Fregatterne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

Officerernes Fagblad | 2 | Februar 2011 

Fregatterne 

er de bedste 

Læs om admiral Tim Sloth Jørgensens netværk 

Lederen: Karrieresystemet kræver fornyet opmærksomhed

51271 01.11 CVR-nr. 19625087/25084098 

kLIP HER 

Hovedorganisationen af 

Officerer i Danmark 

Leder 

Forsvarets 

Civil-Etat 

✓Ja tak, jeg er under 60 år, og vil gerne have tilsendt mere 

information og evt. tilmelding til Forsvarets Sundhedsikring 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Dato/underskrift: 

Forsvarets Sundhedssikring: 

Operation god behandling 

Hvis man endelig SkAL opereres, til en speciallæge eller på anden måde under lægelig behandling, så vil 

man da nødig vente. Vil du? 

Det skal du heller ikke – med Forsvarets Sundhedssikring. 

Som hovedregel dækker vi efter aftale al behandling, der hjælper. Det kan fx. være: 

y krise- og psykologhjælp 

y Speciallægebehandling 

y Operationer 

y Genoptræning 

Kun 138 kr. om måneden 

Medlemmer af CS, HOD eller FCE, mellem 18-60 år, kan blive omfattet af forsikringen for 138 kr. pr. 

måned. Forsikringen kan fortsætte til det 70. år mod en forhøjet præmie. 

Nærmere information på hjemmesiden hos www.cs.dk / www.hod.dk / www.fce.dk 

Telefon: 36 90 89 00 eller mail cs@cs.dk 

Benyt evt. nedenstående kupon. 

En nøjagtig beskrivelse af hvad forsikringen dækker, finder du i forsikringsbetingelserne, 

som du kan se på Topdanmarks hjemmeside www.topdanmark.dk/betingelser (versionsnummer 

6561-6 oktober 2009). 

Centralforeningen 

for Stampersonel 

Trommesalen 3, 1614 København V 

Centralforeningen for Stampersonel 

+ + + 11175 + + + 

0893 Sjælland USF B

Officerernes Fagblad 

Det er et mål for HOD at stoppe forringelserne 

af officerskorpsets karrieremuligheder. For 10 år 

siden havde karrierebevidste officerer godt 20 

stillinger på general- og admiralniveauet at stile 

efter. Nu er antallet reduceret med syv. Pyramiden 

er blevet mere spids end nogensinde før. Det 

er et forhold, som forsvarets ledelse nødvendigvis 

må forholde sig til. 

Hvis ikke den udvikling bremses, vil resultatet 

blive, at karrierebevidste unge mennesker med 

sikkerhed vil overveje endnu en gang, om man 

ønsker at lægge sin livsgerning i forsvaret. Svaret så vi for få år siden, 

hvor forsvaret måtte erkende, at den politiske målsætning for 

internationale operationer måtte reduceres, da der var stor mangel 

på personel, herunder officerer, som havde søgt nye udfordringer i 

det private erhvervsliv. 

Forsvaret og officerskorpset har en fælles interesse i at opretholde 

et højt kvalificeret officerskorps med basis i et attraktivt karrieresystem. 

HOD er opmærksom på, at omstruktureringer og effektiviseringer 

kan medføre en reduktion i karrierestillinger. Vi finder det heller 

ikke formålstjenligt at oprette stillinger på chefniveau alene for et 

bevare et bestemt antal stillinger. 

Men situationen bliver ikke bedre af, at der – på trods af P 83 – i 

forsvaret har bredt sig en holdning om, at visse stillinger kan besættes 

af både civile og militære. Dette til trods for, at konklusionen i 

rapporten fra „Arbejdsgruppe Personel og Uddannelse“ var, at P 83 

stadig var en hensigtsmæssig personel- og uddannelsesstruktur. 

Ganske vist har HOD givet sit tilsagn til forsøg med et ansøgningssystem 

til oberst-/ kommandørniveauet og højere. Men vi havde 

ikke forudset, at ansøgningssystemet blev anvendt til at civilisere en 

række militære stillinger. 

Mange af HOD’s medlemmer sidder med en fornemmelse af, at 

ansøgningssystemet først og fremmest tjener det formål at civilisere 

en række militære stillinger. Processen omkring ansøgningssystemet 

er hermetisk lukket, og dermed er det også uklart, hvilke 

kompetencer der reelt tillægges vægt ved valg af den bedst egnede 

ansøger. 

I nabolandet Sverige har Officersförbundet ikke blot indsigt i, men 

direkte medbestemmelse i valg af den bedst kvalificerede til besættelse 

af f.eks. stillinger som general. Det er bemærkelsesværdigt, 

at Personalestyrelsen forud for de igangværende overenskomstforhandlinger 

henledte opmærksomheden på lønforhandlinger i Sverige, 

hvilket vel var ment som inspiration. 

Leder nr. 2/2011 • 3 

Karrieresystemet kræver fornyet opmærksomhed 

Nr. 2-2011, 20. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

HOD’s webportal: 

www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

• Informationschef 

Henning Lahrmann, Djfb. 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

Mobil: +45 40 53 18 10 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Privat tlf.: +45 45 86 60 14 

Mobil: +45 51 22 60 88 

E-mail: bent@hod.dk 

Kontrolleret oplag: 5.712 

i perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 

HOD har ikke noget imod konkurrence om forsvarets stillinger. Det 

skal bare foregå på lige vilkår. Officerer har som unge besluttet sig 

for at søge en uddannelse, der har en ganske snæver anvendelse – 

nemlig i forsvaret. Jo bedre uddannelsen er i forhold til den militære 

gerning, jo mere snævert kan uddannelsen anvendes i samfundet 

generelt set. De civilt ansatte har sædvanligvis en bred akademisk 

baggrund, hvorved hele den private og offentlige sektor er deres 

markedsområde. Er det konkurrence på lige vilkår? Oven i købet 

ser de unge officerer, at deres karrieremuligheder forringes, og som 

konsekvens heraf forlader officerer forsvaret for at søge udvikling 

og karriere uden for forsvaret, medens de fortsat har alderen til at 

omstille sig. 

Aktuelt har HOD‘s sekretariat i løbet af kort tid bemærket en 

stigning i henvendelser fra medlemmer omkring forhold knyttet til 

tjenestefrihed uden løn. 

Jeg erkender, at i det korte perspektiv bliver forsvaret givetvis tilført 

en række kompetencer ved civil besættelse af visse stillinger. 

Men i et længere perspektiv undermineres officerskorpsets kvalitet 

og dermed forsvaret som helhed. 

I dag spilder forsvaret utroligt mange ressourcer på uddannelse og 

udvikling af officerer, der forlader forsvaret, som kunne anvendes på 

at opkvalificere officerskorpset, hvis man måtte mene, at de mangler 

nogle kompetencer. 

Jeg er overbevist om, at hvis forsvaret med rettidig omhu ændrer 

på officerskorpsets karrieresystem, vil det være til gavn for både forsvaret 

og officererne. 

Uagtet at spørgsmålet om officerskorpsets karrieremuligheder 

henhører under forsvarschefen, er det ikke desto mindre min opfattelse, 

at det er Forsvarsministeriet, der står bag forringelserne. Jeg 

vil derfor opfordre ministeriet til at vie området fornyet opmærksomhed. 

Endvidere ser jeg gerne en tilkendegivelse om, hvorledes 

Forsvarsministeriet ser et attraktivt karrieresystem for officerskorpset, 

således at vi alle ved, hvad vi har at forholde os til. Og endelig 

vil jeg opfordre til, at processerne omkring ansøgningssystemet 

åbnes, så en hvilken som helst mistanke om civil-nepotisme eller 

anden form for favorisering kan manes til jorden. 

HOD er parat til hurtigst muligt at blive inddraget i overvejelserne 

om at ændre på officerskorpsets karrieresystem, så det bliver til 

gavn for både forsvaret og officererne. 

Med venlig hilsen 

Bent Fabricius 

Grafisk design: Woer+Gregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

Annoncer: 

Kontaktansvarlig: 

Haren Media Group 

Bredgade 21 B, 2. sal 

1260 København K 

Telefon: 33 21 46 00 

Telefax: 33 21 46 01 

e-mail: cha@vdn.dk 

Annoncechef: Casper Aistrup 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 9.450 

1/2 side: kr. 5.850 

1/4 side: kr. 3.500 

1/8 side: kr. 2.350 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Abonnement: 828,- kr. pr. år. 

Deadline for stof og annoncer: 

Blad 3/11: 21. februar 

Som udkommer 16. marts 

Blad 4/11: 28. marts. 

Som udkommer den 18. april. 

Blad 5/11: 2. maj 

Som udkommer 30. maj 

Blad 6/11: 6. juni 

Som udkommer 27. juni 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 14. februar. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker 

på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

4 • nr. 2/2011 Vores HOD 

Ledigt legat 

„Den Classenske Legatskoles Understøttelsesfond“ uddeler 

årligt et mindre antal legatportioner til børn af forsvarets 

befalingsmænd af linjen såvel af det militære lederniveau 

som af det militære mellemlederniveau til uddannelse ved 

statens højere læreanstalter eller anden videregående uddannelse. 

Legatet tildeles ansøgere, der har behov for økonomisk 

støtte til det daglige underhold for at kunne gennemføre den 

igangværende uddannelse. 

Ansøgningsskema kan hentes på skolens hjemmeside 

www.dcl.kk.dk eller ved henvendelse til skolen hos skolesekretær 

Maria Sandberg eller skoleleder Lone Laursen på tlf. 

3311 3109. 

Underskrevet ansøgningsskema indsendes til „Den Classenske 

Legatskole“, Vester Voldgade 98, 1552 København V 

senest den 29. april 2011. 

Legatet kommer normalt til udbetaling i oktober/november 

måned. 

På missioner 

200 gange 

- Jeg er stolt over at have gjort tjeneste sammen med jer, 

siger ledende auditørfuldmægtig ved auditørerne i København, 

Kurt Domdal Pedersen, i en hilsen til HOD’s medlemmer. 

Han har efter mange år i forsvaret valgt at stoppe som 

auditørfuldmægtig. 

Han fortæller, at han har været ude i missionsområderne 

mere end 200 gange, og han har med stor sindsro overladt 

sit liv i soldaternes hænder, og at det er gået godt, tillægger 

han det faktum, at de som soldater er meget professionelle 

og tager deres arbejde alvorligt. 

- I de år, der er gået, har jeg haft kontakt til mange dejlige 

mennesker i forsvaret. Situationerne, hvor vi har været sammen, 

har været forskellige, men for mig har I altid fremstået 

som nogle brave mænd og kvinder med hjertet på rette sted. 

Den måde, I forvalter jeres arbejde på, har altid fyldt 

mig med respekt, og uanset at vores arbejde og mål kunne 

være forskellige, har alle uanset charge behandlet mig godt, 

ordentligt og med stor menneskelig varme; det er derfor 

meget svært at skulle sige farvel til jer, slutter Kurt Domdal 

Pedersen, som siger tak til alle HOD’s medlemmer for godt 

kammeratskab, samarbejde og hjælp. 

Nye lokal- 

afdelingsformænd 

Følgende er valgt som nye lokalafdelingsformænd: 

ACW - Lokalafdeling 47: Major Lars Iversen 

Færøerne - Lokalafdeling 71: Orlogskaptajn Per Graugaard 

Åbent hav 

Mit liv i søværnet 1945-1990 

Danmark har gennem 500 år været en stolt flådenation. Viceadmiral 

Jørgen F. Bork har været en del af historien i 45 år. Han begyndte, 

da flåden skulle genopbygges efter besættelsen, og steg 

siden i graderne under Den Kolde Krig, hvor han fulgte flådens 

udvikling som deltager i internationale operationer til havs. 

Med stort engagement genkalder han sig i ÅBENT HAV sine 

mange oplevelser i flåden, og i samarbejde med marinehistoriker 

Søren Nørby fortæller han bl.a. om fodnotepolitikken i 1980’erne 

og forsvarsforligene – men også om dramatiske redningsaktioner, 

beskydninger, ubådsjagter, grundstødninger og de private omkostninger 

ved et liv i søværnet. Endelig blænder han op for en række 

kuriøse historier fra det maritime liv i både ind- og udland, som 

rummer feterede skuespillerinder, magtfulde statsoverhoveder, 

kulørte ceremonier og meget andet. 

Viceadmiral Jørgen F. Bork (f. 1927), kadet i søværnet i 1946, 

skibschef for motortorpedobåde, korvetter og fregatten Peder 

Skram, elev på Royal Navys stabskursus i Greenwich og på US 

Navys Naval Command College i USA, eskadrechef, i international 

tjeneste ved NATO’s nordkommandos hovedkvarter samt som 

dansk repræsentant ved NATO’s hovedkvarter, SHAPE. Har efter 

sin pensionering stået for bevarelsen af fregatten Peder Skram 

som museumsskib. 

Søren Nørby (f. 1976) er uddannet ved Københavns Universitet 

i 2004 som marinehistoriker med speciale i flådens historie efter 

1814. Nu ansat på Forsvarets Bibliotek og underviser i søkrigshistorie 

på Søværnets Officersskole på Holmen. Han har skrevet 

flere bøger om den danske flåde og søværnet set fra både et historisk 

og et nutidigt perspektiv. 

Pris: 349,95 kr. (vejl.) 

Sideantal: 325 

Indbinding: Hæftet 

Forlag: Gyldendal 

ISBN-10: 8702095300

Flyvende hjelmskift 

Knap var de omkring 750 soldater på ISAF Hold 11 kommet i gang 

med den afsluttende missionsforberedende uddannelse i Oksbøl 

øvelsesterræn, før en vital del af udrustningen skulle skiftes 

ud. Forsvaret har investeret 15 mio. kr. i nye, avancerede hjelme 

af mærket Gentex, og for at soldaterne, der rejser til Helmand i 

februar, kan nå at få glæde af investeringen, fik de leveret de nye 

hjelme med airdrop fra helikoptere på øvelsens anden dag. 

- Det er jo noget, man har talt om længe, så hjelmen er blevet 

godt modtaget af personellet. Og selv om jeg næsten lige har 

fået den på hovedet, er det også mit umiddelbare indtryk, at den 

er væsentlig bedre end den gamle hjelm. Den er mærkbart lettere, 

der er langt flere justeringsmuligheder, og den sidder bedre 

til end den gamle, siger premierløjtnant Steen Christensen, der er 

delingsfører i et Police Operation Mentoring and Liaison Team på 

ISAF Hold 11. 

Ubåds-hjælp til Polen 

Forsvarets Materieltjeneste har solgt stumperne efter den danske 

ubåds-eskadre (5. Eskadre) til Polen. Det er sket med henblik 

på at holde polakkernes ubåde over og under vandet frem til 2016! 

Ubådene – fem i alt – fik polakkerne af Norge for syv år siden. De 

Historien om Sikorsky 

Forfatteren og forlagsmanden Alex Schou Jensen fik som 25-årig 

en Nimbus motorcykel i julegave af sin far. Det satte gang i hans 

interesse for veteranbiler og motorhistorie. 

- I påsken 2007 begyndte jeg i samarbejde med flymaskinist 

Kurt Hansen at indsamle tilladelser og licenser til at skrive på en 

bog om de danske Sikorsky redningshelikoptere. Projektet tog ca. 

2 1/2 år og er nu blevet til bogen „Sikorsky & Eskadrille 722“. fortæller 

Alex Schou Jensen. 

Den egentlige historie om Sikorsky’en – „Den gamle dame“, 

som de kalder hende i flyvevåbnet – tager sin begyndelse i 1909, 

hvor Igor Sikorsky – i den spæde start af hans karriere i Rusland – 

bliver besat af idéen om vertikal flyvning. I første omgang må han 

dog nødtvungent skrinlægge denne drøm, men genoptager den 

igen 30 år senere, efter han er emigreret til Amerika. 

Historien fortsætter i Danmark, hvor de første Sikorsky-helikoptere 

dukker op i 1956 og senere bliver skiftet ud med de modeller, 

Vores HOD nr. 2/2011 • 5 

ISAF Hold 11 fik leveret nye hjelme fra luften. 

Den nye hjelm, der oprindeligt er udviklet til US Special Forces, 

findes i flere forskellige størrelser. Og for at alle skulle få en hjelm 

i passende størrelse, blev der droppet 1.380 af de nyindkøbte Gentex-hjelme, 

så øvelsens cirka 750 ISAF-soldater kunne foretage 

hjelmskift på stedet. 

Mens Danmark endnu var ubådsførende, anløb Sælen Djibouti i 

marts 2003 i forbindelse med sin deltagelse i IRAQI FREEDOM. 

Foto: Bjarne Møller. 

er mage til de tre danske ubåde Tumleren, Sælen og Springeren, 

som søværnet købte af nordmændene mellem 1989 og 1991, og 

som var i søen, til forsvarsforliget 2005-2009 tog livet af ubådsvåbnet 

efter næsten 100 års tjeneste. 

Der skulle fem polske militære lastbiler til for at rumme ubådsreservedelene. 

De blev hentet på SOK’s Depot Jerup i Nordjylland. 

Handelen blev indledt i foråret 2010. Kontraktsummen er „kommercielt 

fortrolig“. 

Mens polakkerne godt kan bruge en håndfuld ældre norske 

ubåde af KOBBEN-klassen, som kan dykke ned til 180 meter, er 

de blevet museumsstykker i Danmark. Sælen befinder sig på Holmen 

(Marinestation København), mens Springeren kan beskues 

på Koldkrigsmuseum Langelandsfort på Langeland. Tumleren er 

hugget op. 

Og minderne – ja, dem bevarer de i Dansk Ubådsforening, som 

har til formål at formidle kendskabet til dansk ubådsvirksomhed 

og i øvrigt også har som mål at få et ubådsmuseum søsat! -lon 

vi kender i dag: S-61A. I bogen følger 

vi helikopternes færden i Danmark, 

og går tæt på Eskadrille 722. 

En af de danske piloter, med pilotnavnet 

BOY, har fløjet omkring 

6.800 timer, heraf 5.300 på S-61. 

- Det er relativt mange i forhold 

til, hvad piloterne i dag kommer 

til at flyve, og jeg er da også én af 

dem, der har fløjet flest timer på 

typen. Det er en fantastisk følelse 

at have fløjet så mange gange med 

det samme værktøj i hænderne. 

Det er det, der gør én til en god 

pilot, siger BOY i interviewet med 

Danske Officerer på side 21. 

Sikorsky & Eskadrille 722 

(Indbundet) 

af Alex Schou Jensen 

Sideantal: 264 

Forlag: Classic 

ISBN-10: 8789792556

Af redaktør Henning Lahrmann 

6 • nr. 2/2011 Forsvarets fremtid 

Det høje, stålgrå skibsskrog med de karakteristiske 

skæve skorstene rager godt op over 

byens tage i Korsør. Derfor var det nemt at 

finde frem til søværnets nyeste og største 

skib: Fregat nr. 1 „Iver Huitfeldt“. Vi skyndte 

os om bord, inden skibet igen skulle ud på en 

prøvesejlads 

Det bliver først senere på året, at søværnet overtager fre- 

gatten „Iver Huitfeldt“. Selvom fregatten indgår i flådens tal er 

den i Forsvarets Materieltjenestes (FMT) varetægt indtil de operative 

systemer er installeret og den har gennemført et omfattende 

testprogram. 

Fredag den 21. januar 2011 overdrog repræsentanter for Odense 

Staalskibsværft skibets nøgler til FMT, hvilket skete ved en formel 

overdragelsesceremoni i Korsør mellem værftets og FMT’s 

repræsentanter. Både chefen for FMT, generalløjtnant Per Ludvigsen 

samt chefen for Søværnets Operative Kommando (SOK), 

kontreadmiral Finn Hansen var til stede. 

Dagen forinden havde fregatten afsluttet sin officielle prøvetur 

og bestået alle kravene. Testprogrammet omfattede bl.a. hovedog 

hjælpemaskineri, styresystemer, ventilation, køle- og pumpesystemer 

samt manøvre- og sejlegenskaber. Alle delelementer 

blev gennemgået nøje med repræsentanter fra Odense Stålskibsværft 

A/S, underleverandører, klasseselskaber, Forsvarets Materieltjeneste, 

Værksted Danmark og Byggetilsynet. 

Værftet leverer tre fregatter. Udover Fregat nr. 1 er det „Peter 

Willemoes“ og „Niels Juel“ 

Fregatterne har syv dæk, herunder en overbygning, og er opdelt 

i 15 vandtætte sektioner. 

De er 138,7 meter lange og 19,75 meter brede. Skibene er udrustet 

med både helikopterdæk og hangar, så det er muligt at operere 

med helikoptere af for eksempel typen EH-101. Men dækket 

er også konstrueret, så der kan lande større og tungere helikoptere 

på helt op til 20 tons. 

Fotos: Peter Eilertsen Fregatterne er de bedste 

To halve besætninger 

Danske Officerer nåede at få en kort samtale med skibets næstkommanderende, 

orlogskaptajn Lars Povl Jensen, inden det tog af 

Premierløjtnant Lars 

Nidorf ved nødroret i 

bunden af fregatten. 

sted på en uges sejlads for bl.a. at give besætningen en smagsprøve 

på, hvad det er for et skib søværnet kan glæde sig til at få 

overdraget. Redaktionens fotograf, Peter Eilertsen, var med på 

sejladsen til Frederikshavn. 

På helikopterdækket mødte vi de to besætninger, der var linet 

op til mønstring. De fik en forsmag på bjærgningsrullen, som 

skulle gennemføres inden afrejsen fra Korsør. 

- Store dele af vores besætning er på kursus. Derfor sejler besætningen 

fra Fregat nr. 2 med, indtil værftet leverer „Peter Willemoes“. 

Det gør vi i det omfang vi har plads ombord. Normalt 

er vi en besætning på 30 mand. I øjeblikket er vi oppe på 43. Vi 

gennemfører en sidemands oplæring om bord. Besætningerne har 

også sejlet med Støtteskibene „Absalon“ og „Esbern Snare“, hvor 

80 pct. af systemerne er tilsvarende fregatternes. 

- Efter overdragelsesceremonien i dag var der mønstring på agterdækket 

kl. 12.00, hvor værftets flag blev udskiftet med søværnets 

splitflag, fortæller næstkommanderende. 

„Glæder sig som til juleaften“ 

Den blandede besætning er for de flestes vedkommende sat 

sammen af folk fra korvetterne, og resten kommer fra de udfasede 

Standardflex-skibe. Den faste besætning på „Iver Huitfeldt“ 

har 17 officerer. 

Kommandørkaptajn Carsten Fjord-Larsen er skibschef for fregatten 

„Iver Huitfeldt“. I sin tale ved navngivningen af skibet er 

han citeret for at sige, at besætningen „glæder sig som til juleaften 

til at tage skibet i brug“. 

Lars Povl Jensen fortæller, at, indtil den nye fregat var blevet 

færdig, blev korvetten „Peter Tordenskiold“, som ligger ved siden 

af i Korsør, brugt som opholdssted og kontorer. Nu, hvor vi sidder 

i den flunkende nye officersmesse i „Iver Huitfeldt“, og vi kan høre 

lyden af potter og pander i kabyssen, glæder næstkommanderende 

sig til hurtigst muligt at komme ud og sejle med fregatten. 

Skibets brændstoftanke er ved at blive fyldt med fuelolie og besætningen 

hejser proviant og materiel om bord. Varerne pakkes ud, 

stuves i skabe, frysere og køleskabe. Her skal ikke mangle noget. 

På det operative område mangler våbensystemerne, men skibets 

installationer er forberedt til at modtage de forskellige systemer, 

siger næstkommanderende. 

Skibet er bygget, så det er muligt at bruge søværnets flex-koncept. 

Det betyder, at våben og sensorer monteret i containere kan 

bruges fleksibelt på tværs af søværnets forskellige skibstyper. 

Fregatterne er udstyret med en våbenpakke, der kan bekæmpe 

trusler fra såvel luften som havoverfladen og under vandet. Den 

består af multimissillauncher (Lockheed Martin Mk. 41), sømålsmissiler 

(Boeing Harpoon launchere blok II), luftmålsmissiler 

(Raytheon Evolved Sea Sparrow launchere), luft- og sømålskanon 

(Oto Melare Super Rapido 76 mm pjece), nærforsvarskanon (Oerlikon 

Contraves Millenium 35 mm pjece), letvægts anti-ubådstorpedosystemer 

(Eurotorp MU90), vildledelsessystem (Terma decoy 

system ) og 12,7 mm maskingeværer. 

Skibet er leveret med den store ildlederadar, som forventes at 

være færdiginstalleret til efteråret. 

Inden „Iver Huitfeldts“ afgang fra OPLOG Korsør (tidligere Flådestation 

Korsør) skal der foretages en mønstring efter bjærg-

ningsrullen. De følgende dage skal besætningen 

blandt andet træne i sejlads med 

gummibåde, foretage ankringsøvelser, 

manøvreøvelser og havariøvelser. Første 

destination er Søværnets Operative Logistiske 

Støttecenter Frederikshavn, som i 

daglig tale kaldes OPLOG – det tidligere 

Flådestation Frederikshavn. 

- Når vi træner besætningerne bygger vi 

på erfaringerne fra Absalon-klassen. Fregatterne 

er bare de bedste, fastslår Lars 

Povl Jensen med et smil. 

På vej ned ad fregattens stejle faldereb 

fyldes mit hoved af den franske fodboldhymne 

„We are the Best“. Jeg slår hurtigt 

over i at nynne den mere passende „I am 

Sailing“ med Rod Stewart… 

Beregn din pris på 

gfforsikring.dk/beregn 

Forsvarets fremtid 

GF Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret 

Vestergade 20, 1. sal, Sidebygningen ∤ 4600 Køge 

Tlf. 49 17 01 94 ∤ www.gf-officerer.dk 

nr. 2/2011 • 7 

Vi er mere end billigere 

bilforsikring! 

GF’s sommerhusforsikring er en kombineret hus- og 

indboforsikring. Vælger du udvidet rørskadeforsikring, 

dækker den, selvom husets rør er gamle, og modsat 

mange andre selskaber skal du ikke betale en del 

af skaden selv. 

Vi passer også godt på dit sommerhus. 

Ring og lad os gi’ dig et tilbud. 

fortsættes ///// 

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold

8 • nr. 2/2011 

Forsvarets fremtid 

Under Danske Officerers sejlads med „Iver Huitfeldt“ fra 

Korsør til Frederikshavn talte vi bl.a. med kommandørkaptajn 

Carsten Fjord-Larsen, orlogskaptajn Lars Povl Jensen, 

kaptajnløjtnant Ulrik Friis Petersen, banjermester, seniorsergent 

Per Bo Larsen, „Doktor Motor“, seniorsergent Søren 

Gøth Christensen, premierløjtnanterne Lars Nidorf, Maria 

Nissen, Robert Juhl Christoffersen, Kim Rasmussen, Robert 

Christian Brunn, Thomas Kristensen og Per Hjaltason.

Af journalist Morten Fredslund 

Tre danske officerer har været i USA for at 

briefe US Marine Corps, der nu indsætter kampvogne 

i Helmand. Amerikanernes efterspørgsel 

efter viden understreger kampvognsvåbnets 

store betydning, mener de danske officerer 

De potente danske Leopard-kampvogne får i disse dage 

brudt deres monopol på indsættelse i Helmand-provinsen. 

US Marine Corps er i fuld gang med at indsætte 14 styk M1A1 

Abrams-kampvogne i den urolige provins. Men inden de 115 kampvognssoldater 

fra US Marines blev landsat med deres 70 ton 

tunge Abrams, inviterede det legendariske korps tre danske kampvognsofficerer 

til USA for at briefe amerikanerne om de særlige 

udfordringer, kampvognsbesætningerne kan støde på i Helmand. 

- Vi havde givet en briefing under et arrangement for erhvervsfolk, 

hvor der også var en major fra US Marine Corps til stede. Og 

han så straks, at den viden, vi har høstet, siden vi sendte kampvognsdelingen 

til Helmand første gang i 2007, ja den kunne man 

i høj grad få gavn af hos korpsets kampvognsenheder. Så kort tid 

efter blev vi via en henvendelse til HOK inviteret til USA, siger 

kaptajn Jacob Frederiksen fra Panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment, 

JDR. 

Syv briefinger i tre stater 

Han fik kun tre uger til at forberede i alt syv to-timers briefinger 

hos henholdsvis 1st Tank Battalion, 1st Marine Division i Twentynine 

Palms i Californien, 2nd Tanks, 2nd Marine Division i North 

Carolina og US Marine Corps Systems Command i Virginia, hvor 

hele marinekorpsets kampvognsprogram styres fra. 

- Amerikanerne havde sendt os en lang liste med emner, de 

gerne ville høre mere om, men i briefingerne koncentrerede vi os 

om at give helt konkrete erfaringer videre – blandt andet i forhold 

til slid på materiellet, brug af ammunitionstyper og andre teknikaliteter, 

mens vi overlader de taktiske dispositioner til amerikanerne 

selv, siger Jacob Frederiksen, der selv var en del af kampvognsdelingen 

i 2009, mens en besætning var på orlov. 

De tre danske officerers rundrejse i USA fandt sted kort før jul. 

De kommer alle fra Panserbataljonen ved JDR, hvor vi har sat 

Jacob Frederiksen og Panserbataljonens næstkommanderende, 

major Peter Els, stævne. Den tredje officer, der deltog, er premierløjtnant 

Dennis Hejlesen, som for tiden er i gang med VUT I på 

Hærens Officersskole. 

- Rent taktisk adskiller US Marines kampvognsenheder sig en 

del fra den måde, vi opererer på. Blandt andet deler de sig meget 

op indbyrdes, mens vi altid indsættes samlet. Så det ville være 

forkert at komme med taktiske dessiner og egentlig taktisk undervisning. 

Men vi fortalte amerikanerne, hvordan vi selv har løst 

opgaver med kampvognene, og de var meget videbegærlige og 

lyttede intenst til vores briefinger. Især var detaljer om de gennemførte 

forbedringer på de danske kampvogne i høj kurs under 

alle briefingerne, og marinesoldaterne var også meget interesse- 

Samarbejde med perspektiver 

nr. 2/2011 • 9 

Dansk 

kampvogns-knowhow 

i høj kurs hos US Marines 

rede i de ammunitionstyper, vi bruger dernede, og de var meget 

imponerede af effekten, siger major Peter Els. 

Samarbejde med perspektiver 

Han håber meget, at invitationen fra marinekorpset og de efterfølgende 

briefinger var startskuddet til et tæt og længerevarende 

samarbejde. 

- Vi kom hurtigt på bølgelængde med marinekorpsets kampvognsfolk. 

Og selv om relationerne indledningsvis er personlige 

venskaber, er jeg er ikke i tvivl om, at der er knyttet tætte bånd 

mellem marinekorpset og Panserbataljonen, som vil holde mange 

år fremover. Og det vil komme både os og amerikanerne til gode. I 

første omgang er vi spændte på at høre om marinesoldaternes erfaringer, 

når de har været indsat i Helmand i et stykke tid. Der er jo 

trods alt forskel på at have en kampvognsdeling og et kampvognskompagni 

med 14 kampvogne indsat, siger Peter Els og tilføjer: 

- Så jeg forventer bestemt, at vi får brugbare erfaringer tilbage 

fra amerikanerne efter et stykke tid. Men indledningsvis er jeg 

først og fremmest stolt over, at amerikanerne har efterspurgt vores 

knowhow, og glad for, at der nu er etableret nogle forbindelser 

mellem os og US Marine Corps – forbindelser, som vi også vil 

forsøge at brede ud, så der etableres et netværk mellem kampskolerne 

herhjemme og i marinekorpset. Det gode er også, at erfaringsudvekslingen 

sker i jordhøjde på det lavpraktiske niveau, så 

erfaringerne kan bruges direkte af personellet i de indsatte kampvognsbesætninger. 

Genkendt på Dannebrogsflag 

De to danske kampvognsofficerer fortæller, at den gode kemi og 

bølgelængde mellem dem selv og soldaterne fra US Marine Corps 

også kom til udtryk, når der blev talt om kampvognenes betydning 

under operationerne i Helmand. 

- Vi ved, hvilken stor, stor betydning kampvognene har og har 

haft for den danske kampgruppe i Helmand. Og mange marinesoldater 

henvendte sig til os, fordi de straks linkede os til kampvogne 

i Helmand, når de så vores Dannebrogsflag på uniformsærmet. 

Marinesoldaterne havde stort kendskab til og respekt for 

de danske kampvognes indsats i ISAF, selv om de fleste soldater 

knap nok ved, hvor Danmark er placeret på verdenskortet. Så 

man kan godt skyde en hvid pind efter fordomme om, at amerikanerne 

har nok i sig selv. En stor del af de ældre officerer og befalingsmænd, 

der deltog i briefingerne, har selv været indsat med 

kampvogne i Falluja i Irak, men alligevel lyttede de intenst til os. 

Og alene det, at de inviterer os over, fordi de gerne vil lære af de 

erfaringer, vi har gjort med tre kampvogne i Helmand, synes jeg 

taler for sig selv, siger Jacob Frederiksen. 

Både han og Peter Els lægger ikke skjul på, at USA-turen også 

gav dem et boost, fordi de tre danske officerer her mødte ligesindede, 

som delte deres holdninger til kampvognenes betydning 

under operationer i Helmand. 

- Eksempelvis under COIN-operationer (Counter-insurgency, 

fortsættes /////

10 • nr. 2/2011 Samarbejde med perspektiver 

red.), hvor der ellers er tendens til udelukkende at indsætte infanteri. 

Panser og infanteri kan sagtens arbejde sammen, siger Jacob 

Frederiksen. 

- Ja her tænker vi ret ens som panser-folk. Og med vores fælles 

baggrund som panser-folk kunne vi hurtigt blive enige om, at 

man ikke må glemme at tage alle sine kapaciteter med ind i sine 

overvejelser. Man skal huske at tænke hele paletten af kapaciteter 

ind, når man planlægger en operation. Men selv om briefingerne 

havde fokus på det rent faglige, fik vi da også øset nogle 

holdninger ud over bagklappen. Eksempelvis at det ikke altid er 

løsningen blot at fyre en masse skud af. Mindre – og ens blotte 

tilstedeværelse med kampvognen – kan af og til være nok. Det er 

jeg spændt på at se, om amerikanerne fik fat i, tilføjer Peter Els. 

Fik lov at give tilbage 

Han har tidligere gennemført et stabskursus i USA, mens det var 

første gang Jacob Frederiksen var i tæt samarbejde med amerikanske 

soldater over en længere periode. 

- Som officer, der har været udsendt flere gange, var det fantastisk 

at få lov at give noget tilbage. Som dansk soldat er man 

vant til altid at modtage, fordi vores indsættelse er baseret på 

samarbejde med de store nationer – og fordi vi generelt altid kører 

på low budget-niveau. Så det var en stor tilfredsstillelse at være 

efterspurgt af amerikanerne, som sammen med briterne flytter 

vores soldater med fly og helikoptere, støtter os på patruljer og 

med efterretninger og henter vore sårede på slagmarken, siger 

Jacob Frederiksen, der netop har mistet sin eskadron som konsekvens 

af det seneste forsvarsforlig. 

Stramme budgetter og små, vigtige dyr 

- Det var overraskende for mig, hvor mange lighedspunkter kampvognsenhederne 

i US Marines har med os og omvendt. De ligner 

os mere, end man går og tror. Vi er en lille brik i NATO. De er en 

lille brik i USA’s forsvar, og de kæmper med de samme ting, som 

vi gør herhjemme: Stramme budgetter og fare for at blive forbigået 

eller beskåret. Og ja, restriktioner på øvelsespladsen, der kan 

sætte en hel bataljonsøvelse i stå, hvis man støder på et lille dyr. 

I Danmark er det løvfrøen. I USA er det woodpeckeren, en spætte, 

der kan komme i vejen, siger Jacob Frederiksen med et smil. 

Men trods truslen om nedskæringer var det indtryk af et velfungerende 

og motiveret marinekorps, som de danske officerer har med 

hjem i bagagen. 

Kampvogne klar til at støtte infanteriets kamp i en øvelsesby i Mojave Desert, som ligner 

Afghanistan til forveksling. Foto: Peter Els. 

- I US Marine Corps er der en god balancegang mellem den uformelle 

omgangstone i hverdagen og en nødvendig disciplin og 

gode holdninger. Det kan vi godt lære lidt af herhjemme, hvor vi 

i stigende grad ser unge soldater, der ikke hilser, om det så er en 

general, de passerer på deres vej. Det vil aldrig ske i USA. Samtidig 

har marinesoldaterne en god, uformel holdning til tingene, når 

man er i ude i felten eller på øvelse, uden at de dog går på kompromis 

med en række dyder som eksempelvis ordentlig og ensrettet 

påklædning. Det var en lærerig og inspirerende oplevelse, 

siger Peter Els. 

USA-samarbejde vil give fokus 

Han lægger dog ikke skjul på, at det var det faglige udbytte, som 

tæller mest – også selv om det i denne omgang var de danske officerer, 

der leverede varen. 

- Ud over at vi på længere sigt kan drage stor nytte af et gensidigt 

samarbejde og erfaringsudveksling med US Marine Corps, 

har amerikanernes interesse for et tæt samarbejde med Panserbataljonen 

enormt stor betydning for kampvognsvåbnet generelt. 

Samarbejdet og det faktum, at marinekorpset ønsker at udveksle 

knowhow med os, skaber forhåbentlig større fokus på kampvognenes 

betydning i Afghanistan – i kommende missioner og generelt. 

For vi er en våbengren, der er blevet beskåret helt ind til 

benet. Vi kan simpelthen ikke tåle flere besparelser, hvis vi skal 

overleve. Og det er vi jo en del, der synes, at vi skal. Blandt andre 

også vores kolleger i US Marine Corps, siger Peter Els. 

Modstående side fra øverst til nederst: 

De tre danske officerer besøgte i alt tre stater under deres briefingtur 

til USA. Her major Peter Els, tv. og premiereløjtnant Dennis Hejlesen 

ved Hovedkvarteret for 1st Tanks i Californien. Foto: Jacob Frederiksen. 

Ud over at briefe US Marine Corps fik de tre danske officerer også 

lejlighed til at følge enheder fra det legendariske korps under en 

skarpskydningsøvelse i Twentynine Palms. Foto: Peter Els. 

Major Peter Els (tv) og kaptajn Jacob Frederiksen foran Panserbataljonens 

kontorbygning på Dragonkasernen. De to officerer håber, at 

man med briefingerne i USA har knyttet nogle bånd til US Marine 

Corps‘ kampvognsenheder, der vil holde mange år ud i fremtiden. 

Foto: Morten Fredslund.

Kongelig hofleverendør 

Danske og udenlandske 

Ordensbaand 

Miniatureordner 

medaljer 

sløjfer . rosetter 

Peder Skrams gade 3 . 1054 København K 

Tel. & fax: 33 12 82 53 

e-mail: mwm@mwmorch.dk 

www.ordensbaand.dk 

20% rabat på alle vore 

advokatydelser 

Da vi gennem en del år har 

udført advokatarbejde for HOD, 

har vi nu indgået aftale med 

HOD om rabat til medlemmer. 

Du kan således med fordel få 

berigtiget din ejendomshandel 

hos os, ligesom vi gerne udarbejder 

dit testamente, en ægtepagt 

og rådgiver dig vedrørende 

papirløst samliv eller opløsning 

af parforhold. 

Ring på 7020 7083 og hør om 

dine muligheder. 

HUSK - et godt råd er ganske 

gratis. 

Thykier & Felby Advokataktieselskab, 

Greve Strandvej 16, 2670 Greve. 

Vi er en del af den landsdækkende advokatkæde 

Ret&Råd. Ret&Råd er Danmarks førende rådgiver 

indenfor privatjuridisk rådgivning. 

Steen Rahbek 

Advokat 

str@ret-raad.dk 

Claus Rehl 

Advokat 

rehl@ret-raad.dk

Af Laurits Holdt, freelancejournalist 

Foto: Peter Eilertsen 

12 • nr. 2/2011 Kompetenceudvikling 

Fremtiden er i 

Afrika 

Danmark styrker det forsvarsmæssige engagement i Afrika. 

En af dem, der kommer til at sætte præg på denne udvikling, 

er major Henrik Laugesen fra Forsvarsakademiet. Han blev i 

december master i Afrikastudier 

Det tog halvandet år at få stanken 

af konserveringsmidler til at fordampe 

fra det store kort over Afrika, der fylder 

den ene væg i major Henrik Laugesens 

hjørne af tremandskontoret på Institut for 

Strategi på Forsvarsakademiet. 

Det lå ikke i kortene, at det skulle være 

et afrikakort, der skulle pryde hans kontor. 

Han har i mange år interesseret sig for 

sikkerhedspolitiske spørgsmål, og hans 

plan var at læse videre inden for dette felt. 

Tjenesteplanen foreskrev, at han skulle til 

Institut for Strategi, så han kontaktede instituttets 

leder, Ole Kværnø, for at spørge 

ham til råds. 

- Det skal være Afrika. Det bliver det 

nye store. Og faktisk ligger der et Center 

for Afrikastudier i København, så det er ligetil, 

sagde han. Så blev det det, fortæller 

Henrik Laugesen. 

Det danske forsvar vil fremover komme 

til at beskæftige sig mere og mere med 

Afrika, lyder det fra regeringen. Derfor har 

forsvaret brug for folk, der ved noget om 

Afrika. Henrik Laugesen har nu papirer 

på at tilhøre denne gruppe, efter at han i 

december færdiggjorde en mastergrad i 

Afrikastudier fra Københavns Universitet. 

Inden for forsvaret såvel som mange andre 

steder er Afrika fortsat stort set ukendt 

land. Derfor møder Henrik Laugesen også 

ofte spørgende ansigter, når han fortæller 

om sine studier. 

- Hvad f... snakker du om? Det siger 

stort set alle. Mange tror, det er noget 

med bongotrommer, antropologi og spyd. 

Men mit studium var dødsens alvor, siger 

Henrik Laugesen. 

Krævende fag 

Han valgte en sammensætning af fag, 

som støtter det sikkerhedspolitiske spor: 

Afrikas økonomi, konflikter i Afrika og 

NGO’er og civilsamfundets rolle i udvikling. 

Dertil kom et praktikophold i Sudan, der 

erstattede et valgfag, og et afgangsprojekt, 

der handlede om strategisk koordination af 

indsatsen i den danske Afrika-strategi. 

„ 

„Vi er hurtige til at dømme mennesker på deres 

udseende, og det skal man lade være med. Den her 

oplevelse var bare en understregning af det.“ 

Fagene var krævende, og især faget om 

Afrikas økonomi fandt han svært. 

- Men det var meget givtigt og det er 

faktisk her, jeg har været tilbage for at 

finde nogle udviklingsøkonomiske modeller, 

som jeg har brugt, når vi kigger på 

konfliktmønstre og sådan noget. 

Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende 

kan passe et arbejde samtidig med 

studierne. Den svarer til et års fuldtidsstudium, 

men det er almindeligt at bruge 

to-tre år på den. 

- Hvis du regner til aflevering af speciale, 

så har jeg brugt to og et halvt år. 

Jeg havde planer om at gøre det hurtigere, 

men da jeg kom her til instituttet, tog arbejdet 

bare rigtig meget af min tid, og så 

var jeg nødt til at prioritere det. Derfor trak 

det ud. 

Fagene løber over et semester hver. 

Et af fagene, Afrikas økonomi, havde to 

gange to timers undervisning om ugen, de 

andre fag havde bare to timers undervisning 

om ugen. Henrik Laugesen anslår, at 

han brugte det samme antal timer på at 

læse pensum, som undervisningen tog. 

Dertil kom eksamen i hvert fag. Afgangs- 

projektet brugte han sammenlagt hvad der 

svarer til seks uger på at skrive. 

Han har altid mødt forståelse hos sine 

chefer, når han skulle bruge nogle timer 

mellem skråvæggene på Center for Afrikastudier 

i Købmagergade et stenkast fra 

Rundetårn. 

- Jeg har lavet en flex-aftale, kan man 

sige. Der blev ikke fjernet opgaver fra min 

portefølje, og hvis jeg skulle bruge søndag 

formiddag på at rette nogle krigshistorieopgaver, 

som jeg ellers skulle have rettet 

torsdag eftermiddag, hvor jeg var til forelæsning, 

så var det mit eget problem. 

Punkeren og svenskeren 

De studerende på Afrikastudier er en broget 

flok. Mange af dem er i begyndelsen 

af tyverne og i gang med overbygningen 

på deres universitetsuddannelse. Dertil 

kommer den gruppe, som Henrik Laugesen 

tilhørte – nemlig dem, der tager en 

mastergrad, og her er alderen noget højere. 

Henrik Laugesen følte sig godt tilpas 

i det blandede selskab. 

- Da jeg første gang kom til undervisning 

i Afrikas økonomi, lagde jeg mærke til en

punkertype med læderjakke, rødt hår, ringe i ørerne og hvad ved 

jeg. Og så var der en svensker, som havde sådan et rasta-hår, og 

han gik altid med sådan nogle kæmpestore huer. Så tænkte jeg: 

„Hvis jeg kommer i gruppe med dem, så melder jeg mig ud af den 

her uddannelse. Det gider jeg simpelthen ikke.“ 

- Jeg kom i gruppe med begge to, og jeg har aldrig mødt så flinke 

mennesker som de to. Ham punkeren viste sig at kunne regne, 

og han havde vist oven i købet læst noget økonomi før, og han var 

super skarp til det. Det var faktisk de to, jeg kom bedst ud af det 

med. Måske fordi vi var så fuldstændig forskellige. Vi er hurtige til 

at dømme mennesker på deres udseende, og det skal man lade 

være med. Den her oplevelse var bare en understregning af det. 

Praktik i Sudan 

I december 2008 tog Henrik Laugesen til Sudans hovedstad, Khartoum, 

for at arbejde som analytiker i FN’s hovedkvarter i landet. 

Opholdet fik han godkendt som et praktikophold, og det erstattede 

dermed et af uddannelsens fire fag. 

- Det hele gik op i en højere enhed, da jeg tog et halvt år til Sudan. 

Det var dog ikke noget, der kom af sig selv. Jeg fik overtalt 

min udstikker til at konvertere den tur til Irak, som jeg ellers stod 

til, til en tur til Sudan. Det tog lidt tid, men da jeg havde forklaret 

det ordentligt, var det ikke noget problem. 

De næste seks måneder tilbragte han med at lave sikkerhedspolitiske 

analyser til støtte for chefen for UNMIS, FN’s mission i 

Sudan. Analysesektionen undersøgte blandt andet, hvad faldet i 

oliepriserne og dermed landets indtægter betød for fredsprocessen 

i landet. 

Arbejdet bestod til dels i at tale med folk ude i landet, så der 

var en del rejseaktivitet. En af rejserne førte Henrik Laugesen til 

Darfur. Her endte han med at rejse alene, fordi hans ledsager havde 

rod i sine papirer og derfor ikke kunne komme med. 

Forventningerne 

Henrik Laugesen kan umiddelbart se tre områder, hvor hans nyerhvervede 

viden kan anvendes. For det første vil han i samarbejde 

med Thomas Mandrup, der er civil forsker på Forsvarsakademiet, 

repræsentere en specialistviden om Afrika inden for forsvaret. Han 

forestiller sig, at deres viden vil blive brugt mere og mere hyppigt, 

i takt med at Afrika kommer til at fylde mere og mere i vores dagligdag 

og mediebillede. 

For det andet skal han undervise i Afrika-relaterede emner på 

Forsvarsakademiets stabskursus, og endelig skal han være med til 

at planlægge og gennemføre to ud af tre ugers kursus for de officerer, 

der skal sendes til Afrika. 

Det danske forsvar i Afrika 

Ifølge regeringen står Afrika på programmet, når indsatsen i Afghanistan 

bliver udfaset i 2014. Det understreges af udenrigsminister 

Lene Espersens besøg i Kenya, Etiopien og Sydsudan i 

slutningen af januar, hvor hun blandt andet diskuterede sikkerhedspolitik. 

Kommende danske indsatser i Afrika vil dog ikke komme til at 

minde om den i Afghanistan. 

- Det er nærmest ganske utænkeligt af flere forskellige grunde. 

Dels på grund af den europæiske kolonihistorie. og dels er der 

nogle sygdomsmæssige og klimamæssige forhold, der gør det til 

en usædvanlig belastning at sende europæiske soldater til Afrika 

Kompetenceudvikling nr. 2/2011 • 13 

for at kæmpe. Det vil simpelthen blive for stor en mundfuld, og 

derfor er idéen at uddanne afrikanske officerer til at hjælpe sig 

selv, siger Henrik Laugesen. 

Noget af det, de afrikanske lande efterspørger, er assistance til 

at opbygge regionale reaktionsstyrker, så landene for eksempel 

vil have mulighed for at stoppe et folkemord som det, der blev 

begået i Rwanda i 1995, og styrkelse af landenes kystvagter. Danmark 

har for tiden to officerer i Kenya, hvor de i samarbejde med 

andre nordiske officerer arbejder med kapacitetsopbygning i den 

østafrikanske reaktionsstyrke. Desuden er der danske officerer i 

Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Liberia. Dertil kommer 

indsatsen mod pirater ud for Somalia. 

Lysten skal drive værket 

I den afsluttende del af uddannelsen, da Henrik Laugesen skrev 

afslutningsprojektet, tog studiet meget af hans tid, og det lagde 

pres på familielivet. Hans råd til andre, der overvejer at give sig i 

kast med en masteruddannelse, er derfor, at man først og fremmest 

skal have lysten, for ellers bliver det for surt. 

- Man skal virkelig have lyst. Det er lysten, du skal bruge til at 

overtale familien. Jeg har fire børn i alderen fire til 13 år, så det er 

ikke, fordi jeg ikke kan finde ud af at bruge min tid på noget andet 

end at studere, slutter major Henrik Laugesen. 

Om Professional Master in African Studies: 

Uddannelsessted: Københavns Universitet, Center for 

Afrikastudier 

Akkreditering: Ministeriel godkendelse. Underviserne kommer 

fra Københavns Universitet og en række andre danske 

og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner. 

Uddannelsestype: Deltid. 

Undervisningssprog: Engelsk 

Indhold: Man skal tage fire fag, hvoraf et kan erstattes af 

et praktikophold. 

Varighed: Individuel, men typisk to til tre år. 

Studiestart: 1. september. 

Pris: 25.000 kr. Herudover må der påregnes ca. 2.000 kr. til 

bøger og kompendier. 

Optagelseskrav: Ansøgeren skal have mindst to års relevant 

erhvervserfaring efter en adgangsgivende uddannelse, 

der mindst skal svare til en bacheloruddannelse eller en 

professionsbacheloruddannelse. Desuden forudsættes det, 

at ansøgere har tilegnet sig fagkundskaber, som relaterer 

sig til fagområder inden for Afrikastudiet. 

Eksempler på valgfag: Conflicts in Africa, NGO’s, Civil 

society and Development in Africa, African Economics, 

Human rights in Africa, African states: Origins, conceptualizations 

and international relations 

Afgangsprojekt: Skrives på grundlag af 1.500-2.000 sider 

studeret litteratur og skal have et omfang af 25-35 sider. 

Andet: Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for 

den studerende med udgangspunkt i den studerendes 

erhvervserfaring, livserfaring og forudgående uddannelse. 

Læs mere på http://teol.ku.dk/cas

Af Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlogskaptajn, Ph.d., t.tj. ved Policy- og Strategiafdelingen, Søværnets Operative Kommando 

Fotos: Glenn Terndrup Sørensen, søværnet 

14 • nr. 2/2011 Kompetenceudvikling 

Officerer med en Ph.d. øger forskningen 

Forfatteren af dette indlæg mener, at forsvaret kan få stor glæde 

og gavn af at give en Ph.d.-grad til et antal officerer. Det vil 

fremme det samlede faglige niveau og akademiseringsprocessen 

for hele officerskorpset 

Fredag den 5. november 2010 forsvarede jeg min afhandling 

med titlen „The Nexus of Armed Conflict, the Legal Institutionalisation 

of War in the 21st Century“ på Syddansk Universitet 

og erhvervede hermed Ph.d.-graden. Dette var kulminationen 

på et forløb, der havde strakt sig over tre år. Så vidt vides var det 

første gang, en tjenestegørende søofficer erhvervede sig denne 

grad, ligesom det skulle være den første Ph.d.-grad i Danmark, 

der var centreret omkring humanitær folkeret, også kaldet krigens 

love. Ellers har en officer fra hæren inden for de senere år lavet en 

Ph.d. inden for krigshistorie, og en officer fra flyvevåbnet er i gang 

med en Ph.d. inden for statskundskab. 

Selve inspirationen til afhandlingen havde jeg fået gennem 

mine egne erfaringer som militærjuridisk rådgiver på Balkan, i Irak 

og senest i Sudan. Afhandlingen omhandler således problematikker, 

der er både tidssvarende og relevante i forhold til danske styrkers 

deltagelse i internationale operationer. Perspektivet i afhandlingen 

tager i høj grad udgangspunkt i staternes militære indsats i 

denne type operationer. 

Bedømmelsesudvalget, som indstillede til dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige 

Fakultet, at jeg fik titlen, var sammensat af: 

Lektor, dr.jur. Kristina Marie Siig (formand), Juridisk Institut, SDU. 

Professeur Marco Sassòli, Université de Genève og 

Professor Lindsey Moir, University of Hull. 

Mere konkret handler min afhandling om to sammenhængende 

afgrænsningsproblematikker vedrørende betingelserne for anvendelsen 

af reglerne i den humanitære folkeret. Den ene problematik 

handler således om afgrænsningen mellem væbnet konflikt 

og fred, idet anvendelsen af den humanitære folkeret forudsætter 

tilstedeværelsen af en væbnet konflikt, mens den anden forholder 

sig til afgrænsningen mellem krigens love og de internationale 

menneskerettigheder. Disse problemstillinger har bl.a. været aktuelle 

i forhold til, om det var lovligt uden varsel at skyde en person, 

der var i færd med at placere en vejsidebombe. 

Den „lille doktorgrad“ 

Muligheden for at nyttiggøre mine erfaringer fra internationale 

operationer i en forskningsbaseret sammenhæng blev en realitet, 

da jeg i 2006 blev tilkommanderet det dengang nyoprettede 

Dansk Institut for Militære Studier (DIMS), der da var samplaceret 

med Forsvarsakademiet (FAK) som en selvstændig forskningsinstitution. 

Fra den 1. april 2010 overgik denne institution dog til 

Institut for Statsvidenskab under Københavns Universitet som 

Center for Militære Studier (CMS). Det lå således i kortene fra 

starten af, at DIMS løbende skulle producere en Ph.d. som en del 

af den samlede forskning. For mit vedkommende blev det også 

til et samarbejde med Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, 

Her er Kenneth Øhlenschlæger Buhl under „kærlig behandling“ af 

den sidste af opponenterne, Professor Marco Sassòli, fra Genève. 

som skulle varetage selve akkrediteringen og kvalitetssikringen af 

det faglige forløb, idet DIMS ikke selv kunne tildele Ph.d.-graden. 

En Ph.d. kaldes ofte for den „lille doktorgrad“ med henvisning 

til, at begge bygger på en skriftlig afhandling, der i runde tal typisk 

baserer sig på henholdsvis tre og fem års forskningsarbejde. 

Denne sammenligning er dog noget misvisende i forhold til det 

overordnede formål med de to grader. En Ph.d.-afhandling er et 

skriftligt arbejde, som udarbejdes i sammenhæng med en egentlig 

forskningsuddannelse, som varer i alt tre år. Selve skriveprocessen, 

som sker under tilsyn af en vejleder, er normeret til godt 

halvandet år. Derudover forventes det, at den Ph.d.-studerende 

gennemgår en række kurser samt formidler forskningsbaseret 

„ 

viden og ikke mindst underviser på universitetsniveau. Uddannelsen 

skal således give det store kørekort til at kunne undervise og 

forske på universitetsniveau, og selve afhandlingen er på mange 

måder en slags akademisk svendeprøve i overensstemmelse hermed. 

Selvom en Ph.d.-afhandling også skal demonstrere forskning, 

altså ny viden for så vidt angår indhold, er det mindst lige 

„En Ph.d. kaldes ofte for den „lille 

doktorgrad“ med henvisning til, at 

begge bygger på en skriftlig afhandling; 

der er dog forskel.“

så afgørende, at afhandlingen viser en evne til at forske. En kollega 

har engang sammenlignet det at lave en Ph.d.-afhandling 

med at bygge en bro. Det væsentlige er, at broen er funktionel og 

hænger sammen, så den holder hele vejen, ikke at der er smart 

udsmykning eller uhensigtsmæssige udbygninger. Med andre ord: 

Det er argumentet i afhandlingen, der skal bæres igennem, ikke 

nødvendigvis at alle udbygninger er med. Til sammenligning hviler 

doktor-graden alene på udarbejdelsen af selve afhandlingen og 

forsvaret heraf. 

At tænke ud af boksen 

Der er flere gode grunde til, at det giver god mening for forsvaret, 

at et antal officerer gennemgår forskningsuddannelsen. Det giver 

naturligvis en spidskompetence inden for et fagligt område, der er 

relevant for den militære profession. Der kan her nævnes, at den 

amerikanske general David Petraeus, der har haft en del succés 

som militær leder i konflikterne i Irak og Afghanistan, har en Ph.d. 

i oprørsbekæmpelse fra Princeton University. Men Ph.d.-uddannelsen 

bør også ses mere bredt end blot den konkrete kompetence, 

der ligger i indholdet af selve afhandlingen; det er også en 

adgangsbillet til forsknings- og universitetsverdenen, der kan være 

med til at fremme akademiseringen i forsvarets officersuddannelser. 

Jeg ser dog ikke akkrediteringen af officersuddannelserne som 

et mål i sig selv, men snarere som en nødvendighed i en verden, 

hvor det sikkerhedspolitiske grundlag og grundlaget for forsvarets 

virke er under konstant forandring. 

I denne virkelighed er det både nødvendigt at kunne kommunikere 

med andre akademiske faggrupper og at tænke uden for de 

daglige og meget systematiske rammer, som forsvaret traditionelt 

virker under; det, der med andre ord beskrives som evnen til at 

kunne „tænke ud af boksen“. Denne udvikling har allerede længe 

„ 

Kompetenceudvikling 

nr. 2/2011 • 15 

„Forsknings-kompetencer bliver 

generelt mere synlige og 

efterspurgte i takt med det 

øgede fokus på akkreditering af 

forsvarets officersuddannelser.“ 

Den nye Ph.d. og orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl 

efter selve forsvarshandlingen. 

været undervejs i det civile, hvor Ph.d.-uddannelsen er blevet 

mere almindelig i de senere år, ligesom den ved visse typer stillinger 

ikke bare er en fordel, men nærmest er blevet en forudsætning. 

Det er dog stadig kun ca. 2-3 pct. inden for en årgang på 

f.eks. jurastudiet, der fortsætter ad den vej. Formålet med at give 

Ph.d.-uddannelsen til et antal officerer bør derfor primært ses 

som et middel til at fremme det samlede faglige niveau og akademiseringsprocessen 

for hele gruppen. Endelig vil et Ph.d.-forløb 

for et antal officerer også kunne give et bidrag til den samlede 

forskning inden for det forsvars- og sikkerhedspolitiske felt, der er 

forankret i den militære profession – hvilket næppe kan være ufordelagtigt 

for forsvaret som helhed i et noget bredere perspektiv. 

Nyttiggørelser af kompetencerne 

Det næste spørgsmål er så, i hvilket omfang forsvaret rent faktisk 

anvender forsknings-kompetencer. Der er i hvert fald ikke noget 

formelt forskningsindhold i min nuværende stilling ved Søværnets 

Operative Kommando (SOK), men der er heldigvis her forståelse 

for, at det er en kompetence, der er behov for at vedligeholde, og 

som kan være nyttig for søværnet/forsvaret. 

Foreløbig vedligeholder jeg således mine kompetencer bl.a. 

gennem undervisning og deltagelse i et forskningsprojekt om pirateri. 

Der er dog god grund til at forvente, at forskningskompetencer 

generelt bliver mere synlige og efterspurgte i takt med det 

øgede fokus både på akkreditering af forsvarets officersuddannelser, 

og hvordan forskningsbaseret viden kan bidrage til forsvarets 

udvikling i øvrigt.

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Mikael Hjuler, PF 

16 • nr. 2/2011 Krigsveteraner 

Legatet med det store hjerte 

Hun er 32 år. Reserveofficer, kaptajn i flyvevåbnet. Og så er Ann-Christina 

Salquist sekretariatschef og tovholder i Soldaterlegatet. Fonden med millioner 

af støttekroner i ryggen til dem, der har hjælp behov: tidligere udsendte med 

fysiske eller psykiske problemer, deres pårørende og efterladte 

Da Ann-Christina Salquist tiltrådte den 21. februar 2009, var 

domicilet et kælderlokale i Hellerup og fonden ikke en måned 

gammel. 

- Jeg mødte et blankt skrivebord, en fundats og to bankkonti, 

som jeg ikke havde adgang til. Der var intet CVR-nummer, ingen 

kuglepen – ja, ingenting, siger hun og smiler ved tanken. Hun var 

blevet kontaktet, sikkert på grund af et flot CV, og havde været til 

samtale, og så var jobbet hendes. 

- Enten fordi man mente, jeg var ung og naiv og kunne arbejde 

meget billigt – eller også fordi jeg havde noget at byde på. Eller 

begge dele. Men det har været spændende og lærerigt at starte 

det hele op fra bunden, konstaterer hun en dag på kontoret, som 

er flyttet til moderne lokaler hos it-firmaet Systematic, centralt 

beliggende i København nær Kongens Nytorv. Og huslejen er nul 

kr. Systematic betaler. Det er deres donation. 

Andres donationer holder Soldaterlegatet operativt. Seks store 

fonde spædede hver fem millioner kroner til ved oprettelsen. Så 

var man ligesom i gang. De er for længst givet godt ud og er blevet 

suppleret med yderligere små 30 millioner. Viljen til at hjælpe 

økonomisk er imponerende. Det er evnen til at yde også hos Soldaterlegatet. 

Danske Officerer lagde kursen omkring adressen Landgreven 3, 

2. sal, hvorfra Ann-Christina Salquist styrer Soldaterlegatet med 

en beskeden stab af medarbejdere for at få en situationsvurdering 

– en frontberetning, om man vil. 

Den gode dialog 

- Om Soldaterlegatets opgavesæt retteligen burde høre hjemme 

hos det offentlige? 

Ann-Christina Salquist: – Soldaterlegatet skal ses som et supplement 

til det offentlige, og det dækker i dag områder, som vi 

håber på længere sigt vil kunne overtages af det offentlige. 

- Hvad kunne det være? 

- Blandt andet fri adgang til netværkspsykolog med henblik på 

hurtigere at komme i behandling. Den største udfordring, når forsvaret 

tilbyder gratis psykolog, er at komme til Svanemøllen for 

at blive visiteret. Der skal være hurtigere adgang – al forskning 

Ann-Christina Salquist: - Soldaterlegatet sætter ikke selv forskningsprojekter 

i gang, men sørger for at samarbejde med allerede 

eksisterende organisationer eller videncentre. 

viser, at jo hurtigere behandling des bedre resultat i sidste ende. 

Hvis man bor i Sæby, er der langt til Svanemøllen. Visitering skal 

foregå flere steder. 

- I starten troede man, at behovet for støtte ville være størst til 

soldater, der var kommet fysisk til skade, men det er ikke tilfældet. 

- Vi blev meget overraskede, da det viste sig, at behovet primært 

kom fra psykisk syge. I starten den store pukkel fra Balkan, 

som havde været glemt af en eller anden årsag. Forsvaret havde 

ikke haft fokus på det og ikke haft kendskab til problemerne. Nu 

er vi i god dialog med socialministeren og forsvarsministeren om, 

hvad man kan gøre for at optimere indsatsen. Kan man bruge vores 

målgruppe til for eksempel at forbedre adgangen til psykologer 

og psykiatere for alle andre, der også er psykisk dårligt stillet, 

så er målgruppen brugt til noget positivt. Soldaterne er jo ikke de 

eneste, der bliver ramt af psykiske lidelser. 

Den hjemvendte 

Soldaterlegatet har betalt to idrætsseminarer for soldater, der er 

vendt hjem fra Afghanistan med svære handicap. Og dyrt udstyr 

til genoptræning placeret på Rigshospitalet – samt små 10 millioner 

kroner til det stort anlagte forskningsprojekt „Danske Hjemvendte 

Soldater“, som kører i Socialforskningsinstituttets regi på 

basis af 25.600 cpr-numre på soldater på mission i udlandet siden 

1992. Det første statistiske billede ligger klar til maj i år, og projektet 

slutter med udgangen af 2011. Den endelige rapport er klar i 

januar 2012 og imødeses med spænding. 

Ann-Christina Salquist: - Samtlige registreringsdata kan trækkes 

ind. Hvordan klarede soldaten sig før, under og efter udsendelsen? 

Hvad er hans baggrund. Hans alder, da han kommer i 

forsvaret? Hvordan gik det efterfølgende? Er der en overrepræsentation 

af selvmord, skilsmisser, kriminalitet? Blev de fædre før 

andre o.s.v.? Det er data, der efterfølgende skal tolkes på – hvordan 

ser det ud i forhold til normalbefolkningen, der ikke har været 

udsendt, hvorfor klarer de sig bedre på visse områder, hvordan 

adskiller de sig? 

- Det er de store og større projekter, Soldaterlegatet har påtaget 

sig at støtte økonomisk. 

- Min primære opgave er at dele legater ud samt at sikre mig, 

at den viden, jeg har indsamlet, bliver videresendt til dem, der 

kan gøre noget. Nemlig forsvarschefen, forsvarsministeren og socialministeren 

og orientere dem om det billede, vi ser. Så må de 

træffe beslutning på basis af det. 

Hurtig dobbelt hjælp 

- Vi er oppe på at støtte 360. Primært soldater, men også pårørende 

og efterladte. Det fordeler sig med cirka 10 procent pårørende, 

10 procent fysisk tilskadekomne, mens de resterende har 

psykiske skader. Der er tale om støtte til psykologhjælp, juridisk 

rådgivning, økonomisk rådgivning og tilskud til bolig – så de f.eks.

„ 

„Min primære opgave er at dele legater 

ud og sikre mig, at den viden, jeg har indsamlet, 

bliver sendt videre til interessenter, 

der kan gøre noget – forsvarschef, 

forsvarsminister, socialminister. 

Orientere dem om det billede, vi ser. Så 

må de træffe beslutning på basis af det“. 

Ann-Christina Salquist, 

sekretariatschef i Soldaterlegatet 

kan komme på benene efter at have været indlagt psykiatrisk. 

- Der er tale om hurtige ansøgninger, eller rettere ekspedition, 

når Soldaterlegatet træder til – nok ud fra mottoet „hurtig hjælp er 

dobbelt hjælp“. 

- Den hurtigste ansøgning blev behandlet på tre timer. Det var 

noget medicin. En lang sagsbehandling er 14 dage til tre uger undervejs. 

Det er lidt forskelligt. Hvis det ligger inden for mine eller 

formandens bevillingsrammer, klares det løbende. Men er det 

noget stort, som en ansøgning om uddannelse, der koster mange 

penge, eller ansøgning om proteser, kan det tage længere tid, såfremt 

der ikke, i det sidste tilfælde, er vedlagt overslag fra bandagisten 

eller en beskrivelse fra lægen om, hvorvidt vedkommende rent 

faktisk kan bruge den protese, der er søgt om. Vi bevilger ikke uden 

videre 100.000 kroner, men fokuserer meget på, at vi er en fond, 

som efter ansøgning bevilger et legat. Vi har altså ansvar over for 

vore donorer i forhold til at legitimere, hvordan vi bruger pengene. 

Derfor betaler vi rigtig meget mod regning; f.eks. økonomisk og juridisk 

rådgivning og psykologhjælp. Meget få får penge i hånden. 

Ny pukkel? 

- Soldaterlegatet er kommet godt fra start. Hvordan tror du, det 

vil gå fremover? 

Ann-Christina Salquist: - Vi bliver jo klogere, og det tror jeg 

også, fagfolk gør. Der opbygges en ny pukkel fra Irak og Afghanistan. 

Reaktionstiden for udvikling af psykiske efterreaktioner er 

rigtig lang. Og hvem ved, hvornår vi begynder at se traumatiserede 

soldater fra disse missioner, om vi overhovedet gør det, for det 

offentlige tager mere og mere over, og forsvaret bliver bedre og 

bedre til at tage folk hjem. 

Men der er stadig arbejde, der skal gøres, siger Ann-Christina 

Salquist på baggrund af den viden, Soldaterlegatet indhenter gennem 

sit arbejde. Fx problemstillingen omkring genudsendelser 

med korte intervaller. 

- Og så er der tiden efter forsvaret, som godt kan blive problematisk 

for en del – og kræve handling. 

Ann-Christina Salquist: - 18 år gamle vælger de forsvaret med 

kontrakt til de fylder 35, og så ryger de ud af forsvaret, som ikke 

har plads til 25.000 60-årige. I de 17 år af deres yngre liv har de 

primært valgt forsvaret. Det er det eneste, de kender til. Måske 

har de deltaget i to-tre, måske fire-fem krige – og så skal de ud 

og agere i det civile samfund. Den overgang skal man arbejde på 

i god tid. Måske putte noget andet ind ved siden af de internationale 

missioner. Noget, der kan bruges i det civile. Ikke alle får 

problemer. Men der vil være en gruppe, som gør, efter at de hver 

Krigsveteraner nr. 2/2011 • 17 

dag i forsvaret har fået at vide, hvilken uniform de skulle have på, 

hvilken mission de skulle på, hvornår og så videre. Bliver man fyret 

i en større virksomhed, som man har fokuseret sit arbejds- og 

privatliv omkring, viser forskningen, at mange efterfølgende får 

det dårligt, fordi de mister deres netværk og nu må til at bygge 

noget nyt op. Det koster ressourcer, påpeger Salquist. 

Nye opgaver.. 

Og så har hun en opfordring til kontaktofficerer og chefer: Brug os! 

- De siger selv, at de har kendskab til rigtig mange, der har behov 

for hjælp. Derfor undrer det mig, at så få kontaktofficerer 

og chefer søger. Det kan godt være, det ikke er deres primære 

arbejdsopgave, men de kan i hvert fald hjælpe med at sende 

deres medarbejdere over til socialrådgiveren, som så kan indstille 

de pågældende til Soldaterlegatet. Alle kan indstille – også 

din mor, hvis der er behov for et eller andet. Det budskab skulle 

gerne med. Vi støtter folk med behov efter udsendelse. Og også 

pårørende, der lider under, at deres ægtefælle eller samlever er 

udsendt. Det kan være en dagplejemor, som har fire børn i privat 

dagpleje, og som får sine egne hjem om eftermiddagen. Hjælpen 

kunne være en barnepige, så hun kan komme i biografen. 

Aktiv reserve 

Ann-Christina Salquist overvejer efter en pause at „være lidt aktiv 

i reserven igen“, når hun mod slutningen af 2011 regner med 

normal arbejdstid i Soldaterlegatet. En aktuel ugentlig arbejdstid, 

hun selv sætter til 37+. Uden angivelse af hvor mange timer, der 

ligger i plusset. 

Hun er kaptajn af reserven i flyvevåbnet og var i sin tid med til 

at uddanne det sidste hold reserveofficerer. 

fortsættes /////

Af redaktør Henning Lahrmann 


Og så har hun i øvrigt prøvet lidt af hvert. Været både udlejer til 

danske ski-turister i Østrig og konceptudvikler på et fortsat eksisterende 

børneprojekt samme sted. To gange har hun været i Afghanistan 

som hhv. presse- og informationsofficer hos det danske 

detachement i Kabul og som planlægningsofficer inden for psykologiske 

operationer i ISAF HQ, hvor hun rejste rundt i landet. 

En sparsom fritid bruger hun sammen med kæresten, og så er 

hun til langdistanceløb, når tid og lejlighed er til det. - Jeg kan 

godt lide at sætte ting i gang, siger hun, der til fulde har mulighed 

herfor i sit daglige arbejde. Om det betyder, at hun også beskæftiger 

sig med forsvaret om 30 år? Det ved hun naturligvis ikke. 

- Men jeg har opbygget en kæmpe viden og et stort netværk 

inden for forsvaret, siger hun, som gerne vil se implementeringen 

af veteranpolitikken og resultaterne af forskningsprojektet Danske 

Hjemvendte Soldater. 

- Desuden har jeg en masse andre idéer, siger hun, der har en 

bachelor-grad i international erhvervskommunikation og erhvervssprog, 

en mastergrad i professionel kommunikation fra RUC og er 

kandidat i politisk kommunikation og ledelse. På den militære scene 

er hun bl.a. fast instruktør på Forsvarsakademiets kurser PSYOPS. 

Forskning i soldaters medicinforbrug 

Soldaterlegatet har besluttet at finansiere en undersøgelse af soldaternes medicineringsmønster 

Et medicinsk forskningsmodul til 3,6 millioner kroner, 

som er et led i projektet „Danske Hjemvendte Soldater“, skal 

undersøge soldaternes medicineringsmønster vedr. receptpligtig 

medicin til behandling af psykiske og somatiske sygdomme samt 

indlæggelsesmønster, kontakt til læge og speciallæge. Resultaterne 

heraf vil også blive sammenlignet med den generelle befolkning 

i samme aldersgruppe. I forbindelse med modulet er der 

indledt et samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste, Institut 

for Militærpsykologi og Psykiatrisk Center København. Det oplyser 

Soldaterlegatet i sin nytårshilsen. 

Udover at iværksætte aktiviteter for de fysisk tilskadekomne soldater 

som f.eks. to sportsseminarer med fokus på sårede soldater 

i samarbejde med Dansk Handicap Idrætsforbund, har Soldaterlegatet 

initieret et projekt med fokus på de psykisk tilskadekomne. 

Projektet hedder „Hjem fra krig – og hvad så?“ og køres i regi af 

Handikapidrættens Videnscenter og er et personligt udviklingsforløb 

bestående af et to ugers intensivt kursus på Hou Søsportcenter 

efterfulgt af 3-6 måneders opfølgning alt efter behov for den 

enkelte. I det omfang soldaten stadig er tilknyttet forsvaret, vil 

forsvarets job- og uddannelsesrådgiver fortsat være med på sidelinjen. 

I forbindelse med projektet er der knyttet en god kontakt til 

Forsvarets Rådgivning og Omstillingssektion, herunder forsvarets 

socialrådgivere med henblik på at sikre, at den viden, der genereres, 

også kommer forsvaret til gode. 

Yderligere 34 mill. kroner til Legatet 

I nytårshilsnen fortæller Legatets formand, direktør Peter Højland, 

at siden opstarten i januar 2009 har Soldaterlegatet uddelt 

legater og ydet støtte til projekter for 26 millioner kroner. 

Soldaterlegatet havde en opstartskapital på 30 millioner kroner. 

Derfor blev det i sensommeren 2010 besluttet at iværksætte en 

ny fundraising. I denne forbindelse oplever Soldaterlegatet igen 

Faktuelt: 

- Soldaterlegatet blev løbet i gang af seks store fonde 

herhjemme, som hver gav fem millioner kroner: Bikuben 

Fonden, Augustinus Fonden, Nordea, Otikon, Knud Højgaards 

Fond og A.P. Møller Fonden. 

- HKH Kronprins Frederik er protektor for Soldaterlegatet, 

der søger at samarbejde og koordinere med andre eksisterende 

fonde og foreninger. 

- Støtten går til tidligere udsendte i internationale militære 

missioner, der under udsendelsen pådrager sig en fysisk 

eller psykisk skade, deres pårørende og efterladte med 

henblik på at skabe et stabilt fundament for deres fremtidige 

liv. 

- Soldaterlegatet er uafhængigt af forsvaret, forsvarets 

faglige organisationer og politiske interesser. 

en stor opbakning fra såvel tidligere som nye donorer. En opbakning, 

der foreløbig har sikret Soldaterlegatet yderligere 34 millioner 

kroner til Legatets fortsatte arbejde. 

Sekretariatschef Ann-Christina H. Salquist oplyser, at det er et 

af Soldaterlegatets mål i det kommende år at intensivere arbejdet 

med at sikre sig, at den indsamlede viden bliver formidlet til en 

række beslutningstagere, så en række af de opgaver, som Soldaterlegatet 

har løftet de seneste to år, fremadrettet kan overtages 

af samfundet. Legatet deltog i følgegruppen til den arbejdsgruppe, 

der udarbejdede regeringens veteranpolitik. Soldaterlegatet 

er også inddraget i implementeringsprocessen, der påbegyndes i 

denne måned. 

- Bagsiden af medaljen er, at der fortsat er overraskende stort 

behov for den hjælp, som Soldaterlegatet kan yde. Dette behov 

forventes at fortsætte de nærmeste år, især til psykisk skadede 

soldater hjemvendt fra henholdsvis Irak og Afghanistan, konstaterer 

Legatets formand og sekretariatschef. 

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech besøgte det andet 

sportsseminar for sårede soldater, som var et samarbejde 

mellem Dansk Handicap Idrætsforbund og Soldaterlegatet.

Af journalist Alice Binns 


Screening sat på standby 

Krigsveteraner nr. 2/2011 • 19 

Screening vil på nuværende tidspunkt ikke kunne nedbringe antallet af soldater, der 

vender hjem fra mission med psykiske skader, konkluderer en rapport fra Det Nationale 

Forskningscenter for Velfærd. Det er forsvarets psykologer enige i 

Et bredt politisk flertal i Folketinget har talt for, at alle soldater 

skal gennemgå en psykologisk screening før udsendelse 

med det formål at frasortere dem, der risikerer at vende hjem 

med psykiske lidelser som PTSD (post traumatisk stress disorder), 

depression og andre psykiske efterreaktioner. Ifølge de nyeste 

forskningsresultater på området vil en sådan screening imidlertid 

være nytteløs. 

Senest har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) 

publiceret forskningsresultatet af et litteraturstudium, „Soldater – 

før, under og efter udsendelse“, der i klare vendinger konkluderer, 

at man ved hjælp af screening ikke kan sortere de psykisk skrøbelige 

soldater fra. 

Som det ligger i ordet, er et litteraturstudium baseret på, hvad 

der tidligere er publiceret om emnet i form af videnskabelige bøger 

og artikler. Af kilder til SFI-studiet nævnes for eksempel en 

artikel fra 1997, som opridser en samlet helbredsprofil af en gruppe 

på 220 fastansatte officerer, officerer af reserven og menige i 

Danmark ud fra deres besvarelser om fysisk og psykisk helbred, 

arbejdsmiljø, diæt og drikke- og rygevaner. 

Ligeledes står der i SFI-rapporten, at „screening af soldater for 

psykiske problemer inden udsendelse blev foretaget i det amerikanske 

og det britiske militær i starten af Anden Verdenskrig, 

men blev droppet igen efter nogle få år, da hyppigheden af psykiske 

symptomer blandt de soldater, som blev sendt i krig, ikke var 

lavere end under Første Verdenskrig“. 

Her er det, at læseren af rapporten begynder at stille spørgsmålstegn 

ved, om ikke meget har ændret sig i det danske forsvar 

siden 1997 og endnu mere siden Anden Verdenskrig? Kan man 

overhovedet sammenligne selv nutidige amerikanske/britiske militære 

forhold med de danske? 

Ud fra disse betragtninger kan det synes lige kækt nok, at SFI’s 

forskningshold udsender en pressemeddelelse, der helt firkantet 

slår fast, at screening ikke virker, tænker lægmanden m/k. 

Ikke muligt at frasortere de sårbare soldater 

Det synspunkt er Ph.d., psykolog Mette Bertelsen fra Militærpsykologisk 

Afdeling (MPA) ved Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) 

langt fra enig i. Tværtimod siger hun samstemmende med SFI, 

at det på nuværende tidspunkt er umuligt at frasortere de sårbare 

soldater ved hjælp af psykologisk screening. Imidlertid forstår 

hun vores undren over SFI’s kildemateriale og forklarer, at det er 

meget sparsomt med nyere videnskabelig litteratur om danske 

soldaters forhold. Til gengæld fremhæver hun det gode samarbejde, 

forsvarets psykologer har haft med SFI’s forskere om deres 

studium: 

– Når uvildige, der aldrig har begået sig inden for forsvaret, laver 

en undersøgelse, er det utrolig svært at forstå, hvordan tingene 

hænger sammen. Vi har haft tæt kontakt med SFI’s forskere, 

der har været meget, meget omhyggelige med at søge indsigt 

i netop forsvarets forhold, siger Mette Bertelsen og fremhæver 

det positive i, at SFI-rapportens konklusion om screening er helt 

– Med den viden, vi har i dag, er det umuligt at frasortere 

de sårbare soldater ved hjælp af psykologisk screening, 

siger ph.d., cand.psyk. Mette Bertelsen fra Forsvarets 

Sundhedstjeneste. 

på linje med den, forsvarets psykologer i samarbejde med Center 

for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet 

drager i deres USPER-undersøgelse, som blev offentliggjort i september 

sidste år. 

USPER er forkortelsen af „Undersøgelse af psykiske efterreaktioner 

hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar-august 

2009“. Der er tale om et studium, hvor Forsvarskommandoen 

har pålagt MPA, der indtil årsskiftet var underlagt 

Forsvarsakademiet, at undersøge, hvad der påvirker den udsendte 

soldats psyke og livssituation. 

Set med statistiske briller 

Til dette har man undersøgt de 610 soldater, der var udsendt med 

hold 7 (Armadillo) til Afghanistan, og det er første gang, at en 

så stor gruppe danske, udsendte soldater systematisk er blevet 

undersøgt før, under og efter udsendelse med henblik på at opnå 

viden om forekomst og udvikling af PTSD og andre psykiske efterreaktioner. 

Mette Bertelsen, der er tovholder på undersøgelsen, fortæller, 

at fem procent – eller godt 30 af soldaterne – oplevede alvorlige 

psykiske reaktioner syv-otte måneder efter, at de var kommet 

hjem. Set med statistiske briller er 30 soldater relativt få i forhold 

til de lande, vi sammenligner os med, men set gennem humane 

briller er det selvfølgelig 30 for mange. 

fortsættes /////


En del af soldaterne har allerede før afrejsen alvorlige symptomer 

på PTSD og depressioner. Jamen, ville en screening så ikke kunne 

frasortere dem? 

– Nej, forklarer militærpsykologen, for det er ikke givet, at de 

samme soldater har symptomer, når de kommer hjem, viser undersøgelsen. 

Nogle får det faktisk bedre, mens de er i krig, og 

andre, som vi ikke kunne have fundet forinden, får problemer 

under udsendelsen. Ved en screening ville vi kunne finde cirka 

en procent, som skulle blive hjemme. Samtidig ville vi frasortere 

lige så mange falsk positive. Og langt de fleste, der får psykiske 

problemer, får det på baggrund af uforudsigelige oplevelser under 

missionen. 

Her tænkes ikke alene på ekstreme situationer med tab og 

lemlæstelse til følge. Også problemer hos soldaternes pårørende 

derhjemme og dårligt kammeratskab ude er ifølge undersøgelsen 

vægtige faktorer. 

Videncenter på veteranområdet 

Mette Bertelsen kan sagtens forstå, at det kan være svært for 

mange blot at tage de kolde facts til efterretning. Ikke desto mindre 

er hun lige så kategorisk som sin leder, chefpsykolog Vibeke 

Boysen Schmidt, der i november sidste år offentligt erklærede: - 

Screening kan ikke forhindre, at folk får psykiske skader. De, der 

mener, at screening af soldater hjælper, taler mod bedre vidende. 

Udtalelsen var især møntet på de politikere med forsvarsminister 

Gitte Lillelund Bech (V) i front, der flere måneder forinden havde 

erklæret sig som stærke tilhængere af screening. Imidlertid har forsvarsministeren 

taget forsvarets psykologer i ed ved udarbejdelsen 

af regeringens veteranpolitik. Blandt de 19 nye initiativer, som er 

blevet eller vil blive implementeret, nævnes oprettelsen af „et videncenter, 

som gennem forskning vil opbygge viden på veteranområdet, 

så indsatsområder som f.eks. udvælgelse kan blive evalueret 

og udviklet på et stadig mere kvalificeret grundlag“. 

I USPER-rapportens konklusion står der blandt andet, at „opfølgning 

af soldaterne fra hold 7 i de kommende år vil kunne 

bidrage betydeligt til den eksisterende viden om forekomst og 

forløb af PTSD og andre psykiske efterreaktioner blandt danske 

soldater og vil være afgørende for den fremtidige forebyggelsesog 

behandlingsindsats“. 

Endvidere konkluderer forskerholdet, at en opfølgning af soldaterne 

fra hold 7 vil kunne give dem større viden om, hvilke faktorer 

der forudsiger udviklingen af alvorlige psykiske efterreaktioner 

– viden, der kan give forskerne et bedre grundlag for at tænke i 

screening. 

Mette Bertelsen uddyber: 

– Vore politikerne har tilsyneladende forstået, hvor vigtigt det 

er, at vi kan blive ved med at følge hold 7’s soldater ud over testperioden, 

der i første omgang sluttede otte måneder efter hjemsendelsen. 

En sådan opfølgning er afgørende for, at vi i fremtiden 

med baggrund i systematisk indsamlet viden om danske soldater 

kan yde den bedste støtte til de danske soldater både før, under 

og efter en udsendelse. 

Udvælgelsen skal forbedres 

Under missionsforberedelsen foretager befalingsmænd og officerer 

ud fra deres observationer en uformel frasortering af de soldater, 

der er uegnede til udsendelsen. Når 95 procent af dem, der 

sendes ud, klarer missionen uden alvorlige problemer, og når de 

resterende fem procent ifølge sagkundskaben stort set er umulige 

at spotte på forhånd, er det en kraftig indikation af, at befalingsmændene 

er rigtig gode til deres arbejde. 

Det erklærer Mette Bertelsen sig enig i, og det er da også det 

resultat, både SFI-studiet og USPER-undersøgelsen er nået frem 

til. 

Et andet af de nitten initiativer i regeringens veteranpolitik lyder: 

„Udvælgelse af soldater til udsendelse styrkes med henblik på 

at vurdere soldaters parathed til udsendelse. Udvælgelsen skal bidrage 

til at forebygge, at veteraner får psykiske skader“. 

– Der arbejdes allerede på at styrke udvælgelsen af soldater 

inden en mission i relation til forebyggelse af psykiske skader gennem 

den sundhedsfaglige undersøgelse, der foretages af forsvarets 

læger, siger Mette Bertelsen og fortsætter: 

– Selv om vi på nuværende tidspunkt ikke har nok viden til at 

sammensætte et egentligt screeningsprogram, arbejder vi med at 

klæde lægerne bedre på til at sætte fokus på relevante psykologiske 

forhold ved den enkelte soldat inden en udsendelse. Alle soldater 

skal gennemgå en lægeundersøgelse, inden de sendes ud. 

Denne undersøgelse vil blive udvidet på det psykiske område, og 

psykologer vil undervise og støtte lægerne i dette arbejde. På den 

måde arbejder forsvaret lige nu på højtryk for at forbedre udvælgelsen 

af den enkelte soldat inden en udsendelse, slutter Mette 

Bertelsen, der har været i Afghanistan tre gange under hold 7. 

De omtalte rapporter kan downloades på henholdsvis www.sfi. 

dk og på www.forsvaret.dk/FAK/

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Poul Anker, PF 

Et lille team af piloter og teknikere holder 

fire S-61 Sea Kings i luften, mens FMT finder en 

eventuel køber – eller flere –, der mangler en 

redningshelikopter, som til fulde har vist sine 

evner og formåen gennem 45 år! 

Udfaset materiel 

Sidste tur med „Damen“ 

Den gamle grå dame, som er hendes kælenavn, læner sig 

til højre. Så til venstre. Og lidt efter nedad – alt imens horisonten 

følger med og skubber til balanceevnen. Bedst i den situation 

er det som passager at sidde bagest og med sikkerhedsselen 

spændt. 

Ikke for det, kaptajn BOY – det er både hans pilotnavn og fornavn 

– går ikke til yderligheder. Den gamle får ikke mere, end hun kan 

tåle for at holde sig i form med henblik på et liv efter flyvevåbnet. 

U-278 hedder hun. Det er både hendes halenummer og kaldesignal. 

I 45 år stod hun til rådighed som redningshelikopter. Nu står der 

„TIL SALG“ på hende. 

- Pakninger og styregrej skal bevæges og motioneres for at 

være gangbart hele tiden, siger kaptajn og fartøjschef BOY Allan 

Thomsen, som sammen med to kolleger får det ud af øvelsen, at 

de bevarer fuld status som pilot på „Damen“ og, hvad der er lige 

så vigtigt, holder hende flyvende med henblik på salget. 

Danske Officerer fik en tur til et „afskedsinterview“ med såvel 

Sikorsky S-61 (for hende er det jo!) og fartøjschefen. 

Om alt går vel – hvad man bestræber sig på -, er status til maj, 

at syv Sikorsky’er er solgt. Og BOY har efter 39 år lagt flyvevåbnet 

bag sig, heraf 33 år som helikopterpilot i redningseskadrillen med 

S-61 – kun med to korte breaks i hhv. Grønland og på Balkan. De 

kender hinanden ret så godt. Faktisk ud og ind, BOY og Damen. 

Til Skive og hjem 

Jeg ser også hellere, at de kommer ud at flyve, end at de sælges 

til skrot, bemærker BOY Allan Thomsen denne vintereftermiddag 

i Helicopter Wing Karup, efter at Sikorsky’en er motioneret fra Karup 

til Skive og hjem igen i 1.000 fods højde, hvilket åbenbarer, at 

Jylland denne vinter er blevet issøernes land, og at væddeløbshestene 

på banen i Skive har playmobilstørrelse. 

Forsvaret har seks Sikorsky’er – Sea King, som egentlig er det rigtige 

navn – til salg. En er endt som udstillingsmodel hos Danmarks 

Flymuseum i Stauning. En anden skal på længere sigt til Statens 

Forsvarshistoriske Museum. Fire af de sidste bliver hver især “luftet“ 

en gang hver måned. Det sørger de tre kaptajner for sammen med 

et par teknikere. Det lille team er sat på opgaven i en /-stregsfunktion, 

der tillader dem at passe andet arbejde ved siden af. 

Uge fire og fem havde potentielle købere lejlighed til at bese 

helikopterne og de reservedele, der følger med. Og helikopterpiloterne 

stod til rådighed med tilbud om en rask flyvetur, så ingen 

behøver at risikere at købe katten i sækken. 

BOY Allan Thomsen pointerer da også, at Sikorsky’erne er tiptop-vedligeholdte 

gennem alle årene. Driftssikkerheden betvivler 

vist ingen. Hver især har de fløjet tusindvis af timer, cirka 14.000, 

hvilket er relativt mange for et fly i flyvevåbnet, men ikke for en 

S-61’er. Cirka 120.000 timer tilsammen. Dag ud og dag ind og 

nætterne med. I al slags vejr og på alle tænkelige missioner. 

Tiden er løbet fra 

flåden af danske 

Sikorsky’er. FMT 

har fået i opdrag 

at finde købere 

til helikoptere og 

reservedele. 

nr. 2/2011 • 21 

BOY: - Det har været et privilegium at få lov 

at sidde i cockpittet og flyve Sikorsky i så 

mange timer. 

Nødstedtes sande ven 

Tilsammen har Eskadrille 722 med flåden af S-61’ere reddet over 

6.000 mennesker! 

- Når jeg bliver spurgt, hvor mange jeg har reddet, siger jeg 

altid, at jeg ikke har reddet nogen. Det er altid den samlede besætning, 

der gør det. Og den består af seks ligeværdige mænd. 

Andenpiloten, fartøjschefen (det er mig), flyradiooperatøren, to 

teknikere, hvoraf den ene styrer kranen, og den anden bliver sendt 

ned – og så lægen, siger BOY Allan Thomsen. 

Og når det så er sagt, føjer han stille til, så har de tilsammen, 

besætningen, reddet i hundredvis af mennesker – over en meget 

lang periode. 

Skulle det gå så galt, at Forsvarets Materieltjeneste ikke får 

solgt den udfasede helikopterflåde til maj, er BOY Allan Thomsen 

ikke utilbøjelig til at forlænge og flyve videre med S-61, til en handel 

er i stand. 

Ellers er han klar til 3. halvleg. 

- Jeg skal hjem og fiske lidt og drive havjagt. 

Apropos havjagt, så blev to kæntrede sønderjyske havjægere hevet 

op fra det iskolde Lillebælt og reddet fra den sikre død af Merlin’en 

dagen før dette interview. 

- Ja, jeg har gode kolleger. Skulle jeg få brug for dem, så ved 

jeg, at jeg er i gode hænder – og at de kommer! Siger BOY med 

en latter.

Af journalist Alice Binns 

Foto: Anders Ekstrøm Løkkegaard og Torben Holst, Nationalmuseets Bevaringsafdeling 

22 • nr. 1/2011 Millitærhistorie 

Istedløvens forvandling 

Efter en omfattende foryngelseskur er Istedløven ved at være i topform 

til at komme tilbage til sit udgangspunkt i Flensborg, hvor den atter skal 

stå æresvagt for faldne soldater 

Som vi omtalte her på siderne i april sidste år, er Istedløven 

taget ned fra sin placering på Søren Kierkegaards Plads. 

Siden har den gennemgået en større istandsættelse. I øjeblikket 

arbejder bronzestøbere på at tage aftryk til en ny plint, som løven 

skal stå på. Plinten skal efter montering patineres af Nationalmuseets 

metalkonservatorer. 

Senere på året skal statuen føres tilbage til Flensborg. Til det 

sted, som billedhuggeren H.W. Bissen oprindelig skabte den til, 

nemlig Sankt Marie Kirkegård, der i dag kaldes Flensborg Gamle 

Kirkegård. Her blev løven afsløret den 25. juli 1862 til minde om 

de faldne danske soldater i slaget på Isted Hede i 1850. 

Løvens virke blev dog kort. Efter det danske nederlag i 1864, 

blev den tre ton tunge statue nedtaget temmelig hårdhændet, 

og løven har siden ført en omflakkende tilværelse, indtil den på 

initiativ fra den danske Politiken-journalist, Henrik V. Ringsted, 

og med den amerikanske hærs mellemkomst i 1945 blev opstillet 

først i og siden hen uden for Tøjhusmuseets gård. 

Byrådet i Flensborg har i 2009 anmodet den danske regering 

om at få den tre meter høje løve tilbage – blandt andet med begrundelsen, 

at „Istedløven i dag kan tjene som et vidne om en 

dansk-tysk fortid både i Flensborg by og i regionen som helhed“. 

Denne anmodning har regeringen ønsket at imødekomme, og 

sammen med Dansk Folkeparti har den også besluttet at finansiere 

en genskabelse af løvens oprindelige sokkel på Flensborg 

Gamle Kirkegård. 

Tre ton løve styrtede sammen 

Det er færdiggørelsen af Istedløvens nye ståsted, der nok bliver 

afgørende for, hvornår den forlader sit hi i Nationalmuseets depot. 

Kulturministeriet kan i skrivende stund ikke oplyse en nærmere 

dato, men et gæt kunne være 25. juli, årsdagen for slaget på 

Isted Hede. 

12. september, årsdagen for europæiske mindesmærker, er også 

i spil. Det var den dato i 2010, byrådet i Flensborg i første omgang 

stilede efter i forventning om, at løven kunne flyttes derned uden 

videre behandling. Men da Nationalmuseets metalkonservatorer 

fik undersøgt den aldrende hanløve, var dens indvortes tilstand 

værre end forventet. 

I flere måneder har konservatorerne Torben Holst og Anders Ekstrøm 

Løkkegaard haft deres arbejdsplads i Tøjhusmuseets gård, 

hvor de har stået i spidsen for restaureringsarbejdet. Ved hjælp af 

gamle håndværksmæssige metoder og overleverede opskrifter har 

de transformeret Istedløven tilbage til dens oprindelige og mere 

naturtro gyldenbrune farver. 

Ligeledes har de takket være moderne opfindelser som rustfrit 

stål og nylon sikret, at det ikke går så galt, som det i sin tid gjorde 

for Bissen, da han modellerede den: 

– Netop som billedhuggeren havde lagt sidste hånd på værket, 

styrtede det sammen for ham. Han havde ikke fået stivet ordent- 

Officererne følger med 

De fire bronze-portrætter af danske officerer, der hidtil har 

siddet på soklens langsider til minde om oberst W.H.F.A. 

Læssøe, generalmajor F.A. Schleppegrell, generalløjtnant 

G.C. von Krogh og oberst Hans Helgesen, vil også komme 

til at pryde Istedløvens nye sokkel. Medaillonerne med de 

fire berømte officerer er blevet renset, har fået en gang voks 

og venter nu på at følge den nyrestaurerede løve tilbage til 

Flensborg Gamle Kirkegård.

Før og efter. Grøn af ir og med rusten løbende ned ad sig kom 

Istedløven under behandling af Nationalmuseets Bevaringsafdelings 

metalkonservatorer. I dag fremstår den gennemsund og patineret i 

en smuk gyldenbrun farve. 

ligt af, og så måtte han begynde forfra, fortæller Anders Ekstrøm 

Løkkegaard. Han har minutiøst dokumenteret restaureringsforløbet 

i billeder, ligesom han beredvilligt har øst af sin viden på både 

www.natmus.dk og til brug for nærværende artikel. 

Øverst til nderst: 

Med endoskop foretager Torben Holst en indvendig undersøgelse, 

som afslører, at de dele, der holder sammen på statuen, næsten er 

rustet væk. Bolte, møtrikker og beslag er siden udskiftet med nytildannede 

i rustfrit stål og bronze. 

26. marts 2010: Da diagnosen var stillet, blev dyrenes konge hejst 

ned fra sin piedestal på Søren Kierkegaards Plads og ind i Tøjhusmuseets 

gård, hvor den i de følgende måneder gennemgik en større 

ind- og udvortes behandling. 

Irren er væk, og Istedløven er næsten tilbage i sine oprindelige nuancer 

takket være Wagnervæske og varmebehandling, her udført af Anders 

Ekstrøm Løkkegaard. Ved denne patinering træder de fine detaljer 

som eksempelvis knurhår, øjenbryn og manken tydeligere frem. 

Nutidens venskabelige forhold mellem Tyskland og Danmark er også 

blevet symboliseret under restaureringen af Istedløven, idet Nationalmuseets 

Bevaringsafdelings konservatorer fik hjælp af en tysk 

studerende, Caroline Arndt, der omvendt var med på projektet for at 

lære. Her har hun iført sig åndedrætsværn og beskyttelsesdragt for 

at give løven en beskyttende, terpentinbaseret voksbehandling. 

Herunder: 

5. oktober 2010: Om end i flere dele, men i finere form end nogensinde 

transporteres den 147-årige Istedløve til sit vinterhi. Ved 

Rigshospitalet møder den Rudolph Tegners Finsen-monument, 

„Mod lyset“, fra 1909. 

Millitærhistorie 

nr. 1/2011 • 23

Af journalist Ingrid Pedersen 

24 • nr. 2/2011 Netværk i forsvaret 

Satser på Østafrika 

Danske Officerer præsenterer en række medlemmer gennem deres netværk. Hvem samarbejder 

de med, hvem henter de inspiration fra, og hvem er deres nærmeste samarbejdspartnere? I denne 

måned er det admiral Tim Sloth Jørgensen, der i efteråret 2009 gik af som forsvarschef efter 

virakken om den arabiske oversættelse af Thomas Rathsacks bog om Jægerkorpset. Tim Sloth 

Jørgensen er nu kommitteret i Forsvarsministeriet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med 

Afrika og Arktis 

For 5-6 år siden vurderede Tim Sloth Jørgensen, at det var 

usandsynligt, at forsvaret ikke på et tidspunkt ville blive involveret 

i Afrika, og han var klar over, at hvis statsministeren på et 

tidspunkt sagde, at danske soldater skulle til Afrika, ville der være 

et problem. 

- Vi vidste meget lidt om Afrika. Bortset fra, hvor det ligger, 

siger han i dag, da han efter at være holdt op som forsvarschef er 

vendt tilbage til arbejdet med Afrika. I dag sker det bare fra et job 

i Forsvarsministeriet. 

Forsvaret lavede en Afrika-strategi for at kunne rådgive regeringen 

og undgå fejltagelser, når Danmark skulle engagere sig i 

Afrika. 

- Vi er et lille land og må begrænse os. Det er endt med, at vi 

satser på Østafrika. Dels fordi vi har relationer dér i forbindelse 

med bistandssamarbejdet, dels fordi området er engelsktalende. 

Det gør arbejdet meget lettere. 

Efterhånden er det lykkedes at få et nordisk samarbejde om 

Afrika, og de fire nordiske lande har et fælles kontor i Nairobi. 

Fisk og ulovlig dumping 

Tim Sloth Jørgensen nævner blandt andet vigtigheden af at hjælpe 

de afrikanske lande med at sikre sig kontrol over deres egne 

farvande. 

- FN vurderer, at Afrika årligt mister fisk for 1-2 milliarder dollar 

på grund af bl.a. europæiske fiskeres ulovlige rovfiskeri ud fra 

Afrika, siger han. Også ulovlig dumpning af giftigt affald i havene 

og tyveri af råolie skaber problemer i havene omkring Afrika. 

Han mener, at Danmark har særlige forudsætninger for at hjælpe 

med at kontrollere havene, fordi flåden løser disse opgaver. 

- Andre lande har en særlig kystvagt. Det kan skabe rivalisering 

mellem eksempelvis flåden og en kystvagt. Hos os har vi ekspertisen 

samlet ét sted, og det vil være oplagt, at vi hjælper landene 

i Afrika med at lave en strategi for kystbevogtning, siger han og 

foreslår, at det sker i samarbejde med African Union. 

Han tilføjer, at en effektiv kystbevogtning i Afrika også vil være 

til fordel for resten af verden, for det kan begrænse pirateri, narko- 

og menneskesmugling. Selve bevogtningen skal foretages af 

landene selv. Danmark og de øvrige nordiske lande skal udelukkende 

hjælpe med at opbygge kapaciteten til at gøre det. 

Arktis 

Tim Sloth Jørgensens andet store arbejdsområde er Arktis. Han 

forudser, at det kan blive et af verdens kommende konfliktområder, 

fordi man forventer, at 20-25 procent af verdens olie og mineralressourcer 

befinder sig her. Fem nationer har de største interesser 

i området – USA, Canada, Rusland, Norge og Danmark. 

- Vi er i gang med at fastlægge rettighederne til området, men 

det er meget svært, konstaterer han. 

For tiden drejer hans indsats sig om at få samarbejde i gang på 

en række områder, som der ikke er konflikt i. Det er eksempelvis 

søredning og afmærkning, og Tim Sloth Jørgensen mener, der bør 

etableres et center i Thule, der tager sig af disse opgaver. 

- Thule er et oplagt sted, for der er faciliteter i form af havn, 

bygninger og lufthavn, siger han, men indrømmer, at der skal 

kæmpes for sagen, hvis centret skal placeres i Thule. 

Nyboder 

Et mere konkret, men også langsigtet projekt, der også er en del 

af hans arbejdsområde, er renoveringen af Nyboder. Tim Sloth 

Jørgensen er formand for styregruppen, der i første omgang tager 

sig af et pilotprojekt, der drejer sig om at renovere to karréer. De 

er færdige i 2012. 

Han mener, det er vigtigt at bevare de få gamle militære bygninger, 

der er tilbage i København, men boligerne i Nyboder er for 

små til moderne familier. 

Han håber derfor, der kan skabes vilje – og finansiering – til, at 

de godt 800 boliger omdannes til en campus for studerende under 

uddannelse i alle tre værn. Rundt om skal der ligge familieboliger, 

som skal bebos af udstationerede fra resten af landet, der i perioder 

arbejder i København. 

Mangler et hærmuseum 

Et andet arbejdsområde er Statens Forsvarshistoriske Museum, 

der består af flere museer og samlinger. 

Tim Sloth Jørgensen synes, at Danmark mangler et hærmuseum, 

og han håber, at det bliver etableret, så borgerne i fremtiden 

blandt andet kan se, hvad danske soldater lavede i Afghanistan. 

- Det skylder vi de udsendte, så de har et sted, de kan tage familien 

med hen, siger han og nævner, at han håber, at et sådant 

museum kan bygges i eksempelvis Fredericia, og at tidligere udsendte 

kan være med til at bygge det op. 

Ledelsesudvikling 

Desuden er Tim Sloth Jørgensen med i et stort projekt på Copenhagen 

Business School om udvikling af offentlig ledelse, og han 

er en efterspurgt foredragsholder om netop offentlig ledelse.

Tim Sloth Jørgensen 

Alder: 59 år 

Job: Kommitteret under Forsvarsministeriet. Arbejder blandt 

andet med Afrika og Arktis 

Netværk i forsvaret 

nr. 2/2011 • 25 

„ 

„Thule er et oplagt sted for et Arktisk Center. 

Her er faciliteter i form af havn, bygninger og lufthavn.“ 

Uddannelse: Tim Sloth Jørgensen gik på Søværnets Officersskole 

fra 1974-1978, tog i 1980-1981 Operations- og Våbenofficerskursus, 

i 1983-1986 Stabskursus I og II på Forsvarsakademiet, 

1996-1997 Naval Command College, Newport, USA og i 1997 

Defense Resources Management-kursus, Monterey, USA. 

Karriere: Premierløjtnant i1978, 1981-1989 chef og divisionschef 

for torpedobådene, 1989-1993 ansat i Forsvarsministeriets 1. 

kontor, fra 1993 næstkommanderende og siden chef for korvetten 

Peter Tordenskiold på særlige opgaver i udenlandsk tjeneste, 

1994-1995 sagsbehandler i ledelsessekretariatet i Forsvarsstaben, 

1995-1996 chef for Søværnets Taktik- og Våbenskoles 

Kampinformationskursus, 1997-1998 chef for Studiesektionen i 

Forsvarsstaben, 1998-2000 chef for Operations- og Aktivitetsafdelingen, 

2000-2002 chef for Søværnets Operative Kommando, 

2002-2008 chef for Forsvarsstaben, 2008-2009 forsvarschef. 

Privat: Tim Sloth Jørgensen er gift med Marianne Ekberg og har 

to voksne sønner. Han bor i Birkerød nord for København. 

Daglige samarbejdspartnere: 

Det er især chefen for 

afdelingen for International 

Sikkerhedssamarbejde (OPS) 

i Forsvarskommandoen, 

generalmajor (+) Kurt Mosgaard, 

afdelingschef i Forsvarsministeriet 

Kristian Fischer, 

Flemming Johansen, attaché 

i Addis Abeba, og orlogskaptajn 

Jan Wentzel Kristoffersen, 

Forsvarskommandoen. 

- Uden for militæret samarbejder 

jeg især med direktør 

Jørgen Hansen, Terma, direktør 

T.Ø. Jørgensen, Mærsk Broker 

og ambassadør Pernille Kardel, 

Addis Abeba. 

Kurt Mosgaard 

Jørgen Hansen 

fortsættes /////

26 • nr. 2/2011 Netværk i forsvaret 

Henrik Tvarnø 

Samarbejdet om museerne er især 

med direktør Ole Frantzen, Statens 

Forsvarshistoriske Museum, 

og afdelingschef Laila Reenberg, 

Forsvarsministeriet. 

Nyboder og museer: - Her samar- 

bejder jeg især med direktør Henrik 

Tvarnø og arkitekt Ulla Lund i A P 

Møller Fonden samt direktør Kurt 

Langeland og afdelingsarkitekt Erik 

Hansen, FBE. 

Politikere: - Jeg ønsker ikke at nævne navne, men jeg har et 

godt forhold til alle politiske partier – lige fra Enhedslisten til 

Konservative. For at have gennemslagskraft som offentlig topleder 

skal man være neutral, men engageret. 

Ledere: Tim Sloth Jørgensen er meget engageret i udviklingen 

inden for offentlig ledelse, og er aktiv i et netværk af topledere. 

Herfra nævner han blandt andet direktørerne Poul Blaabjerg og 

Wenche Strømsnes fra Center for Ledelse og professor Preben 

Melander, CBS, som en del af sit netværk. 

Desuden var han for omkring fem år 

siden med til at lave Codex for offentlige 

topledere og er stadig med i et 

netværk med bl.a. direktør i KL Peter 

Gorm Hansen, direktør i SKAT Ole 

Kjær, direktør for Gentofte Hospital 

Eva Zeuthen Bentsen, Arbejdstilsynets 

direktør, Jens Jensen og kommunaldirektør 

i Gentofte Kommune Jan 

Nielsen. 

Preben Melander 

VL-gruppe: Mens han var 

chef for Forsvarsstaben, blev 

Tim Sloth Jørgensen inviteret 

til at være medlem af den 

prestigefyldte VL-gruppe 1. 

Den er han fortsat med i. 

- Der møder jeg masser af 

spændende mennesker. For 

eksempel bestyrelsesformand 

i Mærsk Michael Pram Rasmussen, 

advokat Per Magid, 

Ulla Lunn 

Peter Gorm Hansen 

„ 

„Det vil være oplagt, at vi hjælper 

landene i Afrika med at lave en 

strategi for kystbevogtning.“ 

direktør for Det kongelige Bibliotek 

Erland Kolding Nielsen, Folketingets 

direktør, Carsten U. Larsen, 

og skibsreder i rederiet Clipper, 

Tommy Thomsen. 

Eva Zeuthen 

Påvirkning. Blandt de personer, 

der har påvirket og inspireret ham, er den tidligere forsvarschef 

Hans Jørgen Garde den 

vigtigste. 

- Han var min lærer 

i søkrigslære og var en 

fænomenal leder. Jeg gjorde 

tjeneste under ham, mens 

han var eskadrechef. Hans 

engagement og væremåde 

Jens Jensen 

gjorde et stort indtryk. 

- Uden for militæret vil 

jeg gerne nævne Irmas direktør, Alfred Josefsen, som jeg kender 

fra topledernetværket. Med sin utraditionelle facade, fantasi og 

innovation er han god til at få sine medarbejdere med, og det 

kan forsvaret godt lære noget af. 

Fritiden: - Efterhånden som jeg steg i 

graderne, blev fritiden mere og mere 

begrænset. I mange år havde jeg arbejdsuger 

på 60-80 timer, og så var der ikke tid 

til så meget andet, nævner han. 

Da hans egne børn var små, boede 

familien i Albertslund. 

Alfred Josefsen 

Dengang havde han tid til at være med 

i grundejerforeningens bestyrelse og skolebestyrelsen og selv 

bygge cykler til sine børn. Den slags har der ikke været tid til i 

mange år. 

- Nu er jeg igen nede på en normal arbejdsuge på 37 timer, 

så jeg har fået tid til at bygge en carport til vores hus og hjælpe 

min kone i hendes tøjfirma. 

Jeg har også fire børnebørn, som jeg nu håber at få mere tid 

til, tilføjer han.

Af kaptajn S.Ø.E. Sørensen, næstkommanderende for TACP-batteriet 

Debat nr. 2/2011 • 27 

Marginaliseringen af hærens flystøttekapacitet 

Dette er historien om, hvordan artilleriets „sorte får“ gik fra en overset og 

underbemandet kapacitet – dog med selvstændig ledelse – til et marginaliseret 

appendix på et luftkastel 

Underrubrikken er fyldt med pathos. Men når man har set 

transformeringen af hærens artilleri indefra, så er det grumme 

svært ikke at få følelserne involveret. Når man så samtidig må se 

ens enhed blive nedlagt, kan det være endog særdeles svært ikke 

at fyldes med en vis frustration over tingenes udvikling. 

Tactical Air Control Party-batteriet (TACPBT) blev oprettet den 

1. marts 2005 som en sammenlægning af de TACP’er, der på daværende 

tidspunkt var spredt i hærens brigader og kampgrupper. 

Formålet var at samle erfaringen med ildstøtte fra fly og helikoptere 

i en enkelt enhed og dermed sikre et ensartet og højt uddannelsesstade. 

Før oprettelsen var hærens TACP’er hovedsageligt 

sammensat af reservepersonel og designeret personel, og det var 

konstateret, at det ganske enkelt ikke var muligt at sikre et nogenlunde 

ensartet niveau. Batteriet blev formeret med tre delinger; 

en til Danske Division og en til hver af de to brigader. TACP var 

dengang en kampstøtteenhed i brigaden, som efter behov kunne 

tildele sine bataljoner en flystøttekapacitet. Dette er i øvrigt stadig 

tilfældet for det reglementariske grundlag for føring af troppeenheden 

(Feltreglement 1). Forward Air Controllers (FACs) til de enkelte 

TACP’er var kaptajner eller premierløjtnanter. Fælles for alle var, at 

de opfattede sig selv som specialister og typisk valgte et mere horisontalt 

karriereforløb for dermed at kunne dygtiggøre sig i funktionen. 

Typisk havde man en 6-8 års erfaring, før man kunne kalde 

sig FAC-instruktør og være rutineret nok til at uddanne nye FACs. 

En langsommelig proces, der modsat sikrede en høj kvalitet. 

Et materielmæssigt kaos 

Så langt, så godt. Enheden var nu oprettet. Den savnede dog materiel 

og personel. Værst så det ud på materielsiden, idet enheden 

måtte klare sig med en materielarv fra indsættelsen af de første 

TACP’er på Balkan i starten af 90’erne. For personellets vedkommende 

rådede man over Forward Air Controllers (FACs) til 1/3 af 

de 12 ønskede TACP’er. Forholdsvis hurtigt nåede man op på halvdelen, 

mens personellet på M200- og M100-niveau nu begyndte 

at være en begrænsning. Ultimo 2006 var enheden ca. 1/3 bemandet 

på alle niveauer. For materiellets vedkommende rådede man 

nu over tre ud af otte ønskede PMV M113G3. 

I mellemtiden var batteriet begyndt at udsende personel til 

ISAF RC(S), dengang to TACP’er pr. hold. Personellet til disse udsendelser 

blev hentet ved diverse eksterne enheder, da det reelt 

ikke var muligt at bemande holdene internt. 

For nu ikke at trætte læseren yderligere (flere har sikkert allerede 

opgivet) spoler vi frem til nutiden. Batteriet har udsendt 

kontinuerligt til ISAF på nu ti hold. Antallet af pansrede køretøjer 

har på intet tidspunkt oversteget 50 pct. af de normerede (incl. 

køretøjer i ISAF). Personellet har en enkelt gang været over 90 

pct., men aldrig flere end 75 pct. af de nødvendige FACs. Radioer 

og andet specialmateriel har ikke oversteget 2/3 af det normerede. 

Her skal jeg huske at nævne, at hæren ikke mangler hverken 

pansrede mandskabsvogne af den rette type eller de specialradio- 

er, TACPBT er normeret med. Man har blot prioriteret anderledes. 

Jeg har tit spurgt mig selv: „Ville en chef for et infanterikompagni 

acceptere, at en infanterideling kørte PMV, en anden lastbil og 

den tredje var til fods? Eller at kun første deling havde GV M/95, 

mens de andre brugte M/75 og Garand?“. Nej, vel? Men ikke desto 

mindre har TACPBT, trods mange skrivelser frem og tilbage, 

levet i et materielmæssigt kaos siden oprettelsen. 

FAC-erfaringen fjernet fra officersniveauet 

Taktisk er det modsat gået formidabelt. Danske Forward Air Controllers 

har et højt uddannelsesstade, et særdeles godt ry blandt 

vore NATO-partnere og har ved ISAF konsekvent leveret varen. 

Reglementarisk og doktrinært, derimod, er udviklingen for ildstøtten 

gået i en noget anden retning. Inspireret af bl.a. briterne og 

erfaringer fra ISAF er det nu besluttet, at der skal indføres såkaldte 

Fire Support Teams, FST. Disse skal bestå af artilleriobservatører 

og TACP’er og ses forankret ved underafdelingen. Da underafdelingens 

specialist i ildstøtte er artilleriofficeren (AO), er det besluttet, 

at AO skal føre disse FSTs. Reglementarisk er dette lige efter 

bogen. Vi husker dog, at TACP’er traditionelt tilhører brigaden og 

tildeles bataljonerne efter behov. Også lige efter bogen. Men da 

hæren nu konsolideres på Battle Group-niveau (et nyt ord for „bataljonsniveau“), 

rykkes alle ildstøtteled et niveau ned. D.v.s. kun 

TACP. AO bevæger sig ikke ned på delingsniveauet. For nu at passe 

TACP ind i den ny struktur, placeres disse organisatorisk i FST. FST 

placeres i et ildstøttebatteri. Dette indeholder både elementer til at 

kontrollere og tildele ilden og elementer, der indsætter ildstøtten. 

På personelsiden er der dog nogle ret kritiske huller. Organisationen 

tager ikke højde for kaptajner. I TACPBT’s levetid var der på papiret 

seks kaptajn-stillinger. To af disse var batterichefen og dennes 

næstkommanderende. Altså var der en form for karrierespor for 

de premierløjtnanter, der måtte finde TACP interessant. I den ny 

struktur er der en TACP-uddannet kaptajn pr. ildstøttebatteri. Han 

fungerer som uddannelsesstøtteofficer og har ikke ledelsesmæssigt 

ansvar. Han kan koordinere uddannelsen i samarbejde med enhedens 

chef, men bliver ikke udfordret på andet end det pædagogiske 

og planlægningsmæssige. Intet chefansvar. Når han er færdig med 

at uddanne, kan han blive sagsbehandler på Hærens Ildstøtteskole 

(snart „Hærens Center for Ildstøtte, CIMIC og ISTAR“). Men ønsker 

han personelansvar, må han forlade TACP-sporet igen. Incitamentet 

for den unge FAC- og TACP-gruppefører til at uddanne sig 

yderligere og få mere personelansvar er fjernet. Hvordan fastholder 

man så erfaringerne? Modargumentet kunne være: „Der er åbnet 

for, at oversergenter og seniorsergenter kan blive FACs. De kan 

bagefter anvendes som instruktører“. Ja da. Men uden at klandre 

vores dygtige mellemledere, er der altså ikke megen forståelse for 

brigade- og bataljonstaktik på M200-niveauet. Vi fjerner dermed 

sammenhængen til Battle Group-niveauet, for hvis en FAC ikke 

har forståelse for nærmeste højere enheds taktik, hvordan kan han 

så indsætte sine midler i foresattes ånd? Og hvordan fastholder vi 

fortsættes /////

28 • nr. 2/2011 Debat 

FAC-uddannede premierløjtnanters erfaringer som FACs, hvis de 

kun har en stilling som UDSTOF at hige efter? 

Med en enkelt organisationsændring har man nu stort set fjernet 

FAC-erfaringen fra officersniveauet. Hvis kun tre M321-normer i 

hele forsvaret har kompetencen, hvor pokker er robustheden så 

blevet af? Og her forudsætter jeg, at alle tre stillinger rent faktisk 

er bemandet… 

Min største bekymring er dog ikke relateret til karriere, men til 

taktisk indsættelse af et TACP. I de nye FSTs er FAC underlagt 

AO. AO skal dermed i realtid kunne vurdere mellem de forskellige 

ildstøttemidler, da der ikke længere er direkte link mellem den 

støttede enheds chef og FAC. Argumentet for dette er, at der skal 

være et „single point of contact“ for den støttede enheds chef, så 

han ikke skal bruge tid på selv at vurdere, hvilken ild der passer til 

hvilket mål. Det lyder godt på papiret, men ikke hvis man har detailkendskab 

til flystøtte. FAC har ansvaret for luftrummet. Det er 

NATO–doktrin, og det kan Danmark ikke afvige fra. AO skal dermed 

spørge FAC om plads til indsættelse af sine ildstøttemidler 

i den tredje dimension. Ansvar kan som bekendt ikke deles. Det 

betyder en længere arbejdsgang, hvis AO holder sig til sin nationale 

organisation og handler som den foresatte. Han kan nemlig 

ikke befale sig ud af FAC’ens ansvar. Længere arbejdsgang betyder 

større tidsforbrug, men ventetid koster menneskeliv i kamp! 

Hvad er logikken bag at indføre en ildstøtteorganisation, der gør 

arbejdet mere kompliceret? 

Kritisable forhold på Garderkasernen 

Til 

Chefen for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmarks Lokalafdeling 42 

„Den Kongelige Livgarde“ (LKA) i Høvelte tillader sig hermed igen 

at skrive til dig – denne gang åbent i „Danske Officerer“, da du 

ikke har reageret på det brev, som lokalafdelingen sendte direkte 

til dig den 8. oktober 2010. 

Som begrundelse herfor skal anføres, at det – trods enkelte 

fremskridt på området – stadig kan konstateres, at der udestår 

væsentlige arbejdsmiljøprojekter, samtidig med at andre projekter 

til forskønnelse/forbedring af mindre graverende forhold er blevet 

udført – hvilket angiveligt ikke har kunnet ændres, da pengene er 

kommet fra forskellige kasser i FBE. 

Det kan også konstateres, at besparelserne i og omstruktureringen 

af FBE vil medføre, at FBE’s Lokalestøttelementer (LSE) 

fremover får endog meget små økonomiske ressourcer at gøre 

godt med, samtidig med at der vil blive endnu længere kommunikationsvej 

til de FBE-instanser (de hidtidige Byggestøttecentre 

(BSC)), der tilsyneladende vil have rådighed over de fleste ressourcer 

til bygningsvedligeholdelse. 

LKA vil på den baggrund tillade sig at foreslå følgende tiltag til 

en mere effektiv, enkel og fleksibel forretningsgang imellem de 

Et karrieremæssigt dødvande 

Mit budskab med denne lange sang er meget enkelt. Man har 

taget en overset (og måske aldrig forstået?) kapacitet ved artilleriet 

og har reduceret den til en parentes i et luftkastel. Ordet 

luftkastel er bevidst valgt, for hvor er de artillerisystemer, der skal 

være i disse nye ildstøttebatterier? Tænker man, at Danmark skal 

klare sig med tunge morterer, eller venter man på, at Julemanden 

skal komme flyvende med en artilleripjece til erstatning for M109? 

Hvor vil man rekruttere personellet? I skrivende stund er lige knap 

halvdelen af de FAC-uddannede officerer fundet ved andre tjenestesteder 

end artilleriet. Det er sideløbende meget svært for artilleriet 

overhovedet at rekruttere nye officerer, og de få, der overhovedet 

kommer, er svære at fastholde. Med en nærmest sikkerhed 

for at ende i et karrieremæssigt dødvande som FAC, hvor finder 

man så den unge, motiverede premierløjtnant henne? 

Alting går som bekendt i ring, men skal vi virkelig tilbage til tidligere 

tiders svingende uddannelsesniveau for TACP’er og FAC’er, 

før vi igen får indset behovet for en organisation med indre sammenhæng? 

Eller er forsvaret tilfreds med, at vi også inden for 

TACP-specialet vælger en andenklassesløsning? 

Stiller man så mange spørgsmål, må man også komme med en 

mulig løsning. Måske skulle forsvarets TACP-kapacitet flyttes til 

et andet værn? Hæren har i hvert fald ikke taget specialet særlig 

alvorligt endnu. Men hvad ved jeg – jeg skal alligevel bare se mig 

om efter et andet job… 

HOD’s lokalafdelingsformand ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte foreslår, 

at FBE forenkler beslutningerne omkring de lokale bygningsprojekter 

involverede myndigheder (MYN) på en garnison/i et LSE -område. 

- At alle de rådige penge/ressourcer til bygningsvedligeholdelse 

og -udbygning skubbes ud til LSE-niveauet i én kasse. 

- At kommende projekter i et LSE-område fastlægges i koordination/samarbejde 

med de berørte MYN og faglige organisationer 

efter følgende overordnede prioritering: 

1) Arbejdsmiljø og –sikkerhed (og at der i den forbindelse etableres 

en procedure, så disse sager ikke først tages alvorligt, efter at 

Arbejdstilsynet har skredet ind). 

2) Operativ nødvendighed og sikkerhed (forsvarlig og hensigtsmæssig 

facilitering af alle tilstedeværende MYN’s våben, køretøjer, 

udrustning samt andet materiel, så disse effekter ikke 

forsvinder eller forgår). 

3) Sikring af bygningsmassen. 

4) Garnisonens øvrige operative virke (som f.eks. at vejene er farbare, 

nødvendig belysning etc.). 

5) Øvrig facilitering af fast personel. 

6) Øvrig facilitering af værnepligtigt personel. 

7) Forskønnelse.

Af Senior Relationship Manager Martin Andersen, Nordea Liv & Pension 

- At lade BSC’s fremtidige funktion i relation til LSE-niveauet primært 

blive at levere nødvendig vurdering af/budgettering af/godkendelse 

af/anden ekspertstøtte til de besluttede projekter. 

LKA vurderer, at ovenstående forslag vil give forenklede og effektiviserede 

kommunikations- og beslutningsveje samt sikre de brugende 

MYN og indblandede organisationer en bedre indsigt i og 

Debat og information 

Udligningsskat på store pensionsudbetalinger 

Udligningsskatten, særskatten, misundelsesskatten eller strafskatten, som 

denne skat er blevet kaldt siden sin fødsel i forårspakken 2009, blev vedtaget 

den 4. juni 2010 

- Udligningsskatten betyder, at man skal betale en særlig 

skat, når man har årlige løbende pensionsudbetalinger på 

samlet over 362.800 kr. inklusive folkepension og ATP, fortæller 

skatterådgiver René Jensen, Nordea Liv & Pension. 

- Skatten er på 6 pct. fra 2011-2014 og trappes derefter ned med 

1 pct. om året til og med 2019. Herefter bortfalder den igen. Den 

rammer altså udelukkende personer, der begynder deres pensionstilværelse 

inden 2020 – d.v.s. personer, der i dag er i midten af 

50‘erne og ældre. 

Udbetalinger fra kapitalpensionsordninger, invalidepension, 

efterløn, flexydelse og førtidspension indgår ikke i beregningen 

af udligningsskat, det gør derimod udbetalinger fra en tjenestemandspension. 

Muligheder for at minimere 

eller helt undgå udligningsskatten 

René Jensen forklarer, at hvis en ægtefælle ikke udnytter sit 

bundfradrag, kan der overføres et fradrag på op til 121.000 kr. til 

den anden ægtefælle. De 121.000 kr., der kan overføres, er efter 

fradrag af personlig indkomst for den pågældende ægtefælle, 

d,v.s. at har ægtefællen en folkepension på 70.000 kr., kan der 

kun overføres 51.000 kr. til den anden ægtefælle. I dette tilfælde 

skal der betales udligningsskat for udbetalinger over 413.800 kr. 

Et eksempel 

Vi giver her et eksempel på, hvad udligningsskatten betyder: 

Et HOD-medlem går på pension i 2011. Han har en samlet pensionsudbetaling 

på 500.000 kr. inkl. folkepension. Hans udligningsskat 

bliver på ca. 8.000 kr. om året. 

I nogle tilfælde kan man derudover formindske eller helt undgå 

udligningsskatten, hvis man indretter sig anderledes. Om man 

kan bruge disse muligheder, afhænger af ens pensionsordning, og 

hvor i livet man er – og vi anbefaler, at man søger rådgivning, inden 

man ændrer noget. Man kan f.eks.: 

- forlænge udbetalingsperioden, så de årlige udbetalinger kommer 

under beløbsgrænsen 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under 

navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for 

organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 3. 

- spare op på kapitalpension 

- udskyde udbetalingen af pensionen til efter 2019. 

nr. 2/2011 • 29 

forståelse forud for igangsættelse af projekter – hvilket vurderes 

specielt hensigtsmæssigt set i lyset af de knappe ressourcer. 

Med venlig hilsen 

K. B. REISZ, major 

Formand for Lokalafdeling 42, Den Kongelige Livgarde 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

- På vores hjemmeside www.nordealivogpension.dk kan du under 

„Selvbetjening“ nemt beregne, hvordan du bliver påvirket af udligningsskatten. 

De beløbsgrænser, jeg har nævnt i denne artikel, 

gælder for 2011, oplyser skatterådgiver René Jensen. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nordea 

Liv & Pension på telefon 70 33 99 99.

30 • nr. 2/2011 Officerens frikvarter 

Den største af de største 

Amerikanske præsidenter og politikere har en lang tradition for at lave skandaler. I de fleste 

tilfælde er det en ukontrolleret seksualdrift, der er årsagen. Og selv om denne drift som 

bekendt er stærk, kan det være svært at forstå, at den trods alt ikke kan tøjles bedre, 

når nu man er et kendt ansigt. George Bush junior blev aldrig taget med bukserne nede 

i bogstavelig forstand. Alligevel er Bush junior blandt topscorerne, når man søger på 

politikeres skandaløse optrædener. Det hænger naturligvis sammen med, at han var 

helt i særklasse, når det handlede om, på godt dansk, at dumme sig eftertrykkeligt 

i offentligheden. Nyd de største citater som: „I know the human being and fish can 

coexist peacefully“. Det bliver ganske enkelt ikke værre. 

http://www.youtube.com/watch?v=QO_CMbs-viw 

Englændere elsker skandaler 

Også i England er der tradition 

for politiske skandaler. Og der 

går ikke et år, uden at kendte 

politikere eller embedsmænd 

må trække sig fra posten. Det 

skete blandt andet for David 

Laws sidste år, da det kom 

frem, at han havde fået 40.000 

pund i boligbidrag til et hus, der 

var ejet af en hemmelig homoseksuel 

partner. 

http://en.wikipedia.org/wiki/Political_scandals_in_the_United_ 

Kingdom 

Det er en skandale 

I P1’s serie „Det er en skandale“ oprulles seks af de store, mediebårne, 

politiske skandaler i Danmark i de sidste 30 år. Hør de involverede 

journalister og politikere give deres syn på sagen. Lyt til 

Ritt Bjerregaard og Tove Fergo og mange flere på DR’s hjemmeside, 

eller hent serien som podcast. 

http://www.dr.dk/P1/Serier/Politiskeskandaler/ 

Safterne stiger 

Politikere har ikke ret til et 

privatliv. I hvert fald ikke et 

privat liv. Er det en god, saftig 

historie, så sørger medierne 

for, at sengetøjet bliver luftet 

offentligt. Nettet vrimler med 

politiske sexskandale-lister. 

Start eventuelt med BT’s liste 

med Kennedy og Clinton. 

http://www.bt.dk/underholdning/de-bedste-politiske-sex-skandaler-fra-sander-til-clinton 

Min russiske nabo 

Bannerføreren for den mere 

og mere populære te-bevægelse 

i USA, Sarah Palin, 

kom på grænseoverskridende 

glatis, da hun forsøgte at forklare 

sin udenrigspolitiske erfaring 

med Alaskas naboskab 

med Rusland. Nok ikke en 

skandale, men helt sikkert en 

bommert. 

http://www.youtube.com/ 

watch?v=nokTjEdaUGg 

Bertel Haarder går amok 

Nogle vil mene, at 

Bertel Haarder med 

rette hidser sig op 

over for journalisten, 

der stiller spørgsmål, 

som han ikke er forberedt 

på. Men Bertel 

Haarder havde sikkert 

gerne undgået det offentlige 

skue. Vurdér selv, om reaktionen skal sættes ind på hans 

goodwill- eller badwill-konto. 

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/12/19/193108.htm 

Links 

De 6 links med eksempler på politikere og skandaler kan du også 

finde på HOD’s hjemmeside ved at logge dig ind som medlem – 

brug felterne, hvor der står „Medlemsnr.“ og „Efternavn“. Gå til 

venstre spalte under „Nyttige links“.

Af redaktør Henning Lahrmann Af journalist Mads Stenstrup 

Isbrydere eller ej 

Med suspension af den sædvanlige isafgift til havne og 

rederier på små 20 mio. kr. købte forsvarsminister Gitte Lillelund 

Bech i november reelt arbejdsro i et helt år for det tværministerielle 

udvalg, der kigger på isbrydernes fremtid. 

Alligevel regner udvalgsformanden, kontorchef i Forsvarsministeriet, 

oberstløjtnant Gunner A. Nielsen, allerede med, at 

løsningsmodellerne fra udvalget ligger klar til godkendelse i regeringen 

inden slutningen af denne måned (februar). - Og muligvis 

også en anbefaling, tilføjer kontorchefen forsigtigt optimistisk. 

Herefter er det op til regering og Folketing at afgøre, om f.eks. 

de nuværende isbrydere, der ikke har været i aktion i danske farvande 

siden 1996, har en fremtid. Eller om f.eks. private entreprenører 

kan overtage opgaven. Som kontorchef i planlægningsog 

operationsafdelingen står Gunner A. Nielsen i spidsen for et 

udvalg på otte, der i øvrigt tæller repræsentanter fra Finans-, 

Udenrigs- og Transportministeriet, forsvaret og Søfartsstyrelsen. 

Til gengæld er der ingen meteorologer repræsenteret, skønt det 

måske var dem, der bedst kunne udtale sig om sandsynligheden 

for fremtidige isvintre og dermed isbryderbehov. 

- Nej, vi har ikke ment, at der var behov for deres deltagelse. 

Men der er kigget på de vejrdata, der er udarbejdet, svarer Gunner 

A. Nielsen. 

- Der skal drastiske klimaændringer til, for at vi tror på afgørende 

ændringer i beredskabsbehovet på den konto, tilføjer han. 

Kontorchefen understreger, at han naturligvis ikke endnu kan 

udtale sig om konklusionerne eller det færdige arbejde, før det 

faktisk er færdiggjort. Derfor kan han heller ikke sige noget endeligt 

om, hvorvidt den aldrende isbryderkapacitet på Flådestation 

„Kvindernes Krig“ ude som 

e-bog 

Den første temapakke med e-bøger fra det nye forlag 

„Storybag“ handler om de udsendte soldater i Afghanistan og 

indeholder blandt andet e-bogen „Kvindernes Krig“ af Anne-Ca- 

thrine Riebnitzsky, som var kaptajn i CIMIC på Hold 4. 

Hun beskriver sit arbejde for kvinderne i Afghanistan, som først 

som CIMIC-officer og siden som udsendt for Udenrigsministeriet. 

En spændende indgangsvinkel i krigen mod Taleban. Hun fortæller 

om sin indsats med udgangspunktet i sig selv. Dels som officer 

og dels som kvinde med mange meget personlige og åbenhjertige 

oplevelser. 

Under sit 14 måneders ophold i Helmand knyttede hun et tæt 

bånd til en række afghanske kvinder, hvis skæbne hun fortæller 

hudløst ærligt om i bogen. 

Det er kvinder, der kæmper mod undertrykkelse, vold i hjemmet 

og den evige trussel fra Taleban. Det er Anne-Cathrine Riebnitzskys 

debut som forfatter. 

„Storybag“ er en helt ny webshop, som udelukkende handler 

med digitale udgivelser. I februar er temaet „Danskere i krig“ og 

månedens pakke med de to e-bøger, som nemt kan læses på 

f.eks. smartphones eller de nye tablets, indeholder: 

- I morgen angriber vi igen af Kim Hundevadt og 

- Kvindernes krig af Anne-Cathrine Riebnitzsky 

Udover det indeholder „Storybags“ temapakke et podcast-interview 

med Anne- Cathrine Riebnitzsky, som bor i nærheden af Den 

kongelige Livgardes kaserne i Høvelte. 

Kim Hundevadts bog „I morgen angriber vi igen“ er baseret på 

Fra vinterkulde til Afghanistan 

nr. 2/2011 • 31 

Frederikshavn, som Danske Officerer besøgte i seneste nummer, 

stadig giver mening. 

Men nogle af forudsætningerne for en fremtidig løsning har han 

ikke noget mod at skitsere, herunder at brugerne er trætte af den 

hidtidige isafgift og den hidtil benyttede beregningsmetode. Enkelt 

sagt er der tale om en regning beregnet som gennemsnit af udgifterne 

over den forudgående 20 års periode med og uden is i danske 

farvande. Regningen er hidtil fordelt mellem havne og redere i 

forhold til f.eks. havnedybde og den mængde last, der sejles. 

Forudsætninger ændret 

- Danmark har selvfølgelig også i fremtiden behov for en eller anden 

form for beredskab, men er behovet det samme som tidligere? 

Havnene argumenterer med, at de kan klare en stor del af opgaverne 

selv. Etableringen af Storebæltsbroen har måske også fjernet 

en del af behovet for at holde helt så mange passager og havne fri. 

Og de skibe, der i dag sejler igennem dansk område - bl.a. oppe fra 

Den Botniske Bugt -, er blevet større og kan mere selv, forklarer 

kontorchefen om nogle af de forhold, som udvalget har drøftet. 

- Hvis opgaven vurderes mindre end tidligere, er det også sandsynligt, 

at den kan løses billigere. Vi skal bl.a. vurdere, hvor i landet 

der i fremtiden er behov for en isbrydningskapacitet. Så kan 

det godt være, at der efterfølgende skal eksperter til at vurdere, 

om den kapacitet f.eks. kan sammenbygges med et miljøskib, som 

det har været fremme, siger udvalgsformand Gunner Nielsen. 

En af de ændringer, der synes at ligge mest fast, er, at beregningsmodellen 

bliver en anden. 

benhårde frontberetninger i form af nærgående, medrivende og 

dramatisk portrætter af, hvordan krigen mod Taleban opleves af 

de danske soldater på Hold 4. 

Bogen med overalt 

www.storybag.dk har haft stor succes med at lave temapakker 

med e-bøger og kan mærke en stigende interesse for at downloade 

bøger på nettet på samme måde, som 

man eksempelvis downloader musik på iTunes. 

- Tilgængeligheden i form af smartphones, tablets, pc’er eller medieafspillere 

betyder, at læsningen bliver flyttet med ud i køkkenet, i 

bilen, på ferien og lignende steder, fordi du har rigtigt mange bøger 

samlet ét sted, siger Tom Erik Kampman, medejer af „Storybag“.

22 

- Ved en screening ville vi kunne finde cirka en procent, 

som skulle blive hjemme. Samtidig ville vi frasortere 

lige så mange falsk positive. Og langt de fleste, der får 

psykiske problemer, får det på baggrund af uforudsigelige 

oplevelser under missionen, siger Ph.d., psykolog 

Mette Bertelsen fra Militærpsykologisk Afdeling, som 

en kommentar til SFI’s rapport. Læs side 19 - 20. 


Et praktikophold på et halvt år i Sudan var et led 

i major Henrik Laugesens studier på Center for 

Afrikastudier i København. Han arbejdede for FN’s 

hovedkvarter i det land, der har Omar al-Bashir 

som præsident (billedet). Statslederen er anklaget 

for folkemord af Den Internationale Straffedomstol. 

Læs om major Henrik Laugesens vej til at 

blive Master i Afrikastudier på side 12-13. 


FORSIDEN 

12 

Her ligger Istedløven og venter 

tålmodigt på at konservatorerne 

Torben Holst og Anders Ekstrøm 

Løkkegaard fra Nationalmuseets 

Bevaringsafdeling skal blive 

færdige med deres restaurering af 

statuen og tilhørende plint. Det hele 

transporteres til Flensborg Gamle 

Kirkegård, hvor løven opstilles i 

løbet af 2011. Det er den danske 

regering, der har besluttet at forære 

dette mindesmærke væk til Byrådet 

i Flensborg. Læs artiklen side 22-23. 

Foto: Nationalmuseet 

19 

Skibschef, kommandørkaptajn Carsten Fjord-Larsen på broen, da fregatten „Iver Huitfeldt“ 

sejlede prøvesejlads efter modtagelsen fra Odense Stålskibsværft A/S i slutningen 

af januar måned. Overtagelsesceremonien foregik på OPLOG Korsør. 

I en uge trænede besætningen blandt andet sejlads med gummibåde, foretog ankringsøvelser, 

manøvreøvelser og havariøvelser. Sejladsen gav besætningen en smagsprøve på, 

hvad det er for et skib søværnet kan glæde sig til at få overdraget senere på året. 

Redaktionen nåede at få et interview med skibets næstkommanderende, orlogskaptajn 

Lars Povl Jensen, inden det stak til søs igen. Han fortalte blandt andet, at der på det 

operative område mangler våbensystemerne, men fregattens installationer er forberedt 

til at modtage de forskellige systemer. 

Skibet er bygget, så det er muligt at bruge søværnets flex-koncept. Det betyder, at våben 

og sensorer monteret i containere kan bruges fleksibelt på tværs af søværnets forskellige 

skibstyper. Ved navngivningsceremonien af „Iver Huitfeldt“ sagde skibschefen, 

kommandørkaptajn Carsten Fjord-Larsen, at besætningen „glæder sig som til juleaften 

til at tage skibet i brug“. 

Redaktionen sendte fotograf Peter Eilertsen med på sejladsen fra Korsør til 

Frederikshavn. 

Læs og se reportagen side 6-7-8. 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

MASKINEL MAGASINPOST 

ID. NR.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst Hod’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk

Fregatterne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?