giV den gas - Folkekirkens Nødhjælp
giV den gas - Folkekirkens Nødhjælp
giV den gas - Folkekirkens Nødhjælp
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
n u M M e r 1 2 d e c e M b e r 2 0 0 8<br />
aids<br />
Vaccine har<br />
lange udsigter<br />
side 6-7<br />
Giv en prut<br />
En gris<br />
producerer<br />
nok <strong>gas</strong> til en<br />
hel familie<br />
350 kr.<br />
<strong>giV</strong> <strong>den</strong> <strong>gas</strong><br />
gylle under juletræet
synsPunKt<br />
en ged skaber<br />
glæde i mørket<br />
en or<strong>den</strong>tlig dynge kondomer gør også.<br />
Julen handler for de fleste af os om at være sammen<br />
med vores familie – og selv om det sæsonbestemte delvist<br />
tvungne samvær med fjerne dele af familien ikke altid er lykken,<br />
så har de fleste af os mulighe<strong>den</strong> for at få en rigtig hyggelig<br />
stund sammen.<br />
det samme kan man ikke sige gælder for de millioner<br />
af fattige og sygdomsramte, som blandt andet <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp giver en hånd.<br />
"giv en ged" er en humoristisk og skæv vinkel på <strong>den</strong><br />
vigtige hjælp til selvhjælp<br />
og <strong>den</strong> deciderede nød-<br />
hjælp.<br />
Personligt rundede<br />
jeg et skarpt hjørne sidste<br />
år. Mange spurgte efter<br />
en ønskeseddel. og endnu<br />
flere betænkte mig.<br />
godt for mig.<br />
Men heldigvis valgte nogen også at tænke videre. en<br />
bunke myggenet, som skal bruges i kampen mod malaria, lå<br />
også på gavebordet. altså i et gavekortsformat.<br />
det gav en god følelse at have givet noget væk, og så<br />
endda noget man reelt aldrig havde haft.<br />
selv tog jeg bol<strong>den</strong> op og sparkede <strong>den</strong> videre, da en god<br />
ven fyldte rundt. Festen foregik på hans svenske slot, og ved<br />
si<strong>den</strong> af gavebordet stod blandt andet en ny plænetraktor.<br />
Meget andet godt havde fundet vej til bordet. Men de 800<br />
farvestrålende kondomer, vi hjemme fra os havde købt hos<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp, vakte en særlig opmærksomhed.<br />
Kondomerne, der igen kom i gavekortsformat – og "giv<br />
en ged"-kampagnen – gav anledning til snak om det vigtige<br />
arbejde, nødhjælpsorganisationerne gør.<br />
"giv en ged"-gaver er for alle pengepunge. det er gaver,<br />
der både nytter og tænder håb i de hjem, hvor <strong>den</strong> reelle gave<br />
lander. Men også en gave, der tænder smil og lune herhjemme<br />
i danmark hos både giveren og <strong>den</strong> danske ”modtager i<br />
ån<strong>den</strong>”.<br />
2 nød 12.2008<br />
” Giv<br />
en ged<br />
gaver er for alle<br />
pengepunge<br />
Borgmester Mads Lebech,<br />
Frederiksberg Kommune<br />
Ønsk dig en ged, kanin<br />
eller prut og gør juleaften<br />
lidt festligere<br />
glææædelig ged<br />
tekst MARIAnnE LEMVIG<br />
igen i år er vi klar med julegaver, der giver<br />
smil på læben i danmark og forandrer livet<br />
for ver<strong>den</strong>s fattigste.<br />
sidste år købte danskerne over 30.000<br />
julegaver via <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps julekampagne<br />
”giv en ged”. geder, høns,<br />
sække med ris, køkkenhaver og masser af<br />
fodbolde var blandt de gaver, som hittede<br />
mest blandt danske gavegivere.<br />
alt i alt købte danskerne for syv millioner<br />
kroner julegaver via <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps<br />
”giv en ged”-kampagne. gaverne er<br />
nu med til at forbedre livet og dagligdagen<br />
for mange fattige familier ver<strong>den</strong> over.<br />
gavekataloget byder på klassikerne<br />
som ge<strong>den</strong>, en flok høns, trillende bolde<br />
og kondomer. Mens det nye i år blandt<br />
andet er ænder, kaniner og orme, der kan<br />
omdanne ufrugtbar jord til brugbar landbrugsjord.<br />
For ikke at glemme årets mest<br />
miljørigtige gave – giv en prut!<br />
her får en familie en gris og et ”gylletil-<strong>gas</strong>”-anlæg,<br />
så grisens efterla<strong>den</strong>skaber<br />
kan bruges som <strong>gas</strong> til madlavning. På <strong>den</strong><br />
måde behøver familien ikke fælde skov eller<br />
samle brænde til et bål. Man mindsker<br />
endvidere co2-udslip og stopper erosion.<br />
”det er jo hele tre ting”, kunne det hedde i<br />
reklamen for <strong>den</strong>ne klimagave.<br />
endnu et nyt tiltag er en kombinationsgave,<br />
så der både er en kurv med<br />
økoguf til Moster Magda her i danmark og<br />
ris til tre måneder og seks ænder til en fattig<br />
familie.<br />
20 måder at hjælpe på<br />
•∑ Vil du hjælpe de fattigste mennesker<br />
i ver<strong>den</strong> til et bedre liv, så kan du<br />
købe en trædepumpe, som hjælper<br />
op til 10 familier med rent vand<br />
eller en af de 19 andre gaver, som<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp sælger til jul.<br />
Køb gaver på www.givenged.dk
Giv 6 ænder<br />
Ænder giver masser af<br />
æg og tryghed<br />
180 kr.<br />
Giv et par kaniner<br />
To kaniner bliver til mange<br />
- rigtig mange - kaniner<br />
160 kr.<br />
Start en virksomhed<br />
En investering i god<br />
forretning og bedre fremtid<br />
300 kr.<br />
Giv en masse orme<br />
Ormene gør jor<strong>den</strong> frugtbar<br />
og klar til dyrkning<br />
200 kr.<br />
www.givenged.dk<br />
Giv en prut<br />
En gris producerer nok<br />
<strong>gas</strong> til en hel familie<br />
350 kr.<br />
Det er nemt, hurtigt og rigtig rart at give ver<strong>den</strong>s bedste julegaver:<br />
1<br />
Gå ind på www.givenged.dk, vælg dine gaver, og betal med dankort<br />
2<br />
Få dage efter modtager du dine julegaver med posten<br />
3<br />
Du får selv en lidt sjovere jul – og en familie eller et<br />
barn et sted i ver<strong>den</strong> får et lidt bedre liv<br />
I år kan du lave din egen ønskeseddel på www.givenged.dk, og du kan ønske<br />
alle de 20 forskellige gaver og sende ønskesedlen til hele familien.<br />
Juleaften har været helt fantastisk de seneste to år - mere end 80.000 gaver er blevet<br />
sendt af sted til fattige familier over hele ver<strong>den</strong>. Hver eneste gave har ændret livet for<br />
mennesker i nød, og er med til at sikre langsigtet udvikling. <strong>Folkekirkens</strong> <strong>Nødhjælp</strong>s gaver<br />
kommer altid inklusive vejledning og opfølgning. Det er din sikkerhed for, at der intet sted<br />
gives for mange gaver – og at alle gaver gavner.<br />
KatastroFehJÆlP<br />
Giv en julekurv med rap og ris<br />
Kurv med øko-guf og masser af<br />
velgørende ris og 6 ænder<br />
500 kr.<br />
Giv en ged<br />
En ged giver kød, mælk,<br />
skind og penge til<br />
fattige familier<br />
250 kr.<br />
12.2008 nød 3
<strong>giV</strong> en ged<br />
når de første gedekid er avlet, afgives<br />
<strong>den</strong> ”lille ny” til næste familie<br />
på ”ventelisten”. det er det første<br />
hunkøns-kid, som gives videre<br />
”Barfodsdyrlæger” uddannes og<br />
tager rundt med medicin til de<br />
landsbyer, der har fået geder<br />
4 nød 12.2008<br />
Med gederne får familien<br />
mulighed for at spare op til<br />
børnenes skolegang og betale<br />
udgifter til sundhedspleje<br />
Gederne købes på det lokale marked. På <strong>den</strong><br />
måde kommer der ikke en voldsom stigning i<br />
det samlede antal geder i regionerne. Alle dyr er<br />
sunde og raske og har været tilset af dyrlæger<br />
sådan<br />
bliver<br />
en ged<br />
til mere<br />
Fra gavegiver i danmark til<br />
gedemodtager i en fattig landsby<br />
I landsbyen aftales<br />
hvilke familier, der<br />
har størst behov for<br />
at få geder<br />
Familierne bygger en<br />
fællesstald til gederne<br />
og undervises i pasning<br />
af geder
yodgorbek<br />
Mirzakalonov er en<br />
populær mand i sin<br />
landsby, efter at han<br />
har fået 30 høns.<br />
han sørger nemlig<br />
for, at naboerne får<br />
masser af proteiner<br />
Man<strong>den</strong> med æggene<br />
tekst og foto AnETTE KRARUP<br />
”gooooK gooK goK. goooooooook<br />
gooook gook.”<br />
yodgorbek Mirzakalonov prøver så<br />
godt han kan at imitere, hvordan det lyder,<br />
når en høne lige har lagt et æg. høns kagler<br />
nemlig specielt højt, når de lægger æg. og<br />
det har yodgorbek Mirzakalonovs nærmeste<br />
naboer også bemærket:<br />
”der går ikke lang tid, fra hønsene har<br />
lagt et æg, til mine naboer står ved min dør<br />
og vil købe. Folk har sjæl<strong>den</strong>t råd til kød, så<br />
æg er en god måde at få proteiner på,” forklarer<br />
han.<br />
Vi sidder på tykke tæpper på gulvet<br />
ved et lavbenet bord i stuen. På <strong>den</strong> hvide,<br />
mønstrede dug står de traditionelle runde<br />
kirgisiske brød, smeltet smør, grøn te og<br />
små chokolader.<br />
det anses for meget uhøfligt ikke at<br />
byde på mad og drikke, når man får gæster<br />
i Kirgistan. og det er ligeså uhøfligt ikke<br />
at tage imod tilbuddet. det ved baltabajev<br />
bayish. derfor sidder han og guffer i et<br />
stort, solgult spejlæg, som yodgorbek Mirzakalonovs<br />
kone lige har bragt ind ude fra<br />
komfuret.<br />
baltabajev bayish er dyrlæge og ansat<br />
i organisationen Mehr shavkat, som udvælger<br />
de ansøgere, der skal modtage nogle af<br />
hønsene fra ”giv en ged”-kampagnen.<br />
”det er et plus, når folk i forvejen har<br />
fjerkræ, for så ved vi, at de har erfaringen.<br />
desu<strong>den</strong> ser vi på, om de har or<strong>den</strong>tlige<br />
forhold og plads til et hønsehus og en indhegning,”<br />
fortæller han.<br />
yodgorbek Mirzakalonov fik sine høns,<br />
som <strong>den</strong>gang var kyllinger, i maj. hele sommeren<br />
har han brugt på at fodre dem, give<br />
dem calcium og holde øje med, at de ikke<br />
fik orm. og fra august er de begyndt at lægge<br />
æg. det er nu blevet til plusstreger i <strong>den</strong><br />
yderste kolonne i det brune kladdehæfte,<br />
hvor udgifterne til hver høne er nedfældet.<br />
Landmand, chauffør og nattevagt<br />
ud over hønsene har yodgorbek Mirzakalonov<br />
tre køer, 18 geder og 0,16 hektar jord,<br />
hvilket svarer til to danske parcelhusgrunde.<br />
Jor<strong>den</strong> fik han lige som mange andre på<br />
landet tildelt, da Kirgistan efter sovjetunionens<br />
sammenbrud privatiserede de tidligere<br />
kollektivlandbrug. her dyrker han hvede,<br />
majs og ris, men det lille jordlod rækker<br />
ikke langt, og derfor arbejder han også som<br />
taxichauffør og nattevagt for at kunne forsørge<br />
sin kone, tre børn og gamle mor.<br />
efter at have fået de nye høns, er han<br />
begyndt at lægge planer:<br />
”Mit mål er at sælge så mange æg, at<br />
jeg får råd til at købe flere høns. Jeg vil gerne<br />
op på 70, så jeg med ti<strong>den</strong> måske også får<br />
mulighed for at spare lidt op til mine børns<br />
uddannelse,” fortæller yodgorbek Mirzakalonov,<br />
der godt ved, at hønsene er sponsoreret<br />
fra danmark. Men han ved ikke, at hønsene<br />
faktisk er en form for julegave.<br />
XXX XXXXXXXXX<br />
hos Yodgorbek mirzakalonov koster et æg fem som<br />
stykket. det svarer i danske penge til cirka 75 øre<br />
han sidder og lytter opmærksom på forklaringen<br />
om, hvordan danskerne hver jul køber<br />
et grantræ og lægger gaver til hinan<strong>den</strong><br />
under træet. selv er han muslim, og <strong>den</strong><br />
kristne jul kender han godt, men det der<br />
med at hive et grantræ ind i stuen, har han<br />
alligevel aldrig hørt om før.<br />
yodgorbek Mirzakalonov nikker anerken<strong>den</strong>de<br />
til forklaringen om, at danskerne<br />
efterhån<strong>den</strong> er så rige, at de ikke altid lige<br />
ved, hvad de skal give svigermor eller storebror<br />
til jul. og derfor vælger de at give en<br />
gave til de fattige i stedet for.<br />
”det minder jo lidt om vores muslimske<br />
kultur. hvis en mand er rig eller har flere<br />
køer og geder end andre, skal han blandt<br />
andet give donationer til moskeen,” forklarer<br />
han og fortsætter:<br />
”og for mit eget vedkommende skal<br />
jeg, efter jeg har fået hønsene, også donere<br />
et vist antal æg til de fattigste familier<br />
i landsbyen.”<br />
Populær julegave<br />
næst efter geder var høns <strong>den</strong> mest<br />
populære julegave hos <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp sidste år. næsten 4.000<br />
gavekort på ti høns og en hane blev<br />
solgt. de mange fjerkræ tripper nu<br />
rundt i enten Kirgistan, honduras eller<br />
guatemala.<br />
12.2008 nød 5
interVieW<br />
aids-vaccine har lange udsigter<br />
gennembruddet har været lige om hjørnet adskillige gange. Men faktum<br />
er, at en aids-vaccine tidligst bliver en realitet om mindst 20 år. eller måske<br />
aldrig. det stiller nye krav til arbejdet med at forebygge hiv og aids<br />
tekst LEnE EJG JARBøL foto MIKE KOLLÖFFEL<br />
de oPtiMistisKe siger: tidligst om 20 år. de pessimistiske påstår,<br />
<strong>den</strong> aldrig kommer.<br />
Vi taler om aids-vaccinen, der med et nålestik skal kurere vores<br />
tids største dræber.<br />
”det er en nedslående historie”, siger Martin rosenkilde, der<br />
arbejder med at udvikle hiv- og aids-forebyggende projekter i <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp.<br />
”alle forsøg og test har slået fejl. der har ingen positive resultater<br />
været i de over 20 år, forskerne har arbejdet på vaccinen. Flere<br />
gange har man troet, nu var det lige ved at lykkedes. Men så brast<br />
håbet igen, siger han.<br />
nu er der dem, der helt har opgivet håbet om at få udviklet<br />
en vaccine. Mens andre stadig tror på – eller vælger at tro på – at<br />
det nok skal lykkes. engang. <strong>den</strong> sidste gruppe tæller blandt andet<br />
Martin rosenkilde:<br />
”det er <strong>den</strong> eneste vej frem. Vi kan ikke gøre nok rent forebyggelsesmæssigt<br />
for at komme hiv og aids til livs.<br />
Medicinen virker<br />
”når udsigterne til en vaccine mildest talt er meget langt væk, stiller<br />
det nye krav til <strong>den</strong> måde, vi arbejder med forebyggelse på i<br />
dag,” siger Martin rosenkilde.<br />
blandt andet har undersøgelser vist, at medicin til hiv-smittede<br />
også virker ganske effektivt til at forhindre yderligere smittespredning.<br />
Medicinen holder virusset i blodet nede, så der er mindre<br />
risiko for at smitte andre, selvom man som hiv-smittet dyrker<br />
6 nød 12.2008<br />
ubeskyttet sex, fortæller Martin rosenkilde.<br />
”derfor skal forebyggelse og behandling gå hånd i hånd. Vores<br />
projekter skal sikre, at de hiv-smittede tager medicinen, som de<br />
skal. Vi skal forsøge at minimere de transportproblemer, der gør,<br />
at de smittede har svært ved at komme til en sundhedsklinik og få<br />
behandlingen – og så skal vi støtte mere op om det sundhedsfaglige<br />
personale i vores projekter, siger han.<br />
To lejre<br />
i dag er det sådan, at der er en medicinlejr og en forebyggelseslejr,<br />
siger Martin rosenkilde. de første ved noget om det kliniske arbejde<br />
med arV-behandlingen – eller kombinationsbehandlingen,<br />
som vi kalder det i danmark. Mens <strong>den</strong> an<strong>den</strong> gruppe – herunder<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps samarbejdspartnere – ved noget om,<br />
hvordan man får folk i tale og bedst påvirker deres adfærd.<br />
”opgaven bliver at få lavet bedre retningslinjer og få trænet<br />
vores folk og opdateret dem på medicinfeltet,” siger han.<br />
Mandlig omskæring<br />
”brug kondom” er et ultravigtigt budskab, når det handler om<br />
forebyggelse og aids. Men under en stor aids-konference i Mexico i<br />
august var der også fokus på et andet emne in<strong>den</strong> for forebyggelse<br />
– nemlig mandlig omskæring.<br />
”det er bevist, at mandlig omskæring har en præventiv virkning<br />
på aids-epidemier,” siger Martin rosenkilde.<br />
når man fjerner forhu<strong>den</strong>, bliver penishovedet mere hårdført
og mindre modtageligt for rifter. hvis en omskåret mand har ubeskyttet<br />
sex med en hiv-smittet, er der 50-70 procents mindre risiko<br />
for at blive smittet.<br />
”derfor vil det også hjælpe kvinderne, hvis mæn<strong>den</strong>e bliver<br />
omskåret. hvis en gift mand har sex med en prostitueret og undgår<br />
at blive smittet, fordi han er omskåret, vil han ikke smitte sin egen<br />
kone,” fortæller Martin rosenkilde.<br />
Kulturelle barrierer<br />
at begynde at argumentere for, at afrikanske mænd skal omskæres,<br />
er dog ikke u<strong>den</strong> problemer, medgiver han.<br />
”en ting er, at det virker. noget andet er de kulturelle barrierer.<br />
det kan nemt komme til at virke som om, nu kommer vi her fra<br />
vesten og vil indføre noget, der slet ikke er tradition for i det pågæl<strong>den</strong>de<br />
land, og som kan virke meget sensitivt for nogle.”<br />
alligevel er det værd at prøve at få lavet nogle pilotprojekter,<br />
mener <strong>den</strong> danske aids-forkæmper.<br />
i for eksempel etiopien er der mange ortodokse kristne mænd,<br />
der bliver omskåret, og landet har en lavere smitterate end de øvrige<br />
afrikanske lande omkring sig.<br />
”i Zambia har vi også en stærk medicinsk samarbejdspartner,<br />
så det ville også være et oplagt land at forsøge at lave et projekt i,”<br />
siger Martin rosenkilde.<br />
Hvidløg og rødbeder<br />
det er vigtigere at gøre noget – og så risikere at fornærme nogen på<br />
vejen – end bare lade stå til, mener Martin rosenkilde og trækker<br />
skrækeksemplet swaziland frem, hvor 25-30 procent af befolkningen<br />
er ramt af aids-epidemien.<br />
”her er der ingen aids-programmer og mangel på politisk vilje<br />
til at handle. sundhedsvæsnet er slet ikke gearet til nå ud i landområdet<br />
og oplyse eller forebygge, ” siger Martin rosenkilde.<br />
de regeringer, der lader stå til, gør det i en form for afmagt,<br />
mener <strong>den</strong> danske projektarbejder:<br />
”de har ikke ressourcer til at gøre noget ved det, og så populariserer<br />
de emnet som for eksempel sydafrikas sundhedsminister,<br />
der påstod, at aids kunne kureres ved hjælp af hvidløgs- og rødbedekure.”,<br />
siger han.<br />
XXX XXXXXXXXX<br />
<strong>den</strong> Globale sYGdom<br />
•∑ Mere end 25 millioner mennesker<br />
er døde af aids, si<strong>den</strong><br />
epidemiens start i begyndelsen<br />
af 1980’erne<br />
•∑ 33,2 millioner mennesker lever i<br />
dag med hiv og aids<br />
•∑ Aids er ver<strong>den</strong>s fjerde hyppigste<br />
dødsårsag<br />
•∑ Aids dræber fem mennesker<br />
hvert minut<br />
•∑ 15 millioner børn har i dag<br />
mistet <strong>den</strong> ene eller begge<br />
forældre til aids.<br />
12.2008 nød 7
hiV og aids<br />
<strong>den</strong> russiske hiv-epidemi kan smitte af på centralasien,<br />
fordi mange mænd herfra tager til rusland for at arbejde<br />
tekst AnETTE KRARUP<br />
8 nød 12.2008<br />
hiv-bomben tikker<br />
i det centralasiatisKe land Kirgistan<br />
er der registreret knapt 1.900 hiv-tilfælde<br />
blandt godt fem millioner indbyggere. det er<br />
et lille antal i forhold til rusland, hvor unaids<br />
anslår, at op mod en million mennesker lever<br />
med hiv.<br />
”der er ofte et stort skel mellem officiel<br />
og uofficiel statistik, og derfor frygter jeg, at<br />
det reelle antal i Kirgistan i virkelighe<strong>den</strong> er<br />
meget højere. og der er fare for, at det vil stige<br />
kraftigt i de kommende år,” siger tatiana Kotova.<br />
hun er leder af <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps<br />
kontor i Kirgistan og har som programmedarbejder<br />
tidligere arbejdet med hiv og aids i skt.<br />
Petersborg.<br />
Manglen på arbejde har tvunget en million<br />
kirgisere til at søge u<strong>den</strong>lands for at arbejde,<br />
og langt de fleste er taget til rusland.<br />
det er især mænd, som ofte kun har råd til at<br />
rejse hjem og besøge kone og børn en gang<br />
om året.<br />
”Vi ved fra vores arbejde i skt. Petersborg,<br />
at nogle af migranterne besøger prostituerede.<br />
de har ikke mange penge, og derfor<br />
bliver det især de billigste på ga<strong>den</strong>, som de<br />
kontakter. i <strong>den</strong> gruppe er smittefaren meget<br />
stor, da op mod 50 procent af de russiske gadeprostituerede<br />
er smittede med hiv,” fortæller<br />
tatiana Kotova.<br />
Stor mangel på oplysning<br />
si<strong>den</strong> 2000 har <strong>den</strong> russiske stat forlangt, at<br />
alle udlændinge, der er ønsker at arbejde i<br />
rusland, skal fremvise en hiv-test. Men langt<br />
de fleste migranter kommer illegalt ind i landet<br />
organiseret af lyssky mellemmænd og får<br />
ikke foretaget en hiv-test. desu<strong>den</strong> kan et papir,<br />
der dokumenterer, at man er hiv-negativ,<br />
nemt købes på det sorte marked. og derudover<br />
kræver de kirgisiske myndigheder ikke<br />
nogen hiv-test, når folk igen krydser grænsen<br />
på vej hjem til familien. derfor kan en person<br />
nemt gå rundt i adskillige år u<strong>den</strong> at vide, at<br />
han har hiv.<br />
i 2003 kom de første oplysningskampagner<br />
i Kirgistan. Men de har kun været rettet<br />
mod specielt udsatte grupper som narkomaner<br />
og prostituerede, og myndighederne er<br />
HIV<br />
TURKMENISTAN<br />
IRAN<br />
USBEKISTAN<br />
Ashgabat<br />
HIV<br />
HIV<br />
KASAKHSTAN<br />
Tasjkent<br />
AFGHANISTAN<br />
Dusjanbe<br />
HIV<br />
PAKISTAN<br />
endnu ikke blevet opmærksomme på migrationen<br />
som smittevej. det samme gælder <strong>den</strong><br />
kirgisiske befolkning, der generelt ikke aner<br />
ret meget om hiv og aids. Men hvis antallet af<br />
nye tilfælde skal stoppes, er det vigtigt, at Kirgistan<br />
og rusland begynder at samarbejde,<br />
mener tatiana Kotova.<br />
”det er umuligt at tage hånd om problemet<br />
kun fra <strong>den</strong> ene side. Folk skal for eksempel<br />
oplyses om smittefaren i rusland, in<strong>den</strong> de<br />
forlader Kirgistan, og samtidig skal de også<br />
have information på deres eget sprog, når de<br />
er i rusland – for ikke alle forstår russisk.”<br />
hun frygter, at der ligger en tikkende<br />
bombe under flere af de centralasiatiske lande,<br />
og at de kan risikere at få en hiv-epidemi svarende<br />
til <strong>den</strong>, som eksisterer i rusland i dag.<br />
”hvis rusland havde været ude i tide og<br />
arrangeret store landsdækkende oplysningskampagner<br />
allerede for 15 år si<strong>den</strong>, ville antallet<br />
af hiv-smittede i dag være meget lavere.<br />
nu har det i stedet kostet os tusinder af liv. og<br />
desværre ser det ud til, at blandt andet Kirgistan<br />
er på vej til at gøre <strong>den</strong> samme fejl.”<br />
RUSLAND<br />
Astana<br />
Bisjkek<br />
HIV<br />
KIRGISTAN<br />
TADSJIKISTAN<br />
KINA
hiv i centralasien<br />
Min søn og jeg har hiv<br />
trods stigmatisering fortalte dilfuza Kulova offentligt, at hun og sønnen behruz har hiv<br />
tekst of foto AnETTE KRARUP<br />
For blot et Par år si<strong>den</strong> var dilfuza Kulova en helt<br />
almindelig kvinde i det sydlige Kirgistan: gift, mor til to<br />
halvstore sønner og en nyfødt samt job som lærer på<br />
<strong>den</strong> lokale skole i landsbyen. Men sidste sommer blev<br />
det konstateret, at familiens mindste havde fået hiv, og<br />
få måneder efter blev hun også selv testet positiv. i dag<br />
har hun hverken job eller mand og er blevet smidt ud af<br />
sin svigerfamilies hus, som ellers er det sted, hun efter<br />
traditionen skal bo.<br />
”Min mand arbejder i rusland, men vil ikke have noget<br />
med mig at gøre, når han er hjemme. da han hørte,<br />
jeg havde fået hiv, sagde han, at jeg skulle gå tilbage til<br />
ham, der havde smittet mig. Men jeg har ikke været sammen<br />
med andre end min mand,” forklarer dilfuza Kulova,<br />
der hele ti<strong>den</strong> er på nippet til at græde, mens hun fortæller<br />
sin historie. i dag lever hun sammen med sin mor,<br />
brødre og deres koner.<br />
dilfuza Kulova er overbevist om, at hendes søn er<br />
blevet smittet via brugte kanyler på hospitalet, da han<br />
var spæd, og at han har smittet hende, da hun gav bryst.<br />
de centralasiatiske lande har til sammen ca. 59 millioner indbyggere. det er<br />
et af de steder i ver<strong>den</strong>, hvor hiv lige nu spredes hurtigst. Sygdommen er<br />
konstateret mest blandt narkomaner og prostituerede. Hvor mange, der har<br />
hiv, er svært at gisne om, da informationerne ofte er mangelfulde. I Usbekistan<br />
er der eksempelvis officielt 2.000 hiv-syge, mens det meget diktatoriske<br />
Turkmenistan kun har rapporteret om to tilfælde.<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp arbejder med information og forebyggelse i Kirgistan,<br />
Kasakhstan, Tadsjikistan og Rusland.<br />
over 70 børn i det sydlige Kirgistan menes at være blevet<br />
smittet på hospitalet i samme periode, og mødrene til<br />
disse børn – hvoraf flere også er smittede – har anlagt sag<br />
mod sygehuspersonalet. det har indtil videre ført til, at<br />
hospitalet har fået tildelt flere kanyler, og at test af børn<br />
og forældre er blevet intensiveret.<br />
Hiv er tabu<br />
sagen om de hiv-positive børn og mødre er blevet kendt<br />
over hele Kirgistan, og for første gang er det begyndt at<br />
gå op for <strong>den</strong> almindelige kirgiser, at hiv ikke kun er noget,<br />
som rammer narkomaner. dette bekræfter Fatima<br />
Koshokova, der er leder af organisationen rainbow, som<br />
i en årrække har arbejdet med hiv/aids-oplysning.<br />
”hvis der overhovedet kan siges noget positivt om<br />
<strong>den</strong>ne tragiske historie, må det være, at folk er begyndt<br />
at tale om hiv,” siger Fatima Koshokova, der i sit daglige<br />
oplysningsarbejde oplever, at det er forbundet med stort<br />
tabu:<br />
”Jeg har for eksempel kun kendskab til fem personer<br />
i hele Kirgistan, der offentligt har stået frem enten<br />
i medierne eller i en større forsamling og fortalt, at de<br />
har hiv.”<br />
en af dem er dilfuza Kulova, som en dag opsøgte<br />
Fatima Koshokova på hendes kontor og spurgte, om<br />
det ikke var muligt at få medierne til at interessere sig<br />
for sygdommen. rainbow arrangerede en pressekonference,<br />
og dilfuza Kulova stillede op til interview i både<br />
aviser og tv:<br />
”selvom folk pegede fingre efter mig i min landsby,<br />
var jeg ikke bange for at stille op. For det er ikke min<br />
skyld, at min søn og jeg har fået <strong>den</strong> sygdom. det var<br />
vigtigt for mig at fortælle.”<br />
12.2008 nød 9
PortrÆt<br />
eva Pineda hansen vil<br />
gerne vende tilbage<br />
til sit hjemland som<br />
et godt eksempel for<br />
andre unge kvinder.<br />
Man kan nå rigtig<br />
langt, hvis man tror<br />
på sig selv, siger hun<br />
rollemodel i honduras<br />
tekst LEnE EJG JARBøL foto MIKE KOLLÖFFEL<br />
engang Var eVa Pineda hansen en stille,<br />
lidt genert pige. en, der godt nok knoklede i<br />
skolen og fik gode karakterer, men som ikke<br />
havde forestillinger om at sprænge rammerne<br />
for, hvad en pæn pige fra honduras<br />
kan gøre med sit liv – udover at få en mand<br />
og blive gift.<br />
Men et år som udvekslingsstu<strong>den</strong>t i<br />
hamborg ændrede <strong>den</strong> 17-årige evas fremtidsperspektiver.<br />
”Jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk kunne<br />
utroligt meget. og at det at være selvstændig<br />
og skabe sit eget liv kunne være et<br />
mål i sig selv. i danmark er det noget, som<br />
unge nærmest tager for givet. Men i honduras<br />
er der tradition for, at man følger <strong>den</strong><br />
vej, som ens forældre har udstukket for en,”<br />
siger eva Pineda hansen.<br />
nu er hun som 34-årig på vej tilbage til<br />
honduras i en le<strong>den</strong>de stilling som regional<br />
repræsentant for <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp.<br />
en stilling, hvor hun skal holde snor i de forskellige<br />
projekter, som <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps<br />
samarbejdspartnere arbejder med i<br />
hele Mellemamerika.<br />
”Jeg håber, at jeg kan være med til at<br />
vise unge kvinder, at man godt kan tegne sit<br />
eget billede af fremti<strong>den</strong>. at man ikke behøver<br />
at være bange for, at folk vil opfatte<br />
det dårligt, hvis man fører sig lidt frem som<br />
kvinde,” siger eva Pineda hansen med et<br />
10 nød 12.2008<br />
smil, der på en gang både virker blidt men<br />
også fast og selvsikkert. som en kvinde, der<br />
ved, hvad hun er værd i dag.<br />
Eksponeret for fattigdom<br />
eva Pineda hansen er opvokset i honduras<br />
hovedstad, tegucigalpa. hendes far<br />
var civilingeniør, mens moren primært<br />
gik hjemme og passede huset og eva og<br />
hendes lillebror. Familien var en mellemklassefamilie,<br />
der – med evas ord – havde<br />
det meget lettere end mange andre i honduras.<br />
blandt andet blev børnene sendt i<br />
privatskole, og senere tog familien et lån<br />
for at kunne sende eva og lillebroren på<br />
universitetet.<br />
alligevel levede hun ikke en beskyttet<br />
tilværelse, men blev tidligt introduceret til<br />
<strong>den</strong> fattigdom, der også gennemsyrer honduras.<br />
både via forældrenes forskellige baggrund<br />
og sin skoles velgørenhedsarbejde.<br />
”Min far kommer fra landet, mens min<br />
mor er fra en relativt velhavende familie.<br />
Men hun satte en ære i at ville klare sig u<strong>den</strong><br />
økonomisk hjælp hjemmefra,” fortæller eva<br />
Pineda hansen.<br />
Privatskolen var finansieret af en amerikansk<br />
kirkelig organisation, og fra 6. klasse<br />
var eleverne med til at indsamle tøj og<br />
mad, de byggede skoler og gav lektiehjælp<br />
til børn, der kom fra fattige familier. så fra<br />
en tidlig alder har eva Pineda hansen været<br />
med til at hjælpe, hvor der var brug for det.<br />
”Mine forældre har gjort meget for at<br />
gøre mig og min bror bevidste om det ansvar,<br />
vi har over for andre. og at når vi var så<br />
heldige at få mulighed for at uddanne os, så<br />
har vi også et ansvar overfor det honduranske<br />
samfund,” siger eva Pineda hansen.<br />
Vil savne at cykle<br />
nu er ringen så på en måde sluttet. eva Pineda<br />
hansen skal tilbage til honduras og<br />
gøre en forskel. og det gør hun med glæde<br />
– men også med en lille smule vemod.<br />
selvom hun regner med at skulle tilbage til<br />
danmark og bo, når <strong>den</strong> treårige periode er<br />
gået.<br />
eva Pineda hansen kommer blandt<br />
andet til at savne sine og gemalen Jespers<br />
danske venner, kollegerne i <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp og at gå til koncerter og i natbio:<br />
”og at cykle. Men jeg glæder mig til<br />
at komme tæt på mine forældre og til <strong>den</strong><br />
mere spontane kultur, der er i honduras.<br />
her behøver alting ikke at være planlagt,<br />
miljøet er mere uformelt. der er lidt mere<br />
larm og kaos, og det kan jeg godt lide. og<br />
jeg glæder mig rigtig meget til vejret – til<br />
solskin og blå himmel,” siger <strong>den</strong> sorthårede<br />
kvinde og skutter sig lidt i sin tynde<br />
striktrøje.
eva pineda<br />
hansen glæder<br />
sig blandt andet<br />
tilat komme<br />
tilbage til mad,<br />
musik og kaos i<br />
honduras<br />
BLå BOG<br />
1974 Født i Honduras<br />
1991 Udvekslingsstu<strong>den</strong>t i Hamborg som 17-årig<br />
1992 Læste sociologi og kommunikation i Honduras, men<br />
ville egentlig gerne læse journalistik<br />
1994 Tog på universitetet i Mexico og læste kommunikation<br />
1996 Mødte danske Jesper Løvenbalk Hansen på udveksling<br />
i Barcelona og tog med ham til danmark i 1999<br />
2000 Startede på RUC og læste international udvikling og<br />
geografi – på dansk. Under studieti<strong>den</strong> frivillig og<br />
kortere ansættelser for <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp i Honduras<br />
og i danmark<br />
2005 Fastansat i <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp<br />
2006 Vikar for landekoordinator for Mellemamerika<br />
2007 Ansat i Global Funding Unit og som programmedarbejder<br />
for Mellemamerika og minerydning<br />
2008 Eva var tilfældigvis i Burma, da landet blev hærget af<br />
cyklonen nargis i maj. Arbejdede med at få koordineret<br />
nødhjælp i en måned<br />
2008 Fra november regional repræsentant for Mellemamerika<br />
med base i Honduras og Guatemala<br />
honduras<br />
Magtens deling og<br />
mundlamme medier<br />
Valg af nye dommere til højesteret sættes<br />
under lup på grund af korruption<br />
tekst LIndA nORdAHL JAKOBSEn<br />
der er alle mulige gode grunde til at holde skarpt øje<br />
med honduras’ retssystem.<br />
det fastslår <strong>den</strong> danske højesteretsdommer thomas<br />
rørdam efter besøg i honduras.<br />
thomas rørdam var udsendt med støtte fra <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp sammen med eksperter fra <strong>den</strong> internationale<br />
Jurist Kommission i geneve.<br />
de skulle følge processen med valg af nye dommere<br />
til landets højesteret. Formålet med <strong>den</strong> internationale bevågenhed<br />
er at støtte de organisationer i honduras, der arbejder<br />
med at bekæmpe korruption og styrke opbygning<br />
af en retsstat.<br />
højesteretsdommerne vælges først i 2009. Men de to<br />
traditionelle politiske partier arbejder bag kulisserne for at<br />
”kile” netop deres kandidater ind på listen over de 45 dommeremner,<br />
som Kongressen skal vælge imellem.<br />
Korruption i alle ender og kanter er en kendt sag i<br />
honduras, hvor det nationale Parti og det liberale Parti<br />
i årtier har skiftedes til at sidde på magten og også til at<br />
nikke til hinan<strong>den</strong>s udveksling af tjenester.<br />
samtidig er de honduranske medier, der burde være<br />
kritisk vagthund over for magthaverne, mundlamme. de<br />
ejes stort set alle af de økonomiske og politiske magthavere<br />
i landet.<br />
”det bedste, man kan gøre i <strong>den</strong>ne situation, er at følge<br />
processen tæt på, sådan at udnævnelsesudvalget kan<br />
mærke, at der stilles krav om åbenhed og klare kriterier<br />
for valget af de nye dommere til højesteret,” siger thomas<br />
rørdam.<br />
Foto: MiKe KollÖFFel<br />
et korrupt retssystem betyder, at<br />
civile ofte griber til selvtægt
Julesalg<br />
Pris: 60 kr.<br />
Tre stofstjerner fra<br />
Cambodja (9x9 cm)<br />
du kan finde flere varer på www.noedhjaelp.dk/netbutik<br />
Varerne kan også købes i <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps reception<br />
i nørregade 15, 1165 København K. åbningstid i december<br />
mandag til fredag fra kl. 9.00-16.00. der holdes åbent mellem<br />
jul og nytår: 9.00-15.00. Fredag <strong>den</strong> 2. januar: 9.00-15.00.<br />
12 nød 12.2008<br />
gaver der<br />
gavner<br />
Køb gaver og støt <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps<br />
arbejde i ver<strong>den</strong>s fattige lande<br />
Pris: 30 kr.<br />
Kort med kuvert med bibelcitat<br />
og 1. stk. oliventræspynt<br />
Pris: 130 kr.<br />
Håndsyet dukke i filt fra<br />
Kirgistan (55 cm)<br />
Pris: 160 kr.<br />
Smykkesæt med<br />
halskæde, armbånd og<br />
øreringe fra Honduras<br />
Pris: 85 kr.<br />
Farverigt børneforklæde<br />
fra Zambia. Str.: 3-7 år
Pris: 100 kr.<br />
Fredsduer i glasmosaik<br />
fra Palæstina (11x 8 cm)<br />
Pris: 50 kr.<br />
Fyrfadslysestage<br />
i oliventræ<br />
Pris: 60 kr<br />
Julekrybbe i oliventræ<br />
fra Palæstina (6x6 cm)<br />
Pris: 135 kr.<br />
Skuldertaske fra<br />
Guatemala (32x28 cm)<br />
Pris: 75 kr.<br />
Pung/taske foret<br />
med silkestof og med<br />
tre lynlåserum fra<br />
Guatemala (19x12 cm)<br />
Pris: 55 kr.<br />
Batikdekoreret mappe med<br />
brevpapir fra Malawi<br />
bestIllInGsKUpon<br />
Julesalg<br />
Pris: 135 og 165 kr.<br />
Håndmalede<br />
julemænd/”tumlinger”<br />
med en lille klokke<br />
in<strong>den</strong>i fra Skt. Petersborg<br />
(Højde 10 cm eller 13 cm)<br />
Antal Varer Pris I alt<br />
Filtdukke ..................................................................................130,00 ----------------------børneforklæde<br />
..........................................................................85,00 -----------------------<br />
Fyrfadslysestage .......................................................................50,00 ----------------------julekrybbe<br />
.................................................................................60,00 -----------------------<br />
julemænd, vælg størrelse, 10 cm P15 cm P ..... 135,00/165,00 -----------------------<br />
Glasmosaik, fredsduer ...........................................................100,00 ----------------------skuldertaske<br />
............................................................................135,00 ----------------------pung/taske<br />
...............................................................................75,00 ----------------------smykkesæt<br />
..............................................................................160,00 ----------------------brevpapir<br />
..................................................................................55,00 ----------------------stofstjerner<br />
................................................................................60,00 -----------------------<br />
Kort med kuvert, bibelcitat ....................................................30,00 -----------------------<br />
der påregnes et mindre gebyr for forsendelse<br />
navn ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––<br />
adresse ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––<br />
Udfyld venligst kuponen og<br />
send <strong>den</strong> i en lukket kuvert til<br />
postnr./by –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp, nørregade<br />
telefon ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– 15, 1165 København K.<br />
e-mail send venligst ikke checks eller<br />
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– penge. Faktura bliver fremsendt.
undt oM<br />
Klima i inboxen<br />
nu kan du blive opdateret via din<br />
mail om, hvad der sker i de internationale<br />
klimaforhandlinger, og<br />
hvordan <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp<br />
agerer i forhold til forhandlingerne.<br />
send en mail til Mattias söderberg<br />
(msd@dca.dk), hvis du<br />
gerne vil på mail-listen.<br />
vil du være ambassadør?<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps tre seniorgrupper<br />
vil være ambassadører<br />
for projekt ”bedstehJÆlP”<br />
– et samarbejde mellem <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp, Ældre sagen og<br />
en lokal ældreorganisation i Kirgistan.<br />
Ønsket er at finde 500 danskere,<br />
som vil støtte en gruppe<br />
bedstemødre/-fædre i Kirgistan.<br />
seniorerne er trukket i ambassadørtøjet<br />
og vil gerne have flere<br />
kolleger. se mere på www.bedstehjaelp.dk<br />
eller kontakt Miriam<br />
Munksgaard på mmu@dca.dk<br />
en stor familie<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp har indledt<br />
et samarbejde med svenska<br />
Kyrkan og lutheran World Federation<br />
(lWF). samarbejdet går ud<br />
på, at svenska Kyrkan betaler løn<br />
til en medarbejder i <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp, som skal hjælpe svenska<br />
Kyrkan og lWF med at skaffe<br />
midler fra eu og andre internationale<br />
donorer.<br />
Klimasamarbejde<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp har deltaget<br />
i et møde i new york sammen<br />
med christian aid for at styrke<br />
samarbejdet over atlanten i forhold<br />
til forhandlingerne op til<br />
Fn’s klimatopmøde i København<br />
i december 2009. samarbejdet<br />
mellem amerikanske og europæiske<br />
organisationer er vigtigt for at<br />
presse på for en aftale, som er god<br />
også for u-lan<strong>den</strong>e.<br />
redaKtIon marianne lemvig (ansv.) e-maIl mle@dca.dk. redaktionen af<br />
dette nummer sluttede <strong>den</strong> 7. november 2008. redaktionen påtager sig intet<br />
ansvar for uopfordret tilsendt materiale. adresseændrInGer mail@dca.<br />
dk. eller telefon: 3315 2800. ForsIde Giv en prut. GraFIK: plant. decemberoplaG<br />
78.025 laYoUt mikkel henssel. repro highlight. trYK Kls Grafisk hus<br />
a/s. nØd sendes til alle, der indbetaler bidrag til <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps arbejde.<br />
14 nød 12.2008<br />
sogneindsamling 2009<br />
<strong>den</strong> 1. Marts sender 1250 sogne<br />
frivillige indsamlere på ga<strong>den</strong> ved<br />
<strong>den</strong> årlige sogneindsamling. Pengene<br />
fra indsamlingen går til <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælps internationale arbejde.<br />
bekæmpelse af sult har altid været en<br />
kernesag for <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp.<br />
derfor har sogneindsamling 2009<br />
fokus på sult.<br />
inspirationsmøder<br />
i uge 4 og 5 (se hvor og hvornår på<br />
www.sogneindsamling.dk) inviteres<br />
indsamlingsledere og andre interesserede<br />
til inspirationsmøde i 15<br />
byer. her vil medarbejdere og unge<br />
volontører fra <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp<br />
fortælle om deres oplevelser af sult<br />
og sultbekæmpelse, og ”gamle” indsamlingsledere<br />
vil dele deres bedste<br />
erfaringer. Kom og få nye ideer til en<br />
succesrig indsamlingsdag.<br />
bliv indsamlingsleder<br />
i Mange sogne mangler der gode kræfter til at organisere sogneindsamlingen.<br />
er det noget for dig at være indsamlingsleder, hører vi gerne fra dig.<br />
indsamlingslederen er krumtappen i <strong>den</strong> lokale indsamling, og man kan godt<br />
være flere om opgaverne, som er at:<br />
•∑ hverve indsamlere – vi leverer plakater og foldere til hvervearbejdet<br />
•∑ informere lokalt om indsamlingen – vi leverer udkast til pressemeddelelser<br />
•∑ afvikle selve indsamlingsdagen<br />
•∑ Meld dig på telefon: 33 15 28 00 eller sogneindsamling@dca.dk<br />
Se evt. på www.sogneindsamling.dk om der allerede er en<br />
indsamlingsleder i dit sogn.<br />
slutsult.nu<br />
Foto: MiKKel Østergaard<br />
slutsult.nu er <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps oplysningskampagne<br />
for unge i forbindelse med sogneindsamling<br />
2009.<br />
bestil og download inspirationsmateriale til<br />
konfirmandlektioner, gudstjeneste og andagter på<br />
www.slutsult.nu<br />
FolKeKIrKens nØdhjælp er en del af act, Kirkernes Internationale nødhjælp.<br />
adresse nørregade 15, 1165 København K. teleFon 3315 2800. FaX 3318 7816.<br />
e-maIl mail@dca.dk. GIro 540 0023. GIro gavebrev 627 2800. hjemmesIde www.<br />
noedhjaelp.dk. Formand Kirsten lund larsen. GeneralseKretær henrik stubkjær.<br />
teGn et Gavebrev og spar penge. ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til<br />
at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de
d e n n e t a l o n e r g y l d i g<br />
k v i t t e r i n g o v e r f o r<br />
s k at t e v æ s e n e t<br />
Pant for over en million<br />
”Må Jeg godt Få Jeres toMMe FlasKer? det går<br />
til et godt formål.” dette spørgsmål blev stillet utallige<br />
gange på både roskilde Festival og skanderborg<br />
Festival i år. begge steder havde <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp<br />
nemlig pantindsamlere på arbejde, og de fik i<br />
alt samlet flasker for over 1,2 millioner kroner.<br />
160 frivillige valgte at trodse regnen for at<br />
samle pant på skanderborg Festival og nåede op på<br />
130.000 kroner. Pengene skal gå til et migranthus i<br />
guatemala tæt ved grænsen til Mexico.<br />
På roskilde Festival arbejdede ca. 700 frivillige<br />
med at samle pant. de samlede ind for 1.126.789<br />
kroner, og beløbet skal gå til <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps<br />
minerydning i dr congo.<br />
Kampagnen ’Fair Phone Fair Future’ var også<br />
en succes. Med 'unfair games', elektronikkunst og<br />
5094 indsamlede underskrifter, var festivalgæsterne<br />
på roskilde med til at sende et budskab til mobiltelefonproducenterne<br />
om fair arbejdsvilkår og<br />
handel i produktionen af mobiltelefoner.<br />
kommende års indtægter. samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag<br />
– også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. Gaver hør<br />
om fradragsregler. ring eller send en mail. brUGte FrImærKer send til preben<br />
albrechtsen, lodsvej 49, 5270 o<strong>den</strong>se n, eller <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps Genbrugsbutik,<br />
slotsgade 9, 6300 Gråsten og støt <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælps arbejde. her FInder<br />
dU FolKeKIrKens nØdhjælp / nørregade 15, 1165 København K / skt. Knuds<br />
Foto: ditte elniF<br />
taK For din gaVe<br />
Spar tid, gebyrer og porto –<br />
Giv dit bidrag via BetalingsService<br />
Jo stØrre oVerbliK <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp har over de månedlige bidrag,<br />
jo bedre kan vi planlægge nødhjælps- og udviklingsarbejdet.<br />
Med din underskrift på ne<strong>den</strong>stående Pbs-tilmelding giver du tilladelse<br />
til, at <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp hver måned kan trække et fast bidrag på din<br />
konto. Med betalingsservice overføres beløbet direkte og gratis.<br />
du kan til enhver tid standse overførslerne ved at henvende dig til <strong>Folkekirkens</strong><br />
nødhjælp, og du kan også springe et enkelt bidrag over ved at give dit<br />
pengeinstitut besked.<br />
Brug venligst blokbogstaver og udfyld alle rubrikker<br />
navn:<br />
adresse:<br />
postnummer og by:<br />
ja, jeg ønsker at bidrage med: kr. pr. træk (beløbsstørrelse)<br />
sæt kryds første gang (dato) mit pengeinstitut hedder:<br />
hver måned ( ) / - registreringsnummer<br />
hver 3. måned ( ) / - Kontonummer<br />
hvert år ( ) / - cpr-nummer<br />
dato Underskrift<br />
Sendes i en lukket frankeret kuvert til <strong>Folkekirkens</strong><br />
<strong>Nødhjælp</strong>, Nørregade 15, 1165 København K<br />
Kirkestræde 11, 5000 o<strong>den</strong>se c / Klostertorv 6 3.sal 8000 århus c / Østerågade 4<br />
3.tv, 9000 ålborg. GenbrUG rikke hovgaard lorentzen, rhr@dca.dk, 3315 2800<br />
fisk: skt. peders stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk landsKonsUlenter:<br />
sjælland: nikoline agger, 3315 2800, nag@dca.dk; århus: søren W. christensen,<br />
8739 1661, sc@dca.dk; ålborg: Gritt h. hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk.<br />
Fyn og sjælland: miriam munksgaard, 2969 9112, mmu@dca.dk.<br />
12.2008 nød 15
overførsel fra kontonummer<br />
8 7<br />
Sorteret Ma<strong>gas</strong>inpost 41030<br />
Meddelelser til <strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp kan ikke<br />
skrives på dette girokort. tilmelding til betalingsservice<br />
kan ske på telefon 3315 2800. hvis du vil<br />
øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe<br />
på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.<br />
indbetaler<br />
Modtager<br />
Kroner Øre<br />
til maskinel aflæsning – undgå venligst at skrive i ne<strong>den</strong>stående felt<br />
afrives in<strong>den</strong> indbetaling<br />
PP<br />
120811<br />
underskrift ved overførsel fra egen konto<br />
KvItterInG<br />
Check og lignende accepteres under forbehold af, at danske<br />
Bank modtager betalingen. når du betaler kontant på et<br />
posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk,<br />
der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.<br />
beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse<br />
Afsender<br />
540-0023<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp<br />
nørregade 15<br />
1165 København K<br />
Tlf. 3315 2800<br />
Post danmarks kvittering<br />
betalingsdato eller betales nu<br />
gebyr for indbetaling betales kontant<br />
Kroner Øre<br />
. . , . . ,<br />
sMs ’nØd’ til 1277 og støt med 100 kroner<br />
GIRO<br />
INDBETALING<br />
dag Måned år sæt X<br />
4030s (11.08) db-485-26409<br />
Afsender<br />
540-0023<br />
<strong>Folkekirkens</strong> nødhjælp<br />
nørregade 15<br />
1165 København K<br />
Tlf. 3315 2800<br />
returneres ved vedvarende adresseændring<br />
når aids raMMer bØrn<br />
<strong>den</strong> 1. december er det international aids-dag for 20. gang.<br />
si<strong>den</strong> 1988 har det store arbejde ver<strong>den</strong> over skabt positive<br />
resultater – men der er lang vej endnu. over to millioner børn<br />
er hiv-smittet. sidste år døde 290.000 børn af aids.15 millioner<br />
børn har i dag mistet <strong>den</strong> ene eller begge forældre til aids.<br />
foto FOLKEKIRKEnS nødHJæLP