Fordi jeg siger det! - PressWire

Kan man måle
selvtillid og
respekt?
Når de voksne bruger deres magtfulde
position over for børnene til at indføre
test fra 1. klasse, er der i virkeligheden
tale om misbrug af autoritet.
af Steen Hildebrandt
Ord er ikke blot kliniske redskaber, der fortæller noget om
verden. De er knyttet til mennesker, deres liv og deres følelser.
Personligt bryder jeg mig ikke om ordet ‘opdragelse’.
Det giver mig myrekryb.
»Du skal ikke opdrage på mine børn!« hørte jeg engang
en mor sige til sin mand, der ikke var børnenes far. Han
ville opdrage hendes børn. Men hvad vil det sige? Det vil i
al sin rørende enkelhed sige, at han ville påtvinge børnene
sine forestillinger om, hvordan børn skal være, hvad børn
må sige, hvordan de skal uddannes, og hvordan de skal gå
klædt.
Det er uhyggeligt og hyggeligt. Hyggeligt, fordi forældre
elsker deres børn og vil dem det bedste. Forældre har på
denne vidunderlige måde deres børn i en form for mesterlære,
sidemandsoplæring. Forældrene overfører stille
og roligt, mere eller mindre ubevidst, mere eller mindre
fredeligt, deres værdier, holdninger og mentale billeder af
verden til deres børn. Uhyggeligt, fordi børnene er totalt
prisgivet de voksne. Børnene er i de voksnes vold. Også
uhyggeligt, fordi mange af os er så snæversynede, at det
er uheldigt – for at sige det mildt – hvis andre påføres vore
holdninger, billeder og opfattelser.
Børn er forsvarsløse
Forældrene har livslang indflydelse på deres børn, og det
pålægger forældrene et stort ansvar. Meget af det, som
forældrene lærer deres børn, kan børnene kun komme fri
af igennem lang tids intensiv terapi, selvudvikling, træning,
meditation m.m. Vi har at gøre med en påvirkning, der er
ganske massiv. Børn er forsvarsløse. Børn er åbne, og ikke
nok med, at de er åbne, de suger til sig som små svampe.
Børn skal opdrages, siger vi. Underforstået: for at blive
gode og ordentlige samfundsborgere, ægtefæller, forældre
og medarbejdere. Underforstået: sådan som forældrene
ser det, og sådan som forældrene selv lærte det, da de
var børn. Sådan sikres kulturens overlevelse, sådan sikres
stabilitet, sådan overleveres traditioner, normer, myter og
værdier fra generation til generation. Det er en utroligt
vigtig funktion og mulighed, der ligger her. Og som altid er
der både en positiv og en negativ side.
Vi skal lovprise de muligheder for sammenhæng og stabilitet,
der ligger i at kunne overføre vores kultur til den opvoksende
generation igennem opdragelsen. Samtidig skal vi
være yderst opmærksomme på risikoen for at indoktrinere
børnene. Det kan vi blandt andet være ved at insistere på
inddragelse i stedet for kun opdragelse. Det vil sige, at vi, i
så høj grad som muligt, insisterer på at inddrage børnene
i beslutningerne, når det er relevant. Problemet er dog, at
det er de voksne, der kommer til at definere, hvad der er
relevant.
82 83
Karakterer fra 1. klasse
I Nyhedsavisen den 31. januar 2007 kunne man læse
følgende overskrift: ‘Politikere vil have karakterer fra 1.
klasse.’ Det er en politiker fra Dansk Folkeparti, der udtaler
sig. Hans synspunkt er, at der skal gives karakterer fra
dag 1 i skolen, »så forældrene helt konkret kan se, hvor
deres børn står« . Måske mener han også, at der skal gives
karakterer i vuggestue og børnehave, ja, måske kunne man
begynde endnu tidligere og give en karakter allerede ved
fødslen, og så lade den være hele grundlaget for efterfølgende
talkolonner og selvfølgelig være første tal at beregne
senere gennemsnit ud fra?
Personligt bryder jeg mig ikke
om ordet ’opdragelse’. Det giver
mig myrekryb.
Opfindsomheden er ganske vist ikke stor, men den er der,
og vi har at gøre med noget, som vi alle kan tale med om.
Det er det rene vanvid. Karakterer er skrøbelige størrelser.
Der er grænser for, hvad man kan byde tal, men vi byder
ét tal at sammenfatte hele mennesker. Så der går danskere
rundt og erklærer, at de fik 9,3 ved afsluttende eksamen
i niende klasse, til studentereksamen eller kandidateksamen.
Det er vanvid. Det er så bizart, at vi burde standse
dette taltyranni. Ikke nok med at disse tal i sagens natur
peger tilbage, er historiske, de bliver også brugt til at træffe
livsvigtige beslutninger, nemlig de unges valg af job og
uddannelse. Karaktererne betyder faktisk noget, og det er
næsten det værste.
Dårlig placering i forkerte statistikker
Forleden blev jeg interviewet af en journalist, der henviste