Fordi jeg siger det! - PressWire

Om at fremelske
børns iboende
kreativitet
Børn er født kreative, men hvis ikke
kreativiteten stimuleres og udvikles,
risikerer den at forsvinde, når børnene
træder ind i voksenlivet. At fremelske
børns iboende kreativitet er derfor en
vigtig del af det at opdrage.
af Lotte Darsø
Alle forældre ønsker det bedste for deres børn og vil gøre
rigtigt meget for at ruste dem bedst muligt til en lykkelig
voksentilværelse. Det kan virke svært at afgøre, hvad man
skal gøre, og hvor man skal sætte ind, men jeg mener ikke,
at det er så svært endda. Det gælder om at fremelske
børns iboende kreativitet.
Grundlaget for børns udvikling er kærlighed, kærlighed,
og masser af kærlighed
Hvad mener jeg så med ’iboende kreativitet’? Jeg mener, at
vi alle er født kreative. Undersøgelser viser dog, at kreativiteten
gradvist forsvinder med alderen. Det sker faktisk i
en sådan grad, at vores kreativitetspotentiale, når vi bliver
voksne, er næsten forsvundet. Beskæmmende, ikke? Man
kan så spørge sig selv om, hvorfor og hvordan dette sker.
Her kender vi nok alle nogle af svarene.
Grundlaget for børns udvikling er kærlighed, kærlighed,
og masser af kærlighed. Men hvad er kærlighed? Det er
måske lettere at sige, hvad det ikke er. Det er ikke kærlighed
at give børn alt, hvad de peger på, for kærlighed er
ikke en salgsvare, som man kan købe med, eller som kan
købes. Det er heller ikke kærlighed at give børn lov til alt,
hvad de har lyst til, for kærlighed er også nogle gange at
sige »nej« og sætte grænser.
Det drejer sig om at fokusere på, hvad der vil være godt for
barnet på længere sigt. Den ungarske psykolog med det lidt
kryptiske navn, Csikszentmihalyi, taler om to former for nydelse.
Den ene er passiv og modtagende, som for eksempel
når børn ser tegnefilm med en stor slikskål foran sig. Den
anden er aktiv og engagerende. Her er børn helt opslugte
af at udføre aktive handlinger, for eksempel at lægge puslespil
eller at bygge hule. Den første bruger mental energi,
mens den anden opbygger mental energi. Den første er
kortsigtet, mens den anden er langsigtet. Passende mængder
af hvert er godt. Men det er vigtigt, at den passive
nydelse ikke bliver en vane, for det vil gradvist berøve børn
den gode opbyggende energi, så de bliver passive og sløve.
Børns spørgelyst er uendeligt værdifuld
Kærlighed er altså grundlaget for børns udvikling. Når den
er til stede, findes der en god klangbund for udvikling.
Men hvad kan forældre så gøre for at holde den kreative
gnist ved lige? Det første, de kan gøre, er at hjælpe barnet
med at bevare evnen til at stille fundamentale spørgsmål.
Undersøgelser viser dog, at
kreativiteten gradvist forsvinder
med alderen.
Vi kender alle ’Spørge Jørgen-alderen’, hvor »hvorfor?«
bliver yndlingsordet, hvilket kan være en prøve på mange
forældres tålmodighed. Men denne spørgelyst er, efter
min mening, uendeligt værdifuld. En af grundene til, at
børn mister deres kreative genialitet, efterhånden som de
vokser op, kunne meget vel være, at de voksne netop bliver
38 39
trætte af at svare på børnenes (ofte utroligt kloge) spørgsmål,
og fordi børn opdager, at der i skolen som regel kun er
ét korrekt svar.
Lærerne, som udfører en af samfundets mest værdifulde
opgaver, kan (ofte uden at tænke over det) medvirke til at
bremse børns kreative tænkning ved at afvise både gode
spørgsmål og originale svar. De mener måske, at der kun er
ét rigtigt svar, men derfor kunne de jo alligevel godt anerkende
originaliteten i børns anderledes tænkning.
Jeg har selv børn, der i skolen har fået spørgelysten stæk-
Det er netop evnen til at lege,
der efter min mening er kernen i
kreativitet.
ket, fordi læreren (efter min tolkning) ikke kendte svaret på
deres kloge spørgsmål. Og ikke nok med, at læreren blev
vred på mine børn, så karakteren var i fare for at ryge ned;
han ville ikke indrømme, at han ikke kendte svaret. Tænk
sig, hvis denne lærer, og lærere generelt, turde indrømme
dette, og i stedet bad eleverne om at undersøge de omtalte
spørgsmål og komme tilbage med svarene. Og han tilmed
sagde tak, fordi børnene også kunne lære ham noget nyt.
Det er velkendt, at den, der får mest ud af undervisningen,
ofte er underviseren selv, så hvorfor ikke benytte denne
form for pædagogik en gang imellem og lade børn undervise
læreren?
Spørgsmål peger fremad – svar peger bagud
Tilbage til de gode spørgsmål. I min forskning i innovation
har jeg opdaget, at virkeligt gode spørgsmål ofte er netop
det, der udløser den innovative idé. Derfor er det, set fra
et samfundsmæssigt perspektiv, dumt at dræbe lysten og
evnen til at stille spørgsmål i en tidlig alder, for senere i
arbejdslivet at skulle opøve netop samme evne. Jeg kan