Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst
problematik. SFI´s undersøgelser har påvirket den politiske dagsorden og igangsat en politisk
diskussion om børnefattigdom. Hvad der i denne sammenhæng er interessant, er variationerne i
forståelsen af, hvorvidt der kan tales om fattigdom i Danmark. Fra ét perspektiv anskues en
fattigdomsgrænse som et værktøj, fra andet hold anskues sådan en defineret grænse som en for-
hindring for at tale, om de sociale problemer, som de forstår som de essentielle at diskutere. Det
ene synspunkt fremhæver således statens ansvar og det andet individets, og man må antage, at
netop den dominerende forståelse vil blive afspejlet i den førte politik i henhold til eksempelvis
håndteringen af børnefattigdomsproblematikken. De forskellige ståsteder varierer i deres forstå-
else af statens rolle i henhold til individet, hvilket gør det relevant at knytte an til teorier om den
danske velfærdsstats rolle i dag. Disse teorier udfoldes i kapitel 3.
Fra politisk og forskningsmæssigt hold viser der sig også at være en særlig interesse for begrebet
social arv i belysningen og håndteringen af børnefattigdom. Dette perspektiv uddybes i det
følgende.
2.4. Social arv
Social arv er et begreb som ofte benyttes af politikere og fagfolk, når der tales om børns sociale
problemer og den sociale mobilitet i samfundet. Begrebet ”social arv” anvendes oftest med fokus
på den negative sociale arv, hvilket også gør sig gældende i denne afhandling.
Begrebet social arv blev introduceret i slutningen af 1960’erne til både socialforskningens felt og
det sociale arbejdes felt. Sidenhen er begrebet i høj grad blevet optaget i den socialfaglige og
politiske diskurs, hvilket bl.a. kan begrundes med SFI´s institutionelle position i statsapparatet 81 .
SFI definerer i en rapport i 2007 social arv på følgende måde:
”Social arv handler både om de sociale uligheder, der overføres fra forældre til børn, og de
sociale uligheder, der opstår i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, daginstitution og
familie. Social arv skal derfor forstås ud fra barnets mange forskellige relationer til
omgivelserne*…+. Social arv påvises ved en systematisk sammenhæng mellem de *…+ sociale
forhold under opvæksten og social ulighed senere i livet. I forhold til forældrene er der fokus
på betydningen af forældrenes sociale, kulturelle (herunder uddannelsesmæssige) og
økonomiske ressourcer for barnets opvækst og udvikling.” 82
81 Jf. afsnit 1.2.2.1. hvor der redegøres for SFI´s type af socialforskning.
82 Sivertsen 2007 s. 12.
28