Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst
3.2. Velfærdsstat og velfærdsstatens sammenhængskraft
I relation til besvarelse af problemformuleringen er formålet med denne del af kapitlet at præ-
sentere et teoretisk grundlag, hvorfra man kan analysere børnefattigdomsproblematikken og
håndteringen af denne i et statsteoretisk perspektiv. Fokus er således i dette afsnit på staten jf.
figur 1 s. 7, som illustrerer hypotesen bag problemformuleringen.
Begrebet stat i denne afhandling er inspireret af Lars Bo Kaspersens statstænkning og vedrører to
forhold:
1. Staten som politisk organisation, der består af et omfattende antal mennesker og
institutioner, der kæmper om socialt rum og anerkendelse.
2. Staten som beslutnings- og forvaltningsapparat. 123
For begge betydninger gælder det overordnede forhold, at statens konstituering, eksistens og
udvikling skal forstås i relation til andre stater. 124
3.2.1. Den universalistiske velfærdsstat
Den universalisme, som er kendetegnende for den danske velfærdsstat, er en nyere form for
velfærdsstatsforståelse, som især har udviklet sig efter Anden Verdenskrig, hvor en
strukturrationalisering af den danske stat blev påbegyndt. 125 Kvinderne kom på arbejdsmarkedet,
og den offentlig sektor udbyggedes, hvilket betød, at opgaver, som tidligere blev varetaget af
123 Kaspersen 2008 s. 17, 245.
124 Lars Bo Kaspersens relationelle statstænkning tager bl.a. udgangspunkt i sociologen Norbert
Elias´hovedværk: ”The Civilizing Process” fra 1939. Kaspersen 2008 s. 19.
I The Civilizing Process beskæftiger Elias sig med en teori om staters og civilisationers opkomst i Vesteuropa
siden Middelalderen. En stats eller social enheds formation og monopol er afhængige af andre staters eller
sociale enheders anerkendelse af den respektive stats/enheds suverænitet og territorium. Elias tilskriver
også den interne afhængighed mellem forskellige grupperinger i en stat eller social enhed betydning for
opretholdelsen af magthaverens eller statens monopol. Elias 2008.
125 Den danske stat, som den ser ud i dag, er tilvejebragt af adskillelige historiske hændelser. Også
hændelser som gik forud for Anden Verdenskrig. Ifølge sociolog Lars Bo Kaspersen kan dens historie drages
helt tilbage til enevældens indførelse, hvor skellet mellem folket (samfundet) og monarken (staten) blev
indført i lovgivningen. Men adskillige andre episoder op igennem tiderne kan også tillægges afgørende
betydning for udformningen af den universalistiske velfærdsstats form. Som eksempler kan udviklingen af
handelspolitikken, interne socioøkonomiske forhold, trusler og pres fra andre lande, socialpolitiske idealer
og ikke mindst socialreformerne i 1970’erne, hvor det offentlige system gennemgik en omfattende
udvikling, tillægges betydning for den danske velfærdsstatsmodel i dag. Jonasen 2004 s. 211. Kaspersen
2006 s. 104-130.
42