Siden sidst www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591

More documents

Recommendations

Info

Angst-Avisen Side 6 April 2002 . Af Alexandra Pilegaard Lind I forbindelse med Angst- Avisens tema om behandlingsmuligheder i andre lande, har vi talt med den danske psykolog Ulla Damgaard- Sørensen, der er bosiddende i London. Ulla Damgaard- Sørensen er uddannet i psykologi fra Westminster University i London, og er i gang med et tre-årigt ph.d forløb i klinisk psykologi. Uddannelsen veksler mellem praktik og teori, således at de ph.d studerende under supervision fra en klinisk psykolog får tildelt egne patienter med forskellige sygdomsforløb samtidig med at de bliver opdateret med den nyeste forskning. Uddannelsen er sponsoreret af det engelske sundhedsvæsen NHS – National Health Insurance. Ulla Damgaard- Sørensen har netop afsluttet et af sine praktikophold, hvor hun har arbejdet i distriktspsykiatrien (Secondary Care, Community Mental Health Care Team) med patienter i alderen 18-65 med både angst og depression. Hun fortæller her om sine erfaringer og kendskab til angstproblematikken. Angst-Avisen: Mange undersøgelser anslår, at ca. 15 % af befolkningen i et industriland har en angstdiagnose. England hører til denne kategori, men hvorledes bliver der taget hånd om dette ? Ulla D-S: Jeg synes den engelske befolkning har en forholdsvis acceptabel holdning over for mentale sundhedsproblemer. Dette kan måske skyldes, at man i England i lighed med det tal du refererer til statistisk set har beregnet, at 1 ud af 4 voksne på et eller andet tidspunkt i deres livsforløb vil løbe ind i behandlingskrævende mentale sundhedsproblemer. Der er derfor gjort meget ud af at gøre opmærksom på dette gennem hårdnakkede nationale oplysningskampagner. Angst-Avisen: Men hvordan er de reelle muligheder ? Lever de op til kampagnens ønske om bedre muligheder for føromtalte gruppe ? Ulla D-S: Der er gode muligheder for angstramte i England. Henvendelse sker først og fremmest til egen læge, der efterfølgende henviser til behandling i en af de tre områder som det engelske sygehusvæsen er opdelt i. Hvis man aldrig før har haft mentale sundhedsproblemer, bliver man af lægen henvist til ’Primary Care’, der tager sig af lettere angsttilstande eller depressioner. Inden for de senere år har praktiserende læger i stigende grad haft mulighed for at behandle patienten i egen klinik, idet lægen har haft kliniske psykologer tilknyttet klinikken. Ventelisterne til både Primary Care og behandling hos psykologer hos egen læge kan dog være lange, idet der generelt er mangel på behandlere såvel som tilskud. Mennesker der foruden angsten skønnes at lide af en mere permanent diagnose som depression eller skizofreni bliver automatisk henvist til Secondary Care/distriktspsykiatrien, der behandler de lidt mere komplekse tilfælde. I særligt alvorlige tilfælde henvises til hospitalsafdelinger, der udelukkende har specialiseret sig i angstbehandling. Jeg har ikke umiddelbart kendskab til en angstforening på national basis, men jeg vil tro, at der eksisterer mange regionale og lokale foreninger. I England er der mange grupper, der varetager befolkningens interesser og ønske om oplysning. I behandlingen lægges der desuden vægt på den angstramtes egne ønsker, hvorfor der altid vil være nogen, der udelukkende vil foretrække medicinsk behandling med SSRIpræparater, hvor andre kun vil gøre brug af kognitiv adfærdsterapi. Langt de fleste vælger dog en kombination, der på sigt fremviser de bedste resultater. Tilbud til angstramte findes over hele England, men der ses alligevel en skævvridning i forhold til mindre byer, da de bedste tilbud hovedsageligt er koncentreret omkring London. Dette har skabt stor debat, og det engelske sundhedsvæsen er derfor i gang med en strukturomlægning, så alle får samme muligheder. Angst-Avisen: Du nævnte før terapiformen kognitiv adfærds terapi. Denne terapiform er i mange lande næsten blevet synonym med behandlingen af angst. Hvorfor er lige netop denne model særlig velegnet ? Ulla D-S: Det er korrekt, at kognitiv adfærdsterapi i øjeblikket nyder stor anerkendelse. Årsagen til dens succes skal sikkert findes i det faktum, at der er tale om et kortere terapiforløb, hvor den angstramte i flere tilfælde allerede efter 12 timers terapi vil
Angst-Avisen Side 7 April 2002 have overvundet sin angst eller i hvert fald have fået den ned på et lavere niveau. Det er en model, der arbejder på at få den angstramte til at forstå forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og fysiologiske reaktioner. Modellen postulerer, at der er en sammenhæng mellem disse komponenter, og videre at man kan gå ind og ændre på nogle af dem og derved skabe fx en reduktion i den fysiske, emotionelle og kognitive oplevelse af panik. Kognitiv adfærdsterapi udøves i et samspil mellem terapeut og klient. Klienten tænker ofte i forbindelse med et angstanfald eller en angstprovokerende situation, at han ikke kan klare det og vil falde om. Det er vigtigt, at klienten erkender, at han har en automatisk negativ tankeproces. Kan vedkommende dette, kan man gå ind og konfrontere disse negative tanker med direkte spørgsmål, så tankerne fremstår som mere logiske. Er vedkommende fx nogensinde faldet om? Da dette er yderst sjældent, arbejdes der alene på at nå frem til en mere balanceret tankeproces, der vil gøre klienten i stand til fremover at tage kontrollen over sine angstanfald. Nøgleordet er motivation. I kognitiv terapi bruger man en lang række simple teknikker – man lærer blandt andet om angstens onde cirkel. Angsten vil automatisk fortsætte, hvis ikke man går ind og ændrer sine tanker/adfærd. Meget ofte er der tale om, at patienten undgår situationer, der er særligt angstprovokerende. Det kan være at køre i bus, gå i supermarkeder eller helt andre ting. I behandlingen betones det, at undvigelse fra dette blot vil føre til yderligere angst, da man kun lærer undvigelsesmekanismer. Undvigelse leder kun til en korttidsforbedring, men på langt sigt har den meget negative konsekvenser. Hovedformålet med kognitiv adfærdsterapi er derfor at stille spørgsmål ved adfærden. Den angstramte udfordrer derefter gradvist angsten ved at gøre de ting angsten har afholdt ham/hende fra at gøre. Man starter dog altid med det mindst angstprovokerende for til sidst at nå helt til tops i angstens hierarki. Det er i den forbindelse vigtigt at få fysisk kontrol over sine oplevelser. Det sker ved åndedrætsøvelser og afslapning – teknikker man kan bruge ved et angstanfald. Det er nødvendigt, at situationer man udsættes for er angstprovokerende, så man efterhånden får følelsen af at være i stand til at kontrollere angsten. Det er almindelig praksis, at den angstramte sideløbende udfylder en dagbog med angstprovokerende situationer. Hvilke tanker man gjorde sig, hvor højt angstniveauet var. Man starter med at udsætte sig for angsten sammen med terapeuten, men får i behandlingsforløbet, der typisk strækker sig over 12 uger, herefter hjemmearbejde i form af de samme opgaver. _________________________ OBS! OBS! Du kan se vores budget for 2002 Du kan se vores budget for samt vores regnskab for 2001 på 2002 samt vores regnskab for medlemssiden på nettet. Du kan 2001 på medlemssiden på nettet. også få det tilsendt hvis du ringer Du kan også få det tilsendt hvis eller skriver til os. du ringer eller skriver til os. Angst-Avisens udsendte medarbejder Petrine Severin. Som angstramt og lægmand glæder jeg mig altid over, at der i hele den vide verden er tilgængeligt og relativt letfordøjeligt materiale på nettet for alle, der på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med angsten. Således var jeg besøgende nr. 27.882 på www.redsaludmental.com , “netværk for mental sundhed”, et af Den argentinske Republiks første netværker for behandling af patienter med panikangst, generaliseret angst, socialfobi, agorafobi, enkeltfobier og ocd. En fagruppe bestående af psykiatere, psykologer og læger har siden 1990 helliget sig forskning i og behandling af disse samt andre psykiske lidelser. Hovedsædet lå oprindeligt i Buenos Aires, men med en patienttilgang på over 4.000, besluttede man at decentralisere og danne arbejdsgrupper i hele republikken. På hjemmesiden finder man informative artikler om de forskellige psykiske lidelser, dog intet udover det sædvanlige. Som patient kan man få en “elektronisk” konsultation eller man kan bestille tid til visitations-samtale på et af ti behandlingssteder. I det omfang det skønnes påkrævet, er der ligeledes mulighed for at behandle patienten i hjemmet.
Page 1 and 2: www.angstforeningen.dk ISSN 1601-85
Page 3 and 4: Angst-Avisen Side 3 April 2002 Angs
Page 5: Angst-Avisen Side 5 April 2002 hand
Page 9 and 10: Angst-Avisen Side 9 April 2002 Rigs
Page 11 and 12: Angst-Avisen Side 11 April 2002 psy
Page 13 and 14: Angst-Avisen Side 13 April 2002 pre
Page 15 and 16: Angst-Avisen Side 15 April 2002 gr
Page 17 and 18: Angst-Avisen Side 17 April 2002 sam
Page 19 and 20: Angst-Avisen Side 19 April 2002 Hyp
Page 21 and 22: Angst-Avisen Side 21 April 2002 gyn
Page 23 and 24: Angst-Avisen Side 23 April 2002 For
Page 25 and 26: Angst-Avisen Side 25 April 2002 de
Page 27 and 28: Angst-Avisen Side 27 April 2002 dig
Page 29: Angst-Avisen Side 29 April 2002

Siden sidst www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?