Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst
3.1.3. Et kritisk blik på barndomssociologien og det kompetente barn
Hvor barndomssociologien i begyndelse af 1990’erne kunne kaldes en ”marginaliseret provo-
katør”, kaldes den af Jan Kampmann i dag for ”mainstream leverandør” i forhold til tænkningen af
børn og barndom. 116 Barndomssociologiens gennembrud kan tilskrives det øgede fokus på børn
som subjekter og ”beings” i stedet for objekter og ”becomings”. Resultatet er, at børns stemme i
langt højere grad bliver hørt end tidligere, hvilket kan eksemplificeres med Børnerådets ”Børne og
Unge Panel” 117 og SFI og Red Barnets kvalitative undersøgelser, hvor børn interviewes om deres
oplevelse af at vokse op i en familie med lav indkomst. Der er dog også fulgt andet end frigørende
elementer og motiver med den barndomssociologiske tænkning. I den forbindelse stiller Jan
Kampmann følgende spørgsmål:
”På hvilke måder er barndomssociologien i dag ved at indtage en hegemonisk position, som
ikke alene baserer sig på dens internt videnskabelige overlegenhed eller ”rigtighed”, men
også – og nok så meget – er bestemt af dens forvaltningsmæssige funktionalitet?” 118
Pædagogikken og den politiske forvaltning af børnelivet synes således vigtig at have øje for i dag.
Det øgede fokus på barnet viser sig i løbet af 1990’erne på det politisk administrative niveau i
kraft af, at barnet bliver en langt tungere økonomisk post på de offentlige finanser på grund af, at
barndommen i langt højere grad institutionaliseres og gøres til en tungere del af velfærdsstatens
anliggender end, hvad den har været hidtil. 119 I kraft af barndomssociologiens landvindinger er
tænkningen således blevet bredt ud til både kommercielle men også politiske forvaltnings-
mæssige interesser, hvor det undersøgelsesværdige spørgsmål er, om disse interesser
udelukkende er frigørende for børnene. 120 Forståelsen af fænomenet det kompetente barn kan
relateres til den barndomssociologiske forståelse med barnet i centrum og barnet som aktør:
”The competent child within the welfare state is a reasonable, responsible and reflexive child,
a child who takes the responsibility for his/her own learning, who is a critical and conscious
116 Kampmann 2003 s. 79.
117 ”Børne- & Ungepanelet er en vigtig informationskilde for Børnerådet. Børnerådet har i sommeren 2009
etableret et nyt panel, som består af ca. 95 klasser med ca. 1900 elever på 4. klassetrin, repræsentativt
fordelt over hele landet. Flere gange om året udfylder eleverne spørgeskemaer via internettet.
Spørgeskemaerne bliver altid besvaret anonymt. Det nuværende Børne- og Ungepanel vil deltage i
Børnerådets undersøgelser, mens de går i 4., 5. og 6. klasse.” Kilde:
www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnepanelet
118 Kampmann 2003 s. 88.
119 Ibid. s. 137-138.
120 Ibid. s. 87-88.
40