med børnene eller andre aktiviteter på faste ugedage. - Det er rigtig ærgerligt, at TDC’s politikker, der blev skabt for at medarbejderne kunne få sammenhæng mellem arbejds- og privatliv, langsomt er ved at gå i den store kollektive glemmebog, alt imens ledelsen forsøger at bilde os ind, at der ikke er ændret i dem, konstaterer hun. Sælg, sælg, sælg Hanne Majbritt Madsen er tillidsrepræsentant for de ansatte i TDC’s hotline i Ålborg og fællestillidsrepræsentant for de ansatte i kundeservice i hele Jylland. Hun erklærer, at et af de største problemer i øjeblikket er, at den fordelagtige ordning med distancearbejdspladser bliver afskaffet, selv om der nu er mere brug for den end nogensinde før. Næsten to tredjedele af arbejdsstederne i kundeservice bliver nedlagt, og mange af de ansatte får meget længere på arbejde. 185 har haft en distancearbejdsplads, så de kunne arbejde hjemme nogle dage om ugen. De skal alle revurderes, og kun 10-12 kolleger får lov at beholde deres distancearbejde – og der er kun tale om medarbejdere, der er så syge, dårligt gående eller andet, at de ikke kan komme frem til deres arbejdsplads. Der har aldrig været noget særligt skånehensyn ved at arbejde hjemmefra. Man skal præstere det samme og får ikke flere pauser eller mindre arbejde. Den eneste forskel er, at telefonerne stilles hjem i stedet for til et call-center. Hanne Majbritt Madsen frygter, at det betyder mere sygdom hos kollegerne, for en dag man er lidt halvsløj, kan man måske godt passe sit arbejde hjemmefra – men man kan ikke køre 110 kilometer i bil for at nå frem til Ålborg. Argumentet fra TDC’s side er, at det er lettere at lave vidensdeling, når alle er samlet i nogle store centre, og det er meningen, at der hver dag skal gives en 15 minutters samlet briefing. - At vi skal samles handler om holdningsbearbejdelse, siger hun, for der er et pres for, at kollegerne hele tiden skal sælge mere og mere. - De kolleger, der ikke sælger nok af de nye tilbud, bliver kaldt til samtale, og det er et meget stort pres hele tiden at skulle sælge, siger hun. Forringede forhold for familier TDC har tidligere været en familievenlig arbejdsplads, der blandt andet opfordrer fædre til at tage barselsorlov. Det gør de stadig. Men hverdagen ser anderledes ud, når man har skiftende arbejdstider mellem klokken 8 og 21 og ikke længere har indflydelse på, hvordan arbejdstiden placeres. - Hvis du pludselig skal køre 100-150 kilometer på arbejde, er der altså ikke så meget ”familievenlig arbejdsplads” tilbage, siger Hanne Majbritt Madsen. Hun tilføjer, at der er områder, hvor TDC endnu ikke er blevet forringet. Der er stadig
tilbud om rygestopkurser, man vil gerne have kvindelige ledere, og virksomheden, har stadig en fastholdelsespolitik for folk, der bliver syge eller kommer til skade. - Og TDC støttede da også Danmarksindsamlingen til fordel for børn i Afrika, nævner hun. - Men den enkelte medarbejder mærker ingen forbedringer. De oplever kun, at de bliver mere og mere pressede og stressede. Det samme gælder tillidsrepræsentanterne. Hanne Majbritt Madsen skynder sig at erklære, at det ikke er så slemt for hende, for hendes arbejdsplads skal ikke lukke. - Men der er tillidsrepræsentanter, der bliver sygemeldt på grund af stress. De reagerer følelsesmæssigt på, at de har så svært ved at hjælpe deres kolleger i forbindelse med lukninger. De ser, at kollegerne er kede af det, og de kan ikke gøre noget for at hjælpe dem. De kan ikke engang håbe på, at det nogensinde bliver bedre. Det er en ulige kamp, siger hun. Det har været hårdt Ingen drømmer om, hvor hårdt det har været, siger Kiss Vognsvend, der var tillidsrepræsentant i kundecentret, der lukkede i Nykøbing Falster 14. januar, og desudenfællestillidsre- præsentant for nogle afdelinger på Sjælland. Mange af hendes kolleger havde været i TDC i over 25 år og var meget chokerede over, at deres arbejdsplads skulle lukke. Næsten hver tredje af dem måtte have psykologhjælp. Hun er den eneste, der – sammen med en chef – flytter med til København. De øvrige 25 har sagt op og 8-9 stykker af dem har endnu ikke fundet andet arbejde. Kiss Vognsvend valgte at følge med til København, selv om det betyder 4-4 timers ekstra transport om dagen. En af grundene til at kollegerne sagde nej var, at vagtplanen kunne være sådan, at de skulle arbejde den ene dag til klokken 20 og skulle møde næste morgen klokken 8. Steen Jacobsen, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget og medarbejdervalgt i TDC’s bestyrelse, understreger, at han har tavshedspligt om arbejdet i bestyrelsen. - Men både som tillidsmand og bestyrelsesmedlem kan jeg bekræfte, at det påvirker arbejdet, at vi har én stor aktionær, der er meget fokuseret på at tjene penge. Der er ikke længere fokus på de bløde værdier, som der var før i tiden, og der bliver ikke taget nye initiativer på det område, siger han. - Og når der ikke er fokus på det, dør det efterhånden ud, siger han. Han oplever også, at det belaster kollegerne og arbejdsglæden, at TDC har fået et dårlige image i befolkningen. - Det skyldes Dyremoses fratrædelsesordning og fondenes dårlige image, og selv om kollegerne knokler mere end før, føler de tit, at alle er imod dem, fordi kunderne oplever, at serviceniveauet er faldet, siger han. TDC blev i 2005 opkøbt af fem kapitalfonde, der havde dannet selskabet Nordic Telephone Company Aps. Året efter udloddede selskabet 44,3 milliarder kroner til aktionærerne. Ifølge Poul Nyrup Rasmussens bog ”I Grådighedens Tid” blev denne udlodning finansieret af lån til en særlig høj rente, og det er med til at belaste TDC’s økonomi i dag. TDC har omkring 12.000 medarbejdere, men i forbindelse med lukningen af kundecentre i yderområderne er kun 70 af 282 ansatte fulgt med til de nye arbejdssteder. Resten har fundet nyt arbejde eller er ledige. CO-Magasinet · side 14-15
Page 1 and 2: Risiko for at blive snydt Side 11 n
Page 3 and 4: 1.000 fuldtidspersoner Af Linda Han
Page 5 and 6: Sikkerhedsleder og ressourceperson
Page 7 and 8: 22-årige Adnan Chini har arbejdet
Page 9 and 10: - Når der er fejl i et fly, som Te
Page 11 and 12: Af Bodil Rohde Foto Alex Tran Risik
Page 13: il top - Det er ikke fordi vi har k
Page 17 and 18: Speciel del Betalingssatser Samtlig
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse lønninger
Page 21 and 22: og hver anden har ofte eller indime
Page 23 and 24: Pjecer og Tryksager Få styr på ar

Risiko for at blive snydt - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?