Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst
arv. Valget begrunder sig i den forståelse, at disse teorier er kendetegnet ved, at de knytter
særligt an til børnefattigdom samt børn og unges sociale udsathed, og de anskues som en del af
analysegenstanden qua deres tætte relation til børnefattigdomsproblematikken. Præsentationen
af begreberne tilstræber at vise de medfølgende uenigheder i brugen og forståelsen af dem.
Det relative fattigdomsbegrebs kompleksitet anskueliggøres med præsentation af henholdsvis de
dominerende økonomiske fattigdomsforståelser og fattigdomsforsker Peter Townsends 9 afsavns-
perspektiv, hvilket har til hensigt at få en nærmere forståelse for, hvordan det er muligt at
definere fattigdom.
Begrebet social arv inddrages med den begrundelse, at det også gør sig gældende i forbindelse
med børnefattigdom. Tilgangen til begrebet er her kritisk refleksiv, og jeg benytter mig af Morten
Ejrnæs , Gorm Gabrielsen og Per Nørrungs 10 pointer om social arv til at problematisere denne
tankefigur, og på hvilken måde den automatisk og ukritisk benyttes i sammenhænge, hvor børn
og unges sociale problemer drøftes og behandles. Den kritiske tankegang anvendes endvidere
som inspirationsgrundlag for en diskussion af børnefattigdomsbegrebets gyldighed.
De følgende to teoretiske ben danner grundlaget for den optik, hvori problemformuleringen søges
besvaret:
Et barndomssociologisk greb
Børnefattigdom angår tanker og forestillinger om, hvad en barndom bør indeholde, og hvilken
rolle barnet har i samfundet i dag. De barndomssociologiske teorier har i denne sammenhæng
som hensigt at medvirke til at forstå, hvilke sociale konstruktioner af barn og barndom som ligger
til grund for måden hvorpå, at børnefattigdom forstås i dag i bl.a. bestemte socialforsknings-
mæssige og politiske sammenhænge. Med dette teoretiske perspektiv søges en afnaturalisering af
barn og barndom med henblik på at begribe børnefattigdom som et fænomen, der får og skaber
sin mening i relation til det samfund, hvori den indgår. Afsnittet er baseret på Allison James, Chris
Jenks og Alan Prout´s 11 barndomssociologiske teorier og strukturerede fremstillinger af
udviklingen af barn- og barndomsforståelserne over tid. Disse teorier suppleres med henholdsvis
9 Townsend 1993.
10 Ejrnæs et al 2006.
11 James and Prout 1997. James, Jenks and Prout 1999.
10