Fordi jeg siger det! - PressWire

Fordi jeg siger det! 

21 tankevækkere om børneopdragelse

Fordi jeg siger det!


©2009 Redaktionen og forlaget Siesta 

Redaktion: Anja Madsen Kvols, Michael Breum Jakobsen, Peter Lilleheden og Anders Rosenlund 

Foto: Pernille Holm Andersen, www.madebygirls.dk 

Grafisk opsætning: Bettina Skindstad Larsen, www.skindstad.dk 

Tryk: Scanprint a/s 

www.fordijegsigerdet.dk 

1. udgave, 1. oplag 

ISBN: 978-87-91822-91-9 

Århus 2009 

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på institutioner eller virksomheder, 

som har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de rammer, 

der er nævnt i aftalen. 

Bogen er udgivet med støtte fra Tuborgs Grønne Fond. 

Filmbyen 21, 4. 

8000 Århus C 

87 42 60 00 

www.siesta-forlaget.dk 

post@siesta-forlaget.dk 


21 tankevækkere om børneopdragelse

De indledende ord ....................................... 7 

Bogens skribenter ........................................ 9 

Derhjemme 

Opdragelsesrejsende 

af Lars Daneskov......................................... 14 

Opdragelsens udfordringer i turbosamfundet 

af Lars Dencik ............................................. 18 

Opdragelsens gyldne middelvej 

af Elsebeth Jensen ...................................... 24 

Se dét var en rigtig prinsesse 

af Anders Rosenlund ................................... 28 

Kære lille du 

af Renée Toft Simonsen .............................. 32 

Om at fremelske børns iboende kreativitet 

af Lotte Darsø ............................................. 38 

Det nye barn og de nye forældre 

af Lisbet Bang ............................................. 43 

Har du talt med dit barn i dag? 

af Michael Breum Jakobsen ........................ 46 

Tale og (vid)underlige tegn 

af Charlotte Larsen og Hans Vejleskov ........ 50 

Forundring fryder 

af Peter Lilleheden ...................................... 54 

5 

Børnehaven og skolen 

Alle børn skal over samme målstreg 

af Anja Madsen Kvols ................................. 62 

Skal barnet styres eller vokse frit? 

af Stig Broström .......................................... 66 

Forhandlerbarnet 

af John Krejsler ........................................... 72 

Og Gud skabte hjulet 

af Jens Raahauge ....................................... 76 

Kan man måle selvtillid og respekt? 

af Steen Hildebrandt ................................... 82 

Derude 

Lykken stiger ikke med antallet af bamser 

af Birthe Linddal Hansen ............................ 90 

Opdragelse uden opskrift 

af Anne-Marie Dahl .................................... 96 

Noget skal ind, inden det kan komme ud 

af Per Schultz Jørgensen ........................... 100 

Hvis man ikke er på, er man ude 

af Johannes Andersen ............................... 106 

Røde tal på bundlinjen 

af Troels Mylenberg .................................. 110 

Voksne vil nok aldrig forstå børn helt 

af Susanne Højlund ................................... 116

De 

indledende 

ord ... 

Vi har alle en mening om, hvad god opdragelse er. Nogle 

har dannet deres mening igennem mange års pædagogisk 

uddannelse. Andre har dannet den igennem dagligdagens 

erfaringer med børn. 

Det interessante ved opdragelse er, at der ikke er nogen 

sande løsninger. Der findes i virkeligheden ikke én særlig 

måde at opdrage et barn på, som kan siges at være god 

opdragelse. Hvad, der er god opdragelse, afhænger helt 

af den tid, som børnene vokser op i. Af den kultur, vi er en 

del af. Og af, hvem vi er som opdragere. Af samme grund 

må man tage sig i agt for bøger og forældremagasiner, der 

forklarer én, hvad god opdragelse er, og minde sig selv om, 

at de blot er udtryk for forfatternes meninger. 

Bogen, du har i hånden, indeholder 21 appetitlige tankevækkere 

om børneopdragelse. Vi har spurgt børnebogsforfattere, 

fremtrædende pædagogiske forskere, journalister, 

fremtidsforskere, sundhedsplejersker, skoleledere og professorer, 

hvad der optager dem i forbindelse med opdragelse. 

Hvad, mener de, er god opdragelse? Hvordan forklarer 

de, hvad opdragelse overhovedet er for en størrelse? Og 

hvad mener de, at børnene bør have med i rygsækken, når 

de trasker ind i fremtidens samfund? 

Vi har forklaret skribenterne, at de ikke behøver at behage 

læseren. Vi har kun bedt dem om at give et kort, appetitligt 

og præcist indblik i, hvad der virkelig optager dem, når 

7 

talen falder på opdragelse. De 21 tankevækkere stråler 

derfor af et helt særligt engagement. Skribenterne brænder 

nemlig for det, de skriver om! 

For overskuelighedens skyld har vi inddelt de 21 tankevækkere 

i tre dele, som belyser emnet fra tre forskellige vinkler. 

Den første del zoomer ind på børneopdragelse inden for 

hjemmets fire vægge. Den næste tager os med omkring 

børneopdragelse i børnehaven og i skolen. Og den sidste 

zoomer ud og kigger på børneopdragelse i forhold til hele 

vores samfund. 

Med bogen håber vi på at kunne styrke dig i at danne dine 

egne meninger om den gode opdragelse. Bogen giver dig 

ingen nemme løsninger og ingen sande svar. Eller sagt 

omvendt: Bogen giver dig mange forskellige sande svar. Vi 

ønsker blot at inspirere og vække nye tanker. 

Danskerne er travle mennesker. Derfor er bogen skruet 

sådan sammen, at skribenternes tanker kan læses enkeltvis, 

når man har tiden til det: Efter børnene er lagt i seng, i 

middagspausen, i sengen eller i bussen på vej på arbejde. 

Rigtig god fornøjelse! 

Anja Madsen Kvols 

Michael Breum Jakobsen 

Peter Lilleheden 

Anders Rosenlund

Bogens skribenter 

Lars Daneskov 

journalist, radiovært og forfatter 

Lars Dencik 

professor ved Socialpsykologi, Roskilde Universitetscenter 

Elsebeth Jensen 

ph.d. og lektor ved VIA University College Læreruddannelsen 

i Århus 

Anders Rosenlund (redaktør) 

lærer, cand.pæd. i pædagogisk filosofi og uddannelseschef 

i Aros Kurser 

Renée Toft Simonsen 

cand.psych. og børnebogsforfatter 

Lotte Darsø 

ph.d. og lektor i innovation på DPU, Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole, Århus Universitet 

8 

Lisbet Bang 

sundhedsplejerske og tidligere paneldeltager i TV 2 | ØST- 

JYLLANDs ”De kloge hoveder” 

Michael Breum Jakobsen (redaktør) 

lærer, cand.pæd. i pædagogisk sociologi og chefkonsulent i 

Innobox 

Charlotte Larsen 

konsulent i strategisk design og indehaver af New Territory 

Forretningsudvikling 

Hans Vejleskov 

tidligere professor i udviklingspsykologi ved DPU, Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 

Peter Lilleheden (redaktør) 

lærer, cand.pæd. i pædagogisk antropologi, pædagogisk 

konsulent ved Videncenter for Pædagogisk Udvikling, 

Århus samt konsulent og oplægsholder i konsulentfirmaet 

PeterLilleheden 

Anja Madsen Kvols (redaktør) 

lærer, cand.pæd. i generel pædagogik og projektkoordinator 

i SOPHIA Tænketank for pædagogik og dannelse 

Stig Broström 

lektor, småbørnsforsker og ph.d. ved DPU, Danmarks Pædagogiske 

Universitetsskole, Århus Universitet 

John Krejsler 

lektor og ph.d. ved DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 

Århus Universitet og gæsteprofessor ved University 

College Kristianstad, Sverige 

Jens Raahauge 

Skoleleder og tidligere formand for Dansklærerforeningen 

Steen Hildebrandt 

professor ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Århus 

Universitet 

9 

Birthe Linddal Hansen 

sociolog og fremtidsforsker i Kairos Future 

Anne-Marie Dahl 

fremtidsforsker i Futuria 

Per Schultz Jørgensen 

dr.phil. og tidligere professor i socialpsykologi ved DPU, 

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 

Johannes Andersen 

lektor og samfundsforsker, Aalborg Universitetscenter 

Troels Mylenberg 

politisk journalist på Berlingske Tidende, forfatter og tidligere 

leder af Center for Journalistik, Syddansk Universitet 

Susanne Højlund 

lektor og ph.d. ved Afdeling for Antropologi, Arkæologi og 

Lingvistik, Århus Universitet

10 

Derhjemme

Opdragelsesrejsende 

af Lars Daneskov 

Dolph var af den overbevisning, 

forklarede jeg, at alle lige fra 

Poul Krebs til negermusikanter 

og mænd, der går med sandaler, 

var 100 % assholes. 

Dolph er vel næppe det, man vil kalde en klassisk rollemodel. 

Dolph er lyseblå. Dolph er en flodhest. Dolph er fascist 

og til hver en tid parat til at slå alle, han ikke bryder sig om, 

ned med en trækølle. 

Ikke desto mindre hænger der på min søns værelse en 

idolplakat af Dolph lige over sengen. Der har den hængt, 

siden min søn var fire. Umiddelbart ved siden af hænger et 

postkort med Anna og Lotte. 

Taler vi om børneopdragelse, kunne dette med andre 

ord lyde som starten på en find fem fejl-opgave. Dolph kom 

ind i vores familie ved et tilfælde. Uden at ane, hvordan det 

ville komme til at forandre vores liv, og uden at overveje 

bare det mindste, hvilke konsekvenser det kunne få, kom 

jeg en dag for skade at nævne navnet på den lyseblå flodhest 

med den viltre kølle. Med det samme spidsede min 

søn ører og ville vide, hvem ham Dolph var. 

Det var i den periode, Dolph ugentligt hjemsøgte 

tv-skærmene, når min søn og de fleste på hans alder for 

længst var på behørig sikkerhedsafstand under deres dyner. 

Pædagogisk begyndte jeg derfor at forklare, at Dolph 

var en højtråbende flodhest, hvis største forbilleder var 

den belgiske actionhelt Jean-Claude Van Damme og den 

tidligere jægersoldat BS Christiansen. Dolph var af den 

overbevisning, forklarede jeg, at alle lige fra Poul Krebs 

til negermusikanter og mænd, der går med sandaler, var 

100% assholes. Til gengæld blev han blid og mild, når talen 

faldt på verdens bedste sanger Helmut Lotti, eller han 

mødte piger af tilpas arisk snit. 

Cirka hér kunne jeg selv høre, hvilket halsløst projekt, 

jeg havde rodet mig ud i. Min søn var fire og dirrede af nysgerrighed. 

I gamle dage på fodboldbanen var det den slags, 

vi kaldte for en selvhenter. 

Som et hurtigt træk i nødbremsen og for at få snakken 

om Dolph parkeret én gang for alle, foreslog jeg derfor, at 

vi lige gik på nettet. Det kunne jo være, der var et billede af 

Dolph, lokkede jeg. Og et billede af en mand i Stimorol-blåt 

flodhestekostume kunne vel ikke skade nogen. Under alle 

omstændigheder: Når min søn først med egne øjne havde 

set, hvordan Dolph så ud, kunne vi vel komme videre og 

igen glemme alt om både Helmut Lotti, køller og 100 % assholes. 

Jeg skulle blive klogere 

Selvfølgelig var der billeder af Dolph på nettet. Masser 

endda. Hvad jeg derimod ikke havde forudset var, at der 

også var spil med Dolph. Sådan ét ville min søn da egentlig 

gerne prøve, meddelte han. 

Et øjeblik senere sad jeg med en henrykt fireårig dreng 

på skødet. Han var i gang med det spil, der hed Operation 

Thule. Her var Dolph sendt ud på en drømmemission af selveste 

BS. Han skulle samle uran sammen til en brintbombe. 

Undervejs kunne han skaffe sig varme og ekstra liv ved, 

med sin kølle, at slå babysæler ihjel, så blodet flød, eller 

søndertæve grønlandske folkesangere, simpelt hen fordi 

de spillede akustisk guitar. Hele tiden brølede den vrede 

flodhest ud fra computerspillet: 

»Tag dén, usling.« 

»Du er svag som Poul Krebs, den møgbelortede 

freak.« 

»Folkemord, yes sir!« 

»Min kølle siger hej til dig.« 

14 15 

I mit eget hoved kørte på det tidspunkt bare to sætninger 

af sted hen over den indre lysavis: 

”Godt, Vibeke Manniche eller John Halse ikke ser det 

her.” 

»Godt, de ikke ved det her oppe på kommunen.« 

Bare få uger efter var der fastelavn i børnehaven. Der 

skulle slås katten af tønden, og min søn var Ninja Turtle. Da 

jeg hentede ham den dag, blev jeg diskret trukket til side 

af en af stedets pædagoger. Hun ville bare fortælle mig, at 

min søn havde været usædvanlig entusiastisk, da det var 

blevet hans tur til at stå med trækøllen foran den dinglende 

tønde. 

”Tænk, hvis der var babysæler indeni,” havde han sagt. 

Hvorpå han bare havde givet tønden sådan én på sinkadusen, 

så slaget måtte kunne høres på kilometers afstand af 

både Vibeke Manniche og dem på kommunen. 

Cirka hér kunne jeg selv høre, 

hvilket halsløst projekt, jeg havde 

rodet mig ud i […] 

I gamle dage på fodboldbanen 

var det den slags, vi kaldte for 

en selvhenter. 

I denne situation kunne jeg vælge enten at smide 

håndklædet i ringen lige på stedet, vedgå mig al skyld og 

erkende, at jeg havde svigtet som far. Eller jeg kunne vælge 

at skyde brystkassen frem, rødme helt om i nakken og 

sole mig i, hvor god en far, jeg havde været. Jeg valgte det 

sidste. Ikke fordi det i sig selv skal være noget ridderslag 

at lære sine børn om fascisme allerede fra fireårsalderen, 

men fordi jeg i det mindste havde været der, lyttet til mit 

barn, handlet i god tro og frem for alt gjort mit bedste.

Har man dét, kan ingen dybest set forlange mere af en mor 

eller far. 

Alle, der har prøvet, er enige om, at børn er den største 

gave i livet. Alle, der har forsøgt sig, må samtidig være 

enige om, at børneopdragelse er den største opgave. Først 

og fremmest fordi ingen har andre end sig selv at læne sig 

op ad, når det gælder. 

Du kan naturligvis huske din egen barndom og med den 

i baglommen på forhånd slå fast, hvad du i hvert fald vil 

gøre anderledes eller bedre, når det bliver din tur. 

Sænk skuldrene. Tag det roligt. 

Det skal nok gå. Det er tilladt at 

slå skævere. 

I en fyraftenskø i Aldi kan du også straks som udenforstående 

besserwisser sætte dine emsige fingre på, hvor 

det gik galt, da et harmløst skænderi om en pose Matador 

Mix imellem en mor og hendes toårige datter foran dig 

pludselig kørte af skinnerne og udviklede sig til skridtet før 

blodbad. Intet af det er imidlertid til nogen som helst nytte 

den dag, du selv har serven. 

At tage ansvaret for at opdrage et nyt og lille menneske 

er uden sidestykke den mest overvældende og skræmmende 

udfordring, du overhovedet kan se i øjnene. Derfor kan 

du i reolen hos de fleste nyslåede forældre ikke bare finde 

store murstensværker om opdragelse, men nærmest støde 

ind i bøger på størrelse med gasbetonblokke af klog viden 

og gode råd. 

Her taler jeg af erfaring. Også jeg har boet under tag 

med svenske Anna Wahlgrens historier om alle hendes firehundrede 

børn og har bladret i håndbøger og bekymringsmanualer 

fyldt med eksperter, undersøgelser og grafer. 

Som om jeg ville være i stand til at finde løsninger på noget 

som helst dér. 

Virkeligheden er, at børneopdragelse ikke behøver at 

være nogen videnskab, men som regel handler om noget 

så enkelt som mavefornemmelse og sund fornuft. 

På mange måder minder dét at opdrage et barn om 

den situation, en fodboldmålmand står i ved en straffesparkskonkurrence. 

Målmanden kan på forhånd se video 

og studere, hvor i målet de enkelte spillere på modstanderens 

hold plejer at placere bolden, når de skyder, men når 

målmanden står på stregen, og skytten går til bolden, bliver 

målmanden nødt til at lade al teori ligge, tro på sin fornemmelse 

og håbe, at han træffer det rette valg og går til den 

rigtige side. 

Undersøgelser hævder, at et barn hver eneste dag stiller 

op imod 400 spørgsmål. Som far eller mor er det dig, der 

skal forvandle en stor del af de spørgsmål til svar. 

Hvorfor skal din søn i seng nu, hvis han ikke er rigtigt 

træt? Hvorfor må han ikke have lov at se med, når du ser 

Nyhederne? Skal han absolut tvinges til at spise fisk? Må 

han spise en skumdelfin bare denne ene gang, selv om det 

kun er torsdag? Må han selv cykle, hvis han lover at blive 

på cykelstien? Hvornår skal han komme hjem, når han er 

ude? Hvornår må han prøve at smage øl? Hvorfor må han 

ikke bande, når du må? Og hvor gammel skal han i øvrigt 

være, før du bør fortælle ham, at du har løjet, hver gang du 

har sagt til ham, at bilens cd-afspiller ville gå i stykker, hvis 

den skulle spille 'MGP'? 

Som far eller mor vil du livslangt være trængt op imod 

muren af valg og dilemmaer, og hver gang vil du mærke 

Anna Wahlgrens svenske ånde lige i nakken. Du er bange 

for, at dit barn ikke får tilstrækkeligt varieret kost, at det 

ikke får frisk luft nok, ikke bliver stimuleret nok, ikke kan, 

hvad det burde. Du er bange for, at du ikke gør det godt 

nok. 

Under fødderne på enhver ny far eller mor er dét nemlig 

den dårlige samvittighed, der rumler som et potentielt 

jordskælv. Alle har så store forventninger til sig selv, at 

det er vanskeligt at blive ret meget andet end skuffet og 

stresset – eller alternativt få lyst til at slå Anna Wahlgrens 

adresse op på De Gule Sider for at se, hvor brevet med 

miltbrand skal sendes hen. 

Som mand, der har været far stort set hele sit voksne liv 

og i dag kan varme sig ved fire fantastiske børn, der blev 

en slags mennesker undervejs, kan jeg kun opfordre til én 

ting: Sænk skuldrene. Tag det roligt. Det skal nok gå. Det er 

tilladt at slå skævere. 

Prøv for eksempel at tænke på bogstavet R. Faktisk 

er det der, du finder en del af nøglen. Bogstavet R er det 

eneste, der skiller to af de vigtigste ord i enhver lykkelig 

barndom, nemlig ordene opdagelse og opdragelse. 

Virkeligheden er, at børneopdragelse 

ikke behøver at være 

nogen videnskab, men som regel 

handler om noget så enkelt som 

mavefornemmelse og sund fornuft. 

Opdagelse er det, ethvert barn er skabt til. Lige fra den 

dag, det ligger på sit spraglede patchwork af et aktivitetstæppe 

og griber ud efter en bavianrød rangle til den dag 

mange år senere, hvor de første Bacardi Breezers bliver 

drukket i buskene til klubfest. Det handler om at føle, se og 

række ud efter hegnet. Det handlet om at opdage. 

Så snart det lille R kommer til, bliver opdagelse omgående 

til noget helt andet. Og opdragelse handler i modsætning 

til opdagelse ikke om at række ud efter hegnet. 

Det handler om at bestemme, hvor hegnet skal stå. I det 

øjeblik, de to ord mødes, begynder det at give mening. 

16 17 

I tilfældet med Dolph handlede opdagelsen for min søn 

om, at der pludselig føg ord igennem luften så frække, at 

han instinktivt vidste, at det var nogen, han aldrig under 

normale omstændigheder ville få lov til at bruge. Derfor 

havde han selvfølgelig ikke fred i sindet, før han havde fået 

lov at prøve dem selv og bare en enkelt gang forsøge at få 

alle stavelser til at makke ret i ordene ”den møgbelortede 

freak”. Opdragelsen handlede om at fortælle ham, at det 

naturligvis ikke er sådan, man taler om nogen mennesker, 

at man hverken må slå Poul Krebs eller babysæler ihjel, og 

at Dolph slet ikke er en rigtig flodhest, men blot en tyndhåret 

skuespiller ved navn Jonas, der er klædt ud og leger. 

Som målmanden i straffesparkskonkurrencen havde jeg 

taget en hurtig beslutning. Det var den side, jeg endte med 

at gå til. Det var ikke nødvendigvis den rigtige side, men 

det var min side. Faktisk kan jeg i nærmest enhver tænkelig 

situation efterfølgende komme i tvivl, om jeg i situationen 

var for hård, for hurtig, for veg, for tøvende, for ironisk, for 

eftergivende, for utydelig, for inkonsekvent. 

På den måde finder man hurtigt ud af, at opdragelse ikke 

kun går én vej. Også som den, der opdrager, bliver man 

klogere hver eneste dag. Hele tiden dukker der nye ideer 

op til, hvordan man tager de satans straffespark. 

Et stykke tid efter fastelavn blev jeg igen trukket til side 

i børnehaven. Denne gang havde pædagogen en gave 

til mig. Det var noget, hun havde fundet i bunken i en 

legetøjsforretning, fortalte hun smågrinende, idet jeg ud af 

gavepapiret pakkede en Dolph i maskotstørrelse. Lige i det 

øjeblik føltes det som et udstoppet stykke syndsforladelse, 

cirka 20 cm højt og syet i lyseblåt. Tag dén, usling. Også hun 

var vild med den fascistiske flodhest. 

I dag står min tøj-Dolph ved siden af computeren. Indimellem 

låner jeg den ud, og min søn har den med ind på 

værelset, inde der, hvor hans egen Dolph-plakat hænger. 

På den måde er Dolph blevet et af de små R’er, han og jeg 

har sammen. I vores straffesparkskonkurrence. På vores 

opdragelsesrejse.

Opdragelsens udfordringer i 

turbosamfundet 

Forældre vil i stigende grad opleve, at 

deres egne erfaringer – både dem fra deres 

barndom og dem fra deres aktuelle 

liv – ikke rigtigt kan bruges i opdragelsen 

af deres egne børn. 

af Lars Dencik 

Dengang man troede på skæbnen og på Gud, var alting 

simplere. Børnene fik man. Storken kom med dem. Nogle 

gange kom børnene som en foræring. Andre gange kom 

de som en straf. De var sendt, om ikke af Gud direkte, så i 

hvert fald af skæbnen. Og de blev, som de blev – efter Guds 

vilje og naturens gang. Man mente, at det meste var bestemt 

på forhånd – af den Almægtige, af stjernernes stilling 

den dag barnet blev undfanget, af skæbnens uvilje osv. Det 

var ikke noget, man som forældre i grunden mente, at man 

kunne påvirke. 

Førhen interesserede forældre sig ikke for, hvad det var 

for en fremtid, deres børn engang skulle leve i. Det var 

irrelevant, fordi dengang strakte nutiden sig langt. Man 

forestillede sig derfor, at børnene skulle leve i en fremtid, 

der helt svarede til nutiden. Og man mente derfor, at man 

vidste, hvad der var nødvendigt og godt at give børnene, så 

de ville klare sig godt. Sagt anderledes: I datidens samfund, 

som kun forandrede sig ganske langsomt, lå fremtiden 

langt væk. 

I turbosamfundet er nuet kort, og fremtiden uforudsigelig 

I dag forholder det sig anderledes. De fleste forældre i den 

18 19

vestlige verden ved, at deres børn vil komme til at leve i en 

verden, som er helt anderledes end den verden, de selv 

voksede op i. En verden, som man knap nok kan ane konturerne 

af. Det er derfor svært at forudse, hvilke værdier, 

kompetencer og personlige egenskaber børnene vil få brug 

for i fremtiden. Skal de være ærlige, lydige og artige? Eller 

bør de snarere være smarte, frembrusende og selvhævdende 

for at kunne håndtere fremtidens udfordringer? 

I dag lever vi i en verden, som mere og mere tegner sig 

som et turbosamfund. Forandringstakten på stort set alle 

livsområder er hurtig og bliver stadig hurtigere. Vores nu 

bliver kortere og kortere, og en stadig mere foranderlig 

fremtid kommer hurtigere og hurtigere. Det mest stabile, vi 

har at holde fast i, er accepten af den uafbrudte forandring. 

Og det eneste, vi kan vide om fremtiden, er, at vi intet kan 

vide om den – udover at den er uundgåelig og fuld af overraskelser, 

og at børnene er livstidsdømte til at leve i den. 

”You always need to be prepared, but you never know for 

what,” som Bob Dylan i sin tid sang det. 

Forældreskabets nye og store udfordringer 

For samfund, skolevæsen og ikke mindst forældre gælder 

det om at indse, at det ikke er her, i vores nu, at de børn, 

der vokser op, kommer til at leve. Gårsdagen og de erfaringer, 

man kunne gøre sig dér, fremstår i stigende grad som 

irrelevante. Bedstemor er for eksempel ikke mere den, man 

går til for at spørge om råd angående børnenes opdragelse. 

Men hvordan skal man så som forælder forberede børnene 

bedst muligt til at kunne klare sig godt i den verden, 

de kommer til at leve i? Den moderne samfundsudvikling 

stiller forældreskabet over for nye og store udfordringer. 

Forældre vil fremover opleve, at deres egne erfaringer – 

både dem fra deres barndom og dem fra deres aktuelle 

liv – vil være irrelevante at bruge i forhold til opdragelsen 

af deres børn. De børn, som de igennem et bevidst valg har 

fået, og som de (i de allerfleste tilfælde) derfor også føler 

stor ansvarlighed over for. 

”You always need to be prepared, 

but you never know for 

what,” som Bob Dylan i sin tid 

sang det. 

Men hvordan kommer man bedst det problem i møde? 

Jeg vil vove pelsen og komme med mine bud på fire ting, 

det bliver vigtigt at kunne i fremtidens verden: 

1. Børn bevæger sig imellem mange sociale miljøer 

Børn vil fremover i stigende grad opholde sig i forskellige 

sociale miljøer såsom hjemme hos mor, i daginstitutionen, 

i fritidsordningen, hos far og hans nye kæreste, hos 

bedstemor og hendes ny partner, i skolen, i fodboldklubben, 

blandt vennerne i byen osv. Og i hvert af disse sociale 

miljøer er det forskelligt, hvordan man bør opføre sig. Børn 

vil fremover opleve, at de i stigende grad bliver nødt til at 

tilpasse sig nye, ukendte omstændigheder og dele omgivelser 

med mennesker, de slet ikke deler erfaringer med. 

Kravet til gode kommunikative evner vil derfor forøges drastisk. 

For forældre og andre opdragere gælder det derfor 

om at hjælpe børnene med at lære at omstille sig. 

2. Forældrenes erfaringer bliver mindre vigtige 

Forældre vil fremover opleve, at deres egne erfaringer 

og de kulturelle traditioner, de er vokset op med, i stadig 

mindre grad vil være det selvfølgelige og relevante udgangspunkt 

for opdragelsen af deres børn. I stedet må 

forældrene tage deres evne til at reflektere over nutidens 

og fremtidens samfund i brug. Traditioner vil der ikke 

findes én, men mange af, ligesom der vil ske en forøgelse 

af antallet af alternativer og valgmuligheder på alle mulige 

livsområder. Forældre vil, i højere grad end det indtil nu 

har været påkrævet, blive nødt til at træffe valg i forhold 

til: opdragelsesværdier og -metode, pasningstilbud, skole, 

fritidstilbud for børnene etc. Børnene kommer ligeledes til 

at skulle træffe deres egne valg i et støt voksende udbud af 

muligheder. Dette gælder alt lige fra lege over fjernsynsprogrammer 

og computerspil til uddannelsesveje, aktiviteter, 

livsstil og religiøs og politisk verdensanskuelse. 

At vælge består dybest set i modet til at kunne vælge 

fra. Det kræver både evnen til (hurtigt) at kunne orientere 

sig blandt forskellige alternativer og en høj grad af selvtillid. 

I jantelovens land har vi indtil nu ikke været særligt gode til 

at fremme børns selvtillid. I gamle dage mente man ikke, 

at det var noget børn i almindelighed var særligt tjent med. 

I dag gælder en helt anden social grammatik. Snarere end 

at være gode til at udføre andres instrukser, kræves evnen 

til at udforske situationers muligheder og selv at vælge, 

hvad der bør gøres. At bidrage til, at børnene udvikler en 

grundlæggende selvtillid, er derfor noget af det vigtigste, 

forældre i dag kan gøre for deres børn. 

3. Familielivet bliver stadig mere sårbart 

Der hersker i samfundet generelt, og især inden for familieinstitutionens 

rammer, et voksende spændingsforhold 

imellem den enkeltes krav om individualisering og behovet 

for oplevelsen af at tilhøre et fællesskab. Livet i det moderne 

samfund kræver i højere grad end tidligere, at den 

enkelte kan stå på egne ben og kan sørge for sig selv, dvs. 

selvstændighed og en vis grad af ugenert selvhævdelse. 

Unge mennesker kan i dag udtrykke dette i termer, som 

at de ønsker at være ’projektleder for eget liv’ eller ’pilot i 

egen tilværelse’. I et samfund hvor dette bliver et udbredt 

fænomen, ændres vilkårene for fællesskaber radikalt. Ikke 

mindst bliver det synligt i den fællesskabsform, som familien 

udgør. Når, som i dagens familier, hvert familiemedlem 

til daglig passer sit og har sin daglige gang i sine egne 

sociale netværker adskilt fra de andre familiemedlemmer, 

bliver selve familielivet et stadig mere sårbart og vanskeligt 

foretagende. Familieinstitutionen bliver, som blandt andet 

20 21 

den aktuelle skilsmissestatistisk dokumenterer, mere og 

mere socialt sårbar. 

Parallelt med dette vokser det enkelte højt individualiserede 

individs psykologiske behov for at opleve følelsesmæssig 

forankring i et fællesskab, idet oplevelsen af 

tilhørsforhold er forudsætningen for individets fornemmelse 

af identitet. Der skal derfor noget mere til for at få 

familien til at blive den socioemotionelle stabilitets- og 

forankringsinstans, som børnene (og også de voksne) har 

brug for. Sammenfattende kan man sige, at det, der fordres 

af forældre i dag, både for at holde sammen på 

parforholdet og på familien som sådan, er bevidste indsatser 

for at etablere og fastholde en så høj grad af oplevelsesfællesskab 

blandt familiemedlemmerne som muligt. 

4. Øgede krav til selvbeherskelse og selvdisciplin 

Den øgede velstandsudvikling, globaliseringen og fremkomsten 

af nye elektroniske kommunikationsmidler vil øge 

og lette tilgængeligheden til den omgivende verdens udbud 

af muligheder, eksempelvis: usund slik, usund mad, stoffer, 

alkohol osv. Derved øges også kravene til den enkelte i forhold 

til at kunne beherske sig og kontrollere sine impulser 

og styre sine affekter. Ligesom stærk selvtillid er noget, 

børn, der vokser op i fremtidens verden, vil have behov for, 

er selvdisciplin det også. I forhold til dette spiller forældrene 

en afgørende rolle. Det er i hverdagens følelsesmæssige 

samspil i familien, og især imellem børn og forældre, at 

disse karaktertræk grundlægges og udvikles. 

Et andet forhold af stigende betydning for børns 

karakterdannelse er deres samspil med andre børn. Her 

spiller forældrene også en afgørende rolle. Ikke mere som 

rollemodeller for børns udvikling, men som magthavere 

i familien og derved som strukturgivere for børns sociale 

liv. De voksnes valg af bopæl, arbejdsforhold, samlivsform, 

pasningsordning, skole og så videre påvirker, både direkte 

og indirekte, hvilken omgangskreds og hvilke interesser 

børnene vil komme til at få. Dette gælder ikke mindst de

udfordringer, børnene vil møde og blive nødt til at forholde 

sig til. Hvordan barnet er rustet til selv at forholde sig til 

disse udfordringer, og hvordan det er i stand til selv at 

håndtere dem, er meget afgørende for udviklingen af såvel 

barnets sociale kompetencer som dets generelle kompetencer. 

Igennem forældrenes ofte ubevidste strukturering 

af deres børns tilværelse afgøres og formes børnenes forudsætninger 

for at begå sig i den fremtid, de er blevet sat 

at leve i. Det er derfor af afgørende betydning, at man som 

forælder og opdrager forstår grundbetingelserne for livet i 

den verden, ens børn vokser op i. 

Jeg er kommet med bud på en række forhold, der har 

afgørende indflydelse på disse grundbetingelser. Lad mig 

runde af med at fremhæve to af de mest centrale udfordringer, 

der er forbundet med det at opdrage i dag. 

At tage ansvar for sit forældreskab 

Skæbnen styrer ikke længere vilkårene for opdragelsen og 

børnenes udvikling. I dag er det forældrene, som igennem 

deres bevidste valg har børnenes skæbne i deres magt. 

Det er ikke længere så meget i kraft af deres væremåde 

og egenskab af rollemodeller for børnene, men nærmere 

igennem de beslutninger, de træffer vedrørende deres eget 

liv, det vil sige den direkte og indirekte struktureringsmagt, 

de udøver over deres børns liv. Som voksne og selvstændige 

individer foretager forældre sig naturligt en række ting 

for deres egen skyld og træffer en række afgørende valg på 

den baggrund. I dag ligger en af de største udfordringer for 

forældre i at reflektere over, hvilke konsekvenser deres valg 

og handlinger har for børnene. En anden udfordring ligger i 

at indse og tage ansvaret for disse konsekvenser. Heri ligger 

en af nøglerne til den vellykkede opdragelse. 

22 23

Opdragelsens gyldne middelvej 

Børn skal inddrages, når der træffes beslutninger – men ikke altid. Børneopdragelse 

handler om at finde den gyldne middelvej imellem voksenstyring og børnestyring. 

af Elsebeth Jensen 

Da jeg selv blev mor første gang for nu 18 år siden, havde 

min mand og jeg nogle principper for opdragelse. Nogle 

havde vi fået igennem vores pædagogiske uddannelser, resten 

byggede på vores egne erfaringer. Vi skulle i hvert fald 

ikke gentage det, vi så som vores egne forældres fejltagelser. 

I store træk var disse 'fejltagelser' en alt for autoritær 

opdragelse (min mor kunne for eksempel finde på at sige: 

»Din vilje sidder i min lomme«), for ringe lydhørhed (»børn 

skal ses – ikke høres«) og en tendens til at tro, at børn 

lærte bedst på den hårde måde (»vil du ikke høre, må du 

føle«). 

Mens min mand og jeg under graviditeten udvekslede 

tanker om barnet og opdragelsen, stod en række ting fast: 

Vi skulle aldrig slå vores barn, heller ikke skælde ud, og vi 

ville ikke bare sige »nej«, men forklare og begrunde vores 

valg og handlinger, så barnet kunne forstå og acceptere 

dem, og så de også blev barnets egne. Vi ville gøre vores 

yderste for at give barnet en lykkelig barndom og var klar til 

at fjerne alle sten på vejen. Vi var ikke parate til at se vores 

barn ulykkeligt. 

Vores historie repræsenterer generationer af forældre, 

som har taget afstand fra en autoritær og undertrykkende 

opdragelse og i stedet bevæget sig langt for at bygge 

opdragelsen på principper om ligeværdighed og respekt 

imellem voksne og børn. Og nok for langt, men sådan er 

bevægelsen ofte: når man tager afstand fra tidligere tiders 

måde at gøre tingene på, gør man det med manér. Det er 

nødvendigt for at understrege en tydelig forskel. Men det 

betyder også, at den første reaktion ofte er for vidtgående. 

Det er næsten overflødigt at fortælle, men for fuldstændighedens 

skyld skal det med: Vi kom selvfølgelig til 

at skælde ud, være ganske tæt på at slå, og jeg svarede 

også indimellem: »Fordi jeg siger det!« Vi fandt også ud af, 

at hvis man prøver at gøre et barn lykkeligt hele tiden, så 

bliver det – ja, ulykkeligt. 

Børneopdragelsens centrale udfordring i dag: Den voksnes 

magt over for barnet må håndteres, så der hverken 

bliver tale om ensidig voksenstyring eller modsætningen 

ensidig børnestyring. Det er et gammelkendt dilemma 

inden for opdragelsens historie, men i dag har vi nye og 

bedre muligheder for at håndtere det, blandt andet fordi 

vi i dag ved mere om barnets udvikling, kommunikation og 

relationer. Vi har, med andre ord, mulighed for at finde ’en 

gylden middelvej’. 

At slå sig på livet og komme videre 

Børn skal opleve omsorg, kærlighed og glæde, men de skal 

også lære at leve i frustration, vrede og sorg. De fleste forældre 

har en meget stor beskyttertrang i forhold til deres 

børn og er villige til at tage deres børns lidelser på sig. Det 

betyder, at man straks forsøger at fjerne årsagen til børnenes 

ulykke, og at man slet ikke magter at se dem ulykkelige. 

Lad mig give et eksempel: Éns søn kommer hjem fra skole 

og har mistet sine fire bedste Pokémonkort. Han er helt 

ulykkelig og ved ikke, hvordan han har mistet dem. Det er 

hårdt at se ham så ked af det. Måske lover man straks at gå 

ned og købe 10 nye pakker og på den måde gøre sønnen 

glad igen. Ofte står man parat med sine løsninger, inden 

barnet helt har fået talt sig igennem oplevelsen og de 

24 25 

ulykkelige følelser. Det er fuldt forståeligt, men ikke altid 

det bedste for barnet. Hvornår skal barnet lære, at det er 

muligt at blive ked af det eller frustreret og leve med den 

følelse en tid for så at mærke, at man faktisk kan komme 

videre? 

Det skal barnet lære ved at møde en forstående og lyttende 

voksen, som ser og anerkender dets følelser i svære 

situationer, og som hjælper barnet til at holde dem ud og 

mobilisere dets egne ressourcer til at komme videre. 

Det er næsten overflødigt at 

fortælle, men for fuldstændighedens 

skyld skal det med: Vi kom 

selvfølgelig til at skælde ud, 

være ganske tæt på at slå, og jeg 

svarede også indimellem: »Fordi 

jeg siger det!« 

Det handler om at give børnene mulighed for at gøre sig 

positive erfaringer med at overvinde det svære og vanskelige 

ved egen hjælp. Ellers er der risiko for, at barnet bliver 

liggende, første gang det snubler på livets vej. Den voksne 

skal derfor finde passende udfordringer. I min barndom 

synes jeg ikke, at de voksne fjernede nok sten. Jeg selv 

fjernede måske for mange for mine børn. Nu handler det 

om at fjerne de største sten, men også lade en passende 

mængde ligge. 

At inddrage børnene, men stadig opdrage dem 

Vi ved i dag, at børn fødes kompetente. Børn fødes ikke, 

som man tidligere troede, som tomme individer, der er styret 

af deres drifter. Men som individer med et gryende selv,

der kan give udtryk for, at det for eksempel er sultent, uroligt 

eller utrygt. Selv helt små børn genkender forældrenes 

ansigter. Og det betyder, at de voksne kan kommunikere 

med små børn og dermed tage højde for deres reaktioner, 

når de træffer deres valg i opdragelsen. 

Når børnene begynder at tale, kan den voksne inddrage 

dem i en lang række beslutninger – ligesom børn i dag 

også forventer at blive inddraget i flere beslutninger end 

tidligere. Det er alt sammen rigtigt godt. Men, der er også 

en lang række tilfælde, hvor børn ikke skal inddrages. 

Hvis man prøver at gøre et barn 

lykkeligt hele tiden, så bliver 

det – ja, ulykkeligt. 

Børn skal ikke spørges til råds, hvis forældrene allerede 

har truffet et valg. For at gøre mine tanker nærværende, 

vil jeg give et konkret eksempel: »Kunne det ikke være 

hyggeligt at invitere Hans og Ulla og Camilla og Jacob over i 

weekenden?«, spørger moderen ved aftensbordet. Hendes 

mand nikker, men pigen på 12 år og drengen på 9 år siger 

begge, at de faktisk havde andre planer. Moderen siger så: 

»Jamen I legede da godt sidste gang, og Ulla fortalte mig, 

at Camilla og Jacob rigtigt gerne vil lege med jer!«. Efter et 

stykke tid får moderen presset et svagt »så okay da« ud af 

børnene. 

Moderen skulle nok i stedet have sagt: »Jeg har besluttet 

at invitere Hans og Ulla over i weekenden. I må gerne 

komme med forslag til noget, vi alle kan lave sammen, eller 

noget, I børn kan lave sammen«. Sagen er, at man ikke skal 

stille et spørgsmål, hvis ikke man er villig til at acceptere et 

»nej«. Så skal man i stedet tage ansvar for sin beslutning. 

Børn skal heller ikke spørges om noget, de ikke har en 

chance for at overskue. Hvis forældrene for eksempel over- 

vejer at flytte, er det en beslutning, som altid i sidste ende 

er de voksnes. Man skal derfor ikke lægge op til direkte 

medbestemmelse, men snarere spørge til børnenes tanker 

i den anledning og samtidig gøre klart, at det efterfølgende 

er en beslutning, de voksne tager. 

Børn skal være medvidende om mange forhold, men de 

skal ikke inddrages i forældrenes indbyrdes diskussioner og 

eventuelle problemer. Omvendt skal forældrene ikke skjule 

vanskeligheder for børn i den tro, at det man ikke ved, har 

man ikke ondt af. I langt de fleste tilfælde mærker børn 

hurtigt, hvis der er problemer imellem forældrene, eller 

hvis der for eksempel er alvorlig sygdom i familien. Så står 

forældrene sig bedst ved at tale med børnene, men samtalen 

skal selvfølgelig tilpasses børnenes niveau, og det kan 

sagtens betyde, at man ikke siger alt, men i stedet prøver 

at fokusere på det, børnene er optaget af og har mulighed 

for at forstå. 

At børnene fra fødslen er kompetente skal ikke forstås 

sådan, at barnet kan det hele selv, og at de voksne derfor 

skal blande sig så lidt som muligt i dets gøren og laden. Det 

er en stor misforståelse. For at udvikle sine kompetencer 

optimalt har barnet brug for tydelige voksne, der påtager 

sig ansvaret for barnets udvikling, sætter de nødvendige 

grænser og yder den fornødne støtte. 

Ligeværd ved middagsbordet 

En forælder har en ganske særlig position i forhold til 

barnet. Den position er ikke som ven eller veninde, men 

netop som voksen. Den voksne har nemlig en position, der 

er forbundet med magt, dels fordi den voksne har viden, 

forståelse og erfaring, men også fordi den voksne formelt 

har mulighed for at bestemme en række ting over barnet, 

indtil det bliver 18 år. 

En magtfuld position indebærer et ansvar for den mindre 

magtfulde, i dette tilfælde barnet. Forholdet imellem 

voksen og barn må bygge på respekt og anerkendelse. Anerkendelse 

betyder at respektere barnet som en ligevær- 

Det handler om at give børnene mulighed for at gøre sig positive erfaringer 

med at overvinde det svære og vanskelige ved egen hjælp. Ellers er der 

risiko for, at barnet bliver liggende, første gang det snubler på livets vej. 

dig person, hvis oplevelser og følelser ikke kan anfægtes, 

men det betyder ikke, at barnet altid har ret. Det betyder 

derimod, at den voksne må anerkende, hvordan situationer 

og oplevelser kan se meget forskellige ud, afhængigt af 

perspektivet. Når Line på 5 år græder over, at hendes hårspænde 

lige er gået i stykker, synes moderen måske ikke, at 

det er noget at græde over. Men hun må sætte sig i Lines 

sted og anerkende, at Line faktisk blev ked af det. 

Anerkendelse betyder også at anerkende barnets ret til 

at blive vred eller sur, når man har besluttet noget imod 

barnets ønske. Det kan være, man har sagt »nej« til en is 

eller til at blive længere oppe. Begge dele kan vække vrede 

hos et barn. Og det er helt i orden. Det er faktisk den mest 

forventelige reaktion, hvis noget går anderledes, end man 

havde ønsket. Så når man som voksen tager ansvar for en 

situation og beslutter noget imod barnets umiddelbare 

ønske, må man også kunne rumme barnets reaktion og 

eventuelle vrede. 

26 27 

Det er vigtigt at skelne imellem lighed og ligeværd. Forholdet 

imellem forælder og barn er magtmæssigt ulige, men 

det kan nemt være ligeværdigt. At opdrage børn er noget, 

der skal finde sted i et samarbejde, men et samarbejde 

med et ulige magtforhold. At man skal samarbejde betyder, 

at begge parter skal lytte og være villige til at ændre 

synspunkt igennem handlinger og dialog. At det foregår i et 

ulige magtforhold betyder, at den voksne altid har ansvaret 

for, at det foregår etisk ordentligt. Det vil sige uden at 

nedgøre og undertrykke. 

Da min far var barn omkring 1915, stod børnene op 

ved bordet, når de spiste aftensmad, mens min farfar sad 

ved bordenden og fik først og mest. I dag sidder børnene 

i en del familier for bordenden, får først og mest, mens 

de voksne fungerer som tjenere. Begge dele er lige galt. 

Nu er tiden kommet til, at familien sidder sammen rundt 

om bordet og på skift får først og mest under de voksnes 

respektfulde styring.

Se dét var prinsesse 

en rigtig 

Når man af kærlighed til sine børn dyrker dem som prinser og prinsesser, kommer 

man samtidig til at spænde ben for børnene. For uden for det hjemlige eventyrslot 

venter ikke en guldkaret. 

Nogle gange er forældre ikke rigtigt kloge. Jeg skulle vide 

det, for jeg er selv for nyligt blevet far til en lille pige. Vi forældre 

kan være så forhippede på at skabe en problemløs, 

sorgfri og eventyrlig tilværelse for vores børn, at vi kroner 

dem som prinser og prinsesser i deres helt egne eventyr. 

Måske fordi vi har savnet eventyret i vores egen barndom. 

Måske fordi vi simpelthen bare ser for mange Hollywoodfilm 

og læser for mange knaldromaner, der alle er bygget 

op over den samme lidt lalleglade eventyrmodel. 

Vi forældre er ikke altid gode til at se vores børn græde 

eller se dem slå sig på livet. Derfor har vi en tendens til at 

afskære dem fra alt det, der risikerer at gøre ondt. De får 

ikke lov til at cykle i skole. De får ikke lov til at klatre i træer. 

De får ikke lov til at opleve os skælde dem ud. Og de får 

ikke lov til at have venner, der tiltrækker ballade. 

Men sandheden er nok, at børnene har brug for at slå 

sig lidt. At de har brug for modgang for at udvikle en indre 

af Anders Rosenlund 

styrke, der gør dem i stand til at møde fremtidige problemer 

med åben pande. De bliver jo trods alt teenagere og 

voksne engang, og der kan vi forældre ikke længere løse 

problemerne for dem. 

Men alt det ved de fleste af os også godt. Det er nemlig 

også blevet en Hollywood-kliché: What doesn’t kill you 

makes you stronger! 

Kan man ville sine børn det for godt? 

Det spørgsmål, der interesserer mig allermest som nybagt 

far, er, om man kan ville sine børn det så godt, at man kommer 

til at spænde ben for dem? Eller sagt anderledes: Kan 

det blive en hæmsko for børnene, at man dyrker dem som 

prinser og prinsesser? 

Man skal bestemt ikke underkende charmen i at blive 

opdraget som prins eller prinsesse. Hvilken pige kunne ikke 

tænke sig at lave piruetter igennem en tronsal, mens den 

lyse kjole fejer hen over marmorgulvet? Og hvilken dreng 

kunne ikke tænke sig at være hele kongerigets ’Prince Charming’ 

og få alt, hvad han peger på? Der er en charme i altid 

at have ret og i altid at få tingene, som man gerne vil have 

dem. Og der er en charme i at blive opdraget som noget 

helt særligt – som noget, der er mere værdifuldt end noget 

andet. 

Men prinser og prinsesser er skrøbelige størrelser. De 

små royale højheder er nemlig ikke vant til modgang og 

modstand. De er ikke vant til at blive talt imod. Og de 

er ikke vant til at løbe ind i problemer. I H.C. Andersens 

eventyr 'Prinsessen på ærten' gemmer dronningen en ært 

under de tyve madrasser og tyve edderdunsdyner, som den 

påståede prinsesse lægger sig til at sove på. Og dagen efter 

er pigen gul og brun over det hele. »Så kunne de se, at det 

var en rigtig prinsesse, da hun igennem de tyve madrasser 

og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Så ømskindet 

kunne der ingen være, uden en virkelig prinsesse,« 

skriver H.C. Andersen. 

Vi forældre kan være så forhippede 

på at skabe en problemløs, 

sorgfri og eventyrlig tilværelse 

for vores børn, at vi kroner dem 

som prinser og prinsesser i deres 

helt egne eventyr. 

Skrøbeligheden er i virkeligheden hele omdrejningspunktet 

for denne dyrkelse af børnene som prinser og prinsesser. 

Børn er skrøbelige fra fødslen, og derfor gør vi alt, hvad der 

står i vores magt, for at sikre os, at der ikke sker dem noget. 

Men beskyttelsen af børnene – særligt hvis vi beskytter 

dem hele tiden og overalt, hvor de færdes – risikerer at 

afskære børnene fra at få de knubs og den modgang, der 

28 29 

giver dem styrke til at lære at beskytte sig selv i fremtiden. 

Sagt lidt enklere: hvis jeg opdrager min datter som prinsesse, 

vil hun givetvis nyde det i fulde drag og hurtigt lære 

at koste rundt med mig og diktere sengetider, aftenmenu 

De små prinser og prinsesser, 

der er født og opvokset i ganske 

almindelige danske familier, får 

et voldsomt møde med omverdenen, 

når de begynder i børnehave 

og i skole. 

og fjernsynskanal. Men hun vil også få alvorlige problemer, 

når hun bliver lidt større. Helt almindelige teenageproblemer 

vil synes uoverkommelige, for hun har aldrig prøvet at 

løse sine problemer selv. Og ikke nok med det. Vennerne 

vil være få, for venskab kræver, at man ser den anden 

som ligeværdig, og min datter vil ikke kende betydningen 

af ligeværd. Hendes interesse for skolearbejdet vil sikkert 

også kunne ligge på et lille sted. For når læreren fordeler 

sin opmærksomhed ligeligt imellem de 28 elever i klassen, 

vil min datter føle sig trådt på og sikkert melde sig helt ud 

af undervisningen. 

Opdrager jeg mine børn til at blive små royale højheder? 

Det kan derfor sandsynligvis være sundt som forælder at 

stoppe op og spørge sig selv: Opdrager jeg mine børn til at 

blive små royale højheder? Og det er bestemt ingen skam 

at svare »ja«. Gør man det, er man trods alt blevet klogere 

på sig selv og på sit forhold til sine børn (hvis man altså 

ikke havde tænkt tanken i forvejen). Men hvordan vurderer 

man, om man opdrager sine børn til at blive prinser og 

prinsesser?

Svarer man »ja« til samtlige seks spørgsmål, er man givetvis 

godt i gang med at inddrage alle sine egne beføjelser og 

give sine børn en oplevelse af at have blåt blod i årene: 

1. Kører jeg børnene i skole og til sport? 

2. Kan jeg finde på at lave børnenes regneopgaver, hvis de 

er meget svære? 

3. Bestemmer børnene i hovedreglen, hvad vi spiser til 

aftensmad? 

4. Hvis pige: Er hendes værelse malet lyserødt? 

5. Kalder jeg regelmæssigt børnene for enten 'prins’ eller 

’prinsesse’? 

6. Tager jeg af og til imod ordrer fra børnene? 

Man kan selvfølgelig også bare gøre som dronningen i H.C. 

Andersens eventyr og lægge en ært under børnenes madrasser 

og holde øje med, om de kommer gule og blå ned 

til morgenbordet. 

Hvis jeg opdrager min datter 

som prinsesse, vil hun givetvis 

nyde det i fulde drag og hurtigt 

lære at koste rundt med mig og 

diktere sengetider, aftenmenu og 

fjernsynskanal. 

Det er ikke altid lykken at være royal 

Sagen er, at man gør børnene en bjørnetjeneste, når man 

af kærlighed anbringer dem på en piedestal. Man giver 

dem beføjelser til at regere fra slottet, men de regerer 

alene, og uden for slottet blæser alle andre på deres befalinger. 

De små prinser og prinsesser, der er født og opvokset 

i ganske almindelige danske familier, får et voldsomt 

møde med omverdenen, når de begynder i børnehave og i 

skole. Uden for eventyrslottets mure anerkender man dem 

nemlig ikke som royale. Her skal de fra første dag lære, at 

tingene foregår på fællesskabets præmisser, og at det er en 

dyd at vise hensyn til andre og kunne træffe fælles beslutninger. 

Hvilken pige kunne ikke tænke 

sig at lave piruetter igennem en 

tronsal, mens den lyse kjole 

fejer hen over marmorgulvet? 

Er man uforsigtig i den måde, man viser sin kærlighed til 

sine børn på, risikerer man altså at give børnene en dårlig 

start på livet og nogle dårlige vilkår for at klare sig uden 

for hjemmet. Og det er slet ikke sikkert, at børnehaven 

og skolen for alvor kan lære ens børn om anerkendelse 

og ligeværd, så de selv kan modtage anerkendelse fra de 

andre børn. For det, vi som forældre lærer børnene, kan 

ikke aflæres over en weekend. Det hænger børnene på – i 

de fleste tilfælde igennem hele livet. 

I et interview med Prins Joachim og den daværende 

Prinsesse Alexandra, fortæller parret, at deres prinser ikke 

skal opdrages anderledes end almindelige danske børn. »Vi 

er hårde, men også meget kærlige. Det er vigtigt, at barnet 

ikke kan sno forældrene om sin lillefinger … det er vigtigt at 

vise dem, hvem der er chef,« siger Prinsesse Alexandra. Når 

helt almindelige børn opdrages som prinser og prinsesser, 

og ægte prinser opdrages som helt almindelige børn, er 

ironien til at få øje på. 

30 31

Kære 

ille du 

af Renée Toft Simonsen 

Lige nu ligger du krummet sammen som en kugle, under 

din dyne, på dit værelse, helt alene. Du græder dit lille 

hjerte i stykker, nøjagtigt sådan som du gør, når du bliver 

så forbandet trist, at du løber tør for ord og handlinger. 

Din krop er anspændt, og den ryster, fordi du græder så 

voldsomt, at jeg kan høre dig igennem den smækkede dør. 

Jeg kan endda se din lille krop foran mig. Se måden hvorpå 

dine hænder krammer om puden, din elskede pude. Dine 

fødder, der krummer sig sammen og dit halvlange hår, der 

næsten rører dine skuldre. Skældsordene er stoppet for 

længst: »Narkoluder«, »psykopat« og »spasser« er forstummet 

bag muren, der skiller os ad. Måske sidder de fast 

dernede i din hals et sted? Måske er du ved at blive kvalt i 

dem? Måske er du ked af, at de overhovedet nogensinde 

blev lukket ud? 

Nede i køkkenet sidder jeg og stirrer ud af vinduet og 

prøver at forstå, hvad der skete. Indimellem går jeg hen til 

trappen og lytter til dig. Det var næsten bedre, da dit raseri 

fyldte alt. Hold dog op, hvor var du rasende. Du råbte og 

skreg og kastede med snart sagt alt, hvad der var på dit 

værelse. Lydene, der fremkom, når noget tungt ramte væggen, 

klinger stadig inden i mig. Min mave snører sig sammen, 

og jeg kan mærke, at også jeg har lyst til at græde. Jeg 

var ikke ordentlig over for dig. Du er kun 11 år og kan ikke 

på nogen måde gøres ansvarlig. Det er indlysende, for du 

er jo et barn. Jeg lytter til din sorg og bliver uendeligt træt 

af mig selv. Mig, der burde være klogere, burde vide bedre. 

Mig med den gode uddannelse og alle de gode intentioner. 

Jeg har læst så mange bøger om dig og mig. Bøger om 

følelser, om relationer, om reaktioner, om aggressioner, om 

tilknytning og grænsesætning. Jeg har endda læst om, hvor 

kompetent du er, hvor dygtig du er, og hvor uendeligt villig 

du er til at lære. Det er meningen, at jeg skal vise dig vejen 

ved at opdrage dig. Min forståelse af opdragelse er meget 

enkel: At opdrage betyder at give sig selv videre til sit barn. 

At give alt, hvad man er, og alt, hvad man har, videre til 

den, man elsker allerhøjest i hele verden. Den, der betyder 

allermest. Og når det er sådan, så ligger pligten til at være 

den klogeste, den kærligste, den sødeste, den sjoveste lige 

for. Der er ingen anden vej end at gøre sig så dygtig som 

muligt. Dygtig til det at være i en relation til et andet menneske, 

for det er jo det, jeg skal være med dig. Altid. 

Vores forhold har dog en lille tvist, og det er, at det er mig, 

der sidder på magten. På definitionsmagten. Og jeg har defineret, 

at lektier skal laves, før man leger. Jeg gav dig alle 

mulige gode grunde. Den bedste var, at du skulle lave dine 

Skældsordene er stoppet for 

længst: »Narkoluder«, »psykopat« 

og »spasser« er forstummet 

bag muren, der skiller os ad. 

lektier, mens du var frisk. Hvis du venter til i aften, vil du 

være alt for træt. Du var lodret uenig i denne beslutning, 

og det er såmænd ikke, fordi jeg ikke kan forstå dig. Jeg 

synes i grunden også, at lektier er noget, fanden har skabt. 

Herregud, når nu du går i skole i gennemsnit seks timer om 

dagen, skulle det så ikke være tilstrækkeligt? Jeg mener, du 

bliver jo tvunget til at møde op i skolen meget tidligt hver 

eneste dag, også selv om du i grunden ville have det bedre 

med først at være der lidt senere. Du bliver tvunget til at 

32 33

skulle sidde stille det halve af dagen, selv om hele din lille 

urolige krop gør modstand og i frustration bevæger sig på 

alle mulige mærkelige måder. Du bliver tvunget til at læse 

bøger, som, du ikke synes, er spændende, og du bliver 

tvunget til at klæde dig af og på, når din lærer siger, at det 

endelig er tid til, at du skal have idræt. Du må ikke engang 

selv bestemme, om du vil tage bad sammen med 26 andre 

bagefter. I grunden er du jo utroligt samarbejdsvillig. Du 

har accepteret alt dette uden de store protester, og du går 

til skole hver eneste morgen med et smil på læben, også 

selv om du ikke helt selv kan se komikken i det. Og når du 

er der, gør du for det meste det, de voksne siger, du skal. 

Jeg har læst så mange bøger om 

dig og mig. Bøger om følelser, 

om relationer, om reaktioner, 

om aggressioner, om tilknytning 

og grænsesætning. 

Du læser og regner, og du afleverede sågar din elskede 

mobiltelefon på kontoret uden at kny, dengang du glemte 

at slukke den og modtog en sms, så hele klassen kunne 

høre det. Sådan er reglerne, og du har accepteret dem. Og 

når du får skældud, fordi din krop næsten ikke kan klare at 

være stille mere – og det sker ofte – så accepterer du også 

det. Du er i hvert fald endnu ikke gået fra skolen i protest. 

Desværre har du efterhånden lært at lukke af. Det kan 

jeg se, når jeg står over for dig og forsøger at få dig til at 

forstå verden, sådan som vi voksne har bestemt, at den 

skal forstås. Nogle gange er det som om, du slet ikke er til 

stede, selv om du står lige der over for mig. Jeg ved, det er 

sådan, for jeg kender dig jo så godt. Den der med at lukke 

af, fik du lært effektivt i børnehaven. Der var praksis, at når 

man skældte børn ud, skulle de se den, der skældte dem 

ud, i øjnene. Jeg har mange gange hørt en pædagog sige: 

»Se mig i øjnene, når jeg taler til dig«. Også selv om det var 

løgn, for det var jo ikke det, hun gjorde. Hun talte ikke, hun 

skældte ud. Du fik lært at kigge væk: at kigge op i loftet, at 

kigge ind i væggen, at kigge alle mulige andre steder end 

på den, der stod og overfusede dig. En dag, hvor jeg kom 

for at hente dig, var du blevet sat i skammekrogen ude i 

garderoben, fordi du havde været forstyrrende og urolig 

under frokosten. Jeg forsøgte at tale med dig om det, mens 

jeg gav dig sko på. Til sidst brød du helt sammen, tog hænderne 

op foran ørerne og råbte: »Ikke flere ord, ikke flere 

ord«. Allerede dengang havde du fået nok af de voksnes 

fine forklaringer på, hvad man må, og hvad man ikke må, 

og ikke mindst hvorfor det forholder sig sådan. Jeg gik 

hjem og læste om det at tvinge et barn til at se sig i øjnene, 

mens man skælder det ud. Lille skat, det var uhyggelig 

læsning. Du var fire år. 

»Du laver ikke andet end at hakke på mig. Jeg gør det 

jo så godt, som jeg kan. Jeg har lavet lektier hele ugen, og 

lige nu vil jeg bare gerne i klubben. Hvorfor må jeg aldrig 

bestemme noget som helst selv?« Sådan råbte du af mig. 

Og jeg kom til at tænke på, hvad der stod i alle bøgerne om 

det med at respektere børn og om at være lydhør over for 

deres ord, handlinger og hensigter. En af de ting, der kan 

ske, hvis børns følelse af handlefrihed sættes til side, er, at 

deres selvværd forringes. Flere undersøgelser viser faktisk, 

at børns udvikling og selvtillid i høj grad er afhængig af, at 

forældrene er respektfulde, accepterende og deltagende 

i deres liv. Jeg læste engang, at et barn havde udtalt, at 

dét at blive skældt ud er som at blive slået med stemmen. 

Samme sted læste jeg, at vold imod børn, særligt hvis det 

udøves af forældrene eller en anden, der spiller en afgørende 

rolle for opbygningen af barnets identitet og personlighed, 

er ydmygende og nedværdigende, og at barnets 

integritet og værdighed antastes. Måske er det også sådan, 

når man råber? 

Jeg ved også, at en anden vigtig evne, der kan tage 

skade, når børn bliver skældt ud, er deres fundamentale 

Du bliver tvunget til at skulle sidde stille det halve af dagen, selv om hele 

din lille urolige krop gør modstand og i frustration bevæger sig på alle 

mulige mærkelige måder. 

tillid til, at der er voksne, som passer på dem. For når jeg 

råber ad dig, hvem skal så passe på dig? Forskningen viser 

også, at børn kan blive stressede af skældud, og at det 

samtidig kan have en negativ effekt på deres sociale relationer 

til kammerater. Der er faktisk uendeligt mange negative 

konsekvenser forbundet med det at råbe ad et barn, og 

man ved jo også, at det ikke hjælper spor. Der sker ikke det 

ønskede, nemlig at barnet lærer det, man vil have det til at 

lære. Om det så er at rydde op på sit værelse eller at lave 

sine lektier. 

Jeg sidder nu og spekulerer på, om det, der lige er sket 

imellem dig og mig, har gjort, at du har mistet en lille 

smule af din tillid til mig, eller om der måske gik et lille 

bitte stykke af din selvtillid? Jeg tænker på, om du i morgen 

vil råbe ad din bedste ven, så han ikke gider lege med dig. 

For det har du jo lige lært, at man gør. 

Jeg går igen hen til trappen for at lytte til dig. Jeg hører 

stadig din gråd, og jeg mærker, at jeg genkender din sorg. 

Du er bare så ked af det, og med god grund, lille du. 

Magten er håbløst ulige fordelt. Det ved jeg alt om, for jeg 

har selv prøvet at blive råbt ad for mange år siden. Jeg har 

selv været barn engang, selv om du måske ikke lige kan 

forestille dig det. Det var heller ikke nemt dengang. Da var 

det for eksempel lovligt at slå børn. Og det at råbe ad dem 

blev der slet ikke sat spørgsmålstegn ved. Det gjorde man 

bare, for det blev anset som en nødvendighed. Ellers kunne 

børnene ikke lære at blive ordentlige mennesker. Tænk sig, 

det troede man virkelig på. En gang for nogle år siden var vi 

også oppe at skændes, og jeg råbte af dig. Mens jeg gjorde 

det, kunne jeg pludselig kende den stemme, der kom ud af 

min mund. Og ved du hvad, det var slet ikke min stemme. 

34 35 

Ordene var heller ikke mine. »Nu er det den onde hyl’me 

nok!« råbte jeg, og du blev bare så forskrækket. Ordene var 

min fars, og det var stemmen faktisk også. Jeg kan huske, 

at jeg selv blev forskrækket og tog mig til munden. Hjælp, 

hvordan kom du dog ind i min mund, far? 

Alice Miller, der har en ph.d. i psykologi, filosofi og 

sociologi, har blandt andet skrevet om det fænomen, at 

en andens stemme pludselig kommer ud af ens mund. 

Hun mener, at grunden til, at forældre gør, som de gør, 

kan være, at de er vrede over den aggression, deres egne 

forældre udsatte dem for, da de var små. Det skal forstås 

på den måde, at man som barn ikke kan slå igen, når ens 

forældre gør noget dumt. I stedet gemmer man sin vrede. 

Sparer den op og giver den videre til sine egne børn. Nu er 

det jo ikke sådan, at det skal være nogen undskyldning for 

min opførsel, og måske er det også alt for svært at forstå, 

når man kun er 11 år. Men for mig er det en mulig forklaring, 

og det giver mig noget at tænke over og en måde at 

arbejde med mig selv på. Når jeg er opmærksom på den 

slags mekanismer, så er der måske håb for, at jeg har mulighed 

for at lave om på dem. 

Til sidst vil jeg bare lige sige, at det er rigtigt godt, at jeg 

allerede lider en smule af Alzheimers. Det betyder nemlig, 

at jeg allerede i morgen har glemt, at jeg som straf har inddraget 

dine lommepenge. 

Nu vil jeg gå op til dig, banke på din dør og bede pænt 

om lov til at komme ind på dit værelse. Ind, hvor du bor og 

bestemmer. Jeg håber, at du lukker mig ind, for jeg vil så 

gerne sige undskyld til dig. 

Du råber igennem den lukkede dør: 

»Skrid!«

Om at fremelske 

børns iboende 

kreativitet 

Børn er født kreative, men hvis ikke 

kreativiteten stimuleres og udvikles, 

risikerer den at forsvinde, når børnene 

træder ind i voksenlivet. At fremelske 

børns iboende kreativitet er derfor en 

vigtig del af det at opdrage. 

af Lotte Darsø 

Alle forældre ønsker det bedste for deres børn og vil gøre 

rigtigt meget for at ruste dem bedst muligt til en lykkelig 

voksentilværelse. Det kan virke svært at afgøre, hvad man 

skal gøre, og hvor man skal sætte ind, men jeg mener ikke, 

at det er så svært endda. Det gælder om at fremelske 

børns iboende kreativitet. 

Grundlaget for børns udvikling er kærlighed, kærlighed, 

og masser af kærlighed 

Hvad mener jeg så med ’iboende kreativitet’? Jeg mener, at 

vi alle er født kreative. Undersøgelser viser dog, at kreativiteten 

gradvist forsvinder med alderen. Det sker faktisk i 

en sådan grad, at vores kreativitetspotentiale, når vi bliver 

voksne, er næsten forsvundet. Beskæmmende, ikke? Man 

kan så spørge sig selv om, hvorfor og hvordan dette sker. 

Her kender vi nok alle nogle af svarene. 

Grundlaget for børns udvikling er kærlighed, kærlighed, 

og masser af kærlighed. Men hvad er kærlighed? Det er 

måske lettere at sige, hvad det ikke er. Det er ikke kærlighed 

at give børn alt, hvad de peger på, for kærlighed er 

ikke en salgsvare, som man kan købe med, eller som kan 

købes. Det er heller ikke kærlighed at give børn lov til alt, 

hvad de har lyst til, for kærlighed er også nogle gange at 

sige »nej« og sætte grænser. 

Det drejer sig om at fokusere på, hvad der vil være godt for 

barnet på længere sigt. Den ungarske psykolog med det lidt 

kryptiske navn, Csikszentmihalyi, taler om to former for nydelse. 

Den ene er passiv og modtagende, som for eksempel 

når børn ser tegnefilm med en stor slikskål foran sig. Den 

anden er aktiv og engagerende. Her er børn helt opslugte 

af at udføre aktive handlinger, for eksempel at lægge puslespil 

eller at bygge hule. Den første bruger mental energi, 

mens den anden opbygger mental energi. Den første er 

kortsigtet, mens den anden er langsigtet. Passende mængder 

af hvert er godt. Men det er vigtigt, at den passive 

nydelse ikke bliver en vane, for det vil gradvist berøve børn 

den gode opbyggende energi, så de bliver passive og sløve. 

Børns spørgelyst er uendeligt værdifuld 

Kærlighed er altså grundlaget for børns udvikling. Når den 

er til stede, findes der en god klangbund for udvikling. 

Men hvad kan forældre så gøre for at holde den kreative 

gnist ved lige? Det første, de kan gøre, er at hjælpe barnet 

med at bevare evnen til at stille fundamentale spørgsmål. 

Undersøgelser viser dog, at 

kreativiteten gradvist forsvinder 

med alderen. 

Vi kender alle ’Spørge Jørgen-alderen’, hvor »hvorfor?« 

bliver yndlingsordet, hvilket kan være en prøve på mange 

forældres tålmodighed. Men denne spørgelyst er, efter 

min mening, uendeligt værdifuld. En af grundene til, at 

børn mister deres kreative genialitet, efterhånden som de 

vokser op, kunne meget vel være, at de voksne netop bliver 

38 39 

trætte af at svare på børnenes (ofte utroligt kloge) spørgsmål, 

og fordi børn opdager, at der i skolen som regel kun er 

ét korrekt svar. 

Lærerne, som udfører en af samfundets mest værdifulde 

opgaver, kan (ofte uden at tænke over det) medvirke til at 

bremse børns kreative tænkning ved at afvise både gode 

spørgsmål og originale svar. De mener måske, at der kun er 

ét rigtigt svar, men derfor kunne de jo alligevel godt anerkende 

originaliteten i børns anderledes tænkning. 

Jeg har selv børn, der i skolen har fået spørgelysten stæk- 

Det er netop evnen til at lege, 

der efter min mening er kernen i 

kreativitet. 

ket, fordi læreren (efter min tolkning) ikke kendte svaret på 

deres kloge spørgsmål. Og ikke nok med, at læreren blev 

vred på mine børn, så karakteren var i fare for at ryge ned; 

han ville ikke indrømme, at han ikke kendte svaret. Tænk 

sig, hvis denne lærer, og lærere generelt, turde indrømme 

dette, og i stedet bad eleverne om at undersøge de omtalte 

spørgsmål og komme tilbage med svarene. Og han tilmed 

sagde tak, fordi børnene også kunne lære ham noget nyt. 

Det er velkendt, at den, der får mest ud af undervisningen, 

ofte er underviseren selv, så hvorfor ikke benytte denne 

form for pædagogik en gang imellem og lade børn undervise 

læreren? 

Spørgsmål peger fremad – svar peger bagud 

Tilbage til de gode spørgsmål. I min forskning i innovation 

har jeg opdaget, at virkeligt gode spørgsmål ofte er netop 

det, der udløser den innovative idé. Derfor er det, set fra 

et samfundsmæssigt perspektiv, dumt at dræbe lysten og 

evnen til at stille spørgsmål i en tidlig alder, for senere i 

arbejdslivet at skulle opøve netop samme evne. Jeg kan

anbefale bogen 'Hallo – er der nogen?' af Jostein Gaarder. 

Den handler, kort fortalt, om en lille dreng, som møder en 

fyr, der kommer fra en fremmed planet og er landet i hans 

have. Deres samtaler er virkeligt sjove og interessante, 

fordi den lille fyr stiller spørgsmål ved mange af de ting, vi 

tager for givet. Der er en scene, hvor drengen opdager, at 

hver gang han stiller et spørgsmål, bukker den anden. Det 

viser sig, at den lille fyr bukker, fordi spørgsmål er vigtige 

der, hvor han kommer fra, idet de peger fremad. Svar, derimod, 

peger altid på det, der ligger bagude. Det giver stof til 

eftertanke. 

Ved at fremelske børns iboende 

kreativitet er man med til at 

bibringe dem nogle uvurderlige 

evner, der gør det lettere og sjovere 

for dem at trives. 

Lær børn at se muligheder i stedet for begrænsninger 

Noget, der hænger sammen med dét at stille gode spørgsmål, 

er evnen til at se nye muligheder. Også dette indgår i 

definitionen af innovation – vor tids ’buzzword’. Vi kender 

det fra det velkendte spørgsmål om, hvorvidt glasset er 

halvt tomt eller halvt fyldt. Begge dele er sådan set korrekte, 

men mens den første svarmulighed peger på det, 

der mangler, peger den anden på det, der er. Det er altså 

et spørgsmål om at se begrænsninger eller muligheder. Og 

det er en væsentlig kvalitet at være opmærksom på som 

forældre. Børn klarer, alt andet lige, deres udfordringer 

lettere, hvis de ser på tilværelsen som værende fuld af 

muligheder. Derved får de også lettere ved at knytte sociale 

kontakter, for det er jo altid sjovere at være sammen med 

én, der hele tiden kan finde nye muligheder, end med en 

sortseer. 

Det er en god øvelse, hvis man sammen med barnet øver 

sig i at finde nye muligheder i en vanskelig situation. Hvis 

barnets bedste ven for eksempel pludselig skal flytte, hvad 

så? Barnets verden synes at styrte sammen, og det er 

naturligvis vigtigt først at give barnet tid til at være ked af 

det, for det er rigtigt hårdt at ’miste’ ens bedste ven. Men 

efter et par dage kunne man begynde at tale om, hvilke nye 

muligheder der trods alt ville opstå. Her bør man lade de to 

venner tale sammen om det først, ligesom jeg vil anbefale, 

at forældrene holder sig til at stille spørgsmål frem for at 

komme med forslag. Hvis forældre allerede har forslag 

parat, opnås ofte det modsatte, nemlig at barnet går i 

baglås. Sammen vil de to venner måske opdage, at med 

mobiltelefon, chat og e-mail kan de stadig holde kontakten 

og måske oven i købet komme på weekendbesøg hos 

hinanden. Det kan også være, at barnet opdager, at der er 

nye kammerater, der står parat til venskaber. Der vil altid 

være muligheder. På den måde kan man vende situationen 

til noget positivt, samtidig med at man støtter barnet i at 

opøve færdigheder i at tackle udfordringer. 

Hjælp børn til at bevare deres indre legebarn 

En anden vigtig ting er at hjælpe barnet til at bevare ’det 

indre legebarn’ som en livslang læringsstil. For det er 

netop evnen til at lege, der, efter min mening, er kernen 

i kreativitet. Når man vokser op, skifter legematerialet 

blot fra at være fysiske legeting til at være idéer, tanker og 

muligheder. Den bedste måde at give børn lysten til at blive 

ved med at lege er i virkeligheden, at man som voksen 

stadigvæk selv kan lide at lege. Forældre er altid rollemodeller, 

hvad enten de ønsker det eller ej, og det nytter ikke 

at forstille sig og lade som om. Børn gennemskuer hurtigt, 

om man er ægte eller ej. Det gælder derfor om at involvere 

børnene i de ting, man selv kan lide at beskæftige sig med. 

At lege er også at bruge fantasien, at fortælle historier og 

forestille sig alt muligt (og umuligt). Og hvis man kan grine 

sammen med børn, giver det en fantastisk god kontakt. 

At le er utroligt sundt. Ifølge den indiske læge, Dr. Madan 

Kataria, der startede latterbevægelsen, ler børn normalt 

op til 300-400 gange om dagen. Når vi bliver voksne, falder 

dette tal til blot ca. 15 gange om dagen. Latter og humor er 

tæt forbundet med kreativitet, så at le meget og ofte sammen 

er en god vane. 

Find frem til det enkelte barns unikke talent 

Det sidste råd, jeg har til forældre, der ønsker at hjælpe 

deres børn til en god tilværelse, er, at de langsomt og forsigtigt 

hjælper barnet til at finde frem til dets unikke talent. 

Jeg tror selv på, at alle mennesker har noget, som de er 

specielt gode til. Men det kan være en livslang proces at 

finde frem til, hvad dette er. Her taler jeg ikke om at være 

god til dansk eller matematik, selv om det selvfølgelig også 

kan være tilfældet. Dette er langt mere nuanceret, for eksempel 

at man er god til at sætte sig i andres sted (empati); 

at man har en særlig fortælleform eller tegnestil; at man 

er god til at uddrage essensen af ting; at man er god til at 

stille spørgsmål; at man har en skabende fantasi; at man er 

god til at sætte overraskende farver sammen; at man har 

en fin indlevelse i naturen og så videre. 

Forældre kan hjælpe børn ved, når de har løst en opgave 

eller har været opslugt af en leg, at stille spørgsmål om, 

hvordan de oplevede det. Hvad de kunne lide ved det. Hvad 

der var sjovt. Hvad der var tiltrækkende. Hvad der gjorde, at 

de glemte tiden. Forældre skal være forsigtige med at sige til 

børn, at de ER sådan eller sådan. Det er en form for stempling, 

selv om den er positiv og velment. Man skal i stedet 

stille spørgsmål, spørgsmål og atter spørgsmål. For spørgsmål 

sætter en refleksion i gang hos barnet, og lidt efter 

lidt vil barnet opdage, hvilke præferencer det har, og hvad 

det er 'god til'. På den baggrund vil det forhåbentlig, med 

tiden, finde frem til, hvad der er dets eget unikke talent, og 

hvordan det bedst kan udnytte dette talent. Verden er fuld 

af vanskelige valg. At skærpe lysten og evnen til at finde frem 

til, hvad vi er specielt gode til, gør disse valg lettere. 

40 41 

I 1968 udviklede den amerikanske 

psykolog George Land 

en test for NASA med henblik 

på at udvælge særligt kreative 

medarbejdere til præsident 

Kennedys rumprogram. Den 

blev siden anvendt på 1.600 

børn og derefter på 280.000 

voksne. 

Børns kreativitetspotentiale 

blev målt på 5-årige til 98 %, på 

10-årige til 30 %, på 15-årige til 

12 % og på voksne til 2 %. 

Der er mange måder, hvorpå vi som forældre kan hjælpe 

vores børn til at opnå de bedste betingelser for et meningsfuldt 

og lykkeligt liv. Jeg har her skitseret nogle enkle 

metoder, som, ifølge min erfaring, ikke blot vil give børn 

et bedre liv. Ved at fremelske børns iboende kreativitet er 

man med til at bibringe dem nogle uvurderlige evner, der 

gør det lettere og sjovere for dem at trives i en stadig mere 

foranderlig verden.

Det og nye de nye barn forældre 

Når det unge par bliver forældre, begynder opdragelsen af et nyt lille barn. Men det er ikke 

kun barnet, der bliver opdraget. De nybagte forældre opdrages også, når venner og familie 

lader gode råd og anvisninger hagle ned over dem i de første usikre uger. 

af Lisbet Bang 

Det rettidigt fødte barn er født efter et 40 ugers ophold i 

sin mors mave. Under opholdet har barnet fået sin mad 

uafladeligt, ligesom det uafladeligt har skilt sig af med sine 

affaldsstoffer via moderkagen og moderens blodsystem. 

Ingen styrer barnets indtagelse af mad i denne fase. Efter 

fødslen sunder barnet sig i 8-10 dage, hvorefter det går i 

gang med alle tiders ædegilde. 

Jeg forestiller mig, at dette ædegilde starter med, 

at barnet naturligt mærker sult og reagerer med gråd, 

hvilket får moderen til at amme barnet. Mon ikke barnet 

så tænker: »Nå, det er sådan at føle sult – det er sådan at 

42 43 

føle mæthed, jeg må hellere prøve igen.« Hermed starter 

barnets ædegilde. I forlængelse af det skal barnets mave 

og tarmsystem i gang. Det koster barnet megen energi, 

medbevægelse og medlyd i de første 5 uger efter fødslen. 

Derfor værker barnet. Det strækker sig, det har ondt, det 

græder og er ulykkeligt. Her er mad til barnet den første 

løsningsmodel. 

I denne periode er moderen nærmest lænket til sofaen. 

Hun ammer sit barn, hendes hænder bevæger sig uophørligt 

hen over barnet, og deres blikke mødes. Moderen ved 

aldrig, hvornår barnet sover, eller hvornår det vil spise. Hun

»Har du mælk nok?« 

»Du må lære dit barn at sove noget mere!« 

»Har du spist noget forkert, siden barnet har ondt i maven?« 

»Væn det ikke til at sove hos jer!« 

kan være usikker på, hvornår de to skal gå på opdagelse i 

hinanden og dermed lære hinanden at kende, så signalverdenen 

imellem dem udvikles. På de første fem uger øger 

barnet sin vægt lige så meget, som det vil gøre sammenlagt 

i hele sit andet leveår. I denne periode vokser barnet 1 cm 

ugentligt i længden, og dets hattemål forøges med 2-3 cm. 

Det er en prøvelsernes tid – både for det nyfødte barn og 

for de nybagte forældre. 

Den nybagte families fælles opdagelsesrejse 

Når jeg, som sundhedsplejerske, kommer rundt til de 

nybagte familier, tænker jeg ofte, at de to nye forældre nu 

skal ud på en opdagelsesrejse i deres nye liv. En opdagelsesrejse 

ud i forældreskab og i det nye barns verden. 

I disse første uger må forældrene erkende, at barnet 

naturligt ønsker at være tæt på moderen hele tiden. Selv 

en halv meters afstand imellem de to kan være for langt. 

Samtidig har den nybagte far det bedst med, at han og 

barnet oplever og mærker hinanden, mens moderen er i 

nærheden. Jeg ved, at mange nybagte fædre hopper rundt 

med deres barn på armen og ønsker moderen hurtigt 

tilbage, når moderen har overladt ham og barnet alene og 

er taget ned for at købe ind. 

Når barnet er ca. 6 uger gammelt, forsvinder det nyfødte 

»Du forkæler barnet!« 

»Skal det ikke bøvse?« 

barn, og spædbarnet dukker så småt frem. Barnet spiser nu 

hurtigt ved brystet og går på opdagelse i den omgivende 

verden. Det udforsker sin far og de mennesker, der er en 

del af dets faste omgivelser. Det smiler, sender tydelige 

kontaktblikke og inviterer til samvær ved smil og pludren 

og begynder så småt at studere sine små hænder. 

I denne periode kan de nybagte forældre og det spæde 

barn let blive forstyrret af velmente råd og nysgerrighed 

fra deres nærmeste omgivelser. Eksempler på det kan være 

sætninger som: »Bruger barnet dig ikke som sut?«, »Har 

du mælk nok?«, »Væn det ikke til at sove hos jer!«, »Du 

forkæler barnet!«, »Hop ikke for det mindste pip!«, »Det 

kan da ikke passe, at barnet skal spise igen!«, »Har du spist 

noget forkert, siden barnet har ondt i maven?«, »Du må 

lære dit barn at sove noget mere!«, »Skal det ikke bøvse?«. 

Sådan kan det hagle ned over den nye mor eller det nye 

forældrepar med råd og anvisninger, alt imens de gør sig 

meget umage for at modtage deres barn på bedst tænkelige 

måde. 

Forældrene viser barnet frem som gave til familie, venner 

og den omgivende verden, som svarer igen med fine 

barselsgaver og et væld af gode råd, som ofte er anvendelige, 

men som også kan være begrænsende og stressende. 

Her starter opdragelsen af såvel det nye barn som det nye 

forældrepar. Det nye forældrepar bliver nu ’kollegaer’ til 

deres egne forældre og alle os andre og skal opdrages til at 

leve op til samfundets forventninger. 

Den stærkeste kop te i livet er hermed skænket. Den er 

spændende. Den er varm. Men den kan også være fyldt 

med frustration og vrede. Øv jer i at være jer. 

Som nybagte forældre er man meget sårbare og indimellem 

meget trætte og udmattede. Det er hårdt at være på 

opdagelsesrejse i forældreskabet døgnet rundt. Hvis de 

såkaldt gode råd fra omgivelserne er for mange, for insisterende 

og for vedholdende, og man selv er usikker, træt 

og ør, ligger det lige for at opsøge tilfældige og letkøbte 

løsningsmodeller. Disse findes typisk på internettet, hos alternative 

terapeuter, i livsstilsmagasiner og så videre. Som 

et resultat af det, flyttes fokus fra barnet og forældreskabet 

og rettes i stedet imod den ydre verden. Det øger uroen 

hos barnet, hvorved forældreskabet forstyrres yderligere. 

Jeg ville ønske, at samfundet generelt og de netværk 

af familie og venner, der omgiver nybagte forældre, ville 

være bedre til at modtage det nye barn og dets forældre 

uforbeholdent. At de i stedet kunne glæde sig over, at 

moderen tager sit barn til sig. At de kunne glæde sig over, 

at hun bemærker, når barnet føler sult, når det er mæt, og 

når det har ondt i maven. De bør nyde, hvordan hun imø- 

44 45 

Jeg ville ønske, at samfundet generelt 

og de netværk af familie 

og venner, der omgiver nybagte 

forældre, ville være bedre til at 

modtage det nye barn og dets 

forældre uforbeholdent. 

dekommer sit barns behov, trøster det, og stille og roligt får 

fat i sin intuition og sin indre følelse af moderlighed. Det 

samme gælder faderen. Han skal opmuntres til at turde 

lytte til sin intuition som far og handle på baggrund af den. 

De nybagte forældre skal have tid og ro til at lære deres 

barn at kende. De skal lære at handle hurtigere og mere 

sikkert på barnets forskellige signaler. Moderen skal vænne 

sig til sin nye barselstilværelse i hjemmet. 

Det nybagte forældrepar skal øve sig i forældreskabet, 

og de skal arbejde for at få plads til de samtaler og diskussioner, 

som forældreskabet også kræver. I stedet for 

at stresse de nybagte forældre med alverdens mulige og 

umulige råd og anvisninger skal det omgivende netværk 

og samfundet give dem tid til bare at være sig selv her i de 

første 5-6 uger. 

Når denne første hårde og anstrengende tid er overstået, 

oplever jeg på mine besøg rundt om i familierne, at 

såvel barn som forældre er ovre den mest turbulente del af 

deres fælles opdagelsesrejse. 

Herefter sunder alle sig en anelse. Barnet er blevet 

forankret i moderen og har godkendt faderen og lidt os 

andre. Det ses tydeligt i de forelskede blikke, de sender til 

hinanden. Det barn, forældrene troede, de skulle have fra 

fødslen, er nu ankommet.

Har du talt 

med dit barn i dag? 

Forstår du dit barns verden, og kan du tage del i den? Eller ved du for eksempel ikke, 

hvad Facebook og MySpace er for noget? Det er alt sammen del af dit barns udvikling 

som kreativt menneske. En vej til bedre forståelse kan være en dialogbaseret opdragelse. 

Novo Nordisk og andre store virksomheder er begyndt at 

ansætte forskere og ph.d.er i lande som Kina og Indien. 

Den viden, vi hele tiden har troet, at Danmark skulle leve 

af i fremtiden, begynder nu at komme frem i andre lande. 

Derfor skal børn opdrages til at være kreative, selvstændige 

individer, der kan begå sig i det globale samfund. 

Men skal børn udvikle sig til at være kreative, skal der 

endnu mere samtale og dialog ind i opdragelsen. Der er 

ikke tale om, at alle børn nu skal være Ole Opfinder-typer 

eller starte deres egen virksomhed, men snarere at man 

ser et barns kreative opvækst i et større billede; forældre, 

det omgivende samfund, skoler og medier må skabe 

et større rum og en kultur for børn og unge til at være 

kreative og nysgerrige og samtidig kritiske individer i. For 

af Michael Breum Jakobsen 

kreativitet er mange ting; lige fra nysgerrighed, initiativ, engagement 

og innovation til selvstændighed og kritisk sans. 

I opdragelsen kræver det dialog om tingene, og det kræver, 

at forældrene får større indsigt i deres børns verden. 

Aldrig før har menneskets involvering og bidrag i samfundet 

været så vigtig for den fremtidige udvikling. Alle har 

i dag muligheden for at bidrage med meninger og viden, 

blandt andet via internettet. Børn og unge er samtidig 

blevet et helt nyt markedsområde for mange virksomheder. 

Hvorfor tales der for eksempel i en bilreklame for Citroëns 

bilmodel C4 direkte til børnene? Fordi det er dem, der kan 

overtale mor og far til at købe bestemte produkter. Mange 

indkøb er i dag betinget af børn og unges indflydelse. Det 

gør, at forældre, i langt højere grad end tidligere, må give 

46 47

deres børn en kritisk sans for at kunne vælge fornuftigt 

blandt de mange tilbud. Og det stiller store krav til forældrene. 

Ole Opfinder på internettet 

Vi må i højere grad involvere os i børnenes verden for 

at kunne udfordre den. Ungdomssløvheden er borte, og 

der er efter min mening i dag tale om nogle engagerede 

og kreative børn og unge, der har styr på muligheder og 

teknologi. Interaktion er nøgleordet, dvs. samtale og samarbejde 

om oplevelser og informationer. Det gælder både 

interaktion imellem mennesker og interaktion imellem 

teknologi og menneske; og som det her fremføres: Også et 

nyt forhold imellem generationer, hvor far har en Ipod, mor 

blogger om opdragelse, og sammen deltager familien i en 

chat på dr.dk om Børnenes Melodi Grand Prix. 

Dannelse af identitet er ikke kun forbeholdt børn og 

unge. Voksne danner også deres identitet igennem nye 

oplevelser og nye udfordringer. De historiske ændringer, 

Når man taler om mere kreativitet 

i opdragelsen, er der altså 

ikke tale om, at børn (eller forældre) 

skal klippe-klistre hver 

dag eller opfinde nye ting hele 

tiden. 

der er sket med samfundet og skolesystemet de sidste 

50 år, har også indflydelse på børn og unges opdragelse i 

dag. Der er kommet større krav til, hvordan børn, unge og 

mennesker i det hele taget opfatter og præsenterer sig selv 

i forhold til andre. Identiteten skabes og udvikles livet igennem. 

Der bør med andre ord skabes en dialog og forståelse 

af, hvad børns verdener består af. Individualiseringen for 

det enkelte menneske er blevet uhyre vigtig: En individualisering, 

der er blevet en helt grundlæggende forventning i 

samfundet. Det ses for eksempel ved, at mange børn i dag 

ejer deres egen mobiltelefon, har eget værelse og selv kan 

styre, hvad deres lommepenge skal bruges til. Der er brug 

for initiativrige forældre, der kan sætte i værk, føre an og 

vise engagement i børns liv, i deres eget liv og i samfundet; 

forældre, som tager initiativ og ansvar. Der er mange eksempler 

på, at de lokale sportsklubber ikke kunne klare sig, 

hvis ikke det var for de mange frivillige kræfter, der hjælper 

med organisering, planlægning, træning og udvikling af 

klubberne. Man behøver ikke at være iværksætter for at 

sætte i værk – snarere bør det igangsættende eller foretagsomme 

være noget, som alle besidder, forældre som børn. 

Når der for eksempel skal laves 

mad, så tag børnenes input med 

i lige så høj grad, som dem i opskriften. 

Den kreative skole 

Under et nyligt ophold i Australien har jeg undersøgt 

området 'enterprise education' (initiativrig uddannelse). I 

Australien har det kreative og innovative begreb et bredere 

perspektiv, end vi normalt bruger i Danmark. I 'enterprise' 

ligger således også en tankegang om, at forældre, samfund 

og politikere er engagerede i børn og unges opdragelse og 

uddannelse. Det kan være lige fra de små ting som at støtte 

sit barn i at lære at binde sit eget snørebånd til større projekter 

som på et gymnasium på Tasmanien, hvor eleverne 

arbejdede med økologi og fik idéen til et miljøcenter, der 

blev realiseret med midler fra det lokale erhvervsliv og med 

forældre og lokale borgeres engagement. 

Der mangler dog konkrete redskaber til dette arbejde – 

både i skolen og blandt forældre. Der mangler erfaringer, 

redskaber og ressourcer, som har til formål at udvikle 

kreative børn og unge. Det kræver en større åbenhed 

omkring pædagogiske og opdragelsesmæssige metoder fra 

forældre, pædagogiske fagfolk og undervisere; denne bog 

er et skridt på vejen. 

Foretagsomhedsfantasi efterlyses 

I 1925 formulerede Bang & Olufsen deres første vision for 

virksomheden. Den lød: »Der skal det ganske udefinerlige 

til, som man kan kalde foretagsomhedsfantasi … en aldrig 

svigtende vilje til kun at ville skabe det bedste, til stadig at 

finde nye veje og forbedringer«. Foretagsomhedsfantasi 

kan også bruges i opdragelsen. Ved at tale med børnene 

og inddrage dem i hverdagens projekter, kan forældre 

understøtte børns kreative udvikling. Når der for eksempel 

skal laves mad, så tag børnenes input med i lige så høj 

grad, som dem i opskriften. Skal børn da være de styrende, 

kunne man indvende? Nej, forældre er stadig dem, der 

sætter regler og rammer, men det er en åbenhed for at 

søge nye veje og afprøve nye idéer – med barnets opdragelse 

til selvstændigt og kreativt menneske for øje. 

Det kan være nyttigt at opfatte opdragelsen ud fra et 

begreb om flerstemmighed. Udgangspunktet er samtale og 

samvær, hvor man lægger vægt på, at en persons stemme 

blot er én blandt mange stemmer, så alle kommer til orde; 

altså en mere social og interaktiv tilgang til opdragelse, 

frem for en præsenterende eller styrende. Det gør man 

helt praktisk ved at: 

• stille virkelige spørgsmål – stil barnet spørgsmål, hvor 

du som forælder ikke kender svaret 

• bruge barnets svar – lyt til barnets svar og brug det 

som grund for yderligere spørgsmål 

• værdsætte nysgerrighed – bliv grebet af barnets nysgerrighed 

på verden og sæt nye eventyr i gang 

48 49 

Pludselig bliver forældrenes spørgsmål ikke kontrollerende. 

I stedet lægger mor og far op til fælles udforskning af emner 

og områder. Børn skal selvfølgelig ikke spørges om alt 

eller involveres i alle beslutninger. Der er mange beslutninger, 

som kun hører voksne til, for eksempel familiens 

budget og økonomi. Der er dog også mange områder, hvor 

det er helt oplagt, at barnet får noget at skulle have sagt og 

måske endda får lov til at styre processerne. Det kan være 

alt fra madlavning enkelte dage til planlægning af ture eller 

oplevelser. Forstår vi ikke at blive mere dialogiske, så bliver 

der tale om en generationskløft af rang, hvor vi hverken har 

indblik i eller kan rådgive børnene. 

Vi må i højere grad involvere os 

i børnenes verden for at kunne 

udfordre den. 

Når man taler om mere kreativitet i opdragelsen, er der 

altså ikke tale om, at børn (eller forældre) skal klippe-klistre 

hver dag eller opfinde nye ting hele tiden. Det er i stedet et 

nyt syn på opdragelse og læring, som involverer og engagerer 

børnene. Lad os genindføre talemåden »Har du talt 

med dit barn i dag?«, som en kampagne i 1980’erne gjorde 

til fælles eje. Lad os opdrage ud fra en tilgang, der giver lyst 

til at lære og udfordrer nysgerrigheden hos begge parter. 

Det er for eksempel helt forfejlet at sidde foran tv’et og 

spise aftensmad. Gør i stedet maden til en oplevelse og hyg 

jer sammen omkring bordet, hvor samtaler kan flyde, og 

oplevelser og planer kan vendes. Det handler altså om at 

sætte hverdagen i ramme, så man planlægger, hvornår og 

hvordan forskellige aktiviteter passer ind, og hvad formålet 

er. Jeg siger ikke, at alt skal være gennemtænkt i en familie, 

men brug tiden fornuftigt og konstruktivt. Så får vi kreative 

børn og unge, men også kreative forældre.

Tale og 

(vid)underlige 

af Charlotte Larsen og 

Hans Vejleskov 

tegn 

Småbørn er klar til at kommunikere 

med voksne lang tid før, de lærer at tale. 

Tegn til tale-teknikken hjælper dem til 

at kommunikere uden ord og giver dem 

samtidig mere mod på at begynde at 

tale. 

Louis på 10 måneder klapper energisk med hænderne i 

glad overbevisning om, at hans forespørgsel bliver efterkommet. 

Og jo, han får mere at spise. Lidt efter hæver han 

lige så målrettet sin højre hånd og laver et bestemt vink. Og 

så får han en tår af sin mælk. Louis er tilfreds. Han får, hvad 

han vil have. Louis’ far er også glad, for han kan give Louis 

lige netop det, Louis ønsker. 

Louis er 10 måneder, da denne samtale finder sted. I 

den alder kan han, ud over tegnene for mere og mælk, 

også tegnene for sut, sove, flyvemaskine og for sin bamse, 

Sylvester. Når hans far laver et tegn med hænderne, siger 

han samtidig det tilsvarende talte ord højt. Og når Louis 

kopierer tegnet, gentager hans far både tegnet og det talte 

ord. For Louis er en normalthørende dreng, som er i gang 

med at tilegne sig det talte sprog via tegn til tale-teknikken. 

Tidlig kommunikation giver tryghed 

Der er stort fokus på småbørns sproglige udvikling, og det 

er netop blevet besluttet, at alle treårige skal vurderes 

sprogligt, så man tidligt kan gøre noget for de børn, der 

har sproglige vanskeligheder. Den strategi er sat i værk, 

fordi det er uhyre vigtigt for børn, at de behersker deres 

modersmål. Når det gælder børns udvikling af sprog, er der 

en tendens til, at man tænker fremad på skolegang og uddannelse. 

Men det var faktisk bedre, hvis man også tænkte 

bagud og ikke fokuserede så meget på det rent sproglige, 

altså på ord og sætninger. 

Tænker man bagud til den første tid i børns liv, vil man 

nemlig se, at nok kan de hverken tale eller forstå, hvad vi 

siger til dem, men de kan udtrykke sig, og de kan kommunikere. 

I deres vågne timer er spædbørn udtryksfulde, og de 

voksne omkring dem er stærkt optagede af, hvad de giver 

udtryk for: sult, ubehag, velvære osv. Man ser også, at babyer 

er optagede af, hvad der sker omkring dem. De bruger 

deres øjne og ører. Særligt optagede er de af mennesker, 

især af ansigter og stemmer. Snart følger de ens ansigt eller 

hænder med øjnene. Snart kommer de første rigtige smil. 

Og snart har man en tydelig fornemmelse af, at den lilles 

opmærksomhed er rettet imod noget, og at den lille er ude 

på noget, ønsker noget. Der kommunikeres. 

At kommunikere betyder at gøre eller have noget til fælles 

– at inddrage hinanden. I begyndelsen er selve kontakten 

og opmærksomheden det centrale, men i sidste halvdel 

af barnets første leveår deltager børn gerne i trekantsamspil: 

Her er både barnet og den voksne i fællesskab 

optagede af en interessant genstand eller begivenhed, men 

samtidig er de også opmærksomme på hinanden og bruger 

mimik, gestik og lyde til at kommunikere med. Kommunikationen 

gør ikke blot, at barnet har kontakt med andre, 

udtrykker sine følelser og eksempelvis opnår at få noget. 

Det betyder også noget for barnets forhold til omverdenen 

– hvad der lægges mærke til, hvad der er interessant, 

hvad barnet kender til, og hvad barnet efterhånden ved 

noget om. Det sker længe før, barnet kan tale. At små børn 

kommer til at kommunikere så tidligt som muligt, er med 

andre ord uhyre vigtigt. Det giver dem blandt andet større 

tryghed, da de i højere grad får deres behov og ønsker opfyldt. 

Og det giver færre frustrerende oplevelser og større 

selvtillid. 

At forstå det underforståede 

Hvad er så det særlige ved sproget? For det første er det 

talte og det skrevne sprog i næsten alle sammenhænge det 

mest smidige og effektive kommunikationsmiddel (og helt 

nødvendigt i forbindelse med skole og uddannelse). For det 

andet er børns sprogtilegnelse i vores kultur en mangesidig 

sag. Det er ikke nok at lære at tale rent. At kunne forstå, 

hvad andre siger, er mindst lige så vigtigt. 

Læg i øvrigt mærke til, at man som regel siger, at børn 

tilegner sig deres modersmål – ikke at de lærer det. Det 

betyder, at de gør det til deres eget. Det vil sige, at det for 

et dansk barn hører med til dets identitet at tale og forstå 

dansk. Det bliver nemlig med tiden til: »Jeg er sådan en, 

der taler dansk«, eventuelt: »Jeg er sådan en, der taler 

fynsk«. Senere måske: »Jeg er sådan en, der taler, som man 

gør i den klike eller i den faggruppe«. 

Vores sproglige kommunikation har en konkret funktion. 

Vi vil måske have kontakt, undskylde, trøste, prale eller lave 

sjov. Der er mange muligheder. Hvis lille Peter på 3½ år siger: 

»Mig ked af det!«, kan det både være et kontaktønske, 

en undskyldning, et ønske om trøst, et forsøge på at trøste, 

pral (underforstået: Men jeg vandt) eller sjov (underforstået: 

Jeg leger, at jeg er ked af det). I selve situationen vil 

forælderen eller kammeraten ikke være i tvivl, for det ligger 

i luften. Det er underforstået, hvad Peter mener, da det kan 

tolkes ud af sammenhængen. 

50 51 

Tegn til tale giver barnet et godt udgangspunkt 

I børneopdragelsen bør man tage udgangspunkt i barnets 

naturlige forudsætninger og forsøge at bygge videre på 

dem. Når det drejer sig om at tilegne sig det talte sprog, 

ved vi, at muskulaturen i munden er meget kompleks. Det 

tager derfor lang tid for det lille barn at lære at bruge de 

teknikker, der skal til for at kunne forme de rette lyde og 

ord. Til gengæld tager det langt kortere tid for det lille barn 

at lære at forme tegn med hænder og arme. Det er derfor 

oplagt at bruge tegn-til-tale metoden sammen med sin 

baby, der gerne vil kommunikere, men blot ikke er i stand 

til at gøre det via det talte ord. 

En genvej til talesprog 

Nogle gange tager vi opdragere på en rejse til vores børns 

univers og bringer os på niveau med deres verden. Men i 

hovedregelen er vores måde at gøre tingene på præget af 

’autopilot’ og traditionelle metoder at gribe opdragelsen an 

på. Hvis vi vil have succes med opdragelsen af vores børn, 

må vi i højere grad observere børnenes naturlige forudsætninger 

for at kommunikere. Mange forældre vil sikkert 

tænke, at det er en omvej at bruge tegn-til-tale som overgangsløsning, 

når det nu er så vigtigt, at ens barn tilegner 

sig talesproget. Men det er i virkeligheden en hurtig genvej 

til at give barnet de rette forudsætninger for at kommunikere. 

Og det er samtidig er måde at skabe forudsætningerne 

for den ønskede opdragelse allerede i barnets tidlige 

udvikling. 

Da Louis var halvandet år, brugte han mere end 150 tegn 

til at kommunikere med. Det var tegn for alt muligt , lige fra 

varm og hjælp mig! til morfar. Så fulgte en overgangsperiode, 

hvor han supplerede tegnene med talte ord, efterhånden 

som han lærte at udtale dem. Nu, hvor Louis er 3½ 

år, har han et fyldigt ordforråd og har sluppet tegnene helt 

– undtagen når han sender en farvel-hilsen igennem ruden 

nede i vuggestuen.

Tegn til tale har i mange år været brugt i forbindelse 

med småbørn, der er tunghøre og døve. Idéen er at 

bruge alle de ressourcer, der er til stede, så den lille 

hurtigst muligt får mulighed for at kommunikere. 

Erfaringerne viser, at brug af tegn til tale styrker barnets 

evne og lyst til overhovedet at kommunikere. 

52 53

Forundring fryder 

Når man opdrager, kan det være svært at finde tid og overskud til at tage børns forundrede 

spørgsmål alvorligt. Det er et problem, da evnen til at forundres bliver en vigtig 

evne i fremtidens stadig mere foranderlige verden. 

af Peter Lilleheden 

Du husker måske den klassiske børnesang om Spørge 

Jørgen. Jørgen, denne usædvanligt nysgerrige dreng, der 

i løbet af sin sang får arbejdet sig igennem en række af 

(børne)livets store spørgsmål; såsom hvorfor løver ikke 

spiser jordbær, hvorfor køer ikke har vinger, og hvorfor en 

kylling ikke bliver malket. Det er alt sammen spørgsmål, 

som den lille Jørgen forundres over og finder både interessante 

og relevante. Desværre vinder Jørgens spørgelyst ikke 

genklang hos hans forældre, der i stedet bliver irriterede 

over de endeløse myriader af spørgsmål fra Jørgen. Sangen 

ender da også med, at Jørgen må lide den tort at få en 

endefuld og blive sendt i seng. 

En sådan korporlig afstraffelse af børn hører heldigvis 

fortiden til. Men jeg vil hævde, at børns ’dumme’ spørgsmål 

– eller forundrede spørgsmål, som jeg hellere vil kalde 

dem – stadig den dag i dag ofte ikke bliver taget alvorligt 

eller ligefrem bliver straffet med irritation. Det sker typisk i 

en travl hverdag, hvor overskuddet til den slags spørgsmål 

ikke er til stede. Vi har nok alle oplevet situationen i Netto 

med det spørgelystne barn og den trætte og stressede 

forælder, der fraværende svarer i øst, når barnet spørger 

i vest, og til sidst irettesætter barnet for dets mange 

spørgsmål for selv at få fred. Jeg har i hvert fald overværet 

sådanne situationer. 

Men det er et problem, når voksne forsøger at kvæle 

børns spørgelyst, da børns forundring er med til at give 

dem en uvurderlig viden om den verden, der omgiver dem. 

Fra stabilitet til omskiftelighed 

Lad mig indlede med at kaste et blik på den verden, som 

nutidens børn vokser op i. Den er nemlig præget af en 

række meget omfattende forandringsprocesser i forhold til 

den verden, tidligere generationer voksede op i. 

Det, man populært kunne kalde ’Gud, Konge og Fædreland’, 

har ikke længere den samme automatiske autoritet. 

Før i tiden var det lettere at forklare ting og retfærdiggøre 

handlinger med et »Sådan er det bare!«. Den går ikke 

rigtigt længere. Svarene på verdens beskaffenhed og vores 

rolle i verden er ikke længere så indlysende og selvfølgelige. 

Konsekvensen af det er, at det i langt højere grad er 

op til det enkelte menneske at finde sin egen kurs i livet og 

selv forme sin egen identitet. Det har i sagens natur båret 

en masse fordele med sig, men det kan også være en anstrengende 

og stressende udfordring. Tidligere var der en 

vis tryghed i at kunne følge traditionerne og videreføre sine 

forældres levevis. Det er der ikke længere i samme grad 

54 55 

mulighed for. Dertil er forandringerne i den omgivende 

verden for hurtige og for uforudsigelige. 

Forandringer giver nye udfordringer 

I et gammelt mundheld hedder det, at »forandring fryder«. 

Denne formulering kan meget vel vise sig at blive et 

af mantraerne i fremtidens verden. Her synes konstante 

forandringer nemlig at blive en grundpræmis i tilværelsen. 

Man kunne lidt spøgefuldt fristes til at sige, at forandringerne 

er kommet for at blive. De fleste opfatter tilsyneladende 

dette som en uundgåelig omstændighed, for »man 

må jo følge med tiden«. Forandringerne sniger sig ind på 

alle niveauer i vores hverdag og viser sig mange steder, 

lige fra den tiltagende strøm af nye pædagogiske tiltag i 

lille Frederiks børnehave over den løbende opdatering af 

computersystemet på mors arbejde til storesøsters evigt 

skiftende chatprofiler. De afspejler sig også i de mange nyheder 

fra nær og fjern, der ruller over den tv-skærm, som 

deres far plejer at falde i søvn foran om aftenen, når han 

kommer træt hjem fra sit arbejde som ’medarbejderudviklings-konsulent’ 

og har brugt dagen på at messe for de 

ansatte i diverse virksomheder, at forandring fryder. Dette 

eksempel skal illustrere, hvordan forandringerne i vores 

hverdag finder sted i et omfang, der gør det stadig mere 

krævende at hænge på udviklingen, ligesom årsagerne til 

forandringerne bliver sværere at få øje på. 

Hverdagen i en sådan verden er meget rammende 

blevet beskrevet af den polsk-britiske sociolog, Zygmunt 

Bauman, som: »Et liv levet i en by, hvor trafikken dagligt 

omdirigeres, og vejnavnene bliver ændret uden underretning«. 

At vokse op under sådanne omstændigheder er 

unægtelig forbundet med en række helt specielle udfordringer. 

Her er det vigtigt at kunne orientere sig i konstant 

foranderlige omgivelser. 

Husk det lille »hvorfor?« 

Hvis man ikke har de rette redskaber til at håndtere kon-

Derfor er det vigtigt, at børnene lærer at stille en 

forfærdeligt masse spørgsmål. Også de ’dumme’ af 

slagsen. 

stante forandringer, kan forandringerne blive en kilde til 

stress. Især for børn. Og derfra er der ikke langt til forvirring, 

utryghed og usikkerhed. Derfor bliver det stadig vigtigere, 

at børn lærer at begå sig i en verden, der er under 

konstant forandring. Det er vigtigt i forhold til udviklingen 

af deres identitet. Det store udbud af valgmuligheder på 

alle livets hylder giver nemlig også langt større frihed til at 

eksperimentere med det personlige udtryk. 

For at illustrere dette kan vi tage det karikerede eksempel 

med pigen, der den ene måned møder op i skolen som 

’poptøs’, nogle måneder efter som ’goth-chick’ og senere 

igen som ’stræber’. En sådan løbende forandring er mulig, 

hvis hun er i stand til at knytte de forskellige udtryk sammen 

i en overbevisende og sammenhængende selvfortælling. 

Tilstanden af konstant forandring omfatter altså ikke 

kun de ydre omgivelser, men forplanter sig også til børns 

indre. Under sådanne omstændigheder er det vigtigt at 

have det lille »hvorfor?« med i bagagen for ikke at miste 

orienteringen i en verden fuld af evigt skiftende muligheder. 

At give børn redskaberne til at finde deres egen kurs i 

livet er derfor en af de fornemste opgaver, man har som 

opdrager. Det gør man bl.a. ved at give dem lysten og 

modet til at møde deres omgivelser med åbenhed, nysgerrighed 

og forundring, så de ikke blot ukritisk flyder med 

strømmen, men i stedet forholder sig selvstændigt, aktivt 

og kritisk til de valg, de træffer på deres vej igennem livet. 

Derfor er det vigtigt, at børnene lærer at stille en forfærde- 

ligt masse spørgsmål. Også de ’dumme’ af slagsen. Det kan 

dog være en stor udfordring at lære i en hverdag, hvor de 

forundrede og ’dumme’ spørgsmål har trange kår. 

Børn skal turde at stille 'dumme' spørgsmål 

»Svaret er spørgsmålets sorte uheld.« Den franske filosof, 

Maurice Blanchots ord har næppe haft større relevans end 

i forhold til den verden, danske børn vokser op i i dag. 

Børnene oplever en hverdag, der er fyldt med ’korrekte’ 

svar og handlingsanvisninger. For nu at tage skolen som 

eksempel, så modtager børn en undervisning, der bærer 

stadig tydeligere præg af test, evalueringer og forsøg på 

at kanonisere kulturen (og dermed skabe en tjekliste over 

hvad der er ’rigtig’ kultur). Skolen er et læringsmiljø, hvor 

paratviden og de(t) korrekte svar får stadig større vægt og 

betydning. Det er selvfølgelig sundt og nødvendigt med 

et grundlæggende niveau af paratviden. Men vi er på 

længere sigt ilde stedt, hvis ikke vi lærer børn at bringe 

deres forundring i spil med den paratviden, de tilegner sig 

i skolen. Skolesystemet skal lære børn værdien af at undre 

sig og turde stille de ’dumme’ spørgsmål og finde de gode 

spørgsmål til de såkaldt korrekte svar. 

Det er dog ikke kun i skolen, at børn møder de ’korrekte’ 

svar og handlingsanvisninger. Når de går fra skole, bevæger 

de sig ud i en fritid, der, for de fleste børns vedkommende, 

er gennemsyret af reklamer, ungdomsmagasiner (fyldt med 

idoler) og tv-programmer modelleret omkring anvisninger 

i forhold til den rette måde at leve på, være på og se ud 

56 57

Børns forundring er en vidunderlig gave, som de bærer 

med sig fra fødslen. De er som en slags opdagelsesrejsende 

i en verden, som vi voksne mener at have kortlagt. 

på. Med andre ord den rette måde at være ’cool’ på. Det 

er der jo intet forkert eller odiøst i. Det interessante er 

selve intensiveringen i udbuddet af ’færdigpakkede’ svar 

i forhold til den rette attitude, påklædning og udseende. 

Udbuddet er nærmest eksploderet. Børn og unge vokser, 

med andre ord, op i en verden, hvor svarene og anvisningerne 

er overalt, og hvor de forundrede spørgsmål og det 

lille »hvorfor?« derfor kan have trange kår. 

Forundring er uvurderlig 

Det er vigtigt, at vi voksne sætter os i børnenes sted og 

forsøger at forstå deres forundring. Det kan være både 

interessant og lærerigt at sætte sig sammen med børnene 

og dele deres undren over den omgivende verden og prøve 

at se verden fra deres perspektiv: »Mor, hvorfor siger du, at 

manden i butikken var storsnudet? Hans næse var da ikke 

særligt stor«, »Farmor, hvorfor er det egentlig, at kvinder 

går i kjole, og mænd i bukser?«, »Far, hvor bliver strømmen 

af, når man slukker lampen?« Den slags forundring er med 

til at stimulere fantasien og forme den måde, vi møder 

verden på. 

Jeg havde således selv en oplevelse for ganske nylig, der 

smilende fik mig til at standse op og fundere lidt over 

tilværelsen. Den indtraf, da jeg dødtræt trådte ind i toget. 

Efter have passeret en far, der sad og talte med sin søn på 

omkring fem år, hører jeg sønnen spørge: »Far, ham den 

kæmpestore mand, tror du ikke, at han er mindst tusind år 

gammel?«. Så jeg mon virkelig så træt ud? 

Man skal huske på, at den viden om verden, som børn skaber 

ud fra deres egen forundring og på deres eget initiativ, 

er uvurderlig. Tænk blot på fysikeren, Albert Einstein, der 

formulerede sig sådan her om evnen til at forundres: 

»Når jeg ser på mig selv og mine tankemetoder, må jeg 

konkludere, at fantasiens gave har betydet mere for mig, 

end evnen til at tilegne mig ny viden.« 

Vi skal derfor huske at prise værdien af børnenes forundring. 

Et godt eksempel på det modsatte har jeg fra min egen 

skoletid, hvor en af mine lærere i en periode indførte en 

pris for ugens dummeste spørgsmål i klassen. Det bør for 

en god ordens skyld nævnes, at jeg var hyppig modtager 

af denne lidet flatterende pris. Indførelsen af prisen var 

selvfølgelig ment i spøg fra min lærers side, men det havde 

den effekt, at min spørgelyst for en periode blev voldsomt 

hæmmet. 

Børn er nysgerrige opdagelsesrejsende 

Børns forundring er en vidunderlig gave, som de bærer 

med sig fra fødslen. De er som en slags opdagelsesrejsende 

i en verden, som vi voksne mener at have kortlagt. Børn 

bevæger sig ofte i ukendt territorium, hvilket naturligt afføder 

forundring og behov for at stille spørgsmål. Denne 

forundring bruger de (for nu at bruge billedet på den 

'baumanske' by) til at tegne deres egne kort over verden, 

idet de formulerer deres egne spørgsmål og forsøger at 

finde svarene på dem. Selvom det til tider fører til ’dumme’, 

irriterende og upassende spørgsmål, skal spørgsmålene 

respekteres og tages seriøst. 

Den lyst og evne til forundring, jeg taler om, har en 

spændvidde fra livets helt store, eksistentielle spørgsmål til 

banale hverdagsobservationer. Lad mig komme med et par 

konkrete eksempler. For nylig var jeg ude at køre bil med 

min nevø Jacob på syv år. Jacob sad på bagsædet sammen 

med sin mor og kiggede ud af vinduet. Efter at have 

siddet i tavshed i nogen tid spurgte han pludselig sin mor, 

om oldefar mon sad på en sky oppe i himlen, og i så fald 

hvilken af skyerne. Det måtte jo gerne være en af dem tæt 

på solen, så han ikke frøs. Nogen tid efter hjalp Jacob sin 

far med at lappe cykel. Efter længere tids stiltiende undren 

og passiv observation spurgte han pludselig sin far, hvordan 

i alverden der kunne være så meget luft i en cykelpumpe. 

Sådan har alle mennesker, der har børn eller har med 

børn at gøre, deres eget galleri af små anekdoter og eksempler 

på børns spørgsmål til de ting, vi voksne ikke længere 

tænker over selv. Foruden at være en livsbekræftende kilde 

til glæde og morskab, er det også noget, der skal påskønnes 

og værnes om. 

En værdifuld måde at møde verden på 

Som det er fremgået af denne lille tekst, må man passe på, 

at man ikke fratager børn lysten og modet til at stille de 

forundrede spørgsmål. Vi må i stedet fremelske lysten til 

forundring hos børn og på den måde støtte dem i at være 

nysgerrige, åbne og modige, så de kan søge nye grænser 

58 59 

og ny indsigt. Vi voksne må huske på, at børns forundring 

hjælper dem til at forstå den verden, de vokser op i. Det er 

derfor vigtigt, at vi i hverdagen tager os den fornødne tid til 

at dvæle ved det (for børnene så pirrende og for vi voksne 

ofte så irriterende) »hvorfor?« og dermed vise børnene 

respekt for deres måde at møde verden på. 

Lad mig afslutningsvis vende tilbage til den kære Spørge 

Jørgen. De mange forundrede spørgsmål, som Spørge Jørgen 

og hans mange allierede i børneverdenen repræsenterer, 

er i virkeligheden et strålende eksempel på en meget 

værdifuld måde at møde verden på. Det er en tilgang, der 

giver dem det rette afsæt til at forstå en verden, der er i 

konstant forandring. Når vi opdrager, skal vi derfor undgå 

at gøre som forældrene i sangen om Spørge Jørgen, der jo 

ender med at straffe spørgelysten. Vi skal i stedet huske på, 

at forundring fryder. 

Nu skal jeg fortælle jer om Jørgen: 

Jørgen var en temlig artig dreng 

men han plaged alle med sin spørgen 

fra han vågned til han gik i seng 

Far og moer blev så trætte af det 

– det han spurgte om var noget pjat. 

Tit han spurgte bare for at drille: 

Hvoffer hvoffer dit og hvoffer dat?’ 

- Spørge Jørgen af Kamma Laurent.

60 

Børnehaven og skolen

Alle børn skal over 

samme målstreg 

Nationale test er indført for at afgøre, 

om alle folkeskolens elever når de fastsatte 

mål. Men intet tyder på, at testene 

gavner hverken børnenes læring eller 

trivsel. 

af Anja Madsen Kvols 

Simon slår blikket ned, idet stavetesten lander på hans 

bord. 7.b har dansk i sidste time. Simon sukker: Testen fra 

sidste uge gav igen langt flere røde streger end flueben. Da 

klokken endelig ringer, sniger han sig ud af klassen, mens 

skoletasken tynger hans skuldre. 

Overliggeren skal være lige høj for alle børn 

Testresultatet giver Simon et billede af, at han ikke er god 

nok. At der ligger et rigtigt stort arbejde foran ham, som 

nemt kan komme til at virke fuldstændigt uoverskueligt. 

Det ved jeg, for han er en dreng, jeg selv har haft i skolen. 

Men han er langt fra et enestående eksempel. 

Også jeg sukker: I 2005 blev det nemlig vedtaget i Folketinget 

at indføre nationale test i folkeskolen. Det betyder, at 

alle børn i løbet af deres skolegang skal op til i alt 10 test. 

Elevernes faglige kunnen skal måles i forhold til Undervisningsministeriets 

målsætninger, de såkaldte ’Fælles Mål’. 

Idéen er at se, om børnene når målene – altså de fælles 

mål, der er ens for alle. 

Før de nationale test og 'Fælles Mål' blev indført, 

drejede det sig i skolen mere om, at børnene havde deres 

egne målsætninger. På den måde kan man sige, at alle børn 

kunne være med og ’komme i mål’ – nemlig deres egne. 

Med de nye nationale test handler det om at komme først 

i mål – i skarp konkurrence med kammeraterne. Man kan 

altså sige, at det nye ligger i, at målenes overligger nu i stigende 

grad er lige høj for alle børn. Og konkurrence skaber 

både vindere og tabere. 

Teach, test and hope for the best 

Hvad de nationale test kommer til at betyde for børnenes 

hverdag og deres skolegang, kan man ikke sige noget 

sikkert om endnu. Men efter undersøgelser fra USA at 

dømme, kommer testene til at betyde noget. USA har allerede 

haft nationale test i en årrække, men at der skulle 

komme bedre faglige resultater ud af at indføre testene, 

har forskere derovre ikke kunnet vise. Derimod kan de se, 

at testene har uheldige bivirkninger: Børnene snyder for at 

få gode karakterer. Lærerne snyder med – dels for at børnene 

skal få gode karakterer, men også for at de selv skal få 

gode resultater. Skolernes administration snyder også, for 

at skolerne skal få gode resultater. Alle niveauer i skolesystemet 

bliver altså optaget af at nå bestemte målsætninger 

og resultater, fordi skolernes økonomiske bevillinger og 

lærernes løn afhænger af elevernes testresultater. 

I sådan en skole vil Simon være en ren underskudsforretning. 

Og med tanke på erfaringerne fra USA er det ikke 

utænkeligt, at skolen vil være nødt til at sende ham på 

udflugt netop den dag, der er national test i hans klasse for 

at undgå, at han trækker ned i det samlede resultat. 

I sådan en skole vil Simon være 

en ren underskudsforretning. 

Øvelse gør testmester 

De nationale test er en slags standardtest. De tager for 

eksempel ikke højde for, hvad de forskellige skoler lokalt 

62 63 

har lagt sig fast på at arbejde med og nå af mål. Det er også 

meget forskelligt, hvad børnene kommer med hjemmefra. 

Det tager testene heller ikke højde for. På samme måde er 

det også meget forskelligt, hvad der motiverer børn. Jeg 

har selv tit været forundret over forskellen imellem Simon 

og hans klassekammeraters interesser sammenlignet med 

parallelklassens interesser – selv om de boede på samme 

gang, dør om dør, var omtrent lige gamle og så videre. 

Det danske skolesystem er verdenskendt 

for at have glade 

børn. 

Men når der kommer en standardiseret test, vil man som 

lærer være tilbøjelig til at undervise i det, testen tester. 

Det viser med al tydelighed foreløbige resultater af et 

forskningsprojekt om dansk evalueringskultur, som jeg 

selv arbejder på. Og jeg frygter ærligt talt, at det vil give en 

ensretning af undervisningen, som, jeg på ingen måde kan 

forestille mig, er til gavn for børnenes trivsel og læring. 

Samme effekt gør sig gældende i USA, hvor det har vist 

sig, at lærerne fortrinsvis underviser i det, testene skal teste. 

Begrebet ’teaching to the test’ er altså meget udbredt 

i en testskole som den amerikanske. Og under udbredelse i 

den danske skole. 

Testskole giver sur smiley 

Ved at indføre nationale test kan den danske folkeskole 

altså komme til at ligne de testskoler, man finder i USA, 

men også i et land som Finland. I Finland har man testet 

elevernes trivsel, og her vender mundvigene nedad: Testene 

viser, at eleverne ikke er så glade for at gå i skole. Det 

kan der nu være mange grunde til, og en af grundene kan

Det overdrevne fokus på faglighed og på, hvad der er inde i hovederne på 

børnene, retter opmærksomheden væk fra det, der er omkring børnene: 

motivation, glæde, lyst til at lære, trivsel. 

være, at den finske skole, modsat den danske, går meget 

op i udenadslære. 

Det danske skolesystem er verdenskendt for at have 

glade børn. Selv Simon, der lægger krop til mange nederlag 

i skolen, var i bund og grund glad for at gå der. Det er derfor 

nødvendigt at være opmærksom på, om det at indføre 

nationale test herhjemme kaster en skygge over de danske 

elevers glæde ved at gå i skole. At amerikanske børn føler, 

at de er nødt til at snyde, er vel ikke et tegn på rigtigt god 

trivsel i skolen. Jeg spørger mig selv, om vi på det her punkt 

er i gang med at bytte vores glade smiley ud med en sur, 

når vi går med i kapløbet om standarder, målbare kundskaber 

og udenadslære. 

Det handler også om, hvad der er omkring hovedet 

Al snak om målsætninger, planer og test i folkeskolen 

hænger sammen med et ønske om mere faglighed. Fag- 

lighed er om noget et ord, der inden for den pædagogiske 

og den politiske verden er blevet slidt op. Det er blevet et 

tomt begreb, der tilmed er positivt ladet. For hvem vil ikke 

have faglighed i skolen? Det overdrevne fokus på faglighed 

og på, hvad der er inde i hovederne på børnene, retter 

opmærksomheden væk fra det, der er omkring børnene: 

motivation, glæde, lyst til at lære, trivsel. Man får med 

andre ord det, man tester … og kun det. 

De nationale test kan bruges til at se, hvordan det går 

med det faglige niveau inden for nogle målbare områder af 

fagene. Derfor skal vi passe på, at de ikke får en opdragende 

effekt i skolen. Skolen har en alt for vigtig opdragende 

opgave: Den skal stå for en opdragelse, der fokuserer på at 

udvikle en positiv indgang til hele livet og det at lære. Det 

er nemlig nødvendigt for at få glade og dygtige borgere 

ud af skolen i den anden ende. Det skal nemlig ikke blot 

handle om at vinde, men om at lære med. 

64 65

Skal 

barnet 

styres 

eller vokse frit? 

Det er ikke helt selvindlysende, hvad 

man mener, når man taler om børneopdragelse 

i dag. Ordet har to overordnede 

betydninger, nemlig tilpasning og inddragelse. 

Hvad der forstås ved børneopdragelse 

er historisk bestemt – og vi er 

selv med til at bestemme det. 

af Stig Broström 

»Når pædagogen i mit barns børnehave siger, at de må 

bruge en del tid på at opdrage børnene – mit barn – for at 

alle har det godt, så synes jeg, det lyder lidt autoritært«. 

Sådan sagde en kvinde, der er mor til Jonas på fem år. 

Jonas er et energibundt med en forkærlighed for de vilde 

og kropsbetonede lege ude på børnehavens frie arealer. 

Han kan kun med vanskelighed sidde stille indendørs til 

frokosten og til de andre aktiviteter, der kræver en vis grad 

af opmærksomhed og kropsbeherskelse. For eksempel fortæller 

pædagogen, at han under oplæsning af H.C. Andersens 

eventyr, Fyrtøjet, var så kropsurolig og snakkende, at 

han forstyrrede kammeraternes mulighed for at få udbytte 

af oplæsningen. Derfor appellerede pædagogen gentagne 

gange til hans forståelse: »Jonas, de andre børn vil gerne 

høre historien«, ligesom hun enkelte gange mere direkte 

måtte irettesætte ham og tale ham til orden. 

Opdragelse forstået som tilpasning 

Umiddelbart kan det se ud som om, Jonas bliver opdraget 

i betydningen ’draget op’ til de voksnes fornuft og de 

voksnes opfattelse af, hvad der er passende opførsel. På 

den måde kan opdragelse forstås som en tilpasningsproces, 

hvor barnet skridt for skridt lærer at indrette sig i overensstemmelse 

med overmagtens vurdering af, hvad der er 

gode værdier og god opførsel. 

Set fra et barneperspektiv kan man også blive bekræftet 

i, at opdragelse er negativt og autoritært. Det kommer 

blandt andet til udtryk i et ti år gammelt forskningsprojekt, 

hvor seksårige børn udtalte sig om dét at blive opdraget. 

De sagde blandt andet: »Børn bliver opdraget. De voksne 

ser skrappe ud. Det er dumt, at de voksne skal bestemme.« 

»Børn bliver ikke opdraget på en god måde, de er så skrappe 

i børnehaven. Derhjemme skælder de ikke så meget 

ud.« Børnestemmerne antyder, at de voksne i børnehaven 

er skrappe og bestemmer for meget – set i forhold til forældrene. 

Med afsæt i udtalelserne fra børnene og fra Jonas' mor 

kunne det se ud som om, der er en modsætning imellem 

familielivet og livet i børnehaven: Sat på spidsen får børnene 

lang snor i hjemmet. Forældrekærligheden (spædet op 

med skyldfølelse over lange arbejdsdage) fører til en slags 

’ikke-opdragelse’, der dels kommer til udtryk i børnenes 

medbestemmelse, dels i forældrenes opfyldelse af børnenes 

samtlige behov, blandt andet i forhold til spisevaner, 

sengetider og forbrugsgoder (oceaner af legetøj og elektronisk 

udstyr på børneværelset). Børnene møder sjældent 

et konsekvent »nej«, men i stedet mange gange »nej«, 

der lidt efter lidt forhandles på plads til et »ja«. Til forskel 

66 67 

fra den individuelle orientering i familien møder børnene 

i børnehaven et fællesskab, hvor der skal være plads til 

alle, og hvor det enkelte barn må lære at indrette sig efter, 

at der er andre børn, der hver især har deres behov og 

interesser – og at der er en række fælles (mere eller mindre 

synlige) regler, værdier og holdninger i forhold til trafikken 

i fællesskabet. Det er naturligvis en voldsom udfordring for 

det individuelle (ikke-opdragede) barn at finde sig til rette i 

det fællesskab. 

Angsten for at hænge fast i begrebets 

negative side fører til, at 

nogle helt udelukker begrebet 

‘opdragelse’. 

Det er ikke mærkeligt, at både Jonas og hans mor viser 

modstand over for den institutionelle opdragelse, som 

de møder i børnehaven og senere i skolen. Omvendt kan 

man indvende, at institutionens opdragelse repræsenterer 

barnets chance for at blive socialt kompetent, det vil sige 

at lære at være sammen med andre børn og lære at se 

situationer med andres øjne – og dermed lære at skabe 

situationer og aktiviteter, hvor egne og andres behov går 

op i en højere enhed! At lære at indgå i forpligtende fællesskaber 

og dermed udvikle demokratiske kompetencer, 

kræver støtte fra voksne – forældre, pædagoger og lærere. 

Med andre ord: Det kræver opdragere, der tør opdrage. 

Opdragelse forstået som inddragelse 

Opdragelse skal ikke kun ses som noget rent tilpasningsmæssigt 

i betydningen ’at drage de umælende små op til 

de voksnes fornuft’. Angsten for at hænge fast i begrebets

Børnene har med andre ord brug for voksne vejvisere. Voksne, der ikke 

autoritært bestemmer over børn, men er autoriteter for børnene. 

negative side fører til, at nogle helt udelukker begrebet 

’opdragelse’ og nøjes med et aktivt læringsbegreb, der 

handler om, at barnet (ud af den blå luft) tilegner sig viden, 

værdier, holdninger og adfærdsmåder. Helt parallelt fører 

angsten for begrebets negative side til afskaffelse af selve 

undervisningsbegrebet til fordel for idéen om, at barnet 

skal have ansvar for egen læring. 

Men frem for at være så angst for at virke autoritær (og 

derved overlade opdragelsen til børnene selv), kan vi erstatte 

den vertikale vending ’at drage op’ med en horisontal 

og dermed mere ligeværdig metafor, nemlig ’at drage ind’. 

Børnene vokser op i samfundet og kulturen og må nødvendigvis 

skaffe sig adgang til det fællesskab. Når de, skridt for 

skridt, vokser ind i kulturen, overtager de på egen vis kulturens 

værdier, holdninger og adfærdsmåder samt den viden, 

der ligger i fællesskabet. Den proces kalder man også for 

’indkulturering’ eller ligefrem ’indvielse’. 

Det kan være vanskeligt at lade sig inddrage. Hvis ikke 

man får hjælp, er der risiko for, at man bliver holdt uden 

for fællesskabet. Hvis barnet for eksempel ikke har lært 

(sig) legekulturen og reglerne for legen, er der risiko for, at 

det aldrig kommer ind i legefællesskabet og aldrig får venner. 

Børnene har med andre ord brug for voksne vejvisere. 

Voksne, der ikke autoritært bestemmer over børn, men er 

autoriteter for børnene. Det vil sige myndige voksne, der 

ved noget, kan noget, og som gerne deler deres viden med 

børnene på en dialogisk, omsorgsfuld og respektfuld måde. 

Altså en opdragelse, der ikke tilpasser og umyndiggør, men 

derimod skaber selvstændige, aktive, vidende og villende 

børn. 

Ingen opdragelse uden omsorg 

Der er hermed stillet krav til opdrageren. Det er ikke nok, 

at man, som forælder, lærer eller pædagog, har et perspektiv 

på fremtiden og en forståelse for, hvad der kræves 

af fremtidens menneske. Og det er heller ikke nok, at man 

med autoritet påtager sig at hjælpe børnene med at leve 

op til fremtidens krav. Barnet vil sandsynligvis ikke få gavn 

af det, medmindre forholdet imellem barnet og den voksne 

er baseret på dialog og på dét, at den voksne anerkender 

barnet for det, barnet er. Med andre ord: Den voksne må 

vise omsorg for barnet! Den voksne må rette sin opmærksomhed 

imod barnet og få barnet til at føle sig veltilpas og 

føle sig støttet i at nå sine mål. Forholdet imellem barnet 

og den voksne er af afgørende betydning for, om barnet 

trives, lærer og udvikler sig. Læreren må møde det enkelte 

barn med indlevelse og omsorg, så barnet oplever, at det 

er noget særligt, og så det føler nærhed, anerkendelse og 

varme. 

Omsorgen indeholder flere dimensioner – uanset om 

den finder sted i børnehaven, skolen eller hjemmet. Man 

kan tale om en behovsomsorg forstået som den voksnes 

hjælp til at tilfredsstille barnets væsentligste behov, for 

eksempel spædbarnets behov for tilknytning til forældre 

og skolebarnets grundlæggende behov for at blive set 

og hørt af læreren. Derudover kan man tale om en ud- 

viklingsomsorg, der handler om den voksnes omsorg for 

barnets udvikling. Og endelig kan man tale om en opdragelsesomsorg, 

der består af den voksnes forsøg på at gøre 

barnet i stand til at bruge sin erhvervede viden, kunnen, 

færdigheder, værdier og handlemåder på en selvstændig 

og meningsfuld måde. 

Hvad opdrager vi til? 

Tilbage står vi med det store spørgsmål: Hvad opdrager vi 

til? 

Opdragelse er ikke bare et teknisk anliggende, hvor 

barnet udstyres med færdigheder, måder at opføre 

sig på og en skoletaske fuld af viden. Det er også et værdimæssigt 

anliggende. Hver enkelt opdrager forholder sig til 

livet og foretager en fortolkning og en vurdering af, hvad 

der er væsentligt. Som opdrager er man ude på noget! 

Man er selv en person med hoved, hjerte og hænder (det 

vil sige bevidsthed, følelser og handlinger), og man vil 

gerne inddrage den opvoksende generation til selv at tage 

stilling til de store livsspørgsmål og til at træde aktivt ind i 

livet. 

Den enkelte forælder, lærer og pædagog må forholde 

sig til to ældgamle pædagogiske spørgsmål: »Hvordan vil vi 

balancere imellem polerne, ‘styre' eller 'lade barnet vokse 

frit’?« Og »Skal indholdet have en tilpassende og politisk 

korrekt karakter eller skal det være overskridende, kritisk 

og frigørende?« Hvad der forstås ved ‘opdragelse’ er historisk 

bestemt – og vi er selv med til at bestemme det. 

68 69 

Opdragelse er ikke bare et teknisk 

anliggende, hvor barnet udstyres 

med færdigheder, måder 

at opføre sig på og en skoletaske 

fuld af viden.

Forhandlerbarnet 

For at klare skærene i et karrieresamfund må man have en 

særlig opdragelse med sig i bagagen. Man skal stå stærkt 

fagligt, socialt og personligt. Man skal være fleksibel og 

være parat til at omstille sig. Og ifølge EU-kommissionen, 

OECD, UNESCO og Globaliseringsrådet må man også være 

indstillet på livslang og livsomspændende læring. 

Vil man have et arbejde og samtidig fastholde det, 

rækker det ikke med et eksamensbevis, der er stemplet i 

1970’erne. Man må løbende markedsføre sig selv og sine 

kompetencer, hvis man vil overbevise sin arbejdsgiver om, 

at man har den vifte af opdaterede kompetencer, som jobbet 

kræver. 

Den faste ansættelse bliver i stigende grad erstattet af 

kortere og mere projektlignende ‘indtil videre-stillinger’, 

som bedre svarer til den konstante omskiftelighed, der er 

et vilkår for den moderne virksomhed. 

Vil man have en partner, nye venner eller bekendte må 

man også i stigende grad kunne markedsføre sig selv i et 

CV eller en hurtigt sammenstykket profil, når chancen for 

en kontakt byder sig. Dating og anden kontaktsøgning på 

nettet er således i kraftig vækst. 

Men hvordan skaber man så mennesker, der kan trives i 

Karrieresamfundet stiller store krav til det enkelte individ. Man 

må være fleksibel og kunne markedsføre sig selv. Mange danske 

familiers svar på den udfordring er forhandlerbarnet. 

af John Krejsler 

disse nye spillerum? En del af svaret må findes i den strategi, 

man kunne kalde forhandlerfamilien. 

Forhandlerfamilien opfostrer forhandlerbørn 

Forhandlerfamilien er en familie, hvor alt i princippet står 

til forhandling. Det kan være en velfungerende, demokratisk 

familie, hvor alle tager hinanden alvorligt og forsøger 

at give plads til hinanden og støtte hinanden. Eller det kan 

være en familie, hvor alle spiller med skjulte dagsordener 

i et spil, som mest går ud på selv at få så meget ud af 

forhandlingerne som muligt – eller at få skubbet opgaver 

over på de andre, fordi man (angiveligt) ikke selv har tid. 

Uden tvivl befinder de fleste forhandlerfamilier sig et sted 

imellem de to yderligheder. 

Forhandlerfamilien er altså en familie, der er gearet til at 

opdrage og motivere børnene til at blive slagkraftige kommunikatorer, 

der kan formidle deres budskaber, så de slår 

igennem. Han eller hun kan finde ud af at sætte dagsordenen, 

argumentere for sin sag, gennemskue skjulte dagordener 

og tolke kropssprog. Den slagkraftige kommunikator er 

således først og fremmest en kommunikationsekspert. 

Hvorvidt den slagkraftige kommunikator bruger sine 

evner til at være en god demokrat, et indlevende medmenneske, 

en manipulator eller ligefrem en psykopat, der 

kontrollerer og bruger andre mennesker til egne formål, 

kan dog sjældent afgøres på forhånd. 

Skolen uddanner forhandlere 

I skolen findes et væld af redskaber (en slags sociale teknologier), 

der alle sammen har på programmet at uddanne 

forhandlere, for eksempel projektarbejdsformen, logbogen, 

den sociale kontrakt og porteføljen. 

Jeg vil gerne opholde mig ved projektarbejdsformen, 

som er et eminent redskab til at skabe forhandlerbørn, 

der oplever sig som unikke, frie individer. I projektarbejdet 

føres børnene ind i et univers, der kun kan etableres og 

udvikles hensigtsmæssigt, hvis børnene er gode til at samarbejde 

om det problem, de skal blive klogere på. Projektet 

havarerer, hvis ikke børnene kan koordinere gensidige 

forventninger: De ressourcer, som børnene hver især er 

indstillet på at kaste ind i projektet i form af tid, involvering 

og kompetencer, må forhandles på plads. 

Forhandlerfamilien er en familie, 

hvor alt i princippet står til 

forhandling. 

Projektarbejdsformen giver børnene gode muligheder for 

at lære at håndtere relationer imellem dem selv og andre. 

For i og med, at projektarbejdet henter sin dynamik ved at 

koble fagligheden med børnenes egne ønsker og interesser, 

lægger den også op til, at børnene kan surfe imellem 

rollerne som elev, engageret deltager og ven. Og at mestre 

overgangen fra samarbejde om arbejdsopgaven til afprøvning 

af muligheder for mere intime relationer er afgørende 

72 73 

i et samfund, hvor relationerne til både samlivspartnere, 

venner, arbejdskolleger og naboer er blevet mere ustabile. 

Risiko for relationer af gensidig manipulation 

I karrieresamfundet flettes det professionelle konstant 

sammen med det personlige, og det er op til den enkelte 

at holde det adskilt for ikke at risikere at brænde ud. Den 

konstante sammenfletning frister os tit til at nøjes med at 

foregive intimitet og oprigtighed over for andre mennesker. 

Det er forståeligt, men indebærer samtidig en risiko for, at 

man skaber en ny måde at være sammen med hinanden 

på, der i højere grad bygger på gensidig manipulation. 

Han eller hun kan finde ud af at 

sætte dagsordenen, argumentere 

for sin sag, gennemskue skjulte 

dagordener og tolke kropssprog. 

Skolens projektarbejdsform opstiller her et mere eller 

mindre harmløst ‘legerum’, hvor børnene kan øve sig i at 

finde en personlig balance imellem den totale oprigtighed 

og den forførende manipulation. 

Det er hverken min hensigt at tale for eller imod dannelsen 

og uddannelsen af forhandlerbarnet. Vi lever i en tid, 

hvor de færdigheder, som forhandlerbarnet er i besiddelse 

af, giver udpræget bonus – både på arbejdsmarkedet, i familiens 

skød og blandt venner. Derfor bør det ikke komme 

som en overraskelse, at de danske familier opfostrer 

forhandlerbørn, og at skolen uddanner forhandlere. På den 

anden side må vi holde et vågent øje med risikoen for at 

erstatte meningsfulde og nære relationer til andre mennesker 

med uigennemsigtige relationer bygget udelukkende 

på gensidig manipulation.

Og Gud skabte hjulet 

Børn kan være velopdragne, men 

samtidig uden opdragelse. Vi må give 

dem erfaringer med det uforudsigelige 

og komplekse, og vi må lære dem om 

Darwin, Mozart og Holocaust. 

af Jens Raahauge 

For nylig fik jeg en 15-årig dreng til eneundervisning. Han 

var blevet smidt ud af en religiøs privatskole, fordi han 

var uartig. Og han kunne slet ikke begå sig i en almindelig 

dansk klasse på et alderssvarende trin, eller rettere: Han 

kunne kun begå sig destruktivt. Men han ville gerne være 

noget med mekanik og ville derfor også gerne lære fysik. 

Vi startede med at finde ud af, hvad faget egentlig var 

for noget. Så vi startede med at tale om nogle billeder i 

indledningen til en fysikbog. 

På et tidspunkt stillede jeg spørgsmålet: »Hvordan tror 

du mennesker fik flyttet tunge ting i gamle dage?« »Man 

kørte dem på en vogn,« svarede han. »Men hjulet var ikke 

opfundet dengang,« svarede jeg. »Jo, der har da altid været 

hjul,« indvendte han. 

Jeg gik sammen med ham i vores projektlokale, hvor 

der står nogle tunge kasser med materialer. »Skub lige den 

kasse herover,« bad jeg ham. Og han asede og masede, 

men kunne ikke få kassen rokket ud af stedet. Så tog vi to 

rundstokke, løftede kassen i den ene ende og skubbede 

stokkene ind under. Nu kunne han uden besvær flytte kassen. 

»Jeg troede, at Gud også havde skabt hjulet,« sagde 

han. »Nej,« kunne jeg vise ham, »men da mennesket havde 

lært at fælde træer, viste det sig, at det havde skabt rundstokken.« 

»Men så har man bagefter fundet på at skære 

den i små stykker til hjul,« sagde han spørgende. Og jeg 

nikkede, mens han sagde, at det var den bedste time, han 

havde haft i skolen. 

Drengen er velopdragen forstået på den måde, at han 

har fået at vide, hvad der er godt og ondt; hvordan man 

skal tale til andre mennesker; at man skal have respekt for 

de voksne og ikke mindst for sin familie. Men det er overflade. 

Han har ikke noget at have det i, og så flaner han ud, 

så snart han møder udfordringer. Når det uventede sker, 

glemmer han sine gode manerer. Så man kan sige, at han 

er en velopdragen dreng uden opdragelse. 

Barnet må få uforudsigeligheden ind under huden 

Når man møder sådan en dreng, der på overfladen er som 

alle andre, men lige under fernissen en slags by-Mowgli, 

så får man lyst til at bevise for sig selv, at han netop er 

helt anderledes end alle andre børn. Derfor har jeg brugt 

en række frikvarterer på at gå rundt og spørge store og 

små om, hvordan man i gamle dage fik flyttet tunge ting. 

Langt de fleste havde faktisk nogle gode bud, men alligevel 

mente en del, at man nok altid havde haft en slags hjul, 

bare nogle der var meget dårligere, for eksempel træhjul 

eller jernhjul – eller sågar stenhjul. 

Op i min erindring dukkede en tegning af den amerikanske 

tegner, Gary Larson, som i sit album 'Langt ude' har en 

tegning af far, søn, datter og hund, der alle sidder og kigger 

på en bar væg (mor må nok være i køkkenet). Billedets titel 

er: ‘Før fjernsynets opfindelse’. 

Billedet tager de fleste børns opfattelse af de gamle 

dage på kornet: Det var ligesom nu, blot manglede der 

lidt hist og her. Men når de så kommer til at tale med 

ældre mennesker, for eksempel bedsteforældre, om deres 

barndom, eller når de kommer til at læse ældre litteratur 

og opdager, at man dengang faktisk havde både familie-, 

ånds- og samliv, så kan det i det mindste give anledning til 

eftertanke. 

76 77 

En lang række opdagelser og hændelser har fået historien 

til at udvikle sig i hop og spring. Hjulets opfindelse 

revolutionerede menneskelivet. Det samme gjorde det 

elektriske lys. Og det samme gør internettet. 

Den store historie og den enkeltes historie rummer 

sådanne kvantespring. Og den store fremtid og den enkeltes 

fremtid vil møde sådanne uforudsigeligheder. Det må 

derfor høre med til moderne opdragelse at lade børnene få 

adgang til en basal viden om verden og om menneskelige 

relationer. De må få uforudsigelighedens vilkår så grundigt 

ind under huden, at de kan begå sig i nuet og i fremtiden. 

Det ufatteligt skønne og det ubegribeligt onde 

Det sker uafladeligt, at fjernsynet sender glatte film, der 

tilbyder børn og unge blid underholdning til lektierne, til 

maden, til afslapning og til cola, chips og burger. Sådan 

en film ramlede jeg også ind i først på den aften, hvor jeg 

skulle bearbejde mit samvær med en dreng, der mente, at 

Gud havde skabt hjulet. 

Det var en robinsonade om en flok unge, der var strandet 

på en øde ø midt ude i Stillehavet. Drengene var begyndt 

at finde ind i et hierarki, mens pigerne ordnede det 

huslige. Men pludselig så en pige en flok fugle, forlangte et 

net, så de kunne indfange nogle af fuglene, og blev mødt

med den stærke drengs hånlige: »Hvad har du gang i?« Hun 

fortalte, at de var trækfugle, at de var mærkede, og at de 

ville trække sydpå til Australien. Der ville ornitologer fange 

dem, og hvis de havde breve om benene, ville andre få at 

vide om de unges eksistens på den øde ø. Det ville være 

deres redning. På spørgsmålet om, hvor hun vidste sådan 

noget fra, svarede pigen, at det havde hun set i fjernsynet 

sammen med sin mor. 

Det var sætningen, der kunne få mig mentalt op af stolen. 

Når pigen ikke bare fortæller, at hun har set trækfuglene 

i fjernsynet, men betoner, at hun har set udsendelsen 

sammen med sin mor, så er det jo fordi, moren har involveret 

sig i begivenhederne, har holdt fast i det forunderlige. 

Lige netop den handling fra morens side er en af den moderne 

opdragelses fordringer – til forældre, lærere og pædagoger: 

at involvere sig i barnets og den unges møde med 

det undreværdige. Den amerikanske psykolog, Howard 

Gardner, som har beskrevet de mange intelligenser, og som 

i den grad er blevet misbrugt af pædagoger, der ønsker at 

styre og opsplitte elever, siger, at der er tre områder, som 

alle børn i den moderne verden skal kende: Darwin, Mozart 

og Holocaust. Det kan oversættes til: den naturvidenskabelige 

erkendelsesmåde, det ufatteligt skønne og det ubegribeligt 

onde. 

Man kan sige, at han er en velopdragen 

dreng uden opdragelse. 

Ingen kan forvente, forlange eller ønske, at børn og unge 

skal opfinde eller opdage disse områder på egen hånd. De 

er en del af de kollektive erkendelser, som menneskeheden 

har gjort. Men den ekstreme opdeling i aldersmålgrupper, 

som for tiden finder sted i den markedsorienterede styring 

af vores samfund, kunne animere til en sådan ageren. Den 

får tilmed ekstra næring igennem dyrkelsen af alle aldres 

ungdommelighed, så det er populært, at mor er bedste 

veninde med sin datter, far er kammerat med sønnike, og 

hvad der ellers er af kombinationsmuligheder. Dette skal 

ikke være sagt for at underkende de fordele, der er ved, 

at børn og unge i langt højere grad end tidligere bliver set 

som selvstændige individer, der har egne rettigheder og 

selvstændige handlemuligheder. Men det skal tjene til at 

pointere nødvendigheden af, at voksne vedkender sig at 

være voksne, træder i karakter så at sige, både som rollemodeller 

og som de mere erfarne, der kan understøtte 

børnenes og de unges undren og mod på livet. 

Psykologen Jens Sigsgaard udgav i 1942 ‘Palle alene i 

verden’ med Arne Ungermanns illustrationer, og de to leverede 

en ny udgave i 1974. Når læseren ser de to udgaver 

over for hinanden, træder forskellene på Palles omgivelser 

og livsmåder tydeligt frem. I den ældste udgave sidder han 

i en udtræksseng med dynen godt stukket ned, den øverste 

knap i pyjamassen knappet, tøjet pænt lagt sammen på 

taburetten og skoene stillet sirligt ved siden af hinanden 

under sengen. I den senere udgave står han op og strækker 

sig i en seng med faste sider, dynen bylter i sengen, 

pyjamasjakken er knappet helt op, og tøjet og skoene 

er mindre ordentligt lagt på plads. I nogle af de forslag, 

børnene har lavet om deres egen tid, har Palle et rigtigt 

sengemiljø, han sover i undertøj, tøjet ligger på gulvet, og 

han har computer på værelset. 

Når børnene så taler med bedsteforældre, ældre på 

plejehjem, forældre, familie, lærere eller pædagoger, så 

får de autentiske svar på nogle af de spørgsmål, billederne 

har rejst. »Hvorfor sov I med den øverste knap knappet?« 

kan blive mødt af en fortælling om, hvordan moderen puttede 

dynen omkring drengen, læste godnathistorie, bad 

aftenbøn, lagde hans tøj sammen, knappede hans pyjamasknapper, 

mens den senere og mere fri(ske) Palle hørte 

godnatudsendelse i radioen, fik godnatkys og selv gik i 

seng. Når de så ser på sig selv eller på kammerater, der har 

eget tv og computer på værelset, kan de få et klart indtryk 

af, at børn har fået det friere og materielt bedre nu, men at 

den nære kontakt med de voksne på samme tid har været i 

aftagende. 

Når denne danske udviklingshistorie så suppleres med 

78 79 

Der er tre områder, som alle børn i den moderne 

verden skal kende: Darwin, Mozart og Holocaust. 

fortællinger fra kammerater, der er andengenerationsdanskere, 

som i det oprindelige hjemland måske havde et soverum 

til en stor familie, ikke havde nogen elektricitet eller 

fik en kamel til deres fireårs fødselsdag, så møder barnet 

og den unge en kompleksitet i samfundets udviklingshistorie, 

som er basal for at kunne begå sig og træffe sine valg i 

et hyperkomplekst samfund som vores. 

Det handler om at give barnet substans og dybde 

I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt. 

Skolen er i princippet samfundets tilbud om aflastning af 

de forældre, der ikke kan overkomme at undervise deres 

børn selv. Men som jeg har søgt at beskrive, så kan forældrene 

nok tage sig af fernisopdragelsen – af hvordan vi 

socialt kan begå os blandt andre – men alt dette krakelerer, 

hvis der ikke er substans under fernislaget. En substans, der 

bygger på erfaring med det uforudsigelige og komplekse og 

på viden om det naturvidenskabelige, det smukke og det 

onde. 

Disse vilkår må forældre og lærere og pædagoger tage 

på sig i fællesskab i respekt for de landvindinger omkring 

rettigheder, der er blevet barndommen til del. Mon ikke 

det sker bedst ved at stille barnet og den unge gode 

spørgsmål?

Kan man måle 

selvtillid og 

respekt? 

Når de voksne bruger deres magtfulde 

position over for børnene til at indføre 

test fra 1. klasse, er der i virkeligheden 

tale om misbrug af autoritet. 

af Steen Hildebrandt 

Ord er ikke blot kliniske redskaber, der fortæller noget om 

verden. De er knyttet til mennesker, deres liv og deres følelser. 

Personligt bryder jeg mig ikke om ordet ‘opdragelse’. 

Det giver mig myrekryb. 

»Du skal ikke opdrage på mine børn!« hørte jeg engang 

en mor sige til sin mand, der ikke var børnenes far. Han 

ville opdrage hendes børn. Men hvad vil det sige? Det vil i 

al sin rørende enkelhed sige, at han ville påtvinge børnene 

sine forestillinger om, hvordan børn skal være, hvad børn 

må sige, hvordan de skal uddannes, og hvordan de skal gå 

klædt. 

Det er uhyggeligt og hyggeligt. Hyggeligt, fordi forældre 

elsker deres børn og vil dem det bedste. Forældre har på 

denne vidunderlige måde deres børn i en form for mesterlære, 

sidemandsoplæring. Forældrene overfører stille 

og roligt, mere eller mindre ubevidst, mere eller mindre 

fredeligt, deres værdier, holdninger og mentale billeder af 

verden til deres børn. Uhyggeligt, fordi børnene er totalt 

prisgivet de voksne. Børnene er i de voksnes vold. Også 

uhyggeligt, fordi mange af os er så snæversynede, at det 

er uheldigt – for at sige det mildt – hvis andre påføres vore 

holdninger, billeder og opfattelser. 

Børn er forsvarsløse 

Forældrene har livslang indflydelse på deres børn, og det 

pålægger forældrene et stort ansvar. Meget af det, som 

forældrene lærer deres børn, kan børnene kun komme fri 

af igennem lang tids intensiv terapi, selvudvikling, træning, 

meditation m.m. Vi har at gøre med en påvirkning, der er 

ganske massiv. Børn er forsvarsløse. Børn er åbne, og ikke 

nok med, at de er åbne, de suger til sig som små svampe. 

Børn skal opdrages, siger vi. Underforstået: for at blive 

gode og ordentlige samfundsborgere, ægtefæller, forældre 

og medarbejdere. Underforstået: sådan som forældrene 

ser det, og sådan som forældrene selv lærte det, da de 

var børn. Sådan sikres kulturens overlevelse, sådan sikres 

stabilitet, sådan overleveres traditioner, normer, myter og 

værdier fra generation til generation. Det er en utroligt 

vigtig funktion og mulighed, der ligger her. Og som altid er 

der både en positiv og en negativ side. 

Vi skal lovprise de muligheder for sammenhæng og stabilitet, 

der ligger i at kunne overføre vores kultur til den opvoksende 

generation igennem opdragelsen. Samtidig skal vi 

være yderst opmærksomme på risikoen for at indoktrinere 

børnene. Det kan vi blandt andet være ved at insistere på 

inddragelse i stedet for kun opdragelse. Det vil sige, at vi, i 

så høj grad som muligt, insisterer på at inddrage børnene 

i beslutningerne, når det er relevant. Problemet er dog, at 

det er de voksne, der kommer til at definere, hvad der er 

relevant. 

82 83 

Karakterer fra 1. klasse 

I Nyhedsavisen den 31. januar 2007 kunne man læse 

følgende overskrift: ‘Politikere vil have karakterer fra 1. 

klasse.’ Det er en politiker fra Dansk Folkeparti, der udtaler 

sig. Hans synspunkt er, at der skal gives karakterer fra 

dag 1 i skolen, »så forældrene helt konkret kan se, hvor 

deres børn står« . Måske mener han også, at der skal gives 

karakterer i vuggestue og børnehave, ja, måske kunne man 

begynde endnu tidligere og give en karakter allerede ved 

fødslen, og så lade den være hele grundlaget for efterfølgende 

talkolonner og selvfølgelig være første tal at beregne 

senere gennemsnit ud fra? 

Personligt bryder jeg mig ikke 

om ordet ’opdragelse’. Det giver 

mig myrekryb. 

Opfindsomheden er ganske vist ikke stor, men den er der, 

og vi har at gøre med noget, som vi alle kan tale med om. 

Det er det rene vanvid. Karakterer er skrøbelige størrelser. 

Der er grænser for, hvad man kan byde tal, men vi byder 

ét tal at sammenfatte hele mennesker. Så der går danskere 

rundt og erklærer, at de fik 9,3 ved afsluttende eksamen 

i niende klasse, til studentereksamen eller kandidateksamen. 

Det er vanvid. Det er så bizart, at vi burde standse 

dette taltyranni. Ikke nok med at disse tal i sagens natur 

peger tilbage, er historiske, de bliver også brugt til at træffe 

livsvigtige beslutninger, nemlig de unges valg af job og 

uddannelse. Karaktererne betyder faktisk noget, og det er 

næsten det værste. 

Dårlig placering i forkerte statistikker 

Forleden blev jeg interviewet af en journalist, der henviste

til, at OECD-økonomer placerede Danmark ret langt nede 

i talrækkerne, når det handlede om folkeskoleuddannelse. 

Danmark har tidligere ligget i toppen i disse OECD-statistikker, 

men er rykket ned i løbet af de seneste år. Sådan argumenterede 

og forklarede hun. Min kommentar til dette 

var og er: »Hvad gør det at ligge ringe placeret i en forkert 

statistik?« Med det mener jeg: OECD-statistikkerne er 

interessante og sikkert også relevante til nogle formål, men 

siger de noget om det virkelig vigtige? Når det drejer sig 

om danske børns uddannelse og fremtid, er jeg ret ligeglad 

med, hvad tilfældige OECD-økonomer sidder og regner ud. 

Karaktererne betyder faktisk noget, 

og det er næsten det værste. 

Siger OECD-tallene noget om vores børns muligheder for 

at tage vare på sig selv, på naturen eller på deres medmennesker 

i en fremtid, der byder på store udfordringer og 

megen tumult – og som med meget stor sandsynlighed vil 

stille børnene over for udfordringer, som deres forældre og 

bedsteforældre aldrig har været i nærheden af? Siger alle 

disse statistikker noget om børnenes evne til at forstå verden 

og forstå andre mennesker? Siger de noget om deres 

evne til at udfolde og forvalte deres kreative evner, deres 

evne til at udtrykke sig mundtligt, kropsligt og skriftligt og 

deres evne til at arbejde sammen med andre mennesker? 

Siger de noget om børnenes emotionelle, eksistentielle og 

rumlige evner og erfaringer? Siger de noget om børnenes 

kroppe, som til syvende og sidst er det vigtigste overhovedet? 

Siger de noget om børnenes evner til at formulere 

relevante problemstillinger og arbejde sammen med andre 

om at løse dem? 

Svaret er: Nej, nej og atter nej! Er det vigtige emner, 

kvalifikationer og kompetencer for børnene? Svaret er: Ja, 

ja og atter ja! 

Sandheden er, at noget måles, mens andet ikke måles. 

Sandheden er måske også, at vi kun måler det, vi kan måle. 

Og alt det, som er svært, men vigtigt at måle, ja, det måler 

vi ikke. 

Børnene er fremtiden 

Børnene er det vigtigste, vi har. Børnene er fremtiden. 

Børnene skal kunne stå på egne ben og skal kunne orientere 

sig i en fremtid, der ikke bliver let at have med at 

gøre. OECD-statistikkerne siger intet om alt det. De siger 

meget om økonomiske nøgletal, karakterer i forskellige fag, 

i forskellige lande, på forskellige klassetrin osv. Og det kan 

Vil man have noget at vide om 

mig, må man spørge ind til, 

hvem jeg er, og ikke betragte 

mig, som om jeg var et gennemsnit. 

som sagt være interessant og relevant nok. Det skal blot 

suppleres og nuanceres med målinger, evalueringer og beskrivelser 

af noget af alt det andet, jeg her har nævnt – alt 

det, som er afgørende, dels for børnene som individer, dels 

for børnenes mulighed for at bidrage til det samfund, som 

de vil have et medansvar for om føje år. 

I den danske folkeskole er der fortsat i brede kredse en 

accept af, at der er stærke og svage elever. Det er et fænomen, 

der er accepteret som en naturlig ting. Og selvfølgelig 

er det ikke en naturlig ting! Selvfølgelig er der i virkeligheden 

ikke stærke og svage elever! Hvis man måler alle børn 

med den samme målestok, kan man selvfølgelig altid finde 

tabere. For børnene er så forskellige som dag og nat. Det 

skal man tage hensyn til, hvis man vil måle for at få noget 

sandt og autentisk at vide. Vil man have noget at vide om 

mig, må man spørge ind til, hvem jeg er, og ikke betragte 

mig, som om jeg var et gennemsnit. 

Man må undersøge børnene på børnenes præmisser, 

det vil sige ud fra, hvem de er. Undersøgte man danske 

børns anlæg for at blive balletdansere, ville vi få et ringe 

karaktergennemsnit. Vi tvinger børn ind i de samme test 

igennem det meste af uddannelsessystemet. Samme 

kriterier, samme typer opgaver, samme målestokke og 

målemetoder. I sig selv er det yderst betænkeligt, men det 

bliver yderligere helt grotesk, når man tænker på, at vi med 

de nuværende test og den nuværende eksamenstænkning 

kun tester brøkdele af, hvad børnene kan, og (og det er 

det værste af det hele) hvad børnene får behov for, hvis de 

skal have nogen chance for at overleve og orientere sig i en 

kompliceret verden. 

Vi producerer tabere på samlebånd 

Der er ikke noget at sige til, at skolefolk fortsat erklærer 

(hvad alle, der har gået i skole selv har haft rig anledning til 

at se ved selvsyn eller selvsmerte), at der produceres mange 

tabere i den danske folkeskole. Og selvfølgelig skabes 

der tabere, når man tænker og måler, som man gør! Det 

kan ikke være anderledes. Og nu vil man til at stramme det 

yderligere, så børnene fra dag 1 bliver helt klar over, hvem 

der er tabere, og hvem der er vindere; hvem der er stærke, 

og hvem der er svage. Det er godt at få det markeret med 

det samme, så har man også et bedre grundlag for at 

igangsætte den mobning, der nemt bliver et helt naturligt 

resultat af inddelingen. 

Der findes i virkeligheden ingen svage børn. Alle er 

stærke, hvis de blot får lov til at mærke sig selv, være sig 

selv, folde sig selv ud, blive respekteret og elsket – ikke 

for det, de ikke kan være, men for det, de er. Men det får 

mange børn ikke lov til. Det skulle skolen hellere bidrage 

med. Skolen skulle bidrage til, at børnene fik selvtillid, 

84 85 

selvforståelse, selvrespekt, fik respekt for og kærlighed til 

åndsfæller, til naturen og til mennesker med en helt anden 

baggrund end deres egen. Hvis børnene havde det, ville de 

alle være stærke i deres forskellighed. 

Når det drejer sig om danske 

børns uddannelse og fremtid, er 

jeg ret ligeglad med, hvad tilfældige 

OECD-økonomer sidder og 

regner ud. 

Stemplet som taber fra første skoledag 

Alvorligt talt: hvis børn lærte at mærke dem selv, ville de 

blive meget stærke. Hvis de lærte at respektere deres krop; 

hvis de lærte at respektere og lytte til andre mennesker; 

hvis de lærte at udtrykke sig mentalt, følelsesmæssigt 

og kropsligt, ville de have uendeligt meget lettere ved at 

tilegne sig den faktuelle og intellektuelle viden. Sandheden 

er jo, at vi forsøger at proppe en masse faglighed ind i de 

små mennesker, mens mange af dem ikke lærer noget, eller 

i hvert fald meget lidt. Og selvfølgelig gør de ikke det. Når 

man er stemplet som taber fra første skoledag, har man 

ikke en chance.

88 

Derude

Lykken stiger ikke med 

antallet af bamser 

Vores børn skal lære at tage kritisk stilling 

til den såkaldte forbrugsfest, så de ikke lader 

forbruget blive styrende for deres liv. Men de 

fleste forældre er selv storforbrugere. 

af Birthe Linddal Hansen 

Vi lever i et forbrugersamfund. De fleste af os elsker at 

kaste penge efter glimmer og stads, tøj, mærkevarer, biler 

og spændende rejser, og intet tyder på, at det bliver anderledes, 

hvis vi kigger 10 eller 15 år ud i fremtiden. Markedsøkonomien 

har sejret ad h… til, og selv om man naturligvis 

kan forholde sig kritisk til netop dette faktum, er det de 

færreste, der gør det. De fleste mennesker forbruger 

videre, mens langt færre stiller spørgsmål. Kun ti procent af 

befolkningen takker nej til reklamer. Tilbudsaviser 

er landets mest læste medie. Og mange familier vil hellere 

i IKEA end i skoven på en søndag. Og netop fordi forbrugersamfundet 

efterhånden er alle vegne, oplever vi nu de 

første generationer af forbrugerbørn. Børn af tiden. Børn af 

et forbrugersamfund på godt og ondt. 

Om forbrug er godt eller dårligt kan naturligvis diskuteres, 

men det er ikke den diskussion, dette essay har til 

hensigt at stille skarpt på. Derimod er hensigten at give mit, 

sociologens og fremtidsforskerens, bud på, hvorfor og hvordan 

børn opdrages til forbrugere i dag og i den kommende 

fremtid. En opdragelse, som også forældrene har et ansvar 

for. 

Hvad har du med i tasken, moster? 

Børn påvirkes af den tid og sammenhæng, de lever i, og 

dermed er det også logisk, at begrebet ‘forbrugerbørn’ 

opstår. Børn spejler sig først og fremmest i deres forældre, 

og eftersom deres forældre selv er storforbrugere, er der 

jo intet underligt i, at børnene tidligt gør det samme. Kort 

sagt: Børn opdrages til forbrug. Forældrene forbruger, samfundet 

forbruger, markedskræfterne og reklamerne spiller 

på det, pædagogerne forbruger også nogle gange, og ikke 

mindst gør jeg det selv. 

Endnu har jeg ikke selv børn, men jeg bruger gerne tid 

sammen med børn og forsømmer i bedste forbrugerstil 

sjældent lejligheden til at diske op med gaver så godt som 

hver gang, jeg besøger mine små niecer på Fyn. Ergo er 

det helt min egen skyld, at de er langt mere interesserede 

i min taske, når jeg ankommer, end i mig. Og netop der 

finder jeg også forklaringen på, at den mindste, dagen før 

hun fyldte to år, selv vandrede ind i gæsteværelset, øjnede 

mosters kuffert, åbnede den og fandt gaven. Hun vidste, 

at den var der. De kender deres moster og ved, at gaverne 

måske rummer fine kjoler fra København, Diddl-dimser, 

en Troldepus-bog eller et par – øv – kedelige praktiske sko, 

hvis jeg for en gang skyld har taget hensyn til deres reelle 

behov. 

På den måde bærer også jeg, som de fleste andre moderne 

mennesker, en del af ansvaret for børns opdragelse 

til forbrugere. Jeg bekender som fagperson det kritiske 

90 91 

i netop at forkæle dem. Men jeg trøster mig med, at jeg 

også løber om kap med dem og sender penge til nogle 

andre små børn i Afrika. 

Og derfor trodser jeg gang på gang fornuften og mindes 

glæden fra min egen barndom, hver gang mormor 

kom med sin taske. En glæde, der dog på ingen måde kan 

erstatte glæden ved de mange timer, som samme mormor 

investerede i min søster og mig. 

Mine niecer er tre og seks år gamle og til trods for deres 

korte liv, har de allerede bekræftet mine hypoteser om 

tidens forbrugerbørn til fulde. Gang på gang overrasker 

de med deres store viden om alverdens produkter og med 

deres særlige præferencer for lyserødt, en særlig ost eller 

netop sådan en T-shirt, som de andre børn har. For slet ikke 

at tale om deres holdninger til os voksnes biler, mad og 

forbrugsmønstre. Og gang på gang kan jeg i omverdenen, 

og ved at kigge på alverdens forskning, konkludere, at mine 

niecer ikke er enkeltstående tilfælde. Der er tale om et 

mere omsiggribende fænomen i den vestlige verden. 

Prinser og prinsesser troner i indkøbsvognenes 

børnesæder 

Opdragelsen til forbruger starter tidligt. Allerede inden 

barnet er kommet til verden inviteres de nye forældre 

indenfor i World Wide Webs forbrugsfællesskab, som også 

informerer. På nettet kan du uge for uge følge fostrets liv 

og familiens voksende behov. Man kan få gode råd om den 

kommende opgave som de perfekte forældre. Og masser 

af tilbud på alt det uundværlige, som unægtelig hører et 

moderne forældreskab til. »Hvordan har man nogensinde 

kunne leve uden Voksi-pose og babyalarm?« 

Børn koster penge fra dag ét, mange penge. Nutidens 

børn er som oftest ønskebørn; børn, som forældrene 

længe har set frem til at få. Børn, som samfundet gerne 

vil have flere af. Børn, som virksomheder og reklamer 

gerne vil nå og helst tilfredsstille for enhver pris. Børn, som 

derfor naturligvis fortjener det bedste på alle fronter, også

forbrugsgoder. Allerede som ganske små involveres de i forbrugersamfundet. 

Reklamer, mærkevarer, indkøbscentre, 

konceptlegetøj, statussymboler og forførende slagtilbud 

med lokkende tegneseriefigurer lærer dem tidligt, hvad 

det drejer sig om. Knap kan de sidde, før de placeres i den 

dertil indrettede indkøbsvogn og tronende som en anden 

prins eller prinsesse køres rundt i supermarkedernes slaraffenland 

og betragter metervis af mere eller mindre kendte 

produkter. De lytter til forældrenes snak om forbrug. 

Det er i sidste ende forældrene, 

der bestemmer, om deres barn 

på fire år skal gå i mærkevaretøj, 

drikke cola i litervis og have 

30 gaver juleaften. 

Diskussioner for eller imod. »Det er knageme billigt«, eller 

»Når Mette og Morten har råd, så har vi også råd«. Allerede 

som ganske små belønnes de med forbrug og straffes 

med det modsatte. »Så snart du holder op med at bruge 

sut, tager vi i Tivoli«, og »Hvis ikke du opfører dig pænt, får 

du ingen is«. Har de en far, der rejser på forretningsrejse, 

får de måske LEGO, når han kommer hjem. Og skal familien 

for alvor hygge, hvad er så bedre end McDonald's? 

Velkommen til forbrugsfest 

Der findes mange og delte meninger om børn som forbrugere, 

og der er naturligvis også forskel på fænomenet fra 

familie til familie og fra land til by. Men det er dog værd 

at bemærke, at alle familier – rige som fattige – tager del 

i forbrugsfesten. Selvfølgelig er der forskel på niveauet af 

forbrugsfesten. Nogle gør det på første klasse, mens andre 

må nøjes med discount, men de fleste kan og vil være med. 

I dag er det billigt at forbruge: Plastiklegetøj, børnetøj, 

elektroniske dimser og take away-mad findes i en prisklasse, 

så ingen ekskluderes. Forbrugerlogikken vinder frem 

overalt: Den moderne dagligdag, forældrenes snak, tidens 

idealer og folks stræben efter status handler i stadig højere 

grad om forbrug. Kun få, ofte ganske ressourcestærke mennesker, 

forsøger at melde sig ud af ræset, men det er ikke 

let. 

Forbrug giver identitet 

At forbrug i dag fylder langt mere i vores liv og dagligdag, 

end det gjorde for blot få årtier siden, skyldes blandt andet 

den generelle økonomiske vækst. En gennemsnitsfamilie 

i Danmark har i løbet af de seneste ti år oplevet en velstandsstigning 

på godt og vel 30 procent. 30 procent som 

primært er brugt til øget forbrug. 

En anden meget væsentlig faktor er ‘individualiseringen’. 

Mennesket har i de senere år fået langt større mulighed 

for selv at skabe og påvirke deres identitet i forhold til for 

eksempel værdier, holdninger, job og religion. At folk selv 

har fået større mulighed for at påvirke deres identitet er 

dog langt fra det samme som, at de gør det alene og uafhængigt 

af tid og sammenhæng. Men netop fordi folk i dag 

Skal familien for alvor hygge, 

hvad er så bedre end McDonald's? 

har mulighed for i højere grad selv at skabe eller påvirke 

deres identitet, bliver forbrug vigtigt. Forbrug er nemlig 

sammen med for eksempel job og uddannelse en af tidens 

vigtigste identitetsgivere. Det er blandt andet via forbruget, 

at man fortæller omverdenen, hvem man er, eller hvem 

man lige netop ikke er. Og alt imens mennesket bruger 

masser af kroner og energi på netop det, videregives disse 

forbrugsnormer til de mindste. 

Nutidens børn benyttes ofte som led i forældrenes 

måde at sætte sig selv i scene på. Via for eksempel barnets 

påklædning, hobbyer og madpakke giver man omverdenen 

signaler om ens identitet – både som barn og voksen. 

Barnets placering i det sociale hierarki bliver dermed stadig 

mere afhængig af forbrugersymboler. Symboler som for eksempel 

et bestemt tøjmærke, et fair trade-logo eller et slogan 

på en T-shirt. Det kan handle om hvilken type bil, der 

fragter lille Emil i børnehave; hvilket design Sofies kjole er 

i; om lille Isolde spiser grønt og økologisk; eller om hendes 

forældre derimod er typen, der serverer sukker-yoghurt 

og lader hende gå i reklame-T-shirts. Nutidens børn spiller 

altså en stor rolle i deres forældres måde at vise sig selv 

frem på. Og jo ældre børnene bliver, jo mere vigtigt bliver 

forbrug og forbrugersymboler – også for deres personlige 

identitet og iscenesættelse. Det er for eksempel derfor, at 

Louis Vuitton-accessories er så stort et hit blandt tidens 

teenagere. LV-symbolet skal give dem en højere placering i 

hierarkiet blandt klassekammeraterne. 

Mærketøj til fireårige 

At nutidens børn er forbrugerbørn, kan der næppe ændres 

meget ved uden en større revolution. Men det betyder 

ikke, at vi ikke kan forholde os kritisk, og overveje i hvor 

høj grad forbrug må have indflydelse på vores liv, vores 

værdier og vores børn. Forbrug, lækkert tøj og dyre ferier 

kan aldrig erstatte tiden og nærværet med forældrene. 

Lykken stiger heller ikke med antallet af bamser, kjoler og 

weekendophold i ferieparker. Det er ok at være forbruger i 

supermarkedet, men vi behøver vel ikke at være det i alle 

andre sammenhænge? 

Vi kan dog næppe frede vores børn fra forbrugersamfundet, 

men det er ikke det samme som blot at acceptere 

og lade forbrugermentaliteten overtage alt. Som forældre 

og voksne bør vi derfor forholde os kritisk til vore børns 

rolle som forbrugerbørn og helst foregå dem med et godt 

eksempel. Det er derfor vigtigt, at man lærer børn at for- 

92 93 

Det er blandt andet via forbruget, 

at man fortæller omverdenen, 

hvem man er, eller hvem 

man lige netop ikke er. 

bruge med omtanke – for dem selv, de andre og naturen. 

Samtidig skal det også nævnes, at forbrug jo heller ikke er 

mere, end vi gør det til. Meget forbrug og mange forbrugersymbolers 

værdi handler mest om den mening, vi selv 

giver varerne. 

Forbrugersamfundet er altså over os på godt og ondt. 

Og vores børn skal kunne begå sig i det. Derfor handler 

problematikken, som så meget andet, om opdragelse – 

god opdragelse. For det er i sidste ende forældrene, der 

bestemmer, om deres barn på fire år skal gå i mærkevaretøj, 

drikke cola i litervis og have 30 gaver juleaften. Vel 

kan det koste barnet og dets rolle i fællesskabet dyrt, hvis 

forældre trodser de gængse normer og siger »nej«. Men 

der er, ikke desto mindre, en mulighed. Børn kan opdrages 

til at blive kritiske forbrugere, der ikke lader forbruget være 

det afgørende i deres liv. Vi kan lære dem, at der er andre 

meningsfulde pejlemærker.

Opdragelse 

uden opskrift 

Forældres største udfordring er at 

opdrage deres børn til en fremtid, som 

ingen kender. 

af Anne-Marie Dahl 

»Vi er på vej ind i et følelsessamfund, hvor kreativitet og 

indfølingsevne afløser fornuft og flid. Samtidig forandrer 

samfundet sig hurtigere og hurtigere, og det gør evnen til 

at navigere i kaos helt central. Hvordan ruster vi vores børn 

til morgendagens samfund og til morgendagens arbejdsmarked? 

Og hvordan ruster vi os selv?« 

Sådan lød foromtalen til et foredrag for forældre, lærere 

og pædagoger, som jeg holdt i foråret 2007. 

Når man som fremtidsforsker giver et hurtigt bud på 

fremtidens dannelse og opdragelse er budskabet enkelt: 

Kreativitet, indfølingsevne, omstillingsparathed, at kunne 

sætte sig selv i scene og at have et indre anker. Det er 

de bedste ‘værktøjer’, vi kan lægge ned i barndommens 

vugge. Meget tyder nemlig på, at vi er på vej ind i en fremtid, 

hvor Danmark skal klare sig i den internationale kamp 

ved hjælp af nytænkning, design og kreative projekter. 

Det er ikke så luftigt, som det måske lyder. Igennem tiden 

har vi levet i forskellige samfundstyper med forskellige 

logikker og derfor forskellige syn på, hvilken opdragelse og 

uddannelse der bedst matchede samfundets krav. 

Hjernen erstatter muskelarbejde 

Indtil for cirka 50 år siden levede vi i et industrisamfund, 

hvor børn skulle opdrages til at indtage deres plads ved 

samlebåndet eller til at blive håndværkere i lokalsamfundet. 

Stærke muskler, rutinearbejde og dét at møde til tiden 

var vigtige egenskaber. Derfor ville den gode forælder 

opdrage sit barn til pligt, rutine og tilpasning – til arbejdspladsen, 

lokalsamfundet og familien. Det var en forudsigelig 

verden. 

For ca. 50 år siden begyndte maskinerne at overtage 

meget af muskelarbejdet, og det blev vigtigere at være klog 

og boglig. Vi gik ind i informationssamfundet, hvor hjernen 

overtog musklernes førerplads på arbejdsmarkedet. 

Kontorjob afløste fabriksarbejde, og selv på fabrikkerne 

blev det vigtigt at kunne læse manualer på engelsk og styre 

en computer. God opdragelse betød langt hen ad vejen en 

god uddannelse. Analytiske evner, ekspertise og videnskabelighed 

var idealerne. Det blev vigtigt ikke bare at rette 

børnene ind; børn skulle også lære at regne den ud. 

Slip kreativiteten løs! 

I disse år er maskinerne igen på spil. Mange af informationssamfundets 

‘Kloge Åge-opgaver’ løses nu snildt ved 

hjælp af computerteknologi, og information flyder frit på 

internettet. Samtidig begynder hjulene at dreje for outsourcing 

af en lang række af informationssamfundets job til 

lande på den anden side af kloden. Et tryk på din computer, 

og jobbet lander i Indien, hvor veluddannede ingeniører 

arbejder for en væsentlig lavere timeløn. Nu er det altså 

ikke længere nok at kunne regne den ud. 

I fremtiden bliver det vigtigt at kunne føle, mærke efter 

og slippe kreativiteten løs. I hvert fald spår fremtidsforskerne, 

at fremtidens danske samfund bliver et følelsessamfund, 

hvor Danmark skal leve af nytænkning, Creative 

96 97 

Science og design. Dertil kommer et væld af servicejob, da 

fremtidens følelsesmennesker kræver det bedste for både 

krop og sjæl med wellness og coaching i lange baner. Holder 

spådommen, er det på høje tid, at skolen, daginstitutionen 

og forældrene hjælper børnene til at udvikle deres 

kreative og sociale kompetencer i stedet for kun at fylde 

dem med faglig viden. Sådan lyder mantraet, men er det 

rigtigt? Hvis jeg vil mine børn det bedste, hvilke værktøjer 

skal jeg så give dem i hænderne? Hvad er den bedste opdragelse 

til fremtiden? Personligt kan jeg godt blive i tvivl. 

Som forælder bør man nok holde 

et vågent, kritisk øje med de 

skråsikre opskrifter på børneopdragelse. 

Der er ikke kun én mulig fremtid, men mange 

Når man arbejder med fremtidsforskning, er det vigtigt 

ikke at låse sig fast på én fremtid, men holde flere fremtider 

åbne og lade tvivlen sætte ind. Kigger vi 10 år ud i 

fremtiden, ligger alt jo i princippet åbent, og det hele kan 

se tåget ud. Ved at kombinere megatrends (store, stærke 

udviklinger i samfundet) med forskellige modtendenser kan 

vi skabe forskellige fremtidsbilleder. Alligevel kan man ofte 

høre både fremtidsforskere og management-guruer udtale 

sig skråsikkert om fremtiden og give opskrifter på den 

rigtige vej – også for børneopdragelsen. 

Det kan inspirere, men som forælder bør man nok holde 

et vågent, kritisk øje med de skråsikre opskrifter på børneopdragelse. 

Vi lever i et samfund, hvor udviklingen går så 

stærkt, at det bliver sværere og sværere at forudse fremtiden. 

Prøv at se 10 år tilbage i tiden på alt det, der er sket. 

Hvem kunne for eksempel have forestillet sig, at fremtidens 

blyant hed en bærbar pc? På samme måde vil vi blive udfordret 

af nye tendenser i de kommende 10 år – tænk blot

på den teknologiske udvikling og på globaliseringen. Derfor 

er det som forælder vigtigt ikke blot at hoppe med på de 

lette svar og opskrifter, hvor fristende det end kan være. 

En skole for fremtiden 

Sidste år var jeg med til at udarbejde grundlaget for en nystartet 

skole på Djursland. Mit mål var at få deltagerne til at 

overveje, hvilken form for dannelse og opdragelse, der ville 

ruste børnene bedst muligt. Tre forestillinger om fremtiden 

med hver deres syn på, hvilke kompetencer, hvilken dannelse 

og hvilken opdragelse, der bliver behov for, tonede 

frem. Og hver forestilling gav anledning til en vision om en 

skoletype, der kunne tilgodese de behov: 

Innovationsskolen 

God opdragelse og dannelse handler om at udvikle 

hele, kreative og fleksible mennesker, der skal lære at 

leve i en kompleks verden. Grundholdningen er, at det 

ikke er til at vide, hvornår og hvordan børn lærer bedst. 

Den lokale multiskole 

Verden er alt for stor en mundfuld for børnene. De skal 

derfor dannes og opdrages i små sociale og faglige fællesskaber, 

der skal klæde dem på til at indgå i de store 

fællesskaber i samfundet. 

Scienceskolen 

Børnene skal opdrages og dannes til at kunne begå sig 

som verdensborgere i en global verden med engelsk – 

ja, måske ligefrem kinesisk – fra 1. klasse. Der er vægt 

på målbare resultater, struktureret kreativitet og internationale 

standarder. 

Opdragelse til en ukendt fremtid 

Som forælder er udfordringen i det hele taget at opdrage 

sit barn til en fremtid, vi ikke kender. Den udfordring stod 

tidligere tiders forældre ikke over for i samme grad, idet 

samfundet ikke udviklede sig så hurtigt tidligere. Men er 

der så ingen klare svar at hente? Er der ingen sikre værktøjer, 

vi kan benytte, når vi opdrager børn til fremtiden? 

Hvis jeg vil mine børn det bedste, 

hvilke værktøjer skal jeg så 

give dem i hænderne? Hvad er 

den bedste opdragelse til fremtiden? 

Personligt kan jeg godt 

blive i tvivl. 

Hvis vi mener, at samfundet udvikler sig hurtigere og 

hurtigere, og at der i fremtiden vil blive flere muligheder 

og stadig flere informationer, kunne et fornuftigt bud på en 

opdragelse til fremtiden se sådan ud: 

• Lær dit barn at lære og aflære. 

• Lær dit barn at vælge ud og vælge fra. 

• Lær dit barn at gå offline. 

• Lær dit barn at undgå stress. 

• Lær dit barn at være fleksibelt. 

• Lær dit barn at være nysgerrigt. 

Giv dit barn et indre anker 

Fremtiden er usikker, og mit forsigtige bud på en opdragelse, 

der ruster børnene til fremtiden, skal naturligvis læses 

med kritiske briller. Det er dig, der skal vurdere og vælge 

for dine børn. 

Lad mig dog til slut læne mig op ad et citat af den norske 

psykiater Finn Skårderud. Et citat, som har inspireret mig i 

opdragelsen af mine egne børn. 

»De fleksible, som er i besiddelse af en nødvendig indre 

sammenhæng, vil blive vor adel.« 

98 99

Noget skal ind, 

inden det kan 

komme ud 

De fleste forældre forhandler med børn; om sengetider, aftensmad og om tv på værelset. 

I en tid, hvor alting lader til at være til diskussion, må forældrene træde i karakter 

og opdrage børnene, men det kræver mod at opdrage. 

af Per Schultz Jørgensen 

Opdragelsen har ændret karakter inden for den sidste 

menneskealder eller to. Engang blev børn tugtet og disciplineret, 

i dag forhandler vi med dem og aftaler, hvad der skal 

ske. En hård og moralsk opdragelse er afløst af en blød, 

social og børnevenlig opfordring. Eller udtrykt på en anden 

måde: Engang blev børn ‘draget op’ til værdier, der ikke 

stod til diskussion, i dag bliver de ‘draget ind’ i en forhandling, 

der i høj grad står – ja, til diskussion. 

Dilemmaet i opdragelsen 

Det er en meget demokratisk udvikling, kan man sige. Børn 

bliver hørt, børn bliver lyttet til, og børns ønsker og meninger 

bliver modtaget med en rimelig åbenhed. I hvert fald på 

familiefronten. Og ingen får mig til at mene, at det er en 

dårlig udvikling, eller at børn ikke skal inddrages. Det skal 

de. Og det er lige netop derfor, vi, efter min mening, også 

står med et dilemma. Nemlig dilemmaet imellem at ville 

inddrage børn som ligeberettigede parter i vores sociale liv 

og samtidig sikre dem en opdragelse, der kan være en 

positiv faktor i deres liv. 

Det kan også formuleres på den måde, at hvis vi vil 

gøre børn en tjeneste i deres liv, så handler det ikke om at 

snakke dem efter munden, men om at være en opdrager, 

der giver dem en vigtig ballast med sig i livet. Men netop 

denne rolle er svær i en tid, hvor vi som forældre både har 

travlt og har mistet orientering i forhold de mere faste og 

bestandige værdier for en opdragelse. 

Børn ved ikke, hvad samvittighed er 

De gamle dages børn blev, hvad den amerikanske sociolog 

David Riesman kaldte, ‘indrestyrede’. Det vil sige, at de fik 

værdierne indlejret i bevidstheden som fikspunkter i deres 

liv. Dem levede de med, dem underkastede de sig, dem 

blev de slidt op af – fordi de også fik en dårlig samvittighed. 

100 101 

De gjorde det aldrig godt nok efter deres egen mening. De 

blev børn i en skyldkultur. 

Børn i den moderne åbne verden skrues sammen på en 

anden måde. De er udadvendte, de lærer forhandlingens 

kunst, de bliver socialt kompetente – eller med Riesmans 

begreber: De bliver ‘ydrestyrede’ eller ‘gruppeorienterede’. 

Han kaldte også denne karaktertype for ‘radarbørn’: De har 

hele tiden en radar kørende, der skal holde dem orienterede 

om begivenheder og sociale kontakter. Det er børn, 

der lever i deres sociale netværk. De bliver ikke plaget af 

dårlig samvittighed. De ved måske i virkeligheden slet ikke, 

hvad samvittighed er. De bliver børn, der er plaget af angst 

for, om de hører til nogen steder. 

Fra skyld til angst, fra indrestyrede til ydrestyrede, det er 

en udvikling, der på mange måder afspejler det opbrudssamfund, 

vi lever i. Der er ikke tale om forældre, der blot 

nu beslutter sig for at opdrage deres børn anderledes, end 

de selv er blevet opdraget. Vi er produkter af en tidsperiodes 

måde at tænke på og måde at opfatte mennesket på. 

I dag har vi ikke mere de store moralske pejlemærker, der 

kan styre vores opdragelse og give den retning og mening. 

Vi står midt i en individualisme, der centrerer os om os 

selv. Og det gør vi på godt og ondt. Vi opdrager børn til at 

være sig selv, og det er lige netop her, vi står med de store 

udfordringer.

Selv børnehavebørn har en mobil 

Spørger vi forældre, hvad god opdragelse er for dem, svarer 

de fleste ved at pege to mål for opdragelsen. Det ene mål 

drejer sig om selvstændighed: Børn skal kunne klare sig 

selv i en hverdag splittet op imellem mange sociale arenaer 

(skole, hjem, fritidsklub m.fl.). Det andet mål handler om 

ærlighed og troværdighed, altså at man skal kunne stole på 

børn og føle sig sikker på, at aftaler holdes. 

Det er mål, der både er respektable og gode i den forstand, 

at de matcher tidens udfordringer. Selvstændighed 

og troværdighed er jo netop, hvad vi i dag må opfatte som 

en slags indre værdier. Det vil sige et mål, som den enkelte 

kan leve op til eller bringes til at leve op til. Det er mål, der 

i en individualistisk tid giver perspektiv. Det er det ydrestyrede 

menneskes ballast. Og så hænger det godt sammen 

med en families fortravlede liv, hvor forældrene er i 

deres individuelle verden, børnene i deres, og alle sammen 

mødes de efter arbejdstid. Men denne hverdag skal hænge 

sammen. Det gør den ikke i sin sociale struktur, her er den 

opsplittet, og børn og forældre løber ikke på hinanden og 

kan sjældent få tid og aktiviteter til at løbe sammen i løbet 

af dagen. Sammenhængen skal skabes eller forsøges skabt 

via aftaler og samtaler – og det bliver den i en ekstrem 

grad. Selv børn i børnehaven har en mobil og får på den 

måde beroliget moderen og skabt sig selv gode handlemuligheder. 

102 103 

Forhandlingsopdragelsen har ikke en chance for at give 

børn den indre ballast, der er nødvendig for at blive til 

helstøbte mennesker. 

Derfor er selvstændighed og troværdighed klart mål, der er 

nødvendige og yderst relevante i vores samfund. 

De gamle dyder – og de nye 

De gamle dages dyder, som forældrene havde for øje, var 

krav, der matchede den tids samfund. Børnene skulle være 

pligttro, arbejdsomme, ærlige, flittige og så videre. Altså 

tydeligt krav, der gjorde dem til gode borgere i et samfund, 

baseret på traditioner og stabilitet og så netop: indrestyrethed. 

I dag er dette anderledes. De gamle dyder er snarere en 

hindring for at udfolde sig i det åbne, moderne og globaliserede 

samfund. Her kræves karaktertyper, der er mobile 

på alle måder. Vi kalder det omstillingsparate og socialt 

kompetente. Altså ydrestyrede. 

Det afgørende spørgsmål for mig er, om det også giver 

tilstrækkeligt perspektiv fra et menneskeligt synspunkt. Er 

de nye dyder også i stand til at give barnet og den voksne 

den indre stabilitet, der kan sikre et godt liv? Og set fra en 

større vinkel: give samfundet borgere, der er selvstændige i 

den betydning, at de kan sige fra og forholde sig tænksomt 

til tidens udbud? Altså mennesker, der kan hæve sig over 

den aktuelle forhandlingssituation og vælge en anden vej – 

og derigennem yde et bidrag til fællesskabet? 

Det er den lidt kritiske vinkel på den inddragelse i opdragelsen, 

jeg kommer med i det følgende. Ikke for nostalgisk

Ydrestyrede børn kræver tilbagemelding på sig selv. 

De skal have respons på, at de er gode nok. De skal 

bekræftes. Glipper det, lurer katastrofen. 

at søge tilbage til de gamle dages udvikling af børnenes 

karakter. Langt fra. Men for at overveje, hvad den moderne 

karakterudvikling har at stå imod med, når der er pres på. 

Hvad kan man ty til, når perspektiverne er svundet ind til 

formørkelse – af typen depression eller regulær flugt ind i 

misbrug? Hvor ligger de potentialer, der kan forbindes med 

styrke, modstandskraft og personlig integritet? 

Der skal mod til 

Opdragelse er at føre børn ind i sociale og kulturelle værdier, 

der deles af kulturen. Opdragelse er påvirkning – en 

bevidst og ikke-bevidst påvirkning, der får børn til at dannes 

som mennesker med alt, hvad det indebærer. 

Det fører så videre frem imod spørgsmålet: Hvad er dannelse 

egentlig, og hvordan er forholdet imellem opdragelse 

og dannelse? En vej til afklaring er, at opdragelsen skal føre 

frem imod dannelsen af en person, der får en indre kerne 

til at opleve sig selv som en sammenhængende person, 

der kan modstå angst, sætte realistiske mål, være i positiv 

kontakt med sine egne følelser, knytte nære bånd til andre 

og opleve sig selv om en person, der er værd at anerkende. 

Vi kan tale om dette som en personlig identitet. Der er 

under alle omstændigheder tale om en personlig kerne, 

som vi kan definere som et ‘selv’. Opdragelsen skal udvikle 

en person med et selv, der kan leve op til elementære krav. 

Kan det ske igennem en forhandling? 

Den spanske filosof Fernando Savater skrev for nogle år 

siden en spændende bog om opdragelse. Der slår han et 

tema an, som netop handler om den voksnes rolle i opdragelsesprocessen. 

Der skal mod til, siger han – og mener, at 

det letteste for en presset forælder selvfølgelig er at følge 

øjeblikkets indskydelse og glide af. Modet består i at turde 

gå imod denne tilskyndelse i øjeblikket og stå fast på nogle 

krav. Altså ikke forhandling, men modspil. Forhandlingsopdragelsen 

har altså ikke en chance for at give børn den 

indre ballast, der er nødvendig for at blive til helstøbte 

mennesker. 

I forhold til disse, måske lidt gammeldags, betragtninger 

kunne man forsigtigt indvende, at der vel er tale om en 

spansk tradition og i det hele taget en sydeuropæisk familieopdragelse 

og kirkelig tradition, der ikke står tilbage fra 

også at disciplinere rent korporligt. Men i virkeligheden har 

han fat i en pointe, der også kan begrundes psykologisk. 

Opdragelse handler om selvet 

Selvet er formodentlig det begreb, der er skrevet mest om 

i psykologien fra 1930’erne og fremefter. Derfor er det også 

hasarderet at tro, at en kort og populær formulering på 

nogen måde kan yde begrebet fyldest. 

Alligevel vover jeg det og gør det med den formulering, at 

selvet bliver til på grundlag af socialt samspil med nære 

omgivelser. Det handler om to afgørende træk, nemlig 

tilknytning og spejling. Tilknytningen skaber forbindelsen 

imellem barnet og den voksne. Spejlingen overfører et 

budskab imellem dem. Og i barnets tilfælde overføres et 

billede af barnet selv, som moderen formidler følelsesmæssigt 

– og som barnet overtager. Barnet bygger et billede op 

ved at gøre sig til et med det billede, moderen formidler. 

Barnet bliver billedet. Hele tilknytningslitteraturen fortæller 

denne historie: Der kan ikke udvikles et selvbillede, hvis 

der ikke er tilknytning og formidles et troværdigt billede 

udefra. 

Går vi herfra videre til opdragelsen, ligger konklusionen 

også tydeligt foran os. Et selvbillede skal udvikles op igennem 

barndommen ved, at barnet overtager de værdier, 

der formildes af omgivelserne. Det er værdier, som at du er 

god nok, at jeg holder af dig, elsker dig, men også værdier 

knyttet til krav, man skal leve op til – normer, der skal efterleves, 

ansvar, der skal udvises og så videre. 

Et selvbillede omfatter både selvværd og de fornemmelser 

af forpligtelse, der er overtaget fra det fællesskab, 

man er knyttet til. Bevidsthed om sociale normer udvikles 

ikke igennem forhandling, men igennem tilknytning og 

krav. Den psykologiske proces er en såkaldt ‘internalisering’ 

– eller som det blev begrundet af en lærer, der mødte sine 

elever med kravet om, at de skulle lære en tekst udenad: 

»Noget skal ind – inden det kan komme ud«. 

Det er sådan set pointen: Der skal indpodes værdier i et 

104 105 

menneske, inden disse værdier kan opleves som rigtige og 

derefter igen blive udlevet, før man kan opleve sig selv som 

værdifuld. 

Ansvarlighedskultur er den nye dyd 

Mange pædagoger fortæller om børn, der er selvoptagede, 

der er søgende og er, hvad pædagogerne kalder opmærksomhedskrævende. 

Ydrestyrede børn kræver tilbagemelding 

på dem selv. De skal have respons på, at de er gode 

nok. De skal bekræftes. Glipper det, lurer katastrofen. 

Tidens krav om selvrealisering kræver, at man bliver anerkendt 

som en, det er lykkedes for. Ellers er man selv sit eget 

nederlag – og selv ansvarlig for det. Og det er der så ikke 

mere en ‘forhandlingsløsning’ på. 

De nye dyder ligger snarere i en ansvarlighedskultur. Det 

betyder voksne, der tager et ansvar – og voksne, der giver 

børn det. Det betyder sociale værdier, der er synlige i den 

daglige praksis og efterleves. 

Her vil børn støde ind i de værdier, de skal overtage, leve 

op til og efterleve. Det er de muligheder, vi i vores tidsperiode 

har for at sætte os ud over den rene ydrestyrethed og 

nå frem til en social karakter, der rummer indre tro, både 

på sig selv og de fælles værdier. Og vilje til at ville holde 

fast i dem og arbejde for dem.

Hvis man ikke er på, 

er man ude 

Børn skal følge med i undervisningen, 

men undervisningen skal også følge 

med dem. 

af Johannes Andersen 

Når Ane lige tjekker sin mobiltelefon midt i dansktimen, 

opfatter både lærere og forældre det ikke bare som forstyrrende 

og som en mulig overspringshandling, men også 

som uhøfligt. Som noget, man bare ikke kan tillade sig at 

gøre. Man skal nemlig følge med i undervisningen, så man 

kan lære tingene ordentligt. Derfor kan det sagtens udløse 

hidsige reaktioner fra både lærere og forældre. Men ikke 

fra de andre elever i klassen. De ved instinktivt godt, hvad 

der er på spil. De ved nemlig, at hvis ikke man er på, så er 

man ude. 

Evnen til at kommunikere er in 

Når eleverne mener, at alle har ret til at tjekke mobilen 

hvor som helst, så skyldes det, at de i stor udstrækning har 

overtaget tidens nye dannelsesideal. Et ideal, der sætter 

evnen til at kommunikere i centrum. 

Dannelsesidealer er forestillinger om, hvordan man skal 

opføre sig i forhold til andre, hvis man skal være en god 

medborger. Men den måde, vi er sammen på, forandrer sig 

hele tiden, og i takt med det forandrer dannelsesidealerne 

sig også. Det sker ofte ubevidst og igennem længere tid. 

Derfor bliver man også først klar over, at noget er forandret, 

når man oplever sammenstød imellem forskellige 

holdninger og aktiviteter. 

Forskellen imellem Ane og de andre elevers ideal om at 

være på hele tiden og så lærernes og forældrenes ideal om, 

at dannelse handler om at være til stede i undervisningen, 

er et eksempel på dette. 

Tænk selv, vælg selv 

Frem til 1960'erne var fællesskab baseret på forpligtelser. 

Det var vigtigt at leve op til omgivelsernes traditioner og 

forventninger. Som individ havde man ikke ret mange valg. 

Man skulle lære at indordne sig under, hvad autoriteterne 

mente, var det rette og det bedste. Derfor var dannelsesidealet 

også, at man respekterede autoriteter, og at man, 

efter bedste evne, forsøgte at leve op til normer om den 

rette måde at leve på – i alle livets anliggender. 

Efter 1960'erne blev der, med ungdomsoprøret som 

symbolsk dynamo, lagt større og større afstand til disse 

dannelsesidealer. Med bedre uddannelse, flere muligheder 

for at flytte og flytte sig, ønskede flere og flere at be- 

stemme over egen tilværelse. Hvad enten det var uddannelse, 

udseende eller måden at leve på. Der sker altså en 

grundlæggende forskydning fra fællesskaber baseret på 

forpligtelser til fællesskaber baseret på valg. Man ville selv 

bestemme, hvem man ville danne fællesskaber med. Man 

ville selv bestemme, hvem man ville være solidarisk med, 

og man ville selv bestemme over egen personlige udvikling. 

I dette perspektiv ændrer dannelsesidealet sig også. 

I dette, som jeg kalder ‘det moderne samfund’ opfattes 

det selvstændige menneske som et dannet menneske. 

Det vil sige, at man opfører sig ordentligt, når man med 

de rette ord og argumenter kan begrunde sine egne valg, 

hvad enten det gælder ens personlige udvikling eller det 

gælder, hvordan man ser på samfundet. Personlige valg og 

selvstændige argumenter er altså kernen i dette moderne 

dannelsesideal. 

Man skal hele tiden fortælle andre, hvad man har gang i 

I vores samfund kommer disse idealer om selvstændighed 

og frit valg til kort. Når man, som vi, har uanede muligheder 

og hele tiden skal træffe flere og flere nye valg, finder 

man langsomt men sikkert ud af, at argumenter jo ikke er 

holdbare i længden – de holder i en periode. Så er det nødvendigt 

med nye valg og argumenter. Og efterhånden kan 

man bare nøjes med at argumentere ved at sige: fordi … 

Nu skal man altså vælge. Man skal ikke begrunde 

valgene, men vise at man hele tiden kan træffe nye valg. 

Det hedder omstillingsevne. Og det er et centralt element 

i det nye dannelsesideal, der åbner sig. Det sker i en sammenhæng, 

hvor mere og mere formidles via elektroniske 

medier. Derfor bliver det også lettere og lettere at fortælle 

omgivelserne, at man er dynamisk, omstillingsparat og i 

gang med nye valg. 

Resultatet er, at fællesskaberne mere og mere bliver 

til et spørgsmål om opkobling i forhold til kommunikative 

netværk. Er man på, er man en del af fællesskabet. Er man 

ikke på, er man ude. Derfor skal man hele tiden være på i 

106 107 

så mange sammenhænge som muligt. Her kan man sende 

sms'er, e-mails, blogge, chatte osv. 

Pointen er, at i takt med at det moderne menneske 

skal træffe flere og flere valg, fordi mere og mere gøres 

tilgængeligt, skal man beskæftige sig med selve dét at være 

i nuet. Der er ikke nogen ydre mål, der skal opfyldes. Kun 

egne personlige mål er interessante. Man er altså optaget 

af dét at være, og derfor af at meddele sig til andre. Man 

skal hele tiden fortælle andre, hvad det nu er, man har 

gang i. Når man for eksempel står til en koncert et sted, 

skal man lige ringe til andre for at sige, at nu sker det. Nu 

hører man netop denne sang. Derfor bliver omstillingsevne 

og kommunikation det centrale indhold i nutidens dannelsesideal. 

Derfor skal man selvfølgelig også hele tiden have 

mobilen tændt. 

Med andres øjne i nakken 

Forandringen i de forskellige måder at være sammen på 

får også betydning for det moderne menneskes identitet. 

Dengang fællesskaber var baseret på forpligtelser, spillede 

moral en meget central rolle. Det betød, at mennesker opførte 

sig og handlede ud fra et stærkt ‘overjeg’. Man følte 

altid, at man havde faderens eller andre autoriteters øjne i 

nakken. Igennem opdragelsen blev disse øjne i nakken til et 

stærkt, regulerende overjeg, der vidste, hvad der var godt 

og vigtigt. Derfor forsøgte man også hele tiden, ved hjælp 

af overjeget, at finde den rette vej. 

Det havde mange kvaliteter. Med den rette opdragelse 

vidste man altid, hvordan man skulle opføre sig. Men det 

var ikke uden problemer. Et alt for stærkt overjeg kunne 

være ensbetydende med, at man helt gik i stå af frygt for 

at udfordre autoriteter. Så blev man indelukket og helt 

usynlig. 

Med en radar på skulderen 

Efter 1960'erne bliver der taget skridt i retning af et opgør 

med det stærke overjeg. Det moderne menneske begynder

Man kan forestille sig, at personen har en radar på 

skulderen, der hele tiden afsøger og fortæller, hvad 

der er gang i, og hvad der er af nye muligheder. 

at dyrke de uanede muligheder, det grænseløse, forandringer 

og den personlige nydelse. Her skal man kun føle efter 

hos sig selv, om man nu har fat i noget, der rykker. 

Det er her, man kan se en forandring til ‘et overvejende 

jeg’. Man kan forestille sig, at personen har en radar på 

skulderen, der hele tiden afsøger og fortæller, hvad der er 

af nye muligheder. Sådanne mennesker er stærkt optaget 

af det omgivende samfund, men først og fremmest af de 

muligheder, der foreligger. Man er ikke optaget af eksempelvis 

politik, men af nye tendenser. Det sætter sig også 

igennem samfundsmæssigt. Hvor man tidligere i uddannelsessammenhænge 

skulle lære at opføre sig ordentligt 

og dannes, skal man nu udvikle kompetencer. Ellers er man 

jo ikke i stand til at udnytte de mange muligheder optimalt. 

Derfor er det overvejende jeg hele tiden fokuseret på nye 

kompetencestrategier, coaching, og hvad man ellers kan få 

at gode tilbud til den personlige udvikling. 

Men da der ikke er overordnede mål, så skal tingene 

kommunikeres videre. Ellers er der ikke rigtigt noget ved 

det. Man skal derfor hele tiden fortælle andre, hvad man 

har gang i. Derfor er det overvejende jeg også en kommunikationsstrategi. 

Man orienterer sig hele tiden i forhold 

til mulige scener i det omgivende samfund for at kunne 

udvælge de mest optimale scener ud til ens fremstilling af 

sig selv. 

Det kræver et menneske med stort engagement i det 

omgivende samfund og i de mange netværk omkring det. 

Men endnu mere kræver det at kunne afkode og udvælge 

passende scener at promovere sig selv i. Svagheden er, at 

man kan blive blokeret af de mange valg. Man kan gå i stå 

eller blive hængende ved nogle af valgene, fordi man ikke 

tror på, at man har noget ordentligt at føre sig frem med. 

Derfor udvikler man meget let selvhad og selvkritik. Man 

synes måske, man er for tyk, og man begynder måske at 

straffe sig selv. 

Ane må tjekke sine sms'er bagefter 

Selvfølgelig skal Ane ikke have lov til at forstyrre undervisningen 

med sine sms'er. Hun skal fastholdes i undervisningen, 

og så kan hun bruge mobilen bagefter. Men det er ret 

vigtigt, at skolen udvikler sig og finder nye pædagogiske 

perspektiver, hvis den skal kunne matche de unge. Hvad 

der skal til for at styrke børnene i at begå sig i et omskifteligt 

samfund, kan være vanskeligt at afgøre i dag. 

Ane skal indrette sig på skolen, men dem henne i skolen 

skal også indrette sig på Ane. Skolen skal altså søge nye 

veje. Den må acceptere de nye principper for fællesskaber 

og fokusere på deres styrker og svagheder. Lærere og 

pædagoger skal være rejseførere i det ukendte. De skal 

insistere på, at det er nødvendigt at fordybe sig. Svaghederne 

skal modarbejdes ved at give forpligtelser. Ikke for 

at være autoritær, men simpelthen for at anerkende dem. 

Det er altså ikke nok at kunne sende sms'er, man skal også 

kunne være noget for dem, man er sammen med. At være 

til stede. Ane skal kunne bruge mobilen, men først når der 

er tid til det. 

108 109

Røde tal på 

bundlinjen 

I jagten på Trivial Pursuit-samfundet, hvor 

alle kan udpege Nakskov på Danmarkskortet, 

overser man nemt den kreativitet, 

visdom og idérighed, der er Danmarks 

vigtigste naturlige ressourcer. 

af Troels Mylenberg 

Opdragelse … det er da noget med at opføre sig ordentligt. 

At være velopdragen er som regel et begreb, vi bruger om 

børn, der hverken larmer, tuder, laver ballade eller griner 

for højt på upassende tidspunkter. 

Guderne skal vide, at vi holder af velopdragne børn. 

Børnene er jo så søde – når de sover, når de tegner, når de 

hjælper til, når de laver deres lektier, og når de synes, far er 

stærk, og mor er pæn. 

Opdragelse er heldigvis meget mere og meget andet 

end at se fin ud i matrostøj og være det, som de i Norge har 

110 111

så godt et ord for, nemlig ‘skoleflink’. Opdragelse er nemlig 

dannelse, og dannelse er i dag – og vil i fremtiden være – 

noget helt andet end det, vores gamle opfattelse af ordet 

ellers tilsiger. 

Vi har det med at forstå dannelse som viden, opdragelse 

og god opførsel. Men dannelse bør efter min bedste 

overbevisning forstås langt mere fremadrettet. En dannet 

person er en, der er i stand til begå sig. Men er det alene 

viden, opdragelse og god opførsel, der skal til for at begå 

sig i dag? Svaret må være et rungende »nej« . 

Kanterne er slebet af 

Fra pålidelig kilde fik jeg for et par år siden den interessante 

oplysning, at Preben Wilhjelm spiller golf. Tænk at 

venstrefløjens retssikkerhedsikon fra de glade VS-dage i 

1970'erne og 1980'erne nu har taget borgerskabets ultimative 

overklassesymbol til sig. Godt nok er golf blevet en 

ganske normal folkesyssel i dag, men alligevel. 

Vi skal i fremtiden leve af det, 

vi i de sidste 150 år har levet så 

godt af, nemlig en god opdragelse. 

Automatopfattelserne inde i mit hoved havde heller 

ikke, skal vi sige for bare fem år siden, kunnet rumme det 

forhold, at Socialdemokraterne kunne gå hen og vælge en 

ung, velklædt, veluddannet kvinde til formand. Da slet ikke 

en, som har boet og arbejdet det meste af sit voksne liv i 

udlandet, og som endda er udenlandsk gift. 

Men sådan er verden altså i dag. Heldigvis. Kanterne er 

slebet af. 70'erne er forbi, og deres forfærdelige ensretning 

af tanker er væk. I dag kan det godt lade sig gøre at bruge 

2.000 kroner på et par støvler og samtidig være medlem af 

Enhedslisten. Man kan godt være højborgerlig og samtidig 

sortere sit husholdningsaffald, og man kan godt være 

professor og råbe højt på lægterne til søndagens fodboldkampe. 

I dag kan de venstreorienterede spille golf, en ung 

kvinde blive formand for Socialdemokraterne, og SF har 

foreslået anlæggelsen af 50 nye golfbaner – godt nok økologiske 

(der er trods alt grænser). 

Udviklingen er intet mindre end fantastisk, for bag disse 

små eksempler ligger en ganske stor udvidelse af frisindet 

imellem mennesker. En bredere forståelse og mere indsigtsfuld 

tilgang til verden og tilværelsen. Et mindre fokus 

på automatopfattede stereotyper. Et mere veludviklet 

demokrati – intet mindre. 

Fejlforestillinger begrebsforurener det offentlige rum 

Samtidig er dagens samfund karakteriseret af en række 

fejlforestillinger, som flagrer rundt som begrebsforurening i 

det offentlige rum. Én af dem handler om, at unge mennesker 

bliver dummere og dummere. En anden handler om, 

at alt går hurtigere og hurtigere, at alting er under konstant 

forandring, og at travlhed er et grundlæggende livsvilkår. 

Næstefter at vinde millioner i Lotto er vores ønskedrøm 

mere tid. Men reelt har vi aldrig haft mere tid end nu. Vi 

lever hver især længere, arbejder mindre, har mere ferie og 

mere fritid – fri tid – end vi nogensinde før har haft. Det føles 

ikke altid sådan, men tiden går ikke hurtigere, end den 

altid har gjort. Og for rigtigt at stresse har vi givet os selv 

en opfattelse af, at vi lever i en revolutionær opbrudstid 

præget af voldsomme og konstante forandringer. Det eneste 

konstante i dag er forandring, som det dagligt prædikes 

på landets kursusejendomme, hvor ivrige erhvervsledere 

sluger de fine PowerPoint-præsentationer og går hjem og 

siger til deres medarbejdere, at det modsatte af udvikling 

er afvikling, og at de bare har at udvikle noget nu og her. 

Desværre så hastigt, at de helt glemmer, at udvikling er 

baseret på gode ideer. 

Fra stavnsbånd til bredbånd 

Faktisk lever vi i en historisk set meget rolig tid. Og vi 

danskere lever tilmed et af de mest rolige steder på kloden. 

Men når vi så alligevel forbinder vores egen tidsalder med 

revolution og kaos, hastværk og dumhed, skyldes det 

måske den grundlæggende livsforandring, som oplysningstiden 

var katalysator for, nemlig frisættelsen af det enkelte 

menneske. Retten til at bestemme over eget liv. Frigørelse 

fra snærende bånd. Revolutionerne, de demokratiske 

forfatninger, stemmeret til alle, kvindekampen, rockmusikken, 

internettet – ja, en frigørelsesproces fra stavnsbånd til 

bredbånd. 

En kæmpestor sejr i en kamp kæmpet af alle mennesker 

igennem flere århundreder. En sejr, der har givet os egentligt 

ejerskab over vores egen tilværelse, og som i kraft af, at 

autoriteterne og de nemme svar er kastet på møddingen, 

har bragt tvivlen ind som en daglig aktør i ethvert menneskes 

liv. 

Tvivl kombineret med tusindvis af valgmuligheder, som 

vi skal forholde os til hver dag om bolig, partnervalg, livsstil, 

uddannelse og job. Det betyder, at verden fremstår 

som stadig mere foranderlig og kaotisk, selv om den ved 

en historisk sammenligning ikke nødvendigvis er det. Vi har 

reelt mere tid, men føler, at vi har mindre, fordi der er så 

meget mere, vi gerne vil nå, og tror vi kan nå. Selv om vi 

lærer mere og mere, er det næsten umuligt at følge med 

i alt det, man ‘bør’ læse og studere, fordi så meget mere 

lærdom er inden for rækkevidde af os alle. 

De mange valg er en luksus, men også en angstfremkaldende 

og konstant blinkende lampe i et ungt menneskes 

hverdag. Og dannelse i dag er naturligvis at evne at navigere 

i valgmulighedernes bølgende ocean. 

Opdragelsesøkonomien gør Danmark konkurrencedygtig 

Der tyes tit til Darwin og hans »survival of the fittest« , når 

talen falder på samfundsudviklingen. Og oftest sker det, 

at ordet ‘fittest’ oversættes helt forkert. Vi oversætter det 

112 113 

fejlagtigt til ‘den stærkeste’. Men ‘fittest’ skal forstås som 

dét at være bedst til at tilpasse sig, at være veltrænet – eller 

omstillingsparat, som det hedder på moderne dansk. 

Dannede – eller velopdragne – mennesker i dag ikke er 

dem, der ved mest, men dem, der forstår at omstille sig. 

Dem, der forstår at sætte nyt perspektiv på den gamle viden. 

Man kan måske sige det så skarpt, at viden har vi nok 

af, men visdom og perspektiv mangler vi. 

Det er velkendt, at viden er godt, og mere viden bedre. 

Viden har blot den indbyggede hage, at den ofte knytter 

sig til den enkelte person. I et individualiseret samfund er 

viden en vare, som den enkelte køber til at kvalificere sig 

selv og kun sig selv. 

Et samfund, hvor økonomien er 

baseret på opdragelse, er en opdragelsesøkonomi. 

I stedet for at fokusere på operationel viden til den enkelte 

og viden som en vare, er det snarere visdom, der er lig med 

dannelse. Visdom er det fælles, det delbare – ja, lad os 

endda gå så langt som til at kalde det for det folkelige. Visdom 

er nysgerrighed i forhold til viden. Og det er refleksioner 

over, hvilken viden der har reel værdi eller er værdiløs 

for samfundet. Visdom er sammenhold, frisind, tolerance 

og erkendelse af, at succes kun opnås, hvis man er i stand 

til at fange andre menneskers opmærksomhed, begejstre 

og vække dem. 

Det er her, opdragelsesøkonomien træder ind. Når vi i 

Danmark har fået en position i verden og en velstand, der 

langt overstiger vores fødselsret og vores naturressourcer, 

så skyldes det, lyder min påstand, en velsmurt opdragelsesøkonomi. 

Folkeoplysningen, et uddannelsessystem, der 

har tildelt os en almen dannelse, som gør det muligt for os

at konkurrere med nationer, som burde være meget mere 

velstillede end os. Denne succes skyldes ikke mindst vores 

evige bevidsthed om, at naturressourcerne inde i menneskers 

hoveder er langt mere værd end fjelde fyldt med 

jernmalm eller en oliefyldt undergrund. 

Dertil kommer, at det danske frisind, tolerancen, respekten, 

åbenheden, tilliden og alle de andre særligt danske 

værdier jo netop bunder i denne opdragelse. Hvis man 

spørger, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, bør svaret 

derfor være, at vi da skal leve af det, vi i de sidste 150 år 

har levet så godt af, nemlig en god opdragelse. 

Naturressourcerne inde i menneskers 

hoveder er langt mere 

værd end fjelde fyldt med jernmalm 

eller en oliefyldt undergrund. 

Jagten på Trivial Pursuit-samfundet truer 

opdragelsesøkonomien 

Dog tyder noget på, at opdragelsesøkonomien er under 

pres, og der er fare for, at der i jagten på Trivial Pursuitsamfundet 

kommer røde tal på opdragelsesøkonomiens 

bundlinje. 

Slut med fjumreår, slut med tid til at tænke sig om og 

vælge forkert, slut med den frugtbare uenighed til fordel 

for kanonlister og åndelig stavekontrol. Jovist, sat lidt på 

spidsen, men de røde lamper blinker i forhold til opdragelsesøkonomien. 

Det kunne stå bedre til med kommaer, stavning og 

stedfæstning af Nakskov på et Danmarkskort, men årtiers 

såkaldte rundkredspædagogik (som Anders Fogh Rasmussen 

har kaldt tidens pædagogik) har haft en effekt. Jeg 

er selv et barn af den pædagogik. Jeg gik i den danske 

folkeskole fra 1976 til 1985. Og jovist gik det sociale ud 

over det faglige. Men til gengæld skabte lærerne et miljø, 

hvor alle kunne være med. Et miljø præget af demokrati, 

respekt og sammenhold. Ordet ‘sammenhold’ bruges ikke 

så meget længere, men dengang var det et af de mest 

anvendte i klassen. Sammenholdet stod over alt, også det 

faglige. Sammenhold og et evindeligt fokus på demokratiske 

processer havde højeste prioritet. Sjovt nok præcis 

de egenskaber, som Anders Fogh Rasmussens regering 

ofte har pointeret, at mange unge indvandrere mangler at 

lære for at integreres bedre. 

Det giver ingen mening at kræve mindre faglighed i 

skolen. Ligesom det heller ikke giver mening at bede om 

ældre skolebøger, eller færre og dårligere uddannede 

lærere. Alligevel bruges der kaskader af tid på at diskutere 

alt det, der ikke giver nogen mening. For det giver ingen 

mening at anvende argumenter, ingen er imod. 

Det er naturligvis en ærlig sag at efterlyse mere faglighed, 

flere test, evalueringer og offentliggørelse af karakterer. 

Men i hele debatten om skolens mangler og kvaliteter 

synes vi at have knæsat den fejlagtige opfattelse, at unge 

mennesker kommer ud af skolen dummere, end da de 

begyndte. 

Danmark skal være idéernes land 

Uanset, hvor meget der skriges efter mere forskning og 

hyles efter mere viden, så er det hverken viden eller intellektuelle 

ressourcer, der er den mest presserende mangelvare 

i kampen for at fremtidssikre Danmark. 

Danmark skal være idéernes land, sådan lyder statsministerens 

vision, og smuk er den da. Man ser for sig 

landet med idéer på skoleskemaet og en befolkning af 

omvandrende idégeneratorer i en pling-fyldt hverdag. 

Det er både en inspirerende og poetisk vision. Blot er jeg 

en smule ængstelig for, at det vigtigste glemmes, nemlig 

det forhold, at idéer hverken kommer fra oven eller med 

posten. De skal opsøges og skabes. Idéens dna er ganske 

enkelt: Viden + nyt perspektiv. Og det er primært det nye 

perspektiv, som det halter med at finde. 

Perspektivet er det, der giver viden mening, eller sagt 

mere præcist: Mange af historiens store forskere gav os 

ikke den nye viden, de gav os meningen med den, da de 

sammenkoblede eksisterende viden og eksisterende teknologi 

med nye perspektiver. Henry Ford gav os på den måde 

bilen og samlebåndet; Samuel Morse gav os telegrafen; og 

Graham Bell gav os telefonen. 

Det nye perspektiv er altså afgørende. Det opstår, når 

man rejser jorden rundt og møder nye mennesker med 

anderledes liv. Det udspringer af kunsten, litteraturen og de 

oplevelser, der tildeles de nysgerrige. Og det kommer i rigt 

mål til dem, der indimellem bytter plads i dobbeltsengen, 

cykler en ny vej til arbejde, vælger anderledes fyld på pizzaen 

og ikke holder den samme avis hele livet igennem. 

Vi skal leve af opdragelsesøkonomien 

Opdragelsesøkonomien er det bedste, vi har. Et økosystem, 

der synliggør værdien af god forbindelse imellem hjernehalvdelene, 

god forbindelse imellem fortid og fremtid, og 

en god forbindelse imellem os alle sammen. Et økosystem, 

der skaber det, man med et lidt slidt udtryk kalder for ‘hele 

mennesker’. 

Det er det, vi skal leve af. Eller rettere: Det er det, vi ikke 

kan leve foruden. 

Måske er den allerbedste, allerstørste og allervigtigste 

danske skat, at vi i fællesskab har opbygget verdens sundeste 

opdragelsesøkonomi. 

114 115 

Opdragelse er heldigvis meget 

mere og meget andet end at se 

fin ud i matrostøj.

Voksne vil nok aldrig 

forstå børn helt 

Skal man tro eksperterne, er børn i dag 

forkælede, respektløse og egoistiske. 

I gamle dage var alting meget bedre, 

synes budskabet at være. 

Men er det nu også rigtigt? 

af Susanne Højlund 

Det står galt til med opdragelsen i dagens Danmark, og 

eksperterne slår alarm: Børn i dag er forvirrede, asociale og 

egoistiske. 

»Hvad kan det her ende med, hvis der ikke bliver grebet 

ind?« spurgte en journalist i radioprogrammet 'Apropos' 

om børneliv i februar 2007. Journalisten havde børnepsykolog 

John Aasted Halse i studiet til en snak om nutidens 

børn. Det blev fortalt, at to ud af tre lærere mener, at der 

er kommet flere problembørn end for 15 år siden, at børn i 

dag er mindre sociale, og at de ikke har respekt for voksne. 

Og journalisten konkluderede: »Lærerne har efterhånden 

svært ved at se det kære i børnene. De er forkælede, 

egoistiske og jagter egen tilfredsstillelse uden respekt for 

de voksne.« Børnepsykologen bekræftede tendensen ved 

at tegne et billede af det moderne barn som en ny bør- 

netype: et barn (typisk af velstillede, karriereorienterede 

forældre), der er selvstændigt og kritisk, men som også er 

rastløst og selvoptaget. 

»Vi har klart et fænomen i dag omkring børns adfærd. 

Børn i dag – i forhold til tidligere – er ikke så hæmmede eller 

bange for voksne, nogle vil sige respektløse,« forklarede 

han. 

Senere i udsendelsen blev der sat navn på denne 

tendens: ‘Infantokrati’, som betyder børnemagt. Og på 

spørgsmålet om, hvad dette kan ende med, lød svaret: »Du 

får nogle unge mennesker ud af det, som ikke tænker ret 

meget på forholdet til andre mennesker som et ‘give-tageforhold’, 

men som et forhold, der hedder ‘tag!’« 

Forældre opdrager deres børn til små egoister 

Dystre fremtidsudsigter, ikke sandt? 

Hvordan skal vi kunne bevare den grundlæggende solidaritet 

i vores velfærdssamfund, hvis vores børn udvikler 

sig til rene egoister? Travle forældre, der jagter karrieren, 

får skylden. Det moderne liv og ‘den nye børnetype’ følges 

ad. I gamle dage var alting bedre, synes budskabet at være. 

Men er det nu også rigtigt? 

I 1990'erne var det tilsyneladende ikke meget bedre. De 

lærere, jeg interviewede i et forskningsprojekt dengang, 

var ikke i tvivl: »Børn i dag mangler respekt for voksne«, 

udtalte en lærer og forklarede, at hun havde meget lettere 

ved at få ro i klassen, da hun begyndte som lærer for 20 år 

siden. Lignende karakteristikker af 90'ernes børn gik igen 

hos alle de lærere, jeg talte med: »Forældrene opdrager 

børnene til små egoister«, lød det fra en erfaren lærer, og 

en anden havde en lignende erfaring: »Børnene er tilsyneladende 

ikke opdraget til, at der er regler, der skal overholdes. 

Forældrene har nok ikke forberedt dem godt nok på 

livet i skolen. Der er i hvert fald mange forvirrede børn, der 

ikke har faste rammer …« 

De urolige børn var åbenbart så stort et problem, at 

Undervisningsministeriet startede et treårigt projekt om 

urolige børn. I medierne blev tidens børn karakteriseret 

som projektbørn, pejlebørn og radarbørn. Deres forældre 

forstod ikke opdragelsens alvor, men var kun optaget af at 

servicere tidens små kejsere, som de benævnes i en udsendelse 

på TV 2 i 1994. 

Zapperbørn, fighterbørn og curlingbørn 

Så det er altså ikke i 90'erne, vi skal finde den gode opdragelse. 

Men hvad med 80'erne? I 80'erne var der tilsyneladende 

også problemer med opdragelsen. I 1982 kunne 

man i Børnekommissionens betænkning læse, at: »Det 

bliver mere og mere almindeligt, at børn, som begynder 

i skole, er antisociale, højrøstede og forvirrede. De er 

usikre, ulykkelige og har et stort behov for kontakt. De har 

ikke den opmærksomhed, som børn tidligere havde ved 

skolestarten, og de mangler moralske begreber. De har 

ingen respekt for ældre og kan ikke bruge krop og hænder. 

Mange er passive eller aggressive, og de forstår ikke en 

almindelig besked.« 

116 117 

”Vore dages unge elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoriteter og har 

ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når de skulle arbejde. De unge rejser sig 

ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder 

i selskaber, sluger desserten ved middagsbordet, lægger benene over kors og tyranniserer 

lærerne.” 

- Sokrates, år 450 f.Kr. 

I 80'erne var det blevet normalt, at begge forældre var 

udearbejdende. Det betød, i modsætning til tidligere, at de 

fleste børn gik i vuggestue, børnehave og fritidshjem. Eksperterne 

diskuterede ivrigt, hvilke virkninger dette kunne 

have på børns udvikling, adfærd og fremtid som samfundsborgere. 

Børnekommissionen advarede om institutionslivets 

skadelige virkninger og om en lukket børneverden 

adskilt fra voksenlivet. Begrebet ‘en ny børnekarakter’ 

blev hyppigt bragt på banen, ligesom der i 80'erne blev 

lanceret børnediagnoser som: zapperbørn, fighterbørn og 

curlingbørn til at karakterisere tidens henholdsvis forvirrede, 

aggressive og forkælede børn. Der blev også dengang 

iværksat undersøgelser af urolige elever og skrevet bøger 

om, hvordan man kunne forebygge uro i folkeskolen. 

Socialpsykologen Lars Dencik kaldte det i 1987 ‘dobbeltsocialisering’. 

Med det mener han, at børn opdrages 

og udvikles både i et hjemligt og et institutionelt miljø. I et 

sådant samfund er relationerne mange, flygtige og upersonlige; 

institutionslivet er anonymt og historieløst; og 

forældrenes indflydelse dalende, mente han. 

Vore dages unge elsker luksus 

For 20 år siden havde eksperterne altså de samme bekymringer 

om forvirrede og egoistiske børn og om en opdragelse, 

hvor forældrene fremstilledes som magtesløse. Og 

det ser ud til, at voksnes bekymringer over den kommende 

generations karakter og moral ikke er et nyt fænomen. Et 

kendt citat, som antages at stamme fra Sokrates, der le-

Spis brød til! Brug din egen dømmekraft, så godt du 

kan, og stil kritiske spørgsmål til eksperter, psykologer 

og skolefolk, der søger at tegne et billede af en opdragelse 

i forfald! 

vede 450 år før vores tidsregning, lyder: »Vore dages unge 

elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoriteter 

og har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når 

de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når 

ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, 

skryder i selskaber, sluger desserten ved middagsbordet, 

lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.« 

Det skal retfærdigvis nævnes, at der er tvivl om, hvorvidt 

det virkelig er Sokrates, der har sagt det. Ikke desto mindre 

er det igennem historien muligt at finde mange lignende 

udsagn fra voksne, der fremstiller den opvoksende generation 

som en trussel imod morgendagens samfund. Det er 

også gennemgående, at bekymringen gælder børns evne til 

at udvikle disciplin, fællesskabsfølelse, solidaritet og medansvar, 

ligesom der synes at være en nostalgisk forestilling 

om, at det stod bedre til i gamle dage. Der er altså et mønster, 

der går igen, og man må derfor spørge sig selv, hvem 

disse udsagn siger mest om: de voksne eller børnene? 

Nutidens børn – imellem fortidens idealer 

og fremtidens samfund 

Noget kunne tyde på, at dommedagsprofetierne er for dystre. 

Samfundet er jo ikke gået i opløsning trods de mange 

bekymrede spådomme, og de forældre, der var utålelige 

børn i 80'erne er i dag selv forældre. Og det er jo egentlig 

gået meget godt. Ganske vist ved vi ikke, om 80'ernes ‘zapperbørn 

og fighterbørn’ i dag er asociale kriminelle, der 

belaster socialkontorerne, eller om de er forældre med et 

harmonisk familieliv, gode job og poster i skolebestyrelsen. 

Men det ser ikke ud til, at den angiveligt øgede mængede 

af egoistiske børn har haft den destruktive virkning på samfundet, 

som det er blevet forudsagt. Danmark er stadig et 

af de fredeligste lande i verden, danskerne tilsyneladende 

det lykkeligste folkefærd, og effektivitet og velstand har 

aldrig været bedre. Og det til trods for de sidste (mindst) 

20 års fighterbørn, zapperbørn, curlingbørn, forvirrede 

og egoistiske projektbørn, der udøver børnemagt over for 

hjælpeløse lærere og forældre, der har alt for travlt med sig 

selv, deres cafebesøg, sport, karriere, penge og rejser. 

Så hvad ved vi egentlig om opdragelse? Måske kun, at 

det er et forhold imellem voksnes ideer om fortidens ideelle 

børn og deres forestillinger om fremtidens ideelle samfund. 

Og at nutidens børn altid vil blive fortolket imellem 

disse to tidsperspektiver og derfor aldrig vil blive forstået 

helt. Men opdragelse foregår heldigvis ikke i medierne. De 

generaliserede børnebilleder og spådomme, som præsenteres 

der, giver ikke opskrifter på den gode opdragelse. 

Én ting er offentlige debatter og ekspertanalyser, noget 

andet er, hvad der sker ved spisebordet i det enkelte hjem. 

Derfor: Spis brød til! Brug din egen dømmekraft, så godt 

du kan, og stil kritiske spørgsmål til eksperter, psykologer 

og skolefolk, der søger at tegne et billede af en opdragelse 

i forfald! Måske er det tid til en mere nuanceret debat, der 

kan sætte nye ord på opdragelsens udfordringer, og som 

udtaler sig mere ydmygt om sammenhænge imellem fortidens 

gode opdragelse, nutidens urolige børn og fremtidens 

forfald. 

118 119

120 

Fotograf 

Pernille Holm Andersen 

Alle billeder i bogen er taget af Pernille Holm Andersen. 

Se flere af Pernilles billeder på www.madebygirls.dk. 

Pernille Holm Andersen er en af landets bedste fotografer 

inden for den kunstneriske genre. Hun har specialiseret 

sig i kreative portrætter af børn og unge, hvor hun kombinerer 

’kunst-portræt’ og ’iscenesat fotografi’. 

Hendes kunstneriske og æstetiske udtryk er meget 

unikt. Personerne i hendes billeder smiler sjældent, idet 

Pernille mener, at hun får mere personlighed og intensitet 

frem i børnene, når de er alvorlige. Det giver billederne en 

stille eftertænksomhed. 

Selv om Pernille går meget op i det enkelte billedes 

tema og overordnede udtryk, mener hun ikke, at der er nogen 

rigtig måde at forstå hendes billeder på. Billederne skal 

opleves, og det er op til beskueren selv at vurdere, hvordan 

det enkelte billede skal forstås. 

Pernille Holm Andersen er uddannet fotograf fra Göteborg 

Universitet, har lavet mere end 10 fotoudstillinger i 

Danmark og Sverige og har fået billeder trykt i alt fra Dagbladet 

Børsen til Magasinet Junior. 

Tak til billedernes modeller: Matilde, Viktor, Peder-Emil, 

Line, Katrine, Sofie, Mikkel, Oscar, Josef og Maja. 

121

122 123

124

Vi har alle en mening om, hvad god opdragelse er. 

Bogen, du har i hånden, indeholder 21 appetitlige tankevækkere om børneopdragelse. Vi 

har spurgt børnebogsforfattere, pædagogiske forskere, fremtidsforskere, sundhedsplejersker, 

skoleledere og en enkelt professor i ledelse, hvad der optager dem i forbindelse 

med opdragelse. Hvad, mener de, er god opdragelse? Og hvad mener de, at børnene bør 

have med i rygsækken, når de trasker ind i fremtidens samfund? 

Med bogen håber vi på at kunne styrke dig i at danne dine egne meninger om den 

gode opdragelse. Bogen giver dig ingen nemme løsninger og ingen sande svar. 

Redaktion: Anja Madsen Kvols, Michael Breum Jakobsen, Peter Lilleheden og Anders Rosenlund. 

Foto: Pernille Holm Andersen 

”Sænk skuldrene. Tag det roligt. Det skal 

nok gå. Det er tilladt at slå skævere.” 

Lars Daneskov, journalist og forfatter 

”Forhandlingsopdragelsen har ikke en 

chance for at give børn den indre ballast, 

der er nødvendig for at blive til helstøbte 

mennesker.” 

Per Schultz Jørgensen, børne- og familieforsker 

”At opdrage betyder at give sig selv videre til 

sit barn.” 

Renée Toft Simonsen, cand.psych. og børnebogsforfatter 

www.fordijegsigerdet.dk 

”Personligt bryder jeg mig ikke om ordet 

’opdragelse’. Det giver mig myrekryb.” 

Steen Hildebrandt, professor i ledelse

Fordi jeg siger det! - PressWire

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?