Siden sidst www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591

More documents

Recommendations

Info

Angst-Avisen Side 22 April 2002 angst har klaret sig væsentligt bedre end de der også har agorafobi. I det hele taget synes agorafobi, svær depression og personlighedsforstyrrelser at give en dårligere prognose. Enkeltfobier (angst for slanger, edderkopper o.l.) kan behandles særdeles effektivt med adfærdsterapi. Der er kun lavet få undersøgelser med generaliseret angst. Men i 1993 og 94 er der lavet en sådan der taler til fordel for kognitiv terapi, der i en 6måneders-opfølgning viste at dette var mere virksomt end både psykodynamisk og adfærdsterapeutisk terapi. I 1998 undersøgte man forskellen på medicinsk og psykologisk behandling af socialfobi. Begge metoder gav en vis bedring uden at socialfobien ophørte, men frafaldet var mindst ved den psykologiske behandling, og ekspositionstræning havde den bedste effekt. Der gøres opmærksom på, at man ved kombination af SSRI og psykologisk behandling bør aftrappe medicinen langsomt samtidig med at den psykologiske behandling fortsættes. Det lyder som en glimrende ide, men hvor kan angste få dette tilbud i dagens Danmark? Kognitive behandlingsformer. Kognitiv terapi, social færdighedstræning, psykoedukation og kognitiv optræning. Redigeret af Merete M. Mørch, Nicole K. Rosenberg, Peter Elsass. Hans Reitzels Forlag A/S. Kbh. 2000, 251 sider. Af Kamma Kaspersen En oplysende indføring i angstens snørklede væsen, plus en glimrende gennemgang af den kognitive terapis logik samt endnu en konstatering af, at opfølgning på angstbehandling halter bagefter de gode intentioner. Ovennævnte bog indeholder tre kapitler der har interesse for mennesker med angst. Førte kapitel introducerer begrebet psykoedukation, som involverer patienten i sin egen behandling, hvor oplysning afløser den tidligere ’omsorg’ i form af tilbageholdte oplysninger. Vi introduceres til forvrængning af antagelser om omverdenen ved fx katastrofetænkning og sort-hvid-tænkning. Kognitiv terapi fokuserer primært på tænkning og adfærd men lægger desuden vægt på lyst, følelser og samspillet med andre, især terapeuten Nicole K. Rosenberg beskriver i kapitel 4, hvordan angst er et arthistorisk alarmsystem, der tidligere har været nødvendigt for vores overlevelse, men som i dag optræder som en fysisk ”falsk alarm” ved psykiske angsttilstande. Angste har ofte en usikkerhed i forhold til omverdenen og ringe evne til at afvikle spændingstilstande. Agorafobikerens angst synes mere omfattende end socialfobikerens, hvis personlighedsstruktur derfor er tilsvarende mindre skrøbelig. Man får et godt indblik i den angstes verdensbillede, enten ved at reagere på indre billeder af en tænkt fare, overgeneralisering (en ting gik dårligt, fremover vil alt der minder om dette gå dårligt), scanning af omverdenen efter ’indbildte’ farer, der svækker koncentratio- nen ved samtale, undervisning m.m. Behandlingen sætter ind med indsigt og følgende kontrol over angsten og fortiden behandles intellektuelt ved at prøve at se problemerne anderledes end før. Ved at gentage og overdrive vanskelighederne opnås distance til problemet ligesom de ’automatiske tanker’ forsøges reduceret med afkatastrofering. Behandlingen skal også indeholde eksponering og give bud på andre udveje end tidligere benyttet, som indarbejdes grundigt og evt. fortsat kan øves i en selvhjælpsgruppe. Kapitel 11 giver en oversigt over kognitiv behandlings effekt og her er det straks mere tvetydigt hvordan resultatet er. Jo sværere angst (generaliseret angst, generaliseret socialfobi, panikangst med agorafobi) jo vanskeligere at behandle. Socialfobi ”den oversete angstlidelse” synes ikke at være ordentligt undersøgt, og panikangste synes at have størst effekt af kognitiv terapi, selv om der også her er tale om ganske få undersøgelser. Psykodynamisk terapi som stadig er den hyppigst anvendte i forbindelse med angstbehandling brillierer dog med endnu færre kontrollerede undersøgelser. Styrk dit selvværd. Nathaniel Branden: Hekla1990. 183 sider. Af Elsebeth Lykke Jensen. Denne bog er et MUST, hvis man har problemer med lavt selvværd, som de fleste med angst nok har.
Angst-Avisen Side 23 April 2002 Forfatteren af denne bog siger, at selvværd er det omdømme vi giver os selv, men denne vurdering er ikke altid lige positiv. Når det ”eksamensbevis” vi udsteder til os selv er dårligt, vil vi bruge vores energi på at slås med skyld- og skamfølelser, noget som indebærer, at vi møder problemerne med en taberholdning. Dette kan modvirkes ved at arbejde med selvværdet, og fører til at vi bliver bedre problemløsere, bliver mere trygge og får tilfredsstillelsen ved at være aktivt med til at forebygge psykiske problemer hos os selv. Bogen forholder sig realistisk til vore muligheder for udvikling og stiller opgaver, der skridt for skridt fører os frem til en bedre selvforståelse. Forfatteren lægger ikke skjul på at det kræver en indsats at opbygge sit selvværd og det kræver vedligeholdelse hele livet igennem ligesom at holde sig i god fysisk form. Mennesker med angst har ofte meget lav selvværdsfølelse eller får det hen ad vejen, hvis angsten ikke behandles. Dette er den bedste bog om selvudvikling jeg har læst. Med en bedre selvværdsfølelse står man et helt andet sted i forhold til angsten. Øvelserne i bogen kan give en dyb indsigt i hvordan tankemønstre opstår. Øvelserne er sætningsfuldførelse, hvor forfatteren har skrevet starten af nogle sætninger som man selv fuldfører. Det er meget nemt at gå til, der skal ikke tænkes en masse over, hvad man skriver, men derimod blot skrive hvad der lige falder en ind. Derved afslører du for dig selv, hvad der foregår i din underbevidsthed. Og når det kommer frem i lyset, er der god mulighed for at skabe forandringer livet. Men selv uden øvelserne er der masser at høste i bogen. God fornøjelse, og skriv gerne her til Angst- Avisen, om bogen har kunne bidrage til din udvikling. Social fobi - att känna sig granskad och bortgjord av Anna Kåver Cura.- ISBN: 91-630-3589-8 Af Katja Johanssen. Efter at have været i en del kognitiv behandling troede jeg ikke jeg kunne lære nyt om social fobi. Men jo mere man søger desto mere lærer man. Anna Kåver arbejder med forskning i socialfobi på Karolinska sygehus i Stockholm. De første 3 kapitler giver en udførlig og nuanceret beskrivelse af social fobi. Både mht symptomer og begrundelsen for udviklingen af lidelsen. Kåver peger på genetik og udviklingsfaktorer, samt miljø og psykologi. Et såkaldt evolutionært perspektiv på social fobi. Børn og unge med socialfobi er ofte mere deprimerede, bekymrede og ængstelige end jævnaldrene uden lidelsen. Og kan være tilbøjelige til at vælge en mere perfektionistisk livsstil. Hos børn kan ses”selektiv mutisme”, hvor barnet nægter at tale i visse sociale situationer og kun med dem det er tryg ved og kender . Ofte kan generthed føre til socialfobi i puberteten. Unge får frygtelig præstationsangst i skolen. I skrivesituationen reagerer de med hjertebanken, svedeture, rødmen og når de forsøger at undgå situationen kan det opleves som skoletrods. Vægten lægges på afsnittet:: ”Behandling”. Her beskrives adfærdsterapi og kognitiv terapi der i 1950’erne blev slået sammen og udviklet af Wolfe, Burrhus Skinner og Albert Bandura der indså at de ikke kunne skilles ad. De kognitive processer var meget centrale for et menneskes adfærd. Kognitive terapeuter mener ikke at fortiden spiller så stor en rolle. Man er mindre interesseret i spørgsmålet om hvorfor end hvordan. Og vil hellere finde løsninger end årsager. Anna Kåver foretrækker individuel terapi, hvis man er hårdt ramt. Hun nævner sikkerhedsadfærden der er blevet en rodfæstet og indgroet vane. Hun benytter ofte rollespil efter en virkelig situation i terapirummet, så man lærer at håndtere situationen anderledes og mere realistisk måde. Man kan standse op undervejs for at analysere hvad der skete og hvad der kan ændres. Social fobikeren kan få et anfald på linie med agorafobikeren. Men anfaldene vil kun ske i sociale situationer. Social fobikeren frygter ikke selve anfaldet som agorafobikeren, men er udelukkende bekymret for andres kritiske bedømmelse. Bogen beskriver både en generel socialfobi og specifik socialfobi. Den generelle udløser angst i alle social situationer, hvor den specifikke kun optræder fx: når man skriver, spiser eller holder tale. Begge steder handler det om ikke at kunne leve op til egne høje forventninger samt at være bange for at dumme sig og blive gjort til grin. Bogen er anbefalelsesværdig, da den giver en større indsigt og forståelse for området. _________________________
Page 1 and 2: www.angstforeningen.dk ISSN 1601-85
Page 3 and 4: Angst-Avisen Side 3 April 2002 Angs
Page 5 and 6: Angst-Avisen Side 5 April 2002 hand
Page 7 and 8: Angst-Avisen Side 7 April 2002 have
Page 9 and 10: Angst-Avisen Side 9 April 2002 Rigs
Page 11 and 12: Angst-Avisen Side 11 April 2002 psy
Page 13 and 14: Angst-Avisen Side 13 April 2002 pre
Page 15 and 16: Angst-Avisen Side 15 April 2002 gr
Page 17 and 18: Angst-Avisen Side 17 April 2002 sam
Page 19 and 20: Angst-Avisen Side 19 April 2002 Hyp
Page 21: Angst-Avisen Side 21 April 2002 gyn
Page 25 and 26: Angst-Avisen Side 25 April 2002 de
Page 27 and 28: Angst-Avisen Side 27 April 2002 dig
Page 29: Angst-Avisen Side 29 April 2002

Siden sidst www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?