Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet
Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet
Børnefattigdommens kompleksitet i en dansk kontekst i ... - Børnerådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong><br />
<strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel<br />
<strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Barn, stat og børnefattigdom<br />
Kandidatafhandling<br />
Tine Dahl J<strong>en</strong>s<strong>en</strong><br />
Køb<strong>en</strong>havns Universitet<br />
Institut for Medier, Erk<strong>en</strong>delse og Formidling<br />
Pædagogik<br />
December 2009
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Indholdsfortegnelse<br />
Summary ................................................................................................................................. 5<br />
1. Indledning, problemformulering og metode ......................................................................... 6<br />
1.1. Problemformulering ................................................................................................................ 7<br />
1.2. Metode til besvarelse af afhandling<strong>en</strong>s problemformulering ................................................ 8<br />
1.2.1. Vid<strong>en</strong>skabsforståelse, struktur og teori ........................................................................... 8<br />
1.2.1.1. D<strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de vid<strong>en</strong>skabelige forståelse ........................................................ 9<br />
1.2.1.2. Afhandling<strong>en</strong>s opbygning .......................................................................................... 9<br />
1.2.1.3. Det teoretiske blik ..................................................................................................... 9<br />
1.2.2. Valg af analyseg<strong>en</strong>stande ............................................................................................... 11<br />
1.2.2.1. Socialforskningsundersøgelser ................................................................................ 12<br />
1.2.2.2. Politikernes udsagn ................................................................................................. 13<br />
1.2.2.3. Eksempler på lovgivning og statslige projekter ....................................................... 15<br />
2. Introduktion til g<strong>en</strong>standsfelt: Børnefattigdom i Danmark i dag .......................................... 17<br />
2.1. Fattigdomsbegrebet .............................................................................................................. 17<br />
2.1.1. Relativt afsavn ................................................................................................................ 18<br />
2.2. Børnefattigdom set fra barnets perspektiv ........................................................................... 21<br />
2.3. D<strong>en</strong> politiske håndtering ....................................................................................................... 25<br />
2.4. Social arv ............................................................................................................................... 28<br />
2.4.1. Kritik af begrebet social arv ............................................................................................ 30<br />
2.4.2. Perspektiveringer til forståelse af børnefattigdomsbegrebet ....................................... 32<br />
2.5. Delkonklusion ........................................................................................................................ 33<br />
3. Teoretiske tilgange ............................................................................................................ 34<br />
3.1. Barnet .................................................................................................................................... 34<br />
3.1.1. Barn og barndom – to begreber ..................................................................................... 34<br />
2
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
3.1.2. Barn og barndom i <strong>en</strong> barndomssociologisk optik ......................................................... 36<br />
3.1.2.1. Det præsociologiske barn ........................................................................................ 36<br />
3.1.2.2. Det sociologiske barn .............................................................................................. 37<br />
3.1.2.3. Magttilførsel og magtafgivelse ................................................................................ 38<br />
3.1.3. Et kritisk blik på barndomssociologi<strong>en</strong> og det kompet<strong>en</strong>te barn .................................. 40<br />
3.1.4. Valg og fravalg af barndomssociologiske perspektiver .................................................. 41<br />
3.2. Velfærdsstat og velfærdsstat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft ......................................................... 42<br />
3.2.1. D<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstat................................................................................... 42<br />
3.2.2. Konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong> ......................................................................................................... 43<br />
3.2.3. Samfundets sociale integration – stat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft ..................................... 45<br />
3.2.4. Perspektiver<strong>en</strong>de overvejelser om begrebet solidaritet og social integration .............. 48<br />
3.2.5. Opsamling ....................................................................................................................... 49<br />
3.3. Delkonklusion ........................................................................................................................ 50<br />
4. Barn, barndom og børnefattigdom ..................................................................................... 52<br />
4.1. Forståels<strong>en</strong> af barn og barndom i dag .................................................................................. 52<br />
4.1.1. Barnet som social konstruktion ...................................................................................... 53<br />
4.1.2. Barndomm<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> gode opvækst som social konstruktion ....................................... 54<br />
4.2. Det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom .............................................................................. 57<br />
4.2.1. For barnets eller stat<strong>en</strong>s skyld? ..................................................................................... 59<br />
4.3. Delkonklusion ........................................................................................................................ 61<br />
5. Børnefattigdom set i <strong>en</strong> statslig samm<strong>en</strong>hæng ................................................................... 62<br />
5.1. Statsperspektivets indflydelse på forståels<strong>en</strong> af børnefattigdom ........................................ 62<br />
5.1.1. Børnefattigdom belyst i et universalistisk velfærdsstatsligt perspektiv ........................ 62<br />
5.1.2. Børnefattigdom belyst i et konkurr<strong>en</strong>cestatsligt perspektiv ......................................... 64<br />
5.1.3. Statstænkning<strong>en</strong> afspejles i socialpolitikk<strong>en</strong> .................................................................. 66<br />
3
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
5.2. Børnefattigdom som socialt integrationsproblem ................................................................ 67<br />
5.2.1. Sociale k<strong>en</strong>dsgerninger i relation til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> ......................... 67<br />
5.2.1.1. D<strong>en</strong> partielle solidaritets udtryk i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong> .................................. 69<br />
5.2.2. Børnefattigdom – <strong>en</strong> trussel for stat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft? ..................................... 69<br />
5.3. Eksempler på og analyse af statslige projekter ..................................................................... 71<br />
5.3.1. Sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner ........................................................ 72<br />
5.3.2. Sommerferiehjælp ......................................................................................................... 73<br />
5.3.3. Fritidspas ........................................................................................................................ 75<br />
5.3.4. Samlet vurdering af projekternes konstellation i <strong>en</strong> statslig optik ................................ 77<br />
5.4. Delkonklusion ........................................................................................................................ 78<br />
6. Børnefattigdom til diskussion ............................................................................................. 80<br />
6.1. Børnefattigdom – begrebets gyldighed ................................................................................ 80<br />
6.1.1. Begrebets gyldighed i et politisk perspektiv .................................................................. 80<br />
6.1.2. Begrebets gyldighed i et socialforskningsperspektiv ..................................................... 82<br />
6.1.3. Begrebets gyldighed i et børneperspektiv ..................................................................... 83<br />
6.4. Delkonklusion ........................................................................................................................ 85<br />
7. Konklusion ......................................................................................................................... 86<br />
8. Bilag .................................................................................................................................. 88<br />
8.1. Bilag 1 .................................................................................................................................... 88<br />
8.2. Bilag 2 .................................................................................................................................... 89<br />
9. Litteraturliste ..................................................................................................................... 91<br />
4
Summary<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
This thesis explores the ph<strong>en</strong>om<strong>en</strong>on child poverty in a contemporary Danish context and how<br />
the understandings of the ph<strong>en</strong>om<strong>en</strong>on influ<strong>en</strong>ce political and social research reactions towards<br />
this social problem.<br />
A social research report from “SFI – The Danish National C<strong>en</strong>tre for Social Research” and “Save<br />
the Childr<strong>en</strong> D<strong>en</strong>mark” shows that 59.200 (2006 numbers) childr<strong>en</strong> live in relative economic<br />
poverty in D<strong>en</strong>mark today and that the numbers has ris<strong>en</strong> since 2002. Today the reactions<br />
towards child poverty are very differ<strong>en</strong>t. Some parts acknowledge the use of the word poverty<br />
and some parts are critical towards the use of the word in a Danish context.<br />
The thesis is based on a pedagogical sociological method where child poverty is examined as a<br />
social construction. Theories about “the child” and “the state” are two main perspectives used for<br />
this purpose. The analysis of today´s concept of child and childhood is based on sociological<br />
theories, where child and childhood are understood as social constructions. The child and<br />
childhood understandings are basic for the compreh<strong>en</strong>sion of “poor child” and “poor childhood”.<br />
The chos<strong>en</strong> state theories are relevant to capture the ongoing transformation of the Danish<br />
welfare state from a universalistic welfare state into a neoliberal competitive state form. The<br />
purpose in this case is to understand how differ<strong>en</strong>t ideas about the state influ<strong>en</strong>ce the directions<br />
of the state´s social policy concerning child poverty.<br />
Based on the thesis´ analysis it seems relevant to question the meaning of the concept child<br />
poverty in relation to the social effort towards the implicated childr<strong>en</strong>. Qualitative social research<br />
shows that not only economic deprivation but also social deprivation seems to affect childr<strong>en</strong>,<br />
who are characterized as poor from an economic perspective. The question is if the deprivation<br />
only dep<strong>en</strong>ds on economic problems or if it is more complex than that? What is ess<strong>en</strong>tial to be<br />
aware of is the fact that the way the implicated childr<strong>en</strong>´s problems are tackled dep<strong>en</strong>ds on the<br />
definition of child poverty, which is a complex matter because its meanings are constructed by<br />
varying ideas about the conception of child and state. Among the spheres of sci<strong>en</strong>tific and social<br />
research, political contexts and social work – differ<strong>en</strong>t ag<strong>en</strong>das and attitudes regarding the<br />
problem are at work. The lack of cons<strong>en</strong>sus about the compreh<strong>en</strong>sion of the ph<strong>en</strong>om<strong>en</strong>on child<br />
poverty complicates the handling of the problematic.<br />
5
Kapitel 1<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
1. Indledning, problemformulering og metode<br />
G<strong>en</strong>nem nyligt publicerede socialforskningsundersøgelser er børnefattigdom kommet på social-<br />
forskning<strong>en</strong>s og d<strong>en</strong> politiske ag<strong>en</strong>da. Undersøgelser viser, at antallet af relativt fattige børn de<br />
s<strong>en</strong>este år er steget i Danmark. Begrebets eksist<strong>en</strong>s i det <strong>dansk</strong>e velfærdssamfund anno 2009<br />
synes at provokere og har ført til talrige og forskelligartede diskussioner på bl.a. samfunds-<br />
vid<strong>en</strong>skabeligt og politisk plan. Af nogle parter betvivles børnefattigdomm<strong>en</strong>s væs<strong>en</strong> og eksi-<br />
st<strong>en</strong>s, 1 og af andre anerk<strong>en</strong>des d<strong>en</strong> fuldstændig som et reelt samfundsproblem. U<strong>en</strong>ighed<strong>en</strong> om<br />
begrebets indhold og eksist<strong>en</strong>sberettigelse i <strong>en</strong> <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong> vidner om, at der på dette område<br />
er tale om <strong>en</strong> sag, som det er interessant at undersøge nærmere.<br />
Emnets relevans understreges yderligere af, at <strong>Børnerådet</strong> 2 i foråret 2009 efterspurgte <strong>en</strong> sam-<br />
arbejdspartner til <strong>en</strong> ny belysning af området børn og fattigdom, hvilket er udgangspunktet for<br />
d<strong>en</strong>ne afhandlings tilblivelse 3 .<br />
Nogle af de spørgsmål, som kan melde sig, når børnefattigdom nævnes i <strong>en</strong> nutidig <strong>dansk</strong><br />
samm<strong>en</strong>hæng, er: Hvad er relativ fattigdom? Hvad er relativ børnefattigdom? Findes der virkelig<br />
fattigdom og fattige børn i Danmark i dag? Hvordan ser et fattigt <strong>dansk</strong> barns liv ud? Begrebet<br />
mødes med <strong>en</strong> undr<strong>en</strong> og skepsis og synes fremmede i <strong>en</strong> nutidig <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong>, hvor<br />
forståels<strong>en</strong> af Danmark som særligt velfunger<strong>en</strong>de velfærdsstat er udbredt og <strong>en</strong> vigtig del af<br />
<strong>dansk</strong>ernes selvopfattelse. 4 Påstand<strong>en</strong> om eksist<strong>en</strong>s<strong>en</strong> af fattige børn kolliderer med d<strong>en</strong>ne<br />
opfattelse. Forestilling<strong>en</strong> og begrebet om fattige børn kan derimod synes mere legitim, når der er<br />
tale om tredjeverd<strong>en</strong>s lande eller Danmark i ”gamle dage” før velfærdsstat<strong>en</strong>s opblomstring. Det<br />
1<br />
Provokation<strong>en</strong> kan bunde i flere årsager: dels på grund af <strong>en</strong> anfægtelse af fattigdomm<strong>en</strong>s eksist<strong>en</strong>s i<br />
Danmark i dag og dels i <strong>en</strong> politisk kritik af det <strong>dansk</strong>e samfunds udvikling de s<strong>en</strong>este år. Disse to<br />
anskuelsesvinkler uddybes og eksemplificeres løb<strong>en</strong>de i afhandling<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> liberale tænketank CEPOS stiller<br />
eksempelvis spørgsmål ved d<strong>en</strong> relative fattigdoms eksist<strong>en</strong>s som socialt problem:<br />
www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/modpol-fattigdom/ og Politik<strong>en</strong>.dk: Fattig: Lav<br />
levestandard kan være <strong>en</strong> livsstil: www.politik<strong>en</strong>.dk/debat/article215349.ece<br />
2<br />
<strong>Børnerådet</strong> er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. <strong>Børnerådet</strong> er politisk uafhængigt og<br />
tværfagligt samm<strong>en</strong>sat: www.boerneraadet.dk<br />
3<br />
Der forelå ing<strong>en</strong> forudbestemt vid<strong>en</strong>skabelig tilgangsvinkel til behandling<strong>en</strong> af emnet, hvilket betyder, at<br />
metodefrihed<strong>en</strong> har været stor i forbindelse med nærvær<strong>en</strong>de afhandlings undersøgelse af emnet.<br />
4<br />
Ploug 2004 s. 15.<br />
6
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
understreger d<strong>en</strong> undr<strong>en</strong> og skepsis, som kan opstå, når begrebet børnefattigdom nævnes i <strong>en</strong><br />
<strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong> i dag.<br />
Det kan iagttages, at tanker om og reaktioner på begrebet børnefattigdom både relaterer sig til<br />
aktuelle forestillinger om, hvad et godt barneliv er og forestillinger om d<strong>en</strong> stat, som er med til at<br />
skabe rammerne for det samfund, hvori befolkning<strong>en</strong>s liv udspiller sig. Med baggrund i d<strong>en</strong>ne<br />
iagttagelse begrunder afhandling<strong>en</strong>s tilgang til belysning af børnefattigdom sig i d<strong>en</strong> hypotese, at<br />
børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> tilskrives betydning qua aktuelle forestillinger om barnet og<br />
stat<strong>en</strong>. For på hvilk<strong>en</strong> måde adskiller det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom sig fra øvrige børn<br />
og barndomme? Hvilk<strong>en</strong> rolle spiller stat<strong>en</strong> i forhold til problematikk<strong>en</strong>? Og hvilk<strong>en</strong><br />
statsforståelse ligger til grund for stat<strong>en</strong>s rolle i forhold til håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdom som<br />
pot<strong>en</strong>tielt socialt problem?<br />
Afhandling<strong>en</strong>s bagvedligg<strong>en</strong>de tankegang og hypotese i forhold til at komme nærmere <strong>en</strong> forstå-<br />
else af børnefattigdomsbegrebet i <strong>en</strong> nutidig <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong> kan illustreres med følg<strong>en</strong>de figur:<br />
Figur 1<br />
De tre begreber er i d<strong>en</strong>ne optik g<strong>en</strong>sidigt afhængige, og relationerne mellem dem søges<br />
indfanget i forhold til at få anskueliggjort, hvad børnefattigdom består af i <strong>en</strong> nutidig <strong>dansk</strong><br />
samm<strong>en</strong>hæng. På d<strong>en</strong> baggrund lyder afhandling<strong>en</strong>s problemformulering således:<br />
1.1. Problemformulering<br />
Barn<br />
Hvilke forståelser af begreberne barn og stat er betydningsdann<strong>en</strong>de for fæno-<br />
m<strong>en</strong>et børnefattigdom i Danmark i dag, og hvad betyder de for håndtering<strong>en</strong> af<br />
børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>?<br />
Børnefattigdom<br />
7<br />
Stat
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
1.2. Metode til besvarelse af afhandling<strong>en</strong>s problemformulering<br />
I d<strong>en</strong>ne afhandling anskues børnefattigdom som samfundsproblem. Ifølge problemformulering<strong>en</strong><br />
vedrører det overordnet to øvrige nøglebegreber: Barnet og stat<strong>en</strong>. Grundlægg<strong>en</strong>de må<br />
udgangspunktet for <strong>en</strong> nærmere undersøgelse være at få id<strong>en</strong>tificeret, hvilke idéer og fore-<br />
stillinger der gør sig gæld<strong>en</strong>de i relation til disse to begreber, når børnefattigdomm<strong>en</strong>s begrebs-<br />
indhold konstrueres.<br />
Metod<strong>en</strong> til belysning af problemformulering<strong>en</strong> udspringer af et pædagogisk sociologisk per-<br />
spektiv, hvor tilgang<strong>en</strong> overordnet kan defineres som <strong>en</strong> bestemt tilgang til at forstå pædagogiske<br />
problemstillinger i tæt relation til det omgiv<strong>en</strong>de samfund. 5 Definition<strong>en</strong> er bred, m<strong>en</strong><br />
introducerer til d<strong>en</strong> overordnede valgte optik, som er grundlægg<strong>en</strong>de for forståels<strong>en</strong> af<br />
afhandling<strong>en</strong>s problemformulering – at forstå fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom i sin <strong>kontekst</strong>: det<br />
omgiv<strong>en</strong>de samfund.<br />
Der opereres således med udgangspunkt i erk<strong>en</strong>delsesmæssig interesse for at undersøge børne-<br />
fattigdom ud fra d<strong>en</strong> forståelse, at d<strong>en</strong> ikke kun giver m<strong>en</strong>ing i sig selv eller i forhold til de impli-<br />
cerede individer, m<strong>en</strong> også tilskriver og får tilskrevet m<strong>en</strong>ing i relation til de sociale <strong>kontekst</strong>er,<br />
hvori d<strong>en</strong> indgår. 6 Det valgte pædagogiske sociologiske perspektiv i d<strong>en</strong>ne afhandling bygger også<br />
på <strong>en</strong> vid<strong>en</strong>skabsforståelse, hvor pædagogikk<strong>en</strong> som vid<strong>en</strong>skab g<strong>en</strong>nem distancering må frigøre<br />
sig fra særlige praktiske formål. Distancering<strong>en</strong> skabes g<strong>en</strong>nem de valgte teoretiske perspektiver<br />
om stat og barn til brug for at analysere de g<strong>en</strong>stande og <strong>kontekst</strong>er, som relaterer sig til<br />
fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom. En uddybning af vid<strong>en</strong>skabsforståels<strong>en</strong> og hvilke teorier og<br />
analyseg<strong>en</strong>stande, som er valgt til at besvare afhandling<strong>en</strong>s problemformulering i <strong>en</strong> pædagogisk<br />
sociologisk optik, præs<strong>en</strong>teres i de følg<strong>en</strong>de afsnit.<br />
1.2.1. Vid<strong>en</strong>skabsforståelse, struktur og teori<br />
Præs<strong>en</strong>tation<strong>en</strong> af afhandling<strong>en</strong>s vid<strong>en</strong>skabsforståelse, struktur, teori og analyseg<strong>en</strong>stande<br />
afspejler d<strong>en</strong> valgte pædagogisk sociologiske metode til besvarelse af afhandling<strong>en</strong>s problem-<br />
formulering. Metod<strong>en</strong> er valgt med <strong>en</strong> bevidsthed om, at d<strong>en</strong> netop g<strong>en</strong>ererer <strong>en</strong> bestemt vid<strong>en</strong><br />
qua sin specifikke vid<strong>en</strong>skabelige tilgang. Formålet med d<strong>en</strong> valgte metode er, d<strong>en</strong> kan bidrage til<br />
<strong>en</strong> nuanceret forståelse af børnefattigdomsbegrebet.<br />
5 Bryderup 2003 s. 14.<br />
6 Se figur 1 på side 7.<br />
8
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
1.2.1.1. D<strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de vid<strong>en</strong>skabelige forståelse<br />
Det overordnede formål med besvarels<strong>en</strong> af problemformulering<strong>en</strong> finder sit fundam<strong>en</strong>t i <strong>en</strong><br />
forståelse af, at vid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong>s vigtigste rolle er at fungere som vid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong>de frigjort fra særlige<br />
praktiske formål og utilaristiske int<strong>en</strong>tioner. 7 Det betyder dermed også, at det overordnede<br />
formål med afhandling<strong>en</strong> ikke er at finde frem til bestemte anbefalinger og fungere som<br />
legitimation for bestemte handlinger. D<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>, som her tilstræbes at frembringe, har som<br />
formål at beskrive, analysere og til dels forklare med udgangspunkt i bestemte teoretiske<br />
perspektiver. D<strong>en</strong>ne forståelse tager sit afsæt i <strong>en</strong> refleksion over, hvilk<strong>en</strong> rolle pædagogik som<br />
vid<strong>en</strong>skab bør indtage, og begrunder sig i d<strong>en</strong> antagelse, at d<strong>en</strong> netop må distancere sig fra<br />
praksis for at opnå vid<strong>en</strong>skabelig status. 8 Det er ikke <strong>en</strong>sbetyd<strong>en</strong>de med at undervurdere<br />
erfaringer fra praksis, m<strong>en</strong> betyder i stedet at efterstræbe at forstå de empiriske analyse-<br />
g<strong>en</strong>stande ud fra <strong>en</strong> fri kritisk tilgang ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> praktisk nyttetænkning som pejlemærke for<br />
fremfærd<strong>en</strong>. Formålet med d<strong>en</strong> valgte metode er at bidrage til <strong>en</strong> nuanceret forståelse af<br />
børnefattigdom.<br />
1.2.1.2. Afhandling<strong>en</strong>s opbygning<br />
I d<strong>en</strong> første del af afhandling<strong>en</strong> introduceres til problemformulering<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>standsfelt. Intro-<br />
duktion<strong>en</strong> består dels af redegørelser for både børnefattigdomm<strong>en</strong>s omfang ifølge social-<br />
forskningsundersøgelser, dels d<strong>en</strong> politiske stillingtag<strong>en</strong> til problemet og dels af præs<strong>en</strong>tationer af<br />
børnefattigdomsrelaterede teoretiske perspektiver. Dernæst introduceres til de overordnede<br />
teoretiske tilgange til forståelse af problemstilling<strong>en</strong> i et pædagogisk sociologisk perspektiv, som<br />
efterfølges af to kapitler med hvert deres analytiske perspektiv – h<strong>en</strong>holdsvis et barndoms-<br />
sociologisk og et statsteoretisk. På baggrund af analysernes pointer udfolder der sig ind<strong>en</strong><br />
afhandling<strong>en</strong>s konklusion et diskussionskapitel om børnefattigdomsbegrebets gyldighed. For<br />
overskuelighed<strong>en</strong>s skyld opsummeres relevante pointer løb<strong>en</strong>de i delkonklusioner.<br />
1.2.1.3. Det teoretiske blik<br />
Dette afsnit har til h<strong>en</strong>sigt at redegøre for hvilke teorier, som er valgt til netop at belyse<br />
problemformulering<strong>en</strong> i et pædagogisk sociologisk perspektiv. Allerede i introduktion<strong>en</strong> til g<strong>en</strong>-<br />
standsfeltet inddrages teorier, som på hver sin måde begrebsliggør fattigdom og begrebet social<br />
7 D<strong>en</strong>ne forståelse af pædagogisk vid<strong>en</strong>skabelighed er inspireret af Staf Callewaert. Callewaert 2007 s. 253-<br />
270.<br />
8 Callewaert 2007 s. 266.<br />
9
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
arv. Valget begrunder sig i d<strong>en</strong> forståelse, at disse teorier er k<strong>en</strong>detegnet ved, at de knytter<br />
særligt an til børnefattigdom samt børn og unges sociale udsathed, og de anskues som <strong>en</strong> del af<br />
analyseg<strong>en</strong>stand<strong>en</strong> qua deres tætte relation til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>. Præs<strong>en</strong>tation<strong>en</strong><br />
af begreberne tilstræber at vise de medfølg<strong>en</strong>de u<strong>en</strong>igheder i brug<strong>en</strong> og forståels<strong>en</strong> af dem.<br />
Det relative fattigdomsbegrebs <strong>kompleksitet</strong> anskueliggøres med præs<strong>en</strong>tation af h<strong>en</strong>holdsvis de<br />
dominer<strong>en</strong>de økonomiske fattigdomsforståelser og fattigdomsforsker Peter Towns<strong>en</strong>ds 9 afsavns-<br />
perspektiv, hvilket har til h<strong>en</strong>sigt at få <strong>en</strong> nærmere forståelse for, hvordan det er muligt at<br />
definere fattigdom.<br />
Begrebet social arv inddrages med d<strong>en</strong> begrundelse, at det også gør sig gæld<strong>en</strong>de i forbindelse<br />
med børnefattigdom. Tilgang<strong>en</strong> til begrebet er her kritisk refleksiv, og jeg b<strong>en</strong>ytter mig af Mort<strong>en</strong><br />
Ejrnæs , Gorm Gabriels<strong>en</strong> og Per Nørrungs 10 pointer om social arv til at problematisere d<strong>en</strong>ne<br />
tankefigur, og på hvilk<strong>en</strong> måde d<strong>en</strong> automatisk og ukritisk b<strong>en</strong>yttes i samm<strong>en</strong>hænge, hvor børn<br />
og unges sociale problemer drøftes og behandles. D<strong>en</strong> kritiske tankegang anv<strong>en</strong>des <strong>en</strong>dvidere<br />
som inspirationsgrundlag for <strong>en</strong> diskussion af børnefattigdomsbegrebets gyldighed.<br />
De følg<strong>en</strong>de to teoretiske b<strong>en</strong> danner grundlaget for d<strong>en</strong> optik, hvori problemformulering<strong>en</strong> søges<br />
besvaret:<br />
Et barndomssociologisk greb<br />
Børnefattigdom angår tanker og forestillinger om, hvad <strong>en</strong> barndom bør indeholde, og hvilk<strong>en</strong><br />
rolle barnet har i samfundet i dag. De barndomssociologiske teorier har i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng<br />
som h<strong>en</strong>sigt at medvirke til at forstå, hvilke sociale konstruktioner af barn og barndom som ligger<br />
til grund for måd<strong>en</strong> hvorpå, at børnefattigdom forstås i dag i bl.a. bestemte socialforsknings-<br />
mæssige og politiske samm<strong>en</strong>hænge. Med dette teoretiske perspektiv søges <strong>en</strong> afnaturalisering af<br />
barn og barndom med h<strong>en</strong>blik på at begribe børnefattigdom som et fænom<strong>en</strong>, der får og skaber<br />
sin m<strong>en</strong>ing i relation til det samfund, hvori d<strong>en</strong> indgår. Afsnittet er baseret på Allison James, Chris<br />
J<strong>en</strong>ks og Alan Prout´s 11 barndomssociologiske teorier og strukturerede fremstillinger af<br />
udvikling<strong>en</strong> af barn- og barndomsforståelserne over tid. Disse teorier suppleres med h<strong>en</strong>holdsvis<br />
9 Towns<strong>en</strong>d 1993.<br />
10 Ejrnæs et al 2006.<br />
11 James and Prout 1997. James, J<strong>en</strong>ks and Prout 1999.<br />
10
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
J<strong>en</strong>s Qvortrups 12 og Martin Woodheads 13 pointer om de magtforskydelser i relation<strong>en</strong> barn –<br />
voks<strong>en</strong>, som <strong>en</strong> tildeling af større lydhørhed overfor barnet vil føre med sig på samfunds-<br />
strukturelt niveau. Jan Kampmanns 14 kritiske perspektiv på d<strong>en</strong> hegemoniske position, som<br />
barndomssociologi<strong>en</strong> og idé<strong>en</strong> om det kompet<strong>en</strong>te barn har indtaget i dag inddrages som<br />
reflekter<strong>en</strong>de modspil til de foregå<strong>en</strong>de teoretiske perspektiver.<br />
Et statsteoretisk greb<br />
Et statsteoretisk afsnit præs<strong>en</strong>terer dernæst det andet teoretiske perspektiv i afhandling<strong>en</strong>,<br />
hvilket begrundes med antagels<strong>en</strong> om, at statsform<strong>en</strong> har betydning for håndtering<strong>en</strong> af et socialt<br />
samfundsproblem som børnefattigdom. Med inddragels<strong>en</strong> af det statsteoretiske perspektiv søges<br />
at forstå, hvorledes man i dag kan karakterisere d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e statsform. Dette indledes med et kort<br />
rids over d<strong>en</strong> historiske udvikling af d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstatsform med det formål at få<br />
kortlagt hvilke træk, der k<strong>en</strong>detegner d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstatsmodel. M<strong>en</strong> et opbrud med d<strong>en</strong><br />
universalistiske velfærdsstatsform synes at tegne sig, hvilket fordrer <strong>en</strong> teori, som kan indfange<br />
betydning<strong>en</strong> af det igangvær<strong>en</strong>de opbrud til forståelse af håndtering<strong>en</strong> og reaktionerne på<br />
fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom fra politisk side. Til dette formål inddrages Lars Bo Kaspers<strong>en</strong>s 15 og<br />
Ove Kaj Peders<strong>en</strong>s 16 teorier om konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>s opkomst og d<strong>en</strong>nes betydning for pædago-<br />
gikk<strong>en</strong>. Émile Durkheims 17 klassiske sociologiske teori om det moderne differ<strong>en</strong>tierede samfunds<br />
samm<strong>en</strong>hængskraft b<strong>en</strong>yttes som teoretisk udgangspunkt og inspirationsgrundlag for <strong>en</strong> analyse<br />
af børnefattigdomm<strong>en</strong>s betydning for samfundets sociale integration. Set fra et pædagogisk<br />
sociologisk perspektiv er netop Durkheims fokus på forholdet mellem individ og samfund inter-<br />
essant, da det er i d<strong>en</strong>ne relation, at pædagogikk<strong>en</strong> spiller sin rolle.<br />
1.2.2. Valg af analyseg<strong>en</strong>stande<br />
De følg<strong>en</strong>de afsnit vil redegøre for valg af analyseg<strong>en</strong>stande og på hvilk<strong>en</strong> baggrund, at eget<br />
forstudie, udvalgte socialforskningsundersøgelser, projektbeskrivelser, lydoptagelser, evalue-<br />
ringer og love vurderes som relevante at inddrage med h<strong>en</strong>blik på at besvare problemfor-<br />
mulering<strong>en</strong>.<br />
12 Qvortrup 1997.<br />
13 Woodhead 1997.<br />
14 Kampmann 2003, Kampmann 2004.<br />
15 Kaspers<strong>en</strong> 2006, Kaspers<strong>en</strong> 2007.<br />
16 Peders<strong>en</strong> 2001. Peders<strong>en</strong> 2006. Peders<strong>en</strong> 2006 bekæftiger sig med konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>s betydning for<br />
pædagogikk<strong>en</strong>.<br />
17 Durkheim 2000.<br />
11
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
1.2.2.1. Socialforskningsundersøgelser<br />
Hvor inddragels<strong>en</strong> af de kvantitative børnefattigdomsundersøgelser udarbejdet af Social Forsk-<br />
ningsinstituttet – Nationalt C<strong>en</strong>ter for Velfærdsforskning 18 og Arbejdernes Erhvervsråd 19 primært<br />
har som formål kort at præs<strong>en</strong>tere de data, som børnefattigdomm<strong>en</strong> fra politiske hold diskuteres<br />
ud fra, så udgør SFI´s kvalitative børnefattigdomsundersøgelser <strong>en</strong> langt større andel af analys<strong>en</strong>s<br />
g<strong>en</strong>standsfelt i d<strong>en</strong>ne afhandling. Det vedrører SFI-undersøgelserne med titlerne ”Færre p<strong>en</strong>ge<br />
<strong>en</strong>d andre børn” 20 og ”Opvækst med afsavn” 21 fra h<strong>en</strong>holdsvis 2004 og 2006. De inddragede kvali-<br />
tative undersøgelsers vægt i min analyse skyldes dels, at datamaterialet præs<strong>en</strong>terer børns op-<br />
levelser og erfaringer til forståelse af, hvilke børneliv som ligger bag talmaterialet, m<strong>en</strong> det<br />
skyldes også, at undersøgelserne qua deres forforståelser og fremstilling er udtryk for, hvorledes<br />
fænom<strong>en</strong>erne barn, barndom og børnefattigdom kan forstås i dag set i et socialforskningsper-<br />
spektiv. Der inddrages resultater fra andre socialforskningsundersøgelser, som ikke har<br />
børnefattigdom som overordnet tema, m<strong>en</strong> som relaterer sig til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>,<br />
og derfor er vigtige at inddrage i d<strong>en</strong>ne afhandling. I d<strong>en</strong> forbindelse kan nævnes undersøgelser<br />
om social arv 22 og betydning<strong>en</strong> af stramningerne på det sociale ydelsesområde 23 .<br />
D<strong>en</strong> valgte type af socialforskning<br />
Da betegnels<strong>en</strong> socialforskning er bred, er det nødv<strong>en</strong>digt at præcisere, hvilk<strong>en</strong> form for<br />
socialforskning, der inddrages og h<strong>en</strong>vises til, når term<strong>en</strong> socialforskning b<strong>en</strong>yttes i d<strong>en</strong>ne<br />
afhandling. Vigtigt at understrege er, at d<strong>en</strong> type af socialforskningsundersøgelser, der inddrages<br />
her, er socialforskning, som skal forstås i tæt relation til det politiske område. SFI er ekspon<strong>en</strong>ter<br />
for <strong>en</strong> type socialforskning, som er tæt knyttet an til politik og omv<strong>en</strong>dt. Dette kaldes også<br />
anv<strong>en</strong>dt samfundsforskning. 24 D<strong>en</strong>ne form for socialforskning har et politisk opdrag og <strong>en</strong> politisk<br />
interesse og har netop som formål at g<strong>en</strong>erere vid<strong>en</strong> til socialpolitik. 25 SFI´s status af Nationalt<br />
18<br />
Deding et al. 2009. Herefter b<strong>en</strong>yttes forkortels<strong>en</strong> SFI for Socialforskningsinstituttet.<br />
19<br />
Vilhelms<strong>en</strong> et al. 2009.<br />
20<br />
Sloth 2004.<br />
21<br />
Espers<strong>en</strong> 2006.<br />
22<br />
Ploug, 2003, Ploug 2005, Siverts<strong>en</strong> 2007.<br />
23<br />
Bjerregård Bach 2008, Rosdahl 2006, Rockwool Fond<strong>en</strong>s Forsknings<strong>en</strong>hed 2009: www.rff.dk/files/RFFsite/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/Nyhedsbrev%20juni%202009.pdf<br />
24<br />
www.sfi.dk/Default.aspx?ID=2369<br />
25<br />
Her m<strong>en</strong>es ikke kun partipolitisk, m<strong>en</strong> politisk interesse i bred forstand. Eksempelvis interesseorganisationer<br />
eller andre grupper og netværks særlige interesse i og kamp for <strong>en</strong> bestemt<br />
samfundsgruppes forhold og vilkår. Her kan bl.a. nævnes <strong>Børnerådet</strong> og Red Barnet.<br />
12
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
C<strong>en</strong>ter for Velfærdsforskning underbygger antagels<strong>en</strong> om, at d<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>, som produceres i d<strong>en</strong>ne<br />
samm<strong>en</strong>hæng qua sin samfundsinstitutionelle position, tillægges betydning og vægt fra både<br />
socialfaglig og politisk side. Det understreger relevans<strong>en</strong> af undersøgelsernes inddragelse set i<br />
relation til afhandling<strong>en</strong>s problemformulering, hvor det aktuelle børnefattigdomsfænom<strong>en</strong>s<br />
betydning(er) udforskes.<br />
1.2.2.2. Politikernes udsagn<br />
Politikkernes udsagn vedrør<strong>en</strong>de børnefattigdom er relevante at inddrage qua d<strong>en</strong> c<strong>en</strong>trale rolle,<br />
som de indtager som del af statsapparatet. D<strong>en</strong>ne antagelse baserer sig på formodning<strong>en</strong> om, at<br />
politikkernes holdning både repræs<strong>en</strong>terer og producerer dominer<strong>en</strong>de holdninger i befolkning<strong>en</strong><br />
vedrør<strong>en</strong>de forståels<strong>en</strong> af børn og barndom, m<strong>en</strong> også forståels<strong>en</strong> af stat<strong>en</strong>s rolle og ansvar, når<br />
sociale problemer skal løses. Børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> skaber sin samfundsmæssige<br />
betydning og relevans i d<strong>en</strong>ne relation, fordi disse udtrykte holdninger har betydning for, hvordan<br />
der i off<strong>en</strong>tlighed<strong>en</strong> tales om børnefattigdom, og hvordan børnefattigdom håndteres fra politisk<br />
og statsligt hold qua lovgivning. D<strong>en</strong> politiske debat betragtes således i h<strong>en</strong>hold til besvarels<strong>en</strong> af<br />
afhandling<strong>en</strong>s problemformulering som <strong>en</strong> magtfuld debat i forhold til håndtering<strong>en</strong> af børne-<br />
fattigdomsproblematikk<strong>en</strong>, da magthavernes forståelse af g<strong>en</strong>standsfeltet vil have indflydelse på,<br />
om der gribes ind, og hvorledes der gribes ind.<br />
Eget forstudie som inspirationskilde<br />
Antagels<strong>en</strong> om, at politikkernes holdning både producerer og reproducerer dominer<strong>en</strong>de hold-<br />
ninger i befolkning<strong>en</strong>, bar motivation<strong>en</strong> for at stille spørgsmål om børnefattigdom til folketings-<br />
partiernes socialordførere 26 . Det var i begyndels<strong>en</strong> af arbejdet med afhandling<strong>en</strong>s emne, at det<br />
samme spørgeskema til folketingspartiernes socialordførere blev s<strong>en</strong>dt ud med det formål at få<br />
kortlagt, hvorledes de politiske partier forholder sig til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>. Dette<br />
mindre forstudie blev således udarbejdet ind<strong>en</strong> fastlæggels<strong>en</strong> af afhandling<strong>en</strong>s <strong>en</strong>delige problem-<br />
formulering kan anskues som <strong>en</strong> inspirationskilde til afhandling<strong>en</strong>s videre udformning.<br />
26 Se bilag 1 for spørgeskema anv<strong>en</strong>dt i forbindelse med eget forstudie.<br />
13
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Socialordførerne fra partierne Socialistisk Folkeparti, Det Radikale V<strong>en</strong>stre, Socialdemokraterne,<br />
Enhedslist<strong>en</strong> og Dansk Folkeparti har besvaret spørgsmål<strong>en</strong>e. 27 Udgangspunktet for spørgsmål<strong>en</strong>e<br />
var politikernes stillingtag<strong>en</strong> til indførelse af officiel fattigdomsgrænse i relation til løsning af<br />
børnefattigdomsproblemet, som i politisk regi på dette tidspunkt var på dagsord<strong>en</strong><strong>en</strong> i d<strong>en</strong><br />
politiske debat. Svar<strong>en</strong>e viste sig at være særdeles interessante og brugbare i d<strong>en</strong>ne<br />
samm<strong>en</strong>hæng og motiverede til at søge <strong>en</strong> nærmere forståelse af, hvilket yderst komplekst og<br />
langt fra <strong>en</strong>tydigt samfundsmæssigt fænom<strong>en</strong> børnefattigdomsbegrebet dækker over.<br />
27 Liberal Alliance og regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og V<strong>en</strong>stre har ikke besvaret<br />
spørgsmål<strong>en</strong>e.<br />
14
Samråd i Folketingets Socialudvalg<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
En lydoptagelse fra åb<strong>en</strong>t samråd i Folketingets Socialudvalg d<strong>en</strong> 7. maj 2009 supplerer det<br />
ov<strong>en</strong>for nævnte forstudie, hvor regeringspartierne ikke har besvaret spørgsmål<strong>en</strong>e. I korte<br />
hovedtræk bad socialudvalget minister<strong>en</strong> om at redegøre for: 1. Hvilke initiativer minister<strong>en</strong> vil<br />
tage for at nedbringe antallet af personer, der er relativt fattige og antallet af personer, der lever i<br />
langvarig fattigdom, og: 2. Hvordan minister<strong>en</strong> vil sikre at børn af forældre på nedsatte kontant-<br />
hjælpsydelser ikke mistrives og vokser op i fattigdom. 28 Citater fra Ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<br />
Kar<strong>en</strong> Ellemanns besvarelse af spørgsmål<strong>en</strong>e fra samrådet inddrages som <strong>en</strong> del af analyse-<br />
materialet, da svar<strong>en</strong>e vurderes som vigtige udtryk for, hvordan de politiske magthavere for-<br />
holder sig til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> som samfundsmæssigt og politisk problem.<br />
Andet politisk materiale<br />
Derudover inddrages udpluk fra regeringsudspillet ”Lige muligheder – styrkede personlige<br />
ressourcer og social samm<strong>en</strong>hængskraft” 29 og regeringsgrundlaget fra 2007 ”Mulighedernes<br />
samfund” 30 , da disse materialer er udtryk for d<strong>en</strong> statslogik, som er styr<strong>en</strong>de for d<strong>en</strong> aktuelle<br />
socialpolitiske og g<strong>en</strong>erelle politiske linje, hvilket er relevant i forhold til at forstå håndtering<strong>en</strong> af<br />
børnefattigdom.<br />
1.2.2.3. Eksempler på lovgivning og statslige projekter<br />
For at forstå børnefattigdom i <strong>en</strong> bredere samfundsmæssig <strong>kontekst</strong> er det væs<strong>en</strong>tligt at se<br />
nærmere på lovgivning, som problematiseres af både politisk uafhængige organisationer og<br />
forskere i forbindelse med forekomst<strong>en</strong> af børnefattigdom. Til dette formål undersøges dele af<br />
det sociale ydelsesområde, som i løbet af de s<strong>en</strong>este år har g<strong>en</strong>nemgået stramninger af reglerne<br />
på området med d<strong>en</strong> eksplicit formulerede h<strong>en</strong>sigt at skabe incitam<strong>en</strong>t til at komme i job. Det<br />
gælder f.eks. 300 timersregl<strong>en</strong>, starthjælp<strong>en</strong> og kontanthjælpsloftet. Både selve reglerne og<br />
undersøgelser af reglernes effekt inddrages som g<strong>en</strong>stand for <strong>en</strong> analyse, som har til formål at<br />
forstå og diskutere både h<strong>en</strong>sigtsmæssighed<strong>en</strong> af stramningerne set i forhold til børnefattigdom<br />
og børnefattigdomm<strong>en</strong>s betydning for samfundets sociale integration i dag.<br />
28 Se bilag 2 for oversigt over samtlige spørgsmål, som blev stillet til ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong> ved<br />
samrådet.<br />
29 Regering<strong>en</strong> 2007.<br />
30 VK-regering<strong>en</strong> 2007.<br />
15
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
For så vidt angår børneområdet inddrages <strong>en</strong> lov og to satspuljeprojekter som g<strong>en</strong>stand for <strong>en</strong><br />
analyse af d<strong>en</strong> aktuelle politiske håndtering af børnefattigdom. Det drejer sig om sundt<br />
frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner, sommerferiehjælp og støtte og hjælp i forbindelse<br />
med fritidsaktiviteter (Fritidspas). Disse tre tiltag og eksempler er udvalgt med d<strong>en</strong> begrundelse,<br />
at de af ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong> fremhæves, som eksister<strong>en</strong>de socialpolitiske tiltag, der er<br />
relevante for de børn, som indgår i børnefattigdomsundersøgelserne. Analys<strong>en</strong> af lov<strong>en</strong> og<br />
projekterne har til h<strong>en</strong>sigt både at analysere og vurdere deres inkluder<strong>en</strong>de karakter i et socialt<br />
integrationsperspektiv og deres form og indhold som betydningsfuldt udtryk for samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong><br />
mellem statsform og håndtering af børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>.<br />
16
Kapitel 2<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
2. Introduktion til g<strong>en</strong>standsfelt: Børnefattigdom i Danmark i dag<br />
I foråret 2009 udkom to undersøgelser om børn og fattigdom. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e undersøgelse, som er<br />
udgivet af SFI, viser, at antallet af fattige børn er steget i period<strong>en</strong> 2002-2006 fra 49.800 til 59.200<br />
(dog med et fald fra 2005 til 2006). 31 Arbejderbevægels<strong>en</strong>s Erhvervsråd(AE) udkom i samme<br />
periode med <strong>en</strong> analyse, der viste, at antallet af fattige børn er steget sid<strong>en</strong> 2001, og at antallet i<br />
2006 var 51.000. 32 AE præs<strong>en</strong>terede et lidt lavere tal <strong>en</strong>d SFI, m<strong>en</strong> begge analyser viser, at<br />
børnefattigdomm<strong>en</strong> er steget sid<strong>en</strong> begyndels<strong>en</strong> af 2000 tallet. I 2004 33 og 2006 34 har SFI og Red<br />
Barnet i samarbejde udgivet to kvalitative undersøgelser baseret på interviews med børn fra<br />
familier med lav indkomst 35 . Disse undersøgelsers resultater uddybes s<strong>en</strong>ere.<br />
2.1. Fattigdomsbegrebet<br />
I Danmark er der ikke fastsat <strong>en</strong> officiel økonomisk fattigdomsgrænse 36 , hvilket betyder, at de<br />
fattigdomsgrænser, som b<strong>en</strong>yttes i diverse analyser og undersøgelser af fattigdom blandt børn,<br />
fastsættes af det <strong>en</strong>kelte analyseinstitut. Overordnet skelner man mellem relativ og absolut<br />
fattigdom, hvor i <strong>dansk</strong> samm<strong>en</strong>hæng arbejdes der med <strong>en</strong> relativ fattigdomsforståelse. D<strong>en</strong><br />
relative fattigdomsgrænse baserer sig på d<strong>en</strong> forståelse, at fattigdomm<strong>en</strong> ikke bare handler om at<br />
overleve, m<strong>en</strong> også at kunne tage aktiv del i samfundet både socialt og kulturelt 37 . Tall<strong>en</strong>e fra de<br />
førnævnte undersøgelser baserer sig således på <strong>en</strong> relativ økonomisk beregning af<br />
fattigdomsgræns<strong>en</strong>, hvor fattigdom defineres ved <strong>en</strong> indkomst, der ligger under 50 pct. af<br />
31 Deding et al. 2009 s. 17.<br />
32 Vilhelms<strong>en</strong> et al. 2009 s. 1.<br />
33 Sloth 2004: Færre p<strong>en</strong>ge <strong>en</strong>d andre børn.<br />
34 Espers<strong>en</strong> 2006: Opvækst med afsavn.<br />
35 I disse to undersøgelser er lav indkomst/fattigdom defineret ud fra flere økonomiske afgræsninger.<br />
Undersøgels<strong>en</strong> fra 2004 b<strong>en</strong>ytter dels <strong>en</strong> afgrænsning ved betegnels<strong>en</strong> ”kontanthjælpsfattigdom”(hvis<br />
forældr<strong>en</strong>e modtager længerevar<strong>en</strong>de kontanthjælp eller andre tilsvar<strong>en</strong>de ydelser f.eks. starthjælp eller<br />
førtidsp<strong>en</strong>sion ), og dels <strong>en</strong> afgrænsning ved såkaldt ”implicit fattigdom” dvs. samlet disponibel<br />
familieindkomst er mindre <strong>en</strong>d fiktivt tildelt sum af kontanthjælp og boligstøtte. Sloth 2004 s. 6-7.<br />
Undersøgels<strong>en</strong> fra 2006 tager også udgangspunkt i ”kontanthjælpsfattigdom”, m<strong>en</strong> ligeledes <strong>en</strong><br />
afgrænsning ved husstande som har <strong>en</strong> bruttoindkomstgrænse på 275.000 kr. og et månedligt<br />
rådighedsbeløb på 1.500 kr. per voks<strong>en</strong> og 1.050 kr. per barn. Espers<strong>en</strong> 2006 s. 9-10.<br />
36 Deding et al. 2009 s. 7.<br />
37 Espers<strong>en</strong> 2006 s. 9.<br />
17
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
medianindkomst<strong>en</strong> 38 i Danmark. Ofte b<strong>en</strong>yttes de to relative fattigdomsgrænser, som h<strong>en</strong>holds-<br />
vis OECD og EU arbejder ud fra. For OECD´s vedkomm<strong>en</strong>de skelnes ved 50 pct. af median-<br />
indkomst<strong>en</strong> i det <strong>en</strong>kelte land, 39 og for EU’s vedkomm<strong>en</strong>de ved 60 pct. af medianindkomst<strong>en</strong>. 40<br />
Begge fattigdomsgrænser baserer sig således på <strong>en</strong> økonomisk relativ forståelse af fattigdom og<br />
adskiller sig fra <strong>en</strong> såkaldt absolut fattigdomsgrænse. Når der tales om absolut fattigdom<br />
refereres der til m<strong>en</strong>neskers adgang til basale fornød<strong>en</strong>heder i form af mad, vand og bolig for at<br />
overleve, hvilket vil sige et fysisk eksist<strong>en</strong>sminimum, og d<strong>en</strong> absolutte fattigdomsgrænse er<br />
således defineret ved <strong>en</strong> bestemt beløbsgrænse, som løb<strong>en</strong>de reguleres ved prisændringer i<br />
samfundet. 41 Der eksisterer desud<strong>en</strong> <strong>en</strong> debat om, hvorvidt det er m<strong>en</strong>ingsfuldt at skelne mellem<br />
relativ og absolut fattigdom. D<strong>en</strong>ne debat vurderes af nogle som m<strong>en</strong>ingsløs med d<strong>en</strong><br />
begrundelse, at <strong>en</strong> vurdering af fysisk eksist<strong>en</strong>sminimum altid vil være relateret til tid og sted. 42<br />
2.1.1. Relativt afsavn<br />
D<strong>en</strong> britiske fattigdomsforsker Peter Towns<strong>en</strong>d har med sit begreb relative deprivation haft<br />
indflydelse på d<strong>en</strong> fattigdomsforståelse, som b<strong>en</strong>yttes i d<strong>en</strong> vestlige verd<strong>en</strong> i dag, og som rækker<br />
længere <strong>en</strong>d til blot <strong>en</strong> økonomisk forståelse, som flere af de førnævnte undersøgelser b<strong>en</strong>ytter.<br />
Han definerer begrebet på følg<strong>en</strong>de måde:<br />
“People are relatively deprived if they cannot obtain, at all or suffici<strong>en</strong>tly, the conditions of<br />
life – that is, the diets, am<strong>en</strong>ities, standards and services – which allow them to play the roles,<br />
participate in the relationships and follow the customary behavior which is expected of them<br />
by virtue of their membership of society. If they lack or are d<strong>en</strong>ied resources to obtain access<br />
to these conditions of life and so fulfil membership of society they may be said to be in<br />
poverty.” 43<br />
38<br />
Medianindkomst<strong>en</strong> er d<strong>en</strong> midterste indkomst i befolkning<strong>en</strong>s samlede indkomstfordeling. Det vil sige, at<br />
der er 50 pct., som har <strong>en</strong> indkomst, der er højere <strong>en</strong>d medianindkomst<strong>en</strong> og 50 pct., som har <strong>en</strong> indkomst,<br />
der er lavere <strong>en</strong>d medianindkomst<strong>en</strong>. Vilhelms<strong>en</strong> et al. s. 4.<br />
I de to rapporter fra h<strong>en</strong>holdvis SFI og AE fra 2009 fastsættes fattigdomsgræns<strong>en</strong> ved <strong>en</strong> indkomst, der<br />
ligger under 50 pct. af medianindkomst<strong>en</strong> i Danmark. Ved d<strong>en</strong>ne afgrænsning tages også højde for famili<strong>en</strong>s<br />
størrelse. Det betyder, at famili<strong>en</strong> betegnes som fattig, hvis d<strong>en</strong>s ækvival<strong>en</strong>svægtede disponible indkomst<br />
er mindre <strong>en</strong>d 50 pct. af median<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> ækvival<strong>en</strong>svægtede disponible indkomst i Danmark.<br />
Ækvival<strong>en</strong>skorrektion<strong>en</strong> betyder således, at der tages højde for familiestørrelse, da der er stordriftsfordele<br />
ved at bo i <strong>en</strong> større familie. Deding et al. 2009 s. 13-14. Vilhelms<strong>en</strong> et al. 2009 s. 4.<br />
39<br />
OECD: CO 8. Child Poverty: www.oecd.org/dataoecd/52/43/41929552.pdf<br />
40<br />
EU: www.eapn.eu/cont<strong>en</strong>t/view/58/54/lang,<strong>en</strong>/<br />
41<br />
D<strong>en</strong> Store Danske Encyklopædi webudgave: www.d<strong>en</strong>store<strong>dansk</strong>e.dk. Deding et al. 2009 s. 12.<br />
42 Hans<strong>en</strong> 1989 s. 86.<br />
43 Towns<strong>en</strong>d 1993 s. 36.<br />
18
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
For Towns<strong>en</strong>d skal deprivation forstås ud fra socio-kulturelle behov, som forandrer sig i takt med<br />
samfundets udvikling. Desud<strong>en</strong> er én af hans pointer, at deprivation er et lige så vigtigt begreb<br />
som fattigdom, og at der bør skelnes mellem de to:<br />
“The concept has to be distinguished from poverty. *…+ The first turns on the level of<br />
conditions or activities experi<strong>en</strong>ced, the second on the incomes and other resources directly<br />
available.” 44<br />
Deprivation kan oversættes til afsavn, hvilket i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng skal kobles til et for individet<br />
oplevet afsavn sat i forhold til de alm<strong>en</strong>e standarder og normer for aktiv deltagelse i samfundet.<br />
Point<strong>en</strong> er imidlertid, at et m<strong>en</strong>neske som lider afsavn i forhold til, hvad der er fysisk, social og<br />
kulturel standard for i det pågæld<strong>en</strong>de samfund, er afsavnslid<strong>en</strong>de, m<strong>en</strong> at et m<strong>en</strong>neske, som<br />
mangler eller er form<strong>en</strong>t adgang til ressourcer for at opretholde standard<strong>en</strong> for aktiv deltagelse i<br />
det pågæld<strong>en</strong>de samfund, kan betegnes som fattigt. 45 Set fra dette perspektiv er det m<strong>en</strong>ingsfuldt<br />
at skelne mellem disse to begreber, da man som m<strong>en</strong>neske kan lide afsavn ud<strong>en</strong> at kunne<br />
betegnes som fattig i økonomisk ressourcemæssig h<strong>en</strong>se<strong>en</strong>de. 46 Afsavnsperspektivet omfatter<br />
dermed flere forhold <strong>en</strong>d blot det økonomiske. Towns<strong>en</strong>d taler om fire typer af afsavn, som det er<br />
relevant at tage højde for og undersøge: Materielt og socialt afsavn samt objektivt og subjektivt<br />
afsavn. De fire typer vil blive behandlet nærmere i det følg<strong>en</strong>de:<br />
Materielt afsavn omfatter: kost, tøj, bolig, faciliteter i hjemmet, miljø, beligg<strong>en</strong>hed og arbejde.<br />
Socialt afsavn omfatter: Ret til arbejde, familieaktiviteter, integration i samfundet, formel<br />
deltagelse i sociale institutioner, fritid og uddannelse. 47 Ifølge Towns<strong>en</strong>d er materielt afsavn<br />
undersøgt i langt højere grad <strong>en</strong>d socialt afsavn, hvilket har bevirket, at midler og ressourcer til<br />
bekæmpelse af fattigdom er blevet placeret og prioriteret forkert. 48<br />
Towns<strong>en</strong>d opererer som nævnt også med begreberne objektivt og subjektivt afsavn i forbindelse<br />
med undersøgelse af afsavn og fattigdom. At undersøge objektivt afsavn indebærer ifølge<br />
Towns<strong>en</strong>d, at forsker<strong>en</strong> ikke blot registrerer forhold, som off<strong>en</strong>tlighed<strong>en</strong> er bevidste om, m<strong>en</strong><br />
ligeledes forhold som off<strong>en</strong>tlighed<strong>en</strong> ikke er bevidste om. Det betyder, at grad<strong>en</strong> af objektivitet<br />
44 Ibid. s. 94.<br />
45 Ibid. s. 94.<br />
46 Ibid. s. 84.<br />
47 Ibid. s. 93.<br />
48 Ibid. s. 94.<br />
19
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
afhænger af forsker<strong>en</strong>s bevidste upartiskhed i forhold til d<strong>en</strong> dominer<strong>en</strong>de sociale og politiske<br />
kons<strong>en</strong>sus udviklet af stat<strong>en</strong> og andre institutioner. Det kræver altså <strong>en</strong> grundig refleksion over<br />
hvilke indikatorer, der vælges at blive taget med, som indikatorer på afsavn i forhold til de<br />
forskellige typer af afsavn. Ifølge Towns<strong>en</strong>d er også det subjektivt oplevede afsavn vigtigt, fordi<br />
d<strong>en</strong>ne tilgang har fokus på d<strong>en</strong> alm<strong>en</strong>e borgers subjektive oplevelse af afsavn, hvilket g<strong>en</strong>ererer<br />
<strong>en</strong> vid<strong>en</strong> om, hvilke behov og afsavn, der findes blandt befolkning<strong>en</strong>. 49<br />
Netop afsavnsperspektivet tilfører fattigdomsforståels<strong>en</strong> <strong>en</strong> ekstra dim<strong>en</strong>sion <strong>en</strong>d blot d<strong>en</strong><br />
målbare økonomiske dim<strong>en</strong>sion. Set i dette perspektiv kan relative økonomiske fattigdoms-<br />
grænser problematiseres, da man hermed kan risikere at få et forkert billede af hvem i sam-<br />
fundet, som oplever socialt og materielt afsavn og dermed sætter forkert ind i forhold til placering<br />
af ressourcer. Erik Jørg<strong>en</strong> Hans<strong>en</strong> problematiserer også d<strong>en</strong>ne form for måling, da han vurderer,<br />
at d<strong>en</strong>ne metode fortæller mere om indkomstulighed <strong>en</strong>d fattigdom, og dermed risikerer man at<br />
blokere for løsning af fattigdom i kamp<strong>en</strong> mod indkomstulighed. Desud<strong>en</strong> pointerer Erik Jørg<strong>en</strong><br />
Hans<strong>en</strong>, at d<strong>en</strong> største svaghed ved målemetod<strong>en</strong> baseret på medianindkomst er, at man ikke kan<br />
måle omfanget af fattigdomm<strong>en</strong>s omfang over tid og dermed heller ikke vurdere virkningerne af<br />
indsats<strong>en</strong> mod fattigdomm<strong>en</strong>. Registrerer man ing<strong>en</strong> ændring i indkomstfordeling<strong>en</strong>, vil<br />
fattigdomsmålet blive det samme, uanset om indkomstniveauet g<strong>en</strong>erelt falder eller stiger med<br />
eksempelvis 50 pct. 50<br />
Definition<strong>en</strong> eller perspektivet på fattigdom udvides således med Towns<strong>en</strong>ds afsavnsperspektiv,<br />
hvor der skelnes mellem økonomisk fattigdom og afsavn i forhold til, hvad der er fysisk, kulturel<br />
og social standard for i et samfund. Ét af k<strong>en</strong>detegn<strong>en</strong>e for afsavnsperspektivet er interess<strong>en</strong> for<br />
det subjektivt oplevede afsavn. Hvor d<strong>en</strong> økonomiske tilgang kan kritiseres for at basere sig på <strong>en</strong><br />
for firkantet og unuanceret forståelse, kan afsavnsperspektivet kritiseres for at være vanskeligt at<br />
arbejde med, da afsavnsperspektivet ligger op til <strong>en</strong> langt mere subjektiv erk<strong>en</strong>delse af fattigdom.<br />
Towns<strong>en</strong>ds fattigdomsforståelse indeholder således også mulige faldgruber og tilsynelad<strong>en</strong>de<br />
umulige int<strong>en</strong>tioner, som eksempelvis at registrere afsavn objektivt. Ikke desto mindre udfolder<br />
Towns<strong>en</strong>d <strong>en</strong> teori og flere begreber, som kan bidrage til <strong>en</strong> udvidet og mere nuanceret fattig-<br />
domsforståelse og diskussion, der kan supplere d<strong>en</strong> udbredte økonomiske variant. Begge for-<br />
49 Ibid. s. 83.<br />
50 Hans<strong>en</strong> 1989 s. 87-92.<br />
20
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
ståelser b<strong>en</strong>yttes i SFI´s kvalitative børnefattigdomsundersøgelser, der præs<strong>en</strong>teres i det følg<strong>en</strong>de<br />
afsnit.<br />
2.2. Børnefattigdom set fra barnets perspektiv<br />
Som tidligere nævnt har bl.a. SFI og Red Barnet udarbejdet to kvalitative undersøgelser baseret på<br />
interviews med børn, som vokser op i familier, der kategoriseres som fattige. 51 Dette afsnit tager<br />
udgangspunkt i nogle af børn<strong>en</strong>es udsagn som eksempler på, hvorledes fattigdom opleves set fra<br />
barnets perspektiv. I h<strong>en</strong>hold til Towns<strong>en</strong>ds fattigdomsforståelse er det dog værd at bemærke, at<br />
disse børn er udvalgt på baggrund af økonomiske indikatorer, samtidigt med at udsagn<strong>en</strong>e<br />
baserer sig på børn<strong>en</strong>es subjektive oplevelse af deres liv sat i relation til <strong>en</strong> opvækst i <strong>en</strong> familie<br />
som kategoriseres som fattig.<br />
Undersøgels<strong>en</strong> ”Opvækst med afsavn” fra 2004 er baseret på interviews med 15 børn i alder<strong>en</strong><br />
11-19 år og 13 forældre, 52 og undersøgels<strong>en</strong> ”Færre p<strong>en</strong>ge <strong>en</strong>d andre børn” fra 2006 bygger på<br />
interviews med 19 børn i alder<strong>en</strong> 9-16 år. 53 Ned<strong>en</strong>for præs<strong>en</strong>teres hovedpointerne fra de to<br />
undersøgelser:<br />
Opsummer<strong>en</strong>de hovedpointer fra 2004-undersøgels<strong>en</strong>:<br />
Hovedpart<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>e adskiller sig fra deres jævnaldr<strong>en</strong>de, fordi de er afskåret fra at<br />
deltage i aktiviteter, der koster p<strong>en</strong>ge<br />
Mange af børn<strong>en</strong>e er klar over, at deres levestandard adskiller sig fra andres<br />
Flere af børn<strong>en</strong>e har sjæld<strong>en</strong>t fælles oplevelser med famili<strong>en</strong><br />
Størstedel<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>e oplever, at det er svært at leve i <strong>en</strong> familie med få p<strong>en</strong>ge<br />
Opsummer<strong>en</strong>de hovedpointer fra 2006-undersøgels<strong>en</strong>:<br />
Der er få materielle afsavn hos børn<strong>en</strong>e, m<strong>en</strong> de savner oplevelser samm<strong>en</strong> med forældr<strong>en</strong>e<br />
Børn<strong>en</strong>e er ud<strong>en</strong>for i skol<strong>en</strong> og får ringe støtte fra voksne<br />
Børn<strong>en</strong>es fritidsaktiviteter prioriteres højt, m<strong>en</strong> belaster famili<strong>en</strong>s økonomi<br />
Børn<strong>en</strong>es forbrug i fritid<strong>en</strong> adskiller sig for de flestes vedkomm<strong>en</strong>de ikke fra kammeraternes<br />
I det følg<strong>en</strong>de fremdrages eksempler og uddybninger af undersøgelsernes resultater med inspira-<br />
tion i Towns<strong>en</strong>ds opdeling af socialt og materielt afsavn. Hos de interviewede børn er det primært<br />
de sociale afsavn, som træder frem. Vigtigt at understrege er, at d<strong>en</strong>ne opdeling foretages med<br />
51<br />
Sloth 2004. Espers<strong>en</strong> 2006.<br />
52<br />
Sloth 2004 s. 1.<br />
53<br />
Espers<strong>en</strong> 2006 s. 3.<br />
21
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
<strong>en</strong> bevidsthed om, at der i flere tilfælde er tale om <strong>en</strong> gråzone, hvor det sociale afsavn er af-<br />
hængigt af det materielle afsavn og det materielle af det sociale. D<strong>en</strong>ne pointe uddybes.<br />
Hvad angår det sociale afsavn er der flere faktorer, som undersøges. I forhold til deltagelse i<br />
sportsaktiviteter er det forskelligt, hvorledes børn<strong>en</strong>e oplever et afsavn. I begge undersøgelserne<br />
er det ca. halvdel<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>e som går til organiserede fritidsaktiviteter, hvilket er lavere <strong>en</strong>d<br />
landsg<strong>en</strong>nemsnittet (80 pct.).<br />
Undersøgelserne viser også, at for de børn, som går til <strong>en</strong> fritidsaktivitet, har det stor betydning:<br />
”Jeg har det sjovest ud<strong>en</strong> min familie ved ungdomsbrandværnet. Dér er vi nede ved<br />
brandstation<strong>en</strong>, mig og <strong>en</strong> masse andre børn *…+ Jeg går hver onsdag *…+ Jeg har gået til<br />
skydning *…+ jeg har gået til noget teater, og jeg v<strong>en</strong>ter på <strong>en</strong> seddel til det ig<strong>en</strong>.” Dr<strong>en</strong>g, 12<br />
år. 54<br />
I undersøgels<strong>en</strong> fra 2006, hvor forældr<strong>en</strong>es stemme inddrages, viser det sig i flere tilfælde, at<br />
forældr<strong>en</strong>e prioriterer, at deres børn kan gå til fritidsaktiviteter, og dermed må nedprioriterer<br />
deres egne behov. Andre får det betalt af kommun<strong>en</strong>. Samtidigt overvejes det også i<br />
undersøgels<strong>en</strong>, om de børn, der udtaler de ikke har lyst til at gå til fritidsaktivitet er påvirket af, at<br />
de ved, at deres forældre ikke har råd til at betale. 55<br />
Hvad angår de uformelle fritidsaktiviteter såsom at være samm<strong>en</strong> med kammerater, viser begge<br />
undersøgelser, at de fleste af børn<strong>en</strong>e har v<strong>en</strong>ner, som de er samm<strong>en</strong> med i fritid<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s<br />
<strong>en</strong>kelte har problemer med at knytte v<strong>en</strong>skaber. Nogle af de børn, som ikke har v<strong>en</strong>ner i skol<strong>en</strong>,<br />
har så v<strong>en</strong>ner i det område, hvor de bor. Flere af børn<strong>en</strong>e bor i socialt boligbyggeri, og der gisnes i<br />
undersøgels<strong>en</strong> om, at det muligvis kan være lettere for disse børn at finde kammerater hjemme i<br />
boligkomplekset med d<strong>en</strong> begrundelse, at de er i samme livssituation som dem selv. 56<br />
I d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e undersøgelse 57 fremgår det, at over halvdel<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>e ikke trives i skol<strong>en</strong>, fordi de i<br />
skolesamm<strong>en</strong>hæng ikke har nogle kammerater. Nogle fordi de ikke føler, at de passer ind i fælles-<br />
54<br />
Espers<strong>en</strong> 2006 s. 31.<br />
55<br />
Ibid. s. 32.<br />
56<br />
Espers<strong>en</strong> 2006 s. 33-34, Sloth 2004 s. 18-19.<br />
57 Ibid. s. 25-30.<br />
22
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
skabet, og andre fordi de bliver mobbet. Kun få børn giver udtryk for, at de bliver mobbet direkte<br />
på grund af, at de kommer fra <strong>en</strong> fattig familie, m<strong>en</strong> i nogle tilfælde hænder det:<br />
”*…+ De siger, ’hvorfor har du huller i tøjet, mand. Det er herregrimt. ’”Dr<strong>en</strong>g, 13 år 58<br />
Ofte er det ikke direkte d<strong>en</strong> økonomiske knaphed, som børn<strong>en</strong>e nævner som grund<strong>en</strong> til, at det er<br />
svært for dem at begå sig i skol<strong>en</strong>:<br />
”Jeg er ikke så god til at læse, og <strong>en</strong>gelsk falder heller ikke i min smag. Jeg blev uv<strong>en</strong>ner sidste<br />
år med <strong>en</strong> af <strong>en</strong>gelsklærerne, fordi jeg kan dårligt nok læse <strong>dansk</strong> så godt *…+. Jeg har bare<br />
meget svært ved at forstå alt det der læsning. M<strong>en</strong> det er gået bedre nu, efter jeg har fået<br />
sådan noget ekstra specialundervisning oppe i skol<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> jeg kan stadigvæk ikke læse så<br />
mange ord. Det er svært at læse <strong>en</strong>gelsk, når jeg ikke så godt kan læse <strong>dansk</strong>.” 59<br />
Flere af børn<strong>en</strong>e begrunder deres svære liv med andet <strong>en</strong>d problemer med økonomisk afsavn,<br />
hvilket kan indikere, at børn<strong>en</strong>e ikke kun vokser op med få økonomiske ressourcer, m<strong>en</strong> også<br />
mangel på kulturelle og sociale ressourcer. Der er forskel på, hvordan familierne, som interviewes<br />
om deres familieliv, beskriver deres oplevelse af at være <strong>en</strong> familie. 60 Nogle af familierne giver<br />
udtryk for socialt overskud og glæde, m<strong>en</strong>s et mindre antal familier er karakteriseret ved, at<br />
forældr<strong>en</strong>e har fysiske og eller psykiske problemer, og dermed et lille overskud til familielivet i<br />
hverdag<strong>en</strong>. 61 De sidstnævnte familier er også de familier, som har sværest ved at sætte ord på,<br />
når de skal beskrive famili<strong>en</strong>s samvær. Eksempel:<br />
”Gå i by<strong>en</strong>*…+ mig om min mor handler tit samm<strong>en</strong> i Føtex eller sådan noget.” Pige, 11 år. 62<br />
Familier med et mangl<strong>en</strong>de overskud er også karakteriseret ved, at de virker mest påvirket af de<br />
økonomiske begrænsninger. Det fremgår af undersøgels<strong>en</strong>, at disse familier ofte forbinder<br />
samvær i famili<strong>en</strong> med det at bruge p<strong>en</strong>ge på McDonalds, biograf eller shopping. 63 Børn<strong>en</strong>e<br />
oplever især afsavn i forhold til ferier og udflugter med famili<strong>en</strong>. Det fremgår af undersøgels<strong>en</strong> fra<br />
2004, at størstedel<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>e stort set aldrig har været på ferie med deres familie. Det<br />
58<br />
Espers<strong>en</strong> 2004 s. 27.<br />
59<br />
Ibid. s. 27.<br />
60<br />
Espers<strong>en</strong> 2006 s. 39-45.<br />
61 Ibid. s. 39.<br />
62 Ibid. s. 41.<br />
63 Ibid.<br />
23
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
konkluderes i undersøgels<strong>en</strong>, at disse børn dermed ikke får tid og pusterum med famili<strong>en</strong> ligesom<br />
andre børn. 64<br />
De materielle afsavn i form af mangel på mad, tøj, bolig osv. jf. Towns<strong>en</strong>ds definition udgør ikke<br />
størstedel<strong>en</strong> af undersøgelsernes fremstillede resultater af børn<strong>en</strong>es afsavn, m<strong>en</strong> de forekommer.<br />
Følg<strong>en</strong>de to citater er eksempler på udtryk for materielt afsavn:<br />
og<br />
”Vi er mest hjemme ved dem. Vi er ikke her. Kun nogle gange i lejlighed<strong>en</strong>. Der er næst<strong>en</strong> ikke<br />
noget at lave her. Vi har ikke nog<strong>en</strong> computer, for det er der ikke råd til.” Dr<strong>en</strong>g 12 år. 65<br />
”*...+ Nej. Jeg kan bare ikke lide, når der nogle gange er nog<strong>en</strong> med mig hjemme, fordi jeg har<br />
noget gammelt legetøj.” Pige, 11 år. 66<br />
Begge citater viser, at faciliteterne i hjemmet har betydning for hvorvidt, at børn<strong>en</strong>e har kamme-<br />
rater med hjemme. Dette er et eksempel på hvordan, at et materielt afsavn også kan have ind-<br />
flydelse på et socialt afsavn, og dermed i flere tilfælde kan være vanskeligt at adskille. I samme<br />
undersøgelse fremgår det ligeledes, at mobiltelefoner er af stor betydning for børn<strong>en</strong>es sociale<br />
liv, da de af børn<strong>en</strong>e tillægges høj status og er adgangsgiv<strong>en</strong>de til det sociale fællesskab:<br />
”Når de stiller sig op i skol<strong>en</strong> og laver noget med mobil<strong>en</strong>, så kan man da godt føle sig<br />
ud<strong>en</strong>for, fordi man ikke har nog<strong>en</strong>, og så kan man ikke være med til det, de laver. Det kan<br />
godt være lidt irriter<strong>en</strong>de.” Pige, 11 år. 67<br />
Med h<strong>en</strong>syn til mad mærker nogle af børn<strong>en</strong>e også, når det er sparetider:<br />
”Der har været <strong>en</strong> periode, for eksempel med julegaver til jul, hvor vi har været nødt til at<br />
sige, at nu laver vi store suppeuge, hvor vi laver hønsekødssuppe i <strong>en</strong> stor gryde, og så er der<br />
mad nok til i hvert fald fire dage*…+” 68<br />
På flere områder kommer de materielle afsavn til udtryk hos børn<strong>en</strong>e. Det er materielle afsavn<br />
som børn<strong>en</strong>e er opmærksomme på, da de samm<strong>en</strong>ligner sig med kammerater og jævnaldr<strong>en</strong>de,<br />
og som for børn<strong>en</strong>e har betydning i forhold til social status og dermed deres sociale liv.<br />
64 Sloth 2004 s. 46.<br />
65 Sloth 2006 s. 48.<br />
66 Ibid. s. 20.<br />
67 Ibid. s. 25.<br />
68 Ibid s. 34.<br />
24
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Begge undersøgelser viser, at der er forskel på, hvor stort et overskud børn<strong>en</strong>es familier har til at<br />
tackle deres livssituation. 69 Med d<strong>en</strong> vid<strong>en</strong> kan man konstatere, at andre afsavn og problemer <strong>en</strong>d<br />
de økonomiske synes at påvirke familierne. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e undersøgelse (Espers<strong>en</strong> 2006) viser også, at<br />
det primært er de sociale afsavn, som er størst, og indikerer, at børn<strong>en</strong>es problemer er mere<br />
komplekse <strong>en</strong>d økonomisk ringere formå<strong>en</strong> sat i forhold til norm<strong>en</strong>. Set i forhold til børn<strong>en</strong>es<br />
synspunkt er det et socialt problem, som i sig selv er yderst komplekst, da der må sættes<br />
spørgsmålstegn ved, om årsag<strong>en</strong> til disse problemer kun skal forstås i forhold til mangel på<br />
økonomiske ressourcer. D<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>, som undersøgelserne har frembragt, giver således anledning<br />
til <strong>en</strong> videre diskussion af, hvorvidt det er m<strong>en</strong>ingsfuldt at kategorisere eller afgrænse ud fra <strong>en</strong><br />
økonomisk fastsættelse af fattigdom. Er det d<strong>en</strong> økonomiske fattigdom, som forårsager de sociale<br />
problemer? Eller er det omv<strong>en</strong>dt de sociale problemer, som forårsager de økonomiske<br />
problemer? Og er der nødv<strong>en</strong>digvis <strong>en</strong> kausal samm<strong>en</strong>hæng mellem disse to størrelser? D<strong>en</strong>ne<br />
problematik berøres yderligere i kapitel 4.<br />
2.3. D<strong>en</strong> politiske håndtering<br />
Samspillet mellem SFI´s undersøgelser og d<strong>en</strong> politiske interesse for emnet har betydning for, at<br />
debatt<strong>en</strong> eksisterer i politisk regi, uanset politisk ståsted i debatt<strong>en</strong> om indførelse af officiel<br />
fattigdomsgrænse. De pågæld<strong>en</strong>de socialforskningsundersøgelser legitimerer <strong>en</strong> politisk debat<br />
om emnet, og politikernes interesse for emnet legitimerer undersøgelsernes eksist<strong>en</strong>s. Således<br />
eksisterer der et samspil mellem disse to instanser.<br />
I foråret 2009 udspillede der sig <strong>en</strong> større politisk debat omkring børnefattigdom i Danmark.<br />
Debatt<strong>en</strong> kom i kølvandet på de omtalte rapporter fra SFI og Red Barnet og AE, som viste, at<br />
andel<strong>en</strong> af relativt fattige børn er vokset i period<strong>en</strong> 2002-2006 på trods af økonomisk vækst i det<br />
<strong>dansk</strong>e samfund 70 . Rapporterne viste ligeledes, at børn i familier med <strong>en</strong>lig forsørger og børn i<br />
familier med indvandrer- eller efterkommerfamilier har <strong>en</strong> øget risiko for at vokse op i<br />
fattigdom. 71 Ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister Kar<strong>en</strong> Ellemann udtaler i d<strong>en</strong> forbindelse:<br />
69 Ibid. s. 58. Espers<strong>en</strong> 2004 s. 19.<br />
70 Deding 2009 s. 17. Vilhelms<strong>en</strong> et al. 2009 s. 1.<br />
71 Ibid. s. 9.<br />
25
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
”Jeg m<strong>en</strong>er ikke, at man kan definere fattigdom i tal, kroner og øre. Det handler også om at<br />
afhjælpe social og kulturel fattigdom.” 72<br />
Til det åbne samråd i Folketingets Socialudvalg d<strong>en</strong> 7. maj 2009 underbygger minister<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu<br />
<strong>en</strong>gang d<strong>en</strong>ne pointe:<br />
”Det afgør<strong>en</strong>de er at undgå social marginalisering. Og det handler bestemt ikke kun om<br />
økonomi. Det handler mindst lige så meget om <strong>en</strong> sundhedsmæssig indsats, om uddannelse,<br />
om beskæftigelse og om <strong>en</strong> social indsats, der for eksempel omfatter omsorg, behandling og<br />
rådgivning. *…+Når børn<strong>en</strong>e mangler social kapital hænger det ofte samm<strong>en</strong> med, at de<br />
vokser op i familier, hvor forældr<strong>en</strong>e har samme mangler. Det kan for eksempel skyldes<br />
misbrug, psykisk sygdom eller andre sociale problemer.” 73<br />
I forbindelse med bekæmpels<strong>en</strong> af børnefattigdom fremhæver minister<strong>en</strong> til samrådet politiske<br />
tiltag som sommerferiehjælp, fritidspas og mad i daginstitutioner som nogle af regering<strong>en</strong>s aktu-<br />
elle tiltag i forhold støtte og hjælp til udsatte familier og deres børn. 74 De førstnævnte tiltag er<br />
satspuljeprojekter, og det sidste er <strong>en</strong> lovændring med ikrafttrædelse januar 2010. Disse projekter<br />
behandles grundigere i kapitel 5.<br />
Blandt de politiske partier i Folketinget eksisterer der u<strong>en</strong>ighed om, hvorvidt der bør eksistere <strong>en</strong><br />
officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Partierne Enhedslist<strong>en</strong>, SF, Socialdemokraterne og Radikale<br />
V<strong>en</strong>stre m<strong>en</strong>er, 75 at der bør være <strong>en</strong> officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Regering<strong>en</strong> 76 (Det<br />
Konservative Folkeparti og V<strong>en</strong>stre) og partiet Dansk Folkeparti 77 er imod. Socialordførerne for SF,<br />
Radikale V<strong>en</strong>stre og Socialdemokraterne giver dog udtryk for, at de er klar over, at <strong>en</strong> fastsættelse<br />
af <strong>en</strong> fattigdomsgrænse er <strong>en</strong> vanskelig opgave. Alle tre partier foreslår <strong>en</strong> afgrænsning baseret på<br />
<strong>en</strong> såkaldt budgetmetode, hvilket vil sige <strong>en</strong> metode, som tager udgangspunkt i et budget for det<br />
laveste acceptable lev<strong>en</strong>iveau, når udgifter til bolig, el, vand og varme er betalt. SF, Radikale<br />
V<strong>en</strong>stre og Enhedslist<strong>en</strong>s argum<strong>en</strong>t for at fastsætte <strong>en</strong> grænse er, at det dermed bliver muligt at<br />
72<br />
Berlingske Tid<strong>en</strong>de 3. Maj 2009. Magasin Søndag s. 18.<br />
73<br />
Lydoptagelse: Åb<strong>en</strong>t samråd i Folketingets Socialudvalg 7. Maj 2009.<br />
74<br />
Ibid.<br />
75<br />
Jeg har uds<strong>en</strong>dt spørgeskema til folketingspartiernes socialordførere. Radikale V<strong>en</strong>stre, SF,<br />
Socialdemokraterne, Enhedslist<strong>en</strong> og Dansk Folkeparti har svaret. SF valgte at besvare spørgsmål<strong>en</strong>e med<br />
h<strong>en</strong>visning til partiets forslag til folketingsbeslutning vedrør<strong>en</strong>de officiel <strong>dansk</strong> fattigdomsdefinition, forslag<br />
til afskaffelse af de nedsatte kontanthjælpsydelser og partiets akutplan for fattige børn. Se bilag 1 for<br />
spørgeskema. Der er ikke modtaget svar fra Liberal Alliances og regeringspartierne Det Konservative<br />
Folkepartis og V<strong>en</strong>stres socialordførere.<br />
76<br />
www.landsorganisation<strong>en</strong>.dk/2008/200807/Baggrundoganalyse/Ing<strong>en</strong>Gra<strong>en</strong>serForFattigdomm<strong>en</strong>.aspx<br />
77 Eget forstudie.<br />
26
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
følge udvikling<strong>en</strong> af i samfundet. 78 Specifikt i h<strong>en</strong>hold til børnefattigdom giver partierne Radikale<br />
V<strong>en</strong>stre, SF, Enhedslist<strong>en</strong> og Socialdemokratiet i deres svar udtryk for vigtighed<strong>en</strong> af, at børn<strong>en</strong>e<br />
ikke bliver socialt isolerede, hvilket bl.a. udtrykkes på følg<strong>en</strong>de måde:<br />
”Vi skylder alle børn opvækstvilkår med sund og nær<strong>en</strong>de mad, børnefødselsdage, ord<strong>en</strong>tligt<br />
vintertøj og deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter med de dertil hør<strong>en</strong>de muligheder for at<br />
knytte v<strong>en</strong>skaber.” Mette Frederiks<strong>en</strong>, Socialordfører for Socialdemokraterne. 79<br />
I d<strong>en</strong>ne optik er det stat<strong>en</strong>s forpligtelse at sørge for, at alle børn er sikret et vis levestandard,<br />
hvilket <strong>en</strong> fattigdomsgrænse anskues som et redskab til at kunne holde øje med.<br />
Dansk Folkeparti er imod <strong>en</strong> fastsættelse af <strong>en</strong> fattigdomsgrænse. Dette synspunkt begrundes<br />
med, at debatt<strong>en</strong> om <strong>en</strong> fattigdomsgrænse medvirker til at fjerne det politiske fokus fra sag<strong>en</strong>s<br />
eg<strong>en</strong>tlige kerne: at der er borgere i Danmark, som har <strong>en</strong> række sociale og økonomiske<br />
problemer. Dansk Folkeparti vil hellere diskutere, hvorledes kontanthjælpsmodtagere og andre<br />
kan komme i arbejde, så de af d<strong>en</strong> vej kan løfte sig selv op, og understreger ligeledes, at de<br />
<strong>en</strong>kelte familier også selv har et ansvar for, at deres børn vokser op i trygge rammer. Mere<br />
specifikt i forhold til børn<strong>en</strong>e svarer partiet socialordfører følg<strong>en</strong>de:<br />
”M<strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de starter det i børnehaverne og ikke mindst i skolerne hvor vi skal forsøge<br />
at bryde komm<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>erationers negative sociale arv med faglige standarder af høj kvalitet,<br />
så unge, så at sige, kan læse sig ud af sociale problemer *…+ Vi skal løb<strong>en</strong>de se på om børn<strong>en</strong>e<br />
skal have bedre muligheder for at deltage i sociale arrangem<strong>en</strong>ter og lign<strong>en</strong>de i forbindelse<br />
med fritidsaktiviteter.” Martin H<strong>en</strong>riks<strong>en</strong>, Socialordfører for Dansk Folkeparti. 80<br />
D<strong>en</strong>ne udtalelse afspejler et fokus på at styrke individets evne og forudsætninger for at klare sig<br />
selv i samfundet for at undgå sociale problemer og marginalisering. Retorikk<strong>en</strong> adskiller sig fra det<br />
foregå<strong>en</strong>de citat, hvor fokus i højere grad lægges på samfundet eller stat<strong>en</strong>s forpligtelse overfor<br />
børn<strong>en</strong>e.<br />
Inddragels<strong>en</strong> af det politiske perspektiv viser, at børnefattigdom ikke kun eksisterer som et<br />
problem for børn<strong>en</strong>e og deres familier, m<strong>en</strong> i allerhøjeste grad også er et fænom<strong>en</strong>, der er<br />
interesse for fra socialpolitisk side. Det vil sige: Børnefattigdom er også <strong>en</strong> socialpolitisk<br />
78 Eget forstudie samt SF´s forslag til folketingsbeslutning B159 2. april 2009.<br />
79 Eget forstudie.<br />
80 Eget forstudie.<br />
27
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
problematik. SFI´s undersøgelser har påvirket d<strong>en</strong> politiske dagsord<strong>en</strong> og igangsat <strong>en</strong> politisk<br />
diskussion om børnefattigdom. Hvad der i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng er interessant, er variationerne i<br />
forståels<strong>en</strong> af, hvorvidt der kan tales om fattigdom i Danmark. Fra ét perspektiv anskues <strong>en</strong><br />
fattigdomsgrænse som et værktøj, fra andet hold anskues sådan <strong>en</strong> defineret grænse som <strong>en</strong> for-<br />
hindring for at tale, om de sociale problemer, som de forstår som de ess<strong>en</strong>tielle at diskutere. Det<br />
<strong>en</strong>e synspunkt fremhæver således stat<strong>en</strong>s ansvar og det andet individets, og man må antage, at<br />
netop d<strong>en</strong> dominer<strong>en</strong>de forståelse vil blive afspejlet i d<strong>en</strong> førte politik i h<strong>en</strong>hold til eksempelvis<br />
håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>. De forskellige ståsteder varierer i deres forstå-<br />
else af stat<strong>en</strong>s rolle i h<strong>en</strong>hold til individet, hvilket gør det relevant at knytte an til teorier om d<strong>en</strong><br />
<strong>dansk</strong>e velfærdsstats rolle i dag. Disse teorier udfoldes i kapitel 3.<br />
Fra politisk og forskningsmæssigt hold viser der sig også at være <strong>en</strong> særlig interesse for begrebet<br />
social arv i belysning<strong>en</strong> og håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdom. Dette perspektiv uddybes i det<br />
følg<strong>en</strong>de.<br />
2.4. Social arv<br />
Social arv er et begreb som ofte b<strong>en</strong>yttes af politikere og fagfolk, når der tales om børns sociale<br />
problemer og d<strong>en</strong> sociale mobilitet i samfundet. Begrebet ”social arv” anv<strong>en</strong>des oftest med fokus<br />
på d<strong>en</strong> negative sociale arv, hvilket også gør sig gæld<strong>en</strong>de i d<strong>en</strong>ne afhandling.<br />
Begrebet social arv blev introduceret i slutning<strong>en</strong> af 1960’erne til både socialforskning<strong>en</strong>s felt og<br />
det sociale arbejdes felt. Sid<strong>en</strong>h<strong>en</strong> er begrebet i høj grad blevet optaget i d<strong>en</strong> socialfaglige og<br />
politiske diskurs, hvilket bl.a. kan begrundes med SFI´s institutionelle position i statsapparatet 81 .<br />
SFI definerer i <strong>en</strong> rapport i 2007 social arv på følg<strong>en</strong>de måde:<br />
”Social arv handler både om de sociale uligheder, der overføres fra forældre til børn, og de<br />
sociale uligheder, der opstår i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, daginstitution og<br />
familie. Social arv skal derfor forstås ud fra barnets mange forskellige relationer til<br />
omgivelserne*…+. Social arv påvises ved <strong>en</strong> systematisk samm<strong>en</strong>hæng mellem de *…+ sociale<br />
forhold under opvækst<strong>en</strong> og social ulighed s<strong>en</strong>ere i livet. I forhold til forældr<strong>en</strong>e er der fokus<br />
på betydning<strong>en</strong> af forældr<strong>en</strong>es sociale, kulturelle (herunder uddannelsesmæssige) og<br />
økonomiske ressourcer for barnets opvækst og udvikling.” 82<br />
81 Jf. afsnit 1.2.2.1. hvor der redegøres for SFI´s type af socialforskning.<br />
82 Siverts<strong>en</strong> 2007 s. 12.<br />
28
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Et relevant spørgsmål, der kan stilles i d<strong>en</strong> forbindelse, er, om social arv er <strong>en</strong> fordelagtig tanke-<br />
figur, når sociale problemer hos børn skal håndteres? Ét er dog sikkert: Begrebet er vidt udbredt<br />
og b<strong>en</strong>yttes også på regeringsniveau:<br />
”Derfor er det ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe<br />
betingelser for, at d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af<br />
opvækstvilkår. Det er kern<strong>en</strong> i regering<strong>en</strong>s indsats mod negativ social arv.” 83<br />
På politisk niveau forbindes social arv også med fattigdom:<br />
”Fattigdomm<strong>en</strong> rammer børn hårdt og giver næring til d<strong>en</strong> negative sociale arv. En stram<br />
økonomi kan faktisk betyde fravalg af så basale goder som: 3 daglige sunde måltider mad,<br />
lægeordineret medicin, køb af frisk frugt og grønt eller at børn<strong>en</strong>e kan dyrke <strong>en</strong><br />
fritidsinteresse*…+” 84<br />
D<strong>en</strong>ne kobling mellem social arv og fattigdom forekommer også i socialforskningssamm<strong>en</strong>hæng,<br />
hvilket SFI´s s<strong>en</strong>este samm<strong>en</strong>fatning om social arv fra 2005 og <strong>en</strong> lign<strong>en</strong>de samm<strong>en</strong>fatning fra<br />
2003 er eksempler på. I opsamling<strong>en</strong> om social arv fra 2003 finder man frem til, at børn af fattige<br />
forældre har 35 pct. sandsynlighed for selv s<strong>en</strong>ere h<strong>en</strong> i livet at blive fattige, hvorimod<br />
sandsynlighed<strong>en</strong> er 21 pct. for børn af ikke-fattige forældre. 85 Det konstateres desud<strong>en</strong>, at fattig-<br />
dom forringer børns livskvalitet, hvad angår både sociale og sundhedsmæssige forhold. 86<br />
I SFI’s s<strong>en</strong>este rapport om social arv kortlægges fire former for sociale belastninger i barn-<br />
domm<strong>en</strong>, der kan have betydning for individets chancer s<strong>en</strong>ere i livet. Disse sociale belastninger<br />
b<strong>en</strong>ævnes risikofaktorer. De fire risikofaktorer er: fattigdom, brudt familie, alvorlig sygdom i<br />
hjemmet og mange flytninger. Eksempelvis fremgår det, at 35 pct. af dem, som har haft tre eller<br />
fire af disse risikofaktorer i sin barndom, som voks<strong>en</strong> har været længerevar<strong>en</strong>de fravær<strong>en</strong>de fra<br />
sit arbejde pga. sygdom, hvorimod det gælder for 15 pct. af dem, som ikke haft nogle af disse<br />
risikofaktorer i sin barndom. 87 Rapport<strong>en</strong> beskæftiger sig primært med risiko<strong>en</strong> for s<strong>en</strong>ere h<strong>en</strong> at<br />
få sociale problemer i livet sat i relation til, hvor ressourcestærk eller svag <strong>en</strong>s ophav er. Entydigt<br />
83 Regering<strong>en</strong> 2007: Lige muligheder.<br />
84 SF´s nødplan for fattige børn: www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29737<br />
85 I d<strong>en</strong>ne rapport afgrænses fattigdom ved 50 pct. af medianindkomst<strong>en</strong>. Ploug 2003 s. 63.<br />
86 Ploug 2003 s. 57.<br />
87 Ploug 2005 s. 24-25.<br />
29
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
viser rapport<strong>en</strong> også, at børn, der kommer fra ressourcesvage familier 88 , har markant flere<br />
problemer <strong>en</strong>d øvrige børn. Rapport<strong>en</strong> konkluderer, at ikke kun forskel i de materielle og økono-<br />
miske ressourcer, m<strong>en</strong> også forskelle i kulturelle kompet<strong>en</strong>cer, har stor betydning for de sociale<br />
forskelle i samfundet. 89 Rapport<strong>en</strong> viser i over<strong>en</strong>sstemmelse med de tidligere præs<strong>en</strong>terede<br />
resultater fra SFIs kvalitative undersøgelser om børnefattigdom, at de ressourcesvage familiers<br />
problemer rækker længere <strong>en</strong>d til blot et økonomisk afsavn.<br />
2.4.1. Kritik af begrebet social arv<br />
Ejrnæs, Gabriels<strong>en</strong> og Nørrung kritiserer begrebet social arv og dets anv<strong>en</strong>delse. Kritikk<strong>en</strong> af<br />
begrebet social arv funderer sig på deres analyse, som viser, at brug af begrebet kan risikere at<br />
blokere for <strong>en</strong> nuanceret analyse af sociale problemer, fordi social arv som årsagsforklaring på<br />
sociale problemer viser sig at medføre urealistiske risikovurderinger og uh<strong>en</strong>sigtsmæssige tiltag<br />
fra socialfagligt samt socialpolitisk hold. Formålet med deres kritik er ikke at komme med alter-<br />
native handleanvisninger m<strong>en</strong> at sætte begrebet til debat. 90<br />
Ejrnæs et al. sætter imidlertid spørgsmålstegn ved begrebet, som b<strong>en</strong>yttes i flæng i mange<br />
samm<strong>en</strong>hænge af både fagfolk og politikere. Det problematiseres, at begrebet b<strong>en</strong>yttes som uni-<br />
versalforklaring på mange forskellige samfundsmæssige områder, såvel på alm<strong>en</strong>e velfærds-<br />
mæssige som uddannelsesmæssige, psykiske, sundhedsmæssige og sociale problemer. Heri be-<br />
grundes kritikk<strong>en</strong> af begrebets upræcished.<br />
Desud<strong>en</strong> vurderes risiko<strong>en</strong> for overførsel af sociale problemer fra forældre til børn alt for høj<br />
ifølge Ejrnæs et al. De kritiserer forskere fra SFI for <strong>en</strong>sidigt at fokusere på, hvor stor sandsynlig-<br />
hed<strong>en</strong> er for sociale problemer, hvilket ”skjuler” hvor sjæld<strong>en</strong>t børn<strong>en</strong>e får samme problemer<br />
som deres forældre. Dette anser de for at være med til at bidrage til <strong>en</strong> forkert opfattelse af virke-<br />
lighed<strong>en</strong> 91 . Eksempelvis kritiseres brug<strong>en</strong> af statistiske begreber som odds-ratio og signifikans, der<br />
i sig selv ikke siger noget om, hvor stor sandsynlighed<strong>en</strong> er, m<strong>en</strong> om hvor meget større sandsyn-<br />
88 I kortlægning<strong>en</strong> af <strong>en</strong> families sociale ressourcer tages der i rapport<strong>en</strong> udgangspunkt i økonomi, arbejde,<br />
uddannelse, omsorg og netværk. Ibid. s. 29.<br />
89 Ploug 2005 s. 29-33, 53.<br />
90 Ejrnæs et al. 2006 s. 7-12.<br />
91 Ejrnæs et al. 2006 s. 32-48.<br />
30
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
lighed<strong>en</strong> er, hvis et barns forældre har et socialt problem. Dette fører ifølge Ejrnæst et al. til <strong>en</strong><br />
overvurdering af forholdet mellem forældr<strong>en</strong>es og børn<strong>en</strong>es problemer. 92 Det betyder, at <strong>en</strong><br />
forhøjet risiko ikke nødv<strong>en</strong>digvis er <strong>en</strong> høj risiko, og dermed viser tall<strong>en</strong>e i mange tilfælde ikke, at<br />
forældres sociale problemer nødv<strong>en</strong>digvis overføres til barnet.<br />
Point<strong>en</strong> er ifølge Ejrnæs et al., at det er nødv<strong>en</strong>digt at forholde sig kritisk til de fremførte resul-<br />
tater og vedhæfte sig, at det stadig er størstedel<strong>en</strong>, som ikke arver forældr<strong>en</strong>es sociale proble-<br />
mer. Ejrnæs et al. vurderer det som mere h<strong>en</strong>sigtsmæssigt at b<strong>en</strong>ytte begreberne chanceulighed<br />
og risikofaktor, når der tales om årsag til sociale problemer.<br />
Begrebet chanceulighed er anv<strong>en</strong>deligt i de samm<strong>en</strong>hænge, hvor der forskes i strukturelt<br />
betingede uligheder i samfundet, hvilket vil sige ulighed i chancer i forhold til uddannelsesniveau<br />
og socioøkonomisk situation. Fokus bliver hermed flyttet fra det <strong>en</strong>kelte individs personlige<br />
eg<strong>en</strong>skaber til at fokusere på det samspil, som er mellem individet og systemet for eksempel med<br />
fokus på, hvilk<strong>en</strong> betydning, at d<strong>en</strong> sociale placering i samfundsstruktur<strong>en</strong> har for individets livs-<br />
chancer. 93<br />
Begrebet risikofaktor anses ligeledes for at være et begreb, som er mere m<strong>en</strong>ingsfuldt at<br />
anv<strong>en</strong>de:<br />
”Konklusion<strong>en</strong> er således, at risikofaktorer i barndomm<strong>en</strong> er et godt, m<strong>en</strong> lidt teknisk begreb,<br />
der understreger, at der er tale om <strong>en</strong> større risiko (som regel er risikoniveauet stadig meget<br />
lavt), og at det er helt forskellige faktorer (og ikke bare forældr<strong>en</strong>es forhold), der udgør <strong>en</strong><br />
risiko; og at selv de meget alvorlige problemer hos forældr<strong>en</strong>e ikke kan forklare <strong>en</strong> særlig stor<br />
andel af børn<strong>en</strong>es problemer.” 94<br />
Hvad, der implicit ligger i d<strong>en</strong>ne konklusion, er, at det er ess<strong>en</strong>tielt ikke kun at fokusere på<br />
forældr<strong>en</strong>es problemer, når der ledes efter risikofaktorer såsom fattigdom, m<strong>en</strong> at der ligeledes<br />
inddrages lokale samfundsforhold og daginstitutions- og skoleforhold. Desud<strong>en</strong> finder de det<br />
interessant at opgøre risikofaktor<strong>en</strong>s prædiktive værdi og ikke blot odds-ratio for at få <strong>en</strong><br />
fornemmelse af risikofaktor<strong>en</strong>s størrelse, således at d<strong>en</strong> ikke overdramatiseres. 95<br />
92 Ibid. s. 24.<br />
93 Ibid. s. 56-61.<br />
94 Ibid. s. 62.<br />
95 Ibid.<br />
31
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Problemets kerne skal findes der, hvor begrebet social arv, har sin største indflydelse, hvilket er i<br />
det socialfaglige arbejde. Ejrnæs et al. har g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> undersøgelse fundet frem til, at 80 pct. af<br />
de adspurgte pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og sagsbehandlere b<strong>en</strong>ytter begrebet i<br />
deres arbejde og først og fremmest som fagligt begreb. Størstedel<strong>en</strong> (ca. 80 pct.) b<strong>en</strong>ytter<br />
begrebet til at betegne direkte overførsel af sociale problemer fra forældre til børn.<br />
G<strong>en</strong>nemsnitligt er der fra fagpersonernes side tale om <strong>en</strong> betragtelig overvurdering af risiko<strong>en</strong><br />
for, at børn<strong>en</strong>e får samme sociale problemer som deres forældre. Det er d<strong>en</strong>ne overvurdering af<br />
risiko samt unøjagtige faglige diagnose, som ifølge Ejrnæs et al., er det grundlægg<strong>en</strong>de problem<br />
ved anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af begrebet, og som kritiseres for at kunne føre til stigmatisering. Point<strong>en</strong> er, at<br />
d<strong>en</strong> overdrevne risikovurdering samt forståels<strong>en</strong> af begrebet social arv risikerer at føre til<br />
stigmatisering i kraft af lavere forv<strong>en</strong>tninger til barnet og forældr<strong>en</strong>e og <strong>en</strong> blindhed overfor, at<br />
barnets problemer kan oprinde af andre årsager <strong>en</strong>d forældr<strong>en</strong>es sociale problemer. Desud<strong>en</strong> gør<br />
de opmærksom på, at fokusering<strong>en</strong> på og bevidsthed<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> sociale arvs rigiditet kan være<br />
med til at handlingslamme indsats<strong>en</strong> overfor kli<strong>en</strong>t<strong>en</strong>. 96 Kritikk<strong>en</strong> af begrebet og dets anv<strong>en</strong>delse<br />
førte dog også til modsvar fra forskere fra SFI. 97<br />
2.4.2. Perspektiveringer til forståelse af børnefattigdomsbegrebet<br />
Det viser sig dermed, at begrebet social arv kan kritiseres for at være <strong>en</strong> unuanceret, stigma-<br />
tiser<strong>en</strong>de og begræns<strong>en</strong>de tankefigur, når børns sociale problemer skal belyses, diskuteres og<br />
håndteres. Kritikk<strong>en</strong> og diskussion<strong>en</strong> af begrebet synes giv<strong>en</strong>de i forhold til forskning<strong>en</strong> i sociale<br />
forskelle og problemer i samfundet, fordi d<strong>en</strong> kan bidrage til <strong>en</strong> mere nuanceret forståelse af de<br />
sociale problemers opkomst ved at belyse, hvilke begrænsninger og uh<strong>en</strong>sigtsmæssigheder, som<br />
kan følge med brug<strong>en</strong> af dette begreb, når det gælder indsats<strong>en</strong> mod børns sociale problemer.<br />
Det kritiske perspektiv på begrebet social arv kan således også b<strong>en</strong>yttes som inspirationsgrundlag<br />
for <strong>en</strong> tilgang til at reflektere over anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af begrebet børnefattigdom. For hvad indebærer<br />
anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af begrebet børnefattigdom, og hvilke forhold kan være vigtige at være opmærksom<br />
på i d<strong>en</strong> forbindelse? I kapitel 6 diskuteres begrebets gyldighed i h<strong>en</strong>holdsvis et politisk<br />
perspektiv, et socialforskningsperspektiv og i et børneperspektiv, hvor tilgangsvinkl<strong>en</strong> er inspir-<br />
eret af Ejrnæs et al.´s kritiske perspektiv på begrebet social arv.<br />
96 Ibid. s. 84-99.<br />
97 S<strong>en</strong>iorforsker Mog<strong>en</strong>s Nygaard Christoffers<strong>en</strong> fra SFI m<strong>en</strong>er bl.a., at Ejrnæs et al.´s vurdering af begrebets<br />
stigmatiser<strong>en</strong>de effekt er stærkt overdrevet. Information 23. december 2004: Forskere slås om social arv:<br />
www.information.dk/100888<br />
32
2.5. Delkonklusion<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Introduktion<strong>en</strong> til g<strong>en</strong>standsfeltet viser, at flere forhold må inddrages, når afhandling<strong>en</strong>s<br />
problemformulering søges besvaret. Disse forhold angår både <strong>en</strong> præs<strong>en</strong>tation af fattigdoms-<br />
begrebets definition, fattigdomsundersøgelser med barnets perspektiv som omdrejningspunkt,<br />
d<strong>en</strong> politiske håndtering af problematikk<strong>en</strong> og betydning<strong>en</strong> af begrebet social arv for anskuels<strong>en</strong><br />
af børns sociale problemer i relation til fattigdom. Det er relevant at medtænke disse<br />
samm<strong>en</strong>hænge, når børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> skal belyses i et nuanceret perspektiv, som<br />
har til h<strong>en</strong>sigt både at kortlægge, analysere og forklare et komplekst g<strong>en</strong>standsfelt som<br />
børnefattigdom i relation til forståelser af begreberne barn og stat. Det viser sig tillige, at der på<br />
samme tid eksisterer modsætninger og forskelle ind<strong>en</strong>for de forskellige samm<strong>en</strong>hænge. I d<strong>en</strong><br />
forbindelse peges der her på flere grundlægg<strong>en</strong>de forhold, som i relation til problem-<br />
formulering<strong>en</strong> anses som vigtige at inddrage i bestræbels<strong>en</strong> på at forstå børnefattigdom i Dan-<br />
mark i dag:<br />
Der er flere måder at anskue det relative fattigdomsbegreb på. Her eksemplificeret med<br />
h<strong>en</strong>holdsvis <strong>en</strong> kvantitativ statistisk opgørelse af problemets omfang og kvalitative<br />
interviews med det formål at forstå d<strong>en</strong> subjektive oplevede fattigdom eller afsavn.<br />
Eksister<strong>en</strong>de kvalitative undersøgelser af børns oplevelse af at vokse op i <strong>en</strong> familie, som<br />
ud fra <strong>en</strong> bestemt målestok defineres som fattig eller med lav indkomst, viser, at det<br />
primært er de sociale afsavn, som er størst.<br />
Børnefattigdom er et emne, som i politisk samm<strong>en</strong>hæng, skaber store u<strong>en</strong>igheder om,<br />
hvorledes problemet skal anskues og håndteres.<br />
En både udbredt politisk, forskningsmæssigt og socialfaglig anv<strong>en</strong>delse af begrebet social<br />
arv har betydning for måd<strong>en</strong>, hvorpå børn og unges sociale problemer anskues i dag,<br />
hvilket også inkluderer fattigdomsproblematikk<strong>en</strong>.<br />
H<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med dette kapitel har været at introducere til børnefattigdomm<strong>en</strong>s <strong>kompleksitet</strong> for<br />
dernæst at kunne fungere som afsæt for <strong>en</strong> videre præs<strong>en</strong>tation af de teoretiske perspektiver til<br />
belysning af problemformulering<strong>en</strong>.<br />
33
Kapitel 3<br />
3. Teoretiske tilgange<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Dette kapitel har til h<strong>en</strong>sigt at præs<strong>en</strong>tere et teoretisk grundlag til besvarelse af problemfor-<br />
mulering<strong>en</strong> ud fra hvilket, <strong>en</strong> analyse og diskussion kan udfolde sig. Kapitlet består af to dele,<br />
hvoraf d<strong>en</strong> første del præs<strong>en</strong>terer et teoretisk perspektiv på barn og barndom og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> del<br />
et statsteoretisk perspektiv.<br />
3.1. Barnet<br />
Formålet med at inddrage <strong>en</strong> teoretisk funderet forståelse af begrebet barn er at tilvejebringe <strong>en</strong><br />
systematisk reflekteret vid<strong>en</strong>, som kan bidrage til at belyse, hvilke antagelser om barnet, som<br />
kommer til udtryk i dag, hvilket er relevant for forståels<strong>en</strong> af børnefattigdomsfænom<strong>en</strong>et. I<br />
relation til at besvare problemformulering<strong>en</strong> b<strong>en</strong>yttes dette teoretiske perspektiv til i kapitel 5 at<br />
være i stand til at fremanalysere, hvilk<strong>en</strong> betydning, at antagelserne om barnet, har for for-<br />
ståels<strong>en</strong> af børnefattigdom og håndtering<strong>en</strong> af problemet jf. figur 1 s. 7.<br />
Begreberne barn og barndom b<strong>en</strong>yttes ofte i hverdagssamm<strong>en</strong>hænge og ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> nærmere<br />
refleksion over, hvad de indeholder. M<strong>en</strong> også i forskningssamm<strong>en</strong>hænge som eksempelvis i de<br />
tidligere præs<strong>en</strong>terede undersøgelser fra SFI, hvor børns liv er i fokus, undlades det at beskæftige<br />
sig yderligere med disse begreber i et teoretisk perspektiv. Både sådanne undersøgelser og<br />
hverdagssamtaler om barnet baserer sig ofte på ureflekterede antagelser om barnet og<br />
barndomm<strong>en</strong>. Selvom antagelserne kan være ureflekterede og ubevidste, bygger de dog stadig på<br />
dele af bestemte teoretiske forståelser af de to begreber 98 .<br />
3.1.1. Barn og barndom – to begreber<br />
De to begreber barn og barndom er relateret til hinand<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> de begriber ikke eksakt det<br />
samme fænom<strong>en</strong>. Hos flere barndomsteoretikere er det dog ikke altid, at <strong>en</strong> distinktion mellem<br />
de to begreber tydeliggøres eller prioriteres. 99 Når der tales om fænom<strong>en</strong>et barnet vedrører det<br />
98 Muschinsky 2002 s. 299-302.<br />
99 Hos eksempelvis James, J<strong>en</strong>ks et Prout 1999 synes distinktion<strong>en</strong> ikke at fremgå eksplicit.<br />
34
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
synet på barnet. Barnet er <strong>en</strong> del af <strong>en</strong> bestemt gruppe i samfundet børn<strong>en</strong>e som på d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e eller<br />
d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> måde adskiller sig fra eller relaterer sig til d<strong>en</strong> voksne gruppering. Uddybning af<br />
forskelle i forståels<strong>en</strong> af barnet findes i det efterfølg<strong>en</strong>de afsnit. Når der tales om barndom, er<br />
det det mere specifikt <strong>en</strong> bestemt periode i livet, som karakteriseres således. I d<strong>en</strong> forbindelse<br />
kan sociolog J<strong>en</strong>s Qvortrups forståelse af barn og barndom med fordel inddrages:<br />
”Til de teoretiske og metodologiske problemer, som nytænkning<strong>en</strong> fører med sig, føjer sig et<br />
terminologisk, idet barndomm<strong>en</strong>, som hidtil har været brugt om det <strong>en</strong>kelte barns<br />
individuelle livsfase, nu også bruges som <strong>en</strong> strukturel kategori – som betegnels<strong>en</strong> for det<br />
samfundsmæssige rum *…+, der er fælles for befolkningsgrupp<strong>en</strong> børn.” 100<br />
Med d<strong>en</strong>ne forståelse begribes barndom ikke kun som <strong>en</strong> individuel periode i et m<strong>en</strong>neskes liv,<br />
m<strong>en</strong> rettere som <strong>en</strong> periode eller kategori, der er struktureret efter samfundsmæssige forhold.<br />
Begreberne barn og barndom adskiller sig på følg<strong>en</strong>de vis: Begrebet barndom kan karakteriseres<br />
som <strong>en</strong> særlig periode i livet struktureret ud fra samfundsmæssige og sociale forhold, hvor<br />
begrebet ”barn” karakteriseres som del af d<strong>en</strong> særlige samfundsgruppe børn, som alt afhængig af<br />
teoretisk eller fagligt blik adskiller sig fra grupp<strong>en</strong> de voksne. Ens for nærvær<strong>en</strong>de forståelse af<br />
begge begreber eller sociale kategorier er, at deres begrebsindhold konstrueres af sociale og<br />
samfundsmæssige forhold og dermed er afhængige af tid og sted.<br />
Begrebet barndom karakteriserer <strong>en</strong> socialt konstrueret periode i livet<br />
Begrebet barn karakteriserer <strong>en</strong> socialt konstrueret samfundsaktør/gruppe<br />
Når der her søges at sondre mellem de to tæt forbundne begreber, skyldes det, at det i d<strong>en</strong>ne<br />
samm<strong>en</strong>hæng er interessant at kunne skelne mellem, om der tales eller handles ud fra et<br />
perspektiv med udgangspunkt i forestillinger om barnets evner og forudsætninger eller ud fra et<br />
perspektiv med udgangspunkt i forestillinger om, hvad d<strong>en</strong> særlige livsperiode barndomm<strong>en</strong> bør<br />
eller skal indeholde. Når dette så er gjort, er det ligeledes vigtigt at understrege at disse to<br />
begreber ligeledes er tæt relateret. De eksister<strong>en</strong>de forestillinger afspejles i børneundersøgelser,<br />
socialpolitiske initiativer og forslag og i det praktiske pædagogiske og sociale arbejde med<br />
børn<strong>en</strong>e. De følg<strong>en</strong>de afsnit er <strong>en</strong> kritisk fremstilling af bestemte forståelser af de to begreber<br />
100 Qvortrup 1999 s. 48.<br />
35
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
barn og barndom, der uddyber forskell<strong>en</strong>e mellem h<strong>en</strong>holdsvis d<strong>en</strong> psykologiske anskuelsesvinkel<br />
og d<strong>en</strong> sociologiske.<br />
3.1.2. Barn og barndom i <strong>en</strong> barndomssociologisk optik<br />
D<strong>en</strong> barndomssociologiske tilgang blev etableret i løbet af 1990’erne, hvilket igangsatte <strong>en</strong> mere<br />
organiseret forskning på området, som kunne udfordre især udviklingspsykologi<strong>en</strong>s hidtil<br />
dominer<strong>en</strong>de forståelse, begrebssætning og definition af børn og barndom. 101 Hidtil havde<br />
udviklingspsykologiske teoretikere, som eksempelvis Jean Piaget, domineret på dette område,<br />
hvilket betød, at forståels<strong>en</strong> af barnet primært baserede sig på barnets udvikling sat i relation til<br />
d<strong>en</strong> fuldtudviklede voksne. 102 Det vil sige barndomm<strong>en</strong> ansås i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng for at være<br />
<strong>en</strong> særlig udviklingsperiode eller forberedelse til voks<strong>en</strong>livet. Dette perspektiv anser barndoms-<br />
sociologerne Allison James og Alan Prout som mangelfuldt i forhold til forståels<strong>en</strong> af barnet, og de<br />
kritiserer Piagets syn på barnets udvikling som vær<strong>en</strong>de naturgiv<strong>en</strong>t og universelt gæld<strong>en</strong>de. 103 At<br />
forstå barnet udelukk<strong>en</strong>de fra et udviklingspsykologisk perspektiv er problematisk set fra et<br />
barndomssociologisk perspektiv, m<strong>en</strong> er ifølge James og Prout udtryk for <strong>en</strong> typisk vestlig<br />
vid<strong>en</strong>skabelig rationalitet, hvor barnet gøres til objekt for d<strong>en</strong> voksnes forståelse af verd<strong>en</strong>s ord<strong>en</strong><br />
og logik. 104 Ifølge barndomssociologi<strong>en</strong> bør barnet forstås som både ag<strong>en</strong>t og produkt af sociale<br />
processer, og barndomm<strong>en</strong> som et begreb, der varierer i forhold til sociale, kulturelle og histo-<br />
riske forhold, og som ikke kan reduceres til eksempelvis givne biologiske eller psykologiske om-<br />
stændigheder. 105<br />
Set fra et barndomssociologisk perspektiv kan man dele forståels<strong>en</strong> af barnet op i to kategorier:<br />
Det præsociologiske barn og<br />
Det sociologiske barn 106<br />
3.1.2.1. Det præsociologiske barn<br />
Det præsociologiske barn kan underinddeles i flere underkategorier: Det onde barn, det uskyldige<br />
barn, det imman<strong>en</strong>te barn, det naturligt udviklede barn og det ubevidste barn. Det onde barn<br />
101<br />
James et Prout 1997 s. 11.<br />
102<br />
Piaget 2002 s. 11-12.<br />
103<br />
James et Prout 1997 s. 11.<br />
104<br />
Ibid. s. 11-14.<br />
105<br />
Ibid. s. X i “Preface to Second Edition”.<br />
106<br />
James, J<strong>en</strong>ks et Prout 1999 s. 9-52.<br />
36
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
bygger på d<strong>en</strong> forståelse, at barnet som har <strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de dæmonisk drift, som g<strong>en</strong>nem<br />
opdragelse og disciplin, skal overvindes, så barnet til sidst handler som <strong>en</strong> civiliseret voks<strong>en</strong><br />
person. Det betyder, at man skal sørge for, at barnet ikke indgår i dysfunktionelle sociale<br />
relationer, hvor det dæmoniske ikke tæmmes. Det uskyldige barn bygger derimod på <strong>en</strong><br />
forståelse af barnet som særligt r<strong>en</strong>t og uskyldigt, og at m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> netop burde lære af<br />
børn<strong>en</strong>es ibo<strong>en</strong>de værdier frem for at straffe. D<strong>en</strong>ne forståelse af barnet har været indflydelsesrig<br />
i forhold til d<strong>en</strong> børnec<strong>en</strong>trede pædagogik. Det imman<strong>en</strong>te barn refererer til <strong>en</strong> forståelse, hvor<br />
barnet fra fødsl<strong>en</strong> er prædisponeret til i de rette omgivelser at udvikle m<strong>en</strong>tale processer og<br />
perception. Det naturligt udviklede barn baserer sig på <strong>en</strong> udviklingspsykologisk forståelse, hvor<br />
barnet primært er et naturligt frem for et socialt fænom<strong>en</strong>. Børn<strong>en</strong>es kognitive udvikling bevæger<br />
sig g<strong>en</strong>nem stadier, og disse stadier kan b<strong>en</strong>yttes som indikator for, hvorvidt <strong>en</strong> udvikling forløber<br />
normalt eller unormalt. Det ubevidste barn er påvirket af <strong>en</strong> freudiansk tilgang, hvor udvikling<strong>en</strong> i<br />
barndomm<strong>en</strong> tilskrives <strong>en</strong> afgør<strong>en</strong>de betydning for adfærd<strong>en</strong> i voks<strong>en</strong>livet, og ofte b<strong>en</strong>yttes som<br />
forklaring for afvig<strong>en</strong>de handling og adfærd s<strong>en</strong>ere h<strong>en</strong> i livet. 107<br />
De præsociologiske tilgange har trods deres forskelligheder det fællestræk, at de ikke tager højde<br />
for særlige kulturelle eller sociale strukturer, m<strong>en</strong> anses for at indeholde <strong>en</strong> universel gyldighed.<br />
De præsociologiske tilgange hviler på h<strong>en</strong>holdsvis filosofiske og psykologiske teorier. James’ og<br />
Prouts valg af betegnels<strong>en</strong> præsociologisk bør dog ej heller opfattes som <strong>en</strong> neutral objektivt<br />
beskriv<strong>en</strong>de betegnelse. For d<strong>en</strong> angiver ikke blot <strong>en</strong> tidsmæssig forskellighed i teoriernes<br />
opkomst, m<strong>en</strong> insinuerer også med ordvalget, at de anser disse teorier for erk<strong>en</strong>delsesmæssigt<br />
set at være bagud i forhold til d<strong>en</strong> sociologiske forståelse af barnet og barndomm<strong>en</strong>, som de<br />
repræs<strong>en</strong>terer.<br />
3.1.2.2. Det sociologiske barn<br />
Det sociologiske barn kan inddeles i fire tilgange: Det socialt konstruerede barn, barnet som<br />
stamme, barnet som minoritetsgruppe og det socialt strukturerede barn. Hvad der er gæld<strong>en</strong>de<br />
for disse tilgange er, at de ofte kombineres, og at det også er muligt i disse tilgange at finde<br />
”levninger” fra præsociologiske forståelser af barnet. 108<br />
107 Ibid. s. 18-34.<br />
108 Ibid. s. 40-41.<br />
37
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Forståels<strong>en</strong> af det socialt konstruerede barn bygger på <strong>en</strong> tilgang, hvor barndom ikke findes i <strong>en</strong><br />
universel og <strong>en</strong>tydig form, m<strong>en</strong> er variabel og afhænger af sociale, politiske, kulturelle og<br />
historiske <strong>kontekst</strong>er. Tilgang<strong>en</strong> søger ligeledes <strong>en</strong> forståelse af, hvorfor barndomm<strong>en</strong> netop<br />
konstrueres på d<strong>en</strong> måde, som d<strong>en</strong> gør, på pågæld<strong>en</strong>de tidspunkt og sted. Barnet er i d<strong>en</strong>ne<br />
samm<strong>en</strong>hæng et lokalt frem for et globalt fænom<strong>en</strong>. 109 Forståels<strong>en</strong> af barnet som stamme er <strong>en</strong><br />
tilgang, hvor barnets verd<strong>en</strong> forstås som virkelig og m<strong>en</strong>ingsfuld og ikke blot et ufærdigt forstadie<br />
til det voksne liv. Barndomm<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong> er ikke upåvirket af sociohistoriske forhold, m<strong>en</strong> kræver<br />
også forståelse på egne præmisser. En slags subkultur med egne symboler, tegn og ritualer. 110<br />
Barnet som minoritetsgruppe bygger på d<strong>en</strong> forståelse, at børn som samfundsgruppe er udsat for<br />
diskrimination. En politiser<strong>en</strong>de tilgang, som i højere grad er mere for <strong>en</strong>d om børn, og som<br />
anskuer børn som aktive væs<strong>en</strong>er med <strong>en</strong> bevidsthed, der v<strong>en</strong>ter på at blive mobiliseret. 111<br />
Antagels<strong>en</strong> om det socialt strukturerede barn er <strong>en</strong> tilgang, hvor børn forstås som <strong>en</strong> strukturel<br />
kategori, idet børn altid vil være et produkt af samfundets sociale strukturer. Barndomm<strong>en</strong> er dog<br />
ikke <strong>en</strong> historisk opfindelse, m<strong>en</strong> er et universelt globalt fænom<strong>en</strong>. Børn anerk<strong>en</strong>des som sociale<br />
aktører med behov og rettigheder. 112<br />
Alle fire tilgange hviler på <strong>en</strong> forståelse af barnet, som noget i sig selv, som <strong>en</strong> social aktør og ikke<br />
blot underordnet <strong>en</strong> familie- eller skolesamm<strong>en</strong>hæng. G<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne anskuelsesform opfattes<br />
barnet ikke blot som <strong>en</strong> g<strong>en</strong>stand for analyse i forhold til normal eller unormal udvikling, m<strong>en</strong> som<br />
<strong>en</strong> oplev<strong>en</strong>de og anerk<strong>en</strong>dt aktør i samfundet, hvis stemme ligeledes har berettigelse til at blive<br />
hørt og forsøgt forstået på egne præmisser.<br />
3.1.2.3. Magttilførsel og magtafgivelse<br />
Qvortrup pointerer, at det at tillægge <strong>en</strong> social gruppe i samfundet, der ikke tidligere har haft<br />
formelle rettigheder, rett<strong>en</strong> til at blive hørt, kræver <strong>en</strong> afgivelse af magt (ikke nødv<strong>en</strong>digvis i<br />
juridisk forstand) fra andre hidtidige dominer<strong>en</strong>de grupper i samfundet. I d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng<br />
kunne det eksempelvis være skol<strong>en</strong>, forældr<strong>en</strong>e eller sagsbehandlere fra de sociale myndigheder.<br />
Antagelser i retning af: ”De voksne ved, hvad der er til barnets bedste”, ”barnet er ikke mod<strong>en</strong>t til<br />
at tage ansvar” er antagelser som understøtter det synspunkt, at dele af voksnes magt ikke bør<br />
109 Ibid. s. 41-44, 297-299.<br />
110 Ibid. s. 44-46, 299-303<br />
111 Ibid. s. 46-48, 294-297.<br />
112 Ibid. 48-51, 291-294.<br />
38
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
afgives til børn<strong>en</strong>e. Der kan dog spores t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser, som viser i retning af <strong>en</strong> forskydning af<br />
magtforholdet mellem børn og voksne over tid, m<strong>en</strong> <strong>en</strong> ændring af magtforholdet vil bryde eller<br />
ændre hidtidige konv<strong>en</strong>tioner om social ord<strong>en</strong>, og vil derfor ofte forløbe over lang tid. 113 Qvortrup<br />
problematiserer i 1997 t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s<strong>en</strong> til i statistiske og sociale beregninger og opgørelser ikke at tage<br />
højde for børns forhold, m<strong>en</strong> primært at måle ud fra variable baseret på forældr<strong>en</strong>es forhold, som<br />
eksempelvis indkomst. M<strong>en</strong> han tilk<strong>en</strong>degiver ligeledes, at udvikling<strong>en</strong> fra 1990-1997 allerede har<br />
medført ændringer, i kraft af, at der i 1997 blev udgivet særlige statistikker med fokus på børns<br />
vilkår. 114<br />
Martin Woodhead beskæftiger sig ligeledes med d<strong>en</strong> voks<strong>en</strong>definerede verd<strong>en</strong>. Han kritiserer d<strong>en</strong><br />
udprægede t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s til at børns behov ofte er defineret af forældre, politikere, socialarbejdere og<br />
dermed ikke børn<strong>en</strong>e selv. 115 Det vil sige, at definitioner af børns behov, som de fremstilles i poli-<br />
tikker, pædagogikker og konv<strong>en</strong>tioner ofte fremstilles som universelle naturligheder. Ud fra disse<br />
”sandheder” udarbejdes politikker og praksisser, som skal gælde for alle. Woodheads pointe er, at<br />
det vil mindske værdi<strong>en</strong> af politikkernes og praktikernes autoritet at forstå børns behov som<br />
kulturelle konstruktioner ud fra barnets personlige behov og værdier, m<strong>en</strong> det vil samtidigt kunne<br />
bidrage til flere politiske diskussioner.<br />
At tilgodese børns behov med udgangspunkt i børn<strong>en</strong>es eg<strong>en</strong> definition af behov medfører <strong>en</strong><br />
omfordeling af magt i styrkeforholdet mellem voksne og børn, hvilket ikke kun kommer til udtryk i<br />
<strong>en</strong> svækkelse af de hidtidige autoriteter, m<strong>en</strong> som også vil sætte sit aftryk på samfunds-<br />
strukturelle forhold som sociallovgivning på børneområdet, børneopdragelse, undervisningspolitik<br />
etc. I børnefattigdomsundersøgelserne, socialarbejdet og socialpolitikk<strong>en</strong> i relation til børne-<br />
fattigdom er det muligt at id<strong>en</strong>tificere spor af både d<strong>en</strong> voks<strong>en</strong>definerede verd<strong>en</strong> og børne-<br />
definerede verd<strong>en</strong> og vise samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem synet på barnet og barndomm<strong>en</strong> samt sam-<br />
fundets strukturelle forhold. Disse pointer eksemplificeres og uddybes i kapitel 4.<br />
113 Qvortrup 1997 s. 85.<br />
114 Qvortrup 1997 s. 103.<br />
115 Woodhead 1997 s. 66-68.<br />
39
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
3.1.3. Et kritisk blik på barndomssociologi<strong>en</strong> og det kompet<strong>en</strong>te barn<br />
Hvor barndomssociologi<strong>en</strong> i begyndelse af 1990’erne kunne kaldes <strong>en</strong> ”marginaliseret provo-<br />
katør”, kaldes d<strong>en</strong> af Jan Kampmann i dag for ”mainstream leverandør” i forhold til tænkning<strong>en</strong> af<br />
børn og barndom. 116 Barndomssociologi<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>nembrud kan tilskrives det øgede fokus på børn<br />
som subjekter og ”beings” i stedet for objekter og ”becomings”. Resultatet er, at børns stemme i<br />
langt højere grad bliver hørt <strong>en</strong>d tidligere, hvilket kan eksemplificeres med <strong>Børnerådet</strong>s ”Børne og<br />
Unge Panel” 117 og SFI og Red Barnets kvalitative undersøgelser, hvor børn interviewes om deres<br />
oplevelse af at vokse op i <strong>en</strong> familie med lav indkomst. Der er dog også fulgt andet <strong>en</strong>d frigør<strong>en</strong>de<br />
elem<strong>en</strong>ter og motiver med d<strong>en</strong> barndomssociologiske tænkning. I d<strong>en</strong> forbindelse stiller Jan<br />
Kampmann følg<strong>en</strong>de spørgsmål:<br />
”På hvilke måder er barndomssociologi<strong>en</strong> i dag ved at indtage <strong>en</strong> hegemonisk position, som<br />
ikke al<strong>en</strong>e baserer sig på d<strong>en</strong>s internt vid<strong>en</strong>skabelige overleg<strong>en</strong>hed eller ”rigtighed”, m<strong>en</strong><br />
også – og nok så meget – er bestemt af d<strong>en</strong>s forvaltningsmæssige funktionalitet?” 118<br />
Pædagogikk<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> politiske forvaltning af børnelivet synes således vigtig at have øje for i dag.<br />
Det øgede fokus på barnet viser sig i løbet af 1990’erne på det politisk administrative niveau i<br />
kraft af, at barnet bliver <strong>en</strong> langt tungere økonomisk post på de off<strong>en</strong>tlige finanser på grund af, at<br />
barndomm<strong>en</strong> i langt højere grad institutionaliseres og gøres til <strong>en</strong> tungere del af velfærdsstat<strong>en</strong>s<br />
anligg<strong>en</strong>der <strong>en</strong>d, hvad d<strong>en</strong> har været hidtil. 119 I kraft af barndomssociologi<strong>en</strong>s landvindinger er<br />
tænkning<strong>en</strong> således blevet bredt ud til både kommercielle m<strong>en</strong> også politiske forvaltnings-<br />
mæssige interesser, hvor det undersøgelsesværdige spørgsmål er, om disse interesser<br />
udelukk<strong>en</strong>de er frigør<strong>en</strong>de for børn<strong>en</strong>e. 120 Forståels<strong>en</strong> af fænom<strong>en</strong>et det kompet<strong>en</strong>te barn kan<br />
relateres til d<strong>en</strong> barndomssociologiske forståelse med barnet i c<strong>en</strong>trum og barnet som aktør:<br />
”The compet<strong>en</strong>t child within the welfare state is a reasonable, responsible and reflexive child,<br />
a child who takes the responsibility for his/her own learning, who is a critical and conscious<br />
116 Kampmann 2003 s. 79.<br />
117 ”Børne- & Ungepanelet er <strong>en</strong> vigtig informationskilde for <strong>Børnerådet</strong>. <strong>Børnerådet</strong> har i sommer<strong>en</strong> 2009<br />
etableret et nyt panel, som består af ca. 95 klasser med ca. 1900 elever på 4. klassetrin, repræs<strong>en</strong>tativt<br />
fordelt over hele landet. Flere gange om året udfylder eleverne spørgeskemaer via internettet.<br />
Spørgeskemaerne bliver altid besvaret anonymt. Det nuvær<strong>en</strong>de Børne- og Ungepanel vil deltage i<br />
<strong>Børnerådet</strong>s undersøgelser, m<strong>en</strong>s de går i 4., 5. og 6. klasse.” Kilde:<br />
www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnepanelet<br />
118 Kampmann 2003 s. 88.<br />
119 Ibid. s. 137-138.<br />
120 Ibid. s. 87-88.<br />
40
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
consumer, and who is able to take part in democratic processes, in pupil’s councils as well as<br />
in family discussions.” 121<br />
Med et mål som dette kan det diskuteres, hvor frigør<strong>en</strong>de det er, at anskue barnet som<br />
kompet<strong>en</strong>t aktør, da der hermed ligeledes bliver defineret, hvad et sundt udviklet barn bør kunne<br />
evne. Barndomssociologi<strong>en</strong> indeholder således selv et normativt træk, som d<strong>en</strong>s repræs<strong>en</strong>tanter<br />
James et al. netop kritiserede d<strong>en</strong> psykologiske forståelse for at indeholde. Lighederne mellem<br />
forestilling<strong>en</strong> om det kompet<strong>en</strong>te barn og udviklingspsykologi<strong>en</strong>s udviklingsfaser har i d<strong>en</strong>ne optik<br />
flere ligheder, nemlig at være toneangiv<strong>en</strong>de for <strong>en</strong> vurdering af, hvad det sunde barn kan og er.<br />
Ligeledes har begge forståelser i <strong>en</strong> velfærdsstatslig samm<strong>en</strong>hæng været styr<strong>en</strong>de for udarbejdel-<br />
s<strong>en</strong> af eksempelvis pædagogikker og forvaltningsmæssige politikker på børneområdet, hvilket ud-<br />
dybes i kapitel 5. 122<br />
3.1.4. Valg og fravalg af barndomssociologiske perspektiver<br />
Man kan id<strong>en</strong>tificere to forskellige retninger ind<strong>en</strong>for barndomssociologi<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e retning har<br />
som formål at fungere som talerør for forståels<strong>en</strong> af barnet som aktør i samfundet. D<strong>en</strong> andet at<br />
beskæftige sig med d<strong>en</strong> sociologiske analysemetode, hvor der stræbes efter at forstå barn og<br />
barndom ud fra samfundsmæssige og historiske forhold. D<strong>en</strong> første retning kan betegnes politisk<br />
– og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> analytisk. Det er problematisk at anv<strong>en</strong>de det politiske perspektiv til et<br />
vid<strong>en</strong>skabeligt formål. Derimod er det berettiget og relevant at anv<strong>en</strong>de det analytiske perspektiv<br />
af barndomssociologi<strong>en</strong> til besvarelse af problemformulering<strong>en</strong>, fordi formålet med d<strong>en</strong>ne tilgang<br />
er at belyse relation<strong>en</strong> mellem barnet og barndomm<strong>en</strong> og de samfundsmæssige forhold. Det<br />
analytiske perspektiv af barndomssociologi<strong>en</strong> dækker således over det andet og viser sig mere<br />
anv<strong>en</strong>delig og vidtrækk<strong>en</strong>de som analytisk tilgang til at forstå fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom som<br />
social konstruktion. H<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med at forstå ”det fattige barn” og ”d<strong>en</strong> fattige barndom” som<br />
sociale konstruktioner må ikke misforstås som vær<strong>en</strong>de et udtryk for <strong>en</strong> devaluering eller<br />
bortforklaring af problemernes indhold, m<strong>en</strong> skal ses som <strong>en</strong> tilgangsvinkel i et forsøg på at<br />
komme under overflad<strong>en</strong> og nærmere <strong>en</strong> forståelse af fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom, hvilket<br />
begrunder valget af d<strong>en</strong>ne teoretiske tilgang til analyse af afhandling<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>standsfelt i kapitel 4.<br />
121 Brembeck, Johansson et Kampmann 2004 s. 21-22.<br />
122 Kampmann 2004 s. 131-144.<br />
41
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
3.2. Velfærdsstat og velfærdsstat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft<br />
I relation til besvarelse af problemformulering<strong>en</strong> er formålet med d<strong>en</strong>ne del af kapitlet at præ-<br />
s<strong>en</strong>tere et teoretisk grundlag, hvorfra man kan analysere børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> og<br />
håndtering<strong>en</strong> af d<strong>en</strong>ne i et statsteoretisk perspektiv. Fokus er således i dette afsnit på stat<strong>en</strong> jf.<br />
figur 1 s. 7, som illustrerer hypotes<strong>en</strong> bag problemformulering<strong>en</strong>.<br />
Begrebet stat i d<strong>en</strong>ne afhandling er inspireret af Lars Bo Kaspers<strong>en</strong>s statstænkning og vedrører to<br />
forhold:<br />
1. Stat<strong>en</strong> som politisk organisation, der består af et omfatt<strong>en</strong>de antal m<strong>en</strong>nesker og<br />
institutioner, der kæmper om socialt rum og anerk<strong>en</strong>delse.<br />
2. Stat<strong>en</strong> som beslutnings- og forvaltningsapparat. 123<br />
For begge betydninger gælder det overordnede forhold, at stat<strong>en</strong>s konstituering, eksist<strong>en</strong>s og<br />
udvikling skal forstås i relation til andre stater. 124<br />
3.2.1. D<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstat<br />
D<strong>en</strong> universalisme, som er k<strong>en</strong>detegn<strong>en</strong>de for d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstat, er <strong>en</strong> nyere form for<br />
velfærdsstatsforståelse, som især har udviklet sig efter And<strong>en</strong> Verd<strong>en</strong>skrig, hvor <strong>en</strong><br />
strukturrationalisering af d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e stat blev påbegyndt. 125 Kvinderne kom på arbejdsmarkedet,<br />
og d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlig sektor udbyggedes, hvilket betød, at opgaver, som tidligere blev varetaget af<br />
123 Kaspers<strong>en</strong> 2008 s. 17, 245.<br />
124 Lars Bo Kaspers<strong>en</strong>s relationelle statstænkning tager bl.a. udgangspunkt i sociolog<strong>en</strong> Norbert<br />
Elias´hovedværk: ”The Civilizing Process” fra 1939. Kaspers<strong>en</strong> 2008 s. 19.<br />
I The Civilizing Process beskæftiger Elias sig med <strong>en</strong> teori om staters og civilisationers opkomst i Vesteuropa<br />
sid<strong>en</strong> Middelalder<strong>en</strong>. En stats eller social <strong>en</strong>heds formation og monopol er afhængige af andre staters eller<br />
sociale <strong>en</strong>heders anerk<strong>en</strong>delse af d<strong>en</strong> respektive stats/<strong>en</strong>heds suverænitet og territorium. Elias tilskriver<br />
også d<strong>en</strong> interne afhængighed mellem forskellige grupperinger i <strong>en</strong> stat eller social <strong>en</strong>hed betydning for<br />
opretholdels<strong>en</strong> af magthaver<strong>en</strong>s eller stat<strong>en</strong>s monopol. Elias 2008.<br />
125 D<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e stat, som d<strong>en</strong> ser ud i dag, er tilvejebragt af adskillelige historiske hændelser. Også<br />
hændelser som gik forud for And<strong>en</strong> Verd<strong>en</strong>skrig. Ifølge sociolog Lars Bo Kaspers<strong>en</strong> kan d<strong>en</strong>s historie drages<br />
helt tilbage til <strong>en</strong>evæld<strong>en</strong>s indførelse, hvor skellet mellem folket (samfundet) og monark<strong>en</strong> (stat<strong>en</strong>) blev<br />
indført i lovgivning<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> adskillige andre episoder op ig<strong>en</strong>nem tiderne kan også tillægges afgør<strong>en</strong>de<br />
betydning for udformning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstats form. Som eksempler kan udvikling<strong>en</strong> af<br />
handelspolitikk<strong>en</strong>, interne socioøkonomiske forhold, trusler og pres fra andre lande, socialpolitiske idealer<br />
og ikke mindst socialreformerne i 1970’erne, hvor det off<strong>en</strong>tlige system g<strong>en</strong>nemgik <strong>en</strong> omfatt<strong>en</strong>de<br />
udvikling, tillægges betydning for d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstatsmodel i dag. Jonas<strong>en</strong> 2004 s. 211. Kaspers<strong>en</strong><br />
2006 s. 104-130.<br />
42
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
kvinderne i hjemmet, nu blev varetaget i statsligt regi. 126 Tidligere har det <strong>dansk</strong>e samfunds<br />
eksist<strong>en</strong>sgrundlag bestået af sameksist<strong>en</strong>s<strong>en</strong> af flere forskellige livsformer, hvor d<strong>en</strong> såkaldte<br />
livsformsbaserede statsform indebar ifølge Thomas Højrup <strong>en</strong> langt mindre grad af indblanding<br />
fra stat<strong>en</strong>s side i de forskellige livsformers organisering og livsførelse <strong>en</strong>d i dag. 127<br />
Derimod har d<strong>en</strong> såkaldte universalistiske statsform, som d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstatsmodel<br />
sid<strong>en</strong>h<strong>en</strong> har udviklet sig til, d<strong>en</strong> indbyggede præmis, at der med d<strong>en</strong>ne følger <strong>en</strong> <strong>en</strong>sretning og<br />
standardisering af forskellige sociale ydelser i samfundet overfor befolkning<strong>en</strong>. Der differ<strong>en</strong>tieres<br />
således ikke, hvilket betyder, at der eksisterer samme objektive pligter og muligheder, som<br />
eksempelvis uddannelse, for samtlige borgere i stat<strong>en</strong>. Det har d<strong>en</strong> betydning, at borgerne i høj<br />
grad dannes i statsligt og off<strong>en</strong>tligt regi g<strong>en</strong>nem daginstitutioner, folkeskole, uddannelse, sundhed<br />
og pleje. D<strong>en</strong>ne velfærdstænkning bunder i <strong>en</strong> lighedstanke, hvor stat<strong>en</strong> som c<strong>en</strong>tralt organ<br />
omfordeler ressourcerne i samfundet. D<strong>en</strong>ne særlige statsform indbefatter også et forholdsvist<br />
højt skattetryk og beskrives ofte som vær<strong>en</strong>de rundet af <strong>en</strong> socialdemokratisk ideologi, hvori d<strong>en</strong><br />
sociale og økonomiske ulighed søges reduceret. D<strong>en</strong>ne antagelse kan dog modsvares af det<br />
faktum, at stort set alle politiske partier har bidraget til udvikling<strong>en</strong> af velfærdsstat<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem de<br />
sidste 100 år. 128 På d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side vil det ligeledes være forkert at karakterisere d<strong>en</strong> universa-<br />
listiske velfærdsstat som <strong>en</strong> neutral funktionel institution i samfundet, da d<strong>en</strong> er styret af et sær-<br />
ligt politisk lighedsideal. 129 Spørgsmålet er dog om statsidealet er i gang med at forandre sig i d<strong>en</strong><br />
<strong>dansk</strong>e stat, hvilket behandles i det følg<strong>en</strong>de afsnit.<br />
3.2.2. Konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong><br />
Arbejdsløshed, borgernes opmærksomhed på velfærdsstat<strong>en</strong>s serviceydelser og sociale<br />
rettigheder samt flere ældre satte velfærdsstat<strong>en</strong> under hårdt økonomisk pres i løbet af<br />
1970’erne og 1980’erne. Desud<strong>en</strong> steg kritikk<strong>en</strong> af velfærdsstat<strong>en</strong>, som fra flere sider blev<br />
betragtet som formynderisk og bureaukratisk. Jonas<strong>en</strong> b<strong>en</strong>ævner period<strong>en</strong> fra 1990 og frem som<br />
incitam<strong>en</strong>tsdoktrin<strong>en</strong>, som indebærer lavere ydelser og flere pligter til borgerne, hvis de b<strong>en</strong>ytter<br />
126 Ibid. s. 543-545.<br />
127 Bønder og arbejdere organiserede sig i fag- og livsformspecifikke for<strong>en</strong>inger og bevægelser, som varetog<br />
h<strong>en</strong>holdsvis bondefamiliernes og arbejderfamiliernes tarv og interesser livet ig<strong>en</strong>nem. Højrup 2007 s. 23.<br />
128 Ploug 2004 s. 13.<br />
129 Ploug 2004 s. 12. Abrahamson 1989 s. 37-38 (Abrahamson anv<strong>en</strong>der ikke begrebet universalistisk<br />
velfærdsstat, m<strong>en</strong> betegner d<strong>en</strong> omtalte velfærdsstatsform som ”det socialdemokratiske<br />
velfærdsstatsprojekt”).<br />
43
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
sig af de off<strong>en</strong>tlige ydelser, hvilket anskues som motiver<strong>en</strong>de for lyst<strong>en</strong> til at arbejde. Borgernes<br />
forpligtelser overfor stat<strong>en</strong> vokser i d<strong>en</strong>ne periode betydeligt set i forhold til 1970’erne, og<br />
individets ansvar for både sin eg<strong>en</strong> m<strong>en</strong> også samfundets velfærd betones. 130<br />
Stat<strong>en</strong>s velfærdspolitik kan også forstås ud fra det perspektiv, at stat<strong>en</strong>s vigtigste ag<strong>en</strong>da er<br />
stat<strong>en</strong>s eg<strong>en</strong> selvopretholdelse i forhold til omverd<strong>en</strong><strong>en</strong>. Det betyder, at set i d<strong>en</strong>ne optik skal<br />
velfærdspolitikk<strong>en</strong> betragtes som <strong>en</strong> vigtig del af velfærdsstat<strong>en</strong>s forsvarsform. 131<br />
Omdrejningspunktet for d<strong>en</strong>ne tænkning er forestilling<strong>en</strong> om globalisering<strong>en</strong>, og de krav til<br />
staterne som følger med globalisering<strong>en</strong>. Et øget fokus på d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e stats placering i<br />
internationale undersøgelser som eksempelvis uddannelsesniveau er et eksempel på d<strong>en</strong>ne<br />
t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s. 132 Peter Abrahamson pointerede allerede i 1989, at de fleste vestlige lande oplever et<br />
opgør med statsfiksering<strong>en</strong>. Herhjemme kommer dette til udtryk i d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige forvaltnings øget<br />
privatisering, udlicitering, off<strong>en</strong>tligt/privat samspil, kontraktstyring, kvalitetssikring og<br />
effektivisering. 133 M<strong>en</strong> hvor Abrahamson interesserer sig for de interne forandringer og sociale<br />
bevægelser i samfundet og velfærdsstat<strong>en</strong>s struktur og organisering sat i relation til d<strong>en</strong><br />
kapitalistiske udvikling på statsligt plan, tillægger Lars Bo Kaspers<strong>en</strong> relation<strong>en</strong> mellem staterne<br />
afgør<strong>en</strong>de betydning for samfundets organisering, hvilket <strong>en</strong>dvidere kan fungere som<br />
forklaringsgrundlag for udvikling<strong>en</strong> af de interne statslige forhold. Både Kaspers<strong>en</strong> og Ove Kaj<br />
Peders<strong>en</strong> tydeliggør et skift i d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsform g<strong>en</strong>nem italesættels<strong>en</strong> af et igangvær<strong>en</strong>de<br />
skift fra universalistisk velfærdsstat til konkurr<strong>en</strong>cestat. For Danmarks vedkomm<strong>en</strong>de er libera-<br />
lisering<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige sektor foregået langsomt og gradvist, og stat<strong>en</strong>s rolle er til stadighed<br />
betydningsfuld i regulering<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige og private sektor. 134 Konkurr<strong>en</strong>cestatsbegrebet<br />
understreger et økonomisk m<strong>en</strong> også udadv<strong>en</strong>dt sigte mod omverd<strong>en</strong><strong>en</strong> i forhold til at opretholde<br />
vækst og konkurr<strong>en</strong>ceevne. 135 Point<strong>en</strong> er, at dette skift sætter sit præg på hele stat<strong>en</strong>s ag<strong>en</strong>da,<br />
hvilket også gælder på børneområdet. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2007:<br />
”Danmark står overfor <strong>en</strong> ny udfordring, som ikke først og fremmest bunder i mangel på<br />
p<strong>en</strong>ge, m<strong>en</strong> snarere i mangel på muligheder som følge af mangel på sociale,<br />
uddannelsesmæssige og kulturelle kompet<strong>en</strong>cer. Regering<strong>en</strong> vil iværksætte <strong>en</strong> bred indsats<br />
130<br />
Jonas<strong>en</strong> 2004 s. 213. Kaspers<strong>en</strong> 2007, Abrahamson 1989 s. 30-31.<br />
131<br />
Kaspers<strong>en</strong> 2006 s. 127-128.<br />
132<br />
Kaspers<strong>en</strong> 2007.<br />
133<br />
Abrahamson 1989 s. 29-45, Kaspers<strong>en</strong> 2007.<br />
134<br />
Peders<strong>en</strong> 2001 s. 227-229.<br />
135<br />
Ibid. og Peders<strong>en</strong> 2006, Kaspers<strong>en</strong> 2008 s. 31-35.<br />
44
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
for at løfte d<strong>en</strong>ne udfordring og give alle lige muligheder for at begå sig i det <strong>dansk</strong>e samfund.<br />
Målet med indsats<strong>en</strong> er at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte<br />
eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte<br />
samfundets muligheder og skabe sig <strong>en</strong> god tilværelse med ansvar for deres eget liv.” 136<br />
Individet som <strong>en</strong> vigtig ressource i det <strong>dansk</strong>e samfund og ikke mindst individets eget ansvar<br />
fremhæves i dag i regeringsgrundlaget. Ansvarsfordeling<strong>en</strong> har sid<strong>en</strong> 1970’erne flyttet sig fra at<br />
hvile på stat<strong>en</strong> h<strong>en</strong> imod i dag i højere grad at hvile på individet. Her kan bl.a. perspektiveres til<br />
synet på barnet jf. afsnit 3.1.3, hvor diskurs<strong>en</strong> om barnet som kompet<strong>en</strong>t og vigtig aktør i sam-<br />
fundet blev behandlet. Pædagogikk<strong>en</strong> eller nærmere betegnet d<strong>en</strong> pædagogiske indsats er ifølge<br />
Ove Kaj Peders<strong>en</strong> i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng <strong>en</strong> vigtig medspiller for stat<strong>en</strong>, fordi <strong>en</strong> del af d<strong>en</strong>s rolle i<br />
dag er at danne og uddanne individerne i samfundet til et tilstrækkeligt konkurr<strong>en</strong>cedygtigt<br />
kompet<strong>en</strong>c<strong>en</strong>iveau og at motivere individerne til fleksibilitet og mobilitet i forhold til arbejds-<br />
markedets efterspørgsel. 137 Det primære syn på barnet og individet i det hele taget i et kon-<br />
kurr<strong>en</strong>cestatsligt perspektiv baserer sig på, at anskue befolkning<strong>en</strong> som samfundsøkonomiske res-<br />
sourcer. I d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng er det interessant at undersøge, hvorledes dette perspektiv på-<br />
virker forståels<strong>en</strong> og håndtering<strong>en</strong> af netop børnefattigdom. Dette undersøges i kapitel 5.<br />
I forlængelse af teorierne om velfærdsstat<strong>en</strong>s udvikling er det i d<strong>en</strong>ne <strong>kontekst</strong> relevant også at<br />
vurdere, om børnefattigdom er eller kunne tænkes at blive <strong>en</strong> trussel for samfundets samm<strong>en</strong>-<br />
hængskraft. I det næste afsnit forlades det konkurr<strong>en</strong>cestatslige perspektiv for <strong>en</strong> stund, og i<br />
stedet inddrages et integrationsperspektiv. Ikke desto mindre må <strong>en</strong> svag samm<strong>en</strong>hængskraft i<br />
samfundet også formodes at være <strong>en</strong> indre trussel for stat<strong>en</strong>s konkurr<strong>en</strong>ceevne sat i forhold til<br />
andre stater.<br />
3.2.3. Samfundets sociale integration – stat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft<br />
Dette afsnit vil tage udgangspunkt i sociolog<strong>en</strong> Émile Durkheims sociale integrationsbegreb. Bag-<br />
grund<strong>en</strong> for Durkheims interesse for samfundets sociale integration beror på <strong>en</strong> undr<strong>en</strong> over,<br />
hvorledes der kan skabes og opretholdes ord<strong>en</strong> i et moderne differ<strong>en</strong>tieret samfund, som består<br />
af forskellige individer og sociale grupper med hver deres kulturer og sociale normer. Samfundets<br />
samm<strong>en</strong>hængskraft er omdrejningspunktet i teori<strong>en</strong>, som i særdeleshed har et funktionalistisk<br />
136 VK-regering<strong>en</strong> 2007 s. 28.<br />
137 Peders<strong>en</strong> 2006.<br />
45
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
perspektiv. 138 Teori<strong>en</strong>s relevans i <strong>en</strong> nutidig samm<strong>en</strong>hæng kan bl.a. begrundes i d<strong>en</strong>s fokus på et<br />
differ<strong>en</strong>tieret samfund, som også er k<strong>en</strong>detegn<strong>en</strong>de for det <strong>dansk</strong>e samfund i dag.<br />
At Durkheim i sin teori tager udgangspunkt i samfundets sociale arbejdsdeling vurderes ikke som<br />
et problem i anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af hans teorier i d<strong>en</strong>ne afhandlings <strong>kontekst</strong>, da forståels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong><br />
sociale arbejdsdeling formår at række længere <strong>en</strong>d til blot at tilføre m<strong>en</strong>ing i forhold til<br />
deciderede arbejdsfunktioner i samfundet. Det ess<strong>en</strong>tielle for forståels<strong>en</strong> af teori<strong>en</strong> er, at<br />
udgangspunktet for d<strong>en</strong> er at begribe, hvorledes et differ<strong>en</strong>tieret samfund, der består af mange<br />
forskellige sociale grupperinger og individer, kan bevare sin samm<strong>en</strong>hængskraft. I d<strong>en</strong><br />
samm<strong>en</strong>hæng bør det understreges, at fremlæggels<strong>en</strong> af teori<strong>en</strong> ligeledes bærer præg af <strong>en</strong><br />
fortolkning af Durkheims teoriapparat sat i forhold til d<strong>en</strong>ne afhandlings problemformulering.<br />
Overordnet introduktion til begreberne<br />
Durkheim er optaget af samm<strong>en</strong>hængskraft<strong>en</strong> i samfundet. En kraft, som Durkheim erk<strong>en</strong>der, er<br />
vanskelig at måle på:<br />
”M<strong>en</strong> d<strong>en</strong> sociale solidaritet er et helt ig<strong>en</strong>nem moralsk fænom<strong>en</strong>, som i sig selv ikke kan<br />
gøres til g<strong>en</strong>stand for <strong>en</strong> eksakt iagttagelse og frem for alt ikke kan måles. For både at gå i<br />
gang med d<strong>en</strong>ne klassifikation og d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>ligning, må vi da erstatte d<strong>en</strong> indre<br />
k<strong>en</strong>dsgerning, som er unddraget os, med <strong>en</strong> ydre k<strong>en</strong>dsgerning, som symboliserer d<strong>en</strong> og<br />
studere d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Dette synlige symbol er rett<strong>en</strong>.” 139<br />
Da moral<strong>en</strong> i samfundet er svær observerbar, er metod<strong>en</strong> hos Durkheim at finde konkrete<br />
k<strong>en</strong>dsgerninger og udtryk for moral<strong>en</strong> i samfundet. De kan ifølge hans teori til dels findes i<br />
lovgivning<strong>en</strong>. Rett<strong>en</strong> eller lovgivning<strong>en</strong> er for Durkheim et udtryk for et samfunds organisation i<br />
<strong>en</strong> stabil form. Solidaritet<strong>en</strong> eller samm<strong>en</strong>hængskraft<strong>en</strong> i samfundet må findes i sociale k<strong>en</strong>ds-<br />
gerninger, og d<strong>en</strong> kan ikke søges eller forklares g<strong>en</strong>nem det <strong>en</strong>kelte individ. Det er dog ifølge<br />
d<strong>en</strong>ne teori ikke <strong>en</strong>sbetyd<strong>en</strong>de med, at individet anskues som betydningsløst, m<strong>en</strong> i stedet at<br />
individet altid kun vil være betydningsfuldt at studere i relation til det omgiv<strong>en</strong>de samfund. 140<br />
D<strong>en</strong> hersk<strong>en</strong>de solidaritetsform i et moderne differ<strong>en</strong>tieret samfund betegnes af Durkheim som<br />
organisk solidaritet. D<strong>en</strong>ne solidaritetsform er k<strong>en</strong>detegnet ved, at individer og sociale grupper<br />
138 Durkheim 2000.<br />
139 Ibid. s. 87.<br />
140 Ibid. s 89.<br />
46
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
bindes samm<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem deres diversitet, idet diversitet<strong>en</strong> og specialisering<strong>en</strong> gør individerne<br />
afhængige af hinand<strong>en</strong>. Durkheim definerer moral således:<br />
”Man kan sige, at moral er alt det, som er <strong>en</strong> kilde til solidaritet, alt det, som tvinger<br />
m<strong>en</strong>nesket til at regne med andre, at indrette sine bevægelser efter noget andet <strong>en</strong>d<br />
tilskyndels<strong>en</strong> fra eg<strong>en</strong> egoisme, og moralitet<strong>en</strong> er mere solid, jo mere talrige og mere stærke<br />
disse bånd er.” 141<br />
Samfundet består af flere forskellige organer, som er ordnet omkring ét c<strong>en</strong>tralt samord<strong>en</strong>de<br />
organ, hvor både de underordnede organer og det c<strong>en</strong>trale organ indgår i et afhængigheds-<br />
forhold. 142 Stat<strong>en</strong> fungerer som d<strong>en</strong> reguler<strong>en</strong>de magt og samlingspunktet i samfundet for de<br />
omgiv<strong>en</strong>de forskellige sociale og kulturelle grupper, og de bindes derig<strong>en</strong>nem til hinand<strong>en</strong><br />
g<strong>en</strong>nem moral på trods af diversitet<strong>en</strong>. 143 Det betyder, at individerne i sådan et samfund har<br />
frihed<strong>en</strong> til at udvikle deres særegne id<strong>en</strong>titet og funktion i samfundet. I d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng er<br />
børn <strong>en</strong> specialiseret gruppe i samfundet. For set i et funktionalistisk perspektiv er samfundet<br />
afhængigt af <strong>en</strong> socialt velfunger<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>eration til at varetage samfundets fremtidige<br />
opretholdelse. Børn<strong>en</strong>e har derig<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> særlig funktion i samfundet, som de øvrige grupper i<br />
samfundet ligeledes har <strong>en</strong> interesse i. Børns trivsel er således i stat<strong>en</strong>s interesse og skal dermed<br />
forstås som et væs<strong>en</strong>tligt velfærdsstatsligt anligg<strong>en</strong>de, hvilket i d<strong>en</strong>ne optik understreger, at<br />
børnefattigdom er <strong>en</strong> trussel eller svaghed for stat<strong>en</strong> og samfundet.<br />
Det interessante i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng er dog ikke ”kun”, at finde frem til under hvilke<br />
omstændigheder, at det ideelle integrerede samfund fungerer, m<strong>en</strong> det er således også relevant<br />
at få greb om, hvornår d<strong>en</strong> sociale integration ikke lykkedes. Når d<strong>en</strong> sociale integration ikke<br />
lykkedes er der med Durkheims begreb tale om anomi. Durkheim skriver, at anomi ikke kan finde<br />
sted under følg<strong>en</strong>de omstændigheder:<br />
”Eftersom <strong>en</strong> samling af regler er d<strong>en</strong> bestemte form, som de relationer, der spontant<br />
etableres mellem de sociale funktioner, med tid<strong>en</strong> antager, kan man sige a priori, at<br />
anomitilstand<strong>en</strong> er umulig overalt, hvor de solidariske organer er i tilstrækkelig kontakt i<br />
tilstrækkelig lang tid. Idet de faktisk støder op til hinand<strong>en</strong>, bliver de i hvert fald let informeret<br />
om hinand<strong>en</strong>s behov og har følgelig <strong>en</strong> stærk og vedvar<strong>en</strong>de fornemmelse af deres g<strong>en</strong>sidige<br />
afhængighed.” 144<br />
141 Ibid. 351.<br />
142 Ibid. s. 181.<br />
143 Ibid. s. 216-218.<br />
144 Ibid. s. 327.<br />
47
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
For at anomitilstand<strong>en</strong> kan opstå, må kontakt<strong>en</strong> og solidaritet<strong>en</strong> mellem bestemte organer eller<br />
grupper i samfundet være minimal og sporadisk. Det vil sige, at moral<strong>en</strong>, der er kild<strong>en</strong> til<br />
solidaritet<strong>en</strong>, er svækket. Unormale former vokser frem, hvis de forskellige grupper eller individer<br />
i samfundet ikke oplever <strong>en</strong> solidaritet i forhold til hinand<strong>en</strong> og ikke føler <strong>en</strong> tilknytning til det<br />
samme system i kraft af forskellighed<strong>en</strong>. 145 Det vil sige risiko<strong>en</strong> ved det differ<strong>en</strong>tierede samfund<br />
er, hvis de <strong>en</strong>kelte grupper lukker sig om sig selv og ikke bidrager til samfundets sociale<br />
integration. Dette kan risikere at komme til udtryk i <strong>en</strong> anomisk adfærd hos individet, hvis<br />
individet ikke føler sig inkluderet. Det er i sådanne tilfælde, at stat<strong>en</strong>, set i et durkheim-inspireret<br />
perspektiv, skal fungere som reguler<strong>en</strong>de instans eksempelvis i kraft af socialpolitiske tiltag med<br />
h<strong>en</strong>blik på at styrke d<strong>en</strong> sociale integration i samfundet. 146<br />
Hvad der imidlertid er interessant at undersøge er, hvordan børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> kan<br />
anskues set fra et samfundsmæssigt integrationsperspektiv, som præs<strong>en</strong>teret i dette afsnit.<br />
Første skridt er at finde nogle sociale k<strong>en</strong>dsgerninger, der fungerer som udtryk for moral<strong>en</strong> i<br />
samfundet, hvad angår afhandling<strong>en</strong>s problemformulering. Det næste skridt er at analysere disse<br />
ud fra teori<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne analyse og diskussion foretages i kapitel 5.<br />
3.2.4. Perspektiver<strong>en</strong>de overvejelser om begrebet solidaritet og social<br />
integration<br />
Det kan synes forældet at tale om solidaritet i dag. Et begreb som Per Schultz Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong> også re-<br />
flekterer over:<br />
”Ordet ”solidaritet” er kommet noget ud af brug g<strong>en</strong>nem de s<strong>en</strong>ere år. Det er langt mere in at<br />
tale om individualisme og frihed. M<strong>en</strong> <strong>en</strong> fælles forpligtelse, det er grundlægg<strong>en</strong>de hvad, det<br />
handler om, når vi ser på spørgsmålet om velfærd. Det vil sige vilj<strong>en</strong> til at stå samm<strong>en</strong> om at<br />
opretholde trygge sociale sikkerhedsnet i samfundet som <strong>en</strong> del af d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige, statslige<br />
opgave.” 147<br />
At tale om solidaritet og konkurr<strong>en</strong>cestat kan ligeledes synes som modsætninger, og Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong> er<br />
ligeledes af d<strong>en</strong> holdning, at det <strong>dansk</strong>e samfund i dag står ud<strong>en</strong> organisk solidaritet som<br />
beskrevet hos Durkheim. D<strong>en</strong> organiske solidaritet er opløst i takt med industrisamfundets<br />
145 Ibid. s. 315-331.<br />
146 Ibid. s. 216-218.<br />
147 Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong> s. 1: www.myrhus.dk/ArktikLitt/velfaerdSamm<strong>en</strong>a<strong>en</strong>gskraft.htm<br />
48
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
opløsning, og individualisme er i dag d<strong>en</strong> mest dominerede værdinorm ifølge Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>.<br />
Solidaritet<strong>en</strong> beskriver han i dag som partiel, hvilket betyder, at solidaritetsfølels<strong>en</strong> rækker til<br />
dem, som man samm<strong>en</strong>ligner og id<strong>en</strong>tificerer sig med. 148 I d<strong>en</strong>ne optik kan der være tale om, at<br />
der eksisterer <strong>en</strong> t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s til, at sociale problemer som eksempelvis børnefattigdom i højere grad<br />
anskues som et individuelt problem – eller rettere sagt forældr<strong>en</strong>es problem, hvilket er bekym-<br />
r<strong>en</strong>de set fra det udsatte barns perspektiv, da børn som særlig samfundsgruppe som<br />
udgangspunkt er afhængig af deres forældres formå<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> partielle solidaritet og indivi-<br />
dualiser<strong>en</strong>de t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s kan derfor anskues som <strong>en</strong> trussel for samm<strong>en</strong>hængskraft<strong>en</strong> i samfundet og<br />
dermed <strong>en</strong> trussel for de svageste i samfundet, som ikke formår at overkomme udsathed ud<strong>en</strong><br />
hjælp.<br />
Samfundsudvikling<strong>en</strong> som skitseret her er i d<strong>en</strong>ne forstand ikke bestyrk<strong>en</strong>de for indsats<strong>en</strong> mod<br />
børnefattigdom. I takt med Durkheims teori m<strong>en</strong>er Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, at det i de tilfælde, hvor<br />
solidaritetsform<strong>en</strong> ikke opstår af sig selv i kraft af <strong>en</strong> samfundsmæssig afhængighed mellem de<br />
forskellige samfundsgrupper, må være g<strong>en</strong>nem samfundets institutioner og g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> førte<br />
politik, at samfundets samm<strong>en</strong>hængskraft og sociale integration må bestyrkes: 149<br />
”Institutionerne er det fælles grundlag i et opbrud. Det er her værdierne kan overleve og<br />
udvikles og gøres troværdige. Derfor selvfølgeligt vigtigt, at der føres <strong>en</strong> politik der sikrer disse<br />
institutioners dynamiske kraft.” 150<br />
D<strong>en</strong>ne vurdering beror på <strong>en</strong> forståelse af stat<strong>en</strong>, som vigtig aktør i dannels<strong>en</strong> af borgerne, hvilket<br />
ikke desto mindre har som indbygget præmis, at der forekommer politisk opbakning til, for at<br />
kunne lykkedes.<br />
3.2.5. Opsamling<br />
Udvikling<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstat, som fremstillet i det foregå<strong>en</strong>de, er relevant at inddrage i<br />
forbindelse med børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>, netop fordi d<strong>en</strong>ne problematik kan bringes op<br />
som et velfærdsstatsligt anligg<strong>en</strong>de, hvilket kan begrundes på flere måder med rod i de<br />
foregå<strong>en</strong>de teorier:<br />
148 Ibid. s. 2-3.<br />
149 Ibid. s. 3-4.<br />
150 Ibid. s. 4.<br />
49
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Børnefattigdom kan anskues som et universalistisk velfærdsstatsligt anligg<strong>en</strong>de, idet<br />
velfærdsstat<strong>en</strong>s opgave er at udligne sociale skel i samfundet. (Et universalistisk<br />
velfærdsstatsligt perspektiv)<br />
Børnefattigdom er <strong>en</strong> trussel imod stat<strong>en</strong>s konkurr<strong>en</strong>ceevne, fordi børn er vigtige<br />
fremtidige ressourcer, hvad angår stat<strong>en</strong>s konkurr<strong>en</strong>ceevne. (Et konkurr<strong>en</strong>cestatsligt<br />
perspektiv)<br />
Børnefattigdom truer samfundets samm<strong>en</strong>hængskraft qua eksklusionsmekanismer (Et<br />
integrationsperspektiv)<br />
Med disse id<strong>en</strong>tificerede perspektiver in m<strong>en</strong>te er der skabt grobund for i analysedel<strong>en</strong> at arbejde<br />
videre med <strong>en</strong> forståelse af hvilke motiver og bagvedligg<strong>en</strong>de ideologier eller opfattelser af<br />
forholdet mellem stat og individ, som kan ligge bag de aktuelle interesser i og håndteringer af<br />
børnefattigdomsproblemet.<br />
3.3. Delkonklusion<br />
D<strong>en</strong> teoretiske tilgang til belysning af problemformulering<strong>en</strong> består af to overordnede perspek-<br />
tiver: H<strong>en</strong>holdsvis et barndomssociologisk perspektiv der tj<strong>en</strong>er til <strong>en</strong> forståelse af barnet og<br />
barndomm<strong>en</strong> i dag, og dernæst et statsteoretisk perspektiv med h<strong>en</strong>blik på at forstå og diskutere<br />
de rationaler, ag<strong>en</strong>daer og common s<strong>en</strong>se forståelser, som ligger bag aktuelle socialpolitiske og -<br />
faglige forståelser og håndteringer af børnefattigdomsproblemet.<br />
D<strong>en</strong> barndomssociologiske tænkning bidrager med et analytisk spor, der baserer sig på <strong>en</strong><br />
socialkonstruktionistisk tilgang, hvor barnet og barndomm<strong>en</strong> begribes og forstås i relation til d<strong>en</strong><br />
sociale og historiske <strong>kontekst</strong>, hvori de indgår. Begribels<strong>en</strong> af et analyseobjekt set i <strong>en</strong> social<br />
<strong>kontekst</strong> er i et sociologisk perspektiv uomgængeligt og forudsætter <strong>en</strong> forståelse af det om-<br />
giv<strong>en</strong>de samfunds aktuelle værdier og normer.<br />
Med afsæt i d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstats tanke om lighed og konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>s fokus på<br />
konkurr<strong>en</strong>cedygtighed som styringsrationaler i dag er der skabt <strong>en</strong> grobund for <strong>en</strong> analyse af<br />
hvilke strømninger, som fra statslig side har betydning for d<strong>en</strong> aktuelle diskussion og håndtering<br />
af børnefattigdom. D<strong>en</strong> durkheim-inspireret teori om social integration kan med sit fokus på<br />
relation<strong>en</strong> mellem individ og samfund bidrage til at analysere børnefattigdomm<strong>en</strong>s betydning for<br />
50
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
samfundets samm<strong>en</strong>hængskraft. Ramm<strong>en</strong> for <strong>en</strong> analyse og diskussion med udgangspunkt i<br />
teorier om barnet og stat<strong>en</strong> som g<strong>en</strong>sidigt afhængige og uadskillelige fænom<strong>en</strong>er er hermed<br />
skabt.<br />
51
Kapitel 4<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
4. Barn, barndom og børnefattigdom<br />
Hvilk<strong>en</strong> betydning indeholder begrebet børnefattigdom? Ordet er samm<strong>en</strong>sat af to ord: børn og<br />
fattigdom. Begrebet fattigdom har fået <strong>en</strong> ekstra dim<strong>en</strong>sion tilføjet, og <strong>en</strong> diskussion af<br />
fattigdomsbegrebet vil derfor ikke være tilstrækkelig at beskæftige sig med i d<strong>en</strong>ne<br />
samm<strong>en</strong>hæng. Det er værd at notere sig, at diskussion<strong>en</strong> om relativ fattigdom i sig selv er<br />
kompleks, og i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng er det nødv<strong>en</strong>digt også at supplere dette komplekse begreb<br />
med <strong>en</strong> analyse af barnet og barndomm<strong>en</strong> for at forstå betydning<strong>en</strong> af børnefattigdom. D<strong>en</strong><br />
analytiske tilgang i dette kapitel vil i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng bero på <strong>en</strong> dekonstruer<strong>en</strong>de tilgang<br />
med h<strong>en</strong>blik på at konstruere <strong>en</strong> forståelse af begreberne. Dekonstruktion<strong>en</strong> skal dermed føre til<br />
<strong>en</strong> ny konstruktion g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> afnaturalisering af d<strong>en</strong> common s<strong>en</strong>se forståelse, der ligger bag<br />
d<strong>en</strong> vid<strong>en</strong> og de politikker, som vedrører børn. Kapitlet tager udgangspunkt i de alm<strong>en</strong>e<br />
forestillinger om både sunde og usunde forhold i relation til barn og barndom, som begge anskues<br />
som ess<strong>en</strong>tielle dele at samm<strong>en</strong>holde for at opnå <strong>en</strong> mere kritisk reflekteret forståelse af barn og<br />
barndom i dag.<br />
4.1. Forståels<strong>en</strong> af barn og barndom i dag<br />
Som bemærket tidligere beskæftiger SFI og Red Barnets kvalitative fattigdomsundersøgelser fra<br />
2004 og 2006 151 og d<strong>en</strong> politiske debat om børnefattigdom sig ikke med begreberne barn og<br />
barndom i et teoretisk perspektiv. I et barndomssociologisk perspektiv er det dog ikke lig med, at<br />
<strong>en</strong> bestemt konstruktion af de to begreber ikke er at finde i de omtalte undersøgelser og i<br />
politiske samm<strong>en</strong>hænge. M<strong>en</strong> d<strong>en</strong> implicitte forståelse af de to begreber må analyseres frem for<br />
at blive klogere på, hvilk<strong>en</strong> konstruktion af barn og barndom, som ligger til grund for både<br />
undersøgelserne og d<strong>en</strong> politiske diskussion.<br />
Det eller de fremanalyserede barne- og barndomssyn fungerer som et diskursivt udtryk for hvor-<br />
dan, der i dag kan tales om barnet og barndomm<strong>en</strong> – ikke kun i <strong>en</strong> fattigdomssamm<strong>en</strong>hæng, m<strong>en</strong><br />
også på et g<strong>en</strong>erelt plan. Det betyder, at analys<strong>en</strong> hviler på d<strong>en</strong> antagelse, at forståels<strong>en</strong> af barnet<br />
og barndomm<strong>en</strong> skal ses i relation til d<strong>en</strong> samfundsmæssige <strong>kontekst</strong>, som de er <strong>en</strong> del af. Både<br />
151 Espers<strong>en</strong> 2004 og Sloth 2006.<br />
52
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
at analysere undersøgelserne og d<strong>en</strong> politiske diskussions forståelse af de pågæld<strong>en</strong>de begreber,<br />
kan begrundes i SFI, Red Barnets og politikernes magtfulde institutionelle positioner i samfundet i<br />
h<strong>en</strong>hold til i hvilk<strong>en</strong> udstrækning og hvorledes, at børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> sættes på d<strong>en</strong><br />
politiske dagsord<strong>en</strong> og anerk<strong>en</strong>des som et problem i og for velfærdsstat<strong>en</strong>.<br />
4.1.1. Barnet som social konstruktion<br />
De omtalte undersøgelsers metodiske udgangspunkt er kvalitative interviews med børn, som<br />
kategoriseres som fattige, hvilket vidner om <strong>en</strong> interesse i børn<strong>en</strong>es oplevelse af opvækst med<br />
afsavn og færre midler <strong>en</strong>d andre børn jf. undersøgelsernes titler. D<strong>en</strong>ne tilgangsvinkel til under-<br />
søgelsernes objekt er i tråd med d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e ag<strong>en</strong>da ind<strong>en</strong>for barndomssociologi<strong>en</strong>, hvor barnet<br />
ønskes anskuet som <strong>en</strong> anerk<strong>en</strong>dt samfundsaktør. D<strong>en</strong> s<strong>en</strong>este undersøgelse har også valgt at<br />
medtage forældr<strong>en</strong>es perspektiv med d<strong>en</strong> begrundelse at finde frem til om der er <strong>en</strong><br />
samm<strong>en</strong>hæng mellem forældr<strong>en</strong>es håndtering af deres økonomiske situation og barnets<br />
oplevelse af at bo i <strong>en</strong> familie med få midler. 152 Med d<strong>en</strong>ne metode tilk<strong>en</strong>degives både <strong>en</strong><br />
anerk<strong>en</strong>delse af barnet som kompet<strong>en</strong>t informant, m<strong>en</strong> samtidigt også <strong>en</strong> forståelse af, at barnets<br />
liv ikke kan forstås uafhængigt af forældr<strong>en</strong>es, fordi forældr<strong>en</strong>es håndtering af d<strong>en</strong> økonomiske<br />
knaphed muligvis har <strong>en</strong> indflydelse på barnets subjektive oplevelse af sin opvækst. Ligeledes<br />
vidner baggrund<strong>en</strong> for kategorisering<strong>en</strong> fattige børn ud fra forældr<strong>en</strong>es indkomst om <strong>en</strong><br />
forældreafhængighed, når de fattige børn skal defineres. Således findes der <strong>en</strong> grænse for børns<br />
selvstændighed og troværdighed, når det gælder børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>.<br />
En definition af børnefattigdom med udgangspunkt i <strong>en</strong> fattigdomsgrænse eller -definition<br />
baseret på børns økonomiske situation uafhængig af deres forældre eller børns subjektive<br />
vurdering af eg<strong>en</strong> økonomiske situation kommer eksempelvis heller ikke på tale. At <strong>en</strong> sådan<br />
konstellation ikke kan lade sig gøre handler om synet på barnet som inkompet<strong>en</strong>t, hvad angår<br />
bestemte forhold – forhold som ikke kan uddelegeres til barneverd<strong>en</strong><strong>en</strong>, m<strong>en</strong> som er et an-<br />
ligg<strong>en</strong>de for ”de voksne”. At barnet g<strong>en</strong>erelt anskues som vær<strong>en</strong>de del af <strong>en</strong> særlig udsat<br />
samfundsgruppe kommer også til udtryk på socialpolitisk plan:<br />
”Børn har ikke mulighed for selv at ændre deres situation, m<strong>en</strong> er prisgivet deres forældre og<br />
i sidste <strong>en</strong>de samfundet.”Mette Frederiks<strong>en</strong>, Socialordfører for Socialdemokraterne. 153<br />
152 Espers<strong>en</strong> 2006 s. 8.<br />
153 Eget forstudie.<br />
53
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
At børn i samfundet forstås som <strong>en</strong> særlig samfundsgruppe med særlige behov og prisgivet<br />
forældr<strong>en</strong>e og samfundet, vidner om <strong>en</strong> stadigt eksister<strong>en</strong>de opfattelse af barnet som ikke<br />
vær<strong>en</strong>de tilstrækkeligt udviklet eller i stand til at tage det fulde ansvar for sig selv, hvilket er et<br />
eksempel på, at d<strong>en</strong> udviklingspsykologiske tankegang stadig er i fuld vigør. Børns juridiske og<br />
økonomiske afhængighed af forældr<strong>en</strong>e er stadig stor, selvom synet på barnet har forandret sig<br />
sid<strong>en</strong> begyndelse af 1990’erne, hvor der som tidligere nævnt etableredes <strong>en</strong> organiseret<br />
barndomssociologisk forskning.<br />
Afhængighed af forældr<strong>en</strong>e er i virkelighed<strong>en</strong> ikke tilstrækkeligt at nævne, m<strong>en</strong> også børns<br />
afhængighed af det off<strong>en</strong>tlige system er relevant at få nævnt i forhold til særlige tiltag fra stat<strong>en</strong>.<br />
Dette aspekt analyseres og diskuteres i kapitel 5. M<strong>en</strong> det foregå<strong>en</strong>de citat har også indbygget <strong>en</strong><br />
anerk<strong>en</strong>delse af, at barnet er underordnet samfundsstrukturelle forhold, som netop umyndiggør<br />
barnet. D<strong>en</strong>ne anskuelse bærer præg af at anskue barnet som del af <strong>en</strong> særlig<br />
minoritetsgruppe 154 , der er udsat for diskrimination i kraft af sin afhængighed af d<strong>en</strong> voksne<br />
verd<strong>en</strong>s dispositioner og valg for barnet. Også i <strong>en</strong> partipolitisk nødplan for fattige børn kan findes<br />
spor fra d<strong>en</strong> politiser<strong>en</strong>de del af barndomssociologi<strong>en</strong> med forståels<strong>en</strong> af barnet som<br />
minoritetsgruppe, for hvem der skal kæmpes for:<br />
”Ing<strong>en</strong> børn skal være tvunget til at leve i fattigdom de nedsatte ydelser skaber! Nødplan<strong>en</strong> er<br />
<strong>en</strong> protest mod et system, der spiller hasard med udsatte børns liv.” 155<br />
Citatet udtrykker <strong>en</strong> kamp for det udsatte barn, som undertrykkes af stat<strong>en</strong> og dermed det<br />
politiske system. Sideløb<strong>en</strong>de findes også spor af præsociologiske forståelser i debatt<strong>en</strong> om<br />
børn<strong>en</strong>es opvækstforhold, hvilket bringer analys<strong>en</strong> frem til det nært beslægtede begreb barndom,<br />
som behandles i det følg<strong>en</strong>de afsnit.<br />
4.1.2. Barndomm<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> gode opvækst som social konstruktion<br />
Barndomm<strong>en</strong> anses som vær<strong>en</strong>de af stor betydning for det videre voks<strong>en</strong>liv. En tankegang som<br />
afspejler <strong>en</strong> freudiansk inspireret forståelse jf. det ubevidste barn som det præs<strong>en</strong>teres hos James<br />
et al 156 . Det vil sige et barnesyn forankret i <strong>en</strong> freudiansk forståelse af barnet, hvor barnets<br />
154 Se afsnit 3.1.2.<br />
155 SF´s nødplan for fattige børn: http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29737<br />
156 Se afsnit 3.1.2.<br />
54
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
opvækstforhold er med til at determinere og kan forklare <strong>en</strong> ev<strong>en</strong>tuel afvig<strong>en</strong>de adfærd i<br />
voks<strong>en</strong>livet, hvilket underbygger idé<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> sociale arvs betydning. På politisk plan kommer<br />
d<strong>en</strong>ne tankegang til udtryk flere steder både i forbindelse med børnefattigdom og g<strong>en</strong>erelt i<br />
forhold til indsats<strong>en</strong> overfor udsatte børn:<br />
”Deres [Børn<strong>en</strong>es red.] personlige udvikling og selvopfattelse er uomgængelig vigtige for<br />
deres muligheder.” Marianne Jelved, Socialordfører for Det Radikale V<strong>en</strong>stre. 157<br />
”Børn, der vokser op i fattigdom, har større risiko for at opleve sociale problemer, de har<br />
større risiko for aldrig at få <strong>en</strong> uddannelse og de har <strong>en</strong>dda større risiko for at havne i<br />
kriminalitet.” Mette Frederiks<strong>en</strong>, socialordfører for Socialdemokraterne. 158<br />
”Forskelle i livschancer grundlægges tidligt i barndomm<strong>en</strong>. Allerede i de første leveår lægges<br />
kim<strong>en</strong> til kompet<strong>en</strong>cer, som er vigtige g<strong>en</strong>nem hele livet.”Regering<strong>en</strong> 2007. 159<br />
På baggrund af citaterne kan det udledes, at barndomm<strong>en</strong> fra politisk hold anskues som et<br />
særdeles vigtigt fundam<strong>en</strong>t for et m<strong>en</strong>neskes liv – et rigidt fundam<strong>en</strong>t som vurderes næst<strong>en</strong><br />
altafgør<strong>en</strong>de for d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte persons mulige chancer i fremtid<strong>en</strong>. Det kan karakteriseres som et<br />
delvist deterministisk blik, der underbygger forestilling<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> sociale arv. 160 Citaterne illu-<br />
strerer også, at barndomm<strong>en</strong> fra politisk hold anskues som et vigtigt indsatsområde og anligg<strong>en</strong>de<br />
for samfundet, da barndomm<strong>en</strong> netop tillægges <strong>en</strong> betydningsfuld rolle for befolkning<strong>en</strong>s sociale<br />
integration og velfærd s<strong>en</strong>ere i livet.<br />
Hvordan defineres d<strong>en</strong> gode barndom i dag? Hvad bør barndomm<strong>en</strong> indeholde? Både<br />
fattigdomsundersøgelser og politikernes holdninger til børnefattigdom er udtryk for de aktuelle<br />
forestillinger om indholdet af d<strong>en</strong> gode barndom. SFI´s undersøgelse fra 2004 struktureres på<br />
baggrund af interview<strong>en</strong>e ud fra fem hovedtemaer: ”Fritid og v<strong>en</strong>ner”, ”Materielt forbrugs-<br />
mønster”, ”Famili<strong>en</strong>s levestandard”, ”Socialt forbrugsmønster” dvs. fødselsdage, ferie og ud-<br />
flugter og ”Oplevelse, tackling og familiestrategi”. I SFI´s undersøgelse fra 2006 er omdrejnings-<br />
punkterne: Forældr<strong>en</strong>es håndtering af økonomisk knaphed, skolelivet, fritidslivet, familielivet og<br />
børn<strong>en</strong>es forbrug.<br />
157<br />
Eget forstudie.<br />
158<br />
Ibid.<br />
159<br />
Regering<strong>en</strong> 2007 s. 8.<br />
160<br />
Jf. kapitel 2.<br />
55
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Det er relevant at være opmærksom på det forhold, at undersøgelsernes formål er at fremlægge<br />
børn<strong>en</strong>es stemme, m<strong>en</strong> samtidigt er det <strong>en</strong> umulighed at undgå, at disse punkter også fortæller<br />
noget om, hvad forskerne ud fra børn<strong>en</strong>es udsagn vurderer som vigtige at belyse, hvad angår<br />
børn<strong>en</strong>es liv. For at kunne kategoriserer disse udsagn i netop de angivne tematikker og punkter<br />
eksisterer der således nogle forudfattede m<strong>en</strong>inger om, hvad barndomm<strong>en</strong> indeholder for de<br />
fleste børn i dag, hvilket har betydning for, hvorledes forskernes fremlægger undersøgelsernes<br />
resultater. Disse m<strong>en</strong>inger er således kulturelt skabte og afspejler normerne i det samfund, hvori<br />
undersøgelserne finder sted. Flere af de samme punkter nævnes ligeledes blandt politikerne,<br />
hvilket ligeledes illustrerer det samspil som er mellem SFI’s socialforskningsundersøgelser og<br />
udvikling<strong>en</strong> af socialpolitik:<br />
”Vi skylder alle børn opvækstvilkår med sund og nær<strong>en</strong>de mad, børnefødselsdage, ord<strong>en</strong>tligt<br />
vintertøj og deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter med de dertil hør<strong>en</strong>de muligheder for at<br />
knytte v<strong>en</strong>skaber.” Mette Frederiks<strong>en</strong>, Socialordfører for Socialdemokraterne. 161<br />
Ved at id<strong>en</strong>tificere disse forhold lægges <strong>en</strong> grund til forståelse for opfattels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> gode<br />
barndom, som indehold<strong>en</strong>de opfyldelse af flere forskellige behov, som anskues som vigtige for<br />
barnet at få dækket for at få et godt afsæt i livet. De id<strong>en</strong>tificerede forhold vedrører især det<br />
sociale liv. Mad og sundhed nævnes også i ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de citat, m<strong>en</strong> det er primært barnets sociale<br />
opvækst, som er i fokus, når der tales om børnefattigdom i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong>. Når det<br />
gælder det materielle forbrug anskues dette, som vigtigt for ikke at blive socialt isoleret:<br />
”Fattigdom har katastrofale følger for alle, m<strong>en</strong> især for børn, der vokser op i fattigdom. Dels<br />
sundhedsmæssige, fordi de ikke får d<strong>en</strong> rette mad. Dels sociale fordi de ikke kan deltage i<br />
samme aktiviteter som deres klassekammerater eller bliver mobbet, fordi de ikke går i det<br />
rigtige tøj eller har d<strong>en</strong> rigtigt mobiltelefon og øvrige statussymboler.” Line Barfod, Socialordfører<br />
for Enhedslist<strong>en</strong>. 162<br />
Forestilling<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> gode barndom betoner således vigtighed<strong>en</strong> af et velfunger<strong>en</strong>de socialt liv<br />
hos børn<strong>en</strong>e – et liv der forudsætter parametre som nærvær<strong>en</strong>de og raske forældre, forældres<br />
økonomiske og sociale overskud til sociale arrangem<strong>en</strong>ter, materielle goder, godt skoleliv og<br />
sundhed. Både SFI´s forskningsmæssige og politiske interesse i barndomm<strong>en</strong>s forhold vidner om,<br />
at barndomm<strong>en</strong> i dag anskues som <strong>en</strong> ess<strong>en</strong>tiel periode i livet, hvor kim<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> sociale inte-<br />
gration i samfundet bliver lagt. Samtidigt viser de fundne parametre også, at forståels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong><br />
161 Eget forstudie.<br />
162 Ibid.<br />
56
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
gode barndom er kompleks, fordi succeskriterierne for d<strong>en</strong>s opfyldelse er betinget af både et<br />
velfunger<strong>en</strong>de familieliv, skoleliv og fritidsliv med de økonomiske muligheder for at tage aktivt del<br />
i det sociale liv. De dominer<strong>en</strong>de forestillinger om barndomm<strong>en</strong> underbygger d<strong>en</strong> tidligere<br />
nævnte pointe om, at barnet og barndomm<strong>en</strong> er kommet i fokus med synet på barnet som <strong>en</strong><br />
kompet<strong>en</strong>t aktør i samfundet med rettigheder. 163<br />
Det er vigtigt at understrege, at både SFI’s og politikkernes interesse for børneområdet<br />
underbygger det samspil, der er i fuld vigør mellem SFI og politikerne, hvor begge instanser<br />
g<strong>en</strong>nem deres tætte relation og magtfulde position i samfundet sætter <strong>en</strong> dagsord<strong>en</strong> for, hvad<br />
der er aktuelt at beskæftige sig med på det socialpolitiske område. Det vil sige, at samarbejdet<br />
mellem de to institutioner har <strong>en</strong> dominer<strong>en</strong>de og afgør<strong>en</strong>de betydning for, i hvilk<strong>en</strong> grad og<br />
hvorledes at bestemte sociale forhold i samfundet anskues og kategoriseres som et problem, der<br />
opnår ”status” som værd at diskutere yderligere og ev<strong>en</strong>tuelt socialpolitisk håndtere og lovgive<br />
omkring med h<strong>en</strong>blik på at løse problemet. Dette gør sig også gæld<strong>en</strong>de i forhold til forståels<strong>en</strong> af<br />
det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom, som er det næste punkt, der behandles.<br />
4.2. Det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom<br />
Hvordan kan man så forstå det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom? Med udgangspunkt i<br />
ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de analyse af det aktuelle syn på barnet og barndomm<strong>en</strong> g<strong>en</strong>erelt set vil det følg<strong>en</strong>de<br />
afsnit søge at besvare dette spørgsmål. Både det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom kan<br />
betegnes som to konstruerede sociale kategorier, der tager udgangspunkt i <strong>en</strong> kulturel forståelse<br />
og konstruktion af det sunde (både fysisk og m<strong>en</strong>talt) barn og d<strong>en</strong> gode barndom, som behandlet<br />
i det foregå<strong>en</strong>de afsnit. Ud fra et barndomssociologisk udgangspunkt er kategorierne ikke<br />
universelle alm<strong>en</strong>gyldige kategorier uafhængig af <strong>kontekst</strong>, m<strong>en</strong> samfundsskabte og historisk kon-<br />
tekstuelle i forhold til opfattels<strong>en</strong> af et liv, som kan kategoriseres som sundt, normalt og ikke<br />
fattigt.<br />
D<strong>en</strong>ne <strong>kontekst</strong>uelle anskuelsesmåde er m<strong>en</strong>ingsfuld at supplere med Towns<strong>en</strong>ds fattigdoms-<br />
forståelse relative deprivation eller oversat til <strong>dansk</strong>: relativt afsavn. Afsavnsperspektivet foku-<br />
163 Jf. kapitel 3.<br />
57
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
serer bl.a. på det subjektivt oplevede afsavn 164 i <strong>en</strong> bestemt social <strong>kontekst</strong>, som af d<strong>en</strong><br />
afsavnsramte opleves som <strong>en</strong> barriere for at tage aktiv del i samfundet. De kvalitative børne-<br />
fattigdomsundersøgelser fra SFI, som der er fokus på her, b<strong>en</strong>ytter sig af <strong>en</strong> form for kombination<br />
af d<strong>en</strong> økonomiske fattigdomsforståelse og afsavnsperspektivet. Informanterne er udvalgt på<br />
baggrund af objektive kriterier baseret på økonomiske forhold, m<strong>en</strong> interviewes om deres<br />
subjektivt oplevede afsavn i hverdag<strong>en</strong>. Set fra et afsavnsperspektiv kan det problematiseres, at<br />
børn<strong>en</strong>e udelukk<strong>en</strong>de er udvalgt på baggrund af deres forældres økonomiske situation, da afsavn<br />
dækker langt bredere <strong>en</strong>d til blot et økonomisk afsavn. Dermed ikke sagt, at et økonomisk afsavn<br />
ikke kan have betydning for et socialt afsavn, m<strong>en</strong> point<strong>en</strong> er, at det i læsning<strong>en</strong> af<br />
undersøgels<strong>en</strong>s resultater er vigtigt at være bevidst om, at der i undersøgelser som disse kun<br />
indgår børn, som karakteriseres som fattige på baggrund af deres forældres indkomstniveau. D<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>e undersøgelse (Espers<strong>en</strong> 2006) viser også, at det primært er de sociale afsavn, som er størst.<br />
SFI-undersøgels<strong>en</strong> fra 2006 indikerer 165 at <strong>en</strong> mindre gruppe af forældre er stærkt påvirket af d<strong>en</strong><br />
økonomiske situation i forhold til kvalitet<strong>en</strong> af samværet i famili<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> disse forældre sidder<br />
ifølge undersøgels<strong>en</strong> i stærkt fastlåste situationer som eksempelvis ud<strong>en</strong> job, udsigt til<br />
førtidsp<strong>en</strong>sion og derudover lever de med kronisk fysisk sygdom eller psykiske problemer. 166<br />
Samtidigt er der i undersøgels<strong>en</strong> også d<strong>en</strong> type forældre, som på trods af trængt økonomisk<br />
situation, håndterer situation<strong>en</strong> langt bedre. D<strong>en</strong> sidstnævnte type af familier har ofte andre<br />
ressourcer til rådighed i kraft af uddannelse, et godt netværk, eller udsigt til at d<strong>en</strong> økonomiske<br />
situation vil v<strong>en</strong>de. 167 En af konklusionerne i rapport<strong>en</strong> fra 2004 lyder ligeledes:<br />
”Således peger undersøgels<strong>en</strong>s resultater på, at det (også) vil være væs<strong>en</strong>tligt at styrke og<br />
støtte de ikke-økonomiske relaterede ressourcer i familier med små p<strong>en</strong>ge.” 168<br />
Spørgsmålet er, som påpeget i kapitel 2, om børn<strong>en</strong>es sociale afsavn og de økonomiske problemer<br />
i famili<strong>en</strong> altid er kausalt afhængige af hinand<strong>en</strong>, eller om andre faktorer har betydning. I<br />
undersøgels<strong>en</strong> fra 2006 viser det sig, at der er variation i familiernes håndtering af deres<br />
164 Towns<strong>en</strong>d opererer også med begrebet objektivt afsavn i forbindelse med undersøgelse af<br />
afsavnsperspektivet, hvilket kan problematiseres, da grad<strong>en</strong> af objektivitet afhænger af forsker<strong>en</strong><br />
upartiskhed i forhold til d<strong>en</strong> dominer<strong>en</strong>de sociale og politiske kons<strong>en</strong>sus om hvilke forhold, der kan<br />
foranledige afsavn. Se kapitel 2 for grundigere g<strong>en</strong>nemgang af fattigdoms- og afsavnsbegreberne.<br />
165 Undersøgels<strong>en</strong> baserer sig på interviews med 15 børn og 13 forældre. Espers<strong>en</strong> 2006 s. 3.<br />
166 Ibid.<br />
167 Ibid.<br />
168 Sloth 2004 s. 4.<br />
58
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
økonomiske situation, hvad gælder famili<strong>en</strong>s sociale liv, 169 hvilket indikerer at imellem de to<br />
faktorer ”familiernes økonomi” og ”familiernes sociale liv” findes nogle forhold, som har <strong>en</strong><br />
afgør<strong>en</strong>de betydning for, om børn<strong>en</strong>e oplever et socialt afsavn i deres liv.<br />
Desud<strong>en</strong> foranlediger disse kvalitative undersøgelsers resultater til at stille spørgsmålet, om man<br />
ved de kvantitative opgørelser over antallet af fattige børn baseret på forældr<strong>en</strong>es<br />
indkomstniveau, 170 får et brugbart billede og indtryk af, hvordan det g<strong>en</strong>erelt står til hos de<br />
<strong>dansk</strong>e børn, hvad angår deres trivsel? Tall<strong>en</strong>e i disse undersøgelser viser indkomstforskelle, som<br />
kan være relevante at være opmærksom på i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng, m<strong>en</strong> tall<strong>en</strong>e fortæller ikke<br />
noget om børn<strong>en</strong>es oplevelse af afsavn, og bidrager dermed ikke til grundigere forståelse af,<br />
hvilke børn, som oplever afsavn, hvad afsavn<strong>en</strong>e består i og <strong>en</strong> nærmere undersøgelse af, hvad<br />
der kan tænkes at forårsage disse afsavn (Kan det være andre <strong>en</strong>d økonomiske faktorer, der<br />
forårsager disse afsavn?). Sådanne svar findes i langt højere grad i de kvalitative undersøgelser,<br />
som bidrager til <strong>en</strong> dybere forståelse for de pågæld<strong>en</strong>de børns oplevelse af afsavn, og hvilke<br />
forhold i børn<strong>en</strong>es liv, som tillægges betydning set fra barnets perspektiv.<br />
Det fattige barn kan i <strong>en</strong> <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong> forstås på flere måder, alt efter hvorledes fattigdom<br />
defineres. Et barn kan, som tidligere nævnt, defineres som fattigt, hvis forældr<strong>en</strong>e er på<br />
kontanthjælp, eller hvis forældr<strong>en</strong>es indkomst er under 50 pct. (OECD´s grænse) eller 60 pct. (EU´s<br />
grænse) af medianindkomst<strong>en</strong> eller ud fra andre beregningsmetoder. M<strong>en</strong> med baggrund i d<strong>en</strong><br />
vid<strong>en</strong>, som de to kvalitative fattigdomsundersøgelser fra SFI har g<strong>en</strong>ereret, viser det sig også, at<br />
det fattige barn skal forstås i samm<strong>en</strong>hæng med, hvilke ressourcer som kræves for, at barnet kan<br />
indgå i sociale samm<strong>en</strong>hænge i skol<strong>en</strong> og i fritid<strong>en</strong>, få sund kost og have et velfunger<strong>en</strong>de<br />
familieliv. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e kvalitative undersøgelse viser som bek<strong>en</strong>dt primært, at det fattige barn og d<strong>en</strong><br />
fattige barndom er præget af socialt afsavn. Det fattige barns afsavn kan i værste fald tænkes at<br />
føre til <strong>en</strong> social misintegration hos individerne og i samfundet. Dette perspektiv uddybes i næste<br />
kapitel.<br />
4.2.1. For barnets eller stat<strong>en</strong>s skyld?<br />
At der er kommet fokus på børnefattigdom de s<strong>en</strong>este år er imidlertid i god tråd med d<strong>en</strong><br />
tidligere skildrede udvikling af synet på barnet og barndomm<strong>en</strong>. Børnefattigdom skal ses i relation<br />
169 Espers<strong>en</strong> 2006 s. 39-42.<br />
170 Eksempelvis SFI-undersøgels<strong>en</strong> (Deding et al 2009) og Arbejderbevægels<strong>en</strong>s Erhvervsråds undersøgelse<br />
(Vilhelms<strong>en</strong> et al. 2009) af antallet af fattige børn i Danmark.<br />
59
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
til d<strong>en</strong> betydning, som barnet og barndomm<strong>en</strong> tillægges i dag, hvor barnets behov og rettigheder<br />
er kommet i c<strong>en</strong>trum, og hvor barnet anskues som <strong>en</strong> anerk<strong>en</strong>dt aktør i samfundet, hvis stemme<br />
skal høres. Ikke mindst de kvalitative fattigdomsundersøgelser fra SFI med børn som informanter<br />
er eksempler på d<strong>en</strong>ne t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s. At tildele børn<strong>en</strong>e rettigheder til at blive hørt indeholder lige-<br />
ledes <strong>en</strong> magtafgivelse fra eksempelvis sagsbehandlerne og politikkerne, når betydning<strong>en</strong> af et<br />
barns opvækst diskuteres. Ifølge Kampmann er det dog i dag ikke et særsyn, at barnet placeres i<br />
c<strong>en</strong>trum 171 – i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng som det fattige barn. Ifølge Kampmann skal man ikke ukritisk<br />
lade sig forblinde af velvillighed<strong>en</strong> til at sætte barnet i c<strong>en</strong>trum med d<strong>en</strong> tro, at andre<br />
dagsord<strong>en</strong>er <strong>en</strong>d et humanistisk ligestillingssyn kan være styr<strong>en</strong>de for d<strong>en</strong>ne retning, og at d<strong>en</strong>ne<br />
retning blot er frigør<strong>en</strong>de for barnet og udelukk<strong>en</strong>de for barnets velfærd. For barnet må også<br />
anskues i samm<strong>en</strong>hæng med udvikling<strong>en</strong> i samfundet og dermed velfærdsstat<strong>en</strong>.<br />
Som tidligere bemærket er barnet og barndomm<strong>en</strong> i dag blevet <strong>en</strong> tungere økonomisk post på de<br />
off<strong>en</strong>tlige finanser <strong>en</strong>d tidligere på grund af, at barnet og barndomm<strong>en</strong> i dag i højere grad<br />
institutionaliseres <strong>en</strong>d tidligere. Børn og barndom kan i <strong>en</strong> sådan optik anskues som økonomiske<br />
ressourcer og investeringer i fremtid<strong>en</strong>s velfærdssamfund. I d<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>hæng må det fattige<br />
barn og d<strong>en</strong> fattige barndom forstås som <strong>en</strong> trussel for velfærdsstat<strong>en</strong>, fordi fattigdomm<strong>en</strong> kan<br />
risikere at føre til mislykket social integration og tab af ressourcer. Børn<strong>en</strong>e kan risikere at blive<br />
økonomiske belastninger for samfundsøkonomi<strong>en</strong>, hvis deres integration med h<strong>en</strong>blik på at tilføre<br />
samfundet økonomiske ressourcer qua uddannelse, arbejdsliv og familieliv mislykkes, og de i<br />
stedet bliver <strong>en</strong> økonomisk belastning. Det vil sige, at d<strong>en</strong> politiske interesse ikke blot kan<br />
reduceres til magtafgivelse og <strong>en</strong> anerk<strong>en</strong>delse af barnet som subjekt, m<strong>en</strong> at barnet i d<strong>en</strong>ne<br />
forståelse fastholder sin status som objekt i <strong>en</strong> velfærdsstatslig samm<strong>en</strong>hæng, fordi barnet<br />
anskues som <strong>en</strong> vigtig (økonomisk) ressource for samfundet. Disse omstændigheder skal forstås i<br />
tæt relation til hvilke sociale forhold, der vurderes som vigtige at g<strong>en</strong>erere forskning omkring,<br />
hvilket <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong>gang underbygger d<strong>en</strong> pointe, at hvad, der anskues som et forskningsværdigt<br />
emne fra politisk side, afhænger af <strong>en</strong> politisk vurdering af emnets relevans set i relation til<br />
stat<strong>en</strong>s opretholdelse.<br />
171 Se afsnit 3.1.4.<br />
60
4.3. Delkonklusion<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Forståels<strong>en</strong> af barnet og barndomm<strong>en</strong> har vist sig at være kompleks og være konstrueret ud fra et<br />
samm<strong>en</strong>surium af både psykologiske, sociologiske og politiske opfattelser. Analys<strong>en</strong> underbygger<br />
d<strong>en</strong> barndomssociologiske pointe, at barnet og barndomm<strong>en</strong> må anskues som sociale<br />
konstruktioner skabt over tid og i samspil med de øvrige t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser i samfundet, og ikke to<br />
absolutte kategorier. I relation til besvarels<strong>en</strong> af problemformulering<strong>en</strong> kan det konkluderes, at<br />
det samme gælder for det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom, da disse to kategorier i sig selv<br />
ikke kan skabe indhold, m<strong>en</strong> må forstås i relation til definition<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> sunde barndom og det<br />
sunde barn. Imidlertid bliver der i undersøgels<strong>en</strong> af børnefattigdom ligeledes skabt eller<br />
vedligeholdt <strong>en</strong> forståelse af d<strong>en</strong> gode og sunde barndom, og hvad d<strong>en</strong> indebærer qua børn<strong>en</strong>es<br />
fortællinger om afsavn i deres liv. Da barndomm<strong>en</strong> g<strong>en</strong>erelt i dag tillægges stor betydning for<br />
individets videre færd i livet, anskues d<strong>en</strong> fattige barndom som <strong>en</strong> trussel for individets sociale<br />
integration. Forestilling<strong>en</strong> om barnet som delvist kompet<strong>en</strong>t barn trues af fattigdomm<strong>en</strong>s følger,<br />
da undersøgelserne viser, at børn<strong>en</strong>es afsavn påvirker barnets trivsel på flere af livets ar<strong>en</strong>aer<br />
som fritidsliv, skoleliv og familieliv. Afsavn<strong>en</strong>e kan karakteriseres som <strong>en</strong> form for handicap eller<br />
barrierer i forhold til børn<strong>en</strong>es sociale integration og liv.<br />
På baggrund af analys<strong>en</strong> og i relation til besvarels<strong>en</strong> af problemformulering<strong>en</strong> kan det desud<strong>en</strong><br />
konkluderes, at det imidlertid er væs<strong>en</strong>tligt at have øje for, at d<strong>en</strong> betydning og status som det<br />
fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barn tilskrives på statsligt plan er dybt afhængig af d<strong>en</strong> politiske dags-<br />
ord<strong>en</strong> og interesse for emnet, hvilket leder frem til det følg<strong>en</strong>de kapitel, hvor børnefattigdoms-<br />
problematikk<strong>en</strong> analyseres i et statsligt perspektiv.<br />
61
Kapitel 5<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
5. Børnefattigdom set i <strong>en</strong> statslig samm<strong>en</strong>hæng<br />
D<strong>en</strong> foregå<strong>en</strong>de analyse har vist, at forståels<strong>en</strong> af det fattige barn og d<strong>en</strong> fattige barndom ikke<br />
”blot” relaterer sig til <strong>en</strong> bekymring for de pågæld<strong>en</strong>de børns livssituation, m<strong>en</strong> også relaterer sig<br />
til <strong>en</strong> politisk interesse for problematikk<strong>en</strong> set i et overordnet samfundsperspektiv. Det giver an-<br />
ledning til <strong>en</strong> grundigere analyse af børnefattigdom med udgangspunkt i de statsteoretiske<br />
perspektiver, som blev præs<strong>en</strong>teret i kapitel 3, med det formål at analysere og til dels forstå<br />
børnefattigdom og håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdom i <strong>en</strong> statslig samm<strong>en</strong>hæng.<br />
5.1. Statsperspektivets indflydelse på forståels<strong>en</strong> af børnefattigdom<br />
Kapitlets følg<strong>en</strong>de to afsnit anskuer børnefattigdom fra h<strong>en</strong>holdsvis et universalistisk velfærds-<br />
statsperspektiv og et konkurr<strong>en</strong>cestatsligt perspektiv med det formål at få anskueliggjort, hvilk<strong>en</strong><br />
betydning de to forskellige perspektiver har for karakter<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> førte socialpolitiske linje i for-<br />
hold til forståels<strong>en</strong> og håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>.<br />
5.1.1. Børnefattigdom belyst i et universalistisk velfærdsstatsligt perspektiv<br />
Dette afsnit tager sit udgangspunkt i <strong>en</strong> universalistisk velfærdsstatslig optik, hvor det fattige barn<br />
kan anskues som et velfærdsstatsligt ulighedsproblem set fra flere vinkler. Set fra et ligheds-<br />
skab<strong>en</strong>de perspektiv er det problematisk, at ikke alle børn får de samme muligheder for at skabe<br />
sig et godt liv på lige fod med andre børn. D<strong>en</strong>ne tankegang findes i idé<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> universalistiske<br />
velfærdsstat, hvor stat<strong>en</strong> som c<strong>en</strong>tralt organ omfordeler ressourcerne i samfundet med det<br />
formål at reducere d<strong>en</strong> sociale og økonomiske ulighed i samfundet. I h<strong>en</strong>hold til børnefattigdoms-<br />
problematikk<strong>en</strong> udtrykkes dette velfærdsstatslige ideal stadig som efterstræbelsesværdigt på<br />
politisk niveau. Som eksempel:<br />
og<br />
”Det er et humanistisk og demokratisk samfunds fornemmeste mål at sikre alle børn <strong>en</strong><br />
udvikling, der giver dem mulighed for at mestre deres liv og deres fremtid.” Marianne Jelved,<br />
Socialordfører for Det Radikale V<strong>en</strong>stre. 172<br />
172 Eget forstudie.<br />
62
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
”En fattigdomsgrænse kan bruges til at lovgivere ikke vedtager nedskæringer af sociale<br />
ydelser, der betyder at grupper kommer til at leve i fattigdom. Og d<strong>en</strong> kan bruges til løb<strong>en</strong>de<br />
at følge udvikling<strong>en</strong> for hvor mange m<strong>en</strong>nesker og hvilke grupper, der lever i fattigdom og<br />
derudfra vurdere hvilke tiltag der ev<strong>en</strong>tuelt skal tages for at få dem ud af fattigdom.” Line<br />
Barfod, Socialordfører for Enhedslist<strong>en</strong>. 173<br />
Begge citater tilskriver det demokratiske samfund og lovgivere alias stat<strong>en</strong>, som ansvarlige for<br />
børns udvikling og muligheder for fremtid<strong>en</strong>, og som netop <strong>en</strong> reguler<strong>en</strong>de instans i forhold til<br />
indkomstulighed, med det formål at undgå fattigdom i samfundet. Stat<strong>en</strong> forstået som<br />
beslutnings- og forvaltningsapparat jf. Kaspers<strong>en</strong>s todelte forståelse af stat 174 , skal i <strong>en</strong><br />
universalistisk velfærdsstatslig forståelse således varetage d<strong>en</strong> funktion, som skal sikre, at<br />
ulighederne i samfundet udlignes. En fattigdomsgrænse anskues i d<strong>en</strong>ne optik som et redskab til<br />
sikring af, at d<strong>en</strong>ne regulering finder sted fra c<strong>en</strong>tralt hold med det overordnede formål at udligne<br />
uligheder i samfundet. Børnefattigdom forstås i d<strong>en</strong>ne <strong>kontekst</strong> som et grundlægg<strong>en</strong>de problem<br />
primært for stat<strong>en</strong> qua sin ulighedsskab<strong>en</strong>de karakter. Netop dette perspektiv taler for <strong>en</strong><br />
indførelse af <strong>en</strong> officiel fattigdomsgrænse til bekæmpelse af ulighed:<br />
”Hvis vi havde <strong>en</strong> fattigdomsgrænse, ville det eksempelvis ikke være tilladt 175 at børn vokser<br />
op i familier, hvor forældr<strong>en</strong>e ikke har råd til at give børn<strong>en</strong>e sund mad, eller til at betale for<br />
børn<strong>en</strong>es deltagelse i fritidsaktiviteter, sådan som vi ser i dag. En fattigdomsgrænse vil være<br />
et klart politisk pejlemærke, der kan sikre udsatte grupper bedre levekår.” Mette Frederiks<strong>en</strong>,<br />
Socialordfører for Socialdemokraterne. 176<br />
Citatet illustrerer, hvad der i d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstatsdiskurs anskues som illegitimt og<br />
utilladeligt: at lade børnefattigdomm<strong>en</strong> være familiernes eget ansvar. Børnefattigdom kan således<br />
ikke for<strong>en</strong>es med velfærdsstat og kan karakteriseres som fallitspil for d<strong>en</strong> universalistiske<br />
velfærdsstats ideal. For i d<strong>en</strong>ne optik anskues uligheder i samfundet som <strong>en</strong> trussel for velfærd<strong>en</strong><br />
og et tegn på mangl<strong>en</strong>de solidaritet. At overvåge udvikling<strong>en</strong> af befolkning<strong>en</strong>s indkomstforskelle<br />
indebærer dermed også <strong>en</strong> større indblanding fra stat<strong>en</strong>s side, hvad angår sociale forhold, og<br />
tilskriver dermed stat<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlig forvaltning <strong>en</strong> magtfuld rolle i regulering<strong>en</strong> af og<br />
indblanding<strong>en</strong> i befolkning<strong>en</strong>s og dermed de <strong>en</strong>kelte individers liv. Som det fremgår af citaterne<br />
fra politikerne tales der om d<strong>en</strong> gode udvikling og gode levekår, som jf. analys<strong>en</strong> i kapitel 4 ikke er<br />
neutrale og frigør<strong>en</strong>de for individet, m<strong>en</strong> er sociale konstruktioner, der defineres ud fra de<br />
173 Eget forstudie.<br />
174 Se afsnit 3.2.<br />
175 Min understregning.<br />
176 Eget forstudie.<br />
63
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
normer, som er dominer<strong>en</strong>de på et giv<strong>en</strong>t tidspunkt i et giv<strong>en</strong>t samfund. Disse<br />
betydningsdannelser vil være afgør<strong>en</strong>de for, hvornår et barn af stat<strong>en</strong> kategoriseres som fattigt<br />
og på hvilk<strong>en</strong> måde håndtering<strong>en</strong> skal forløbe. Børnefattigdom som ulighedsproblem er i <strong>en</strong><br />
universalistisk velfærdsstatslig optik således ikke blot et individuelt anligg<strong>en</strong>de, m<strong>en</strong> i højere grad<br />
et statsligt anligg<strong>en</strong>de, som vedrører <strong>en</strong> politisk interesse for stat<strong>en</strong>s sociale samm<strong>en</strong>hængskraft.<br />
5.1.2. Børnefattigdom belyst i et konkurr<strong>en</strong>cestatsligt perspektiv<br />
Børnefattigdomm<strong>en</strong> skal forstås ganske anderledes i et konkurr<strong>en</strong>cestatsligt perspektiv, hvor<br />
stat<strong>en</strong>s reguler<strong>en</strong>de rolle søges mindsket i forhold til d<strong>en</strong> rolle, som d<strong>en</strong> universalistiske velfærds-<br />
statsmodel tildeler stat<strong>en</strong>. Ifølge dette perspektiv anskues fænom<strong>en</strong>et udsatte børn og unge som<br />
<strong>en</strong> trussel for stat<strong>en</strong>s fremtidige konkurr<strong>en</strong>ceevne. Stat<strong>en</strong>s indre ressourcer er borgerne, og<br />
stat<strong>en</strong>s pot<strong>en</strong>tielle kræfter spildes, hvis børn<strong>en</strong>e bliver modtager af stat<strong>en</strong>s ressourcer frem for at<br />
være ressourcer, der står til rådighed for stat<strong>en</strong>s selvopretholdes qua konkurr<strong>en</strong>cedygtighed i<br />
forhold til omverd<strong>en</strong><strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne pointe fremgår bl.a. i regeringsgrundlaget fra 2007:<br />
”Danmark står overfor <strong>en</strong> ny udfordring, som ikke først og fremmest bunder i mangel på<br />
p<strong>en</strong>ge, m<strong>en</strong> snarere i mangel på muligheder som følge af mangel på sociale,<br />
uddannelsesmæssige og kulturelle kompet<strong>en</strong>cer.” 177<br />
Som citatet angiver handler det fra politisk hold om at g<strong>en</strong>erere de m<strong>en</strong>neskelige ressourcer til<br />
styrkelse af stat<strong>en</strong> Danmark. Hvor velfærd er samfundets bær<strong>en</strong>de kraft og formål i d<strong>en</strong> univer-<br />
salistiske velfærdsstat er konkurr<strong>en</strong>cedygtighed omdrejningspunktet for konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>.<br />
Med d<strong>en</strong> konkurr<strong>en</strong>cestatslige logik følger samtidigt også <strong>en</strong> mere liberal betoning af individets<br />
ansvar for velfærd<strong>en</strong>, da <strong>en</strong> af konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>s kerneopgaver ligeledes er at minimere de<br />
statslige udgifter i sin stræb<strong>en</strong> efter konkurr<strong>en</strong>cedygtighed i relation til andre stater, hvilket<br />
følg<strong>en</strong>de citat vedrør<strong>en</strong>de bekæmpelse af børnefattigdom er et eksempel på:<br />
”Vi skal understøtte private initiativer på området, det er også et personligt ansvar i det<br />
<strong>dansk</strong>e samfund. Og vi skal understrege, at de <strong>en</strong>kelte familier også selv har et ansvar for at<br />
deres børn vokser op i trygge og stabile rammer.” Martin H<strong>en</strong>riks<strong>en</strong>, Socialordfører for Dansk<br />
Folkeparti. 178<br />
177 VK-regering<strong>en</strong> 2007 s. 28.<br />
178 Eget forstudie.<br />
64
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Diskurs<strong>en</strong> om de <strong>en</strong>kelte familiers og individets eget ansvar kan forbindes med diskurs<strong>en</strong> om det<br />
kompet<strong>en</strong>te barn. Diskurs<strong>en</strong> om det kompet<strong>en</strong>te barn har oprindeligt fra barndomssociologisk<br />
hold været tiltænkt som frigør<strong>en</strong>de for barnet, m<strong>en</strong> begrebet giver også m<strong>en</strong>ing set i et<br />
konkurr<strong>en</strong>cestatsligt perspektiv, hvor barnet gøres til objekt i kraft af sin status som ressource. At<br />
anskue barnet som kompet<strong>en</strong>t underbygger <strong>en</strong> pædagogik, hvor der er fokus på barnets evne til i<br />
tråd med samfundets krav at kunne formå at udnytte sine ressourcer på <strong>en</strong> bestemt måde til gavn<br />
for samfundet. D<strong>en</strong> h<strong>en</strong>sigtsmæssige retning i <strong>en</strong> konkurr<strong>en</strong>cestatslig samm<strong>en</strong>hæng er dannels<strong>en</strong><br />
af fagligt kompet<strong>en</strong>te og omstillingsparate børn, hvilket imidlertid må kræve fagligt og socialt<br />
ressourcestærke børn. 179<br />
SFI’s børnefattigdomsundersøgelser påpeger, at børnefattigdomm<strong>en</strong> har <strong>en</strong> negativ betydning for<br />
især barnets sociale liv, hvilket næppe kan betvivles at være <strong>en</strong> belastning og barrierer for barnets<br />
udvikling, og hvilket i værste fald kan føre til social udsathed. Dertil viser forskningsresultater, at<br />
unge ud<strong>en</strong> uddannelse ofte kommer fra hjem med ringe indkomst, og at famili<strong>en</strong>s indkomst har<br />
<strong>en</strong> selvstændig betydning uafhængigt af uddannelsesniveau, selvom disse to parametre ofte<br />
hænger <strong>en</strong> del samm<strong>en</strong>. 180 Undersøgelserne viser, at opvækst med lav indkomst fører til <strong>en</strong> for-<br />
højet sandsynlighed for, at de pågæld<strong>en</strong>de unges ressourcer ikke udnyttes til unges ud-<br />
dannelse. 181 Det er også et problem i <strong>en</strong> konkurr<strong>en</strong>cestatslig optik, fordi uddannelsesniveau i dag<br />
tillægges stor betydning i arbejdslivet. Ikke mindst b<strong>en</strong>yttes uddannelsesniveau, som indikator for<br />
landets konkurr<strong>en</strong>ceevne:<br />
I <strong>en</strong> redegørelse til EU-kommision<strong>en</strong> om Danmarks strategi for livslang læring skriver Under-<br />
visningsminister skriver Bertel Haarder følg<strong>en</strong>de i 2007:<br />
”D<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e regering har iværksat omfatt<strong>en</strong>de uddannelsesreformer, der i de komm<strong>en</strong>de år<br />
skal bidrage til at sikre Danmark fortsat vækst og velfærd. Reformerne skal sikre højere<br />
kvalitet og bedre samm<strong>en</strong>hæng i uddannelsesindsats<strong>en</strong> – fra børnehaveklasse til<br />
videregå<strong>en</strong>de uddannelse og i voks<strong>en</strong>- og efteruddannelse. Målet er at skabe et<br />
uddannelsessystem i verd<strong>en</strong>sklasse, og at alle deltager i livslang læring. Det skal bidrage til at<br />
udvikle Danmark som før<strong>en</strong>de vid<strong>en</strong>samfund i <strong>en</strong> globaliseret verd<strong>en</strong>.” 182<br />
179<br />
Peders<strong>en</strong> 2006.<br />
180<br />
Pilegaard J<strong>en</strong>s<strong>en</strong> et al. 2005 s. 13 og 45.<br />
181<br />
Ibid.<br />
182<br />
”Danmarks strategi for livslang læring” 2007 s. 1. Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong> 2007.<br />
65
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Børnefattigdomm<strong>en</strong> skal i <strong>en</strong> konkurr<strong>en</strong>cestatslig optik forstås som <strong>en</strong> trussel for Danmarks indre<br />
oprustning af arbejdskraft og vid<strong>en</strong>sniveau i relation til at være og fremstå konkurr<strong>en</strong>cedygtig i<br />
forhold til andre konkurrer<strong>en</strong>de stater, som Danmark samm<strong>en</strong>ligner sig med 183 . Det kan konsta-<br />
teres, at perspektivet på barnet som ressource for stat<strong>en</strong>s fremtidige arbejdsstyrke og konkur-<br />
r<strong>en</strong>ceevne også er relevant at tænke med, når fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom søges at blive forstået<br />
i <strong>en</strong> aktuel socialpolitisk samm<strong>en</strong>hæng.<br />
5.1.3. Statstænkning<strong>en</strong> afspejles i socialpolitikk<strong>en</strong><br />
De to skitserede perspektiver til belysning af børnefattigdom viser, at variationer i forståels<strong>en</strong> af,<br />
hvilk<strong>en</strong> statsform som er mest h<strong>en</strong>sigtsmæssig, er styr<strong>en</strong>de for, hvorledes fænom<strong>en</strong>et forstås og<br />
angribes. Med inddragels<strong>en</strong> af de forskellige perspektiver vises ligeledes, at børnefattigdom som<br />
problem ikke kun vedrører <strong>en</strong> diskussion af børns velfærd, m<strong>en</strong> tillige forestillinger om, hvorledes<br />
samfundets bør indrettes, og hvilk<strong>en</strong> rolle stat<strong>en</strong> skal spille i forhold til sociale problematikker i<br />
samfundet. D<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstats og konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>s forskellige veje og motiver<br />
til opnåelse af <strong>en</strong> velfunger<strong>en</strong>de stat er grundlægg<strong>en</strong>de forskellige, hvilket har afgør<strong>en</strong>de<br />
betydning for d<strong>en</strong> socialpolitiske linje i forbindelse med børnefattigdom. For hvor konkurr<strong>en</strong>ce-<br />
stat<strong>en</strong> ori<strong>en</strong>terer sig mod konkurr<strong>en</strong>ceevne på internationalt plan i forhold til opretholdelse af<br />
stat<strong>en</strong>, så ori<strong>en</strong>terer d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstat sig i højere grad mod samfundets indre<br />
samm<strong>en</strong>hængskraft. Begge perspektiver viser, at alt efter hvilket fokus, som vælges at anlægge på<br />
børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>, så anskues problemet og håndtering<strong>en</strong> af problemet forskelligt,<br />
m<strong>en</strong> omdrejningspunktet for begge perspektiver er relation<strong>en</strong> mellem stat og individ.<br />
Velfærdsstatsform<strong>en</strong> er således af afgør<strong>en</strong>de betydning for på hvilk<strong>en</strong> måde og i hvor høj grad<br />
ansvaret for børnefattigdomm<strong>en</strong> placeres hos individet (i dette tilfælde forældr<strong>en</strong>e) eller stat<strong>en</strong>.<br />
De politiske variationer af forståels<strong>en</strong> af børnefattigdom bevæger sig som vist i dette spænd og<br />
illustrerer at både d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstats idealer og konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>s idealer eksi-<br />
sterer side om side i diskussion<strong>en</strong> af fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom.<br />
183 OECD udarbejdede i 2006 <strong>en</strong> opgørelse af medlemsland<strong>en</strong>es uddannelsesniveau. Se notat fra<br />
Universitets- og Bygningsstyrelse med tabel fra ”Education at a Glance 2006”, hvor Danmark indtager <strong>en</strong> 6.<br />
plads i forhold til andel<strong>en</strong> af 25-64-årige, som har <strong>en</strong> videregå<strong>en</strong>de uddannelse.<br />
www.ubst.dk/publikationer/stig<strong>en</strong>de-uddannelsesniveau-i-danmark-september-2006-<br />
1/uddannelsesniveau%20i%20DK%20og%20andre%20OECD-lande.pdf<br />
66
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
5.2. Børnefattigdom som socialt integrationsproblem<br />
G<strong>en</strong>nemgang<strong>en</strong> af de kvalitative børnefattigdomsundersøgelser fra SFI viser bl.a., at opvækst i <strong>en</strong><br />
familie med lav indkomst kan føre til sociale problemer og medvirke til forskellige grader af social<br />
eksklusion. 184 Børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> søges i dette afsnit anskuet med inspiration i<br />
Durkheims sociale integrationsbegreb, som stræber efter at forstå individerne i samm<strong>en</strong>hæng<br />
med det omgiv<strong>en</strong>de samfund. Perspektivet er udpræget funktionalistisk, m<strong>en</strong> kan bidrage til for<br />
det første at få greb om hvilk<strong>en</strong> morale, der eksisterer i samfundet, hvad angår børnefattigdoms-<br />
problematikk<strong>en</strong> samt for det andet at etablere <strong>en</strong> forståelse for på hvilk<strong>en</strong> måde, at børne-<br />
fattigdomsproblematikk<strong>en</strong> kan anskues som et integrationsproblem for stat<strong>en</strong>. Samfundets moral<br />
og solidaritet er hos Durkheim afgør<strong>en</strong>de for samm<strong>en</strong>hængskraft<strong>en</strong> i samfundet, og stat<strong>en</strong> spiller<br />
<strong>en</strong> vigtig rolle som samlingspunkt og reguler<strong>en</strong>de magt imellem de differ<strong>en</strong>tierede grupper i sam-<br />
fundet. I d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng betragtes børn som <strong>en</strong> særlig gruppe i samfundet.<br />
Med inspiration i Durkheims metode til at få greb om samfundets sociale solidaritet analyseres<br />
sociale k<strong>en</strong>dsgerninger i lovgivning<strong>en</strong> om sociale ydelser, som fungerer som symboler på og<br />
udtryk for d<strong>en</strong> sociale solidaritet i samfundet, når det vedrører børnefattigdom. H<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med<br />
analys<strong>en</strong> er at pege på og diskutere k<strong>en</strong>dsgerninger, som kan fungere som udtryk for d<strong>en</strong> sociale<br />
samm<strong>en</strong>hængskraft i relation til børnefattigdom. Analys<strong>en</strong> præs<strong>en</strong>terer et udsnit af d<strong>en</strong><br />
lovgivning, som har indflydelse på det sociale område og kan dermed blot fungere som indikation<br />
i forhold til <strong>en</strong> vurdering af solidaritetsform<strong>en</strong> i det <strong>dansk</strong>e samfund i dag.<br />
5.2.1. Sociale k<strong>en</strong>dsgerninger i relation til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong><br />
I forbindelse med børnefattigdom har der hos politisk uafhængige organisationer og forskere<br />
været peget på flere steder i d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e lovgivning, som kan betragtes som problematiske, hvad<br />
angår årsager til børnefattigdom. 185 Dette vedrører blandt andre sociale ydelser som 300<br />
timersregl<strong>en</strong>, starthjælp og kontanthjælpsloft. Motivet bag 300-timersregl<strong>en</strong> er ifølge Beskæf-<br />
tigelsesministeriet at bidrage til princippet om, at det skal kunne betale sig at arbejde. 300-timers-<br />
184 Jf. afsnit 2.2.<br />
185 Bl.a. <strong>Børnerådet</strong> anbefaler afskaffelse af d<strong>en</strong>ne regel, da de m<strong>en</strong>er regl<strong>en</strong>s effekter er diskriminer<strong>en</strong>de<br />
overfor indvandrerfamilier og dermed svækker integration<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>e i d<strong>en</strong>ne gruppe.<br />
www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rner%c3%a5det+m<strong>en</strong>er/om+b%c3%b8rn+i+fattigdom/fattigdomm<strong>en</strong>+voks<br />
er+i+danmark. Red Barnet anbefaler at både 300-timers-regl<strong>en</strong>, starthjælp<strong>en</strong> og kontanthjælpsloftet<br />
fjernes. Red Barnets anbefalinger i forbindelse med udgivelse af SFI Rapport<strong>en</strong> fra 2009 om<br />
børnefattigdom: www.redbarnet.dk/Danmark_og_Grønland/Fattigdom_i_DK.aspx<br />
67
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
regl<strong>en</strong> blev indført i 2006 og gælder for gifte kontanthjælpsmodtagere. Regl<strong>en</strong> går i korte træk ud<br />
på, at rett<strong>en</strong> til kontanthjælp bortfalder, hvis modtager<strong>en</strong> ikke har arbejdet minimum 300 timer<br />
ind<strong>en</strong>for to år. 186 En undersøgelse fra SFI vedrør<strong>en</strong>de 300-timersregl<strong>en</strong> viser, at 95 pct. af de<br />
kontanthjælpsmodtagere, som frak<strong>en</strong>des kontanthjælp ikke er født i Danmark og <strong>en</strong> tredjedel<br />
taler slet ikke – eller kun i ringe grad <strong>dansk</strong>. 187<br />
Starthjælp<strong>en</strong> nævnes i flere samm<strong>en</strong>hænge ligeledes som problematisk. I 2002 blev starthjælp<strong>en</strong><br />
indført, hvilket betyder, at indvandrere, der er kommet til Danmark efter 2002 og ikke har opholdt<br />
sig i landet i syv år ind<strong>en</strong> for de s<strong>en</strong>este otte år, ikke er berettiget til kontanthjælp som tidligere,<br />
m<strong>en</strong> kan komme i betragtning til d<strong>en</strong> noget lavere startshjælpssats. 188 En analyse fra Rockwool<br />
Fond<strong>en</strong>s Forsknings<strong>en</strong>hed viser, at starthjælp<strong>en</strong> har øget incitam<strong>en</strong>tet for d<strong>en</strong> relevante gruppe<br />
indvandrere til at komme i job, m<strong>en</strong> analys<strong>en</strong> viser ydermere, at det stadig blot er hver syv<strong>en</strong>de<br />
ind<strong>en</strong> for d<strong>en</strong>ne gruppe som er i job efter 16 måneders ophold i landet 189 . Det vil sige, at<br />
restgrupp<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> job, som er kommet til Danmark efter 2002 er blevet væs<strong>en</strong>tligt fattigere. En<br />
kvantitativ undersøgelse udført af SFI viser ligeledes, at børn forsørget af forældre på starthjælp<br />
er stærkt overrepræs<strong>en</strong>teret i undersøgels<strong>en</strong>s fattigdomsstatistik i forhold til andre typer af<br />
børnefamilier. 190<br />
Kontanthjælpsloftet blev indført i 2003 og betyder i korte træk, at hvis d<strong>en</strong> samlede hjælp, man<br />
modtager fra det off<strong>en</strong>tlige, overstiger et vist beløb efter seks måneder på kontanthjælp, bliver<br />
boligstøtte og/eller særlig støtte nedsat. 191 Effekt<strong>en</strong> af kontanthjælpsloftet betvivles i <strong>en</strong> SFI-<br />
rapport, og rapport<strong>en</strong> indikerer, at de berørte muligvis kan have andre sociale problemer udover<br />
ledighed, hvilket kan være <strong>en</strong> mulig forklaring. 192<br />
Fælles for disse stramninger af sociale ydelser er at skabe incitam<strong>en</strong>t til at få et job, m<strong>en</strong><br />
undersøgelser fra SFI viser, at disse stramninger kun til dels virker efter h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong>, og det<br />
dokum<strong>en</strong>teres, at især børn fra familier på starthjælp kan iagttages som overrepræs<strong>en</strong>teret i<br />
186<br />
I 2011 bliver regl<strong>en</strong> til <strong>en</strong> 450 timers-regel. Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk/sw27928.asp<br />
187<br />
Bjerregård Bach et al. 2006 s. 10.<br />
188<br />
Arbejdsdirektoratet: www.adir.dk/sw27382.asp.<br />
189<br />
Rockwool Fond<strong>en</strong>s Forsknings<strong>en</strong>hed, nyhedsbrev juni 2009 s. 6-7.<br />
www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/Nyhedsbrev%20juni%202009.pdf<br />
190<br />
Deding et al. 2009. s. 42.<br />
191<br />
Vejledning til bek<strong>en</strong>dtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af d<strong>en</strong><br />
samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik.<br />
192 Rosdahl et al 2006 s. 9.<br />
68
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
børnefattigdomsstatistikk<strong>en</strong>. 300-timersregl<strong>en</strong> og kontanthjælpsloftet kan ligeledes set fra<br />
barnets perspektiv give anledning til bekymring i forhold til børnefamilier, hvor disse regler ikke<br />
virker efter h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> og dermed ikke forbedrer famili<strong>en</strong>s økonomiske situation.<br />
5.2.1.1. D<strong>en</strong> partielle solidaritets udtryk i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Med Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>s ord er der i dag tale om <strong>en</strong> partiel solidaritetsform 193 , da solidaritet<strong>en</strong> i sam-<br />
fundet eksisterer i kraft af deltagelse på arbejdsmarkedet, m<strong>en</strong> svækkes eller forringes ved at stå<br />
ud<strong>en</strong>for arbejdsmarkedet og samtidigt modtage off<strong>en</strong>tlige ydelser, hvilket indikerer, hvor langt<br />
græns<strong>en</strong> for d<strong>en</strong> sociale solidaritet i samfundet går. Stramningerne af reglerne for at modtage<br />
sociale ydelser udtrykker <strong>en</strong> dominer<strong>en</strong>de form for social solidaritet i samfundet i dag, som kan<br />
betegnes ”solidaritet-g<strong>en</strong>nem-arbejde” 194 . Dermed ikke sagt at andre former for social solidaritet<br />
ikke eksisterer sideløb<strong>en</strong>de, m<strong>en</strong> her et eksempel på <strong>en</strong> social k<strong>en</strong>dsgerning qua lovgivning<strong>en</strong>,<br />
som har konsekv<strong>en</strong>ser i praksis. Udfordring<strong>en</strong> i forhold til børnefattigdomm<strong>en</strong> bliver dog ikke<br />
mindre, da børn<strong>en</strong>e i kraft af deres afhængighed af forældr<strong>en</strong>es økonomi ikke har indflydelse på<br />
famili<strong>en</strong>s indkomst. Børn<strong>en</strong>e kan derfor betegnes som uskyldige gidsler, hvis opvækst i værste fald<br />
påvirkes i negativ retning pga. færre sociale og økonomiske ressourcer i de familier, hvor for-<br />
ældr<strong>en</strong>e af <strong>en</strong> eller flere grunde ikke kommer ud på arbejdsmarkedet trods nedskæringer i de<br />
sociale ydelser. Stramningerne af de sociale ydelser skal forstås i lyset af <strong>en</strong> konkurr<strong>en</strong>cestatslig<br />
logik, hvor ansvaret for samfundets og individets velfærd i højere grad pålægges individet. Det<br />
kan dog ud fra de præs<strong>en</strong>terede undersøgelse af stramningernes effekt betvivles, om disse<br />
restriktioner set ud fra et konkurr<strong>en</strong>cestatsligt perspektiv er h<strong>en</strong>sigtsmæssige, da stramningerne<br />
kun delvist virker efter h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong>, og dermed forårsager større økonomiske vanskeligheder i de<br />
børnefamilier for d<strong>en</strong> tilsigtede effekt ikke sætter ind. I værste fald kan de økonomiske<br />
vanskeligheder i disse tilfælde føre til social eksklusion og tab af m<strong>en</strong>neskelige ressourcer.<br />
5.2.2. Børnefattigdom – <strong>en</strong> trussel for stat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft?<br />
Det næste skridt er at overveje, hvilke konsekv<strong>en</strong>ser børnefattigdomm<strong>en</strong> har for både individets<br />
integration og samfundets integration. Som det fremgår af det foregå<strong>en</strong>de afsnit, udviser flere<br />
børneorganisationer bekymring for børn<strong>en</strong>es velfærd. Far<strong>en</strong> for, at anomiske tilstande er opstået<br />
193 Se afsnit 3.2.4. for Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>s pointe om det <strong>dansk</strong>e samfunds solidaritetsform i dag.<br />
194 D<strong>en</strong>ne betegnelse er inspireret af Ove K. Peders<strong>en</strong>s beskrivelse af fællesskabstank<strong>en</strong> i dag, som han<br />
betegner som fællesskab-ved-arbejde, og som, han ligeledes m<strong>en</strong>er, eksisterer i pædagogikk<strong>en</strong> og afspejles<br />
i folkeskol<strong>en</strong>s formålsparagraf. Peders<strong>en</strong> 2006.<br />
69
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
eller vil opstå med risiko for social eksklusion af <strong>en</strong> bestemt gruppe af børn i samfundet, er ikke<br />
utænkelig. Som eksempler på anomi kan nævnes: kriminalitet, mangl<strong>en</strong>de uddannelse,<br />
langtidsledighed, fattigdom og udsathed i forhold til samfundet i det hele taget. De kvalitative<br />
fattigdomsundersøgelser fra SFI viser, at især de sociale afsavn påvirker børn<strong>en</strong>e i deres opvækst,<br />
fordi de afskæres fra deltagelse i sociale samm<strong>en</strong>hænge grundet mangel på både sociale og<br />
økonomiske ressourcer hos forældr<strong>en</strong>e. Med Durkheims teori in m<strong>en</strong>te opstår der anomiske til-<br />
stande i samfundet og hos individet i de sociale samm<strong>en</strong>hænge, hvor sociale grupperinger lukker<br />
sig omkring sig selv. De anomiske tilstande vil ifølge d<strong>en</strong>ne teori ikke opstå, hvor solidaritet<strong>en</strong><br />
hersker, og hvor social eksklusion ikke forekommer. <strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> konsekv<strong>en</strong>ser kan i <strong>en</strong><br />
integrationssamm<strong>en</strong>hæng forstås som et svagt led i samfundets samm<strong>en</strong>hængskraft, som inde-<br />
bærer både individuelle m<strong>en</strong> også samfundsmæssige konsekv<strong>en</strong>ser i kraft af risiko for social eks-<br />
klusion og skabelse af chanceulighed i forhold til uddannelse, job og aktiv deltagelse i samfundet<br />
s<strong>en</strong>ere h<strong>en</strong> i livet.<br />
Set i lyset af det valgte teoretiske perspektiv er det i sådanne tilfælde, at stat<strong>en</strong> skal fungere som<br />
reguler<strong>en</strong>de instans for at styrke d<strong>en</strong> sociale integration og undgå anomiske tilstande, som er<br />
uh<strong>en</strong>sigtsmæssige for både individet og samfundet. I d<strong>en</strong>ne optik kan det betvivles, om de<br />
statslige reguleringer af de sociale ydelser umiddelbart har virket h<strong>en</strong>sigtsmæssigt, hvad angår<br />
bekæmpelse af børnefattigdom og dermed børns sociale og økonomiske afsavn.<br />
Det sociale integrationsperspektiv inspireret af Durkheim tilskriver stat<strong>en</strong>s reguler<strong>en</strong>de rolle<br />
betydning for udfaldet af samfundets samm<strong>en</strong>hængskraft. Med dette perspektiv på børne-<br />
fattigdom synes samm<strong>en</strong>hængskraft<strong>en</strong> i det <strong>dansk</strong>e samfund at være svækket og solidaritet<strong>en</strong><br />
mellem befolkning<strong>en</strong> blot at være partiel 195 , hvilket i relation til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong><br />
har sociale konsekv<strong>en</strong>ser for de børn, hvis forældre rammes af stramning<strong>en</strong> af lovgivning<strong>en</strong> på det<br />
sociale ydelsesområde. Med Durkheims begreb er der således tale om sociale k<strong>en</strong>dsgerninger som<br />
både kan forstås som <strong>en</strong> trussel mod stat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft indadtil og dermed også<br />
konkurr<strong>en</strong>ceevn<strong>en</strong> udadtil, hvilket betyder, at børnefattigdomm<strong>en</strong> kan anskues som et problem<br />
set i både et konkurr<strong>en</strong>cestatsligt og universalistisk velfærdsstatsligt perspektiv uanset, at per-<br />
spektiverne adskiller sig væs<strong>en</strong>tligt fra hinand<strong>en</strong>, hvad angår statsforståels<strong>en</strong>.<br />
195 Se afsnit 3.2.4. for Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>s pointe om det <strong>dansk</strong>e samfunds solidaritetsform i dag.<br />
70
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
5.3. Eksempler på og analyse af statslige projekter<br />
I dette afsnit tages der udgangspunkt i tre socialpolitiske tiltag, som afsæt for <strong>en</strong> ny analyse- og<br />
diskussionsdel. For hvilke særlige tilbud og forslag til social tilbud findes der på børneområdet til<br />
bekæmpelse af børnefattigdom? Og hvorledes kan man anskue disse initiativer eller forslag med<br />
det præs<strong>en</strong>terede teoretiske blik? I dette afsnit tages udgangspunkt i et udpluk af initiativer, som<br />
kan knyttes an til håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> fra socialpolitisk side.<br />
At forståels<strong>en</strong> og definition<strong>en</strong> af børnefattigdom ikke er klar, og at d<strong>en</strong> ikke opfattes som <strong>en</strong><br />
faktuel k<strong>en</strong>dsgerning på tværs af politisk og faglig overbevisning, hvorfra der kan diskuteres om<br />
konkrete initiativer til løsning af problemet, udelukker dog ikke <strong>en</strong> vurdering af håndtering<strong>en</strong> af<br />
problemet. Dog er det ess<strong>en</strong>tielt at have in m<strong>en</strong>te, at problemet langt fra opfattes <strong>en</strong>s jf.<br />
foregå<strong>en</strong>de analyse.<br />
I forbindelse med debatt<strong>en</strong> om børnefattigdom, fremhæver Ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong><br />
sommerferiehjælp, fritidspasordning og frokostmåltid i institutioner som nogle af regering<strong>en</strong>s<br />
aktuelle tiltag i forhold til støtte og hjælp til udsatte familier og deres børn. 196 Hvad der er fælles<br />
for disse initiativer og projekter er, at de nævnes som relevante projekter i forbindelse med<br />
børnefattigdom, m<strong>en</strong> de er ikke direkte rettet mod børn og børnefamilier med lav indkomst, m<strong>en</strong><br />
udsatte børn i det hele taget. 197 . Som beskrevet tidligere fokuserer ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong><br />
ikke på børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong> med udgangspunkt i ulighed pga. af økonomi, m<strong>en</strong> i<br />
højere grad med udgangspunkt i social og kulturel ulighed. Dette perspektiv afspejler således <strong>en</strong><br />
særlig forståelse af problemet, hvor økonomisk fattigdom ikke betragtes som interessant i sig selv<br />
og som <strong>en</strong> eg<strong>en</strong>tlig interessant faktor at udarbejde projekter og sociale tiltag ud fra. hvilket<br />
ligeledes udtrykkes og begrundes af ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong> i forbindelse med fattigdom og<br />
børns sundhed:<br />
”Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at der i Danmark findes forældre, som i<br />
udgangspunktet ikke har råd til at give deres børn ord<strong>en</strong>tlig kost. Og det handler efter min<br />
m<strong>en</strong>ing i langt højere grad om, at der findes socialt udsatte familier, hvor vid<strong>en</strong> om sund kost,<br />
og hvor overskuddet og de personlige ressourcer til at disponere på <strong>en</strong> h<strong>en</strong>sigtsmæssig måde<br />
– det overskud er meget lille.” 198<br />
196<br />
Lydoptagelse: Åb<strong>en</strong>t samråd i Folketingets Socialudvalg 7. maj 2009. Berlingske Tid<strong>en</strong>de 3. maj 2009.<br />
Magasin Søndag s. 18.<br />
197<br />
D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e del af fritidspasordning<strong>en</strong> er rettet mod lavindkomstfamilie.<br />
198 Ibid.<br />
71
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Dette perspektiv er relevant at tænke med i vurdering<strong>en</strong> af de præs<strong>en</strong>terede projekter, hvilket<br />
implicit må betyde, at det på forhånd vurderes, at <strong>en</strong> forståelse af børnefattigdom baseret<br />
udelukk<strong>en</strong>de på økonomiske afsavn ikke eksisterer eller er tilstrækkeligt relevant at beskæftige sig<br />
med i Danmark i dag. Med andre ord betvivles eksist<strong>en</strong>s<strong>en</strong> af fattigdom, hvor økonomi<strong>en</strong> er<br />
årsag<strong>en</strong> til børn<strong>en</strong>es udsathed. Dette er som udgangspunkt vigtigt at have med i forståels<strong>en</strong> af de<br />
projekter og indsatser, som behandles i det følg<strong>en</strong>de:<br />
5.3.1. Sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner<br />
Ændringer i Dagtilbudslov<strong>en</strong> betyder, at alle daginstitutioner skal tilbyde et sundt frokostmåltid til<br />
alle børn, hvor alle måltider skal leve op til alle officielle anbefalinger. Måltidet finansieres<br />
g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> alm<strong>en</strong>e dagtilbudsydelse, der kan forhøjes af kommunerne, 199 og det fremføres i<br />
Finanslovsaftalerne for 2008, at forældr<strong>en</strong>es ansvar for et sundt måltid mad skal fastholdes og<br />
dermed ikke flyttes over til landets skatteydere, hvilket betyder, at madordning<strong>en</strong> skal være fuldt<br />
finansieret af forældr<strong>en</strong>e selv med mindre, at de er omfattet af regler for økonomisk friplads eller<br />
søsk<strong>en</strong>derabat. 200 I d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng er det således relevant at undersøge formålet med<br />
lovgivning<strong>en</strong> på dette område nærmere, og forstå hvad dette initiativ er udtryk for set i <strong>en</strong><br />
velfærdsstatslig samm<strong>en</strong>hæng. Lov<strong>en</strong>s formål begrundes i et sundhedsfremm<strong>en</strong>de perspektiv, og<br />
som <strong>en</strong> aflastning for børnefamiliernes travle hverdag. 201<br />
D<strong>en</strong> velfærdsstatslige tænkning bag ordning<strong>en</strong> kan både ses i lyset af d<strong>en</strong> universalistiske<br />
velfærdsstatsform og d<strong>en</strong> mere liberalt ori<strong>en</strong>terede konkurr<strong>en</strong>cestat, hvilket kan begrundes på<br />
følg<strong>en</strong>de måde: Fra statslig side at beslutte, at alle børn hver dag skal tilbydes et sundt måltid mad<br />
i deres daginstitution, er i tråd med d<strong>en</strong> universalistiske velfærdstænkning om lige muligheder for<br />
alle. Det samme gør sig gæld<strong>en</strong>de med omfordelingstank<strong>en</strong> i beslutning<strong>en</strong> om, at forældre, som i<br />
forvej<strong>en</strong> er omfattet af økonomisk friplads 202 eller søsk<strong>en</strong>derabat, har mulighed for fuld betaling<br />
eller tilskud til ordning<strong>en</strong> 203 . Hvad der adskiller sig fra d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstatstænkning<br />
199<br />
I aftal<strong>en</strong> indgår det, at kommunerne kan hæve forældrebetaling<strong>en</strong> med fem proc<strong>en</strong>tpoint fra 25 proc<strong>en</strong>t<br />
til 30 proc<strong>en</strong>t. Se: www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=332<br />
200<br />
Finansministeriet: Aftaler om Finanslov<strong>en</strong> for 2008 s. 60.<br />
201<br />
Ibid.<br />
202<br />
For 2010 gælder det, at forældr<strong>en</strong>e er berettiget til fuldt finansieret friplads, hvis deres årsindkomst er<br />
under 148.701. Fripladsskala 2010: www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-ogfamilie/Dagtilbudsomraadet/fripladstilskud/Docum<strong>en</strong>ts/Fripladsskala%20pr%20%201%20%20januar%2020<br />
10.pdf<br />
203<br />
Ibid.<br />
72
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
er, at det påpegede ansvar, som det af finanslov<strong>en</strong> fremgår, at forældr<strong>en</strong>e (og ikke skatteyderne<br />
g<strong>en</strong>erelt) har, kan betegnes som konkurr<strong>en</strong>cestatslig i sin form. Konkurr<strong>en</strong>cestatslig i d<strong>en</strong> for-<br />
stand, at ordning<strong>en</strong> begrundes i et individuelt forældreansvar. Lov<strong>en</strong> tager stadig tager form som<br />
et initiativ besluttet fra statsligt c<strong>en</strong>tralt hold, hvilket vil sige, at selvom velfærdsstat<strong>en</strong> har udvik-<br />
let sig i mere liberal retning, så er lov<strong>en</strong> om frokostmåltid i daginstitutioner et eksempel på, at<br />
stat<strong>en</strong> stadig spiller <strong>en</strong> betydningsfuld rolle i regulering<strong>en</strong> af befolkning<strong>en</strong>s livsform 204 .<br />
I relation til børnefattigdom er det interessant at fæstne sig ved, at der r<strong>en</strong>t faktisk eksisterer <strong>en</strong><br />
økonomisk grænse, som definerer, hvornår forældr<strong>en</strong>e har ret til økonomisk fripladstilskud og<br />
dermed fuldt eller delvist betalt frokostmåltid mad. D<strong>en</strong>ne grænse er med andre ord et udtryk for,<br />
hvornår <strong>en</strong> indkomstgrænse er så lav, at der er brug for særlig hjælp fra stat<strong>en</strong>s side. Dog ud<strong>en</strong> at<br />
græns<strong>en</strong> b<strong>en</strong>ævnes fattigdomsgrænse. Dette faktum synes både, at kolliderer med ind<strong>en</strong>rigs- og<br />
socialminister<strong>en</strong> formodning om, at der ikke findes familier i Danmark, som har ikke råd til at give<br />
deres børn et sundt måltid mad, m<strong>en</strong> underbygger også point<strong>en</strong> om, at d<strong>en</strong> universalistiske<br />
velfærdsstatslige tænkning stadig råder g<strong>en</strong>nem lovgivning<strong>en</strong>. Hvad der så er årsag<strong>en</strong> til at<br />
græns<strong>en</strong> ikke b<strong>en</strong>ævnes fattigdomsgrænse må begrunde sig i et politisk rationale. D<strong>en</strong>ne pointe<br />
uddybes i kapitel 6, hvor gyldighed<strong>en</strong> af begrebet børnefattigdom diskuteres i et politisk<br />
perspektiv.<br />
5.3.2. Sommerferiehjælp<br />
Sommerferiehjælp<strong>en</strong> er et satspuljeprojekt, der forløber fireårig periode, hvor i alt 15 frivillige<br />
for<strong>en</strong>inger og boligfor<strong>en</strong>inger rundt omkring i landet har fået tilskud til at planlægge ferier og<br />
aktiviteter for udsatte familier. Ind<strong>en</strong>rigs- og socialministeriet antager, at det vil komme over 850<br />
voksne og børn til gode. 205 Målgrupp<strong>en</strong> er udsatte familier med få eller ing<strong>en</strong> sociale ressourcer. 206<br />
Det fremgår, at målgrupp<strong>en</strong> ofte har meget forskelligartede problemer, og at der dermed er tale<br />
om indsatser af meget forskellige karakter. I beskrivels<strong>en</strong> af projektets overordnede formål<br />
fremgår det desud<strong>en</strong>, at familierne selv søger om sommerferiehjælp<strong>en</strong> hos de respektive<br />
204 Højrup 2007 s. 23.<br />
205 Satspuljebog<strong>en</strong> 2009 s. 32-33 og www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=340.<br />
206 ”Vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong> Sommerferiehjælp med efterfølg<strong>en</strong>de opfølgning § 15.75.10.10,<br />
2008”<br />
73
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
for<strong>en</strong>inger. Ydermere fremgår det, at ferieprojekterne er <strong>en</strong> god indgangsvinkel til at komme i<br />
kontakt med familier, som måske ellers ikke ville have fået hjælp til deres problemer. 207<br />
Der har tidligere været udbudt <strong>en</strong> såkaldt sommerferiepulje 208 og udført evalueringer af de<br />
deltag<strong>en</strong>de projekter, hvor projekternes målgruppe overordnet var familier af både etnisk <strong>dansk</strong><br />
og etnisk minoritetsbaggrund, som vurderes at finde sig i <strong>en</strong> risikozone for udstødelse af<br />
samfundet. Familiernes ressourcer betegnes som få, hvad angår både økonomiske, sociale og<br />
kulturelle ressourcer. 209 . Af evaluering<strong>en</strong>s overordnede resultater fremgår det, at sommer-<br />
feriepulj<strong>en</strong> har afgør<strong>en</strong>de betydning for, om børn<strong>en</strong>e og deres familier kommer på ferie, og at<br />
ferierne bidrager til <strong>en</strong> styrkelse af forældrekompet<strong>en</strong>cer, netværk, v<strong>en</strong>skaber og styrker børne-<br />
nes selvtillid og følelse af at være ”normal”. 210 Evaluering<strong>en</strong> af projekterne fortæller ikke noget om<br />
langsigtede effekter af projekterne, m<strong>en</strong> resultaterne vidner om, at aktiviteterne bidrager positivt<br />
på kort sigt.<br />
Resultaterne af projektet kan anskues fra flere vinkler. Set fra barnets perspektiv er det<br />
umiddelbart positivt, at børn<strong>en</strong>e får disse tilsynelad<strong>en</strong>de tiltrængte oplevelser. Børn<strong>en</strong>e er<br />
ligeledes i c<strong>en</strong>trum for store dele af projektet. Set fra et universalistisk velfærdsperspektiv kan det<br />
anskues som bekymr<strong>en</strong>de, at så mange børn og deres familier er afhængige af d<strong>en</strong>ne pulje for at<br />
få disse oplevelser. Det faktum indikerer, at der eksisterer et ulighedsproblem i samfundet, som<br />
muligvis kan begrundes i familiernes mangel på både sociale, kulturelle og økonomiske ressour-<br />
cer, hvilket netop er k<strong>en</strong>detegn<strong>en</strong>de for projekternes deltagere. Endvidere kan der stilles flere<br />
kritiske spørgsmål, som er interessante at undersøge nærmere.<br />
Spørgsmålet er om, det fremmer det individernes og samfundets sociale integration at lave sær-<br />
lige aktiviteter for <strong>en</strong> særlig gruppe, der kategoriseres som udsat i forhold til det omgiv<strong>en</strong>de<br />
207<br />
Ibid. s. 2.<br />
208<br />
I 2007 blev <strong>en</strong> sommerferiepulje udbudt. Projekterne blev evalueret i 2008. Socialt Udviklingsc<strong>en</strong>ter<br />
2008.<br />
209<br />
Det antages, at i alt 2000 personer i alt har deltaget i arrangem<strong>en</strong>terne. Aktiviteterne har bestået af<br />
ferieaktiviteter, udflugter og sociale arrangem<strong>en</strong>ter, undervisning (om kost, opdragelse etc.), rådgivning og<br />
vejledning. Over halvdel<strong>en</strong> af projekterne foregår i boligområder, hvilket har til h<strong>en</strong>sigt at styrke<br />
integration<strong>en</strong> og fællesskabet i de forskellige områder. Stort set alle projekterne har haft ferieaktiviteter på<br />
programmet med mindre opfølg<strong>en</strong>de arrangem<strong>en</strong>ter. Socialt Udviklingsc<strong>en</strong>ter 2008 s. 4-9.<br />
210<br />
Ibid. s. 47.<br />
74
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
samfund? I relation til Ejrnæs et al´s kritik af begrebet social arv 211 har dette tilbud <strong>en</strong> stigmatise-<br />
r<strong>en</strong>de karakter i kraft af sommerferiepulj<strong>en</strong>s særlige konstellation, der kun h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>der sig til <strong>en</strong><br />
bestemt gruppe i samfundet, som fra det off<strong>en</strong>tlige systems side kategoriseres som ”særlige” og<br />
”udsatte”. Set i d<strong>en</strong>ne optik synes det mere konstruktivt at forbedre de pågæld<strong>en</strong>de børns<br />
chancer og muligheder for på ”normal” vis at deltage på lige fod med andre børn ud<strong>en</strong> på forhånd<br />
at være begrænset til at indgå i <strong>en</strong> særlig udsat gruppesamm<strong>en</strong>hæng. En sådan vurdering<br />
stemmer ligeledes over<strong>en</strong>s med de pointer, som, fortalerne 212 for anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af begrebet social<br />
arv, fremhæver som kern<strong>en</strong> ved problemet med d<strong>en</strong> sociale arv: at børn<strong>en</strong>e ikke bryder med<br />
forældr<strong>en</strong>es livsform, som fra politisk perspektiv anskues som ugunstige for både børn<strong>en</strong>es liv og<br />
ikke mindst stat<strong>en</strong>s opretholdelse. Det kan således betvivles om projektets kategoriser<strong>en</strong>de<br />
konstellation medvirker til børn<strong>en</strong>es brud med deres forældres livsform og giver anledning<strong>en</strong> til<br />
optagelse af <strong>en</strong>d and<strong>en</strong> og mere h<strong>en</strong>sigtsmæssig livsform på længere sigt. H<strong>en</strong>sigtsmæssig<br />
livsform refererer i d<strong>en</strong>ne <strong>kontekst</strong> til h<strong>en</strong>sigtsmæssig i social integrationssamm<strong>en</strong>hæng og i et<br />
samfundsøkonomisk h<strong>en</strong>se<strong>en</strong>de jf. d<strong>en</strong> aktuelle statsforms dominer<strong>en</strong>de idealer.<br />
5.3.3. Fritidspas<br />
Fritidspasset er ligeledes et satspuljeprojekt fra aftal<strong>en</strong> i 2006, som afsluttes i 2009, hvor formålet<br />
er at give udsatte børn og unge bedre muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, og <strong>en</strong>gagere<br />
børn og unge, som ikke tidligere har deltaget i fritidslivet 213 .<br />
Projektet består af to dele, som adskiller sig på d<strong>en</strong> vis, at kriterierne for betaling af fritidstilbud er<br />
forskellige. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e del af forsøget har al<strong>en</strong>e som krav, at der kan ske betaling af fritidstilbud, hvis<br />
forældr<strong>en</strong>es årsindkomst er under 130.501 kr. 214<br />
D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> del af ordning<strong>en</strong> har som krav for deltagelse, at:<br />
211 Se afsnit 2.4.1.<br />
212 I SFI-samm<strong>en</strong>hæng og politisk samm<strong>en</strong>hæng anv<strong>en</strong>des begrebet ofte jf. afsnit 2.4.<br />
213 ”Aftale om udmøntning af satspulj<strong>en</strong> for 2006” i ”Aftaler om Finanslov<strong>en</strong> i 2006” s. 45.<br />
214 De nærmere regler for beregning af indtægtsgrundlaget følger reglerne om friplads i<br />
klubtilbud/daginstitutioner m.v. efter lov om social service (Bek<strong>en</strong>dtgørelse nr. 828 af 29. august 2005).<br />
Kilde: ”Bilag 1 til vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong> ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge”.”<br />
Fritidspas del 1. Findes: www.servicestyrels<strong>en</strong>.dk/wm140969. Bemærk at beløbet reguleres løb<strong>en</strong>de, og at<br />
fripladsskala<strong>en</strong> for 2010 arbejder med et lidt højere beløb:<br />
www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/<br />
fripladstilskud/Docum<strong>en</strong>ts/Fripladsskala%20pr%20%201%20%20januar%202010.pdf<br />
75
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Det vurderes at være integrationsfremm<strong>en</strong>de for barnet eller d<strong>en</strong> unge med<br />
and<strong>en</strong> etnisk baggrund <strong>en</strong>d <strong>dansk</strong> at deltage i <strong>en</strong> fritidsaktivitet<br />
Barnet eller d<strong>en</strong> unge vurderes at være på kant<strong>en</strong> af kriminalitet og vil<br />
have gavn af at deltage i <strong>en</strong> fritidsaktivitet.<br />
Det vurderes at være fremm<strong>en</strong>de for barnet eller d<strong>en</strong> unges sociale integration<br />
at deltage i <strong>en</strong> fritidsaktivitet.<br />
Forældr<strong>en</strong>es indkomst vurderes at være <strong>en</strong> barriere for barnets eller d<strong>en</strong> unges<br />
deltagelse i <strong>en</strong> fritidsaktivitet. 215<br />
D<strong>en</strong> første del har således <strong>en</strong> fastdefineret økonomisk grænse, og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> del beror på <strong>en</strong><br />
socialfaglig vurdering af barnets behov 216 . Set i relation til fastsættels<strong>en</strong> af indkomstgræns<strong>en</strong> i<br />
første del, må d<strong>en</strong>ne grænse betragtes som <strong>en</strong> off<strong>en</strong>tligt fastsat grænse af lav indkomst, som i<br />
princippet kan relatere sig til <strong>en</strong> økonomisk fattigdomsgrænse, ud<strong>en</strong> at d<strong>en</strong>ne grænse b<strong>en</strong>ævnes<br />
således jf. afsnit 5.3.1. 217<br />
Resultater fra evaluering<strong>en</strong> af projekterne viser, at 33 pct. af de børn og unge, som er tilbudt kon-<br />
ting<strong>en</strong>tstøtte er begyndt til <strong>en</strong> fritidsaktivitet, og 46 pct. af de børn og unge, som er blevet vejledt<br />
af fritidsvejleder er begyndt til <strong>en</strong> fritidsaktivitet. 218 Evaluering<strong>en</strong> konkluderer, at <strong>en</strong> kombination<br />
af både vejledning og konting<strong>en</strong>tstøtte har større g<strong>en</strong>nemslagskraft <strong>en</strong>d begge dele hver for sig,<br />
når børn og unge, der kategoriseres som udsat, skal integreres i et organiseret fritidsliv. 219<br />
Desud<strong>en</strong> viser undersøgels<strong>en</strong>, at stort set alle børn har fået et både stort personligt og socialt<br />
udbytte af at deltage i fritidsaktiviteter, hvilket inkluderer bl.a. nye v<strong>en</strong>ner og kontakt til nye<br />
voksne.<br />
Projekternes involverede udsatte børn og unge karakteriseres, som børn og unge, der befinder sig<br />
i <strong>en</strong> gråzone, hvilket betyder, at målgrupp<strong>en</strong> for projekterne ikke har været børn med<br />
215<br />
Fra ”Bilag 2 til vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong> ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge””<br />
Fritidspas del 2. Ibid.<br />
216<br />
D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> del skal virke g<strong>en</strong>nem såkaldte fritidsledere knyttet til kommun<strong>en</strong>, hvis opgave er at formidle<br />
om fritidstilbud, at lave opsøg<strong>en</strong>de arbejde i socialt udsatte boligområder med opstart af nye aktiviteter<br />
samt fastholde og videreudvikle igangvær<strong>en</strong>de fritidsaktiviteter og vurdere om hel eller delvis betaling af<br />
konting<strong>en</strong>t til fritidsaktivitet kan komme på tale. Desud<strong>en</strong> har dette projekt ligeledes forældr<strong>en</strong>e som<br />
målgruppe for d<strong>en</strong> sociale indsats, da det i projektbeskrivels<strong>en</strong> angives, at forældreopbakning er vigtig.<br />
”Vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong>: Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge.” Ibid.<br />
217<br />
D<strong>en</strong>ne pointe uddybes i kapitel 6.<br />
218<br />
Evalueringsresultater fra projektet baserer sig på i alt 10 projekter, hvoraf blot ét af projekterne<br />
baserede sig på forsøgsordning 1, det vil sige, hvor fritidspasset blev tilbudt og tildelt udelukk<strong>en</strong>de på<br />
baggrund af indkomstniveau. De øvrige ni projekter var <strong>en</strong> del af forsøgsordning 2, hvor to af projekterne<br />
kun tilbød fritidsvejledning, og de rester<strong>en</strong>de syv projekter indeholdt både fritidsvejledning og<br />
konting<strong>en</strong>tstøtte. Oxford Research 2009 s. 21, 62-63.<br />
219<br />
Ibid. s. 4.<br />
76
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
vanskeligheder knyttet direkte til sig selv (<strong>en</strong> diagnose eksempelvis), m<strong>en</strong> børn hvor forældr<strong>en</strong>e<br />
har vanskeligheder (f.eks. lav indkomst, misbrug). Desud<strong>en</strong> viser d<strong>en</strong> kvantitative opgørelse, at<br />
over halvdel<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>e har forældre, som står ud<strong>en</strong>for arbejdsmarkedet, og at cirka halvdel<strong>en</strong><br />
af de implicerede børn og unge er tosprogede. 220 Det påpeges i rapport<strong>en</strong>, at for de børn som<br />
befinder sig i d<strong>en</strong> såkaldte gråzone, hvor de ikke er tilknyttet nog<strong>en</strong> sociale foranstaltninger og er<br />
blevet <strong>en</strong> sag i systemet, har konting<strong>en</strong>tstøtt<strong>en</strong> været afgør<strong>en</strong>de for deltagelse, hvorimod for<br />
børn med særlige foranstaltninger i forvej<strong>en</strong> har konting<strong>en</strong>tstøtte ikke været tilstrækkeligt, da<br />
disse børn ofte har manglet opbakning fra deres forældre. 221<br />
Fra et socialt integrationsperspektiv kan det problematiseres, at <strong>en</strong> mangl<strong>en</strong>de konting<strong>en</strong>tstøtte<br />
er afgør<strong>en</strong>de for de implicerede børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter, som de fleste andre<br />
børn og unge har mulighed for. Det samlede evalueringsresultat viser, at fritidsaktiviteterne har<br />
haft positiv betydning for børn<strong>en</strong>es personlige og sociale liv, da projektet for flere af de del-<br />
tag<strong>en</strong>de børn og unge har betydet <strong>en</strong> inklusion i sociale samm<strong>en</strong>hænge. Børnefattigdomsunder-<br />
søgelserne fra SFI viste netop, at børn fra familier med lav indkomst savnede at deltage i sociale<br />
samm<strong>en</strong>hænge i deres fritid. 222 Fritidspas-projekterne har bl.a. rettet sig mod børn med sociale<br />
afsavn, som i udgangspunktet af d<strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> årsag ikke deltog i <strong>en</strong> fritidsaktivitet. Til forskel<br />
fra sommerferieprojekterne kan det fra et socialt integrationsperspektiv tillige fremhæves, at<br />
konstellation<strong>en</strong> af fritidspas-projekterne umiddelbart synes mindre socialt stigmatiser<strong>en</strong>de, da de<br />
respektive børn og unge i d<strong>en</strong>ne samm<strong>en</strong>hæng deltager i fritidsaktiviteter, som ikke er rettet mod<br />
<strong>en</strong> bestemt kategori af børn. Dog vil det økonomiske skel og kategorisering<strong>en</strong> af de udsatte børn<br />
og unge blive synliggjort i de tilfælde, hvor d<strong>en</strong> midlertidige konting<strong>en</strong>tstøtte er afgør<strong>en</strong>de for<br />
deltagelse i aktivitet, og deltagels<strong>en</strong> pga. af støtt<strong>en</strong>s ophør må stoppe, og barnet eller d<strong>en</strong> unge<br />
dermed oplever eksklusion fra aktivitet<strong>en</strong>.<br />
5.3.4. Samlet vurdering af projekternes konstellation i <strong>en</strong> statslig optik<br />
Fælles for alle tre projekter er, at de i forbindelse med børnefattigdomsdebatt<strong>en</strong> er blevet<br />
fremhævet af ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong> som relevante sociale indsatser for udsatte børn og<br />
unge. Opsaml<strong>en</strong>de kan det vurderes, at alle tre projekter bærer præg af både <strong>en</strong> universalistisk<br />
velfærdsstatslig og konkurr<strong>en</strong>cestatslig ag<strong>en</strong>da. D<strong>en</strong> eksplicit formulerede h<strong>en</strong>sigt med alle tre<br />
220 Ibid. s. 55-57<br />
221 Ibid. s. 96-97.<br />
222 Jf. afsnit 2.2.<br />
77
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
projekter er at styrke d<strong>en</strong> sociale integration og velfærd blandt udsatte børn og unge. Set i et<br />
socialt integrationsperspektiv kan der sættes spørgsmålstegn ved både sommerferieprojekternes<br />
og fritidspas-projekternes form, hvad angår et langsigtet inklusionsperspektiv. De to satspulje-<br />
projekter har <strong>en</strong> langt mere liberal konstellation, fordi projekterne ikke er gæld<strong>en</strong>de i samtlige<br />
landets kommuner, og at projekternes eksist<strong>en</strong>s er afhængig af ansøgninger og initiativer fra<br />
private organisationer eller kommuner rundt omkring i landet. Satspuljeprojekterne kan betegnes<br />
som konkurr<strong>en</strong>cestatslige projekter, som i sin form er statsligt reguleret m<strong>en</strong> samtidigt er<br />
afhængige af individers, private organisationers og lokalområders initiativer og ansvar for<br />
velfærd<strong>en</strong> i lokalsamfundet. Med satspuljeprojekterne er stat<strong>en</strong>s rolle langt mindre i styring<strong>en</strong> og<br />
iværksættelse af de sociale indsatser <strong>en</strong>d socialpolitiske tiltag vedtaget ved lov. Set i et<br />
lighedsperspektiv er det problematisk, at ikke alle udsatte børn og unge får de samme tilbud, da<br />
de er afhængige af lokalt og privat initiativ, og at projekterne er tidsbegrænsede.<br />
Både lov<strong>en</strong> om sundt frokostmåltid og d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e del af fritidspasordning<strong>en</strong> arbejder som nævnt ud<br />
fra <strong>en</strong> økonomisk grænse, som ud<strong>en</strong> at b<strong>en</strong>ævnes fattigdomsgrænse, indikerer, at der fra statslig<br />
side er taget stilling til, hvornår familier vurderes at have så lav <strong>en</strong> indkomst, at de har brug for<br />
særlig økonomisk støtte. D<strong>en</strong>ne grænse må formodes at have til h<strong>en</strong>sigt at mindske uligheder og<br />
omfordele ressourcer i samfundet qua <strong>en</strong> universalistisk velfærdspolitik. Set i lyset af diskussion<strong>en</strong><br />
om indførelse af <strong>en</strong> officiel økonomisk fattigdomsgrænse er det interessant, at der i flere tilfælde<br />
allerede opereres med <strong>en</strong> økonomisk grænse på det sociale område, også selvom d<strong>en</strong><br />
økonomiske fattigdom af bl.a. ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong> betvivles at eksistere. Kunne man<br />
karakterisere d<strong>en</strong>ne officielle økonomiske grænse som <strong>en</strong> uofficiel fattigdomsgrænse? D<strong>en</strong>ne<br />
problematik diskuteres i kapitel 6. 223<br />
5.4. Delkonklusion<br />
Det kan konkluderes, at børnefattigdom også er et statsligt anligg<strong>en</strong>de, der kan anskues fra flere<br />
vinkler set i et statsperspektiv. Analys<strong>en</strong> af børnefattigdom påpeger, at det vil være mangelfuldt<br />
at adskille løsning af børns problemer fra politiske diskussioner om stat<strong>en</strong>s indretning i dag, hvis<br />
problematikk<strong>en</strong> skal forstås i sin helhed. Det viser sig også, at fokus på barnets behov ofte<br />
overskygges, når børnefattigdom som emne diskuteres på politisk plan.<br />
223 Se afsnit 6.1.1.<br />
78
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
På baggrund af analys<strong>en</strong> af det sociale ydelsesområde synes samm<strong>en</strong>hængskraft<strong>en</strong> i det <strong>dansk</strong>e<br />
samfund at være svækket, hvilket viser sig at have konsekv<strong>en</strong>ser for børn. Analys<strong>en</strong> af d<strong>en</strong><br />
politiske håndtering af og holdning til børnefattigdomsproblematikk<strong>en</strong>, d<strong>en</strong> statslige regulering af<br />
de sociale økonomiske ydelser og de analyserede socialpolitiske indsatser på børneområdet kan<br />
underbygge teori<strong>en</strong> om <strong>en</strong> igangvær<strong>en</strong>de udvikling af statsform<strong>en</strong> i retning mod <strong>en</strong> mere<br />
konkurr<strong>en</strong>cestatslig form. I relation til besvarelse af problemformulering<strong>en</strong>, kan det på baggrund<br />
af analyserne konkluderes, at der i både politikernes udsagn, lovgivning<strong>en</strong> og projekternes form<br />
og indhold eksisterer træk fra både <strong>en</strong> universalistisk velfærdstatslig og konkurr<strong>en</strong>cestatslig<br />
tankegang, hvilket har betydning for d<strong>en</strong> politiske forståelse for og håndtering af børnefattigdom<br />
som samfundsproblem.<br />
79
Kapitel 6<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
6. Børnefattigdom til diskussion<br />
Børnefattigdomsbegrebet belyst i d<strong>en</strong>ne afhandlings viser, at begrebet indeholder et kompleks af<br />
forskellige forståelser af individ, stat, barndom og fattigdom. Belysning<strong>en</strong> kan på d<strong>en</strong>ne baggrund<br />
give anledning til at sætte spørgsmålstegn ved begrebets gyldighed i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong><br />
samm<strong>en</strong>hæng. Et spørgsmål som sat til diskussion ikke kan besvares ud<strong>en</strong> inddragelse af de<br />
<strong>kontekst</strong>er, hvori begrebet indgår. Begrundels<strong>en</strong> for <strong>en</strong> diskussion af gyldighed<strong>en</strong> består netop i<br />
<strong>kompleksitet</strong><strong>en</strong>, som vanskeliggør brug<strong>en</strong> af begrebet på tværs af interessefelter qua adskillelige<br />
holdninger til og forståelser af børnefattigdom. De forskellige forståelser angår bl.a. diverger<strong>en</strong>de<br />
statsforståelser, barn- og barndomsopfattelser, fattigdomsforståelse og forståelse af social arv.<br />
Børnefattigdom diskuteres i det følg<strong>en</strong>de ud fra et politisk perspektiv, et socialforsknings-<br />
perspektiv og til slut et børneperspektiv, hvilket underbygger d<strong>en</strong> i afhandling<strong>en</strong> anv<strong>en</strong>dte<br />
pædagogisk sociologiske vinkel.<br />
6.1. Børnefattigdom – begrebets gyldighed<br />
6.1.1. Begrebets gyldighed i et politisk perspektiv<br />
I det politiske felt behandles børnefattigdom med udgangspunkt i <strong>en</strong> diskussion om forholdet<br />
mellem individ og stat, hvilket kan konkluderes på baggrund af analys<strong>en</strong> af de politiske holdninger<br />
til, hvorledes ansvaret og ressourcerne skal fordeles mellem individ og stat, når velfærd<strong>en</strong> i<br />
samfundet skal skabes og opretholdes. Der eksisterer ligeledes u<strong>en</strong>igheder i feltet, som afspejler<br />
varier<strong>en</strong>de forståelser af fænom<strong>en</strong>et, som er afgør<strong>en</strong>de for, hvorledes problematikk<strong>en</strong> gribes an<br />
socialpolitisk, og hvilke initiativer, der igangsættes, som har betydning for børns velfærd. Analys<strong>en</strong><br />
af børnefattigdomm<strong>en</strong> i et statsligt perspektiv, viser eksempelvis, at der fra politisk hold både<br />
eksisterer <strong>en</strong> anerk<strong>en</strong>delse og <strong>en</strong> afvisning af økonomisk fattigdom blandt børn, hvilket er af<br />
afgør<strong>en</strong>de betydning for d<strong>en</strong> socialpolitiske behandling af problematikk<strong>en</strong>.<br />
I politisk samm<strong>en</strong>hæng eksisterer således <strong>en</strong> u<strong>en</strong>ighed omkring fattigdomsbegrebets indhold og<br />
dermed præmisserne for at tale om det, og begrebets gyldighed og berettigelse kan dermed<br />
diskuteres alt efter politisk standpunkt. Set i d<strong>en</strong>ne optik skaber d<strong>en</strong>ne grundlægg<strong>en</strong>de u<strong>en</strong>ighed<br />
<strong>en</strong> udfordring, når børnefattigdom bringes til debat i både socialpolitiske og socialfaglige<br />
samm<strong>en</strong>hænge. Begrebets gyldighed kan dermed problematiseres, når der eksisterer så basalt<br />
80
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
diverger<strong>en</strong>de opfattelser af, hvad børnefattigdom i dag består i, at <strong>en</strong> fælles anerk<strong>en</strong>delse af<br />
problemet på tværs af politisk ori<strong>en</strong>tering som udgangspunkt ikke eksisterer. U<strong>en</strong>ighed<strong>en</strong> om<br />
hvorvidt børn<strong>en</strong>e, som indgår i børnefattigdomsundersøgelserne, har problemer, som skyldes<br />
mangel på økonomiske, kulturelle eller sociale ressourcer eller alle tre dele, og hvilk<strong>en</strong> rolle stat<strong>en</strong><br />
skal spille i løsning<strong>en</strong> af de sociale problemer, vanskeliggør <strong>en</strong> politisk håndtering af børne-<br />
fattigdom.<br />
At b<strong>en</strong>ytte begrebet fattigdom og fattigdomsgrænse i <strong>en</strong> <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong> synes <strong>en</strong>dvidere for flere<br />
politiske parter at være et begreb, som undgås. Dette kan der være flere årsager til. Ind<strong>en</strong>rigs- og<br />
socialminister<strong>en</strong> begrunder eksempelvis sin afstandtag<strong>en</strong> til begrebet med det synspunkt, at det<br />
økonomiske fattigdomsbegreb ikke er tilstrækkeligt nuanceret at arbejde med i forhold til<br />
indsats<strong>en</strong> mod udsatte børn og unge, da fattigdom i dag<strong>en</strong>s Danmark i højere grad handler om<br />
kulturel og social fattigdom. Som tidligere nævnt, er det imidlertid interessant, at samtidigt med<br />
<strong>en</strong> afstandtag<strong>en</strong> til indførelse af fattigdomsgrænse og <strong>en</strong> tvivl om hvorvidt, der eksisterer<br />
forældre, som ikke har råd til at varetage forældreopgav<strong>en</strong> på ”normal” vis 224 , så arbejdes der fra<br />
statsligt hold allerede med <strong>en</strong> officiel økonomisk grænse for, hvornår familier vurderes at have<br />
brug for ekstra støtte til eksempelvis <strong>en</strong> institutionsplads. D<strong>en</strong> kan i realitet<strong>en</strong> karakteriseres som<br />
<strong>en</strong> officiel økonomisk grænse med funktion som fattigdomsgrænse.<br />
Set i et politisk perspektiv kan det ligeledes tænkes, at det at fastsætte <strong>en</strong> officiel<br />
fattigdomsgrænse og anerk<strong>en</strong>de et fattigdomsproblem på statsligt plan ligeledes er et politisk<br />
ømtåleligt emne, da forestilling<strong>en</strong> om et velfærdssamfund kolliderer med forestilling<strong>en</strong> om et<br />
samfund med eksister<strong>en</strong>de fattigdom. I et statsligt perspektiv er børnefattigdom således et tegn<br />
på <strong>en</strong> indre svaghed i stat<strong>en</strong>, hvilket på politisk plan gør det problematisk at anerk<strong>en</strong>de<br />
problemet. For børnefattigdom vidner således både om <strong>en</strong> svækkelse af samfundets samm<strong>en</strong>-<br />
hængskraft indadtil m<strong>en</strong> samtidigt også <strong>en</strong> svækkelse af konkurr<strong>en</strong>ceevn<strong>en</strong> rettet mod andre<br />
stater og deres anerk<strong>en</strong>delse af d<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e stat. 225 Håndtering<strong>en</strong> af problemet kan dermed ikke<br />
løsrives fra de aktuelle politiske strømninger i samfundet, hvor d<strong>en</strong> universalistiske velfærdsstats<br />
224<br />
Jf. Ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong> tvivl om, at der findes forældre, som ikke har råd til at give deres børn<br />
et sund måltid mad. Se afsnit 5.3.<br />
225<br />
Internationale samm<strong>en</strong>ligninger af staternes placering i forhold til hinand<strong>en</strong>, hvad angår nationale<br />
forhold som eksempelvis uddannelsesniveau, vægter i dag højt på politisk niveau, jf. Kaspers<strong>en</strong> 2007 samt<br />
www.ubst.dk/publikationer/stig<strong>en</strong>de-uddannelsesniveau-i-danmark-september-2006-<br />
1/uddannelsesniveau%20i%20DK%20og%20andre%20OECD-lande.pdf<br />
81
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
idealer om stat<strong>en</strong>s omfordelingsrolle til udligning af sociale uligheder i samfundet synes at være<br />
på vej imod at blive afløst af konkurr<strong>en</strong>cestat<strong>en</strong>s idealer om individets eget ansvar og forpligtelse i<br />
skabels<strong>en</strong> af eg<strong>en</strong> velfærd med h<strong>en</strong>blik på at optimere de m<strong>en</strong>neskelige ressourcer og nedbringe<br />
stat<strong>en</strong>s udgifter til sociale ydelser.<br />
6.1.2. Begrebets gyldighed i et socialforskningsperspektiv<br />
Udgangspunktet for de socialforskningsundersøgelser, som er inddraget i d<strong>en</strong>ne <strong>kontekst</strong>, er, at<br />
der eksisterer børnefattigdom i Danmark i dag. 226 Det vidner om, at børnefattigdom anerk<strong>en</strong>des<br />
som eksister<strong>en</strong>de gyldigt fænom<strong>en</strong> og brugbart begreb i disse samm<strong>en</strong>hænge. Undersøgelserne<br />
baserer sig på et økonomisk relativt fattigdomsbegreb til måling af fattigdomm<strong>en</strong>s omfang, m<strong>en</strong><br />
suppleres som tidligere omtalt med afsavnsperspektivet i de kvalitative undersøgelser af<br />
fænom<strong>en</strong>et. 227 Anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af et økonomisk fattigdomsbegreb inkluderer <strong>en</strong> forståelse af, at de<br />
kvantitative opgørelser af børnefattigdomm<strong>en</strong>s omfang r<strong>en</strong>t faktisk fortæller noget m<strong>en</strong>ingsfuldt<br />
om samfundets sociale forhold, hvilket i dette tilfælde er børns trivsel. Det vil sige, at d<strong>en</strong><br />
økonomiske ulighed i samfundet som udgangspunkt antages at have <strong>en</strong> afgør<strong>en</strong>de indflydelse på<br />
de relativt fattige børns opvækst. De kvalitative børnefattigdomsundersøgelser supplerer de<br />
kvantitative opgørelser med data, som både kan b<strong>en</strong>yttes til at forfægte og anfægte det økono-<br />
miske fattigdomsbegrebs gyldighed i et socialforskningsperspektiv. D<strong>en</strong>ne påstand kan begrundes<br />
i, at de kvalitative undersøgelser viser, at der i flere tilfælde er over<strong>en</strong>sstemmelse mellem foræld-<br />
r<strong>en</strong>es relative lave indkomstniveau og barnets afsavn, m<strong>en</strong>s det i andre tilfælde vurderes, at for-<br />
ældr<strong>en</strong>es økonomi kun delvist eller slet ikke har forårsaget afsavn hos barnet.<br />
Ud fra d<strong>en</strong> kvalitative undersøgelses resultater kan der sættes spørgsmålstegn ved gyldighed<strong>en</strong> af<br />
at anv<strong>en</strong>de et økonomisk fattigdomsbegreb med h<strong>en</strong>blik på at danne et billede af børn trivsel og<br />
velfærd, fordi det netop ikke synes <strong>en</strong>tydigt at være de økonomiske årsager, som forårsager<br />
børn<strong>en</strong>es problemer. I et socialforskningsperspektiv kunne <strong>en</strong> grundigere undersøgelse af børne-<br />
fattigdomsstatistikkernes udsigelseskraft i relation til børns oplevede afsavn ikke desto mindre<br />
være relevant at få udforsket yderligere med h<strong>en</strong>blik på at få afklaret, i hvilk<strong>en</strong> udstrækning<br />
226 D<strong>en</strong> type socialforskning, som inddrages her, kan karakteriseres som anv<strong>en</strong>dt samfundsforskning. Det er<br />
<strong>en</strong> socialforskningstype som skal ses i tæt relation til udvikling af politik, da et af d<strong>en</strong>s formål er at g<strong>en</strong>erere<br />
vid<strong>en</strong> til socialpolitik. Se afsnit 1.2.2.1, hvor d<strong>en</strong>ne relation og type af socialforskning ekspliciteres nærmere.<br />
227 Deding et al. 2009, Espers<strong>en</strong> 2006 og Sloth 2004.<br />
82
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
opgørelse af relativ økonomisk fattigdom er m<strong>en</strong>ingsfuld og h<strong>en</strong>sigtsmæssig at b<strong>en</strong>ytte med<br />
h<strong>en</strong>blik på at belyse børns trivsel og velfærd i det <strong>dansk</strong>e samfund i dag.<br />
Begrebets gyldighed i et socialforskningsperspektiv som repræs<strong>en</strong>teret her er ydermere relevant<br />
at sætte i relation til det politiske plan qua d<strong>en</strong> tætte relation mellem de implicerede socialforsk-<br />
ningsundersøgelser og d<strong>en</strong> socialpolitiske ag<strong>en</strong>da. At børnefattigdomm<strong>en</strong>s eksist<strong>en</strong>s betvivles på<br />
politisk niveau på trods af, at socialforskningsundersøgelsernes resultater viser, at d<strong>en</strong> eksisterer,<br />
peger på, at socialforskning<strong>en</strong>s udsigelseskraft i realitet<strong>en</strong> kun rækker i et vist omfang. Dette<br />
forhold kan anskues som <strong>en</strong> underminering af begrebets gyldighed i samspillet mellem d<strong>en</strong><br />
politiske magt og d<strong>en</strong> statslige socialforskning repræs<strong>en</strong>teret ved SFI.<br />
6.1.3. Begrebets gyldighed i et børneperspektiv<br />
At forstå børnefattigdomsbegrebets gyldighed fra barnets perspektiv er <strong>en</strong> vanskelig opgave, da<br />
både børnefattigdom og forestillingerne om det sunde barn og barndom er fænom<strong>en</strong>er, som<br />
defineres og konstrueres i et voks<strong>en</strong>perspektiv, hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong> det forstås på et barndomssociologisk,<br />
psykologisk, socialforskningsmæssig eller politisk plan. Int<strong>en</strong>tionerne kan fra alle planer være at<br />
tage udgangspunkt i barnets behov og høre barnets stemme, m<strong>en</strong> på samtlige planer<br />
struktureres, forstås og videreformidles børn<strong>en</strong>es udsagn fra et voks<strong>en</strong>perspektiv. D<strong>en</strong>ne præmis<br />
er i sig selv relevant at reflektere over, ind<strong>en</strong> man som forsker, politiker eller and<strong>en</strong> fagperson<br />
præs<strong>en</strong>terer sig som ”advokat” for et barneperspektiv. D<strong>en</strong>ne præmis må ligeledes også tænkes<br />
med i læsning<strong>en</strong> af dette afsnit.<br />
Set fra barnets perspektiv må gyldighed<strong>en</strong> af begrebet børnefattigdom afhænge af, om begrebets<br />
indhold g<strong>en</strong>ererer handlinger fra det off<strong>en</strong>tlige system side, som får positiv betydning for børns<br />
liv 228 . Børnefattigdomsundersøgelserne har under alle omstændigheder sat fokus på børns trivsel i<br />
familier, hvor forældr<strong>en</strong>es indkomst ud fra et bestemt økonomisk målestoksforhold kategoriserer<br />
famili<strong>en</strong> som fattig, m<strong>en</strong> det kan på baggrund af analys<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> politiske håndtering betvivles,<br />
om diskussionerne om børnefattigdom i realitet<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu har haft betydning i praksis for de<br />
implicerede børn og unges velfærd.<br />
228 Dette perspektiv er inspireret af Ejrnæs et al.´s kritiske perspektiv på begrebet social arv jf. afsnit 2.4.1.<br />
83
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Som pointeret er børnefattigdomsbegrebets indhold ej heller <strong>en</strong>tydigt, hvilket også set fra et<br />
barneperspektiv komplicerer diskussion<strong>en</strong> om begrebets gyldighed og betydning. Vurdering<strong>en</strong> af<br />
gyldighed<strong>en</strong> må basere sig på <strong>en</strong> udforskning og diskussion af, hvorvidt <strong>en</strong> fattigdoms-<br />
kategorisering tj<strong>en</strong>er til barnets formål, hvilket kan tage sit afsæt i flere spørgsmål. Helt<br />
grundlægg<strong>en</strong>de er det i forlængelse af socialforskningsperspektivet relevant at få kortlagt, om <strong>en</strong><br />
økonomisk fattigdomsgrænse tj<strong>en</strong>er børn<strong>en</strong>es formål. Med andre ord er det relevant at<br />
undersøge nærmere, om et børnefattigdomsbegreb baseret på forældr<strong>en</strong>es økonomi frembringer<br />
tilstrækkelig og relevant vid<strong>en</strong> til at vurdere børns opvækstforhold. I så fald må det være<br />
nødv<strong>en</strong>digt at få klarlagt, hvilke muligheder og begrænsninger <strong>en</strong> sådan opgørelse ligeledes også<br />
indeholder. På baggrund af de data, som er behandlet i nærvær<strong>en</strong>de afhandling, kan noget tyde<br />
på, at de børneliv, som ligger bag opgørelserne af børnefattigdom, varierer, og hvorvidt børn<strong>en</strong>es<br />
problemer skyldes forældr<strong>en</strong>es indkomst eller andre faktorer, er ikke afklaret. Det foranlediger<br />
ligeledes til overvejelser om, hvorvidt <strong>en</strong> økonomisk hjælp vil være tilstrækkelig i de tilfælde, hvor<br />
barnet har sociale problemer.<br />
Set fra barnets perspektiv er det relevant at stille sig kritisk overfor brug<strong>en</strong> af børnefattigdoms-<br />
begrebet. For kan brug<strong>en</strong> af begrebet risikere at blokere for <strong>en</strong> nuanceret analyse af børns sociale<br />
problemer? På hvilk<strong>en</strong> måde kan <strong>en</strong> social kategorisering som fattigt barn påvirke barnets<br />
situation? Vil kategorisering<strong>en</strong> udelukk<strong>en</strong>de bidrage positivt, eller eksisterer der <strong>en</strong> risiko for <strong>en</strong><br />
stigmatiser<strong>en</strong>de behandling af barnets sag i det off<strong>en</strong>tlige system med negativ betydning for<br />
barnet, som det også problematiseres i forbindelse med anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af begrebet social arv?<br />
Findes der alternative måder at undgå <strong>en</strong> social kategorisering på, ud<strong>en</strong> at barnets opvækst i<br />
familie med lav indkomst skal negligeres og forstås som ud<strong>en</strong> betydning i alle tilfælde? På d<strong>en</strong><br />
baggrund vurderes det således relevant at overveje alternative og mere nuancerede metoder til<br />
løsning af børn<strong>en</strong>es problemer. I så fald er det relevant at være bevidst om, at indholds-<br />
bestemmels<strong>en</strong> af børnefattigdom har afgør<strong>en</strong>de betydning for på baggrund af hvilke faktorer,<br />
børn kategoriseres som fattige, og dernæst hvorledes håndtering<strong>en</strong> af problemet foregår.<br />
Set fra barnets perspektiv synes det relevant at reflektere over børnefattigdomsbegrebets<br />
betydning i forhold til d<strong>en</strong> sociale indsats overfor de implicerede børn, som vurderes at tilhøre<br />
kategori<strong>en</strong> fattigt barn. D<strong>en</strong> vurdering begrunder sig i <strong>en</strong> tvivl om, hvorvidt d<strong>en</strong> affødte<br />
kategorisering fattigt barn er konstruktiv og præcis i forhold til det sociale systems behandling og<br />
forståelse af de implicerede børn og unge. Tvivl<strong>en</strong> baserer sig dels på børnefattigdomm<strong>en</strong>s uaf-<br />
84
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
klarede begrebsindhold og dels på flertydighed<strong>en</strong> af de kvalitative børnefattigdomsunder-<br />
søgelsers resultater, som tyder på, at børn<strong>en</strong>es problemer og grad<strong>en</strong> af børn<strong>en</strong>es problemer ikke<br />
udelukk<strong>en</strong>de kan tilskrives økonomiske forhold.<br />
6.4. Delkonklusion<br />
Børnefattigdomsbegrebets <strong>kompleksitet</strong> afspejles <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong>gang i diskussion<strong>en</strong> af dets gyldighed<br />
anskuet fra h<strong>en</strong>holdsvis et politisk perspektiv, et socialforskningsperspektiv og barnets perspektiv.<br />
Ind<strong>en</strong>for og på tværs af hvert <strong>en</strong>kelt perspektiv findes interne modsætninger. Uklarhed<strong>en</strong> eller<br />
<strong>kompleksitet</strong><strong>en</strong> stiller børnefattigdomsbegrebets gyldighed til diskussion på baggrund af<br />
børnefattigdomm<strong>en</strong>s uafklarede begrebsindhold. Grundlægg<strong>en</strong>de er det relative børnefattig-<br />
domsbegreb ikke fastlagt og fastdefineret på tværs af faglige og politiske samm<strong>en</strong>hænge, hvilket<br />
begrænser effekt<strong>en</strong> af børnefattigdomsundersøgelsernes resultater i praksis. Dog er det værd at<br />
bemærke, at <strong>en</strong> økonomisk grænse for, hvornår børnefamilier på baggrund af deres<br />
indkomstforhold er berettiget til at modtage tilskud fra stat<strong>en</strong> allerede eksisterer i<br />
sociallovgivning<strong>en</strong>, hvilket imidlertid indikerer, at <strong>en</strong> økonomisk grænse allerede er demokratisk<br />
besluttet og fastlagt. Det kan konkluderes at både <strong>en</strong> forfægtelse og anfægtelse af børne-<br />
fattigdomsbegrebet indeholder adskillelige ag<strong>en</strong>daer, hvilket er med til at forplumre <strong>en</strong> forståelse<br />
for h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med begrebet og dermed så tvivl om, hvorvidt interess<strong>en</strong> for begrebet eg<strong>en</strong>tligt<br />
bunder i <strong>en</strong> reel bekymring for børn<strong>en</strong>es velfærd, eller om andre ag<strong>en</strong>daer er på spil. Ikke mindst<br />
må <strong>en</strong> refleksion over anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af begrebet til brug for d<strong>en</strong> sociale indsats overfor børn<strong>en</strong>e<br />
inddrages, da der kan skabes tvivl om, hvorvidt d<strong>en</strong> affødte kategorisering fattigt barn er<br />
konstruktiv og dækk<strong>en</strong>de i forhold til behandling<strong>en</strong> af børn og unge, som vurderes at tilhøre<br />
d<strong>en</strong>ne særlige sociale gruppe.<br />
85
Kapitel 7<br />
7. Konklusion<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Problemformulering<strong>en</strong>s hypotese om, at begrebet ”børnefattigdom” indgår i et dialektisk forhold<br />
med begreberne ”barnet” og ”stat<strong>en</strong>” jf. figur 1 i kapitel 1, kan bekræftes på baggrund af<br />
analyserne. Alle tre begreber er socialt konstruerede kategorier, der øver indflydelse på hinand<strong>en</strong>.<br />
Besvarels<strong>en</strong> af problemformulering<strong>en</strong> og dermed de interrelationelle betydninger mellem de tre<br />
begreber kan anskueliggøres med <strong>en</strong> udbygning af figur 1 på følg<strong>en</strong>de vis:<br />
Figur 2<br />
Børnefattigdom medproducerer<br />
og vedligeholder<br />
forståels<strong>en</strong> af det sunde<br />
barn og d<strong>en</strong> gode barndom<br />
Forståels<strong>en</strong> af barn og<br />
barndom skaber grundlag for<br />
forståels<strong>en</strong> af det fattige barn<br />
og d<strong>en</strong> fattige barndom<br />
Børnefattigdom<br />
Barn Stat<br />
Barnet er <strong>en</strong> vigtig ressource for<br />
stat<strong>en</strong>. Statsform<strong>en</strong> har betydning<br />
for, hvorledes barnet anskues som<br />
samfundsaktør, og hvilke krav der<br />
fra statslig side stilles til barnets<br />
udvikling<br />
Figur 2 anskueliggør de tre begrebers relation til hinand<strong>en</strong> i et pædagogisk sociologisk perspektiv<br />
og viser tillige, at ikke kun forståelserne af stat og barn er betydningsdann<strong>en</strong>de for børne-<br />
fattigdomsbegrebet og håndtering deraf, m<strong>en</strong> at børnefattigdom også har betydning for og<br />
indflydelse på d<strong>en</strong> aktuelle forståelse af barn og stat i <strong>en</strong> <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong>.<br />
86<br />
Statsform og statsforståelse<br />
skaber grundlag for forståels<strong>en</strong> og<br />
håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdom<br />
Forståels<strong>en</strong> af barnet har<br />
betydning for stat<strong>en</strong>s varetagelse<br />
af barnets tarv og udvikling<br />
Børnefattigdom har betydning for<br />
stat<strong>en</strong>s indre samm<strong>en</strong>hængskraft<br />
og konkurr<strong>en</strong>ceevne i relation til<br />
andre stater
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Børnefattigdom er et komplekst begreb, hvis betydning er skabt og løb<strong>en</strong>de skabes i relation til<br />
det omgiv<strong>en</strong>de samfund. Det kan også konkluderes, at der på tværs af politiske og vid<strong>en</strong>skabelige<br />
<strong>kontekst</strong>er ikke eksisterer <strong>en</strong> <strong>en</strong>tydig forståelse af, hvad begrebet indeholder, m<strong>en</strong> at begrebet er<br />
til diskussion. Både universalistisk velfærdsstatslige idealer om stat<strong>en</strong>s c<strong>en</strong>trale omfordelingsrolle<br />
af ressourcer i samfundet til styrkelse af stat<strong>en</strong>s samm<strong>en</strong>hængskraft og konkurr<strong>en</strong>cestatslige<br />
idealer om mindre statsfiksering og højere grad af individuelt ansvar med h<strong>en</strong>blik på at forbedre<br />
stat<strong>en</strong>s konkurr<strong>en</strong>ceevne har betydning for forståels<strong>en</strong> og håndtering<strong>en</strong> af børnefattig-<br />
domsproblematikk<strong>en</strong> i dag. Ydermere er d<strong>en</strong> aktuelle forståelse af barnet som aktør og barnet<br />
som vigtig samfundsressource betydningsdann<strong>en</strong>de for forståels<strong>en</strong> og håndtering<strong>en</strong> af problemet,<br />
hvilket både begrunder sig i h<strong>en</strong>holdsvis et rettighedsforkæmp<strong>en</strong>de og samfundsøkonomisk<br />
rationale.<br />
På baggrund af <strong>en</strong> barndomssociologisk og statsteoretisk tilgang har analyserne og diskussionerne<br />
af fænom<strong>en</strong>et børnefattigdom således vist, at der på tværs af, m<strong>en</strong> også internt i de<br />
vid<strong>en</strong>skabelige, socialforskningsmæssige og politiske samm<strong>en</strong>hænge ikke eksisterer <strong>en</strong> klar<br />
<strong>en</strong>ighed om problemets indhold vedrør<strong>en</strong>de definition<strong>en</strong> af børnefattigdom, indførelse af officiel<br />
fattigdomsgrænse og håndtering<strong>en</strong> af børnefattigdomsproblemet som socialt problem. Det<br />
betyder, at varier<strong>en</strong>de forståelser af stat<strong>en</strong>s ansvar, forskellige politiske ag<strong>en</strong>daer og usikkerhed<br />
omkring problemets kerne og karakter vanskeliggør både forskningsmæssige, politiske og social-<br />
faglige håndteringer af børnefattigdom som samfundsmæssig problemstilling.<br />
87
8. Bilag<br />
8.1. Bilag 1<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Spørgeskema til socialordfører<strong>en</strong> vedr. børn og fattigdom i Danmark<br />
Navn:_________________________________Parti:________________________________<br />
1. Bør vi have <strong>en</strong> officiel fattigdomsgrænse i Danmark?<br />
2. Hvis ja, hvad kan vi bruge <strong>en</strong> fattigdomsgrænse til i forhold til indsats<strong>en</strong> mod børns opvækst i<br />
fattigdom? Hvis nej, hvorfor bør vi ikke have <strong>en</strong> officiel grænse?<br />
2a. Hvis ja til spørgsmål 2: Hvorledes skal man fastsætte græns<strong>en</strong> for fattigdom?<br />
3. Er der andre holdninger i forbindelse med børns opvækst i fattigdom, som du gerne vil anføre,<br />
så anfør dem her:<br />
88
8.2. Bilag 2<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Spørgsmål til ind<strong>en</strong>rigs- og socialminister<strong>en</strong> ved åb<strong>en</strong>t samråd i Folketingets<br />
Socialudvalg 7. maj 2009:<br />
SOU, Alm. del samrådsspørgsmål S<br />
Afs<strong>en</strong>dt: 19-03-2009<br />
Omdelt: 19-03-2009<br />
Samrådsspørgsmålets ordlyd:<br />
Hvad er minister<strong>en</strong>s holdning til, at nye beregninger fra AE-Rådet viser, at antallet af relativt fattige i<br />
regering<strong>en</strong>s levetid er vokset med 55.000 personer, så der nu er 271.000 relativt fattige?<br />
SOU, Alm. del samrådsspørgsmål T<br />
Afs<strong>en</strong>dt: 19-03-2009<br />
Omdelt: 19-03-2009<br />
Samrådsspørgsmålets ordlyd:<br />
M<strong>en</strong>er minister<strong>en</strong> ikke, at det er et voks<strong>en</strong>de socialt problem, at antallet af personer, der lever i langvarig<br />
fattigdom er vokset med 15.000 personer i regering<strong>en</strong>s levetid og udgør <strong>en</strong> stadig større andel af grupp<strong>en</strong><br />
af relativt fattige?<br />
SOU, Alm. del samrådsspørgsmål U<br />
Afs<strong>en</strong>dt: 19-03-2009<br />
Omdelt: 19-03-2009<br />
Samrådsspørgsmålets ordlyd:<br />
Hvilke initiativer agter minister<strong>en</strong> at iværksætte for at nedbringe antallet af personer, der er relativt fattige<br />
samt antallet af personer, der lever i langvarig fattigdom?<br />
SOU, Alm. del samrådsspørgsmål AB<br />
Afs<strong>en</strong>dt: 17-04-2009<br />
Omdelt: 17-04-2009<br />
Samrådsspørgsmålets ordlyd:<br />
På baggrund af d<strong>en</strong> netop off<strong>en</strong>tliggjorte undersøgelse fra CASA, der viser at 52.000 børn lever i familier,<br />
89
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
hvor mindst <strong>en</strong> af forældr<strong>en</strong>e har modtaget nedsatte kontanthjælpsydelser, bedes minister<strong>en</strong> redegøre for,<br />
hvad minister<strong>en</strong> agter at gøre for at sikre, at børn af forældre på nedsatte kontanthjælpsydelser ikke skal<br />
vokse op i fattigdom?<br />
SOU, Alm. del samrådsspørgsmål AC<br />
Afs<strong>en</strong>dt: 17-04-2009<br />
Omdelt: 17-04-2009<br />
Samrådsspørgsmålets ordlyd:<br />
På baggrund af d<strong>en</strong> netop off<strong>en</strong>tliggjorte undersøgelse fra CASA, der viser at 52.000 børn lever i familier,<br />
hvor mindst <strong>en</strong> af forældr<strong>en</strong>e har modtaget nedsatte kontanthjælpsydelser, bedes minister<strong>en</strong> redegøre for,<br />
hvad minister<strong>en</strong> agter at gøre for at sikre, at børn af forældre på nedsatte kontanthjælpsydelser ikke<br />
mistrives, fordi de vokser op i fattigdom?<br />
Kilde: Folketingets oplysning: www.ft.dk<br />
90
9. Litteraturliste<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Abrahamson, Peter (1989): Velfærdsstat og sociale bevægelser i s<strong>en</strong>kapitalism<strong>en</strong>. In: Kjeld<br />
Høgsbro og Peter Abrahamson(red.): Socialpolitik, sociale bevægelser og selvhjælp i Nord<strong>en</strong>.<br />
Nordisk Sommeruniversitet.<br />
Bjerregård Bach, H<strong>en</strong>ning, Brian Lars<strong>en</strong> (2006): 300-timers-regl<strong>en</strong>. Betydning<strong>en</strong> af 300-timers-<br />
regl<strong>en</strong> for gifte kontanthjælpsmodtagere. SFI – Det Nationale Forskningsc<strong>en</strong>ter for Velfærd.<br />
Brembeck, Hel<strong>en</strong>e, Barbro Johansson and Jan Kampmann(Eds.) (2004): Beyond the compet<strong>en</strong>t<br />
child. Exploring contemporary childhoods in the Nordic welfare societies. Roskilde University<br />
Press.<br />
Bryderup, Inge M.(2003): Pædagogisk sociologi. En Antologi. Danmarks Pædagogiske Universitets<br />
Forlag.<br />
Callewaert, Staf (2007): Pædagogik – vid<strong>en</strong>skab eller professionsvid<strong>en</strong>? In: Peter Østergaard<br />
Anders<strong>en</strong>, Tomas Ellegaard og Lars Jakob Muchinsky(Red.): Klassisk og modern pædagogisk teori.<br />
Hans Reitzels Forlag.<br />
Deding, Mette, Fredrik Gerstoft (2009): Børnefattigdom i Danmark 2002-2006. SFI – Det Nationale<br />
Forskningsc<strong>en</strong>ter for Velfærd.<br />
Durkheim, Émile (2000): Om d<strong>en</strong> sociale arbejdsdeling. Hans Reitzels Forlag.<br />
Ejrnæs, Mort<strong>en</strong>, Gorm Gabriels<strong>en</strong>, Per Nørrung (2006): Social opdrift social arv. Akademisk Forlag.<br />
Elias, Norbert (2008): The Civilizing Process. Blackwell Publishing.<br />
Espers<strong>en</strong>, Laila Dreyer (2006): Opvækst med afsavn. Socialforskningsinstituttet.<br />
Finansministeriet (2005): Aftale om udmøntning af satspulj<strong>en</strong> for 2006” i ”Aftaler om Finanslov<strong>en</strong><br />
i 2006”.<br />
Finansministeriet (2008): Aftaler om Finanslov<strong>en</strong> for 2008.<br />
Greve, Anni (1998): Sociologi<strong>en</strong> om velfærd – g<strong>en</strong>syn med Émile Durkheim. Roskilde<br />
Universitetsforlag.<br />
91
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Hans<strong>en</strong>, Erik Jørg<strong>en</strong> (1989): Fattigdom. Begreber og metoder i forskning og politik.<br />
Socialforskningsinstituttet.<br />
Højrup, Thomas (2002): Dannels<strong>en</strong>s dialektik. Etnologiske udfordringer til det glemte folk.<br />
Museum Tusculanums Forlag.<br />
Højrup, Thomas, Klaus Bolving (2007): Velfærdssamfund – velfærdsstaters forsvarsform? Museum<br />
Tusculanums Forlag.<br />
James, Allison, Alan Prout (Red.)(1997): Constructing and Reconstructing Childhood:<br />
Contemporary Issues in the Sociological Study of Childhood. Falmer Press.<br />
James, Allison, Chris J<strong>en</strong>ks, Alan Prout (1999): D<strong>en</strong> teoretiske barndom. Gyld<strong>en</strong>dalske Boghandel,<br />
Nordisk Forlag A/S.<br />
J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Torb<strong>en</strong> Pilegaard, Ulla Højmark J<strong>en</strong>s<strong>en</strong> (2005): Unge ud<strong>en</strong> uddannelse. Hvem er de, og<br />
hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet.<br />
Jonas<strong>en</strong>, Viggo (2004): D<strong>en</strong> kommunale <strong>dansk</strong>e velfærdsstat – g<strong>en</strong>nem fire socialreformer og fire<br />
mellemtider. In: Niels Ploug et al(Red.),(2004): D<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstats historie.<br />
Socialforskningsinstituttet.<br />
Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Jan R. (2007): Danmarks strategi for livslang læring – Uddannelse og livslang<br />
opkvalificering for alle. Undervisningsministeriet.<br />
Kampmann, Jan (2003): Barndomssociologi – fra marginaliseret provokatør til mainstream<br />
leverandør. In: Dansk Sociologi. Bind 14.<br />
Kampmann, Jan (2004): Societalization of Childhood: New Opportunities? New Demands? In:<br />
Brembeck, Hel<strong>en</strong>e, Barbro Johansson and Jan Kampmann(Eds.) (2004): Beyond the compet<strong>en</strong>t<br />
child. Exploring contemporary childhoods in the Nordic welfare societies. Roskilde University<br />
Press.<br />
Kaspers<strong>en</strong>, Lars Bo (2006): The Formation and Developm<strong>en</strong>t of the Welfare State. In: John L.<br />
Campbell et al. (red.): National Id<strong>en</strong>tity and the Varieties of Capitalism. The Danish Experi<strong>en</strong>ce.<br />
DJØF Publishing Cop<strong>en</strong>hag<strong>en</strong>.<br />
92
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Kaspers<strong>en</strong>, Lars Bo (2008): Danmark i verd<strong>en</strong>. Hans Reitzels Forlag.<br />
OECD (2006): Education at a Glance. OECD indicators 2006.<br />
Oxford Research (2009): Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge. Evaluering<br />
udarbejdet af Oxford Research A/S for Servicestyrels<strong>en</strong>, oktober 2009.<br />
Peders<strong>en</strong>, Ove K. (2001): The Rise of Neoliberalism and Institutional Analysis. Princeton University<br />
Press.<br />
Peders<strong>en</strong>, Ove K. (2006): Pædagogik og stat. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3/06.<br />
Piaget, Jean, Bärbel Inhelder (2002): Barnets psykologi. Hans Reitzels Forlag.<br />
Ploug, Niels (2003): Vid<strong>en</strong>sopsamling om social arv. Socialministeriet – Sekretariatet for social arv.<br />
Ploug, Niels, Ingrid H<strong>en</strong>riks<strong>en</strong>, Niels Kærgård (2004): D<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstat – udvikling og<br />
indhold. In: Niels Ploug et al(Red.), (2004): D<strong>en</strong> <strong>dansk</strong>e velfærdsstats historie.<br />
Socialforskningsinstituttet.<br />
Ploug, Niels (2005): Social arv samm<strong>en</strong>fatning 2005. Socialforskningsinstituttet.<br />
Qvortrup, J<strong>en</strong>s (1997): A Voice for Childr<strong>en</strong> in Statistical and Social Accounting: A Plea for<br />
Childr<strong>en</strong>’s Right to be Heard. In: James, Allison, Alan Prout (Red.)(1997): Constructing and<br />
Reconstructing Childhood: Contemporary Issues in the Sociological Study of Childhood. Falmer<br />
Press.<br />
Qvortrup, J<strong>en</strong>s (1999): Barndom og samfund. In: Lars D<strong>en</strong>cik og Per Schultz Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>(red): Børn<br />
og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag<br />
Regering<strong>en</strong> (2007): Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social<br />
samm<strong>en</strong>hængskraft.<br />
Rosdahl, Anders, Kirstine Nærvig Peters<strong>en</strong> (2006): Modtagere af kontanthjælp. En<br />
litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige indsats for at hjælpe dem.<br />
Socialforskningsinstituttet.<br />
93
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Satspuljebog<strong>en</strong> (2009): Udmøntning af satsreguleringspulj<strong>en</strong> for 2009. Delaftale for det sociale<br />
område. Aftale mellem regering<strong>en</strong> (V<strong>en</strong>stre og Det Konservative Folkeparti),<br />
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale V<strong>en</strong>stre og Liberal<br />
Alliance<br />
Siverts<strong>en</strong>, Mort<strong>en</strong> B. (2007): Hvordan virker indsats<strong>en</strong> mod negativ social arv? G<strong>en</strong>nemgang og<br />
analyse af 54 projektevalueringer. Socialforskningsinstituttet.<br />
Sloth, Dorthe Agerlund (2004): Færre p<strong>en</strong>ge <strong>en</strong>d andre børn. Socialforskningsinstituttet.<br />
Socialt Udviklingsc<strong>en</strong>ter(2008): Sommerferiepulj<strong>en</strong> – Erfaringsopsamling.<br />
Torfing, Jacob (1998): Diskursanalys<strong>en</strong> hos Laclau og Mouffe - et essay om subjektivitet, politik,<br />
samfund og demokrati. In: Anders Berg-Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong> og Mort<strong>en</strong> Feilberg Greve(red.) (1998): Stat<strong>en</strong><br />
det er…. Stat og politik – historisk, politologisk og sociologisk. Roskilde Universitetsforlag.<br />
Towns<strong>en</strong>d, Peter (1993): The International Analysis of Poverty. Harvester Wheatsheaf.<br />
Vilhelms<strong>en</strong>, Jes, Sigrid Dahl, Jarl Quitzau (2009): Flere <strong>dansk</strong>e børn lever i fattigdom.<br />
Arbejderbevægels<strong>en</strong>s Erhvervsråd.<br />
VK-regering<strong>en</strong> (2007): Mulighedernes samfund. Regeringsgrundlag.<br />
Woodhead, Martin (1997): Psychology and the Cultural Construction of Childr<strong>en</strong>’s Needs. In:<br />
James, Allison, Alan Prout (Red.)(1997): Constructing and Reconstructing Childhood:<br />
Contemporary Issues in the Sociological Study of Childhood. Falmer Press.<br />
Love og vejledninger til love og bek<strong>en</strong>dtgørelser:<br />
Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudslov<strong>en</strong>). LOV<br />
nr 1148 af 03/12/2008.<br />
Vejledning til bek<strong>en</strong>dtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af<br />
d<strong>en</strong> samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitiaktiv socialpolitik.<br />
94
Avisartikler:<br />
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Berlingske Tid<strong>en</strong>de 3. maj 2009: Vi kan ikke være fattigdomm<strong>en</strong> bek<strong>en</strong>dt. Magasin Søndag s. 18.<br />
Lydoptagelse:<br />
Åb<strong>en</strong>t samråd i Folketingets Socialudvalg 7. maj 2009. Rekvireret hos Folketingets Oplysning.<br />
Internetkilder:<br />
300/450-timersregel: http://www.bm.dk/sw27928.asp (1/11-2009)<br />
Aftale om frokostmåltid: http://www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=332<br />
(1/11-2009)<br />
Arbejdsdirektoratet: http://www.adir.dk/sw27382.asp. (1/11-2009)<br />
<strong>Børnerådet</strong>: http://www.boerneraadet.dk/ (1/11-2009)<br />
<strong>Børnerådet</strong>s anbefalinger vedr. 300 timersregl<strong>en</strong>:<br />
http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rner%c3%a5det+m<strong>en</strong>er/om+b%c3%b8rn+i+fattigdom/fat<br />
tigdomm<strong>en</strong>+vokser+i+danmark (1/11-2009)<br />
<strong>Børnerådet</strong>s børnepanel: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnepanelet (29/11-2009)<br />
Cepos om fattigdom:<br />
http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/modpol-fattigdom/ (1/11-2009)<br />
http://politik<strong>en</strong>.dk/debat/article215349.ece (1/11-2009)<br />
D<strong>en</strong> Store Danske Encyklopædi webudgave, opslag: fattigdom. www.d<strong>en</strong>store<strong>dansk</strong>e.dk (1/11-<br />
2009)<br />
EU’s fattigdomsgrænse: http://www.eapn.eu/cont<strong>en</strong>t/view/58/54/lang,<strong>en</strong>/ (1/11-2009)<br />
Folketingets oplysning: www.ft.dk (1/11-2009)<br />
95
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
Fripladsskala 2010: http://www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-<br />
familie/Dagtilbudsomraadet/fripladstilskud/Docum<strong>en</strong>ts/Fripladsskala%20pr%20%201%20%20jan<br />
uar%202010.pdf (29/11-2009)<br />
Fritidspas: http://www.servicestyrels<strong>en</strong>.dk/wm142125 (1/11-2009)<br />
”Vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong>: Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge.”:<br />
http://www.servicestyrels<strong>en</strong>.dk/wm140969. (1/11-2009)<br />
”Bilag 1 til vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong> ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge”.”<br />
Fritidspas del 1.: http://www.servicestyrels<strong>en</strong>.dk/wm140969 (1/11-2009)<br />
”Bilag 2 til vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong> ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge””<br />
Fritidspas del 2.: http://www.servicestyrels<strong>en</strong>.dk/wm140969 (1/11-2009)<br />
Information 23. december 2004: Forskere slås om social arv: http://www.information.dk/100888<br />
(1/11-2009)<br />
Jørg<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Per Schultz: Samm<strong>en</strong>hængskraft er velfærd. Og det økonomiske grundlag for d<strong>en</strong>:<br />
http://www.myrhus.dk/ArktikLitt/velfaerdSamm<strong>en</strong>a<strong>en</strong>gskraft.htm (1/11-2009)<br />
Kaspers<strong>en</strong>, Lars Bo(2007): Fra velfærdsstat til konkurr<strong>en</strong>cestat:<br />
http://uk.cbs.dk/research/departm<strong>en</strong>ts_c<strong>en</strong>tres/institutter/international_c<strong>en</strong>ter_for_business_a<br />
nd_politics/hoejreboks/nyheder/7_artikler_i_politik<strong>en</strong>. (1/11-2009)<br />
OECD’s fattigdomsgrænse: http://www.oecd.org/dataoecd/52/43/41929552.pdf (1/11-2009)<br />
Red Barnets anbefalinger vedr. børnefattigdom:<br />
http://www.redbarnet.dk/Danmark_og_Grønland/Fattigdom_i_DK.aspx (1/11-2009)<br />
Rockwool Fond<strong>en</strong>s Forsknings<strong>en</strong>hed, nyhedsbrev juni 2009:<br />
http://www.rff.dk/files/RFF-<br />
site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/Nyhedsbrev%20juni%202009.pdf (1/11-2009)<br />
SF´s forslag til folketingsbeslutning B159 2. april 2009:<br />
http://www.folketinget.dk/Samling/20081/beslutningsforslag/B159/som_fremsat.htm (1/11-<br />
2009)<br />
96
<strong>Børnefattigdomm<strong>en</strong>s</strong> <strong>kompleksitet</strong> i <strong>en</strong> aktuel <strong>dansk</strong> <strong>kontekst</strong><br />
SF´s nødplan for fattige børn: http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29737 (1/11-<br />
2009)<br />
SFI´s mission og vision: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=2369 (1/11-2009)<br />
Sommerferiehjælp: ”Vejledning om ansøgning til pulj<strong>en</strong> Sommerferiehjælp med efterfølg<strong>en</strong>de<br />
opfølgning § 15.75.10.10, 2008”: http://www.vfm.dk/Puljer/sociale-omraader/lukket-for-<br />
ans%C3%B8gning/boern-unge-fam/Docum<strong>en</strong>ts/Vejl%20til%20sommerferie.doc (1/11-2009)<br />
Http://www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=340. (1/11-2009)<br />
Ugebrevet A4 om fattigdom:<br />
http://www.landsorganisation<strong>en</strong>.dk/2008/200807/Baggrundoganalyse/Ing<strong>en</strong>Gra<strong>en</strong>serForFattigdo<br />
mm<strong>en</strong>.aspx (1/11-2009)<br />
Universitets- og bygningsstyrels<strong>en</strong>s notat om uddannelsesniveau i Danmark:<br />
http://www.ubst.dk/publikationer/stig<strong>en</strong>de-uddannelsesniveau-i-danmark-september-2006-<br />
1/uddannelsesniveau%20i%20DK%20og%20andre%20OECD-lande.pdf (1/11-2009)<br />
97