Fordi jeg siger det! - PressWire

More documents

Recommendations

Info

Voksne vil nok aldrig forstå børn helt Skal man tro eksperterne, er børn i dag forkælede, respektløse og egoistiske. I gamle dage var alting meget bedre, synes budskabet at være. Men er det nu også rigtigt? af Susanne Højlund Det står galt til med opdragelsen i dagens Danmark, og eksperterne slår alarm: Børn i dag er forvirrede, asociale og egoistiske. »Hvad kan det her ende med, hvis der ikke bliver grebet ind?« spurgte en journalist i radioprogrammet 'Apropos' om børneliv i februar 2007. Journalisten havde børnepsykolog John Aasted Halse i studiet til en snak om nutidens børn. Det blev fortalt, at to ud af tre lærere mener, at der er kommet flere problembørn end for 15 år siden, at børn i dag er mindre sociale, og at de ikke har respekt for voksne. Og journalisten konkluderede: »Lærerne har efterhånden svært ved at se det kære i børnene. De er forkælede, egoistiske og jagter egen tilfredsstillelse uden respekt for de voksne.« Børnepsykologen bekræftede tendensen ved at tegne et billede af det moderne barn som en ny bør- netype: et barn (typisk af velstillede, karriereorienterede forældre), der er selvstændigt og kritisk, men som også er rastløst og selvoptaget. »Vi har klart et fænomen i dag omkring børns adfærd. Børn i dag – i forhold til tidligere – er ikke så hæmmede eller bange for voksne, nogle vil sige respektløse,« forklarede han. Senere i udsendelsen blev der sat navn på denne tendens: ‘Infantokrati’, som betyder børnemagt. Og på spørgsmålet om, hvad dette kan ende med, lød svaret: »Du får nogle unge mennesker ud af det, som ikke tænker ret meget på forholdet til andre mennesker som et ‘give-tageforhold’, men som et forhold, der hedder ‘tag!’« Forældre opdrager deres børn til små egoister Dystre fremtidsudsigter, ikke sandt? Hvordan skal vi kunne bevare den grundlæggende solidaritet i vores velfærdssamfund, hvis vores børn udvikler sig til rene egoister? Travle forældre, der jagter karrieren, får skylden. Det moderne liv og ‘den nye børnetype’ følges ad. I gamle dage var alting bedre, synes budskabet at være. Men er det nu også rigtigt? I 1990'erne var det tilsyneladende ikke meget bedre. De lærere, jeg interviewede i et forskningsprojekt dengang, var ikke i tvivl: »Børn i dag mangler respekt for voksne«, udtalte en lærer og forklarede, at hun havde meget lettere ved at få ro i klassen, da hun begyndte som lærer for 20 år siden. Lignende karakteristikker af 90'ernes børn gik igen hos alle de lærere, jeg talte med: »Forældrene opdrager børnene til små egoister«, lød det fra en erfaren lærer, og en anden havde en lignende erfaring: »Børnene er tilsyneladende ikke opdraget til, at der er regler, der skal overholdes. Forældrene har nok ikke forberedt dem godt nok på livet i skolen. Der er i hvert fald mange forvirrede børn, der ikke har faste rammer …« De urolige børn var åbenbart så stort et problem, at Undervisningsministeriet startede et treårigt projekt om urolige børn. I medierne blev tidens børn karakteriseret som projektbørn, pejlebørn og radarbørn. Deres forældre forstod ikke opdragelsens alvor, men var kun optaget af at servicere tidens små kejsere, som de benævnes i en udsendelse på TV 2 i 1994. Zapperbørn, fighterbørn og curlingbørn Så det er altså ikke i 90'erne, vi skal finde den gode opdragelse. Men hvad med 80'erne? I 80'erne var der tilsyneladende også problemer med opdragelsen. I 1982 kunne man i Børnekommissionens betænkning læse, at: »Det bliver mere og mere almindeligt, at børn, som begynder i skole, er antisociale, højrøstede og forvirrede. De er usikre, ulykkelige og har et stort behov for kontakt. De har ikke den opmærksomhed, som børn tidligere havde ved skolestarten, og de mangler moralske begreber. De har ingen respekt for ældre og kan ikke bruge krop og hænder. Mange er passive eller aggressive, og de forstår ikke en almindelig besked.« 116 117 ”Vore dages unge elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoriteter og har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved middagsbordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.” - Sokrates, år 450 f.Kr. I 80'erne var det blevet normalt, at begge forældre var udearbejdende. Det betød, i modsætning til tidligere, at de fleste børn gik i vuggestue, børnehave og fritidshjem. Eksperterne diskuterede ivrigt, hvilke virkninger dette kunne have på børns udvikling, adfærd og fremtid som samfundsborgere. Børnekommissionen advarede om institutionslivets skadelige virkninger og om en lukket børneverden adskilt fra voksenlivet. Begrebet ‘en ny børnekarakter’ blev hyppigt bragt på banen, ligesom der i 80'erne blev lanceret børnediagnoser som: zapperbørn, fighterbørn og curlingbørn til at karakterisere tidens henholdsvis forvirrede, aggressive og forkælede børn. Der blev også dengang iværksat undersøgelser af urolige elever og skrevet bøger om, hvordan man kunne forebygge uro i folkeskolen. Socialpsykologen Lars Dencik kaldte det i 1987 ‘dobbeltsocialisering’. Med det mener han, at børn opdrages og udvikles både i et hjemligt og et institutionelt miljø. I et sådant samfund er relationerne mange, flygtige og upersonlige; institutionslivet er anonymt og historieløst; og forældrenes indflydelse dalende, mente han. Vore dages unge elsker luksus For 20 år siden havde eksperterne altså de samme bekymringer om forvirrede og egoistiske børn og om en opdragelse, hvor forældrene fremstilledes som magtesløse. Og det ser ud til, at voksnes bekymringer over den kommende generations karakter og moral ikke er et nyt fænomen. Et kendt citat, som antages at stamme fra Sokrates, der le-
Spis brød til! Brug din egen dømmekraft, så godt du kan, og stil kritiske spørgsmål til eksperter, psykologer og skolefolk, der søger at tegne et billede af en opdragelse i forfald! vede 450 år før vores tidsregning, lyder: »Vore dages unge elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoriteter og har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved middagsbordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.« Det skal retfærdigvis nævnes, at der er tvivl om, hvorvidt det virkelig er Sokrates, der har sagt det. Ikke desto mindre er det igennem historien muligt at finde mange lignende udsagn fra voksne, der fremstiller den opvoksende generation som en trussel imod morgendagens samfund. Det er også gennemgående, at bekymringen gælder børns evne til at udvikle disciplin, fællesskabsfølelse, solidaritet og medansvar, ligesom der synes at være en nostalgisk forestilling om, at det stod bedre til i gamle dage. Der er altså et mønster, der går igen, og man må derfor spørge sig selv, hvem disse udsagn siger mest om: de voksne eller børnene? Nutidens børn – imellem fortidens idealer og fremtidens samfund Noget kunne tyde på, at dommedagsprofetierne er for dystre. Samfundet er jo ikke gået i opløsning trods de mange bekymrede spådomme, og de forældre, der var utålelige børn i 80'erne er i dag selv forældre. Og det er jo egentlig gået meget godt. Ganske vist ved vi ikke, om 80'ernes ‘zapperbørn og fighterbørn’ i dag er asociale kriminelle, der belaster socialkontorerne, eller om de er forældre med et harmonisk familieliv, gode job og poster i skolebestyrelsen. Men det ser ikke ud til, at den angiveligt øgede mængede af egoistiske børn har haft den destruktive virkning på samfundet, som det er blevet forudsagt. Danmark er stadig et af de fredeligste lande i verden, danskerne tilsyneladende det lykkeligste folkefærd, og effektivitet og velstand har aldrig været bedre. Og det til trods for de sidste (mindst) 20 års fighterbørn, zapperbørn, curlingbørn, forvirrede og egoistiske projektbørn, der udøver børnemagt over for hjælpeløse lærere og forældre, der har alt for travlt med sig selv, deres cafebesøg, sport, karriere, penge og rejser. Så hvad ved vi egentlig om opdragelse? Måske kun, at det er et forhold imellem voksnes ideer om fortidens ideelle børn og deres forestillinger om fremtidens ideelle samfund. Og at nutidens børn altid vil blive fortolket imellem disse to tidsperspektiver og derfor aldrig vil blive forstået helt. Men opdragelse foregår heldigvis ikke i medierne. De generaliserede børnebilleder og spådomme, som præsenteres der, giver ikke opskrifter på den gode opdragelse. Én ting er offentlige debatter og ekspertanalyser, noget andet er, hvad der sker ved spisebordet i det enkelte hjem. Derfor: Spis brød til! Brug din egen dømmekraft, så godt du kan, og stil kritiske spørgsmål til eksperter, psykologer og skolefolk, der søger at tegne et billede af en opdragelse i forfald! Måske er det tid til en mere nuanceret debat, der kan sætte nye ord på opdragelsens udfordringer, og som udtaler sig mere ydmygt om sammenhænge imellem fortidens gode opdragelse, nutidens urolige børn og fremtidens forfald. 118 119
Page 1 and 2:
Fordi jeg siger det! 21 tankevække
Page 3 and 4:
Fordi jeg siger det! ©2009 Redakti
Page 5 and 6:
De indledende ord ... Vi har alle e
Page 7:
10 Derhjemme
Page 10 and 11: Har man dét, kan ingen dybest set
Page 12 and 13: vestlige verden ved, at deres børn
Page 14 and 15: Opdragelsens gyldne middelvej Børn
Page 16 and 17: Se dét var prinsesse en rigtig Nå
Page 18 and 19: Kære ille du af Renée Toft Simons
Page 21 and 22: Om at fremelske børns iboende krea
Page 23 and 24: Det og nye de nye barn forældre N
Page 25 and 26: Har du talt med dit barn i dag? For
Page 27 and 28: Tale og (vid)underlige af Charlotte
Page 29 and 30: Forundring fryder Når man opdrager
Page 31 and 32: Børns forundring er en vidunderlig
Page 33 and 34: Alle børn skal over samme målstre
Page 35 and 36: Skal barnet styres eller vokse frit
Page 38: Forhandlerbarnet For at klare skær
Page 41: med den stærke drengs hånlige: »
Page 44: til, at OECD-økonomer placerede Da
Page 47 and 48: Lykken stiger ikke med antallet af
Page 50 and 51: Opdragelse uden opskrift Forældres
Page 52 and 53: Noget skal ind, inden det kan komme
Page 54 and 55: Ydrestyrede børn kræver tilbageme
Page 56 and 57: Man kan forestille sig, at personen
Page 58 and 59: så godt et ord for, nemlig ‘skol
Page 62 and 63: 120 Fotograf Pernille Holm Andersen
Page 64 and 65: 124
show all

Fordi jeg siger det! - PressWire

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?