Siden sidst www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591

More documents

Recommendations

Info

Angst-Avisen Side 8 April 2002 Et af de mere interessante tiltag er tema- og arbejdsmøder for patienter og pårørende. De afholdes den sidste uge i hver måned under slagordene “mental sundhed og livskvalitet” og man melder sig til kvit og frit i det område, hvor man nu bor. Har man yderligere behov for at udvide sin horisont og deltage i online-debatten, skal man blot haste videre til www.sappiens.com, et samlingssted for alle spansktalende, der har lyst til at vide alt om... alt. Så havner man i noget, der mest af alt minder om netdoktor, dog en anelse mere forvirrende! Et selvhjælpsforum med oplysninger fra patient til patient og efter at have læst MANGE indslag, må jeg tørt konstatere at de kæmper med præcis det samme som os her i Danmark. Kære venner, vi ER altså ikke alene. _________________________ Socialfobi. Social fobi har formentlig altid eksisteret. Der er eksempler på filosoffer og kunstnere i antikken og middelalderen der har beskrevet den. Robert Burton (1577- 1640) der skrev mammut-værket Melankoliens Anatomi nævner bl.a. symptomer som rødmen, rysten, hyperventilering og taler om ubehag når man skal vise sig eller tale i forsamlinger eller foran en autoritet.. Angstgen? Af Kamma Kaspersen Forskere fra Barcelonas har studeret familier med tradition for panikangst, agorafobi og socialfobi. I den forbindelse fandt de et område på kromosom 15 der var ens hos 90% af familierne. Herefter undersøgte de 70 mennesker, der ikke var i familie, men havde disse angstlidelser. Alligevel havde 97% den samme genetiske ’defekt’ som er blevet kaldt DUP25. Området indeholder 60 gener, der kan gøre hjernen overfølsom over for stress. Miljøet spiller dog også en rolle, da 20% af personerne med DUP25 ikke havde angstlidelser Kilde: Politiken 29.8.2001 Humor mod angst? Et forsøg med at anvende humor i forbindelse med desensibilisering eller tilvænning ved enkeltfobier synes at være effektiv. En gruppe fik henholdsvis den gængse metode med afslapning og gradvis tilvænning fra en lille edderkop langt væk til en større edderkop tættere En på. anden gruppe fik til opgave at finde på sjove anvendelser af en gummi-edderkop, samt more sig over vittigheder eller film, mens de nærmede sig større og større edderkopper. Den tredje gruppe fik ingen behandling og var blot medtaget som kontrolgruppe. Det viste sig at gruppen med ’humor-terapi’ slap af med deres fobi i samme grad som gruppen med systematisk desensibilisering, hvor den tredje gruppes angst ikke havde ændret sig. Kilde. Forsknings-nyt fra psykologien 2001 10(6), s. 19-20. Spiller cholesystin en rolle i forbindelse med panikangst? Af Alexandra Pilegaard Lind Et igangværende forskningsprojekt på Rigshospitalet ser nærmere på stoffet Cholecystokinins (CKK) eventuelle rolle i forbindelse med panikangst. CKK findes i store mængder i hjernen, hvor dets funktion er at overføre nervesignaler. Det er ca. 20 år siden man blev opmærksom på CKKs mulige forbindelse til angstanfald. Det skete i en helt anden forbindelse, da to danske biokemikere undersøgte, hvorledes CKK påvirkede dannelsen af væksthormon. Forskerne lagde selv krop til forsøget og sprøjtede CKK i egne årer. Resultatet blev, at de to biokemikere pludselig oplevede angstanfald. Dette lagde grund for videre forskning i CKK, og man arbejder nu ud fra teori en om, at panikangst kan skyldes en defekt i hjernens omsætning af CKK. Rigshospitalets forskningsprojekt er et samarbejde mellem professor i psykiatri Tom Bolwig, afdelingslæge og psykiater Elsbeth Steno og
Angst-Avisen Side 9 April 2002 Rigshospitalets Kliniks biokemiske Afdeling. Hovedformålet er at se på de receptorer, der binder CKK i hjernen. Der skal bruges 300 forsøgspersoner fra en sammensat gruppe af angstramte og raske slægtninge. Alle afgiver en blodprøve, hvorefter arvemassen i prøverne undersøges for afvigelser i genet for den såkaldte CCK-B receptor. Den foreløbige tese går på, at man vil finde bestemte varianter, der følger sygdommen panikangst. Det skal derefter klarlægges, hvad disse afvigelser betyder. Man håber, at projektet kan bidrage til større indsigt i biologiske faktorer ved panikangst, som man i dag kun har et mindre kendskab til. Indtil videre arbejder man i behandlingen af angstramte ud fra en kombination af SSRI-præparater og kognitiv adfærdsterapi. Rigshospitalets Angstklinik er et af ganske få organiserede tilbud i Danmark til angstramte. Henvisning til klinikken, der dog har lang ventetid, sker via egen læge. Tilbuddet består af et 12-ugers behandlingsforløb, hvori ovennævnte kombination indgår. Det anbefales dog at man fortsætter med SSRI-præparaterne et års tid efter endt behandling. SSRIpræparaterne virker på den måde, at de øger signalstoffet serotonin, der findes i hjernen. Det er blevet påvist, at serotonin har betydning for den enkeltes sindstilstand. Næste led i behandlingen er straks sværere, idet den angstramte gennem kognitiv adfærdsterapi skal arbejde med at ændre den angstprovokerende indlærte adfærd. Hvis man for eksempel er bange for at køre i bus, træner man først at køre et stop, så to og siden hen en hel tur. De såkaldte lykkepiller. Af Kamma Kaspersen. Hvis der er noget der kan få sindene i kog, er det ”de såkaldte lykkepiller”. Det synes som om alle har en mening om dem, hvad enten de nu har haft dem tæt ind på livet, langt nede i halsen eller holdt dem i strakt arm og ti skridt fra livet. Den udmærkede Weekendavisen præsenterede i slutningen af sidste år således læserne for flere af disse stereotype holdninger, men dog med en drejning der giver debatten lidt mere spræl end hvad man ellers løber ind i, hvorfor jeg finder den værdig til gengivelse. Avisens faste reportere Peter Øvig Knudsen og Ina Kjøgx Pedersen lægger ud med ”De perfekte piller” 26.10-1.11. og serverer veloplagt nyheden om at en pakke lykkepiller er blevet hver mands eje mod ’livskriser’. 200.000 danskere har taget pillerne, samt Psykiatrifondens kampagne, til sig. Selv om der i folkemunde ikke løber rygter om at psykiatere er specielt samtaleorienterede, hævder artiklens journalister, at disse ’samtaletilhængere’ (fra 1970’erne!) har skiftet bane (hvis de altså ikke er døde eller pensionerede)og har sluttet sig til medicinholdet. Formanden for SIND er imod medicinløsningen. Hun vil have samtalen tilbage mellem læge og patient. Men spørgsmålet er, om den nogensinde har været der? Og hvis ..., hvilken kvalitet havde den så? En pille kan vel være lige så god som en sludder for en sladder – eller hvad? En ’pillebruger’ - der mod sædvane ikke kræver anonymitet - fortæller at han møder en moralsk oprustning mod pillerne, som han ikke ser over for folk der ryger og/eller drikker sig ihjel. En tidligere psykiatribruger mener at de der vælger lykkepillerne har taget sagen i egen hånd for at undgå at miste kontrol – som i forvejen er det værste der kan ske for fx en angstramt – og andre mener, at mennesker blot løser problemerne med det der er på markedet på det tidspunkt deres problemer opstår. Reaktionen på kludetæppeforsøget med at oplyse læserne, lader ikke vente på sig. 9.-15.11 stiller Linda Clod Præstholm, tidl. lykkepillebruger, ikke uberettiget spørgsmålstegn ved de to journalisters videnskabelighed. Hun beretter overbevisende om, at lykkepiller ikke er til mennesker med ’ondt i livet’ eller ’kriser’ men til mennesker med en psykisk lidelse, man ikke bare lige kan snakke sig ud af. Tværtimod kender hun til følelsen af nederlag, når ’snakken’ alligevel ikke bedrede situationen. Oveni sin sygdom har hun selv måtte snakke godt for sig, for at forsvare sit valg af lykkepiller overfor en uforstående, snakke-orienteret omgangskreds.
Page 1 and 2: www.angstforeningen.dk ISSN 1601-85
Page 3 and 4: Angst-Avisen Side 3 April 2002 Angs
Page 5 and 6: Angst-Avisen Side 5 April 2002 hand
Page 7: Angst-Avisen Side 7 April 2002 have
Page 11 and 12: Angst-Avisen Side 11 April 2002 psy
Page 13 and 14: Angst-Avisen Side 13 April 2002 pre
Page 15 and 16: Angst-Avisen Side 15 April 2002 gr
Page 17 and 18: Angst-Avisen Side 17 April 2002 sam
Page 19 and 20: Angst-Avisen Side 19 April 2002 Hyp
Page 21 and 22: Angst-Avisen Side 21 April 2002 gyn
Page 23 and 24: Angst-Avisen Side 23 April 2002 For
Page 25 and 26: Angst-Avisen Side 25 April 2002 de
Page 27 and 28: Angst-Avisen Side 27 April 2002 dig
Page 29: Angst-Avisen Side 29 April 2002

Siden sidst www.angstforeningen.dk ISSN 1601-8591

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?