Fordi jeg siger det! - PressWire

More documents

Recommendations

Info

så godt et ord for, nemlig ‘skoleflink’. Opdragelse er nemlig dannelse, og dannelse er i dag – og vil i fremtiden være – noget helt andet end det, vores gamle opfattelse af ordet ellers tilsiger. Vi har det med at forstå dannelse som viden, opdragelse og god opførsel. Men dannelse bør efter min bedste overbevisning forstås langt mere fremadrettet. En dannet person er en, der er i stand til begå sig. Men er det alene viden, opdragelse og god opførsel, der skal til for at begå sig i dag? Svaret må være et rungende »nej« . Kanterne er slebet af Fra pålidelig kilde fik jeg for et par år siden den interessante oplysning, at Preben Wilhjelm spiller golf. Tænk at venstrefløjens retssikkerhedsikon fra de glade VS-dage i 1970'erne og 1980'erne nu har taget borgerskabets ultimative overklassesymbol til sig. Godt nok er golf blevet en ganske normal folkesyssel i dag, men alligevel. Vi skal i fremtiden leve af det, vi i de sidste 150 år har levet så godt af, nemlig en god opdragelse. Automatopfattelserne inde i mit hoved havde heller ikke, skal vi sige for bare fem år siden, kunnet rumme det forhold, at Socialdemokraterne kunne gå hen og vælge en ung, velklædt, veluddannet kvinde til formand. Da slet ikke en, som har boet og arbejdet det meste af sit voksne liv i udlandet, og som endda er udenlandsk gift. Men sådan er verden altså i dag. Heldigvis. Kanterne er slebet af. 70'erne er forbi, og deres forfærdelige ensretning af tanker er væk. I dag kan det godt lade sig gøre at bruge 2.000 kroner på et par støvler og samtidig være medlem af Enhedslisten. Man kan godt være højborgerlig og samtidig sortere sit husholdningsaffald, og man kan godt være professor og råbe højt på lægterne til søndagens fodboldkampe. I dag kan de venstreorienterede spille golf, en ung kvinde blive formand for Socialdemokraterne, og SF har foreslået anlæggelsen af 50 nye golfbaner – godt nok økologiske (der er trods alt grænser). Udviklingen er intet mindre end fantastisk, for bag disse små eksempler ligger en ganske stor udvidelse af frisindet imellem mennesker. En bredere forståelse og mere indsigtsfuld tilgang til verden og tilværelsen. Et mindre fokus på automatopfattede stereotyper. Et mere veludviklet demokrati – intet mindre. Fejlforestillinger begrebsforurener det offentlige rum Samtidig er dagens samfund karakteriseret af en række fejlforestillinger, som flagrer rundt som begrebsforurening i det offentlige rum. Én af dem handler om, at unge mennesker bliver dummere og dummere. En anden handler om, at alt går hurtigere og hurtigere, at alting er under konstant forandring, og at travlhed er et grundlæggende livsvilkår. Næstefter at vinde millioner i Lotto er vores ønskedrøm mere tid. Men reelt har vi aldrig haft mere tid end nu. Vi lever hver især længere, arbejder mindre, har mere ferie og mere fritid – fri tid – end vi nogensinde før har haft. Det føles ikke altid sådan, men tiden går ikke hurtigere, end den altid har gjort. Og for rigtigt at stresse har vi givet os selv en opfattelse af, at vi lever i en revolutionær opbrudstid præget af voldsomme og konstante forandringer. Det eneste konstante i dag er forandring, som det dagligt prædikes på landets kursusejendomme, hvor ivrige erhvervsledere sluger de fine PowerPoint-præsentationer og går hjem og siger til deres medarbejdere, at det modsatte af udvikling er afvikling, og at de bare har at udvikle noget nu og her. Desværre så hastigt, at de helt glemmer, at udvikling er baseret på gode ideer. Fra stavnsbånd til bredbånd Faktisk lever vi i en historisk set meget rolig tid. Og vi danskere lever tilmed et af de mest rolige steder på kloden. Men når vi så alligevel forbinder vores egen tidsalder med revolution og kaos, hastværk og dumhed, skyldes det måske den grundlæggende livsforandring, som oplysningstiden var katalysator for, nemlig frisættelsen af det enkelte menneske. Retten til at bestemme over eget liv. Frigørelse fra snærende bånd. Revolutionerne, de demokratiske forfatninger, stemmeret til alle, kvindekampen, rockmusikken, internettet – ja, en frigørelsesproces fra stavnsbånd til bredbånd. En kæmpestor sejr i en kamp kæmpet af alle mennesker igennem flere århundreder. En sejr, der har givet os egentligt ejerskab over vores egen tilværelse, og som i kraft af, at autoriteterne og de nemme svar er kastet på møddingen, har bragt tvivlen ind som en daglig aktør i ethvert menneskes liv. Tvivl kombineret med tusindvis af valgmuligheder, som vi skal forholde os til hver dag om bolig, partnervalg, livsstil, uddannelse og job. Det betyder, at verden fremstår som stadig mere foranderlig og kaotisk, selv om den ved en historisk sammenligning ikke nødvendigvis er det. Vi har reelt mere tid, men føler, at vi har mindre, fordi der er så meget mere, vi gerne vil nå, og tror vi kan nå. Selv om vi lærer mere og mere, er det næsten umuligt at følge med i alt det, man ‘bør’ læse og studere, fordi så meget mere lærdom er inden for rækkevidde af os alle. De mange valg er en luksus, men også en angstfremkaldende og konstant blinkende lampe i et ungt menneskes hverdag. Og dannelse i dag er naturligvis at evne at navigere i valgmulighedernes bølgende ocean. Opdragelsesøkonomien gør Danmark konkurrencedygtig Der tyes tit til Darwin og hans »survival of the fittest« , når talen falder på samfundsudviklingen. Og oftest sker det, at ordet ‘fittest’ oversættes helt forkert. Vi oversætter det 112 113 fejlagtigt til ‘den stærkeste’. Men ‘fittest’ skal forstås som dét at være bedst til at tilpasse sig, at være veltrænet – eller omstillingsparat, som det hedder på moderne dansk. Dannede – eller velopdragne – mennesker i dag ikke er dem, der ved mest, men dem, der forstår at omstille sig. Dem, der forstår at sætte nyt perspektiv på den gamle viden. Man kan måske sige det så skarpt, at viden har vi nok af, men visdom og perspektiv mangler vi. Det er velkendt, at viden er godt, og mere viden bedre. Viden har blot den indbyggede hage, at den ofte knytter sig til den enkelte person. I et individualiseret samfund er viden en vare, som den enkelte køber til at kvalificere sig selv og kun sig selv. Et samfund, hvor økonomien er baseret på opdragelse, er en opdragelsesøkonomi. I stedet for at fokusere på operationel viden til den enkelte og viden som en vare, er det snarere visdom, der er lig med dannelse. Visdom er det fælles, det delbare – ja, lad os endda gå så langt som til at kalde det for det folkelige. Visdom er nysgerrighed i forhold til viden. Og det er refleksioner over, hvilken viden der har reel værdi eller er værdiløs for samfundet. Visdom er sammenhold, frisind, tolerance og erkendelse af, at succes kun opnås, hvis man er i stand til at fange andre menneskers opmærksomhed, begejstre og vække dem. Det er her, opdragelsesøkonomien træder ind. Når vi i Danmark har fået en position i verden og en velstand, der langt overstiger vores fødselsret og vores naturressourcer, så skyldes det, lyder min påstand, en velsmurt opdragelsesøkonomi. Folkeoplysningen, et uddannelsessystem, der har tildelt os en almen dannelse, som gør det muligt for os
at konkurrere med nationer, som burde være meget mere velstillede end os. Denne succes skyldes ikke mindst vores evige bevidsthed om, at naturressourcerne inde i menneskers hoveder er langt mere værd end fjelde fyldt med jernmalm eller en oliefyldt undergrund. Dertil kommer, at det danske frisind, tolerancen, respekten, åbenheden, tilliden og alle de andre særligt danske værdier jo netop bunder i denne opdragelse. Hvis man spørger, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, bør svaret derfor være, at vi da skal leve af det, vi i de sidste 150 år har levet så godt af, nemlig en god opdragelse. Naturressourcerne inde i menneskers hoveder er langt mere værd end fjelde fyldt med jernmalm eller en oliefyldt undergrund. Jagten på Trivial Pursuit-samfundet truer opdragelsesøkonomien Dog tyder noget på, at opdragelsesøkonomien er under pres, og der er fare for, at der i jagten på Trivial Pursuitsamfundet kommer røde tal på opdragelsesøkonomiens bundlinje. Slut med fjumreår, slut med tid til at tænke sig om og vælge forkert, slut med den frugtbare uenighed til fordel for kanonlister og åndelig stavekontrol. Jovist, sat lidt på spidsen, men de røde lamper blinker i forhold til opdragelsesøkonomien. Det kunne stå bedre til med kommaer, stavning og stedfæstning af Nakskov på et Danmarkskort, men årtiers såkaldte rundkredspædagogik (som Anders Fogh Rasmussen har kaldt tidens pædagogik) har haft en effekt. Jeg er selv et barn af den pædagogik. Jeg gik i den danske folkeskole fra 1976 til 1985. Og jovist gik det sociale ud over det faglige. Men til gengæld skabte lærerne et miljø, hvor alle kunne være med. Et miljø præget af demokrati, respekt og sammenhold. Ordet ‘sammenhold’ bruges ikke så meget længere, men dengang var det et af de mest anvendte i klassen. Sammenholdet stod over alt, også det faglige. Sammenhold og et evindeligt fokus på demokratiske processer havde højeste prioritet. Sjovt nok præcis de egenskaber, som Anders Fogh Rasmussens regering ofte har pointeret, at mange unge indvandrere mangler at lære for at integreres bedre. Det giver ingen mening at kræve mindre faglighed i skolen. Ligesom det heller ikke giver mening at bede om ældre skolebøger, eller færre og dårligere uddannede lærere. Alligevel bruges der kaskader af tid på at diskutere alt det, der ikke giver nogen mening. For det giver ingen mening at anvende argumenter, ingen er imod. Det er naturligvis en ærlig sag at efterlyse mere faglighed, flere test, evalueringer og offentliggørelse af karakterer. Men i hele debatten om skolens mangler og kvaliteter synes vi at have knæsat den fejlagtige opfattelse, at unge mennesker kommer ud af skolen dummere, end da de begyndte. Danmark skal være idéernes land Uanset, hvor meget der skriges efter mere forskning og hyles efter mere viden, så er det hverken viden eller intellektuelle ressourcer, der er den mest presserende mangelvare i kampen for at fremtidssikre Danmark. Danmark skal være idéernes land, sådan lyder statsministerens vision, og smuk er den da. Man ser for sig landet med idéer på skoleskemaet og en befolkning af omvandrende idégeneratorer i en pling-fyldt hverdag. Det er både en inspirerende og poetisk vision. Blot er jeg en smule ængstelig for, at det vigtigste glemmes, nemlig det forhold, at idéer hverken kommer fra oven eller med posten. De skal opsøges og skabes. Idéens dna er ganske enkelt: Viden + nyt perspektiv. Og det er primært det nye perspektiv, som det halter med at finde. Perspektivet er det, der giver viden mening, eller sagt mere præcist: Mange af historiens store forskere gav os ikke den nye viden, de gav os meningen med den, da de sammenkoblede eksisterende viden og eksisterende teknologi med nye perspektiver. Henry Ford gav os på den måde bilen og samlebåndet; Samuel Morse gav os telegrafen; og Graham Bell gav os telefonen. Det nye perspektiv er altså afgørende. Det opstår, når man rejser jorden rundt og møder nye mennesker med anderledes liv. Det udspringer af kunsten, litteraturen og de oplevelser, der tildeles de nysgerrige. Og det kommer i rigt mål til dem, der indimellem bytter plads i dobbeltsengen, cykler en ny vej til arbejde, vælger anderledes fyld på pizzaen og ikke holder den samme avis hele livet igennem. Vi skal leve af opdragelsesøkonomien Opdragelsesøkonomien er det bedste, vi har. Et økosystem, der synliggør værdien af god forbindelse imellem hjernehalvdelene, god forbindelse imellem fortid og fremtid, og en god forbindelse imellem os alle sammen. Et økosystem, der skaber det, man med et lidt slidt udtryk kalder for ‘hele mennesker’. Det er det, vi skal leve af. Eller rettere: Det er det, vi ikke kan leve foruden. Måske er den allerbedste, allerstørste og allervigtigste danske skat, at vi i fællesskab har opbygget verdens sundeste opdragelsesøkonomi. 114 115 Opdragelse er heldigvis meget mere og meget andet end at se fin ud i matrostøj.
Page 1 and 2:
Fordi jeg siger det! 21 tankevække
Page 3 and 4:
Fordi jeg siger det! ©2009 Redakti
Page 5 and 6:
De indledende ord ... Vi har alle e
Page 7: 10 Derhjemme
Page 10 and 11: Har man dét, kan ingen dybest set
Page 12 and 13: vestlige verden ved, at deres børn
Page 14 and 15: Opdragelsens gyldne middelvej Børn
Page 16 and 17: Se dét var prinsesse en rigtig Nå
Page 18 and 19: Kære ille du af Renée Toft Simons
Page 21 and 22: Om at fremelske børns iboende krea
Page 23 and 24: Det og nye de nye barn forældre N
Page 25 and 26: Har du talt med dit barn i dag? For
Page 27 and 28: Tale og (vid)underlige af Charlotte
Page 29 and 30: Forundring fryder Når man opdrager
Page 31 and 32: Børns forundring er en vidunderlig
Page 33 and 34: Alle børn skal over samme målstre
Page 35 and 36: Skal barnet styres eller vokse frit
Page 38: Forhandlerbarnet For at klare skær
Page 41: med den stærke drengs hånlige: »
Page 44: til, at OECD-økonomer placerede Da
Page 47 and 48: Lykken stiger ikke med antallet af
Page 50 and 51: Opdragelse uden opskrift Forældres
Page 52 and 53: Noget skal ind, inden det kan komme
Page 54 and 55: Ydrestyrede børn kræver tilbageme
Page 56 and 57: Man kan forestille sig, at personen
Page 60 and 61: Voksne vil nok aldrig forstå børn
Page 62 and 63: 120 Fotograf Pernille Holm Andersen
Page 64 and 65: 124
show all

Fordi jeg siger det! - PressWire

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?