Hverdagsfortællinger - Servicestyrelsen

For ti år siden fik jeg konstateret, at jeg har RP. Min læge sagde dengang, at han troede,
at der om ti år ville være fundet noget, som kunne stoppe udviklingen af RP. Han sagde
også, at han mente, at jeg havde RP i mild form. Det håber jeg, min læge har ret i, for
da jeg for ca. tre måneder siden gik til et møde for personer med Usher syndrom, fik jeg
noget af et chok. Flere af dem, der bare var fem til ti år ældre end jeg, brugte den lange
hvide stok og havde ledsager!
Min nuværende chef kender til mit kombinerede høre- og synshandicap. Da jeg i sin
tid blev ansat, var mit synshandicap ikke generende. Derimod havde jeg problemer med
at høre i det store mødelokale. I starten lod jeg, som om jeg forstod alt. Men i længden
gik det ikke. Der var for meget, jeg misforstod. Så da jeg skulle til tremåneders samtalen
med min chef, talte jeg med hende om det. Jeg bad om, at der måtte blive sat teleslynge
med mikrofon op i det store mødelokale. Hun var særdeles positiv og spurgte, om jeg
ikke også skulle have det på mit kontor. Og det sagde jeg ja tak til. Det er godt, hvis
jeg har en klient, som taler meget lavmælt. Nu er der også opsat teleslynge i et mindre
grupperum, som jeg har førsteprioritet til at bruge.
Gik i baglås
Men da så mit syn gik tilbage, og jeg mistede mit kørekort, gik jeg i baglås. For i
stillingsbeskrivelsen til mit arbejde står der, at man skal have kørekort, så man enten i
egen bil eller i en tjenestebil kan køre på hjemmebesøg. Jeg sygemeldte mig. Jeg vidste
ikke, hvad jeg skulle gøre. Efter nogle dage sagde min kone til mig, at sådan kunne det
ikke blive ved. At jeg måtte bede om en samtale med min chef, så vi måske kunne finde
en løsning.
Efter en uge ringede jeg til min chef og bad om et møde. Min kone og jeg havde aftalt,
at hun godt ville være chauffør for mig en hel søndag i hver måned, så jeg kunne lægge
et flertal af mine hjemmebesøg denne dag. Og mine forældre, som bor lige i nærheden,
ville passe vores børn og give søndagsmiddag.
Mødet gik rigtig godt. Hun syntes, det var et godt tilbud, jeg og min kone kom med,
men hun mente, at jeg skulle klare flest mulige hjemmebesøg på hverdage, hvor jeg så
måtte bruge taxa eller offentlig transport, der hvor jeg kunne klare det. Og sådan har det
været i to år. Min kone har ikke været chauffør for mig i arbejdssammenhæng og det er
jeg faktisk glad for. Jeg vil nødigt være meget afhængig af hende, hun har nok at se til.
14