Fregatterne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Af Laurits Holdt, freelancejournalist Foto: Peter Eilertsen 12 • nr. 2/2011 Kompetenceudvikling Fremtiden er i Afrika Danmark styrker det forsvarsmæssige engagement i Afrika. En af dem, der kommer til at sætte præg på denne udvikling, er major Henrik Laugesen fra Forsvarsakademiet. Han blev i december master i Afrikastudier Det tog halvandet år at få stanken af konserveringsmidler til at fordampe fra det store kort over Afrika, der fylder den ene væg i major Henrik Laugesens hjørne af tremandskontoret på Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Det lå ikke i kortene, at det skulle være et afrikakort, der skulle pryde hans kontor. Han har i mange år interesseret sig for sikkerhedspolitiske spørgsmål, og hans plan var at læse videre inden for dette felt. Tjenesteplanen foreskrev, at han skulle til Institut for Strategi, så han kontaktede instituttets leder, Ole Kværnø, for at spørge ham til råds. - Det skal være Afrika. Det bliver det nye store. Og faktisk ligger der et Center for Afrikastudier i København, så det er ligetil, sagde han. Så blev det det, fortæller Henrik Laugesen. Det danske forsvar vil fremover komme til at beskæftige sig mere og mere med Afrika, lyder det fra regeringen. Derfor har forsvaret brug for folk, der ved noget om Afrika. Henrik Laugesen har nu papirer på at tilhøre denne gruppe, efter at han i december færdiggjorde en mastergrad i Afrikastudier fra Københavns Universitet. Inden for forsvaret såvel som mange andre steder er Afrika fortsat stort set ukendt land. Derfor møder Henrik Laugesen også ofte spørgende ansigter, når han fortæller om sine studier. - Hvad f... snakker du om? Det siger stort set alle. Mange tror, det er noget med bongotrommer, antropologi og spyd. Men mit studium var dødsens alvor, siger Henrik Laugesen. Krævende fag Han valgte en sammensætning af fag, som støtter det sikkerhedspolitiske spor: Afrikas økonomi, konflikter i Afrika og NGO’er og civilsamfundets rolle i udvikling. Dertil kom et praktikophold i Sudan, der erstattede et valgfag, og et afgangsprojekt, der handlede om strategisk koordination af indsatsen i den danske Afrika-strategi. „ „Vi er hurtige til at dømme mennesker på deres udseende, og det skal man lade være med. Den her oplevelse var bare en understregning af det.“ Fagene var krævende, og især faget om Afrikas økonomi fandt han svært. - Men det var meget givtigt og det er faktisk her, jeg har været tilbage for at finde nogle udviklingsøkonomiske modeller, som jeg har brugt, når vi kigger på konfliktmønstre og sådan noget. Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende kan passe et arbejde samtidig med studierne. Den svarer til et års fuldtidsstudium, men det er almindeligt at bruge to-tre år på den. - Hvis du regner til aflevering af speciale, så har jeg brugt to og et halvt år. Jeg havde planer om at gøre det hurtigere, men da jeg kom her til instituttet, tog arbejdet bare rigtig meget af min tid, og så var jeg nødt til at prioritere det. Derfor trak det ud. Fagene løber over et semester hver. Et af fagene, Afrikas økonomi, havde to gange to timers undervisning om ugen, de andre fag havde bare to timers undervisning om ugen. Henrik Laugesen anslår, at han brugte det samme antal timer på at læse pensum, som undervisningen tog. Dertil kom eksamen i hvert fag. Afgangs- projektet brugte han sammenlagt hvad der svarer til seks uger på at skrive. Han har altid mødt forståelse hos sine chefer, når han skulle bruge nogle timer mellem skråvæggene på Center for Afrikastudier i Købmagergade et stenkast fra Rundetårn. - Jeg har lavet en flex-aftale, kan man sige. Der blev ikke fjernet opgaver fra min portefølje, og hvis jeg skulle bruge søndag formiddag på at rette nogle krigshistorieopgaver, som jeg ellers skulle have rettet torsdag eftermiddag, hvor jeg var til forelæsning, så var det mit eget problem. Punkeren og svenskeren De studerende på Afrikastudier er en broget flok. Mange af dem er i begyndelsen af tyverne og i gang med overbygningen på deres universitetsuddannelse. Dertil kommer den gruppe, som Henrik Laugesen tilhørte – nemlig dem, der tager en mastergrad, og her er alderen noget højere. Henrik Laugesen følte sig godt tilpas i det blandede selskab. - Da jeg første gang kom til undervisning i Afrikas økonomi, lagde jeg mærke til en
punkertype med læderjakke, rødt hår, ringe i ørerne og hvad ved jeg. Og så var der en svensker, som havde sådan et rasta-hår, og han gik altid med sådan nogle kæmpestore huer. Så tænkte jeg: „Hvis jeg kommer i gruppe med dem, så melder jeg mig ud af den her uddannelse. Det gider jeg simpelthen ikke.“ - Jeg kom i gruppe med begge to, og jeg har aldrig mødt så flinke mennesker som de to. Ham punkeren viste sig at kunne regne, og han havde vist oven i købet læst noget økonomi før, og han var super skarp til det. Det var faktisk de to, jeg kom bedst ud af det med. Måske fordi vi var så fuldstændig forskellige. Vi er hurtige til at dømme mennesker på deres udseende, og det skal man lade være med. Den her oplevelse var bare en understregning af det. Praktik i Sudan I december 2008 tog Henrik Laugesen til Sudans hovedstad, Khartoum, for at arbejde som analytiker i FN’s hovedkvarter i landet. Opholdet fik han godkendt som et praktikophold, og det erstattede dermed et af uddannelsens fire fag. - Det hele gik op i en højere enhed, da jeg tog et halvt år til Sudan. Det var dog ikke noget, der kom af sig selv. Jeg fik overtalt min udstikker til at konvertere den tur til Irak, som jeg ellers stod til, til en tur til Sudan. Det tog lidt tid, men da jeg havde forklaret det ordentligt, var det ikke noget problem. De næste seks måneder tilbragte han med at lave sikkerhedspolitiske analyser til støtte for chefen for UNMIS, FN’s mission i Sudan. Analysesektionen undersøgte blandt andet, hvad faldet i oliepriserne og dermed landets indtægter betød for fredsprocessen i landet. Arbejdet bestod til dels i at tale med folk ude i landet, så der var en del rejseaktivitet. En af rejserne førte Henrik Laugesen til Darfur. Her endte han med at rejse alene, fordi hans ledsager havde rod i sine papirer og derfor ikke kunne komme med. Forventningerne Henrik Laugesen kan umiddelbart se tre områder, hvor hans nyerhvervede viden kan anvendes. For det første vil han i samarbejde med Thomas Mandrup, der er civil forsker på Forsvarsakademiet, repræsentere en specialistviden om Afrika inden for forsvaret. Han forestiller sig, at deres viden vil blive brugt mere og mere hyppigt, i takt med at Afrika kommer til at fylde mere og mere i vores dagligdag og mediebillede. For det andet skal han undervise i Afrika-relaterede emner på Forsvarsakademiets stabskursus, og endelig skal han være med til at planlægge og gennemføre to ud af tre ugers kursus for de officerer, der skal sendes til Afrika. Det danske forsvar i Afrika Ifølge regeringen står Afrika på programmet, når indsatsen i Afghanistan bliver udfaset i 2014. Det understreges af udenrigsminister Lene Espersens besøg i Kenya, Etiopien og Sydsudan i slutningen af januar, hvor hun blandt andet diskuterede sikkerhedspolitik. Kommende danske indsatser i Afrika vil dog ikke komme til at minde om den i Afghanistan. - Det er nærmest ganske utænkeligt af flere forskellige grunde. Dels på grund af den europæiske kolonihistorie. og dels er der nogle sygdomsmæssige og klimamæssige forhold, der gør det til en usædvanlig belastning at sende europæiske soldater til Afrika Kompetenceudvikling nr. 2/2011 • 13 for at kæmpe. Det vil simpelthen blive for stor en mundfuld, og derfor er idéen at uddanne afrikanske officerer til at hjælpe sig selv, siger Henrik Laugesen. Noget af det, de afrikanske lande efterspørger, er assistance til at opbygge regionale reaktionsstyrker, så landene for eksempel vil have mulighed for at stoppe et folkemord som det, der blev begået i Rwanda i 1995, og styrkelse af landenes kystvagter. Danmark har for tiden to officerer i Kenya, hvor de i samarbejde med andre nordiske officerer arbejder med kapacitetsopbygning i den østafrikanske reaktionsstyrke. Desuden er der danske officerer i Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Liberia. Dertil kommer indsatsen mod pirater ud for Somalia. Lysten skal drive værket I den afsluttende del af uddannelsen, da Henrik Laugesen skrev afslutningsprojektet, tog studiet meget af hans tid, og det lagde pres på familielivet. Hans råd til andre, der overvejer at give sig i kast med en masteruddannelse, er derfor, at man først og fremmest skal have lysten, for ellers bliver det for surt. - Man skal virkelig have lyst. Det er lysten, du skal bruge til at overtale familien. Jeg har fire børn i alderen fire til 13 år, så det er ikke, fordi jeg ikke kan finde ud af at bruge min tid på noget andet end at studere, slutter major Henrik Laugesen. Om Professional Master in African Studies: Uddannelsessted: Københavns Universitet, Center for Afrikastudier Akkreditering: Ministeriel godkendelse. Underviserne kommer fra Københavns Universitet og en række andre danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner. Uddannelsestype: Deltid. Undervisningssprog: Engelsk Indhold: Man skal tage fire fag, hvoraf et kan erstattes af et praktikophold. Varighed: Individuel, men typisk to til tre år. Studiestart: 1. september. Pris: 25.000 kr. Herudover må der påregnes ca. 2.000 kr. til bøger og kompendier. Optagelseskrav: Ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter en adgangsgivende uddannelse, der mindst skal svare til en bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse. Desuden forudsættes det, at ansøgere har tilegnet sig fagkundskaber, som relaterer sig til fagområder inden for Afrikastudiet. Eksempler på valgfag: Conflicts in Africa, NGO’s, Civil society and Development in Africa, African Economics, Human rights in Africa, African states: Origins, conceptualizations and international relations Afgangsprojekt: Skrives på grundlag af 1.500-2.000 sider studeret litteratur og skal have et omfang af 25-35 sider. Andet: Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den studerende med udgangspunkt i den studerendes erhvervserfaring, livserfaring og forudgående uddannelse. Læs mere på http://teol.ku.dk/cas
Page 1 and 2: www.hod.dk Officerernes Fagblad | 2
Page 3 and 4: Officerernes Fagblad Det er et mål
Page 5 and 6: Flyvende hjelmskift Knap var de omk
Page 7 and 8: ningsrullen. De følgende dage skal
Page 9 and 10: Af journalist Morten Fredslund Tre
Page 11: Kongelig hofleverendør Danske og u
Page 15 and 16: så afgørende, at afhandlingen vis
Page 17 and 18: „ „Min primære opgave er at de
Page 19 and 20: Af journalist Alice Binns Foto: Pet
Page 21 and 22: Af Leif O. Nørgaard, DJ Foto: Poul
Page 23 and 24: Før og efter. Grøn af ir og med r
Page 25 and 26: Tim Sloth Jørgensen Alder: 59 år
Page 27 and 28: Af kaptajn S.Ø.E. Sørensen, næst
Page 29 and 30: Af Senior Relationship Manager Mart
Page 31 and 32: Af redaktør Henning Lahrmann Af jo

Fregatterne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?