Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet

More documents

Recommendations

Info

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst perspektiv. 138 Teoriens relevans i en nutidig sammenhæng kan bl.a. begrundes i dens fokus på et differentieret samfund, som også er kendetegnende for det danske samfund i dag. At Durkheim i sin teori tager udgangspunkt i samfundets sociale arbejdsdeling vurderes ikke som et problem i anvendelsen af hans teorier i denne afhandlings kontekst, da forståelsen af den sociale arbejdsdeling formår at række længere end til blot at tilføre mening i forhold til deciderede arbejdsfunktioner i samfundet. Det essentielle for forståelsen af teorien er, at udgangspunktet for den er at begribe, hvorledes et differentieret samfund, der består af mange forskellige sociale grupperinger og individer, kan bevare sin sammenhængskraft. I den sammenhæng bør det understreges, at fremlæggelsen af teorien ligeledes bærer præg af en fortolkning af Durkheims teoriapparat sat i forhold til denne afhandlings problemformulering. Overordnet introduktion til begreberne Durkheim er optaget af sammenhængskraften i samfundet. En kraft, som Durkheim erkender, er vanskelig at måle på: ”Men den sociale solidaritet er et helt igennem moralsk fænomen, som i sig selv ikke kan gøres til genstand for en eksakt iagttagelse og frem for alt ikke kan måles. For både at gå i gang med denne klassifikation og denne sammenligning, må vi da erstatte den indre kendsgerning, som er unddraget os, med en ydre kendsgerning, som symboliserer den og studere den gennem den anden. Dette synlige symbol er retten.” 139 Da moralen i samfundet er svær observerbar, er metoden hos Durkheim at finde konkrete kendsgerninger og udtryk for moralen i samfundet. De kan ifølge hans teori til dels findes i lovgivningen. Retten eller lovgivningen er for Durkheim et udtryk for et samfunds organisation i en stabil form. Solidariteten eller sammenhængskraften i samfundet må findes i sociale kendsgerninger, og den kan ikke søges eller forklares gennem det enkelte individ. Det er dog ifølge denne teori ikke ensbetydende med, at individet anskues som betydningsløst, men i stedet at individet altid kun vil være betydningsfuldt at studere i relation til det omgivende samfund. 140 Den herskende solidaritetsform i et moderne differentieret samfund betegnes af Durkheim som organisk solidaritet. Denne solidaritetsform er kendetegnet ved, at individer og sociale grupper 138 Durkheim 2000. 139 Ibid. s. 87. 140 Ibid. s 89. 46
Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst bindes sammen gennem deres diversitet, idet diversiteten og specialiseringen gør individerne afhængige af hinanden. Durkheim definerer moral således: ”Man kan sige, at moral er alt det, som er en kilde til solidaritet, alt det, som tvinger mennesket til at regne med andre, at indrette sine bevægelser efter noget andet end tilskyndelsen fra egen egoisme, og moraliteten er mere solid, jo mere talrige og mere stærke disse bånd er.” 141 Samfundet består af flere forskellige organer, som er ordnet omkring ét centralt samordende organ, hvor både de underordnede organer og det centrale organ indgår i et afhængigheds- forhold. 142 Staten fungerer som den regulerende magt og samlingspunktet i samfundet for de omgivende forskellige sociale og kulturelle grupper, og de bindes derigennem til hinanden gennem moral på trods af diversiteten. 143 Det betyder, at individerne i sådan et samfund har friheden til at udvikle deres særegne identitet og funktion i samfundet. I denne sammenhæng er børn en specialiseret gruppe i samfundet. For set i et funktionalistisk perspektiv er samfundet afhængigt af en socialt velfungerende generation til at varetage samfundets fremtidige opretholdelse. Børnene har derigennem en særlig funktion i samfundet, som de øvrige grupper i samfundet ligeledes har en interesse i. Børns trivsel er således i statens interesse og skal dermed forstås som et væsentligt velfærdsstatsligt anliggende, hvilket i denne optik understreger, at børnefattigdom er en trussel eller svaghed for staten og samfundet. Det interessante i denne sammenhæng er dog ikke ”kun”, at finde frem til under hvilke omstændigheder, at det ideelle integrerede samfund fungerer, men det er således også relevant at få greb om, hvornår den sociale integration ikke lykkedes. Når den sociale integration ikke lykkedes er der med Durkheims begreb tale om anomi. Durkheim skriver, at anomi ikke kan finde sted under følgende omstændigheder: ”Eftersom en samling af regler er den bestemte form, som de relationer, der spontant etableres mellem de sociale funktioner, med tiden antager, kan man sige a priori, at anomitilstanden er umulig overalt, hvor de solidariske organer er i tilstrækkelig kontakt i tilstrækkelig lang tid. Idet de faktisk støder op til hinanden, bliver de i hvert fald let informeret om hinandens behov og har følgelig en stærk og vedvarende fornemmelse af deres gensidige afhængighed.” 144 141 Ibid. 351. 142 Ibid. s. 181. 143 Ibid. s. 216-218. 144 Ibid. s. 327. 47
Page 1 and 2: Børnefattigdommens kompleksitet i
Page 5 and 6: Summary Børnefattigdommens komplek
Page 15 and 16: Samråd i Folketingets Socialudvalg
Page 17 and 18: Kapitel 2 Børnefattigdommens kompl
Page 33 and 34: 2.5. Delkonklusion Børnefattigdomm
Page 45: Børnefattigdommens kompleksitet i
Page 61 and 62: 4.3. Delkonklusion Børnefattigdomm
Page 89 and 90: 8.2. Bilag 2 Børnefattigdommens ko
Page 91 and 92: 9. Litteraturliste Børnefattigdomm
Page 95 and 96: Avisartikler: Børnefattigdommens k
Page 97:
Børnefattigdommens kompleksitet i
show all

Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?