Fregatterne - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

„
„Min primære opgave er at dele legater
ud og sikre mig, at den viden, jeg har indsamlet,
bliver sendt videre til interessenter,
der kan gøre noget – forsvarschef,
forsvarsminister, socialminister.
Orientere dem om det billede, vi ser. Så
må de træffe beslutning på basis af det“.
Ann-Christina Salquist,
sekretariatschef i Soldaterlegatet
kan komme på benene efter at have været indlagt psykiatrisk.
- Der er tale om hurtige ansøgninger, eller rettere ekspedition,
når Soldaterlegatet træder til – nok ud fra mottoet „hurtig hjælp er
dobbelt hjælp“.
- Den hurtigste ansøgning blev behandlet på tre timer. Det var
noget medicin. En lang sagsbehandling er 14 dage til tre uger undervejs.
Det er lidt forskelligt. Hvis det ligger inden for mine eller
formandens bevillingsrammer, klares det løbende. Men er det
noget stort, som en ansøgning om uddannelse, der koster mange
penge, eller ansøgning om proteser, kan det tage længere tid, såfremt
der ikke, i det sidste tilfælde, er vedlagt overslag fra bandagisten
eller en beskrivelse fra lægen om, hvorvidt vedkommende rent
faktisk kan bruge den protese, der er søgt om. Vi bevilger ikke uden
videre 100.000 kroner, men fokuserer meget på, at vi er en fond,
som efter ansøgning bevilger et legat. Vi har altså ansvar over for
vore donorer i forhold til at legitimere, hvordan vi bruger pengene.
Derfor betaler vi rigtig meget mod regning; f.eks. økonomisk og juridisk
rådgivning og psykologhjælp. Meget få får penge i hånden.
Ny pukkel?
- Soldaterlegatet er kommet godt fra start. Hvordan tror du, det
vil gå fremover?
Ann-Christina Salquist: - Vi bliver jo klogere, og det tror jeg
også, fagfolk gør. Der opbygges en ny pukkel fra Irak og Afghanistan.
Reaktionstiden for udvikling af psykiske efterreaktioner er
rigtig lang. Og hvem ved, hvornår vi begynder at se traumatiserede
soldater fra disse missioner, om vi overhovedet gør det, for det
offentlige tager mere og mere over, og forsvaret bliver bedre og
bedre til at tage folk hjem.
Men der er stadig arbejde, der skal gøres, siger Ann-Christina
Salquist på baggrund af den viden, Soldaterlegatet indhenter gennem
sit arbejde. Fx problemstillingen omkring genudsendelser
med korte intervaller.
- Og så er der tiden efter forsvaret, som godt kan blive problematisk
for en del – og kræve handling.
Ann-Christina Salquist: - 18 år gamle vælger de forsvaret med
kontrakt til de fylder 35, og så ryger de ud af forsvaret, som ikke
har plads til 25.000 60-årige. I de 17 år af deres yngre liv har de
primært valgt forsvaret. Det er det eneste, de kender til. Måske
har de deltaget i to-tre, måske fire-fem krige – og så skal de ud
og agere i det civile samfund. Den overgang skal man arbejde på
i god tid. Måske putte noget andet ind ved siden af de internationale
missioner. Noget, der kan bruges i det civile. Ikke alle får
problemer. Men der vil være en gruppe, som gør, efter at de hver
Krigsveteraner nr. 2/2011 • 17
dag i forsvaret har fået at vide, hvilken uniform de skulle have på,
hvilken mission de skulle på, hvornår og så videre. Bliver man fyret
i en større virksomhed, som man har fokuseret sit arbejds- og
privatliv omkring, viser forskningen, at mange efterfølgende får
det dårligt, fordi de mister deres netværk og nu må til at bygge
noget nyt op. Det koster ressourcer, påpeger Salquist.
Nye opgaver..
Og så har hun en opfordring til kontaktofficerer og chefer: Brug os!
- De siger selv, at de har kendskab til rigtig mange, der har behov
for hjælp. Derfor undrer det mig, at så få kontaktofficerer
og chefer søger. Det kan godt være, det ikke er deres primære
arbejdsopgave, men de kan i hvert fald hjælpe med at sende
deres medarbejdere over til socialrådgiveren, som så kan indstille
de pågældende til Soldaterlegatet. Alle kan indstille – også
din mor, hvis der er behov for et eller andet. Det budskab skulle
gerne med. Vi støtter folk med behov efter udsendelse. Og også
pårørende, der lider under, at deres ægtefælle eller samlever er
udsendt. Det kan være en dagplejemor, som har fire børn i privat
dagpleje, og som får sine egne hjem om eftermiddagen. Hjælpen
kunne være en barnepige, så hun kan komme i biografen.
Aktiv reserve
Ann-Christina Salquist overvejer efter en pause at „være lidt aktiv
i reserven igen“, når hun mod slutningen af 2011 regner med
normal arbejdstid i Soldaterlegatet. En aktuel ugentlig arbejdstid,
hun selv sætter til 37+. Uden angivelse af hvor mange timer, der
ligger i plusset.
Hun er kaptajn af reserven i flyvevåbnet og var i sin tid med til
at uddanne det sidste hold reserveofficerer.
fortsættes /////