Pederstrup - Åbne Samlinger

- 4 -
Peder von Brandts godssamling udvidede Pederstrups jorder og domæne, så herregårdens hovedgårdstakst
i 1776 kunne opgøres til 117 tdr. hartkorn. Gården var i 1729 med Skelstofte blevet indlemmet i Reventlowfamiliens
nyoprettede grevskab – fra 1741 benævnt Christianssæde – og fungerede igennem hele 1700tallet
som en forpagtergård. Både i 1763 og igen i 1776 blev Pederstrup beskrevet som en stor og god gård,
og P. Rhode forsætter ”Dette overmaade Lystige Sted ligger ved en Sø [der] indeholder Aborrer, Suder,
Gjeder, Aal og Brasen [og] forpagtes nu bort...”.
Sværmeriet for naturen og en romantisk livsførelse fra 1760’erne og frem, farvet af periodens tænkere som
filosoffen J.J. Rousseau, kan ikke undsiges at have medvirket til den positive bedømmelse af Pederstrup og
gårdens omgivelser. Begejstringen for det enkle liv og det naturlige er formentlig også årsagen til, at C.D.F.
greve Reventlow og hans hustru efter overtagelsen af grevskabet i 1775 netop længtes efter Pederstrup
som ramme for et liv – som C.D.F. greve Reventlow skrev i 1787 ”...der er fuldt op af honning, smør, hvede,
mælk, fløde og alle gode ting”. Samtidig må egnens fragmenterede karakter have appelleret til den store
landboreformator, der her kunne opdyrke nyt land og se resultatet af de mange anstrengelser. I 1806 blev
der gjort status over arbejdet med landboreformerne, og heri fremgår det, at der af grevskabets 270
bøndergårde nu var udflyttet 98, mens lidt over halvdelen af de 246 husmandssteder ligeledes var flyttet.
Samlet for en stor dels vedkommende i nye husmandskolonier som bl.a. oprettedes i Ørslykke Huse på
overgangen mellem landsbyens udskiftede jorder og herregårdens store marker. De udskiftede fæstegårdes
jordlodder blev af grevskabet foranlediget indgrøftet og hegnet med stiklinger fra poppeltræet, som fra
Frankrig kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet.
Landskabet omkring Pederstrup gennemgik i de sidste årtier af 1700-tallet således en transformering. Efter
C.D.F. greve Reventlow i 1813 trak sig tilbage fra sine embeder, kom turen nu til selve Pederstrup, der fik
fornyet sin bygningsmasse i løbet af 1810’erne foranlediget af bl.a. en brand i avlsgården. Gårdens barokke
iscenesættelse og velkomponerede bygningsmasse blev erstattet af en landsbyagtig klyngebebyggelse,
hvortil de tre ankomstveje endnu førte ind over gårdspladsen. Vægtningen af Pederstrups jævne karakter
skinnede endnu i 1833 igennem, med ”Store Pilerækker…” langs vejene til herregården, der bedømtes som
”…ret smuk, men noget skiult Beliggenhed”, og med en bygningsmasse der primært vurderedes på
avlslængernes udformning. Romantikken og drømmen om det simple liv i overensstemmelse med naturen
var tydeligt styrende for gårdens udseende og som et ægte produkt af tiden så kunstfærdigt tilrettelagt, at
Pederstrups nærmeste omgivelser blev udlagt med en landskabsæstetisk karakter, der gjorde det ud for
den manglende romantiske have ved hovedbygningen.
Gårdens simple udtryk blev sideløbende med de karakteristiske poplers tilbagegang i 1860’erne erstattet af
en ny herskabelig iscenesættelse, der ikke kun opretholdt den æstetiske zone om herregården, men tilførte
den en fornyelse, der løftede Pederstrup op på linje med tidens andre toneangivende herregårdsbyggerier.
Avlsgården blev udflyttet og vejen ind over gården omlagt, så hovedbygningens nærområde kunne fremstå
som en parkkulisse til den ombyggede hovedbygning. Langs markskel og veje sattes lave hække –
formentlig tjørnehække – der vedligeholdelsesmæssigt var billigere og ikke ødelagde de metervis af
drænrør, som blev udlagt over det ganske Lolland. Det betydelige arbejde, der udførtes på Pederstrup i
1860’erne, berørte i mindre grad det overordnede indtryk af herregårdens omkringliggende landskab, der i
langt højere grad blev berørt af poplernes forsvinden og samlingen af de tidligere fæstegårdsjorder til
større brug. Ved det etapevise bortsalg af Pederstrups jorder i 1930’erne blev en del af jorden udlagt til
statsmandsbrug nord og øst for herregården, der dermed fik et mere bebygget præg – nu igen på
tilbagegang i forbindelse med den igangværende nedrivningsbølge.
Herregårdslandet Lolland