Fordi jeg siger det! - PressWire

More documents

Recommendations

Info

deres børn en kritisk sans for at kunne vælge fornuftigt blandt de mange tilbud. Og det stiller store krav til forældrene. Ole Opfinder på internettet Vi må i højere grad involvere os i børnenes verden for at kunne udfordre den. Ungdomssløvheden er borte, og der er efter min mening i dag tale om nogle engagerede og kreative børn og unge, der har styr på muligheder og teknologi. Interaktion er nøgleordet, dvs. samtale og samarbejde om oplevelser og informationer. Det gælder både interaktion imellem mennesker og interaktion imellem teknologi og menneske; og som det her fremføres: Også et nyt forhold imellem generationer, hvor far har en Ipod, mor blogger om opdragelse, og sammen deltager familien i en chat på dr.dk om Børnenes Melodi Grand Prix. Dannelse af identitet er ikke kun forbeholdt børn og unge. Voksne danner også deres identitet igennem nye oplevelser og nye udfordringer. De historiske ændringer, Når man taler om mere kreativitet i opdragelsen, er der altså ikke tale om, at børn (eller forældre) skal klippe-klistre hver dag eller opfinde nye ting hele tiden. der er sket med samfundet og skolesystemet de sidste 50 år, har også indflydelse på børn og unges opdragelse i dag. Der er kommet større krav til, hvordan børn, unge og mennesker i det hele taget opfatter og præsenterer sig selv i forhold til andre. Identiteten skabes og udvikles livet igennem. Der bør med andre ord skabes en dialog og forståelse af, hvad børns verdener består af. Individualiseringen for det enkelte menneske er blevet uhyre vigtig: En individualisering, der er blevet en helt grundlæggende forventning i samfundet. Det ses for eksempel ved, at mange børn i dag ejer deres egen mobiltelefon, har eget værelse og selv kan styre, hvad deres lommepenge skal bruges til. Der er brug for initiativrige forældre, der kan sætte i værk, føre an og vise engagement i børns liv, i deres eget liv og i samfundet; forældre, som tager initiativ og ansvar. Der er mange eksempler på, at de lokale sportsklubber ikke kunne klare sig, hvis ikke det var for de mange frivillige kræfter, der hjælper med organisering, planlægning, træning og udvikling af klubberne. Man behøver ikke at være iværksætter for at sætte i værk – snarere bør det igangsættende eller foretagsomme være noget, som alle besidder, forældre som børn. Når der for eksempel skal laves mad, så tag børnenes input med i lige så høj grad, som dem i opskriften. Den kreative skole Under et nyligt ophold i Australien har jeg undersøgt området 'enterprise education' (initiativrig uddannelse). I Australien har det kreative og innovative begreb et bredere perspektiv, end vi normalt bruger i Danmark. I 'enterprise' ligger således også en tankegang om, at forældre, samfund og politikere er engagerede i børn og unges opdragelse og uddannelse. Det kan være lige fra de små ting som at støtte sit barn i at lære at binde sit eget snørebånd til større projekter som på et gymnasium på Tasmanien, hvor eleverne arbejdede med økologi og fik idéen til et miljøcenter, der blev realiseret med midler fra det lokale erhvervsliv og med forældre og lokale borgeres engagement. Der mangler dog konkrete redskaber til dette arbejde – både i skolen og blandt forældre. Der mangler erfaringer, redskaber og ressourcer, som har til formål at udvikle kreative børn og unge. Det kræver en større åbenhed omkring pædagogiske og opdragelsesmæssige metoder fra forældre, pædagogiske fagfolk og undervisere; denne bog er et skridt på vejen. Foretagsomhedsfantasi efterlyses I 1925 formulerede Bang & Olufsen deres første vision for virksomheden. Den lød: »Der skal det ganske udefinerlige til, som man kan kalde foretagsomhedsfantasi … en aldrig svigtende vilje til kun at ville skabe det bedste, til stadig at finde nye veje og forbedringer«. Foretagsomhedsfantasi kan også bruges i opdragelsen. Ved at tale med børnene og inddrage dem i hverdagens projekter, kan forældre understøtte børns kreative udvikling. Når der for eksempel skal laves mad, så tag børnenes input med i lige så høj grad, som dem i opskriften. Skal børn da være de styrende, kunne man indvende? Nej, forældre er stadig dem, der sætter regler og rammer, men det er en åbenhed for at søge nye veje og afprøve nye idéer – med barnets opdragelse til selvstændigt og kreativt menneske for øje. Det kan være nyttigt at opfatte opdragelsen ud fra et begreb om flerstemmighed. Udgangspunktet er samtale og samvær, hvor man lægger vægt på, at en persons stemme blot er én blandt mange stemmer, så alle kommer til orde; altså en mere social og interaktiv tilgang til opdragelse, frem for en præsenterende eller styrende. Det gør man helt praktisk ved at: • stille virkelige spørgsmål – stil barnet spørgsmål, hvor du som forælder ikke kender svaret • bruge barnets svar – lyt til barnets svar og brug det som grund for yderligere spørgsmål • værdsætte nysgerrighed – bliv grebet af barnets nysgerrighed på verden og sæt nye eventyr i gang 48 49 Pludselig bliver forældrenes spørgsmål ikke kontrollerende. I stedet lægger mor og far op til fælles udforskning af emner og områder. Børn skal selvfølgelig ikke spørges om alt eller involveres i alle beslutninger. Der er mange beslutninger, som kun hører voksne til, for eksempel familiens budget og økonomi. Der er dog også mange områder, hvor det er helt oplagt, at barnet får noget at skulle have sagt og måske endda får lov til at styre processerne. Det kan være alt fra madlavning enkelte dage til planlægning af ture eller oplevelser. Forstår vi ikke at blive mere dialogiske, så bliver der tale om en generationskløft af rang, hvor vi hverken har indblik i eller kan rådgive børnene. Vi må i højere grad involvere os i børnenes verden for at kunne udfordre den. Når man taler om mere kreativitet i opdragelsen, er der altså ikke tale om, at børn (eller forældre) skal klippe-klistre hver dag eller opfinde nye ting hele tiden. Det er i stedet et nyt syn på opdragelse og læring, som involverer og engagerer børnene. Lad os genindføre talemåden »Har du talt med dit barn i dag?«, som en kampagne i 1980’erne gjorde til fælles eje. Lad os opdrage ud fra en tilgang, der giver lyst til at lære og udfordrer nysgerrigheden hos begge parter. Det er for eksempel helt forfejlet at sidde foran tv’et og spise aftensmad. Gør i stedet maden til en oplevelse og hyg jer sammen omkring bordet, hvor samtaler kan flyde, og oplevelser og planer kan vendes. Det handler altså om at sætte hverdagen i ramme, så man planlægger, hvornår og hvordan forskellige aktiviteter passer ind, og hvad formålet er. Jeg siger ikke, at alt skal være gennemtænkt i en familie, men brug tiden fornuftigt og konstruktivt. Så får vi kreative børn og unge, men også kreative forældre.
Tale og (vid)underlige af Charlotte Larsen og Hans Vejleskov tegn Småbørn er klar til at kommunikere med voksne lang tid før, de lærer at tale. Tegn til tale-teknikken hjælper dem til at kommunikere uden ord og giver dem samtidig mere mod på at begynde at tale. Louis på 10 måneder klapper energisk med hænderne i glad overbevisning om, at hans forespørgsel bliver efterkommet. Og jo, han får mere at spise. Lidt efter hæver han lige så målrettet sin højre hånd og laver et bestemt vink. Og så får han en tår af sin mælk. Louis er tilfreds. Han får, hvad han vil have. Louis’ far er også glad, for han kan give Louis lige netop det, Louis ønsker. Louis er 10 måneder, da denne samtale finder sted. I den alder kan han, ud over tegnene for mere og mælk, også tegnene for sut, sove, flyvemaskine og for sin bamse, Sylvester. Når hans far laver et tegn med hænderne, siger han samtidig det tilsvarende talte ord højt. Og når Louis kopierer tegnet, gentager hans far både tegnet og det talte ord. For Louis er en normalthørende dreng, som er i gang med at tilegne sig det talte sprog via tegn til tale-teknikken. Tidlig kommunikation giver tryghed Der er stort fokus på småbørns sproglige udvikling, og det er netop blevet besluttet, at alle treårige skal vurderes sprogligt, så man tidligt kan gøre noget for de børn, der har sproglige vanskeligheder. Den strategi er sat i værk, fordi det er uhyre vigtigt for børn, at de behersker deres modersmål. Når det gælder børns udvikling af sprog, er der en tendens til, at man tænker fremad på skolegang og uddannelse. Men det var faktisk bedre, hvis man også tænkte bagud og ikke fokuserede så meget på det rent sproglige, altså på ord og sætninger. Tænker man bagud til den første tid i børns liv, vil man nemlig se, at nok kan de hverken tale eller forstå, hvad vi siger til dem, men de kan udtrykke sig, og de kan kommunikere. I deres vågne timer er spædbørn udtryksfulde, og de voksne omkring dem er stærkt optagede af, hvad de giver udtryk for: sult, ubehag, velvære osv. Man ser også, at babyer er optagede af, hvad der sker omkring dem. De bruger deres øjne og ører. Særligt optagede er de af mennesker, især af ansigter og stemmer. Snart følger de ens ansigt eller hænder med øjnene. Snart kommer de første rigtige smil. Og snart har man en tydelig fornemmelse af, at den lilles opmærksomhed er rettet imod noget, og at den lille er ude på noget, ønsker noget. Der kommunikeres. At kommunikere betyder at gøre eller have noget til fælles – at inddrage hinanden. I begyndelsen er selve kontakten og opmærksomheden det centrale, men i sidste halvdel af barnets første leveår deltager børn gerne i trekantsamspil: Her er både barnet og den voksne i fællesskab optagede af en interessant genstand eller begivenhed, men samtidig er de også opmærksomme på hinanden og bruger mimik, gestik og lyde til at kommunikere med. Kommunikationen gør ikke blot, at barnet har kontakt med andre, udtrykker sine følelser og eksempelvis opnår at få noget. Det betyder også noget for barnets forhold til omverdenen – hvad der lægges mærke til, hvad der er interessant, hvad barnet kender til, og hvad barnet efterhånden ved noget om. Det sker længe før, barnet kan tale. At små børn kommer til at kommunikere så tidligt som muligt, er med andre ord uhyre vigtigt. Det giver dem blandt andet større tryghed, da de i højere grad får deres behov og ønsker opfyldt. Og det giver færre frustrerende oplevelser og større selvtillid. At forstå det underforståede Hvad er så det særlige ved sproget? For det første er det talte og det skrevne sprog i næsten alle sammenhænge det mest smidige og effektive kommunikationsmiddel (og helt nødvendigt i forbindelse med skole og uddannelse). For det andet er børns sprogtilegnelse i vores kultur en mangesidig sag. Det er ikke nok at lære at tale rent. At kunne forstå, hvad andre siger, er mindst lige så vigtigt. Læg i øvrigt mærke til, at man som regel siger, at børn tilegner sig deres modersmål – ikke at de lærer det. Det betyder, at de gør det til deres eget. Det vil sige, at det for et dansk barn hører med til dets identitet at tale og forstå dansk. Det bliver nemlig med tiden til: »Jeg er sådan en, der taler dansk«, eventuelt: »Jeg er sådan en, der taler fynsk«. Senere måske: »Jeg er sådan en, der taler, som man gør i den klike eller i den faggruppe«. Vores sproglige kommunikation har en konkret funktion. Vi vil måske have kontakt, undskylde, trøste, prale eller lave sjov. Der er mange muligheder. Hvis lille Peter på 3½ år siger: »Mig ked af det!«, kan det både være et kontaktønske, en undskyldning, et ønske om trøst, et forsøge på at trøste, pral (underforstået: Men jeg vandt) eller sjov (underforstået: Jeg leger, at jeg er ked af det). I selve situationen vil forælderen eller kammeraten ikke være i tvivl, for det ligger i luften. Det er underforstået, hvad Peter mener, da det kan tolkes ud af sammenhængen. 50 51 Tegn til tale giver barnet et godt udgangspunkt I børneopdragelsen bør man tage udgangspunkt i barnets naturlige forudsætninger og forsøge at bygge videre på dem. Når det drejer sig om at tilegne sig det talte sprog, ved vi, at muskulaturen i munden er meget kompleks. Det tager derfor lang tid for det lille barn at lære at bruge de teknikker, der skal til for at kunne forme de rette lyde og ord. Til gengæld tager det langt kortere tid for det lille barn at lære at forme tegn med hænder og arme. Det er derfor oplagt at bruge tegn-til-tale metoden sammen med sin baby, der gerne vil kommunikere, men blot ikke er i stand til at gøre det via det talte ord. En genvej til talesprog Nogle gange tager vi opdragere på en rejse til vores børns univers og bringer os på niveau med deres verden. Men i hovedregelen er vores måde at gøre tingene på præget af ’autopilot’ og traditionelle metoder at gribe opdragelsen an på. Hvis vi vil have succes med opdragelsen af vores børn, må vi i højere grad observere børnenes naturlige forudsætninger for at kommunikere. Mange forældre vil sikkert tænke, at det er en omvej at bruge tegn-til-tale som overgangsløsning, når det nu er så vigtigt, at ens barn tilegner sig talesproget. Men det er i virkeligheden en hurtig genvej til at give barnet de rette forudsætninger for at kommunikere. Og det er samtidig er måde at skabe forudsætningerne for den ønskede opdragelse allerede i barnets tidlige udvikling. Da Louis var halvandet år, brugte han mere end 150 tegn til at kommunikere med. Det var tegn for alt muligt , lige fra varm og hjælp mig! til morfar. Så fulgte en overgangsperiode, hvor han supplerede tegnene med talte ord, efterhånden som han lærte at udtale dem. Nu, hvor Louis er 3½ år, har han et fyldigt ordforråd og har sluppet tegnene helt – undtagen når han sender en farvel-hilsen igennem ruden nede i vuggestuen.
Page 1 and 2: Fordi jeg siger det! 21 tankevække
Page 3 and 4: Fordi jeg siger det! ©2009 Redakti
Page 5 and 6: De indledende ord ... Vi har alle e
Page 7: 10 Derhjemme
Page 10 and 11: Har man dét, kan ingen dybest set
Page 12 and 13: vestlige verden ved, at deres børn
Page 14 and 15: Opdragelsens gyldne middelvej Børn
Page 16 and 17: Se dét var prinsesse en rigtig Nå
Page 18 and 19: Kære ille du af Renée Toft Simons
Page 21 and 22: Om at fremelske børns iboende krea
Page 23 and 24: Det og nye de nye barn forældre N
Page 25: Har du talt med dit barn i dag? For
Page 29 and 30: Forundring fryder Når man opdrager
Page 31 and 32: Børns forundring er en vidunderlig
Page 33 and 34: Alle børn skal over samme målstre
Page 35 and 36: Skal barnet styres eller vokse frit
Page 38: Forhandlerbarnet For at klare skær
Page 41: med den stærke drengs hånlige: »
Page 44: til, at OECD-økonomer placerede Da
Page 47 and 48: Lykken stiger ikke med antallet af
Page 50 and 51: Opdragelse uden opskrift Forældres
Page 52 and 53: Noget skal ind, inden det kan komme
Page 54 and 55: Ydrestyrede børn kræver tilbageme
Page 56 and 57: Man kan forestille sig, at personen
Page 58 and 59: så godt et ord for, nemlig ‘skol
Page 60 and 61: Voksne vil nok aldrig forstå børn
Page 62 and 63: 120 Fotograf Pernille Holm Andersen
Page 64 and 65: 124

Fordi jeg siger det! - PressWire

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?