Fordi jeg siger det! - PressWire

Alle børn skal over
samme målstreg
Nationale test er indført for at afgøre,
om alle folkeskolens elever når de fastsatte
mål. Men intet tyder på, at testene
gavner hverken børnenes læring eller
trivsel.
af Anja Madsen Kvols
Simon slår blikket ned, idet stavetesten lander på hans
bord. 7.b har dansk i sidste time. Simon sukker: Testen fra
sidste uge gav igen langt flere røde streger end flueben. Da
klokken endelig ringer, sniger han sig ud af klassen, mens
skoletasken tynger hans skuldre.
Overliggeren skal være lige høj for alle børn
Testresultatet giver Simon et billede af, at han ikke er god
nok. At der ligger et rigtigt stort arbejde foran ham, som
nemt kan komme til at virke fuldstændigt uoverskueligt.
Det ved jeg, for han er en dreng, jeg selv har haft i skolen.
Men han er langt fra et enestående eksempel.
Også jeg sukker: I 2005 blev det nemlig vedtaget i Folketinget
at indføre nationale test i folkeskolen. Det betyder, at
alle børn i løbet af deres skolegang skal op til i alt 10 test.
Elevernes faglige kunnen skal måles i forhold til Undervisningsministeriets
målsætninger, de såkaldte ’Fælles Mål’.
Idéen er at se, om børnene når målene – altså de fælles
mål, der er ens for alle.
Før de nationale test og 'Fælles Mål' blev indført,
drejede det sig i skolen mere om, at børnene havde deres
egne målsætninger. På den måde kan man sige, at alle børn
kunne være med og ’komme i mål’ – nemlig deres egne.
Med de nye nationale test handler det om at komme først
i mål – i skarp konkurrence med kammeraterne. Man kan
altså sige, at det nye ligger i, at målenes overligger nu i stigende
grad er lige høj for alle børn. Og konkurrence skaber
både vindere og tabere.
Teach, test and hope for the best
Hvad de nationale test kommer til at betyde for børnenes
hverdag og deres skolegang, kan man ikke sige noget
sikkert om endnu. Men efter undersøgelser fra USA at
dømme, kommer testene til at betyde noget. USA har allerede
haft nationale test i en årrække, men at der skulle
komme bedre faglige resultater ud af at indføre testene,
har forskere derovre ikke kunnet vise. Derimod kan de se,
at testene har uheldige bivirkninger: Børnene snyder for at
få gode karakterer. Lærerne snyder med – dels for at børnene
skal få gode karakterer, men også for at de selv skal få
gode resultater. Skolernes administration snyder også, for
at skolerne skal få gode resultater. Alle niveauer i skolesystemet
bliver altså optaget af at nå bestemte målsætninger
og resultater, fordi skolernes økonomiske bevillinger og
lærernes løn afhænger af elevernes testresultater.
I sådan en skole vil Simon være en ren underskudsforretning.
Og med tanke på erfaringerne fra USA er det ikke
utænkeligt, at skolen vil være nødt til at sende ham på
udflugt netop den dag, der er national test i hans klasse for
at undgå, at han trækker ned i det samlede resultat.
I sådan en skole vil Simon være
en ren underskudsforretning.
Øvelse gør testmester
De nationale test er en slags standardtest. De tager for
eksempel ikke højde for, hvad de forskellige skoler lokalt
62 63
har lagt sig fast på at arbejde med og nå af mål. Det er også
meget forskelligt, hvad børnene kommer med hjemmefra.
Det tager testene heller ikke højde for. På samme måde er
det også meget forskelligt, hvad der motiverer børn. Jeg
har selv tit været forundret over forskellen imellem Simon
og hans klassekammeraters interesser sammenlignet med
parallelklassens interesser – selv om de boede på samme
gang, dør om dør, var omtrent lige gamle og så videre.
Det danske skolesystem er verdenskendt
for at have glade
børn.
Men når der kommer en standardiseret test, vil man som
lærer være tilbøjelig til at undervise i det, testen tester.
Det viser med al tydelighed foreløbige resultater af et
forskningsprojekt om dansk evalueringskultur, som jeg
selv arbejder på. Og jeg frygter ærligt talt, at det vil give en
ensretning af undervisningen, som, jeg på ingen måde kan
forestille mig, er til gavn for børnenes trivsel og læring.
Samme effekt gør sig gældende i USA, hvor det har vist
sig, at lærerne fortrinsvis underviser i det, testene skal teste.
Begrebet ’teaching to the test’ er altså meget udbredt
i en testskole som den amerikanske. Og under udbredelse i
den danske skole.
Testskole giver sur smiley
Ved at indføre nationale test kan den danske folkeskole
altså komme til at ligne de testskoler, man finder i USA,
men også i et land som Finland. I Finland har man testet
elevernes trivsel, og her vender mundvigene nedad: Testene
viser, at eleverne ikke er så glade for at gå i skole. Det
kan der nu være mange grunde til, og en af grundene kan