Tegn til tale har i mange år været brugt i forbindelse med småbørn, der er tunghøre og døve. Idéen er at bruge alle de ressourcer, der er til stede, så den lille hurtigst muligt får mulighed for at kommunikere. Erfaringerne viser, at brug af tegn til tale styrker barnets evne og lyst til overhove<strong>det</strong> at kommunikere. 52 53
Forundring fryder Når man opdrager, kan <strong>det</strong> være svært at finde tid og overskud til at tage børns forundrede spørgsmål alvorligt. Det er et problem, da evnen til at forundres bliver en vigtig evne i fremtidens stadig mere foranderlige verden. af Peter Lilleheden Du husker måske den klassiske børnesang om Spørge Jørgen. Jørgen, denne usædvanligt nysgerrige dreng, der i løbet af sin sang får arbej<strong>det</strong> sig igennem en række af (børne)livets store spørgsmål; såsom hvorfor løver ikke spiser jordbær, hvorfor køer ikke har vinger, og hvorfor en kylling ikke bliver malket. Det er alt sammen spørgsmål, som den lille Jørgen forundres over og finder både interessante og relevante. Desværre vinder Jørgens spørgelyst ikke genklang hos hans forældre, der i ste<strong>det</strong> bliver irriterede over de endeløse myriader af spørgsmål fra Jørgen. Sangen ender da også med, at Jørgen må lide den tort at få en endefuld og blive sendt i seng. En sådan korporlig afstraffelse af børn hører heldigvis fortiden til. Men <strong>jeg</strong> vil hævde, at børns ’dumme’ spørgsmål – eller forundrede spørgsmål, som <strong>jeg</strong> hellere vil kalde dem – stadig den dag i dag ofte ikke bliver taget alvorligt eller ligefrem bliver straffet med irritation. Det sker typisk i en travl hverdag, hvor overskud<strong>det</strong> til den slags spørgsmål ikke er til stede. Vi har nok alle oplevet situationen i Netto med <strong>det</strong> spørgelystne barn og den trætte og stressede forælder, der fraværende svarer i øst, når barnet spørger i vest, og til sidst irettesætter barnet for <strong>det</strong>s mange spørgsmål for selv at få fred. Jeg har i hvert fald overværet sådanne situationer. Men <strong>det</strong> er et problem, når voksne forsøger at kvæle børns spørgelyst, da børns forundring er med til at give dem en uvurderlig viden om den verden, der omgiver dem. Fra stabilitet til omskiftelighed Lad mig indlede med at kaste et blik på den verden, som nutidens børn vokser op i. Den er nemlig præget af en række meget omfattende forandringsprocesser i forhold til den verden, tidligere generationer voksede op i. Det, man populært kunne kalde ’Gud, Konge og Fædreland’, har ikke længere den samme automatiske autoritet. Før i tiden var <strong>det</strong> lettere at forklare ting og retfærdiggøre handlinger med et »Sådan er <strong>det</strong> bare!«. Den går ikke rigtigt længere. Svarene på verdens beskaffenhed og vores rolle i verden er ikke længere så indlysende og selvfølgelige. Konsekvensen af <strong>det</strong> er, at <strong>det</strong> i langt højere grad er op til <strong>det</strong> enkelte menneske at finde sin egen kurs i livet og selv forme sin egen identitet. Det har i sagens natur båret en masse fordele med sig, men <strong>det</strong> kan også være en anstrengende og stressende udfordring. Tidligere var der en vis tryghed i at kunne følge traditionerne og videreføre sine forældres levevis. Det er der ikke længere i samme grad 54 55 mulighed for. Dertil er forandringerne i den omgivende verden for hurtige og for uforudsigelige. Forandringer giver nye udfordringer I et gammelt mundheld hedder <strong>det</strong>, at »forandring fryder«. Denne formulering kan meget vel vise sig at blive et af mantraerne i fremtidens verden. Her synes konstante forandringer nemlig at blive en grundpræmis i tilværelsen. Man kunne lidt spøgefuldt fristes til at sige, at forandringerne er kommet for at blive. De fleste opfatter tilsyneladende <strong>det</strong>te som en uundgåelig omstændighed, for »man må jo følge med tiden«. Forandringerne sniger sig ind på alle niveauer i vores hverdag og viser sig mange steder, lige fra den tiltagende strøm af nye pædagogiske tiltag i lille Frederiks børnehave over den løbende opdatering af computersystemet på mors arbejde til storesøsters evigt skiftende chatprofiler. De afspejler sig også i de mange nyheder fra nær og fjern, der ruller over den tv-skærm, som deres far plejer at falde i søvn foran om aftenen, når han kommer træt hjem fra sit arbejde som ’medarbejderudviklings-konsulent’ og har brugt dagen på at messe for de ansatte i diverse virksomheder, at forandring fryder. Dette eksempel skal illustrere, hvordan forandringerne i vores hverdag finder sted i et omfang, der gør <strong>det</strong> stadig mere krævende at hænge på udviklingen, ligesom årsagerne til forandringerne bliver sværere at få øje på. Hverdagen i en sådan verden er meget rammende blevet beskrevet af den polsk-britiske sociolog, Zygmunt Bauman, som: »Et liv levet i en by, hvor trafikken dagligt omdirigeres, og vejnavnene bliver ændret uden underretning«. At vokse op under sådanne omstændigheder er unægtelig forbun<strong>det</strong> med en række helt specielle udfordringer. Her er <strong>det</strong> vigtigt at kunne orientere sig i konstant foranderlige omgivelser. Husk <strong>det</strong> lille »hvorfor?« Hvis man ikke har de rette redskaber til at håndtere kon-