Fordi jeg siger det! - PressWire

Man kan forestille sig, at personen har en radar på
skulderen, der hele tiden afsøger og fortæller, hvad
der er gang i, og hvad der er af nye muligheder.
at dyrke de uanede muligheder, det grænseløse, forandringer
og den personlige nydelse. Her skal man kun føle efter
hos sig selv, om man nu har fat i noget, der rykker.
Det er her, man kan se en forandring til ‘et overvejende
jeg’. Man kan forestille sig, at personen har en radar på
skulderen, der hele tiden afsøger og fortæller, hvad der er
af nye muligheder. Sådanne mennesker er stærkt optaget
af det omgivende samfund, men først og fremmest af de
muligheder, der foreligger. Man er ikke optaget af eksempelvis
politik, men af nye tendenser. Det sætter sig også
igennem samfundsmæssigt. Hvor man tidligere i uddannelsessammenhænge
skulle lære at opføre sig ordentligt
og dannes, skal man nu udvikle kompetencer. Ellers er man
jo ikke i stand til at udnytte de mange muligheder optimalt.
Derfor er det overvejende jeg hele tiden fokuseret på nye
kompetencestrategier, coaching, og hvad man ellers kan få
at gode tilbud til den personlige udvikling.
Men da der ikke er overordnede mål, så skal tingene
kommunikeres videre. Ellers er der ikke rigtigt noget ved
det. Man skal derfor hele tiden fortælle andre, hvad man
har gang i. Derfor er det overvejende jeg også en kommunikationsstrategi.
Man orienterer sig hele tiden i forhold
til mulige scener i det omgivende samfund for at kunne
udvælge de mest optimale scener ud til ens fremstilling af
sig selv.
Det kræver et menneske med stort engagement i det
omgivende samfund og i de mange netværk omkring det.
Men endnu mere kræver det at kunne afkode og udvælge
passende scener at promovere sig selv i. Svagheden er, at
man kan blive blokeret af de mange valg. Man kan gå i stå
eller blive hængende ved nogle af valgene, fordi man ikke
tror på, at man har noget ordentligt at føre sig frem med.
Derfor udvikler man meget let selvhad og selvkritik. Man
synes måske, man er for tyk, og man begynder måske at
straffe sig selv.
Ane må tjekke sine sms'er bagefter
Selvfølgelig skal Ane ikke have lov til at forstyrre undervisningen
med sine sms'er. Hun skal fastholdes i undervisningen,
og så kan hun bruge mobilen bagefter. Men det er ret
vigtigt, at skolen udvikler sig og finder nye pædagogiske
perspektiver, hvis den skal kunne matche de unge. Hvad
der skal til for at styrke børnene i at begå sig i et omskifteligt
samfund, kan være vanskeligt at afgøre i dag.
Ane skal indrette sig på skolen, men dem henne i skolen
skal også indrette sig på Ane. Skolen skal altså søge nye
veje. Den må acceptere de nye principper for fællesskaber
og fokusere på deres styrker og svagheder. Lærere og
pædagoger skal være rejseførere i det ukendte. De skal
insistere på, at det er nødvendigt at fordybe sig. Svaghederne
skal modarbejdes ved at give forpligtelser. Ikke for
at være autoritær, men simpelthen for at anerkende dem.
Det er altså ikke nok at kunne sende sms'er, man skal også
kunne være noget for dem, man er sammen med. At være
til stede. Ane skal kunne bruge mobilen, men først når der
er tid til det.
108 109