Fordi jeg siger det! - PressWire

Forhandlerbarnet
For at klare skærene i et karrieresamfund må man have en
særlig opdragelse med sig i bagagen. Man skal stå stærkt
fagligt, socialt og personligt. Man skal være fleksibel og
være parat til at omstille sig. Og ifølge EU-kommissionen,
OECD, UNESCO og Globaliseringsrådet må man også være
indstillet på livslang og livsomspændende læring.
Vil man have et arbejde og samtidig fastholde det,
rækker det ikke med et eksamensbevis, der er stemplet i
1970’erne. Man må løbende markedsføre sig selv og sine
kompetencer, hvis man vil overbevise sin arbejdsgiver om,
at man har den vifte af opdaterede kompetencer, som jobbet
kræver.
Den faste ansættelse bliver i stigende grad erstattet af
kortere og mere projektlignende ‘indtil videre-stillinger’,
som bedre svarer til den konstante omskiftelighed, der er
et vilkår for den moderne virksomhed.
Vil man have en partner, nye venner eller bekendte må
man også i stigende grad kunne markedsføre sig selv i et
CV eller en hurtigt sammenstykket profil, når chancen for
en kontakt byder sig. Dating og anden kontaktsøgning på
nettet er således i kraftig vækst.
Men hvordan skaber man så mennesker, der kan trives i
Karrieresamfundet stiller store krav til det enkelte individ. Man
må være fleksibel og kunne markedsføre sig selv. Mange danske
familiers svar på den udfordring er forhandlerbarnet.
af John Krejsler
disse nye spillerum? En del af svaret må findes i den strategi,
man kunne kalde forhandlerfamilien.
Forhandlerfamilien opfostrer forhandlerbørn
Forhandlerfamilien er en familie, hvor alt i princippet står
til forhandling. Det kan være en velfungerende, demokratisk
familie, hvor alle tager hinanden alvorligt og forsøger
at give plads til hinanden og støtte hinanden. Eller det kan
være en familie, hvor alle spiller med skjulte dagsordener
i et spil, som mest går ud på selv at få så meget ud af
forhandlingerne som muligt – eller at få skubbet opgaver
over på de andre, fordi man (angiveligt) ikke selv har tid.
Uden tvivl befinder de fleste forhandlerfamilier sig et sted
imellem de to yderligheder.
Forhandlerfamilien er altså en familie, der er gearet til at
opdrage og motivere børnene til at blive slagkraftige kommunikatorer,
der kan formidle deres budskaber, så de slår
igennem. Han eller hun kan finde ud af at sætte dagsordenen,
argumentere for sin sag, gennemskue skjulte dagordener
og tolke kropssprog. Den slagkraftige kommunikator er
således først og fremmest en kommunikationsekspert.
Hvorvidt den slagkraftige kommunikator bruger sine
evner til at være en god demokrat, et indlevende medmenneske,
en manipulator eller ligefrem en psykopat, der
kontrollerer og bruger andre mennesker til egne formål,
kan dog sjældent afgøres på forhånd.
Skolen uddanner forhandlere
I skolen findes et væld af redskaber (en slags sociale teknologier),
der alle sammen har på programmet at uddanne
forhandlere, for eksempel projektarbejdsformen, logbogen,
den sociale kontrakt og porteføljen.
Jeg vil gerne opholde mig ved projektarbejdsformen,
som er et eminent redskab til at skabe forhandlerbørn,
der oplever sig som unikke, frie individer. I projektarbejdet
føres børnene ind i et univers, der kun kan etableres og
udvikles hensigtsmæssigt, hvis børnene er gode til at samarbejde
om det problem, de skal blive klogere på. Projektet
havarerer, hvis ikke børnene kan koordinere gensidige
forventninger: De ressourcer, som børnene hver især er
indstillet på at kaste ind i projektet i form af tid, involvering
og kompetencer, må forhandles på plads.
Forhandlerfamilien er en familie,
hvor alt i princippet står til
forhandling.
Projektarbejdsformen giver børnene gode muligheder for
at lære at håndtere relationer imellem dem selv og andre.
For i og med, at projektarbejdet henter sin dynamik ved at
koble fagligheden med børnenes egne ønsker og interesser,
lægger den også op til, at børnene kan surfe imellem
rollerne som elev, engageret deltager og ven. Og at mestre
overgangen fra samarbejde om arbejdsopgaven til afprøvning
af muligheder for mere intime relationer er afgørende
72 73
i et samfund, hvor relationerne til både samlivspartnere,
venner, arbejdskolleger og naboer er blevet mere ustabile.
Risiko for relationer af gensidig manipulation
I karrieresamfundet flettes det professionelle konstant
sammen med det personlige, og det er op til den enkelte
at holde det adskilt for ikke at risikere at brænde ud. Den
konstante sammenfletning frister os tit til at nøjes med at
foregive intimitet og oprigtighed over for andre mennesker.
Det er forståeligt, men indebærer samtidig en risiko for, at
man skaber en ny måde at være sammen med hinanden
på, der i højere grad bygger på gensidig manipulation.
Han eller hun kan finde ud af at
sætte dagsordenen, argumentere
for sin sag, gennemskue skjulte
dagordener og tolke kropssprog.
Skolens projektarbejdsform opstiller her et mere eller
mindre harmløst ‘legerum’, hvor børnene kan øve sig i at
finde en personlig balance imellem den totale oprigtighed
og den forførende manipulation.
Det er hverken min hensigt at tale for eller imod dannelsen
og uddannelsen af forhandlerbarnet. Vi lever i en tid,
hvor de færdigheder, som forhandlerbarnet er i besiddelse
af, giver udpræget bonus – både på arbejdsmarkedet, i familiens
skød og blandt venner. Derfor bør det ikke komme
som en overraskelse, at de danske familier opfostrer
forhandlerbørn, og at skolen uddanner forhandlere. På den
anden side må vi holde et vågent øje med risikoen for at
erstatte meningsfulde og nære relationer til andre mennesker
med uigennemsigtige relationer bygget udelukkende
på gensidig manipulation.