Livet kan leves med - onlinecatalog.dk

Livet kan 

leves med 

menière og 

tinnitus 

Ældre i hørenetværk 

Drop camouflage-strategien! 

nr. 10 • dec 2010 • udgivet af HØrefOreningen

Lider du af TinniTus? 

At have høretab kan være temmelig ressourcekrævende. Blot det at lytte kræver en stor indsats, og træthed eller udmattelse, 

koncentrationsproblemer og stress følger ofte med et høretab. Undersøgelser har vist, at stress er meget mere 

almindeligt hos mennesker med høretab end hos normalthørende. 

En ret stor del af de mennesker, der har høretab, er også ramt af tinnitus, og er derfor dobbelt belastede. 

Ikke blot skal de anstrenge sig for at høre, de bruger også en masse energi på at forsøge at ignorerer den konstante lyd i 

deres ører. Effekten af dette kan være ret alvorlig eller endog invaliderende, med forstyrrelse af søvn, familierelationer og 

arbejdsevne til følge. Dette kan igen medføre stress, irritabilitet, mangel på koncentration og lav livskvalitet. 

De stress-relaterede konsekvenser ved høretab og tinnitus har motiveret Widex til at lave en særlig funktion til afslapning og 

koncentration. Denne funktion kaldes Zen og er indeholdt i de nyeste høreapparatmodeller fra Widex. 

Du kan bestille yderligere dokumentation og information om Zen-programmets gavnlige indvirkning på tinnitus samt om 

Widex høreapparater på 44 35 60 80 eller på www.widex.dk

Indhold 

04 

07 

14 

16 

18 

21 

30 

32 

36 

38 

39 

Erkendelse gav et bedre liv 

Stor opbakning til tinntiusdage 

Drop camouflagestrategien! 

DR vil forbedre livetekster 

Netværk gav venner 

7 

Mediefokus på tilskudsordning 

Tinnitus dage med 

kendisbesøg 

Uddannelsesaften med gode inputs 

Meniére-træf: Inputs fra specialkonsulenten 

Hvert nummer: 

Teknikken 

Mellem medlemmer 

Aktiviteter og adresser 

18 

Ældre i netværk 

23 

Nye kursustilbud 

fra høreforeningen 

Leder 

Redaktion: kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, fax: 3638 8580, 

Teksttelefon: 3638 8573 • Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen• Layout: Scanad 

Tryk: Scanprint a/s • Annoncer: Dansk Mediaforsyning: 70 22 40 88 • www.dmfnet.dk • Deadline for januar-nr: 

Annoncer: 10.12.10, Aktiviteter: 04.12.10 • Oplag: 11.500 • ISSN 0018-4934. • forsidefoto: Hanne loop 

Erkendelse og åbenhed 

Af SøREN DAlMARk, 

lANDSfoRMAND 

I dette nummer af Hørelsen er der blandt andet fokus på Tinnitus og 

Menièrepatienter. 

En fællesnævner er, at det er vigtigt med erkendelse og åbenhed. 

Det er meget vigtigt, at man får en erkendelse af, hvad man kan 

magte og ikke mere kan magte. At man får afstemt sine forventninger 

til virkeligheden. En sådan erkendelse af egne forhold er vigtig 

for at komme videre med sit liv. 

Herefter er det også vigtigt med åbenhed overfor sine omgivelser. 

Her tænker jeg ikke kun på familie og nære venner men også 

bredere ud som arbejdspladsen, og hvor man i øvrigt deltager i fællesskaber. 

Åbenhed er med til at udbrede kendskabet til tinnitus og menière 

og høretab. Manglende åbenhed giver manglende forståelse 

fra omverdenen for ens problemer og kapacitet. 

Når det drejer sig om tinnitus og høretab, så er der oven i købet 

tale om et usynligt handicap. 

Manglende viden er med til at bagatellisere handicappet, og det 

gør det svært at skabe forståelse for den nødvendige behandling i 

det danske sundhedsvæsen. Tænk bare på de lange ventetider på 

de audiologiske afdelinger. 

Nu bliver det så december måned, og jeg håber alle er klar til 

årets juletravlhed og vil ønske alle en god jul. 

Blandede Kilder 

Produktgruppe fra velforvaltede 

skove og andre kontrollerede kilder 

www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221 

© 1996 Forrest Stewardship Council 

Tryksag

4 

TINNITUS/MéNIèRE 

En fyldt kalender er nu skiftet ud med et 

roligere pensionistliv, hvor det er lettere at 

holde balancen. 

ErkEndELsEn 

er helt central 

Af JoURNAlIST MERETE RøMER ENgEl 

fOTOs HANNE loop 

JøRgEN RASMUSSEN VIllE IkkE HøRE TAlE oM 

AT gÅ NED I ARBEJDSTID, DA HAN fIk TINNITUS og 

SENERE MéNIèRE. DET HAVDE NÆR koSTET HAM 

HANS ÆgTESkAB. I DAg RÅDER HAN ANDRE TIl AT 

TAgE kRoppENS ADVARSlER AlVoRlIgT. 

HøReLsen • NR. 10 • DEcEMBER 2010 

Vi sidder i efterårssolen med kaffe på kanden 

og udsigt til æbletræerne og det røde hus i 

Jørgen Rasmussens og hans kone Regitzes 

have – ren idyl. Men går vi bare 10 år tilbage, 

var der ikke meget idyl at spore i det røde 

hus i Vordingborg. Den næstyngste af parrets 

fire sammenbragte børn var netop flyttet 

hjemmefra. Hun kunne simpelthen ikke holde 

ud at være der, og moderen Regitze forstod 

hende. 

– Når man er 18 år, er man måske ikke 

i den mest tolerante alder i forhold til sine 

forældre, men det var også nogle hårde 5-6 

år, hvor Jørgen fik det værre og værre og ikke 

kunne erkende det, fortæller Regitze. 

og nu, hvor Jørgen Rasmussen har fået 

tiden på afstand og for længst har erkendt 

sin situation og fået et godt liv ud af det, er 

han helt enig med sin kone. Det var det rene 

vanvid. 

– Jeg elskede mit job med psykisk syge 

inde i københavn. Det var det, jeg var god til.

Jeg følte, jeg kunne gøre en forskel for disse 

mennesker. Jeg var jo kun 46 år gammel, da 

tinnitussen og senere ménièren begyndte og 

kunne slet ikke forestille mig at gå ned i tid 

eller finde et andet job, fortæller Jørgen. 

Katastrofeblink 

Jørgens kamp for at bevare fuldtidsjobbet for 

enhver pris gav mange groteske udslag. 

på vej hjem fra arbejde i københavn var 

han flere gange nødt til at sætte katastrofeblinket 

til, køre ind i vigesporet og brække 

sig ud af bildøren. Derefter måtte han sidde 

i flere timer for at komme til kræfter, inden 

han var i stand til at køre hjem. Han er også 

flere gange stået meget tidligt op om morgenen 

for at komme af sted på arbejde, inden 

Regitze opdagede det. Han vidste nemlig, at 

hun ellers ville forsøge at stoppe ham, for de 

havde aftalt, at han skulle tage sig en sygedag. 

Men han ville afsted. 

– Jeg troede hele tiden, jeg kunne handle 

mig ud af det. At jeg bare skulle gøre sådan 

og sådan. Men det var ikke altid nok, erkender 

Jørgen. 

– Når han så kom hjem fra arbejde, var 

han fuldstændig færdig, og vi andre skulle 

liste rundt. Efterhånden kom børnene kun til 

mig, og vi lavede aftaler uden om ham. Sådan 

kan en familie ikke fungere i længden, siger 

Regitze. 

– Jeg havde min kalender fuld og skulle 

nok nå alle aftaler i løbet af ugen, men når 

jeg så var på vej hjem fredag eftermiddag og 

skulle slappe af, kunne jeg efterhånden være 

sikker på at få et ménièreanfald, fortæller 

Jørgen. 

I dag kan han se mønstret. Anfaldene kom 

tættere og tættere, jo mere presset han blev. 

Efterhånden nåede han ikke at komme sig 

over det ene anfald, før det næste kom. 

Psykologen hjalp os 

Undervejs var de i kontakt med et hav af 

læger, men intet hjalp på den lange bane. 

Heldigvis fik de på et tidspunkt kontakt til 

nogle behandlere, der virkelig kunne gøre en 

forskel. Den ene var en overlæge på gentofte 

Hospital, som opererede Jørgen (neurektomi- 

overskæring af balancenerven). Den 

anden var psykolog Anne Mette Mohr fra 

House of Hearing på frederiksberg, som hjalp 

Jørgen med den vigtige erkendelsesproces 

og familien med at komme på højkant igen. 

– Anne Mette Mohr kunne se, at vores ægteskab 

var meget belastet, men at vi begge 

to meget gerne fortsat ville hinanden, siger 

Regitze. 

Harmonien genoprettet 

Alt det her foregik fra midt i 1990´erne og 

5-6 år frem. I dag ser livet anderledes harmonisk 

ud. Efter neurektomi-operation nr. to, er 

Jørgen kommet af med sine ménièreanfald. 

Han har stadig mange udfordringer med 


Brug for at tale med 

en kontaktperson? 

Har du tinnitus, ménière eller begge 

dele, og vil du gerne tale med en kontaktperson, 

der har erfaring og viden på 

områderne, så ring på 70 10 49 29. Der 

er som regel altid en frivillig at træffe 

i dagog aftentimerne, men bliver der 

ikke lige svaret, så ring endelig igen 

næste dag. 

Stuerne i det gamle hus skal have en 

ordentlig tur. Det klarer Jørgen selv godt 

hjulpet af kurserne på husflidsskolen. 

HøReLsen • NR. 10 • DEcEMBER 2010 5

6 


balancen, har altid en foldestok og en lommelygte 

samt sin mobiltelefon i lommen, når 

han går ud. Han har fået en trehjulet cykel, 

og har i det hele taget lært sig selv at færdes 

og leve livet på en ny måde. og selv tinnitussen, 

som jo stadig er der, føler han, at han 

efterhånden har fået et mere venskabeligt 

forhold til. 

– for mig handler det meget om ikke 

at beskæftige mig for meget med tinnitussen. 

Så snart jeg tænker på den, lægger jeg 

mærke til den, siger Jørgen. 

Han lytter ofte til en cd med afslapningsøvelser 

eller har p1 i høretelefonerne under 

hovedpuden, når han skal sove. 

– De genudsender orientering kl. 22.15. 

Det passer lige til min sengetid, ler Jørgen og 

kommer i tanke om en historie fra ”de hårde 

år”. 

– Dengang jeg havde det så dårligt og 

tinnitussen kunne holde mig vågen nat efter 

nat, holdt jeg meget af Vibeke Sperlings radiostemme. 

– Ja, ler hans kone. 

– Han hørte de samme udsendelser med 

hende om og om igen, så vi andre var ved at 

blive vanvittige. 


Lykkelig pensionist 

livet som pensionist giver Jørgen overskud 

til også at være noget for familien, og helbredsmæssigt 

har han det langt bedre nu. 

– Jeg skulle jo finde på noget, da jeg til 

sidst var kommet så langt ud, så pensionen 

var den eneste mulighed. Så jeg engagerede 

mig i en husflidsskole, fortæller Jørgen. 

faktisk blev han så engageret, at han snart 

blev valgt som formand for Husflidsskolen i 

køng. Her bruger han i dag både sit organisatoriske 

og sit håndværksmæssige talent. 

lige nu er han i gang med at bygge et vindue 

til sit eget hus. Tidligere har han bygget 

køkkenborde af egetræ til en af sønnernes 

køkken og drejet skåle og penneskafter af alt 

fra guldregn til valnøddetræ. Udover husflidsskolen 

går Jørgen hver morgen, når Regitze 

tager på arbejde, en morgentur med sine to 

hunde, tager indimellem i fitnesscenter, er 

ved at renovere deres store gamle hus, er 

kontaktperson for tinnitus og ménièreramte i 

Høreforeningen og elsker traveture i naturen. 

– Det er fantastisk afslappende for mig at 

gå i naturen. Min tinnitus forsvinder ligesom, 

fordi jeg lytter til naturens lyde i stedet, fortæller 

Jørgen. 

Jørgen og Regitze Rasmussen har 

fået styr på tilværelsen igen efter 

en lang erkendelsesproces 

Jørgens top 8 til 

andre med tinnitus/ 

ménière 

Tag det alvorligt fra starten, hvis du får 

en kortvarig tinnitus. Det er en advarsel 

fra din krop. Det samme gælder små 

ménièreanfald. 

Gear ned, hvis du er stresset. Overvej 

i det hele taget, hvad du kan ændre i 

din hverdag for at tage mere hensyn til 

din krop. 

Kom ud og gå nogle ture i naturen. Tag 

foldestok, lygte og telefon med. Det 

hjælper på balancen og giver tryghed. 

Ring til en kontaktperson i Høreforeningen. 

Det er godt at tale dine oplevelser 

igennem med andre, der har erfaring 

med området. 

Tag altid en pårørende med til møder 

med behandlere. Er det ikke muligt, så 

bed om en bisidder i Høreforeningen. 

Det er godt at være to sæt ører. 

Tinnitus: 

Brug ørepropper, når du er i meget larm 

til koncerter, på diskoteker eller du simpelthen 

bare trænger til at få dæmpet 

lydniveauet 

Begræns brugen af fx MP3-afspillere, 

hvor du får musikken helt ind i kraniet 

og skru ikke for højt op. 

Sørg for at have noget at lytte til, når 

du skal sove, så du ikke har opmærksomheden 

på tinnitussen.

Velbesøgte 

tinnitusdagE 

med gode råd 

HøREfoRENINgEN AfHolDT I okToBER To 

TINNITUSDAgE MED SToR opBAkNINg og 

MANgE INfoRMATIoNER 

Af IRENE ScHARBAU 

fOTOs IAN BRoo 

Den tidligere pilot, Stefan Ramussen, der 

heltemodigt landede et SASfly og reddede 

passagererne, fortalte om sit liv med voldsom 

tinnitus efter hændelsen. Han kom 

med gode råd til at udfordre tinnitussen. 

Han har bl.a. lært sig selv at spille saxofon. 

Det var en sær fornemmelse at sidde blandt de 60 deltagere på Høreforeningens 

tinnitusdag i Hvidovre og vide, at de alle, som jeg selv, 

har generende og ligefrem pinefulde lyde inde i hovederne. Tænk hvis 

man kunne have hørt dem alle på en gang – hvilken kakofoni af støj! 

Eller måske ville det have været smukt med de mange forskellige 

lyde, mennesket kan frembringe. 

Det var i hvert fald et af budskaberne denne dag, at vi skal lære 

at leve med lydene – men vi skal sandelig også have værktøjer til at 

klare det! 

Høreforeningen afholdt i oktober to tinnitusdage – en i Hvidovre og 

en i Vejle. kurserne var fyldt op med ca. 60 deltagere pr. sted, hvilket 

vidner om et stort behov for information om tinnitus. 

erik Andersen: 

Jeg deltager, fordi det er godt at få genopfrisket sin viden. Jeg 

er gammel tinnitusser og meget tilfreds med arrangementet. 

Jeg kunne især bruge informationerne om det kognitiive. Det 

var klippet ud, så min hjerne kunne følge med! 

TINNITUS 


8 

TINNITUS 

Udstilling: I pauserne havde deltagerne mulighed for at se på forskellige 

tekniske løsninger til at mindske tinnitusproblemer. Det var 

f.eks. lydpuder og høreapparater særligt tilrettet til tinnituspatienter. 

formanden for Høreforeningens tinnitusudvalg, frode larsen bød 

velkommen og glædede sig over, at det nu var lykkedes at arrangere 

møder for tinnitusramte efter en lang pause. 

– Vi ser, at mange efterspørger informationer, og det er ikke overraskende, 

når 15 procent af befolkningen lider af tinnitus. Vi holder 

disse møder for at opdatere, hvad der sker på tinnitusfronten. Man 

kan ikke helbredes, men man kan gøre meget for at bedre det. Jeg 

håber, man vil få ideer til det i dag, sagde han. 

overlæge peter paaske havde det første faglige indlæg på dagen, 

hvor han gav en god indføring i, at tinnitus og lydfølsomhed hænger 

meget sammen. 

– Der er ikke to, som har den samme lyd i øret, og det man kan måle 

viser, at styrken ikke er ret høj, gennemsnitligt 6 db, hvilket svarer til et 

blad, der falder til jorden. Men det kan opleves meget højt, sagde han. 

forløbet af en tinnituslidelse er uforudsigeligt. Det kan komme og 

gå, forsvinde pludseligt eller vare længe. Hvornår man får det, er der 

heller ikke klare tal på: 

– Nogle er ikke klar over, at de har tinnitus, men tror, det er vejarbejde 

eller køleskabet, der larmer. De opdager det først, når køleskabet 

skiftes ud. for nogle kommer det som et lyn fra en klar himmel, forklarede 

overlægen, der kunne oplyse, at jo ældre man er, jo flere har 

tinnitus på grund af de slidte hårceller. 80-85 procent med tinnitus har 

Birthe stubbe, Brøndby: 

Jeg har fået tinnitus for nyligt og søger information. Det er en 

tilfældighed, at jeg fandt kurset på Høreforeningens hjemmeside. 

Ellers har det været svært at få information, jeg har bare 

fået at vide, at jeg må lære at leve med det. Det er et godt initiativ, 

at man kan møde ligestillede. Her er der en forståelse for 

høretab og der tages hensyn. 


Gode råd fra dagen 

Undgå stilhed, Få nok hvile, Brug ikke ørepropper, Lad være 

med at blive sygemeldt, da du så har langt større mulighed 

for at fokusere på tinnitus. Dyrk den ikke! Undgå kaffe – det 

gavner nogle, Pas på stress, Søg information, Lad være 

med være så meget et ordensmenneske, Søg hjælp hos 

ørelæge, høreinstitut, audiologisk afdeling, Høreforeningens 

kontaktpersoner. 

Som forebyggelse skal man: Undgå støj, Behandle smerter 

og muskelspændinger, Undgå medicin – f.eks. acetylsalicylsyre 

Ved lydfølsomhed skal ørepropperne af! Ørene skal 

vænnes til højere lyde, og det skader dem ikke. Gå ud i 

naturen. 

også høretab. Støjskader er ofte årsag til tinnitus, men også kronisk 

mellemørebetændelse kan give problemer. Tinnitus er ikke farligt. 

peter paaske fortalte indgående om, hvordan øret er bygget op, og 

at vi har lige så mange hårceller i hvert øre, som et pindsvin har pigge, 

d.v.s. en 16.-18.000. 

De følsomme hårceller er forbundet med nervetråde, der går op til hjernen. 

lydene spaltes i frekvenser, ligesom et puslespil, der skal lægges. 

– Det er næsten som et orkester, hvor hjernen er dirigenten. Vi 

hører med hjernen, og øret er mikrofonen. Der sker et stafetløb i nervetrådene, 

som overtager lydene på vejen og krydser over undervejs, 

forklarede peter paaske. 

kroppen producerer lyde i sig selv, og i en lydtæt box vil 95 procent af 

alle mennesker have tinnitus, blandt andet fordi nogle nervetråde tyvstarter 

– de er altid klar. Hjernen sorterer i lydene, så ikke alle når frem til 

vores bevidsthed, men når hårcellerne er skadet, kommer der fejlimpulser, 

fordi nervetrådene tyvstarter, og hjernen er på vagt, når der er lyde, 

den ikke kender. Så virker filterfunktionen ikke, og man har en ond cirkel. 

Bekymring, koncentrationsbesvær og søvnproblemer er nogle af 

de reaktioner, der følger med tinnitus. peter paaske fortalte om de 

muligheder, der er for at afhjælpe lidelsen: Man kan berolige, fordi det 

ikke er farligt at have tinnitus, og man kan genskabe filterfunktionen 

ved at vænne hjernen til lyde. Tinnitus Retraining Therapy er et træningsforløb, 

som lærer hjernen at glemme den irriterende lyd. 

Træn den væk 

Mange får at vide hos lægen, at de bare skal leve med tinnitus. Men 

sandheden er, at man skal lære, hvordan man skal leve med den. Audiologopæd 

Susanne Nemholt fortalte om, hvordan kognitiv behandling kan 

lære mennesker at håndtere tinnitus kropsligt og adfærdsmæssigt. 

Hun fortalte, at alle hendes kolleger på landets kommunikationscentre 

og høreinstitutter har været på efteruddannelse i håndtering af 

tinnitus ud fra den kognitive model.

Audiologopæd Susanne Nemholt gav følgende gode råd 

til, hvad man selv kan gøre: 

– Undgå stilhed, hvis man er rastløs, når der er stille. 

– Vær opmærksom på, hvad der tager og giver energi 

– Vær opmærksom på dit stressniveau 

– Har du brug for høreapparat, og er det ordentligt 

indstillet? 

– Sæt ambitionsniveauet ned i en periode 

– Sæt de grænser, der er nødvendige for dig – og 

respekter dig selv. 

Hun fortalte indgående om, at vi reagerer både kropsligt og følelsesmæssigt 

på lyde, der ikke forsvinder, og hvordan man kan få strategier 

til at tackle det, så lydene kan træde i baggrunden med tiden. 

Der er mange gener forbundet med lidelsen, blandt andet hovedpine, 

søvnproblemer (som er noget at det første, man skal få styr på), 

hukommelsesproblemer og irritation, muskelspændinger og problemer 

med de sociale relationer. 

Zoner 

Terapeuterne arbejder med opmærksomhedszoner, hvor man inderst 

mærker følelser og smerter, i mellemzonen tænker og resonerer og 

yderst sanser. Ikke mindst den ydre zone kan bruges til at berolige. 

– Zonerne skal være i samspil. Hvis der er ubalance, bliver man 

mere opmærksom på sin tinnitus, sagde Susanne Nemholt. 

Hun fortalte om, hvordan et terapiforløb kigger på livsforløb, reaktionsmønstre 

og grænser. 

Bente Hjort, Gladsaxe: 

Jeg er med for at få nogle informationer 

og værktøjer. og 

for at møde mennesker, der 

kan tackle det bedre end jeg 

kan. Det er super at få noget 

at vide af peter paaske på en 

meget forståelig måde. Når man 

får noget med hjem, er det fint 

at bruge sin fritid, og det er fint, 

at man har delt tinnitusdagene 

geografisk op, så vi ikke skal 

tage så langt. 

– Hvis man ikke kan mærke sine grænser, ved man ikke, hvornår de 

er overtrådt. og de dræner for energi til at håndtere tinntius. Man skal 

lære sine styrker og svagheder at kende. Terapien er interessant, fordi 

man ved at ændre tanker, kan ændre sine følelser, sagde hun. 

Alle høreinstitutter og kommunikationscentre har tilbud til mennesker 

med tinnitus, og alle har ret til at få lavet en udredning. Ud over 

kognitiv træning kan man også få høreapparatbehandling med en såkaldt 

masker, der sender lyd ind i øret for at dæmpe tinnitus. Susanne 

Nemholt anbefalede i øvrigt at lytte til naturlyde som en god måde at 

mindske fokus på tinnitus. 

Piloten siger kom an! 

Som afslutning på dagen gav tidligere pilot og folketingsmedlem Stefan 

Rasmussen et musikalsk indspark til at leve med tinnitus. Han fik 

det for 19 år siden, da han nødlandede med det berømte fly. 

– Hvis man tager tinnitus alvorligt, går det ad helvede til. Hvordan 

man kan leve med tinnitus, der buldrer af sted og være glad og have 

det godt, handler om at sige, jeg lever! Jeg siger hold kæft til lyden, for 

jeg vil ikke have et handicap. Erkend, at tinnitussen er der, og at det 

kræver overskud at komme af med den, sagde han. 

Stefan Rasmussen fortalte om at savne stilheden, men at have 

fundet et nyt liv, hvor walkman’en spiller under hovedpuden om natten, 

når han ikke kan sove. og han fortalte om at forlade folketinget i 

utide, fordi han var slidt op og om helst at ville gemme sig. 

– Men det nytter jo ikke. Så jeg tænkte, du kan ikke have tinnitus 

uden at være musiker, så jeg købte en saxofon, sagde han, og spillede 

chaplins Smile for forsamlingen. 

generelt larmede han så meget, at man helt glemte lydende i hovedet, 

og det var meningen. 

– Man skal sige kom an! Man kan, hvad man vil – også leve med 

sin tinnitus, hvis man lærer hvordan, sagde Stefan Rasmussen. 

TINNITUS 


10 

TINNITUS 

Med for at mødE andre 

Jeg er med på tinnitusdagen for at møde andre 

mennesker med tinnitus og for at få flere 

informationer om, hvordan man kan afhjælpe 

problemet. 

Jeg har tidligere besøgt House of Hearing og 

ved lidt om, hvordan det foregår rent teknisk. 

Det var interessant at høre om tinnitusterapi, 

og jeg har forstået, at det ikke er noget, man 

kommer igennem hurtigt. Men det er noget, jeg 

gerne vil vide mere om. og det har også været 

godt, at vi fik lov at lukke øjnene lidt! 

Det er koncerter, som har givet mig en 

støjskade over lang tid. Jeg gik til lægen med 

min tinnitus, for den er klart blevet værre 

med tiden. Ikke mindst efter jeg har været på 

festivaller med høj musik. 

Nu holde jeg af stilhed, fordi jeg også er 

blevet lydfølsom. choklydene er de værste. Jeg 

tror faktisk, det er fysisk, fordi det klikker i mine 

Om 

Tinnitus 

Tinnitus er en susen, ringen, brummen eller 

hylen for ørerne – en lydoplevelse, der kommer 

fra en lydkilde i ens egen krop og ikke udefra. 

Selv om tinnitus omtales meget i disse år, 

er det langt fra en ny sygdom. lige siden oldtiden 

har man hørt om den, og den har været 

beskrevet over 1000 år tilbage. 

Udbredelse 

Der er heller ikke beviser for, at antallet af 

tinnitustilfælde skulle være steget inden for 

de seneste år. Engelske og svenske undersøgelser 

viser, at 10-20% af befolkningen 

har tinnitus i en eller anden form. Det er dog 

kun et par procent, der føler sig generet af 


ører. Det har været svært at overvinde at skulle 

ud i lydene, for jeg fik jo forværret skaderne i 

lydene, derfor har jeg været lidt paranoid. 

Men det hjælper at bruge musikerhøreværn. 

Nu kan jeg stadig gå på festivals. Det duer ikke 

at afskære sig selv fra det, man plejer at gøre. 

Det jeg kigger efter i dag er tekniske løsninger 

på min tinnitus. Med gode ørepropper 

har jeg fundet tilbage til det , jeg kunne før. 

Tidligere ville jeg aldrig komme til sådan et 

arrangement hos Høreforeningen. Men nu er 

jeg videre. Jeg tror dog, at der er flere som 

mig, der skal bruge nogle dage på at komme 

sig over sådan et intensivt møde. 

Martin Ørskov Jørgensen, 

København 

tinitussen i dagligdagen og under 1% af befolkningen, 

som lider af tinnitus i så voldsom 

en grad, at det indskrænker deres mulighed 

for at leve et normalt liv. 

symptomer og årsag 

Når man har tinnitus, vil man ofte have andre 

symptomer ved siden af. Det kan være 

lydoverfølsomhed, nervøsitet, depression, 

koncentrationsbesvær og stress. 

Man kender ikke årsagen til, at tinnitus 

opstår, men den optræder ofte i forbindelse 

med hørenedsættelse og øresygdomme. 

Tinnitus-tonen 

Hvis ørelægen forøger at identificere tinnitus-tonen, 

vil det oftest vise sig, at tonen 

ikke er voldsomt kraftig. lydstyrken ligger 

som regel lige over høregrænsen, selv om 

den opleves meget kraftigere og voldsomt 

generende af personen selv. og det er jo lige 

præcis det, hvordan det opleves af personen 

selv, der er væsentligt. 

Behandling 

Selv om tinnitus har været kendt i flere 

tusinde år, eksisterer der ikke nogen behandling, 

hvor man videnskabeligt har kunnet 

dokumentere effekten. Men der kan godt 

gøres noget. 

Den typiske vej vil være, at man først 

henvender sig til en offentlig høreklinik på 

et hospital eller til en privatpraktiserende 

øre-, næse-, halslæge. Her kan man så enten 

igangsætte en behandling eller hvis en sådan 

ikke findes henvise til et kommunikationscenter/høreinstitut. 

Hjælpemidler 

Der findes bl.a. små flade højtalere, der kan 

placeres underhovedpuden. Med afslappende 

musik eller taleprogrammer fra radioen, 

kan de være en stor hjælp, når man skal 

falde i søvn. grunden er, at opmærksomheden 

så flyttes væk fra tinnitussen og over på 

musikken eller talen. Der findes også puder 

med indbyggede højtalere.

EttELsE 

I oktobernummeret af Hørelsen skrev vi om Hans Nielsens gode oplevelser 

med Høreforeningens skrivetolke. 

I artiklen står, at Hans Nielsen klagede til Det Sociale Ankenævn 

over, at han kun havde 7 timer om året til tolk, og at han fik medhold i, 

at han havde ret til flere. Men det er desværre forkert formuleret. 

Hans Nielsen klagede til Ankestyrelsen over, at han ikke kunne 

få ubegrænset tolkning til bestyrelsesmøder i Blomsterklubben. og 

det er noget helt andet, fordi der er ubegrænset mulighed for tolk til 

bestyrelsesarbejde i frivillige organisationer. Det er noget andet end at 

få tolk til almindelige, personlige sociale arrangementer, hvor man kun 

har syv timer pr. år. 

Den Nationale Tolkemyndighed genoptog selv sagen, da de fik flere 

retningslinjer fra ministeriet og ændrede selv afgørelsen. Sagen blev 

derfor lukket i Ankestyrelsen. 

Husk at du kan få skrivetolk ved at henvende dig til vores Tolkeformidling: 

Tolkeformidlere lisbeth Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

MisTeT apparaT skal erstattes 

Som det kunne læses på Høreforeningens hjemmeside blev der i juni 

2010 truffet en principbeslutning i Det sociale Ankenævn. 

Den pålægger kommunerne at erstatte et mistet høreapparat som 

er udleveret fra en offentlig høreklinik, vel at mærke hvis brugeren ikke 

har handlet uforsvarligt. 

I en Nordsjællandsk kommune var et medlem af Høreforeningen 

så uheldig at tabe sit høreapparat uden egen skyld. Medlemmet 

ansøgte kommunen om et nyt høreapparat, men fik afslag med den 

begrundelse, at der kun gives tilskud hvert 4. år. Efterfølgende klagede 

medlemmet til Det sociale klagenævn over afgørelsen, men grundet 

den lange sagsbehandlingstid besluttede vedkommende selv at købe 

et nyt høreapparat. 

I den forbindelse kontaktede medlemmet høreklinikken på Hillerød 

Hospital for at få en kopi af den sidste høreprøve, og her kunne man 

oplyse, at kommunen havde pligt til at erstatte det tabte høreapparat. 

Høreklinikken kontaktede kommunen, og få dage efter modtog det 

uheldige medlem et nyt høreapparat med posten, samme model som 

det tabte og korrekt indstillet. 

Bestyrelsen i den pågældende lokalafdeling af Høreforeningen 

fulgte sagen og fandt det særdeles beklageligt, at kommunen, selv om 

den havde kendskab til Det sociale Ankenævns principbeslutning, ikke 

havde til hensigt at følge loven. 

Amigo – ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fl eksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

den er konstrueret, så 

den kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaff e ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser om 

systemet fungerer 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør systemet mere 

brugervenligt og giver 

en lettere og tryggere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk 

koRT NyT 


12 

koRT NyT 

gLædELig JuL Og gOdt nytår 

HøRElSEN øNSkER AllE EN glÆDElIg JUl. 

2010 har været et spændende år for høresagen, hvor den sociale tolkeordning 

blandt andet blev permanent, og hvor kommunernes betaling 

til høreapparater kom særdeles meget i fokus. 

Det har også været et år med masser af gode aktiviteter i lokalafdelingerne 

og stor opbakning til Høreforeningens kurser og arrangementer. 

Tak til de mange mennesker der i årets løb har fortalt deres historier 

til bladet og tak for de mange indlæg – uden holdninger, ingen høresag! 

Må 2011 blive lige så aktivt og inspirerende. 

tak fOr støttEn 

Virkomsomheder kan støtte Høreforeningen 

via et virksomhedsmedlemsskab 

Samtidig kan de få hjælp til at fastholde 

medarbejdere med lyd- og høreproblemer. 

Der er mange fordele ved et virksomhedsmedlemskab 

af Høreforeningen: 

• Hjælp til at fastholde medarbejdere med 

høreproblemer gennem gratis besøg på 

virksomheden af en uddannet høreguide 

til f.eks. et fyraftensmøde eller medlemsmøde 

• fem eksemplarer af medlemsbladet 'hørelsen' 

tilsendt 10 gange årligt 

• fast visning af virksomhedens navn og 

logo på Høreforeningens hjemmeside 

• Virksomheden nævnes i medlemsbladets 

december nummer med tak for støtte. 

Hørelsen sendes til mere end 10.000 

medlemmer samt hørelæger, apoteker og 

biblioteker over hele landet. 

Det enkelte virksomhedsmedlemskab kan 

tilpasses, så fordelene passer til virksomhedens 

behov. 


Mange hilsener og godt nytår 

Irene Scharbau, redaktør Hørelsen 

I år takker vi følgende: 

foreningen til 

fremskaffelse af Boliger 

– ældre og Enlige 

doro aB 

theill andersen 

aB mecical aps 

auditiva aps 

Widex dk a/s 

L. Hammerich a/s 

PhonicEar a/s 

speciallæge klinikken 

Centralen, rødovre 

finnbjoern Consult 

gn resound danmark 

Høre- og øre, næse- og 

Halsklinikken, skive 

Privathospitalet Hamlet 

dansk Høreteknik 

trekantens Høreklinik 

Caludan Høreteknik 

ida institute 

Hør Bedre i/s 

døves højskole og 

kursuscent. Castberggård 

audionova klampenborg 

Phonak danmark a/s

Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning. 

Motion indeholder tre klare fordele for dig: 

• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. 

• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. 

• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Motion til din hverdag. 

Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse. 

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af 

en ene ste decibel af 

”Den er til dig”? 

Motion med 

telespole 

Motion med 

trådløs 

Blue tooth til 

telefon og tv

14 

ADfÆRD 

Drop 

Af pSykolog cAMIllA cARlSEN BEcHSgAARD 

ILLUsTRATIOn SISSE BlAy 

caMouflagestrategien 

DU gøR DIg SElV EN BJøRNETJENESTE VED AT lADE SoM 

oM, DU HøRER DET HElE. HER kAN DU lÆSE oM TypISkE 

REAkTIoNER og fÅ ET goDT RÅD 

Alle kollegerne sidder samlet rundt om frokostbordet, 

knitrende med deres madpakker. 

Snakken går lystigt, der bliver grinet højt 

af de morsomme bemærkninger, der flyver 

rundt i luften. Man kappes om at komme 

med den mest svidende ironiske kommentar 

til dét, som den foregående sagde og få den 

skudt så hurtigt ind i dialogen, at latteren 

med det samme vil bølge igennem rummet. 

følelsen af at være en anerkendt del af gruppen 

bekræftes endnu engang. 

Du sidder også der med din rugbrødsklemme 

og er egentlig træt efter at 

have været i gang hele formiddagen. Mest 

af alt har du lyst til at sidde i et stille og 

fredeligt hjørne med din avis og hvile både 

hoved og ører, men véd godt – eller tror du 

ved – hvad de andre vil tænke: At du er lidt 

sær, at det er din egen skyld, hvis du ikke er 

en del af sammenholdet, og – værst af alt: At 

du åbenbart hører så dårligt, at du ikke kan 

være med. 

Derfor vælger du at sætte dig sammen 

med dem og kæmper hårdt for at opfange 

hele kommunikationen. Dine ”antenner” 

hænger og vibrerer som en vandmands føletråde 

hele vejen ud i rummet, men alligevel 

lykkes det aldrig at fange alt, hvad der sker. 


Griner med 

Måske vælger du at starte en stille samtale 

med sidemanden eller selv fortælle en længere 

historie for på den måde at styre konversationen. 

Men højst sandsynligt vil du på 

rigtig mange tidspunkter vælge at grine med, 

uden rigtig at vide, hvad det er, du griner af. 

Det føles underligt nede i maven, og til sidst 

er det måske sådan, at du næsten ikke kan 

mærke, hvornår du faktisk griner ægte, og 

hvornår, du udfører de rigtige ansigtsbevægelser 

uden at have den sprudlende glade 

følelse indeni. 

Du har sikkert på et tidspunkt gjort noget 

for at fortælle kollegerne om dine høremæssige 

behov, men det er åbenbart svært for 

dem at blive ved med at huske på det. Det 

kan også være, at du – som rigtig mange 

mennesker oplever det – gradvist har fået 

en dårligere og dårligere hørelse og er bange 

for åbenlyst at vise omfanget af, hvor meget 

der smutter i dagligdagen. for tænk, hvis de 

andre kunne finde på at tro, at du så ikke er i 

stand til at udføre dit arbejde ordentligt? 

Pas på din identitet 

Spørgsmålet er, hvad det gør ved din opfattelse 

af dig selv som menneske – det vil sige 

din identitet på længere sigt? Det er nemlig 

sådan, at identiteten blandt andet udvikles 

gennem den respons, man får fra andre 

mennesker: ”Hvad er det, der gør mig særlig 

lige her?” Den tanke kan gå både i positiv 

og negativ retning, i forhold til, hvordan man 

selv vurderer oplevelsen. Alle kan sikkert 

genkende følelsen af at sammenligne sig 

selv i alle livets forhold med andre: Er man 

god til sine arbejdsfunktioner i forhold til 

kollegerne, en god mor/far, har man de klogeste/sødeste/nemmeste 

børn, er man dygtig 

til en sportsgren eller til noget helt femte? 

Det, som er vigtigt for én selv, er også det, 

man sammenligner sig med andre ud fra. og 

det har store konsekvenser for trivslen, hvis 

denne sammenligning ikke så ofte falder ud 

til éns egen fordel. 

Historien ovenfor, som mange med en 

hørenedsættelse nok vil kunne genkende, er 

en situation, hvor det næsten ikke kan lade 

sig gøre at få grundlagt en positiv opfattelse 

af sin egen identitet. De andre rundt om 

frokostbordet vil kunne fremstå som sjovere, 

kvikkere og mere behagelige at være sammen 

med. Udelukkende fordi de mestrer den 

lette ping-pong snak, som vægtes meget 

højt i hverdagens samtaler. Den hørehæmmede 

efterlades med blikket på sig selv udefra: 

Den, der ikke kan kommunikere, – som er 

uglad, – som svarer på de forkerte ting eller 

siger nogle malplacerede ting indimellem. 

Alle kender de følelser, der vækkes i 

een, hvis man ser en person med et meget 

tydeligt eller ukendt handicap; en skævt udseende 

mand, der kommer slingrende forbi 

på gaden eller en kvinde med en tydelig ansigtsdefekt. 

Vi er biologisk udstyret til at tage 

afstand fra det anderledes, dét, der er ukendt 

og som helt tilbage i urtiden også udgjorde 

en risiko i forhold til gruppens overlevelse. 

Derfor søger man hen imod det trygge og velkendte 

– det vil sige mennesker uden nogle 

former for anderledeshed. 

Lidt forkert 

Men hvilken konsekvenser har det, at man 

erkender, at man selv på en eller anden måde 

er en del af den anderledes gruppe, fordi 

man er hørehæmmet? for rigtig mange af os 

kan det komme til at betyde, at følelsen af 

at være lidt forkert i forhold til alle de andre 

bliver gjort til en del af den personlige identi-

tet. Så bliver det til noget ”inde i mig” i stedet 

for at være ”de andres reaktion og deres 

problem”. Det kan komme til at føles som udstødelse, 

når gruppen opdager, hvor anderledes 

man indimellem er. Derfor bliver mange 

hørehæmmedes identitet bygget op omkring 

bestræbelser for at skjule handicappet så 

godt som muligt. Det allervigtigste formål i livet 

bliver at være én, der stort set er hørende 

(men som jo aldrig bliver det helt). 

En hollandsk forsker har kaldt dette for 

”camouflage-strategier”. Hun beskriver, 

hvordan allerede helt unge med et hørehandicap 

arbejder hårdt på at skjule deres reelle 

vanskeligheder. Dette mønster fortsætter i 

voksenlivet blandt andet ved, at man lader 

som om, man har hørt det hele og hele tiden 

er på overarbejde. Spørgsmål til hvad, der 

blev sagt, er helt udelukkede…så har man 

jo allerede afsløret sig selv og sin ”dumhed”. 

Det bliver vigtigere at tage hensyn til de 

hørendes behov for en ubesværet og 

hurtig kommunikation, end at man 

selv forstår, hvad der sker. 

Hjernen udvikler en fantastisk 

evne til at glemme alle 

de situationer, hvor noget gik 

ørerne forbi, og det evige gætteri, 

hvor hullerne i en samtale 

forsøges fyldt ud med fantasien, er så udmattende, 

at endnu mere slet ikke opfattes. 

Det bliver meget let at bilde sig selv ind, at 

”det gør ikke noget – jeg hørte jo det meste”, 

eller : – Der var alligevel så meget larm, at jeg 

kunne ikke spørge mere. 

Det, der desværre med tiden sker, er, at 

vurderingen af, hvor godt/dårligt man hører, 

simpelthen bliver forvrænget. Efterhånden 

kan man få overbevist sig selv om, at det 

hele ER hørt, og at det kun var småting, man 

missede. Missionen er lykkedes – det kunne 

godt lade sig gøre at blive ”næsten-hørende” 

og ignorere hørehandicappets reelle omfang! 

Dine behov 

Hvis vi nu går tilbage til dig, der sidder dér i 

kantinen, og vi antager, at du har benyttet 

dig godt og grundigt af dine camouflagestrategier, 

og været ”næsten-hørende” 

gennem mange år: Hvad betyder det så for 

din identitet? 

for det første er det jo ikke særlig rart at 

bygge hele sit sociale fundament op omkring 

det at skulle være en ikke-ting, og for det 

andet bliver det svært at finde frem til hvad 

DU grundlæggende er for en person…i stedet 

for hele tiden at vurdere dig selv med de 

andres øjne. 

Måske føler du dig lidt trist indeni efter 

at have læst noget af det ovenstående, fordi 

der bliver sat ord på nogle svære følelser, og 

måske føler du slet ikke, at du kan kende dig 

selv. Den næste tanke der dukker op, er ”jamen, 

hvad skal jeg så gøre anderledes – og 

hvordan?” 

Til at begynde med kunne du måske 

prøve at finde ud af, hvilke tanker (negative/ 

positive) du egentlig har i forbindelse med 

dét at have et hørehandicap, og hvornår du 

især bliver usikker på, hvordan omverdenen 

ser på dig. Er det på arbejdet? I kantinen? 

Når du skal finde en ny kæreste? Eller er det 

på efteruddannelsen? 

prøv at skrive noget af det ned i en stille 

stund alene og find dernæst én eller flere 

sparringspartnere (familie, venner, 

netværksgruppe) til sammen med 

dig at udforske nogle af de beskrevne 

situationer og udvælge, hvor det 

kunne være spændende at starte eksperimentet 

med at gøre bare lidt på en ny 

måde. Det kan være at bede om en anden 

placering, få gentaget en vittighed, 

eller melde sig aktivt på banen med de 

reelle hørebehov i forhold til først få 

udvalgte og siden en større kreds. 

Hvis du oplever, at de andre 

pludselig kigger på dig på en anden 

måde og tager dig alvorligt, fordi du 

tager dine egne behov alvorligt, vil 

det med tiden gøre en kæmpeforskel 

for følelsen af, at – jeg er mig og 

jeg er god nok! Du bliver så at sige 

”venner” med hørehandicappet, og 

finder ud af hvordan det også eksisterer 

som en del af dig. Det handler 

nemlig ikke om at være en god næsten-hørende…men 

at give sig selv 

frihed til at være hørehæmmet! 

ADfÆRD 


16 

TEkSTER pÅ TV 

dr enig i at 

liVe-TeksTningen 

skal forbeDres 


SAMTIDIg MENER UNDERDIREkTøR I DR-MEDIER 

MERETHE EckHARDT, AT DET ER NøDVENDIgT AT 

AfSTEMME foRVENTNINgERNE. 

Danmarks Radio tekster i dag samlet 63 procent 

af alle udsendelser på DR1 og DR2. Når 

det gælder udenlandske film, danske film og 

i det hele taget forproduceret stof, altså ting 

der ligger på bånd og kan tekstes i forvejen, 

går det glimrende. Det er, når vi snakker livetekstning, 

der opstår problemer. Her sidder 

en person og korter talen ned og speaker den 

til en maskine, der så skal oversætte den til 

tekst (talegenkendelsessystem). Det giver 

både en ret stor tidsforskydning mellem 

billede-/lydsiden og underteksten og en del 

deciderede fejl, når computerprogrammet 

ikke kan genkende ordet. forskellen på kvaliteten 

af live-tekstning og almindelig tekstning 

opleves tydeligst, når man går ind på 

tekst-tv side 399 og beder om at få tekstet 

21-nyhederne. Her prioriterer DR heldigvis at 

tekste alle indslag og studieværtstekster på 

forhånd, hvilket giver en meget høj kvalitet. 

Men de direkte gæster og indslag er man 

nødt til at tekste direkte, og her kan det være 

meget svært at hænge på. 

– Det er ikke godt nok. Vi forsøger hele 

tiden sat blive bedre. Vores fokus er på 

live-tekstning, men rent teknisk er det bare 

svært – meget sværere end vi havde forestillet 

os, siger Merethe Eckhardt, som er underdirektør 

i DR-Medier. 

Hun har derfor tidligere i år bedt sine 

teknikere undersøge, om talegenkendelsessystemet 

nu også stadig er det bedste, der 

findes på markedet, eller om man skulle 

skifte over til noget andet. 


– Tilbagemeldingen er, at det er det rigtige 

system, vi satser på, derfor har vi besluttet 

at køre videre med det, siger Merethe Eckhardt. 

flere ord og mindre tidsforskydning 

Men DR er enig med Høreforeningen i, at der 

skal ske en forbedring af live-tekstningen. 

Hvordan vil man så løse den opgave? 

– Vi skal have flere ord ind i ordbogen. Vi 

skal sætte tid af til at indtale flere ord, siger 

Merethe Eckhardt. 

Desuden vil DR have tidsforskydningen 

mindsket. 

– Den skal nedbringes fra 7 sekunder 

i dag til måske 5 sekunder, siger Merethe 

Eckhardt. 

Hun vil derimod ikke under nogen omstændigheder 

gå ind på tanken om at forsinke 

billedsiden, så man kunne få tekst og 

billede til at følges helt ad. 

– live er live. Det er også en etisk diskussion, 

siger underdirektøren. 

Det etiske argument handler om, at begrebet 

live eller direkte ikke kan gradbøjes. 

En af forskellene på direkte og båndede indslag 

fx i nyhederne er netop, at seerne kan 

være helt sikre på, at der ikke er redigeret i 

et direkte indslag. Hvis man laver forsinket 

eller forskudt direkte nyheds-tv, vil det i teorien 

kunne lade sig gøre, at klippe et uheldigt 

ord ud. Dermed mister den direkte sending 

sin særlige troværdighed. 

Aktualitet og tekstning 

Der hvor live-tekstningen giver de allerstørste 

problemer lige nu er udover nyhederne de 

store begivenheden som kongelige bryllupper 

og barnedåbe, folketingsvalg osv. 

– Det bliver meget svært, når mange taler 

samtidig, og når vi ikke har mulighed for at 

indtale alle navnene, fordi vi fx ikke kan få 

gæstelister til de kongelige begivenheder på 

forhånd, siger Merethe Eckhardt. 

Der er masser af plads til forbedringer, og 

DR vil meget gerne højne kvaliteten af livetekstningen, 

men underdirektøren pointerer 

også, at Høreforeningen og brugerne er nødt 

til at have realistiske forventninger. 

– Det er vigtigt, at vi afstemmer forventningerne. 

Der er hele tiden problemer med, hvad 

der teknisk kan lade sig gøre, og så er der en 

balance i forhold til aktualiteten, siger hun. 

Et eksempel på problematikken omkring aktualitet 

er programmet Smagsdommerne. Det 

bliver i dag ikke tekstet, fordi programmet bliver 

produceret så tæt på sendetidspunktet, at det 

ikke kan nå at blive tekstet på forhånd. Man har 

desuden vurderet, at det er umuligt at lave livetekstning 

i en tilstrækkelig god kvalitet, netop 

fordi flere taler samtidig. også filmprogrammet 

premiere bliver færdigt lige op til udsendelsestidspunkt. 

Men netop disse to programmer skal 

nu tekstes. De vil så skulle færdigproduceres 

lidt tidligere end i dag, og dermed giver man en 

smule køb på aktualiteten. 

sport og børneprogrammer 

DR har i det hele taget travlt, hvis de om 

godt et år den 1. januar 2012 skal tekste 

100% af sendefladen, som kravet lyder i den 

nuværende public service-kontrakt. Udover 

Smagsdommerne og premiere mangler man 

også alle sportstransmissionerne og børne- 

og ungdomsprogrammerne. 

– Det er meget svært at tekste speakeren 

i en fodboldkamp, når der kommer forsinkelse 

på, siger Merethe Eckhardt, som ikke ser 

nogen idé i at tekste børneprogrammer. 

– De fleste børn skal i hvert fald være 

9-10 år, før de kan læse en undertekst, siger 

underdirektøren. 

Hun er derfor meget spændt på, hvad der 

præcis står om tekstning i den kommende 

public service-kontrakt for 2011-2014, der 

gerne skulle udkomme om kort tid. 

– Der kan godt komme ændringer, siger 

underdirektør i DR-Medier Merethe Eckhardt.

Tekster på TV! 

Ved du, at både DR og TV2 tekster 

mange af deres udsendelser via tekst- 

TV? Slå op på side 399, så kommer 

teksterne automatisk forneden i billedet. 

Nyhedsudsendelserne kl. 18.30 og 

19.00 er som regel tekstet. 

Det er også muligt at se en lang 

række udenlandske TV-kanaler med 

tekst. Hvis man har et digitalt TV er det 

muligt at trykke danske tekster frem. 

Det gælder både BBc, RTl, ZDf og ARD. 

ligeledes har mange kanaler støttetekster 

på deres eget sprog, f.eks. franske 

TVMonde, som gør, at man kan følge lidt 

med i sproget. 

på fjernbetjeningen er der tit en 

knap, der hedder subtitles – prøv den!. 

HEAR 

THE 

FUTURE 

Comfort Audio tilbyder 

Comfort Digisystem, en unik 

serie høreprodukter som gør det 

muligt at høre godt i alle situationer. 

Comfort Digisystem formidler 

krystalklar lyd på grund af den 

digitale teknik. Der er ingen 

generende støj eller lydudfald. 

Comfort Digisystem er 

aflytningssikkert, naturligvis. 

Centre lukker 

center for ligebehandling af handicappede nedlægges 

ved årets udgang. clH har eksisteret 

siden 1993, men regering har nu besluttet at 

dele opgaverne på midten, så den ene del går til 

Institut for Menneskerettigheder og den anden 

del som selvstændigt sekretariat for Det centrale 

Handicapråd. I samarbejde med folketingets ombudsmand 

skal de to dele udgøre en ramme, der 

kan fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen 

af fNs handicapkonvention, som Danmark 

har tilsluttet sig. 

Som tidligere omtalt nedlægges også det 

særlige videnscenter for hørehandicappede fra 

Ved du at, 

du kan søge om støtte i fællesfonden? fondens afkast 

uddeles til gavn for hørehæmmede og døvblevne 

i almindelighed og til den enkelte hørehæmmede 

og døvblevne i situationer og under forhold (herunder 

sygdom), hvor det ikke, fra offentlig eller privat side 

er muligt at opnå ønskeligt eller tilstrækkeligt tilskud. 

koRT NyT 

årsskiftet. Ti videnscentre centraliseres til et Videnscenter 

for Handicap og Socialpsykiatri. 

Der er selvfølgelig økonomi i beslutningerne, 

men styrken skulle være at samle erfaringerne. 

Så må man se, om det kan lade sig gøre på nye 

måder at overvåge ligestilling og udvikling på 

handicapområdet. og det bliver spændende at 

se, om der kommer lige så meget og kvalificeret 

information ud vedrørende hørehæmmede, som 

"vores" videnscenter hidtil 

har publiceret. 

Der uddeles årligt omkring 25.000 kr til legatportioner, 

og der kan søges hele året. Der er ikke noget 

ansøgningsskema. Ansøgningen sendes til: 

Høreforeningen 

kløverprisvej 10 B, 1 

2650 Hvidovre 

COMFORT AUDIO 

BENEDIKTEVEJ 5 

3480 FREDENSBORG 

TEL 33 78 03 02 

WWW.COMFORTAUDIO.DK 

HøReLsen • NR. 10 • DEcEMBER 2010 17 

is

18 

NETVÆRk 


nEtværk 

blev til 

vEnskaB 

Af METTE ByRgESEN JENSEN

pENSIoNISTNETVÆRkSgRUppEN 

pÅ ToppEN Af 

DANMARk HAR UDVIklET 

SIg TIl ET VENSkAB 

Det var ikke tilfældigt, at det første møde efter 

sommerferien i pensionistnetværksgruppen 

frederikshavn/Skagen var en ”venindetur” 

til den store genbrugsbutik i Ålborg, med 

indlagt god frokost. Her havde grethe nemlig 

haft masser af gode oplevelser, og dem ville 

hun gerne dele med de andre to i gruppen. 

Den dag, Hørelsen møder pensionistnetværksgruppen, 

har Elly og Anlisse taget 

turen til Skagen, hvor grethe passer sit job på 

familiehotellet, Hotel Strandly. grethe har til 

gengæld bagt kringle, hvilket udløser en del 

spøgefulde bemærkninger. 

grethe går nemlig for at være karrierekvinden 

blandt de tre, mens Elly og Anlisse 

normalt er mere flittige med de husmoderlige 

sysler som bagning og strikketøj. Elly kan da 

også netop i dag fremvise en nystrikket rosa 

sweater til stor beundring hos veninderne. 

– Selvom vi har hver vores handicap, for 

det har vi jo, siger grethe og kigger på Elly og 

Anlisse. 

– Så kunne jeg ikke tænke mig, at det var 

anderledes, fastslår hun, da samtalen falder 

på sammensætningen af netværksgruppen. 

Hun henviser til, at hun har Menières 

sygdom og ikke bruger høreapparat ligesom 

de to andre, der begge lider af et mægtigt 

stort skelnetab i deres hørenedsættelse. Til 

gengæld har grethe andre problemer, som 

svimmelhed og balancebesvær. 

Dejligt at blive forstået 

fælles for dem er, at de i det daglige manglede 

nogen at være sammen med, der forstod 

dem og kunne sætte sig ind i deres særlige 

behov. Derfor meldte de sig uafhængigt af 

hinanden til at deltage i en netværksgruppe. 

gruppen blev etableret i maj 2009. 

Elly, Anlisse og grethe har alle familier 

inklusiv børn og børnebørn. Så det var ikke 

ensomhed, der fik dem til at vælge netværk 

med fremmede. Valget blev taget, fordi man, 

netop i dette forum af ligestillede, kan tale 

om alt det, der er svært i hverdagen, når man 

lever med et lyd-og høreproblem. Hvilke høreapparater 

skal man vælge? Hvorfor forstår 

folk – selv de nærmeste – ikke, at de skal 

tale tydeligt? Hvorfor bliver man så træt i 

større selskaber osv.? 

I denne lille gruppe af tre lattermilde 

kvinder bliver der netop talt tydeligt og kigget 

direkte på den, man taler med. Ingen taler i 

munden på hinanden. Nogen gange kniber det 

alligevel med at få det hele med, så gentager 

de andre bare, til der bliver nikket forstående. 

Nogen gange svipser det helt, og så går samtalen 

bare videre. – Nåh ja, pyt, vi misser vel alle 

noget en gang imellem, griner de indforstået. 

– Det er så dejligt afslappet at være sammen 

på den måde. Dejligt at blive forstået 

uden at skulle forklare noget, siger Anlisse. 

et svært livsvilkår 

gruppen består af tre personer, og der kan 

allerhøjst være fire i sådan en gruppe, er 

medlemmerne enige om. 

– Når man har problemer med hørelsen, 

kan det være utroligt svært at deltage i større 

møder, festlige arrangementer eller blot en 

familiekomsammen, hvor der er mange mennesker 

at forholde sig til, forklarer de. 

– Man bliver så træt af hele tiden, at 

skulle sige, ”hvad siger du”, da folk, der ikke 

har problemer med at høre, glemmer, at de 

skal tale tydeligt og kigge direkte på mig, for 

at jeg kan følge med, forklarer Anlisse. 

– Til familiearrangementer går det fint i 

starten, da alle jo ved, at jeg har høreapparater 

og behov for, at der bliver taget hensyn til 

mig. Men så efter noget tid, så har de alligevel 

glemt alt om det og snakker løs i munden 

på hinanden, supplerer Elly. 

Anlisse og grethe nikker. Det er et livsvilkår, 

der er svært at ændre på. Hvilket gør 

det endnu mere vigtig for de tre at have et 

netværk, hvor alle er i samme båd og tager 

de fornødne hensyn. 

Godt vi har computere 

gruppen skiftes til at lægge hus til møderne 

den anden onsdag i hver måned året rundt 

på nær om sommeren. Det har dog med tiden 

udviklet sig sådan, at de nogle gange ses lidt 

oftere. De har jo fået et venskab ud af netværket. 

Specielt Elly og Anlisse ses temmelig 

ofte. De sørger blandt andet for, at komme på 

de samme opfølgningskurser i brug af høreapparaterne, 

så de kan følges ad. 

– Det er jo kun fordi, at grethe har så 

travlt på hotellet, at hun ikke er med til alle 

vores møder, fastslår Elly. 

En stor del af gruppens kontakt foregår 

på mail. – Det er sådan en god måde at kommunikere 

på, når man ikke er så god til telefonsamtaler, 

og der er lang tid til næste net- 

Med opstartshjælp fra Høreforeningen har netværksgruppen i Frederikshavn udviklet sig til venskab. 

NETVÆRk 


20 

NETVÆRk 

værksmøde, forklarer de. på mailen skriver 

de om, hvad der rør sig hos dem hver især, så 

de andre kan følge med på afstand. 

”Intet kan holde os væk” 

– Når vi så ses, kan vi næsten ikke få afsluttet 

vores komsammen igen. Vi mødes kl. 

13.00 og er altid først hjemme ved aftenstid. 

Netværksgrupper 

for alle 

Netværksgrupper er ikke blot for unge, erhvervsaktive 

eller forældre til handicappede 

børn. Netværksgrupper er for alle, der 

har et behov for at være sammen med 

andre i samme situation som en selv. 

Høreforeningen danner netop netværksgrupper 

for alle – også pensionister. 

Der er i øjeblikket ca. 8 pensionistnetværksgrupper 

på landsplan og flere 

er velkommen. 

En netværksgruppe består af tre til ni 

mennesker med lyd- og høreproblemer. 

Grupperne bliver normalt sammensat 

mellem mennesker, der bor i samme 

område/by og har samme høreproblem 

eller behov. Netværksgrupperne mødes 

privat hos hinanden, hvor ofte man mødes 

er op til de enkelte grupper selv at 

beslutte, men som udgangspunkt er det 

et møde ca. hver anden måned. 

Er du interesseret i at deltage i en 

netværksgruppe, kan du læse mere på 

www.hoereforeningen.dk/vi-tilbyder/ 

netvaerksgrupper 


Det er fordi, vi snakker så dejligt sammen, 

mener Anlisse. 

Elly supplerer: – Vi snakker om mange 

forskellige emner. familie, børn, oplevelser 

siden sidst. Det er absolut hyggeligt at være 

sammen med andre mennesker, der har det 

samme problem, som en selv. og det er bare 

fantastisk, at vi faldt sådan i hak. Hvis der 

går for lang tid, kommer vi til at savne hinanden, 

siger hun. 

Hvor vigtigt deres fællesskab er, viser en 

anekdote fra sidste vinter. – Jeg glemmer 

aldrig, da jeg åbnede døren på en af disse 

meget kolde dage sidste vinter med masser 

af sne. Elly og Anlisse stod udenfor, og Anlisse 

sagde ”sne og blæst – intet kan holde 

os væk”, fortæller grethe. 

Anlisse havde først skovlet bunker af sne 

væk fra bil og indkørsel, hvorefter hun kørte de 

ca. 20 km til frederikshavn efter Elly og derfra 

videre til netværksgruppemødet i Skagen. 

Gruppens tre medlemmer 

Elly Marie Madsen, 82 år og fra frederikshavn. 

Elly har brugt høreapparat siden 1992, 

hvor hørelsen blev for nedadgående. Høreapparaterne 

er og har altid været en lige så 

naturlig del af morgentoilettet, som at vaske 

sig og trække i tøjet. 

Anlisse pedersen, 63 år og fra Ålbæk fik 

sit første høreapparat i midten af 90’erne, 

hvor hun først fik problemer med at høre på 

det ene øre og siden det andet øre iblandet 

lidelsen tinnitus. 

grethe Jensen er 68 år og fra Skagen. Hun 

lider af Menière, der er en sygdom med en 

kombination af anfald med voldsom svimmelhed, 

høretab og øresusen. grethe bruger 

ikke høreapparat. 

TV2 pRogRAMMET opERA- 

TIoN X Slog HÅRDT NED pÅ 

oRDNINgEN MED TIlSkUD 

TIl UDlEVERINg Af HøRE- 

AppARATER HoS pRIVATE 

HøREklINIkkER. ogSÅ 

JyllANDSpoSTEN gÅR 

TÆT pÅ oRDNINgEN 

– Nogen har en god forretning, sagde Erik fabrin 

fra kommunernes landsforening til TV2s 

magasin operation X, der 19. oktober satte 

fokus på de private høreapparatforhandleres 

indtjening på statens tilskud – under overskriften 

”Når ører bliver til kroner”. 

– Et sugerør ned i vores budget, sagde 

hjælpemiddelchef Susanne ohm fra Ballerup 

kommune. 

kommunerne klager over de mange 

udgifter til høreapparater. Sidste år betalte 

Danmark 420 mio kroner i tilskud til høreapparater 

købt hos private forhandlere. 

I takt med den stigende politiske debat om 

overbetaling til privathospitalerne, stillede 

TV2-programmet skarpt på tilskuddene til 

høreapparater. De 6.230 kr pr. apparat er tilsyneladende 

for højt. Værten Morten Spiegelhauser 

kunne fortælle, at overskuddet hos de 

private forhandlere er mellem 700.000 og 1 

mio kr. pr. medarbejder, og det er det højeste i 

nogen branche i Danmark. 

Indsigt i priserne 

Ved at etablere sin egen høreapparatbutik 

fik programmet mulighed for at indhente 

indkøbspriser på høreapparater, og de lå i snit 

på 2.200 kr. 

Det lå ligesom i hele argumentationen i TVudsendelsen, 

at de private høreklinikker er 

pengemaskiner, hvor medarbejderne presses 

til at sælge mere. flere testpersoner i 

udsendelsen fik høreapparater, de ikke havde 

brug for. 

Det, programmet ikke kom ind på, er, at 

der findes høreklinikker, som faktisk hjælper 

hørehæmmede på en god og fornuftig måde.

kritisk 

mEdiE-fOkus 

på høreapparattilskud 

Mange brugere er glade for den personlige 

service, de kan få på en privat høreklinik 

i forhold til det offentlige, og nogle mener 

også, de får bedre indstillede apparater. 

forkerte apparater 

Men udsendelsen viste altså også, at høreapparatbrugere 

risikerer at blive fejlbehandlet, 

når de køber deres høreapparater hos private 

forhandlere. 

– Høretab kan være et alvorligt handicap, 

og Høreforeningen ønsker, at man tager 

behandling af høretab alvorligt. operation X 

viser desværre, at flere høreapparatbrugere 

har været udsat for en useriøs behandling, 

sagde Høreforeningens landsformand, Søren 

Dalmark efter at have set programmet. 

I operation X var der eksempler på, at man 

opfordrer folk til at købe dyrere apparater, end 

de har brug for, og at man sælger apparater til 

folk, der ikke har behov for høreapparat. 

Af IRENE ScHARBAU 

Søren Dalmark understreger, at fejlbehandling 

har store konsekvenser for de ramte, der 

ikke får de høreapparater, de har behov for. 

Regler må strammes 

– Brugerne risikerer fejlbehandling og dårlig 

rådgivning. De efterlades med en falsk fornemmelse 

af, at der er taget hånd om deres 

hørehandicap, men rent faktisk er de fejlbehandlede,” 

siger Søren Dalmark. 

Høreapparater bør ikke være en vare. Det 

har store personlige konsekvenser, når den 

enkelte bruger, ikke får behandlet sit høretab. 

Det ser man også i Høreforeningen, der ofte 

bliver kontaktet af mennesker, der har store 

sociale og arbejdsmæssige problemer, fordi 

de har fået forkert høreapparatbehandling. 

Derfor mener Søren Dalmark, at det skal 

have konsekvenser for de aktører, der ikke lever 

op til deres ansvar, og at reglerne må strammes 

for at undgå lignende situationer fremover. 

Du kan gense Operation X-udsendelsen på 

Tv2 Sputnik – hvis du vel at mærke ikke har 

brug for tekster. Det bruger man nemlig ikke 

på internettet! Tekster om problemstillingen 

med tilskud kan du til gengæld få masser af i 

JyllandsPosten, som løbende har artikler om 

høreapparat-økonomien og bruger-udfordringer 

fra TV2s hjemmeside. 

Rigsrevisor ser på sag 

Efter redaktionens slutning har landets seks 

statsrevisorer haft møde med rigsrevisor 

Henrik otbo om, hvorvidt Rigsrevisionen skal 

gennemføre en undersøgelse af, om de offentlige 

tilskud til udlevering af høreapparater 

fra private høreklinikker har været for høje. 

Tilskuddet nedsættes i øvrigt som en del 

af regeringens økonomiske kur for Danmark 

med 10 procent til næste år. 

og det lader til, at politikerne efterhånden 

er opmærksomme på problemet: 

Sundhedsminister Berthel Haarder sagde 

i udsendelsen, at han nu er på udkig efter, om 

man kan sætte tilskuddet yderligere ned. 

– Det er nogle kolossale annoncer, som 

tyder på en lidt for stor gevinst. Det lyder som 

om, der finder et oversalg sted, sagde han. 

I klemme med køb 

operation X har formentligt fået sin inspiration 

til udsendelsen fra Jyllansposten, som 

i en længere periode har set ordningen med 

tilskud nærmere efter i sømmene. 

Under temaet "kroner og ører" har avisen 

med mellemrum kritiske artikler om tilskudsordningen 

og kommunernes økonomi. Avisen 

har også bragt mere brugerorienterede vinkler. 

I november bragte avisen artikler om forskellen 

i rettigheder alt efter, om man få sit 

høreapparat på en privat eller offentlig klinik. 

Sagen er nemlig, at ved at overgive udleveringen 

af høreapparater til butikker, bliver man 

helt almindelig kunde. og det betyder, at man 

kan komme i klemme i købeloven. 

Hvis der er problemer med apparatet, er 

man kun omfattet af de almindelige regler i 

HøREAppARATER 


HøREAppARATER 

købeloven. Hvis apparatet går i stykker, og 

det ikke er en fabriksfejl, så dækker garantien 

ikke, og man skal ud og skaffe sig et nyt. 

Men tilskud får man kun hvert fjerde år. 

I det offentlige udleverer man ikke pr. 

automatik nye apparater til brugere, som har 

købt privat og været uheldige med dem. Er 

man utilfreds, er det forbrugerklagenævnet, 

som man skal gå til som almindelig forbruger. 

på en offentligt klinik er der længere 

ventetid, men her er apparatet det offentliges 

ejendom, og dermed er det lettere at få 

fornyet et ødelagt apparat. 

forskellen i "retsstilling" er naturligvis 

noget rod., hvilket Høreforeningen løbende 

påpeger. for det handler jo om at kunne 

høre, så man kan passe sit job og ikke blive 

socialt isoleret. 

Det kritiske mediefokus giver formentligt 

anledning til ændringer, når Rigsrevisionen 

har set nærmere på ordningen. Høreforeningen 

har i disse måneder løbende kontakt 

til politikerne, både i folketinget og på kommunalt 

plan, for at sikre, at ændringer ikke 

forringer tilbuddene for mennesker med 

høreproblemer. 

udsendelse 

uDen TeksT! 

TV2-programmet om høreapparater kan stadig 

ses på TV2-Sputnik på internettet, som 

man dog skal betale for at se. Desværre er 

udsendelsen ikke tekstet her. 

Sanne lauridsen fra Høreforeningens hovedbestyrelse 

har spurgt TV2 hvorfor, men har 

blot fået det svar, at tekstning er en god ide, 

som vil blive sendt videre til de ”ansvarlige”. 

– Jeg er lidt vred over at få sådan et standardsvar, 

selv om svaret kom hurtigt, så jeg 

har skrevet tilbage, at alle udsendelser, der 

kan genses på nettet, bør tekstes. Ellers skal 

vi da ikke betale for at se Sputnik, siger Sanne 

lauridsen, der opfordrer Høreforeningens 

medlemmer til at klage over manglende tekster 

– både på TV, men også i særdeleshed 

på nettet, hvor teksterne ikke eksisterer, selv 

om hørehandicappede jo burde have samme 

muligheder for information som andre. 

– Tekster på udsendelser er det mindste, 

vi kan forvente, når handicapkonventionen 

nu pålægger landene at give lige adgang til 

handicappede, siger Sanne lauridsen. 

22 HøReLsen • NR. 10 • DEcEMBER 2010 

vEntEtidEr På 

høreapparat 

– offentlige klinikker 

I takt med at flere og flere får høreapparater hos private forhandlere, falder ventetiderne på udlevering 

af høreapparat på de offentlige audiologiske afdelinger. Her er et snapshot af ventetiderne 

– de ændrer sig løbende og kan ses på venteinfo.dk. 

Udredning: ambulant behandling: 

Hillerød Hospital 13 uger 3 uger 

Sygehus Thy-Mors 

Info: Ventetider er 12-14 uger 13 uger 6 uger 

Sygehus Vendsyssel 

Høreklinikken 

Info: Afdelingen har ferielukket i ugerne 29, 30 og 31 16 uger 2 uger 

Bispebjerg Hospital 

Info: Venteliste samkøres med gentofte Hospital 16 uger 

Regionshospitalet Holstebro 16 uger 

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg-grindsted 

øre-næse-halsafdelingen 20 uger 6 uger 

Vejle Sygehus 

Høreklinikken 20 uger 

Sygehus Sønderjylland – Sønderborg 20 uger 

Aalborg Sygehus 

Audiologisk afdeling/Høreklinikken 20 uger 

oUH odense Universitetshospital 1Høreklinikken 26 uger 3 uger 

gentofte Hospital 28 uger 

Regionhospitalet Viborg 

øre- næse- halsafdelingen 

Info: Se ventetid til udredning. 38 uger 3 uger 

Sygehus Syd – Nykøbing f 42 uger 6 uger 

Sygehus Syd – Slagelse Sygehus 

Audiologisk afd. 42 uger 

Sygehus Nord – Roskilde 

.I Audiologisk klinik 60 uger 6 uger 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – Nørrebrogade 1 62 uger 5 uger 

Denne behandling er ikke omfattet af reglerne om det udvidede frie sygehusvalg.

kursusprogram 

VElkoMMEN TIl ENDNU EN AkTIV 

SÆSoN I HøREfoRENINgEN MED 

BÅDE kURSER og ARRANgEMENTER 

Dato 

2011 Kursus/arrangement Målgruppe Arrangør 

21.-23. jan. Medlemskursus: på rundtur i nye medier Medlemmer kursusudvalget 

28.-29. jan. Medlemskursus: Smykkekursus Medlemmer kursusudvalget 

6.-8. maj Medlemskursus: ”find din idé” – filosofi for alle Medlemmer kursusudvalget 

6.-8. maj Medlemskursus: positiv psykologi Medlemmer kursusudvalget 

6.-8. maj Havkajakkursus Medlemmer kursusudvalget 

3. sep. Inspirationsdage for erhvervsaktive (øst) Erhvervsaktive kursusudvalget 

4. sep. Inspirationsdage for erhvervsaktive (vest) Erhvervsaktive kursusudvalget 

11.-12. sep. HBf-landskursus familier med HH-børn HBfU 

HøREfoRENINgENS kURSER 

24.-25. sep. Menierètræf Menierèpatienter m.fl. Menierèudvalget 


24 


mEdLEmskursus: 

pÅ RUNDTUR I DE 

NyE SocIAlE og 

DIgITAlE MEDIER 

formål 

Næsten dagligt hører vi om mulighederne 

med de mange sociale medier på internettet. 

Men hvor skal man begynde? Med lidt 

introduktion bliver det faktisk både let og 

sjovt at bruge de forskellige muligheder for 

fx kontakt med gamle venner. Vi sætter os 

til computerne og går i gang. Afhængig af 

lyst og behov kan du oprette en profil på 

facebook, se videoklip på youTube, ordne 

dine fotos via googles programmer, deltage i 

debatfora osv. Mulighederne er mange, det er 

bare at springe ud i det. 

Indhold 

• opret en profil på facebook og find nye og 

gamle venner! 

• Bliv klogere på Twitter, linkedIn, MySpace, 

flickr.com, youTube… 

• Mulighederne i google (e-mailkonto, billeder, 

kalender m.m.) 

Målgruppe 

Alle med interesse for nye sociale og digitale 

medier. kendskab til brug af computer er en 

forudsætning. 

Underviser 

Thomas Mau, arkitekt, cand. arch., info@ 

mauhaus.dk eller www.mauhaus.dk 

KURsUsweeKenD: 21.-23. jAnUAR 2011 

TILMeLDInGsfRIsT: 13. DeceMBeR 2010 

Undervisningstimer: 20 (to overnatninger) 

pris: 675 kr., 775 kr. eller 875 kr. afhængig af 

indkvartering inkl. undervisning og forplejning. 

Der ydes transportgodtgørelse op til 

350 kr. for billigste offentlige transportform. 



SMykkEkURSUS MED ART 

clAy SIlVER 

formål 

Silver clay er en revolution i smykkernes 

verden. Materialet giver nye muligheder for 

alle, der har lyst til at lave smykker. Silver 

clay er finsølv, der kan formes og bearbejdes 

ligesom almindeligt ler. At metallet er blødt, 

åbner mange nye muligheder i smykkefremstillingen. 

Design af egne smykker i sølv, 

giver unikke muligheder for at forme nye og 

spændende smykker. færdiglavede smykker 

er 99,9 % rent sølv. 

Indhold 

• Design af egne smykker 

• forskellige teknikker: ”pasta”, ”sprøjte” og 

”ler” 

• 3-4 smykker med hjem (du skal regne 

med materialeudgifter på ca. 600-800 kr.) 

Målgruppe 

Det er et introduktionskursus, hvor der ikke 

kræves kendskab til art clay silver. 

Underviser 

Berglind levisdottir, certificeret instruktør 

KURsUsweeKenD: 28.-29.jAnUAR 2011 

TILMeLDInGsfRIsT: 13. DeceMBeR 2010 

Undervisningstimer: 10 (en overnatning) 






kogNITIV pSykologI 

og HVERDAgSlykkE 

formål 

Vil du gerne lære at lade det positive og glædelige 

fylde mere i din hverdag? Blive bedre 

til at give slip på ærgrelser og bekymringer 

og til gengæld være mere til stede i nuet? Så 

er dette kursus noget for dig. Udgangspunktet 

er den kognitive psykologi, hvor samspillet 

mellem tanker, adfærd og følelser i forhold 

til velvære og trivsel er helt centrale. I en rar 

atmosfære med plads til både alvor og grin 

udforsker vi, hvordan vi kan gribe lykken i 

hverdagen. 

Indhold 

praksisorienteret kursus med: 

• korte teoretiske oplæg 

• praktiske øvelser bl.a. mindfulness og 

afspænding 

• Refleksioner – alene og i grupper 

Målgruppe 

Interesserede nybegyndere i kognitiv psykologi, 

positiv psykologi og mindfulness. 

Underviser 

Vibeke Bie Hansen, psykolog, cand.psyk. 

psykolog ved psykologcentrum i odense. 

KURsUsweeKenD: 6.-8. MAj 2011 

TILMeLDInGsfRIsT: 1. feBRUAR 2010 





350 kr. for billigste offentlige transportform.


”AT fINDE MIN IDé” – 

fIloSofIkURSUS foR AllE 

formål 

At gå på jagt er weekendens tema. Vi skal 

ikke jage små uskyldige dyr eller andet godt 

til frokosten, for når startskuddet lyder, er 

det jagten på selvet, der går ind. At finde og 

være tilfreds med sig selv, er nemlig filosofikursets 

formål. Vi skal undersøge, hvorfor 

ethvert menneske er godt nok lige præcis, 

som det er. Hvordan kan jeg, der hører dårligt 

og har svært ved at holde balancen, være 

lige så god som andre, der tilsyneladende 

evner det hele? Det spørgsmål er der ikke et 

konkret svar på, men et eksistentielt bud på. 

Hvis du gør det, du er god til og glad for, eller 

med andre ord, hvis du finder den idé, der er 

din, så bliver dit liv et bedre liv. 

Indhold 

• At undres og at beundre, er det, der sætter 

tænkningen i gang. 

• Hvad er læring? Vi diskuterer ud fra små 

oplæg. 

• kan vi lære af naturen? Det finder vi ud 

af ved en god ”tankegang” i de smukke 

omgivelser. 

• kan vi gribe nuet? Det afgør vi efter at 

have set en tankevækkende film. 

• Hvordan får vi så den gode mening ind i 

vort liv og fastholder den? 

Målgruppe 

Du behøver ikke at have læst filosofi eller 

være særlig uddannet hertil, men blot at 

have mod på at tænke og drøfte livets store 

spørgsmål. 

Underviser 

lise Søelund, idéhistoriker, og filosof ved Silkeborg 

Bibliotek, lise_soelund@hotmail.com 

Tlf.: 26 25 61 70 


TILMeLDInGsfRIsT: 1. feBRUAR 2010 






HAVkAJAkkURSUS 

på opfordring har Høreforeningen indgået 

et samarbejde med outdoor Sports om at 

tilbyde et kursus i havkajak. 

formål 

på dette begynderkursus lærer du de grundlæggende 

ro- og redningsteknikker, så du 

er i stand til at hjælpe dig selv og andre ved 

en kæntring. Vi fokuserer også på korrekt 

roteknik, så du får mest muligt ud af turen. 

Et weekendkursus vil give dig basisviden 

om kajaksejlads og gøre dig i stand til at ro 

havkajak. 

Indhold 

• Vandtilvænning 

• Ind- og udstigning 

• Roteknik og styretag 

• Søsikkerhed 

Målgruppe 

kurset henvender sig til dig, der vil lære at 

sejle havkajak på sikker og forsvarlig vis. 

Underviser 

Uddannede instruktører fra outdoor Sports. 

Praktiske oplysninger 

kurset foregår dels på castberggård og dels 

i vandet ved Daugård Strand (eller lidt længere 

væk afhængig af vinden). Der vil være 

teleslynge og mulighed for skrivetolk til den 

teoretiske undervisning. Indkvarteringen 

sker i feriehusene på castberggård. Du skal 

selv stå for transporten mellem kursussted 

og sejlsted (ca. 5-10 km.). Der ydes ikke rejsegodtgørelse 

til dette kursus. Der er plads til 

max. 14 deltagere. 

kurset giver mulighed for at blive Epp2 certificeret, 

så man har adgang til landets kajakklubber 

under Dansk kano- og kajakforbund. 

Tilmelding foregår via Høreforeningens hjemmeside 

www.hoereforeningen.dk/havkajak 


TILMeLDInGsfRIsT: 1. MARTs 2010 

pris: 3000 kr. inkl. undervisning, indkvartering, 

forplejning, alt nødvendigt udstyr. 

pRAkTISk INfoRMATIoN 

oM MEDlEMSkURSER 

Kursussted med varm atmosfære og sjæl 

Medlemskurserne afholdes på castberggård, som 

ligger naturskønt mellem Vejle og Horsens. 

små hold 

Der er maksimalt 7 personer på hvert hold. Der benyttes 

teleslynge, og ønsker du skrivetolk, giver du 

blot besked ved tilmelding. 

Kun for medlemmer 

Man skal være medlem af Høreforeningen for at 

kunne deltage på kurserne. Af hensyn til refusion af 

løn til underviseren via folkeoplysningsmidlerne skal 

alle deltagere skrive under på en erklæring om, at 

man har et hørehandicap. 

læs mere om regler og vilkår for alle kurser på www. 

hoereforeningen.dk/kurser 

TIlMElDINg TIl MEDlEMSkURSER 

Jeg tilmelder mig 

(kursustitel) 

Navn 

Adresse 

post og by 

Tlf. 

Bopælskommune 

cpr. nr. 

E-mail 

Indkvartering: 

Dobbeltværelse Eneværelse delt bad 

Eneværelse med bad 

Tolkning: 

Teleslynge Skrivetolk TSk 

fællestransport Vejle cBG T/R 

Ja tak Nej tak 


Sendes til Høreforeningen, kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 


Få lyden fra tv’et direkte 

ind i dit høreapparat 

Et høreapparat med en stærk trådløs forbindelse til dit tv 

Hvem har lyst til at vælge mellem at se tv alene eller føle, at man forstyrrer andre, 

fordi der er skruet for højt op for lyden? Med et trådløst ReSound Alera høreapparat, 

behøver du ikke at vælge. 

Hvis du kobler dit trådløse ReSound Alera høreapparat sammen med en ReSound 

Unite tv-streamer, kan du - ligesom alle andre - høre et stærkt og klart tv signal, 

samtidig med at du deltager i samtaler og er bevidst om lydene omkring dig. 

ReSound Unite tv-streamer sender krystalklar stereolyd fra dit tv - men kan f.eks. også 

kobles til din computer, dit stereoanlæg og din radio. Du skal ikke bære andet end dit 

høreapparat, ligesom der heller ikke er brug for kabler eller ledninger. Men det bedste 

af det hele er måske rækkevidden på syv m. Hvilket betyder, at du kan bevæge dig frit 

omkring i rummet. - Og hvis du forlader rummet med tv’et genoprettes forbindelsen 

automatisk, hvis du vender tilbage indenfor 5 min. 

Læs mere på www.gnresound.dk eller kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22 

for en brochure. 

ReSound Unite tv-streamer

64 

Teenagere 

MøDTes på 

weekenDTræf 

fOTOs JENS pETERSEN, fRIJSENSBoRg 

TEATER, ERfARINgSUDVEkSlINg, fEST og UDENDøRS UDfoR- 

DRINgER VAR pÅ pRogRAMMET pÅ ÅRETS TEENAgEwEEkEND. 

fredag aften mødtes 64 unge på frijsenborg 

Efterskole for at deltage i årets teenageweekend. 

Høreforeningen, decIbel og frijsenborg 

Efterskole stod for programmet, der bl.a. bød 

på forumteater, udendørs fysiske udfordringer 

og oplæg fra unge hørehæmmede, der fortalte 

deres hørehistorie. 

lørdag aften stod på fest med underholdning, 

disco og hygge. 

TEENAgEwEEkEND! 


INTERNATIoNAlT NyT 

kemisk 

fOrurEning 

af HørELsEn 

– Arbejdere, der udsættes for støj i nærheden 

af skærevæsker til metalforarbejdning, 

viser en forsinkelse i ændringer i hørelsen, 

når vi sammenligner dem med de, der blot 

udsættes for en tilsvarende støj. Men det 

omvendte er tilfældet for de, der udsættes 

for støj i nærheden af svejserøg, og som 

oplever øgede ændringer i hørelsen, siger 

Juan carlos conte, der er en af de spanske 

forskere, der står bag en nyligt offentliggjort 

undersøgelse af 558 metalarbejdere. 

Undersøgelsen har analyseret, hvordan 

forskellige fysiske og kemiske forureningskilder 

påvirker hinanden og hørelsen hos 

metalarbejdere. 

– Vi har blandt andet fundet ud af i 

forhold til svejserøg i støjende omgivelser, 

at den anvendte beskyttelse er god nok i 

forhold til støjen, men ikke i forhold til den 

kemiske forurening, forklarer Juan carlos 

conte, der forsker på universitetet i Zaragoza. 

Når vi så taler om støjfyldte miljøer, hvor 

man anvender skærevæsker til metalforarbejdning, 

så har arbejderne fordelen af at 

kunne bruge masker til beskyttelse af åndedrættet 

– men det er vigtigt, uanset om 

vi taler om skærevæsker eller svejserøg, at 

man beskytter ørene mod støj fra omgivelserne 

for at undgå høreskader. 

forskere fra University of western Australia 

har undersøgt dyr, der havde målbare høretab 

umiddelbart efter at være skadet af høj lyd. 

fire uger efter kunne høretabet ikke længere 

registreres, men der var forøget spontan hjerneaktivitet 

af den slags, som tidligere er blevet 

forbundet med tinnitus. 

kronisk nyresygdom 

forøger risiko 

for høreTab 

Ældre mennesker med moderate og kroniske 

nyresygdomme har større risiko for 

hørebesvær end raske og jævnaldrende 

mennesker har. 

Det har forskere offentliggjort i en artikel 

i American Journal of kidney Disease. 

forskere fra universiteter i Sydney, Melbourne 

og Macquarie, alle i Australien, har undersøgt 

journaler fra 2.564 folk på mindst 50 

år. Af dem havde 513 moderate kroniske nyresygdomme 

– og af disse havde 54,4 procent 

høretab i et eller andet omfang. for de andre, 

uden nyresygdomme, var tallet for folk med 

høretab på 28,3 procent. også når vi ser på 

svære høretab, var der markant forskel mellem 

de med kronisk nyresygdom – næsten 

30 procent havde et svært høretab – mens 

det kun var ti procent blandt de andre. 

forskerne har renset tallene for andre 

risikofaktorer, der kan påvirke hørelsen. 

Såsom alder, køn, udsættelse for støj, uddannelse, 

diabetes, slagtilfælde, forhøjet 

blodtryk og rygning. 

forfatter til artiklen, professor David Harris 

fra universitetet i Sydney, bemærker: 

– Høretab er almindeligvis knyttet til nyresygdom. 

Men denne undersøgelse peger 

på en stærk og generel forbindelse til kroniske 

nyresygdomme. Det kan forklares ved 

strukturelle og funktionelle ligheder mellem 

væv i det indre øre og i nyrerne. yderligere 

kan giftstoffer, der ophobes i kroppen ved 

nyresvigt, skade nerver – og også dem i 

det indre øre. En anden grund er at nyresygdom 

og høretab har nogle af de samme 

forudgående risikofaktorer som diabetes, 

højt blodtryk og fremskreden alder. 

Midlertidigt høretab kan føre til PErmanEnt tinnitus 


forskerne så også nærmere på gener, der er kendt 

for at kontrollere aktiviteter i hjernen, og de konkluderede, 

at udsættelse for forskellig støj og forskellige 

former for høreskader påvirkede forskellige gener 

blandt de, der har indflydelse på hjerneaktivitet. 

lederen af den vest-australske undersøgelse, 

professor Don Robertson, siger, ifølge Høre- 

sammEnHæng 

mELLEm 

mobiltelefoni og tinnitus 

Regelmæssig brug af mobiltelefon gennem 

mindst fire år lader til at medføre en 

fordobling af risikoen for at udvikle kronisk 

tinnitus – med vedholdende ringen, hylen 

eller hvæsen i ørene til følge. 

Det indikerer en mindre undersøgelse 

offentliggjort i netmagasinet occupational 

and Environmental Medicine, hvor man 

også påpeger at mængden af tilfælde med 

kronisk tinnitus er stigende i den udviklede 

del af verden. Ti til 15 procent plages af problemet 

i dag. 

En mulig årsag kan være den mikrobølge-energi, 

der opstår, når en mobiltelefon 

er i brug. En energi, som for en stor dels 

vedkommende formentlig opsuges direkte 

af cochlea og resten af den høremæssige 

vej ind i hjernen. 

Derfor sammenlignede man i undersøgelsen 

gennem et år 100 patienter, der blev 

behandlet for kronisk tinnitus gennem mere 

end tre måneder, med 100 andre alders- og 

kønssvarende mennesker uden sygdommen. 

Alle blev også udførligt udspurgt om deres 

vaner og forbrug i forhold til mobiltelefoni. 

Analyser viste, at de patienter, der havde 

brugt mobiltelefon, før den kroniske tinnitus 

slog igennem, havde 37 procent større risiko 

for at blive ramt af tinnitus, end de, der 

var i sammenligningsgruppen. og de, der 

gennemsnitligt brugte deres mobil mindst 

ti minutter dagligt, havde 71 porocent større 

sandsynlighed for at udvikle tinnitus. 

Undersøgelsen viste også, at de, der 

havde brugt mobiltelefon i fire år eller mere, 

havde en dobbelt så stor risiko for at udvikle 

tinnitus end dem i kontrolgruppen. 

foreningens engelske søsterorganisation RNID: 

– opdagelsen kan få stor betydning ud fra et terapeutisk 

synspunkt og vil medføre dybtgående 

konsekvenser for udviklingen af behandlinger. 

opdagelsen foreslår jo, at medicinsk behandling 

i fremtiden måske skal skræddersyes ud fra 

den forudgående grund til tinnitussen.

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af en eneste 

decibel af ”Fortæl mig 

din hemmelighed”? 

Pure fra Siemens giver dig en diskret løsning, der er så godt som usynlig. 

Pure indeholder tre klare fordele for dig: 

• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. 

• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. 

• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Pure til din hverdag. 

Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse. 

Pure med 

trådløs 

Blue tooth til 

telefon og tv

UDDANNElSE 

Masser af 

gOdE råd På 

uddannelsesaften 

DE UNgE STRøMMEDE TIl, DA HøREfoRENINgEN 

DEN 4. NoVEMBER INDBøD TIl UDDANNElSES- 

AfTEN pÅ NøRREBRo. 

– Det er tydeligt, at de unge og deres forældre 

har et stort behov for at få mere 

information på dette område, konstaterede 

en af arrangørerne Joan klindt Johansen 

fra Høreforeningen, mens hun med et smil 

bar flere stole ind. 35 unge, en håndfuld 

forældre og flere fagfolk havde fundet vej til 

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) 

en regnvåd torsdag aften. og de var ikke gået 

forgæves. programmet var fyldt med vidende 

oplægsholdere, der i et rapt tempo afleverede 

deres budskaber. 



fOTO NANNA lUNDT 

Åbenhed er guld 

Et af de, der gik igen, lød: ”Vær åben om dit 

hørehandicap.”. 

Signe feddersen på 23 år, der har cI (coclear 

implant) og i dag læser finansbachelor 

på Niels Brock, kunne fortælle om en gymnasietid, 

der aldrig blev lykkelig. Simpelthen 

fordi hun ikke selv havde overskud til at 

fortælle sine kammerater, hvad det vil sige at 

have et hørehandicap. 

Det gjorde så ikke situationen bedre, at ingen 

i systemet informerede skolen om, hvad 

det betød at have en elev med et meget stort 

hørehandicap (på det tidspunkt havde hun 

ikke fået sin cI og var næsten døv). 

– gymnasietiden blev meget frustrerende. 

Jeg var helt socialt afskåret og fik nogle 

knæk. Men heldigvis klarede jeg det faglige 

og fik en god eksamen, fortæller Signe. 

Det siger måske også lidt om de tre år i 

gymnasiet, at hun i dag ikke har en eneste 

ven fra den tid. 

– Men de hårde år gav mig kampgejst. 

Da jeg skulle starte på Niels Brock, besluttede 

jeg at være åben om mit handicap fra 

starten. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne 

gennemføre en bachelor, hvis jeg igen blev så 

socialt isoleret, siger Signe. 

og det lykkedes. I dag går hun på andet år 

på finansbachelor og elsker det. 

– Jeg har slet ikke de problemer længere, 

smiler hun. 

Høremæssigt har hun også fået det meget 

lettere, efter at hun sidste år fik en meget 

vellykket cI. 

Hørenedsættelsen på ansøgningsskemaet 

Mona Skov er SpS-vejleder (specialpædagogisk 

støtte) på netop Niels Brock i 

københavn. Hun skal hjælpe elever med et 

handicap til at kunne få det samme ud af undervisningen 

som alle andre. på Niels Brock 

har de simpelthen sat åbenheden i system. 

gjort den tvungen, om man vil. 

– Vi aftaler altid med eleven, at han/hun i 

introduktionsugen fortæller åbent om sit hørehandicap, 

det at have en tolk med og kommunikationen 

med kammeraterne. Vi har set, 

at det er en god måde, siger Mona Skov. 

Inden da har den kommende studerende været 

til et møde med studievejlederen og nogle af 

sine lærere. Men endnu før det sker, har eleven 

fortalt skolen, at han har et hørehandicap. Mona 

Skov kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det 

er, at man allerede i ansøgningen til en ungdomsuddannelse 

eller en videregående uddannelse 

skriver, at man har et hørehandicap, som 

kræver tekniske hjælpemidler og fx tolk. 

– Uddannelsesansøgningerne skal være 

afleveret den15. marts. Hvis vi allerede der 

får at vide, at der er nogle særlige behov, 

kan vi straks gå i gang og få tingene klar. 

Men hvis man først ved studiestart fortæller, 

at man skal bruge tolk, så kan man godt 

udsætte uddannelsen et år. Vi har ikke en 

chance for at nå det, siger Mona Skov.

SpS-vejlederen opfordrer de unge til at ringe 

til den uddannelsesinstitution de søger ind 

på allerede i april, hvis de på det tidspunkt 

ikke har fået nogen tilbagemelding angående 

tolk og hjælpemidler 

Vælg uddannelse med omtanke 

også tidligere specialkonsulent Inger Riisager, 

de nu er ansat på center for Døve, slår til 

lyd for åbenheden. 

– Åbenhed er meget afgørende for, at man 

får det, man har behov for, siger hun. 

Men derudover er det også vigtigt, at den 

unge hørehæmmede og familien lytter til 

fagfolk og er opsøgende og nysgerrige over 

for nye muligheder inden for hjælpemidler og 

støtte, mener hun. 

Inger Riisager øser af sine erfaringer med 

hensyn til den unges valg af studie. 

– Det er en rigtig god idé at komme i en 

slags praktik inden for det fag, man går og 

drømmer om. for kan man overhovedet klare 

at være pædagog med støjen og den konstante 

kommunikation? og hvad laver man 

bagefter, hvis man fx uddanner sig til cand. 

scient.pol.? Spørger hun retorisk. 

Hun anbefaler, at den unge virkelig mærker 

efter, hvad han/hun har lyst til at arbejde 

med senere hen. Hvor meget støj man kan 

kapere, og i hvor høj grad stress påvirker en. 

Top 4 

– Fortæl uddannelsesinstitutionen om dit 

høretab og dine behov for hjælpemidler 

og tolk i så god tid som overhovedet 

muligt 

– Vær åben om din hørenedsættelse fra 

den første dag 

– Overvej altid om du kan have gavn af at 

tage en ven/et familiemedlem eller en 

fagperson med til en samtale omkring 

studievalg 

– Vær proaktiv i forhold til at opsøge ny 

viden og afprøve nye hjælpemidler 

og støtteordninger. 

– I jobs med et meget højt stressniveau, 

tales der ofte også meget hurtigt. Det kan 

være et problem. ligesom man i det hele taget 

skal tænke sig ekstra godt om, hvis man 

vælger et fag med meget kommunikation, 

siger Inger Riisager. 

og opfordrer de unge til at tage ansvaret 

for deres eget liv. 

når du er fyldt 18 år 

Efter en lille kaffepause, som de unge fremmødte 

brugte flittigt til at henvende sig 

direkte til oplægsholdere og unge fra Høreforeningen 

med spørgsmål, var det tid til at 

lytte til hørekonsulent Ann-christin Sommer 

fra kommunikationscentret i Hellerup. 

Hun opfordrede alle med høretab, der er 

fyldt 18 år, til at henvende sig i det nærmeste 

høreinstitut/kommunikationscenter, hvis de 

har behov for hjælp. for alle har nemlig krav 

på en udredning en gang om året. 

– Hos os er en udredning en længere konsultation, 

hvor vi overordnet spørger: Hvordan 

går det dig? og hvad vil du gerne kunne? 

Herfra hjælper vi dig med at ansøge om de 

nødvendige hjælpemidler og støtteordninger, 

fortalte Ann-christin Sommer. 

Så var det tid til at sige tak for et konstruktiv 

arrangement med masser af input 

og god stemning. 

Kom godt i gang 

Inger Riisagers tjekliste til unge med 

høretab 

– Tag ansvar for eget (studie)-liv 

Spørg dig selv: 

– Fungerer mine høreapparater optimalt? 

– Har jeg styr på mine hjælpemidler? 

– Er uddannelsesstedet forberedt på, at 

jeg starter? 

– Er der søgt betaling af hjælpemidler, 

støtteordninger og tolkebistand? 

– Hvordan kan jeg fortælle om dit høretab 

– Hvem skal vide noget? 

– Hvem skal du jeg med, hvis det ikke går 

så godt? 

– Hvornår skal jeg bede om hjælp? 

– Hvordan får jeg overskud til både det 

sociale og det faglige? 

– Hvad med studiejob? 

Find flere gode råd på: 

http://hoereforeningen.dk/saerligt- 

for-dig/unge/uddannelse 

UDDANNElSE 


32 

MENIèRE-TRÆf 

vi hjælper 

MeD aT 

saMle 

brikkerne 

ReDIGeReT Af SUSANNE BISgAARD 

HER kAN DU lÆSE JAN HoEDS INDlÆg fRA MENIèRE- 

TRÆffET oM DEN STøTTE MAN kAN fÅ fRA koMMUNI- 

kATIoNScENTRE og HøREINSTITUTTER. 

– Jeg vil prøve at formidle til jer, hvilken proces 

vi sammen kan gå ind i, og hvad vi tænker, 

når vi møder en person med menière. 

Når man bliver ramt af menière, kan livet 

blive et puslespil, hvor nogle af brikkerne 

pludselig mangler. Så kan vi være brikken, 

man mangler for at komme videre. 

Vi forsøger gennem samtale og journallæsning 

at nå frem til, hvor det menneske er i 

forhold til sin menière. Især i starten af et forløb 

er det som oftest anfaldene, der fylder mest. 

Da de varierer voldsomt fra person til person, 

er det vigtigt for os at finde ud af, hvor hyppige, 

lange og kraftige anfaldene er. Hjælper den 

medicinske behandling? Er det problematisk 

at flytte sig fra sted til sted, fordi man kan blive 


nervøs for at få et anfald og miste herredømmet 

over sig selv? Vælger man at blive i sikre 

forhold med dem, man kender? Betyder sygdommen 

fravær fra job, skift af job, tab af job? 

Hvordan med familien og fritiden? Trækker man 

sig fra forskellige situationer pga. udtrætning? 

Hvordan med hørelsen, tinnitus og støjoverfølsomhed? 

Hvor meget svinger hørelsen og 

hvor hurtigt? Hvordan med skelneevnen, som 

har stor betydning på bl.a. jobbet? Er høreapparater 

relevante? og i givet fald hvilken type? 

kan de kombineres med høretekniske hjælpemidler? 

Er der taget højde for, at der kan ske 

kraftige ændringer i høretabet. Hvordan med 

støjoverfølsomhed? Alt det ved vi, vi skal rundt 

om, når vi møder et menneske med menière. 

Det gælder om at finde det bedste kompromis 

i behandlingen. Der er ikke altid den rigtig gode 

løsning, men der er den bedste løsning. 

Vi skal løse noget nu! 

Vi forsøger sammen med den menièreramte 

at finde frem til de ting, vi kan lægge i vægtskålen 

på den positive side. Det kan være 

familie, arbejdskolleger og måske personen 

selv, som generelt har et positivt livssyn. 

Hvad er de negative sider, og hvordan kan vi 

kompensere for dem? Den viden, vi har om 

sygdommen, formidler vi. De fleste vil gerne 

vide, hvor de er om et år, men prognoserne 

for sygdommen er meget forskellige. 

Vi handler hele tiden ud fra, at vi skal løse 

noget nu, som også har effekt på sigt. Vi 

forsøger at lægge nogle strategier sammen 

med vedkommende, så det bliver nemmere 

at håndtere anfaldene. Hvad vil det sige at 

have svimmelhedsanfald? kan du mærke, 

de kommer? Hvad er det værste, der kan 

ske? kan du få hjælp? Hvordan sikrer du dig 

i forhold til omgivelserne? Hvad ved dine omgivelserne 

om menière? 

Vi forsøger at finde frem til, hvor man 

høremæssigt placerer sig bedst på jobbet. 

Der kan være overvejelser om at få et lokale 

for sig selv, men det betyder så, at noget af 

det sociale, man har med de andre, hører 

op. og hvordan med de informationer, der 

er nemmere at få fat i, når man sidder flere 

sammen? Det er et valg, som vi forsøger 

at bevidstgøre om, for mere fred og ro giver 

mindre træthed. Hvis man vælger at ændre 

de fysiske rammer, kan man måske skabe 

en struktur, så man i mindre grad bliver 

stresset og fortvivlet over det, man ikke kan 

klare mere. Vi kan være med til at pege på 

nogle ting, som samlet set giver en accept af, 

at sådan er mit liv blevet.

Den nye familie 

Vi har en væsentlig rolle i forbindelse med 

omgivelserne til den ramte, for de pårørende 

oplever, de er sammen med en anden og under 

nogle andre vilkår. Man kan kalde det den 

nye familie. Der er ændrede kompetencer, 

man kan ikke de samme ting som familie, 

man kan ikke tage på de samme rejser, man 

kan ikke være så meget sammen med andre, 

som man har været før. Det er meget individuelt, 

hvor meget det betyder i de enkelte familier. 

Vi finder ud af, hvad familiens primære 

relationer er i hverdagen, hvor bliver de ramt 

mest, hvad er det, vi kan bygge på? 

Hvordan håndterer man det faktum: ”Jeg 

tager ikke med til den fest! Jeg får ikke noget 

ud af det, jeg bliver træt!” – ”Men der er faktisk 

nogle mennesker, der har inviteret dig, de vil 

gerne se dig. Måske er de parate til at tage de 

hensyn, der skal tages!” kan man komme til 

en fest og kun deltage i noget af den? kan man 

få sagt, nu er jeg nødt til at ligge på en sofa en 

time, så kan jeg være med en time igen, frem 

for kun at være 10 procent med i fire timer. kan 

det lade sig gøre – er der nogle muligheder? 

Hensynsskruen! 

Man må gerne synes, det er synd for én selv, at 

det er pokkers ærgerligt. Det er træls, hvis man 

mister sit arbejde, hvad med økonomien? Man 

har lov til at synes, det er synd. Men man vil jo 

ikke være til besvær! Den balance kan være 

rigtig svær. ondt af sig selv og ondt af familien, 

for det er også synd for dem. Hvem er det mest 

synd for? Manden, konen, børnene? Der er 

mange ting, der kan gå galt i familien. Hvornår 

kan man sige fra? ”Jeg synes, I skal tage på 

ferie, jeg skal ikke med, for det kan jeg ikke. Det 

tager mig for lang tid at komme over det, jeg risikerer 

at være syg i 3-4 dage, så skal I tage jer 

af mig, og det vil være helt urimeligt. Jeg bliver 

hjemme, I tager af sted!” 

kan man sige det til sin familie, kan familien 

håndtere det? Tager de af sted, eller 

siger de: ”Vi vil have dig med. Det er vigtigt, 

at når vi tager på ferie, så gør vi det sammen!” 

Det er rigtig svært. Det må tages op 

og håndteres i det åbne. Vi vil alle sammen 

gerne det bedste i forhold til vores partner. 

Men det kan være det misforståede hensyn, 

hensynsskruen. 

Nogle gange tager man hensyn i det 

skjulte. Man gør nogle ting for hinanden. 

partneren gør nogle ting. Hvis den ramte skal 

gøre det, bliver det alt for anstrengende. ”Jeg 

tager over stille og roligt uden at sige det, jeg 

gør det bare, for jeg synes, det er synd, og 

vi skal også have hverdagen til at fungere.” 

Hvordan opleves det så? Afhængigt af hvem 

man er, opleves det forskelligt. Nogle synes 

måske: ”Det er da dejligt!” Andre oplever: ”Nu 

bliver der godt nok taget hensyn til mig, nu 

skal hun nå meget mere, hun har også travlt. 

Det er mig, der er et problem!” Det der var 

ment som et hensyn, kan blive et problem. 

Eller: ”Jeg gør det, jeg plejer, jeg prøver at 

løse opgaverne, jeg gør det, så godt jeg kan, jeg 

bliver træt og irritabel!” på den måde kan man 

også ødelægge relationen. Så får man igen 

hensynsskruen. Det skal håndteres åbent. 

også på jobbet skal der åbenhed til. Der 

er en reel risiko for at miste et job, men der 

er også masser af muligheder for at bevare 

det, hvis man er det rigtige sted. Man bliver 

ramt på sin jobkompetence, fordi der er nogle 

ting, man ikke kan på samme måde, man får 

sygefravær, man bliver en belastning for sin 

arbejdsplads, en belastning for sine kolleger, 

og hvis man ikke kommer tit nok, mister man 

jobbet, og så bliver man også en belastning 

for sin familie. Spørgsmålet er igen at arbejde 

med at acceptere situationen, og hvordan 

kommer vi bedst muligt videre. 

Vi ser tilfælde, hvor man er ramt rigtig 

hårdt. Det kan give overvejelser omkring det 

økonomiske grundlag for hele familien, som 

også skal håndteres. Det kan være nogle lange 

forløb, hvor det er svært at se konsekvenserne 

og tage beslutninger, fordi prognosen 

for sygdommen er usikker. Desværre er 

forhold omkring jobprøvning og flexjob pga. 

af økonomiske nedskæringer blevet vanskeligere 

for mennesker med menière. 

sygdommens repræsentanter 

Jobfunktionen for en specialkonsulent er forskellig 

i forskellige kommuner, men generelt har 

vi en faglig viden, der gør os til sygdommens 

repræsentant. Det omfatter også, at vi har mulighed 

for at komme ud på en arbejdsplads og 

fortælle om konsekvenserne af sygdommen. 

Vi kan skille person og lidelse fra hinanden 

og få de to ting til at være forskellige ting. 

Hvis vi sidder sammen med en menièreramt 

og en socialrådgiver, som måske aldrig har 

mødt én med menière, så kan det være er 

Center for kommunikation og hjælpemidler 

(CKHV) i Vejle er en Region Syddanmark 

institution, der fra 1.1.2011 

dækker Kolding og Vejle kommuner. Som 

borger i de kommuner har man ret til at 

henvende sig direkte. På høreområdet 

er der bl.a. hjælp at hente i forbindelse 

med Menières sygdom, Tinnitusi, kommunikation 

med høreapparater, instruktion 

i brug og justering. Der er etableret et 

samarbejde med Castbjerggård omkring 

kurser i tegnstøttet kommunikation og 

mundaflæsning. 

Jan Hoedt er områdeleder for høre- 

og taleområdet og specialkonsulent i 

høreområdet på CKHV. 

svært at vide, om det er én, der ikke gider eller 

ikke kan. Så er det vigtigt, at vi kan sige: 

”Det her er faktisk et helt normalt forløb!” Jeg 

kan fortælle, hvad jobbet skal indeholde for, 

at det er muligt at opfylde det. Jeg kan som 

professionel fortælle om det usikre forløb – 

den viden har borgeren måske også, men det 

er sværere at håndtere, når man selv er ramt. 

Det kan være, vi skal ind og spørge om 

mange andre ting. Er man ramt af økonomiske 

problemer, så skal der måske en økonomisk 

rådgiver til. Er man meget nervøs, måske ramt 

af en depression, så skal man behandles i 

psykiatrisk regi. I arbejdsmarkedsspørgsmål er 

det de kommunale jobcentre, der har ansvaret, 

men vi kan komme med ind over som rådgivere. 

MENIèRE-TRÆf 


34 

STøT HøRESAgEN 

Tænk på 

høreforeningen, 

når du Af IRENE ScHARBAU 

givEr gavEr 

ARBEJDET foR AT SkABE DE BEDST 

MUlIgE foRHolD foR MENNESkER 

MED HøREpRoBlEMER ER SÆR- 

DElES AfHÆNgIgT Af ARVEMIDlER 

og gAVER. DIT BIDRAg gøR EN foR- 

SkEl 

SE ogSÅ 

www.HoEREfoRENINgEN.Dk/SToET-oS 


Høreforeningen er den eneste organisation 

i Danmark, som arbejder direkte for at 

forbedre forholdene for mennesker med 

høreproblemer. foreningen er høringspart, 

når der sker ændringerpå høreområdet og er 

generelt vagthund i forhold til udviklingen i 

tilbuddene. lige nu følger vi debatten tæt og 

giver politikerne inputs i forbindelse med det 

heftige mediefokus på tilskud til høreapparater 

købt hos private forhandlere. 

Høreforeningens arbejde for at bevare 

den bedst mulige høreomsorg er fortsat 

stærkt afhængig af arvemidler og gaver. 

Tidligere er foreningen løbende blevet betænkt 

i medlemmers og andres testamenter, 

men nu kniber det med midler til arbejdet 

for hørehæmmede, døvblevne, tinnitus- og 

menière-ramte 

Man kan støtte høresagen på mange måder. 

Men både arv og gaver er utroligt vigtigt 

for, at arbejdet for høresagen kan forsætte 

og også udvikles. 

– Hvis man ønsker at støtte Høreforeningen, 

kan bidrag ud over kontingent trækkes 

fra på selvangivelsen. for foreningen er det 

en stor fordel at få gavebreve, de såkaldte 

forpligtelseskontrakter. Hvis vi blot får et af 

disse breve om året, hvor man forpligter sig 

til at give et bidrag årligt i ti år, bliver foreningen 

automatisk godkendt til skattefrihed, 

så vi kan modtage arv og gaver skattefrit, 

fortæller Høreforeningens bogholder, Jane 

Hochheim. 

Høreforeningen lever af Tips- og lottomidler, 

arv og gaver samt kontingent. 

Hvis man har brug for rådgivning vedrørende 

bidrag, kan man kontakte foreningens 

sekretariat. Høreforeningen tilbyder at 

dække udgifter til advokatbistand ved testamente. 

Gaver 

gaver – store som små – kan du give til foreningen 

som engangsbeløb, der ikke forpligter 

til gentagelse, og du kan trække dem fra på 

din selvangivelse, hvis de overstiger 500 kr. 

Du kan indbetale gavebeløb på 

– girokort – giro 700 20 17 – som medlem 

er der som nævnt også plads til at tilføje et 

engangsbeløb på girokortet for kontingent. 

– vores bankkonte – reg.nr. 2191 kontonr. 

807 56 12207 

– check stilet til Høreforeningen 

Du kan også oprette et gavebrev: 

Med et gavebrev aftaler du at give 

– enten et bestemt beløb årligt i en ubestemt 

periode, dog mindst 10 år. 

– eller et ubestemt beløb, f.eks. en fast procentdel 

af den årli geindkomst i en nærmere 

bestemt periode 

Høreforeningen kan fremsende individuelt 

udarbejdede gavebreve. 

Testamente 

Du kan også støtte høresagen ved at indsætte 

Høreforeningen i dit testamente. 

Høreforeningen er fritaget for betaling af 

arveafgift. Det betyder, at beløbet ubeskåret 

går til arbejdet for foreningens formål. 

foreningen tilbyder at dække udgifterne 

til advokatbistand ved testamente. 

Har du spørgsmål om gaver, gavebreve eller 

testamente, eller ønsker du flere oplysninger 

om foreningens formål og virke, er du meget 

velkommen til at rette henvendelse til: 

Høreforeningen Sekretariatet, 

kløverpirscej 10B, 2650 Hvidovre. 

tlf 36427500 eller 

mail@hoereforeningen.dk

CastBErggård 

åbner nye døre 

Af JAkoB BRoDERSEN, cASTBERggÅRD 

DET NyE kATAlog fRA cASTBERggÅRD ER NETop UDkoM- 

MET, og BlANDT DE MANgE kENDTE TIlBUD, ER DER flERE 

HElT NyE kURSER foR HøREfoRENINgENS MEDlEMMER. 

Der sker ting og sager på castberggård. Ikke 

nok med at højskolen for døve og hørehæmmede 

fylder 25 år i 2011, og kataloget er fuldt 

af farver og striber; der er også kommet en 

hel række nye tilbud, der er særligt målrettet 

mennesker med høreapparat. Et af dem er 

kurset ”lotte Rømers guide til høretab”. Det 

er et aftenkursus, der bliver tilbudt over fem 

hverdagsaftener og en enkelt lørdag i castberggårds 

nye lokaler på Sankt knuds Vej på 

frederiksberg. 

på kurset skal deltagerne blandt andet se 

på hørekurver, lave kommunikationsøvelser, 

arbejde med høretaktik, musik og høreapparater, 

psykologiske aspekter af høretab 

og meget andet. lotte Rømer er deltagernes 

guide, men derudover optræder der også en 

række dygtige gæstelærere på kurset. 

Do you speak english? 

Blandt de nye tilbud, der er særligt rettet 

mod de hørehæmmede sjællændere, er der 

ligeledes grundkurser i pc, Internet, mail 

og fotolære og begynderkurser i engelsk og 

tysk. Alt sammen som aftentilbud fordelt 

på hverdagsaftener i foråret eller efteråret i 

lokalerne på frederiksberg. 

Har man allerede nogenlunde styr på det 

engelske, er der rig mulighed for at prøve det 

af, når castberggård inviterer på tur til Sydengland, 

wales og Isle of wight i slutningen 

af juni. Turen er selvfølgelig tilrettelagt med 

særligt hørehensyn, og der er et bærbart teleslyngeanlæg 

med på hele rejsen. 

Sydengland er rig på enestående oplevelser 

– fra halvt oversvømmede øer udfor 

cornwalls kyst til velplejede haver, fantastisk 

neoklassicistisk arkitektur og romerske bade 

i Bath. 

Ud og se med cBG 

Der er også mulighed for at komme med til 

lidt mindre eksotiske rejsemål, når castberggård 

tager hul på en ny kursusrække; 

”Et sted i Danmark”. Til juni går turen til det 

smukke Djursland, hvor deltagerne blandt 

andet skal besøge nationalparken i Mols 

Bjerge, kalø Slotsruin, fregatten Jylland og 

mange andre spændende seværdigheder. 

Hvis Mols Bjerge ikke vil komme til castberggård, 

må castberggård komme til Mols 

Bjerge. Med den mobileteleslynge, forstås. 

ARTIkEl TEMA 

Lidt er ved det gamle… 

Udover de nævnte kurser, tilbyder castberggård 

selvfølgelig stadigvæk kurser i Tegnstøttet 

kommunikation (TSk) på mange forskellige 

niveauer, Natur & Motion med dejlige 

vandreture forår og efterår, inspirerende 

højskolekurser for seniorer med hørehensyn, 

glaskurser, strikkekurser, kreativt maleri, 

korsang for hørehæmmede, efterårshøjskole 

for døvblevne, familiekurser, tegnsprogskurser 

og meget andet. 

Du kan læse mere om de forskellige kurser 

på castberggårds hjemmeside: www.cbg. 

dk. Har du ikke allerede modtaget et katalog, 

kan du bestille et ved at ringe til castberggård 

på tlf. 7568 7900 eller sende en mail til 

adressen admin@cbg.dk. 


teknik 

Af ERIk BAcH, fREElANcESkRIBENT 

Den beDsTe 

julegave 

UNDgÅ AT fÅ EN RÆDSEl Af EN 

JUlEgAVE. øNSk DIg NogET, DU 

kAN HAVE glÆDE Af. 


Jytte Laundrup prøver halsteleslyngen 

fra Comfort Audio 

Hvad skal brugere af høreteknik ønske sig til 

jul? Jeg har spurgt fire personer, der professionelt 

arbejder med høreteknik: Hvad vil I 

foreslå som den bedste julegave til os, der 

benytter høreapparater. 

Kriteriet: 

Det skal være: 

1. teknik, der normalt ikke bevilges af det offentlige. 

2. inden for en rimelig økonomisk ramme, 

som du godt kan være bekendt at nævne. 

De fire personer er: 

Bent Hansen – installatør, gH Service. www. 

gh-service.dk, 

paul Schmidt – direktør, Dansk Høreteknik 

– www.dh-as.dk , 

Egil Bjorvatn – direktør, comfort Audio, 

www.comfortaudio.dk og, 

Jan calundan – udviklingschef, calundan 

Høreteknik. www.calundan.com 

Bent Hansen 

Ideen til at lade professionelle foreslå julegaveønsker 

kom under en samtale med Bent 

Hansen. Han hjælper mig ofte med faktuelle 

informationer. 

Han har mange års erfaring med at give 

kunderne den bedst mulige teknik. Hans 

hustru er helt afhængig af høreteknik. Han 

har derfor god mulighed for at få testet de 

produkter, han sælger og monterer. Bent 

Hansens forslag er et lille smart vækkeur 

med et stort display. Det kan stå og se pænt 

ud om dagen. om natten er det velegnet til at 

lægge under hovedpuden. Ud over lyd giver 

den kraftige vibrationer. 

Det er også velegnet til rejsebrug. 

Det er let at indstille det ønskede vækketidspunkt. 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkomne. 

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

Paul schmidt 

En Tv – hovedtelefon. Der er styrkekontrol og 

mulighed for individuel tilpasning af styrken 

i højre og venstre øre til personer med asymmetrisk 

høretab. 

produktet er velegnet til stereo og mono. 

Hovedtelefonen kan naturligvis også benyttes 

af normalthørende. 

Hovedtelefoner er også en god ting til at 

undgå at genere omgivelserne, uanset hvem 

de benyttes af. 

Med en 6 m lang forlængerledning er der 

mulighed for, at brugeren ikke skal sidde lige 

foran Tv-et. 

egil Bjorvatn 

En halsteleslynge uden ekstra forstærker. 

Dvs. den skal bare sættes i hovedtelefonudgangen. 

Intet bøvl med tunge batterier, der 

ikke har strøm. 

Jeg har prøvet halsteleslyngen sammen 

med Jytte laundrup fra gilleleje. 

Den er blevet prøvet på hovedtelefonudgangen 

på Tv, transistorradio og Mp3 afspiller. 

Ud fra det jeg har prøvet, mener jeg, du 

kan bruge den til alt, hvor der er en hovedtelefonudgang. 

også hvis du er den lykkelige 

ejer af en walkman til gode gamle lydbånd, ja 

så er det bare med at få stikket i. på billedet 

har Jytte halsteleslyngen direkte tilsluttet til 

computerens hovedtelefonudgang. 

Jytte laundrup er glad for at bruge computer 

til telefonsamtaler over Skype. Med 

halsteleslyngen kommer lyden ind over begge 

høreapparater. Der er ikke risiko for ekko. 

God lyd 

Jeg har prøvet flere halsteleslynger uden 

forstærker. problemet har været, at der 

ikke er tilstrækkeligt signal til at få overskud 

af lyd.

Det var derfor spændende at prøve halsteleslyngen. 

Jeg og Jytte laundrup har 

sammenlignet med andre tilsvarende halsteleslynger. 

Det er vores oplevelse, at halsteleslyngen 

fra comfort Audio giver en bedre og 

tydeligere lyd. 

Skulle du ønske mere signal, kan det gamle 

kneb med at flytte halsteleslyngen tættere 

til høreapparaterne anvendes. Det ser ikke 

kønt ud at føre halsteleslyngen omkring hovedet 

tæt forbi øret, men det er effektivt. 

At halsteleslyngen er indsyet i lækker 

tekstil er også værd at bemærke. 

jan calundan 

Jan calundan driver sin egen virksomhed 

med høreteknik. 

Han har det bedst tænkelige udgangspunkt 

for at rådgive. Han er selv afhængig af 

høreteknik. 

Jans forslag er et smart vækkeur, der 

også er egnet til rejsebrug. 

Det er et ur, hvor displayet kan rejses op 

om dagen. 

om natten er uret beregnet til at lægge 

under puden. Det kan indstilles til at lave vibrationer, 

der er effektive til at sikre vækning 

af selv syvsovere. 

Da jeg besøgte Jytte laundrup, viste hun 

stolt netop dette ur, som hun havde købt 

Tv-hovedtelefon: Paul Schmidts forslag. 

for sine sparepenge. Hun er meget glad for 

denne investering. 

Det ubeskedne ønske 

Jeg vil også gerne, sammen med en læser, 

nævne et forslag. 

Jeg får en del henvendelser fra jer, der 

læser de artikler, jeg skriver. Tak for det. Det 

er en vigtig inspirationskilde. 

Da jeg skrev denne artikel, fik jeg e-mail 

fra kirsten Netteberg fra Birkerød. 

Hun skrev: -Vi talte for nogen tid siden 

om mobiltelefoner og teleslynge. Selvom det 

nok ikke er nyt for dig, vil jeg alligevel lade 

dig vide, at jeg har købt Doro mobil 410 gsm. 

lyden er så god, at jeg overhovedet ikke 

behøver at spekulere på ny, dyr teleslynge. 

fantastisk lyd. 

Jeg er enig: Doro mobil 410 er en god telefon 

med masser af lyd. 

Jeg omtalte den i Hørelsen dec. 2009 

Det er en lidt dyr gave. I nogle tilfælde kan 

den bevilges som hjælpemiddel. Selv om kirsten 

Netteberg skriver, at hun ikke mener, at 

hun har brug for halsteleslynge, f.eks. NokIA 

lpS-5, så vil jeg nævne, at der er væsentlige 

fordele. 

1. Du får lyd ind over begge høreapparater. 

2. Du behøver ikke at holde telefonen op til 

øret. 

Vækkeuret med vibrationer, som 

Jan Calundan foreslår. 

Bent Hansen med vækkeur med vibrationer. 

3. Du undgår, at andre kan høre, hvad den 

du taler med siger. 

4. Hvis du har ren Telefunktion, kan du 

dæmpe og – med lukket prop – udelukke 

alt andet støj. 

NokIA lpS-5 er et ret dyrt produkt, som 

det er værd at søge om at få bevilget. Iflg. 

loven skal den slags produkter bevilges til 

personer, der har behov. 

Hvor kan produkterne købes? 

Spørg din sædvanlige leverandør eller de her 

nævnte idegiverne. 

teknik 

Priser: 

Der er stor forskel på priser alt efter hvor du 

køber. Idegiverne har nævnt nedenstående 

priser inkl. moms: 

• Vækkeur, Shake-Awake som Bent Hansen 

foreslår: 345 kr. 

• TV-hovedtelefon, lH-055TV fra Dansk Høreteknik: 

620 kr. minus 10 % rabat i december. 

• Halsteleslyngen fra comfort Audio: 850 kr. 

• Vækkeur Sonic Shaker, som calundan foreslår: 

Juletilbud 280 kr. inkl. fragt i december. 

• Doro 410: kig på telefonselskabernes tilbud. 

priserne ændrer sig dagligt. 


medlemmer 

Tak for en 

god weekend 

weekendtræf for svært hørehæmmede og 

døvblevne d. 24.-26. september: 

Det var rart at få brev fra Høreforeningen, 

at der var træf på castberggaard i weekenden 

d. 24.-26. sep. så jeg meldte mig straks. 

fredagen kom, hvor vi skulle samles, 

nogle kom med bus fra Vejle station, andre 

kom selv kørende. Vi blev installeret på værelserne, 

og derefter var der en let anretning 

hvorefter vi fik velkomst og praktiske info. 

Bagefter var der hygge. 

lørdag morgen var der morgenmad, derefter 

godmorgen, så var der nogle der spillede 

bordtennis og badminton. De fleste gik i EDB. 

rummet, hvor Hanne Bidstrup fra center for 

tegnsprog kom og underviste i brugen af deres 

hjemmeside i TSk og MHS. (hjemmesiden 

hedder www.sign-e.nu ) 

Hanne var alle tiders, vi fik meget ud af 

undervisningen. Hanne var også glad for den 

ros og den kritik, der var. Vi sluttede dagen 

med en rigtig god middag og efterfølgende 

dans, vi havde tolke på hele dagen, selv under 

dansen var der tolk, hun dansede go-go 

oppe på en stol, så alle kunne følge med i 

tekstningen. Søndag morgen var pakkesammentid 

og ud af værelserne, ned og spise og 

så til foredrag, hvor charlotte glad fortalte 

om hvordan det er at leve sammen med en 

døv søster. 

Det var meget skræmmende men også 

meget lærerigt. Der kom mange sandheder 

frem, om hvordan vores kære også prøver at 

værne os mod mange misforståelser i dagliglivet, 

men også hvordan der kan opstå gnidninger, 

fordi den ikke-hørende føler sig sat til 

side i forskellige situationer. Det var rart at se 

og høre alle deltog i diskussionen om dette 

emne. Alt i alt var det en rigtig god weekend, 

som alle var enige om, at vi gerne ville have 

gentaget til næste år. 

En stor tak til Døvblevne Udvalget, og en 

særlig tak til peter lundh og Malene Brandt, 

de har lavet et stort stykke arbejde. 


Venlig hilsen 

Niels gaarboe 

En lydoplevelse 

Hvad er det, der sker med en lyd, når den passerer 

et høreværn? Jeg har haft en interessant 

oplevelse, som jeg ikke forstår (endnu): 

familien var på weekendbesøg, vi var omkring 

morgenbordet 6 voksne og 4 børn i 12-14års 

alderen. 

Jeg er ”bedstemoderen” til en meget livlig, 

interesseret og talende børne- og børnebørnegeneration, 

som var vore gæster. 

Min mand var netop vendt hjem fra jagt i 

udlandet. Han havde fulgtes med en jæger med 

høreapparater. Denne fortalte, at han havde haft 

den mærkelige oplevelser, at han nu til sin egen 

overraskelse kunne høre fuglene synge klart 

og tydeligt, når han sad derude i naturen med 

bøssen og høreværn. Altså når han uden på sine 

høreapparater havde det høreværn, der skulle 

beskytte jægerens hørelse mod det høje knald, 

der lyder ved et skud med bøssen. 

Min mand rakte mig sit høreværn. Jeg er 

svært hørehæmmet og hører intet uden mine 

høreapparater. familien ved morgenbordet interesserer 

sig for alt muligt, og der blev snakket 

og diskuteret med mange for mig forståelige 

stemmer, der kørte sammen i ét lyd-inferno, 

som jeg kan holde ud et stykke tid. Disharmonisk 

lyd og ubehagelig støj, der går til marv og 

ben uden at jeg aner, hvad der tales om. Det er 

anstrengende og frustrerende. 

Altså: Jeg tog høreværnet uden på mine 

widex Senso’er, og pludseligt var det ikke mere 

ét støj-inferno, men forskellige stemmer, der 

lød. Jeg kunne som sædvanligt ikke forstå, 

hvad der blev talt om, men lyden var ikke mere 

ubehagelig og trættende støj, men behagelige 

lyde af menneskestemmer. 

Da min mand og jeg blev alene, gentog vi eksperimentet, 

og nu viste det sig, at jeg hørte cirka 

på samme måde med og uden høreværnet. 

om ikke andet, så kom der en go’ historie 

ud af det: Bedstemor, der møder sin familie ved 

morgenbordet iført høreværn. 

Men hvad er mon forklaringen? 

Med venlig hilsen 

Marie louise Rosendal 

Søndermosevej 38 

SVAR: 

Kære Marie Louise Rosendal, 

Jeg har talt med ole Nielsen fra peltor Høreværn, 

som kan fortælle mig, hvad det er, du 

har oplevet: 

I moderne jagthøreværn er der indbygget 

mikrofoner for, at man kan kommunikere uden 

at tage høreværnet af ørerne og dermed undgå 

at støjskade ørerne ved skud i utide. 

Inde i høreværnet er der en højtaler med 

et filter, som skruer lyden ned til 82 db på et 

1/1000 del sekund.. 

Men for at man kan snakke sammen, forstærkes 

tale også, som normalt foregår ved 

lavere db. 

ole Nielsen fortæller, at et filter fjerner dybe 

bastoner og de højeste frekvenser, så talen 

bliver tydelig. Det du har haft glæde af er kombinationen 

af at kunne holde andre lyde ude med 

høreværnet og forstærkningen af taleområdet. 

Normalt kan man jo ikke på den måde holde andre 

lyde ude – slet ikke med de åbne tilpasninger, 

vi ser mange af på høreapparaterne i dag. 

Så umiddelbart er det på med høreværnet, 

hvis du skal skelne bedre. En anden mulighed er 

at få et såkaldt smartlink, der via fM kan filtrere 

lyden, så den sender mest der, hvor du vender 

den hen. Det er et hjælpemiddel, du kan søge 

om hos kommunen. 

Moderne høreværn er generelt blevet meget 

smarte, og jeg har aftalt med ole Nielsen, at 

vi bringer mere om dem i en senere udgave af 

bladet. 

Venlig hilsen 

Irene Scharbau 

redaktør

Deadline for januar- nummeret 2010: D. 

4. december 2010. Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

I novembernummeret var der desværre 

fejl i Region Midtjyllands arrangementer. 

Redaktionen beklager fejlen. Ved tvivl om 

arrangementer, se altid Høreforeningens 

hjemmeside www.hoereforeningen.dk, 

hvor alle arrangementer står opdateret. 

REGION 

NORDjyllAND 

HB-MEDlEMMER: 

Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 

9850 Hirtshals, tlf. 98941619, 

e-mail: kello@ofir.dk 

jens Troldahl, 

Østergade 28, 

9690 Fjerritslev, tlf. 98212262, 

email: jens@troldahl.dk 

Helle johansen, 

Magisterparken 15, 

9000 Aalborg, 

tlf. 98 15 32 16/61 27 11 22, 

e-mail helmir@mail.dk 

jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 

7900 Nykøbing M., 

tlf. 97 72 52 90, 

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

lOKAlAFDElINGER 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, tlf. 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: jørgen S. Hansen, Skræddervej 

19, Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

Lørdag d. 4. december, kl. 10 i Åsted 

kirke afholdes julegudstjeneste ved 

pastor Erik colding Thaysen. Der vil efterfølgende 

være hygge og samvær i præstegården. 

for samkørsel ring til formanden. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98941619, 

e-mail: kello@ofir.dk 

Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i 

Hjørring. 

fredag d. 10. december, kl. 15 – ca. 20 

på Hjørring kro afholdes julefrokost. Vi 

starter arrangementet med kaffe og lagkage. 

Derefter vil der være underholdning 

i ca. 1 time, inden vi tager hul på selve 

julefrokosten. Afslutningsvis risalamande 

og mandelgaver. pris for medlemmer kr. 

200 og for ikke medemmer kr. 225. Tilmelding 

senest søndag d. 5. december til 

formanden. 

JAMMERBUGT 

Formand: jens Troldahl, Østergade 28, 

9690 Fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

fra 1. september afholder vi hver 

måned cafemøder kl. 15 - 17 på følgende 

adresser. Aktivitetscentret fjerritslev d. 

1. mandag i måneden. Mølleparkcentret 

i Brovst d. 1. tirsdag i måneden. Dagcentret 

i Biersted d. 1. onsdag i måneden. 

plejecenter kaas i pandrup d. 1. torsdag i 

måneden. Du vil her kunne møde bestyrelsesmedlemmer 

samt få en snak med 

andre ligestillede, om de hverdagsproblemer 

man har som hørehandicappet. 

torsdag d. 2. december, kl. 18 – ca. 22 

på Bratskov Brovst afholdes julearrangement. 

Vi serverer en lækker julemenu. Der 

vil være underholdning ved tidligere folketingsmedlem 

ole Stavad, som vil fortælle 

om oplevelser i sit politiske liv, samt hvilke 

spændende personer han har mødt. 

pris for spisning og underholdning kr. 150 

ekskl. drikkevarer. Arrangementet er for 

medlemmer og pårørende. Tilmelding var 

senest mandag d. 22. november. 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40, 

9560 Hadsund, tlf. 98575096, 

e-mail: Mathiasen-praest@privat.dk 

MORSØ 

Formand: jens Peder Dalgaard, Enghavevej 

8, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 97725290, 

e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

den første torsdag i hver måned fra kl. 

10 - 12 i Støberigårdens centerbygning, 

grupperum 2, Støberivej 7 i Nykøbing 

Mors inviterer vi til en snak om Høreforeningen, 

høreproblemer, hjælpemuligheder 

eller andet vedr. hørelsen. 

REBILD 

Formand: Helmuth jørgensen, Hjedsbækvej 

473, 9541 Suldrup, tlf. 98653047 

THISTED 

Formand: Aase jensen, Nørregade 51, st. 

th., 7700 Thisted, tlf. 97921894 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10, 

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24836648, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

AALBORG 

Formand: Inger larsen, Rughaven 19, 

Ulsted, 9370 Hals, tlf. 98254171, 

e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk. 


Kirkecentret, Kapelvej 2, 9400 Nørresundby. 

KONTAKTPERSONER – klUBBER 

HØREHæMMEDE BØRNS FORælDRE 

Mona jensen, 

Grundtvigsvej 5, 

9800 Hjørring, 

Tlf. 42 30 35 80, 

e-mail: monkla2003@yahoo.dk 

REGION 

MIDTjyllAND 

HB-MEDlEMMER: 

Kim Ruberg, 

Degnemosen 1, 

8740 Brædstrup, 

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67, 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne lauridsen, 

Engdraget 27A, 

8381Tilst, 

tlf. 86243345, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 

Preben Fruelund, 

æblerosevej 27, 

8500 Grenaa, 

tlf. 86300479 

e-mail: prebencooper@tiscali.dk 

Bjarne Dueholm, 

Mosevænget 5, 

7330 Brande, 

tlf. 97180530, mobiltlf.23715130, 

e-mail: Bjarne.Dueholm@email.dk 


HEDENSTED 

Formand: jens Præstegård, Mejsevej 15, 

Øster Snede, 8723 løsning, tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard, 

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97120478. 


aktiviteter & adresser 

Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i 

Herning. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen, 

Kobberupvej 95, Mejrup, 

7500 Holstebro, tlf. 97428613, 

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net. 


Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A. 

Søndag d. 5. december, kl. 10 i Holstebro 

Sognekirke afholdes adventsgudstjeneste 

med hørehensyn ved sogne- og 

korshærspræst Søren Nielsen. gudstjenesten 

tekstes på storskærm og der er 

TSk-tolk ved Mette gautier. Derefter kirkefrokost 

i Sognehuset ved landsdelspræst 

Søren Skov Johansen til kr. 35,- pr. person. 

Tilmelding til kirkefrokost og transport til 

kordegnekontoret på tlf. 97420263 eller til 

Søren Skov Johansen på sms 29660650. 

torsdag d. 9. december, kl. 14 i laden, 

Brogårdsvej 4 i Holstebro afholdes julehygge 

med Ældre Sagen. Jacob Søe 

Esmach, præst ved Nørrelandskirken, står 

for julehyggen. Vi skal synge julens sange 

og høre juleevangeliet. pris kr. 40,- inkl. 

kaffe/te og æbleskiver. Tilmelding til Inga 

lind på tlf. 97429120/40305602. Da vi 

har fået tildelt 20 pladser foregår tilmeldingen 

efter først til mølle princippet. 

HORSENS 

Formand: Thøger jeppesen, 

Vestervænget 7, Tvingstrup, 

8700 Horsens, tlf. 75667116, 

e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, tlf. 97180530, 

e-mail: bjarne.dueholm@email.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 7620 lemvig, 

tlf. 97823399 

NORDDJURS 

Formand: Erling jensen, Klibovænget 11, 

8963 Auning, tlf. 86484474, e-mail: klibo@elromail.dk 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Kulturhuset, Grenaa. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev 

Byvej 43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07, 

e-mail: tranum@email.dk 

Hver anden onsdag i måneden fra kl. 10 

- 12 i Frivilligcenteret, Pakhuset i Odder, er 

der åben vejledning. 



RANDERS 

Formand: Svend Aage Busk, Mariagervej 

1 A, 2. th., 8900 Randers C, tlf. 509979 67, 

træffes bedst formiddag, 

e-mail: svendaagebusk@hotmail.com 


Sundhedscentreret, Vestervold 4, 8900 

Randers C. Derudover Caféen Sundhedscentret, 

Vestervold, 8900 Randers C. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4, 

6950 Ringkøbing, tlf. 97324652, 

e-mail: olematthesen@webspeed.dk 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21, 

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86593267 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten jensen, Marsvej 6, 

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk 

Fast mødested, når andetikke er angivet: 

Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg. 

den sidste tirsdag i hver måned, 

kl. 18 – 19 har vi rådgivning for AllE med 

høreproblemer. 

kære medlemmer. Vi ønsker jer en 

rigtig dejlig december. glædelig jul og godt 

nytår. Hilsen bestyrelsen. 

SKANDERBORG 

Formand: Preben larsen, Rugmarken 13, 

8362 Hørning, tlf. 86922669, mobil, 

kun SMS: 20 79 19 39 e-mail: 

skanderborg@hoereforeningen.dk 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, lyngbakken 

1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, 

e-mail: skive@hoereforeningendk 


Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. 

torsdag den 9. december, kl. 13 afholdes 

hyggelig julefrokost i Skive lokalafdeling 

med sang, spil og god mad. pris pr. 

deltager: kr.100,-. Tilmelding senest d. 3. 

december til Edith på tlf. 97 51 19 47 eller 

til frode på tlf. 97 52 10 61. 

STRUER 

Formand: jens Kvist, Kløvenhøj 5, 

7600 Struer, tlf. 97865210 

SYDDJURS 

Formand: jan Arndt, Strandvejen 5, 

8400 Ebeltoft, tlf. 86373809, 

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk. 


Sognegården, Kirkegade 13,8400 

Ebeltoft. 


VIBORG 

Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22, 

8850 Bjerringbro,tlf. 86688274 


Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro. 

Lørdag d. 4. december, kl. 18 – ca. 

22.30 afholdes julefrokost. Der vil være 

god mad, gaver og underholdning. Vi slutter 

af med kaffe/te og småkager. pris kr. 

100,- pr. person alt inkl.. pårørende er 

også velkomne. Tilmelding til formanden. 

Derudover café Hørelsen. fast mødested 

og tid: De frivilliges Hus, Vesterbrogade 

1 i Viborg, 

Onsdag i lige uger kl. 15 – 17 og ulige 

uger kl. 19 – 21 er vi nogle personer, der 

har de samme øre/høreproblemer som 

dig, så vi kender lidt til, hvordan du har 

det. Vi kan ved snak og forståelse måske 

hjælpe dig til en bedre dagligdag. Vi har 

kaffe på kanden, hvis du kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne lauridsen, Engdraget 

27a, 8381 Tilst, tlf. 86243345, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 8000 Århus C 

KONTAKTPERSONER – KlUBBER 


E-mail: hbfu-midtjylland @hoereforeningen.dk 

Vibeke Christensen, Silkeborgvej 

65, 8641 Sorring, tlf: 86957296, mobil: 

22927296. Nelly Thorsen, ydunsvej 5, 

8981 Spentrup, tlf. 86479400. Se hjemmesiden 

for aktiviteter. 

DØVBlEVNE 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144, 

7400 Herning, SMS. 60224080, e-mail: 

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent jensen, Sonnesgade 14, 

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28434584, 

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@ 

hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C 

torsdag d. 9. december, kl. 18.30 hos 

Ralf lindsay, Søren frichsvej 36 c afholdes 

julefrokost. Bus 18 holder lige udenfor, 

og bus 8 holder på Ringgaden, hvor der 

ikke er så langt at gå fra. pris kr. 140,- pr. 

medlem. Tilmelding senest søndag d. 5. 

december til formanden 

UNGE 

Formand: Merete Budde, Ringkøbingvej 33 

1.tv., 8000 Århus C, mobiltlf. 22 44 05 60, 

e-mail: uha@hoereforeningen.dk 

REGION 

SyDDANMARK 

HB-MEDlEMMER: 

Boris Hemmingsen, 

Kogtvejhøj 141, 

5700 Svendborg, 

e-mail: nata@webnetmail.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75333314, 

e-mail: kristiankhansen@ hotmail.com 

Karl Erik jensen, 

Hans jacobsvej 5, 

6760 Ribe, 

tlf. 75423851, 

e-mail: karlerikjensen@gmail.com 

Fritz larsen, 

Møsvråvej 30, 

6051, Almind, 

tlf. 75561804, mobiltlf. 21767201, 

e-mail: fl@pc.dk 


ASSENS 

Formand: lars juul Sørensen, Ny Adelgade 

42A, 5610 Assens, tlf. 48412669, 

e-mail: lars.juul.sorensen@ofir.dk 

AABENRAA 

Formand: Elsebeth Hansen, lendemark 

52, 6372 Bylderup-Bov, tlf. 74762490, 

e-mail: lendemark@bbsyd.dk 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75333314, 

e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG/FANØ 

Formand: Karl Erik jensen, Hans jacobs 

Vej 5, 6760Ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. 

FREDERICIA 

P.t. ingen bestyrelse. 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Mogens johansen, Mellemager 

30, 5750 Ringe, tlf. 62623090, e-mail: 

mojo@5750.dk 

HADERSLEV 

P.t. ingen bestyrelse 

KERTEMINDE 

Formand: Ejner Øbo, Blommehaven 3, 

5350 Rynkeby, tlf. 65391548, 

e-mail: ejbi@dbmail.dk 

KOLDING 

Formand: Arne jessen, julivænget 6, 

6000Kolding, tlf. 75518886, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 


KUC, Ågade27 i Kolding. 

LANGELAND 

Formand: Herluf lykkegaard, Peløkkevej 

84, 5900 Rudkøbing, tlf. 62513060, 

e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Aïda Regel Poulsen, lyøvænget 

31, 5500 Middelfart, tlf./SMS: 51291167, 

bedst efter kl.18, e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk 


Sognegården v. Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 

Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder 

annonceres fast under 

www.hoereforeningen.dk/middelfart 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina Hansen, 

Gl. Vindingevej 332, 5800 Nyborg, 

tlf. 65302090, 

e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25145686, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk. 

Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem 

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt 

jensen, tlf. 66104821, 

e-mail:kurtj@galnet.dk. 


Bolbro ældrecenter, Stadionvej 50, 5200 

Odense V, Indgang K. 

torsdag d. 16. december, kl. 19 – 21.30 

afholdes årets julemøde. pastor Emeritus 

Johannes Esbech holder juletalen og fortæller 

måske lidt om Storm p. Derudover 

håber vi at se lucia pigerne. Der serveres 

kaffe og brød.

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie Rosengren, Tvedhaven 

115, 5700 Svendborg, tlf. 62216375 


Skallen, Møllergade 99 i Svendborg 

Mandag d. 13. december, kl. 12 – ca. 

15.30 på cafe kok, gerritsgade 56 afholdes 

julemiddag. Der vil blive serveret 

andesteg m. tilbehør, risalamande og 

kaffe/te m. småkager. pris kr. 200,- pr. 

person inkl. 1 genstand. Bindende tilmelding 

senest mandag d. 6. december til 

formanden. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, Kærmindevej 

28, 6400 Sønderborg, tlf. 74423037, 

mobiltlf. 40826919, e-mail: harry@stofanet.dk 

Fast mødested, når andet ikke er 

angivet: Aktivitetshuset Alléen. 

TØNDER 


VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, langhedevej 

12, 6800 Varde, tlf. 75261006 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde 

VEJEN 

Formand: lars Bang jeppesen, Kongeåvej 

28, Skibelund, 6600 Vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz larsen, Måsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 75561804/21767201, ' 

e-mail: fl@pc.dk/vejle@hoereforeningen. 

dk. Hjemmeside: www.hoereforeningen. 

dk/vejle. 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle. 

Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, 

Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid: 

Onsdag i den første ulige uge i hver 

måned fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson: 

Forår fra jan.-maj og efterår fra sept.-dec. 

Cafevært: johnna Kyed tlf. 21120613 og 

Bente Harbo tlf. 75868841. HyggeCafé, 

hvor berørte af menière, tinnitus eller andre 

høreproblemer kan komme og få en 

snak. I øvrigt er alle interesserede velkomne. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde 

2, 5960 Marstal, mobil.tlf. 40258477, 

e-mail: susankromann@tdcadsl. dk 


DØVBlEVNE 

MHS-klubben 

Kontakt: Mette Bang jeppesen, 

Kongeåvej 28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 

75362201, Fax 75362205, 

e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, lumbyesvej 8, 

10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26689124, 

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk. 


Center for Høretab, Mercurvænget 2, 

Fredericia. 

Hver onsdag (fra september til maj, 

uden for skoleferierne), kl. 19.30 – 22 vil 

der være badminton, svømning og socialt 

samvær. 

fredag d. 10. december, kl. 18.30 i 

pensionistcenteret, Jyllandsgade 8 B i 

fredericia afholdes julesammenkomst 

med spisning og julehygge. pris kr. 100,-. 

Medbring selv drikkevarer. Tilmelding senest 

onsdag d. 1. december. 


Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64414211, 

e-mail: hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-MEDlEMMER: 

Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 

3700 Rønne, 

tlf.nr: 56 95 06 91, 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk 

jan Krogsaa, 

Boeslundevej 2, 1.sal, 

2700 Brønshøj, 

tlf. 20 73 62 18, 

mobil/SMS 40 46 59 25 

Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 

3060 Espergærde, 

tlf. 27 35 75 10, 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb, 

Virum Stationsvej 194, 

2830 Virum, 

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10, 

e-mail: hnimb@privat.dk 


ALBERTSLUND 

Formand: Anna Vita Ross, lundebjerg 

58C, 1., 2740 Skovlunde, tlf. 51894372, 

e-mail: albertslund@hoereforeningen.dk 


Frivilligt Centret, Bygangen 25, 1.sal, Albertslund 

ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff, 

e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk 

tirsdag d. 7. december, kl. 19 – 21 på 

kirkehavegård, kirkehaven 16 – 18 i Allerød 

kommer Henrik Strube, kendt fra den 

danske musikscene, og fortæller om at 

leve med tinnitus. Der vil være skrivetolk. 

BALLERUP 

Formand: jørn Christensen, Baltorpvej 70, 

2750 Ballerup, tlf. 60710874, 

e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk 


Ballerup Præstegård, Præstevænget 2 A, 

2750 Ballerup. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 

5, 3700 Rønne, tlf. 56950691. 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk. 


Sagahuset, Sagavej 1 i Rønne. 

BRØNDBY 

Formand: leif Sønderby, Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: broendby@hoereforeningen.dk 


Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

EGEDAL 

Formand: Annette Egeskov Storgaard, 

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, 

tlf. 48184254, el. mobil 30274254. 

E-mail: egedal@hoereforeningen.dk. 

Vores informationsmateriale kan rekvireres 

hos formanden. 

FREDENSBORG 

Formand: Hans Erik lind-Madsen, Mølledammen 

7 j, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39 

76, e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er 

angivet: Humlebæk Bibliotek, Grupperummet, 

Humlebæk Center 40. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé 13, 

2. th., 1829 Frederiksberg C, tlf. 23 43 68 43, 

e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.dk 


FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 

3600 Frederikssund, tlf., 

e-mail: ole.thing@mail.dk. 


Mødelokalet på Elværket, Ved Kirken 1, 

3600 Frederikssund. 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt larsen, Tornehøj 122, 

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59, 

e-mail: mlarsen@post9.tele.dk 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, Ordrup jagtvej 40 

B, st. th., 2920 Charlottenlund, 

tlf. 39641967, mobiltlf. SMS 41973260. 

GLADSAXE 

Formand: john Agerholm, Rolf Krakes Allé 

23, 2860 Søborg, tlf. 39562265, 

email: jagerholm@webspeed.dk 


Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 

200, 2860 Søborg. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 

2600 Glostrup, tlf. 6043 1271, 

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk 


Aktivitetscentret, Sydvestvej 12 i Glostrup 

den første tirsdag i hver måned fra kl. 

10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om høreapparater, 

hjælpemidler, tilskud mm. oplyser vi 

om muligheder og regler. Du kan også udveksle 

erfaringer med andre ligestillede. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang 

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48355528, 

email: thorsmol@mail.dk. 


Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted. 

HALSNÆS 

Formand: Finn Østervig Christiansen, 

Hillerødvej 102, 3300 Frederiksværk, 

mobiltlf. 23449656, 

e-mail: elmhillfinn@post.tele.dk. 

HELSINGØR 

Formand: Vivian Skibye Christensen, 

langebjergvej 452, 3050 Humlebæk, 

tlf. 49193757, 

e-mail: vivian.skibye@get2net.dk. 


Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 A, 

Helsingør 

Mandag d. 13. december, kl. 12.30 

afholdes julekomsammen. Vi starter ar- 



rangementet med smørrebrød og vi synger 

nogle julesange. Derefter spiller vi om 

pakker, som lokalafdelingen er vært ved. 

Afslutningsvis vil der blive serveret kaffe 

m. kage samt en overraskelse. pris kr. 65. 

Bindende tilmelding og betaling. Betaling 

skal ske til bankkonto 2255 3491796595. 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12, 

2730 Herlev, tlf. 44944123, 

e-mail: villy.m.nielsen@mail.dk. 


Sognehuset, Herlev Bygade 38B, 1. 

(elevator) 

HILLERØD 

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59 

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/61 

16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk. 


Kommunikationscentret, Skansevej 2 D, 

3400 Hillerød. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels jensen-Storch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36785106, 

e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

HØJE-TAASTRUP 



Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71 

i Taastrup. 

Derudover Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den 

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12 er 

Emma jøhl og bestyrelsen klar med høreomsorg 

og rådgivning. Her kan du få dit 

høreapparat renset og skiftet slanger og 

få gode råd om nyanskaffelser og om brugen, 

regler og tilskud. 

HØRSHOLM 


ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen 25, 

2635 Ishøj, tlf. 43535658, 

mobil. 23240158, 

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen 

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43451218, 

e-mail: evabaunsgaard@gmail.com. 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33247547, e-mail: lBH. 

KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid: 

Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12. Udenfor 

kontortid modtager tlf.-svarer besked. 


LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, Hasselvej 69, 

2830 Virum, tlf. 22970252, 

e-mail: k.vikelsoe@fasttvnet.dk 


Sognegården, Stades Krog 9, 2800 Kgs. 

lyngby. 

Onsdag d. 15. december, kl. 19 afholdes 

julehygge. Som i de foregående år bydes 

der på smørrebrød, 1 øl og kaffe. Efter maden 

julehygger vi sammen. kom og vær 

med til en forhåbentlig morsom aften. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55, 

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48192525, mobil 

61795169, e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk 

den 2. torsdag i hver måned fra kl. 

16.30 – 19 på Skovgærdet 4, 2850 Holte, 

(ligeved Rudersdal Rådhus, 5 min. gang 

fra Holte st.), vil der være åben konsulenttjeneste. 

Du kan spørge om alt. Til stede vil 

bl.a. være en socialrådgiver. gratis adgang. 

kaffe/te og lidt guf. Alle er velkomne. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79, 

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36414471, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk. 


Ørbygård, Medelbyvej 6, lokale 208, 

Rødovre. 

Lørdag d. 11. december, kl. 13.30 – 

15.30 afholdes eftermiddags juleadventshygge 

med kaffe/te og kringle. Derudover 

vil der være amerikansk lotteri. I er velkomne 

til at tilmelde jer hos formanden, 

ellers kan I også bare møde op. 

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en 

god jul og et godt nytår. 

Derudover Hørerådgivningen cafébiblioteket 

Milestedet, Nørrekær 8 i Rødovre. 

tirSdag i uLige uger fra kl. 11 – 12, få 

rådgivning af frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. Der gives 

oplysninger om mulighed for at søge 

hjælp hos ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. kontaktperson: 

lokalafdelingsformanden. 

TÅRNBY 

Formand: liselotte Nielsen, Englandsvej 

282 st.th., 2770 Kastrup, tlf. 32509061, 

e-mail: hh@nielsen.mail.dk. 


Foreningscentret Postkassen, Amager 

landevej 71, Kastrup. 

Mandag d. 13. december, kl. 14 – ca. 

17 afholdes julehyggearrangement. Medbring 

en lille julegave til maks. kr. 20,-. 

Af hensyn til serveringen er tilmelding 

nødvendig. gæster må gerne medtages. 

Tilmeldingen er senest søndag d. 5. 

december til bestyrelsen. Se evt. det udsendte 

program el. hjemmesiden. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne jespersen, Tandrupvej 7, 

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43734265, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 

klUBBER – koNTAkTpERSoNER 

fIlMklUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej 

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, jernbane Allé 16, 

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38790150, SMS. 

24262033 Fast mødested, når andet ikke 

er angivet: Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 

1903 Frederiksberg C. 

fredag d. 3. december, kl. 14.30 – 17.30 

vises ”Nøddebo præstegård” med Hans 

kurt, karin Nellemose og Johannes Meyer. 

Dansk film med undertekster. Spilletid 

95 min. 

fredag d. 17. december, kl. 14.30 – 

17.30 hygger vi med julegløgg og æbleskiver. 

Medbring en lille julegave samt det 

gode humør. 

DØVBlEVNE 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter lundh, Hellerupvej 4, 3. 

th., 2900 Hellerup, e-mail: peter_lundh@ 

webspeed.dk Klubbens formål er at samle 

døvblevne og svært hørehæmmede samt 

pårørende i alle aldre til samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det sociale 

samvær, er du velkommen i vor klub 

– kontakt venligst bestyrelsen. Et minimum 

af kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060 

Espergærde, tlf. 27357510, fax. 32120615 

e-mail: niels@garboe.eu. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 3400 Hillerød 

tirsdag d. 14. december, kl. 19 – 22 i 

lokale 309 afholder vi det sidste møde i år. 

Der vil være julehygge og TSk. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse. 

Ved behov anvendes skrivetolk 

og støttetegn. Formand: Karin Sørup 

Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700 

Brønshøj, tlf. 38817485, (helst aften), 

SMS. 61466530, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com 

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, 

Vanløse alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, 

tlf. 38795587, SMS 50992721, e-mail: 

toverimbaeklund@hotmail.com 


Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. Møde i 

ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis 

ikke andet er angivet. 

Lørdag d. 11. december, kl. 13 – 17.30 

afholdes julefrokost. pris pr. medlem kr. 

85,-. Medbring en lille julegave til kr. 20 – 

30,-. Bestyrelsen ønsker alle medlemmer 

en glædelig jul samt et godt nytår. 

Club 88 

(for hørehæmmede i den erhvervsaktive 

alder). Kontakt: Inge-lise Blixt, Bodilsgade 

6, 4. tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33228314, 

e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com og 

Kirsten Sørensen, Store Møllevej 20, 1. tv., 

2300 Kbh. S, tlf. 32577853. 


Sankt Knuds Vej 36, 1, kl. 19.00, den første 

tirsdag i hver måned, undtagen juli og 

august, hvis ikke andet er oplyst. 

Lørdag d. 4. december, kl. 14 afholdes 

julefrokost. Medbring selv drikkevarer 

samt en lille julegave. pris for deltagelse 

kr. 150,-. 


Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53, 

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91, 

e-mail: cnielsen@pc.dk 

REGION 

SjællAND 

HB-MEDlEMMER: 

Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, 

e-mail: kalinga@mail.tele.dk 

Svend Stennicke larsen, 

lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 46560337, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 

lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 

4700 Næstved, 

tlf. 55440956, e-mail: lba@post9.tele.dk 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 

4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 

e-mail: taxaib@mail.tele.dk

LOkaLafdeLinger 

FAXE 

Formand: jørgen Solmose, Ådalen 9, 

4690 Haslev, tlf. 56315064, 

e-mail: gjsolmose@sol.dk 

GREVE 

Der er desværre pt. ingen intakt bestyrelse. 

GULDBORGSUND 

Formand: laila Pedersen, Nykøbingvej 

142, Radsted, 4990 Sakskøbing, 

tlf. 20 82 65 05 

første tirsdag i hver måned kl. 18.30 – 

21 på Paul Martin Møllers Vej 22 afholder 

vi møde. For transport til mødet ring senest 

3 dage før til Bjarne på tlf. 29728213. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, tlf. 59440023, 

e-mail: holbaek@hoereforeningen. dk 


Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 – 4 

i Holbæk. 

tirsdag d. 14. december, kl. 14 – 16 

hygger vi med gavespil samt synger de 

kendte julesange. Alle deltagere opfordres 

til at medbringe en gave til minimum kr. 

30,- som vi rafler om. Som altid er familie 

og venner velkomne. kaffe m. brød kr. 30. 

KØGE 

Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen 

86, lellinge 4600 Køge, tlf. 56821527, 

e-mail: abc@123mail.dk 

Fastmødested, når andet ikke er angivet: 

Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycenter, 

(indgang v. posthuset). Se vores kommende 

aktiviteter på www.hoereforeningen.dk/koege 

Søndag d. 5. december, kl. 10 – 17 

afholder vi julefrokost. Bus fra køge til Arbejdermuseet, 

Rømersgade i københavn, 

hvor vi skal på besøg. Derefter vil der være 

stor julebuffet i kælderen i cafe og ølHalle 

”1892”. 1 øl/vand og 1 snaps pr. person. 

kaffe. pris kr. 150 for medlemmer og kr. 

350 for ikke medlemmer. lokalafdelingen 

står for bussen. Bindende tilmelding var 

senest torsdag d. 4. november. 

LOLLAND 

Formand: Henning johansen, Reimersgade 

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54951501, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com 

torsdag d. 9. december, kl. 14 – 17 på 

Skovriddergården afholdes julearrangement 

med kaffe/te og kage. Vi synger 

julesalmer/sange og vi skal høre et jule- 

eventyr. Der vil være pianist og sanger. 

pris for deltagelse kr. 60,-. Tilmelding til 

kørsel senest mandag d. 6. december til 

lis petersen mellem kl. 17 – 19. 

NÆSTVED 

Formand: lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, e-mail: lba@post9.tele.dk 

ODSHERRED 

Formand: Ulla Rolsted, Sct. Georgsvej 19, 

4500 Nykøbing Sjælland, tlf. 24425280. 


Pakhuset i Nykøbing Sjælland. 

Mandag i lige uger fra kl. 10 – 12 kan 

du træffe bestyrelsen og få gode råd og 

vejledning i patientskontoret på 1. sal i 

sundhedscentret, Nykøbing Sj. 

Lørdag den 4. december 2010 (Rørvig 

kl. 9.00). Andelslandsbyen Nyvang har 

det store julemarked med salg fra slagteren, 

og mejeriet har åbent. Juletræsdans 

– musik – masser hjemmelavede ting, 

som kan købes. I cafe ”Madame blå” får 

vi julemad og der er mandelgave til den 

heldige. pris pr. deltager 250,00 kr. 

Onsdag d. 8. december, kl. 19 afholdes 

julemøde. onsdagspigerne kommer og 

synger gamle Vera lynn sange for os. 

Herefter hygger vi os med gløgg og æbleskiver 

samt amerikansk lotteri om juledekorationer 

og meget andet. 

RINGSTED 

Formand: Kurt Christensen, Vilhelm Andersensvej 

20, 1. tv., 4100 Ringsted, 

tlf. 57611141. 


Sognegården, Klostervænget 2 A, 

Ringsted. 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke larsen, lyngevej 

34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 46560337, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 


Sct. Maria Park, Frederiksborgvej 2 i Roskilde. 

Se endvidere www.hoereforeningen. 

dk/roskilde 

Lørdag d. 11. december, kl. 13 – ca. 17 

afholdes det traditionsrige julearrangement. 

Der vil være en fin julefrokost samt 

risalamande og mandelgave. Vi slutter af 

med kaffe, småkager, juleknas og en julefortælling. 

pris kr. 190,- for medlemmer 

og kr. 290,- for ikke medlemmer. prisen 

er inkl. drikkevarer. Tilmelding var senest 

søndag d. 28. november til formanden. 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget 

4, 4200 Slagelse, tlf. 98143045, 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

SOLRØD 

Konstitueret formand: Britt Nissen, 

Boghvedemarken 58, 2680 Solrød, 

mobil 51 92 08 45 (kun SMS), 

e-mail: solroed@hoereforeningen.dk 

SORØ 

Formand: Helle Olsen, Klosterhaven 34, 

4180 Sorø, tlf. 57 83 00 68. 


Kaarsbergcentret, Sorø. 

tirsdag d. 7. december, kl. 13 afholdes 

julemøde. Tidligere sognepræst kirsten 

Rasmussen fra Ugerløse kommer og fortæller 

julehistorier. pris kr. 150,- for medlemmer 

og kr. 175,- for ikke medlemmer. 

prisen inkluderer 1 glas vin, øl eller vand 

samt kaffe med småkager. Tilmelding på 

tlf. 57834810. 

STEVNS 

Formand Preben Elstrøm, lyderslev 

Bygade 7, 4660 St. Heddinge, 

tlf. 56508232, e-mail:elstroem@privat.dk 


Menière- og tinnitus 

kontakttelefon 70 10 49 29 

Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe 

dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante 

personer i sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet. 

De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din 

situation. 

kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at 

komme videre gennem sundhedsvæsnet. kontaktpersonerne er ikke 

læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling 

er lægens opgave. 

kontaktpersonerne har tavshedspligt. 

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage. 

VORDINGBORG 

Formand: jørn Nielsen, Ildervænget 4, 

Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 

Onsdag d. 12. januar, kl. 19 – 21 på Møn 

Bibliotek, Møllebrøndstræde 12 i Stege 

kommer kommunalbestyrelsesmedlem 

og tidligere borgmester knud larsen og 

fortæller om politik i går, i dag og i morgen. 

Der vil være teleslynge og skrivetolk. 

kaffe/te kan købes. Tilmelding senest 

mandag d. 10. januar til Anni lassen på 

tlf. 55814241 eller på e-mail: anni.lassen.@mail.dk 


DØVBlEVNE 

Kontakt: jørgen Føhns, Boholtevej 15, 

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56654386, email: 

foehnsebasse@mail.tele.dk 


Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25, 

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06, 

e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk 



fOrEdrag Om 

demokrati og dialog 

pRogRAM foR NÆSTE SÆSoNS foREDRAgS- 

RÆkkE TIlRETTElAgT foR HøREHÆMMEDE 

I ScT. ANDREAS kIRkE, goTHERSgADE 148, 

1 (lIfT), 1123 køBENHAVN k. 

Bemærk starttidspunkt kl. 19.00! 

12. januar 2011: 

Idehistoriker Mikkel Thorup: Når dialogen hører op – om legitimering 

af vold i demokratiets navn. 

9. februar 2011: 

Redaktør Benny lihme: Demokrati og dialog – gælder det også bander 

som Hells Angels? 

9. marts 2011: 

fagmedabejder ved orientering på p1 DR Jesper Tynell: 

"Ministerens mindre demokratiske metoder"– om den cavling-belønnede 

radioserie om Beskæftigelsesministeriet. 

30. marts 2011: 

læge i psykiatrien, BA i litt.videnskab og filosofi Birgit wandahl Bundesen: 

om hvor svært det kan være at være sig selv. 

27. april 2011: 

professor, dr. phil. Margit warburg: Burka-rapporten. 

11. maj 2011: 

Biskop peter Skov-Jakobsen: Demokrati – samtalens forum og den 

gennemskuelige magt! 

foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. Alle arrangementer begynder 

kl. 19.00 og slutter kl. 21.30. Der er gratis, uforpligtende, offentlig 

adgang for alle uanset høresituation uden forhåndstilmelding. 

kaffe/te og kage – men intet andet – kan købes. 

yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: 

peter Bjørn Hansen, præst for hørehæmmede øst for Storebælt, 

Sprogøvej 19, 3. th., 2000 frederiksberg, 

tlf. 38 33 11 61, mobil 21 28 71 82, e-mail: peha@km.dk 


Høreforeningens udvalg 

Arbejdsmarkeds- og socialudvalg: 

formand: Henrik Nimb. 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

formand: Trine gaarsdahl. 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

støj- og forebyggelsesudvalget: 

formand: Jens peder Dalgaard. 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

formand: Jan krogså. 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns forældreudvalg: 

formand: Else Marie christensen. 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

Kursusudvalget: 

formand karl Dirksen. 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

formand: Renate kauschwitz. 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

formand: frode larsen. 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

Ungdomsudvalget: 

formand: Ninna Engelbrecht. 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

formand: ole Matthesen (konstitueret). 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

cochlear Implant-udvalget: 

formand: Thomas Rasmussen. 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk

gudstjenester 

Øst for Storebælt 

TUSE NÆS V. HolBÆk – SøNDAg DEN 05. DEcEMBER 

(2. søndag i advent) kl. 14.00, Udby Kirke 

peter Hansen, kaffe efter gudstjenesten 

Transport: henv. t. sognepræst og kontaktpræst for hørehæmmede 

Jakob Ulrik Hansen, Udby kirkevej 2, 4300 Holbæk, tlf 59 46 10 78, 

e-mail: juh@km.dk 

vest for Storebælt 

HolSTEBRo – SøNDAg, DEN 5. DEcEMBER 2010 

kl. 10:00 i Holstebro kirke 

(kirkepladsen 2, 7500 Holstebro), TSk-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet 

kommunikation). Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

prædikant: landsdelspræst Søren Skov Johansen. gudstjeneste i samarbejde 

med sognepræst Søren Nielsen og Høreforeningen Holstebro 

lokalafdeling. Spisning efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i 

Sognegården, kirkestræde 9, 7500 Holstebro). Tilmelding til spisning 

og gratis transport, tlf. 97 42 02 63 eller fax: 65 92 30 64 eller 

e-post: holstebro.sogn@km.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

VollSMoSE – SøNDAg, DEN 5. DEcEMBER 2010 

kl. 10:00 i Vollsmose kirke, 

(Vollsmose Allé 8, 52 40 odense Nø), Teleslynge, Tekstning. 

prædikant: kontaktpræst Tommy Hegner. kirkebil: tlf. 66 10 32 78 eller 

e-post: vollsmose.sogn@km.dk – senest fredag. Hørevenlig gudstjeneste 

arrangeret af kontaktpræst Tommy Hegner. 

HEMMET – TIRSDAg, DEN 7. DEcEMBER 2010 

kl. 14:00 i Hemmet kirke 

(gammel landevej 38A, 6893 Hemmet).Tekstning, teleslynge. 

prædikant: kontaktpræst Martin Jensen. Hørevenlig gudstjeneste arrangeret 

af kontaktpræst Martin Jensen i samarbejde med Høreforeningen, Ringkøbing-Skjern 

lokalafdeling. Julehygge i præstegården efter gudstjenesten 

(Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet) 

Tilmelding til gratis kirkebil, tlf. 97 37 50 98 eller e-post: marj@km.dk 

nye nyhedsbreve 

Er du under 35? Så kan du tilmelde dig 

Høreforeningens nye nyhedsbreve 

I november udkom Høreforeningens to 

nye nyhedsbreve for unge - et til teenagere 

og et til de 18-35årige. I nyhedsbrevene 

kan du læse om Høreforeningens aktiviteter 

for unge, om andre unge med høretab 

og om de regler og muligheder, du har for at 

få hjælpemidler på fx dit studie. 

Tilmeld dig ved at skrive en mail til Mette 

Bønneland mb@hoereforeningen.dk. Husk at 

skrive, hvilket nyhedsbrev, du er interesseret i. 


fREDERIkSBERg – HøJMESSE – SøNDAg DEN 12. DEcEMBER 

(3. søndag i advent) kl. 10.30 Sankt lukas Kirke, 

chr. Richardsvej 1-3, 1951 frederiksberg c. 

peter Hansen 

Transport: henv. t. Sct. lukas kirkes kontor, chr. Richardsvej 2, st. tv., 

1951 frederiksberg c. (ma-fr 9-13, to +16-18) Tlf. 35 35 14 23, 

fax: 35 36 14 22, e-mail: sctlukas.sognfrederiksberg@km.dk 

VIlDBJERg – fREDAg, DEN 24. DEcEMBER 2010 

kl. 11:00 i Vildbjerg kirke (juleaften) 

(kirkegade, 7480 Vildbjerg). Tekstning, teleslynge, TSk-tolket gudstjeneste. 

prædikant: kontaktpræst Asger grove korsholm. kirkebil, tlf. 97 13 11 42 

eller e-post: agko@km.dk. Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst 

Asger grove korsholm. 

REVNINgE – SøNDAg, DEN 26. DEcEMBER 2010 

kl. 10:00 i Revninge kirke (2. juledag), 

Revninge Bygade 115, 5350 Rynkeby. Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

prædikant: landsdelspræst Søren Skov Johansen. gudstjeneste i samarbejde 

med kontaktpræst Jørgen R. frey. kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten 

(gratis). Tilmelding til gratis transport, tlf. 65 39 10 98 eller fax. 65 92 30 64 

eller e-post: jrf@km.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

find på et godt navn til nyhedsbrevet og 

vind et gavekort på 200 kr. til fona 

Hvad skal nyhedsbrevene hedde? Skriv 

dit forslag til Mette Bønneland på mb@hoereforeningen.dk 

senest den 10. december. 

Vinderen får direkte besked og bliver også 

nævnt i nyhedsbrevet. 


ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

fulde navn: 

fulde adresse: 

postnr. og by: 

kommune: 

E-mail: 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: 

mobilnr: 

cpr. nr: 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) 

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus 

har cI har Mènière er støjfølsom 

er pårørende er i arbejde er under uddannelse 

er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn 

er folkepensionist 

andet: 

ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn 

cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har cI 

Barnets navn: 

cpr. nr: 

høretab: db 

Andre børn: Navne: 

cpr. nr: 

cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

46 


Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over 

800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for 

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, cIopererede 

og mennesker med tinnitus, menière eller andre 

lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og 

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at 

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem 

rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

Kontingent: 

kontingent: 270 kr. årligt. 

familiemedlemsskab: 400 kr. årligt. 

landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand: ole Matthesen 

sekretariatet: 

kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

sekretariatets medarbejdere: 

pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Birgit Hansen, regnskab 

Dorte Hansen, medlemsafdelingen 

Ane Schneidermann, netværkskoordinator 

Joan klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Byrgesen Jensen, webmaster (barselsvikar) 

Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere lisbet Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

HøRElSEN er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og 

august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning 

og deles ikke nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale 

er den 4. i hver måned. 

Redaktør: Irene Scharbau

Må vi præsentere Oticon Agil 

3 banebrydende audiologiske egenskaber 

Spatial Sound 2.0 hjælper hjernen til at 

organisere lyde og bevarer de naturlige 

omgivelseslyde. 

Speech Guard bevarer talens særlige karaktertræk, 

hvilket gør det lettere at følge og forstå tale. 

Connect [+] giver dig en fremragende lytteoplevelse 

med en naturlighed, dybde og 

naturtro rummelighed, når du fx lytter til 

musik via ConnectLine. 

Kontakt din høreklinik eller klik ind på www.oticon.dk for at læse mere om Oticon Agil 

Bedre forståelse, mere energi 

Oticon Agil er designet til at understøtte din naturlige evne til 

at organisere lyde på. Dette giver dig mere energi til at få dine 

omgivelser til at give mening, så du kan fokusere på det, du vil.

En fryd for øret. 

Vi tilbyder kommunikation uden forhindringer i alle situationer. 

Forbindelse til alt og alle 

Phonak Ambra gør det så nemt, som det bør 

være, at se tv eller tale i telefon. 

Det er kun Phonak Ambra, der har 

DuoPhone, som gør dig i stand til at høre 

stemmen i telefonen i begge ører i det øjeblik, 

du holder røret op til øret. Talens klarhed er 

imponerende, og baggrundsstøjen reduceres. 

Ved at kombinere Phonak TVLink med din 

Ambra får du tv-lyd direkte i ørerne, så du og 

din familie kan justere lydstyrken separat og 

nyde at se tv sammen. 

Forståelighed overalt 

Phonak var de første, der introducerede 

zoomteknologi for at forbedre forståeligheden 

i udfordrende høresituationer. Og nu gør 

Phonak Ambra zoomning endnu mere effektiv. 

Vi kalder det StereoZoom, UltraZoom og 

ZoomControl. 

StereoZoom kan zoome 

endnu mere ind og 

reducere endnu mere 

støj i meget støjende 

situationer, hvor du vil 

kommunikere med en 

enkelt person. 

Phonak Danmark A/S 

Nitivej 10 • 2000 Frederiksberg 

Østre Hougvej 42-44 • 5500 Middelfart 

Telefon 64 41 78 87 

info@phonak.dk 

Individualiseret ydeevne 

En Phonak Ambra tilpasser sig automatisk de 

konstante miljøforandringer i dit liv – både 

når du fører en rolig samtale, lytter til musik, 

eller befinder dig i en støjende restaurant. 

Nogle gange kan det være nødvendigt med 

manuelle justeringer. Med blot et enkelt tryk 

på en knap lader vores unikke FlexControl dig 

vælge den helt rigtige indstilling. 

Phonak Ambra er faktisk så intelligent, at den 

næste gang vil lave justeringen for dig. 

www.phonak.dk 

www.phonak.com 

I støjende situationer, 

hvor mange mennesker 

har front mod dig, 

zoomer UltraZoom 

automatisk ind på deres 

stemmer. Støj fra siden 

og bagfra lukkes ude. 

I situationer, hvor du 

ikke kan vende dig mod 

den talende som f.eks. i 

en bil, kan ZoomControl 

zoome til siden eller 

bagud for at sikre problemfri 

forståelighed. 

Afsender: 

Høreforeningen 

kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Livet kan leves med - onlinecatalog.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?