- Page 1: copenhagen business school handelsh
- Page 6 and 7: DANSK RESUMÉ Afhandlingen har to f
- Page 8: Dansk resumé · English summary IN
- Page 11 and 12: Efter en maniakalsk Periode i Slutn
- Page 13 and 14: disse former for terapeutisk eller
- Page 15 and 16: dingstilstande, der blandt andre ta
- Page 17 and 18: imidlertid alene for så vidt som d
- Page 19 and 20: At der hermed var tale om en histor
- Page 21 and 22: Men i og med at afhandlingen i den
- Page 23 and 24: netop med hensyn til undersøgelsen
- Page 25 and 26: serede problematiseringer, er alene
- Page 27 and 28: psykiatrikritiske sammenhænge. Og
- Page 29 and 30: tilstrækkeligt at konsultere de da
- Page 31 and 32: Tilstand; stundom ogsaa om Sindets
- Page 33 and 34: seringens er således ikke et udtry
- Page 35 and 36: virker i en erfaringsdannelse som m
- Page 37 and 38: I lyset af disse forhold skal det n
- Page 39 and 40: idraget til at gøre den gældende,
- Page 41 and 42: lingen af manien og melankolien ind
- Page 43 and 44: har medvirket til at konstituere de
- Page 45 and 46: estanddele der formdanner den, dest
- Page 47 and 48: ummet til en planimetrisk figur der
- Page 49 and 50: som indgår i den historiske proble
- Page 51 and 52: get”, men en fremlæggelse i den
- Page 53 and 54:
sen i det hele taget er der på den
- Page 55 and 56:
on der selv er virkelig (»an “an
- Page 57 and 58:
form for problematisering idet den
- Page 59 and 60:
problematiserede “noget” der mu
- Page 61 and 62:
kom påtrængende at respondere på
- Page 63 and 64:
som både problematiseringens konce
- Page 65 and 66:
Men derved slår den historiske pro
- Page 67 and 68:
problematiseringsproces, problemati
- Page 69 and 70:
alligevel er både relativt autonom
- Page 71 and 72:
åde er relativt autonom og relativ
- Page 73 and 74:
fikke udfordringer og problemer. De
- Page 75 and 76:
så vel installeredes en række sam
- Page 77 and 78:
hoffen?«), tildelte Foucault samti
- Page 79 and 80:
videnskabelighed en viden om et emn
- Page 81 and 82:
og maniske patienters symptomer og
- Page 83 and 84:
vis social sikkerhed i kraft af en
- Page 85 and 86:
Snarere var der med den anden dimen
- Page 87 and 88:
fra forskellige psykoterapeutiske o
- Page 89 and 90:
trætte Dem, kun maae ieg tilføie,
- Page 91 and 92:
lingens tre hoveddele og til dels o
- Page 93 and 94:
til hvad der kunne kvalificere som
- Page 95 and 96:
historisk selvfølgelighed eller de
- Page 97 and 98:
imod i at de to sygdomslidelser på
- Page 100 and 101:
KAPITEL 1 Selvmord uden galskab Ras
- Page 102 and 103:
eidelser, imod Lidenskaber og Utaal
- Page 104 and 105:
at var X utrøstelig eller fortvivl
- Page 106 and 107:
ser der havde givet Anledning til s
- Page 108 and 109:
Ordets egentlige Forstand løb op a
- Page 110 and 111:
Hænderne paa mig, da jeg værgede
- Page 112 and 113:
nogle figurer og nogle ledemotiver
- Page 114 and 115:
med deres egne selvstændige formid
- Page 116 and 117:
indtil han ved de Ankommendes Fores
- Page 118 and 119:
sig i sin Egoismes snevre Kreds, li
- Page 120 and 121:
mest til de »lucida intervalla, so
- Page 122 and 123:
socialiserende på den anden, liges
- Page 124 and 125:
egyndelse og havde deres slutning i
- Page 126 and 127:
skes forestillingsverden, forstået
- Page 128 and 129:
som indgange til en art analytisk o
- Page 130 and 131:
den, heriblandt ikke mindst manien
- Page 132 and 133:
KAPITEL 2 Populære galskabsbillede
- Page 134 and 135:
Ganske vist var der ved slutningen
- Page 136 and 137:
nær at leve i Riddertiden og udfø
- Page 138 and 139:
specifikt blev denne afvigelse mær
- Page 140 and 141:
senere i forbindelse med selvmordet
- Page 142 and 143:
er langt mere omfattende end det ty
- Page 144 and 145:
kring Riegels besøg fungerede som
- Page 146 and 147:
idad«). 1 Ligesom Riegels besøgte
- Page 148 and 149:
Lindring«). Disse forsigtigt frema
- Page 150 and 151:
var — et raseri. »Der er et ande
- Page 152 and 153:
lertid galskaben til genstand for e
- Page 154 and 155:
delsesmæssige forlegenhed gjorde h
- Page 156 and 157:
FIG. 2.1… De naturlige sygdommes
- Page 158 and 159:
Galskabens klasser, ordner, slægte
- Page 160 and 161:
21. DÆMONOMANIA, (Démonomanie) de
- Page 162 and 163:
defekter i fornuften, beskadigelser
- Page 164 and 165:
detegn at demonstrere de naturlige
- Page 166 and 167:
vedvarende vanvid vedrørende ét e
- Page 168 and 169:
* §8. Maniens og melankoliens sygd
- Page 170 and 171:
manien og melankolien der på én g
- Page 172 and 173:
paréte«), hos Timothie Bright (»
- Page 174 and 175:
for medicinere at tale om det samme
- Page 176 and 177:
denne henseende de gammelkendte fal
- Page 178 and 179:
storie var en henvisning til babylo
- Page 180 and 181:
På den anden side var denne forkla
- Page 182 and 183:
Som universelt afsind var manien if
- Page 184 and 185:
der faldt sammen med eller næsten
- Page 186 and 187:
Kendetegnenes hierarki i den naturh
- Page 188 and 189:
som en af sygdommens udtryksformer,
- Page 190 and 191:
Selvom Hagerups fortælling om X mu
- Page 192 and 193:
gisk stringens burde placeres i en
- Page 194 and 195:
sig markant fra hvordan den nu deli
- Page 196 and 197:
af manien og melankolien indenfor e
- Page 198 and 199:
fugiunt, quæ species Misanthropia
- Page 200 and 201:
lankoli og et melankolsk temperamen
- Page 202 and 203:
eller troede sig omskabt til andre
- Page 204 and 205:
sætning til tidligere tiders redeg
- Page 206 and 207:
denne alle kroppens fysiologiske sy
- Page 208 and 209:
des denne uregelmæssighed kunne gi
- Page 210 and 211:
3. EN SYNEKDOTISK RELATION. MANIENS
- Page 212 and 213:
en gammelkendt medicinsk kendsgerni
- Page 214 and 215:
tilstand at være berøvet den klar
- Page 216 and 217:
nuften (). Med et tilstedeværende
- Page 218 and 219:
ligt stemt, og da enten til den ene
- Page 220 and 221:
KAPITEL 3 Den kliniske veridiktion
- Page 222 and 223:
Galenskab, Daarskab«). 1 Ikke dest
- Page 224 and 225:
nen havde forsømt ved på ny at fo
- Page 226 and 227:
edes også muligheden for en ny for
- Page 228 and 229:
titlen “Recherches et Observation
- Page 230 and 231:
ganske anden karakter (»qui est pr
- Page 232 and 233:
gere som »un instrument de guéris
- Page 234 and 235:
sig indgående med galskaben, herib
- Page 236 and 237:
der med inspirationen fra Locke, Co
- Page 238 and 239:
en udelukkende deskriptiv metode, u
- Page 240 and 241:
sig med hinanden på en adækvat m
- Page 242 and 243:
den var den gældende i de populær
- Page 244 and 245:
til at det der hverken kunne beskri
- Page 246 and 247:
mentale fremmedgørelse med en anal
- Page 248 and 249:
Det var givetvis dette forhold der
- Page 250 and 251:
ække af de forhold som den naturhi
- Page 252 and 253:
253
- Page 254 and 255:
ende mangel på en genuin metode fo
- Page 256 and 257:
ske sygdomshistorier hos Pinel dann
- Page 258 and 259:
Ligesom i tilfældet med de moralsk
- Page 260 and 261:
grund for den tyske (1801), den spa
- Page 262 and 263:
skabssygdommens sindsbillede. 1 Det
- Page 264 and 265:
en anderledes fremgangsmåde når k
- Page 266 and 267:
om sin behandlingskultur undersøgt
- Page 268:
havde for problematiseringen af man
- Page 272 and 273:
PROLOG §12. Hjernepatologiens prob
- Page 274 and 275:
der mindede om dengang X havde »sk
- Page 276 and 277:
emollierede ligesom ogsaa den øver
- Page 278 and 279:
lancholske« med beskedenhed måtte
- Page 280 and 281:
Bangs kliniske arbejde i sin berøm
- Page 282 and 283:
samme måde var det for det medicin
- Page 284 and 285:
Selvmorddriften syntes at være ble
- Page 286 and 287:
imidlertid også oplevede den nugæ
- Page 288 and 289:
e burde være af fysisk end af psyk
- Page 290 and 291:
kun havde en relativt løs forbinde
- Page 292 and 293:
Farve, saa at Enhver, der blot vild
- Page 294 and 295:
på den anden side blev nærliggend
- Page 296:
I KAPITEL 6: Maniens og melankolien
- Page 299 and 300:
§14. Den overgribende juridiske pr
- Page 301 and 302:
hundrede. Det var i denne sammenhæ
- Page 303 and 304:
del af de indlagte, hvilket havde e
- Page 305 and 306:
hed og dømmekraft, var denne jurid
- Page 307 and 308:
dele af den offentlige håndtering
- Page 309 and 310:
var resultatet af den naturhistoris
- Page 311 and 312:
den, især når de vedrørte spørg
- Page 313 and 314:
iodisk Afsindighed« eller »transi
- Page 315 and 316:
1813: »Sundheds-Collegiet skal væ
- Page 317 and 318:
endnu engang vedgik »at have anret
- Page 319 and 320:
delse dersom ophavsmanden var afsin
- Page 321 and 322:
I forlængelse af Marie Marcusdatte
- Page 323 and 324:
Tilsammen medførte vidnernes erkl
- Page 325 and 326:
et baade for Retten og for de Præs
- Page 327 and 328:
en tekst der såvel sprogligt som v
- Page 329 and 330:
Således havde retten gennem adskil
- Page 331 and 332:
tologiske slutningsrækker der almi
- Page 333 and 334:
saglige motivation indledtes omtale
- Page 335 and 336:
i sine sygdomserindringer, kunne g
- Page 337 and 338:
saa er det dog lige vist, at Hjerne
- Page 339 and 340:
have seet at være i fuldkommen Har
- Page 341 and 342:
undersøgelse af Anders Nielsen kor
- Page 343 and 344:
§17. Grænser for punktualiteten o
- Page 345 and 346:
Det andet register indenfor retten,
- Page 347 and 348:
de med det sidste Membrum af Lovens
- Page 349 and 350:
ydelse. 1 For den generelle krimina
- Page 351 and 352:
forklaringer ifølge hvilke Marie M
- Page 353 and 354:
overhovedet kunde ansees capax pon
- Page 355 and 356:
pegede på punktualiteten og græns
- Page 357 and 358:
overskride denne grænse imellem de
- Page 359 and 360:
dermed ikke »kunde ansees capax po
- Page 361 and 362:
med sandsynliggørende materiale, m
- Page 363 and 364:
henviste dermed til de selvsamme fo
- Page 365 and 366:
kræfter«. 1 Idet han henviste til
- Page 367 and 368:
den af dem indgaaet Contract« (Nø
- Page 369 and 370:
lig Menneskefornuft«. »De lyse Me
- Page 371 and 372:
Erfaring, at det ofte kan gaae med
- Page 373 and 374:
mation. Som skildret ovenfor var Ho
- Page 375 and 376:
Diagnose«) der trods den indbyrdes
- Page 377 and 378:
er absolut fuldkommen, men at den m
- Page 379 and 380:
som graderne af dens immoralitet ku
- Page 381 and 382:
Fremfor den ældre Forordning af 7.
- Page 383 and 384:
med hensyn til tilregneligheden som
- Page 385 and 386:
straf der udgjorde erstatningen for
- Page 387 and 388:
Det var denne situation som profess
- Page 389 and 390:
dom, indhegnede muligheden for moti
- Page 391 and 392:
Almindelighed ikke kunne besvares u
- Page 393 and 394:
1835, hvorfra Howitz især kom til
- Page 395 and 396:
omstændigheder kunne minde om mell
- Page 397 and 398:
åndens mulighed — eller Hume imo
- Page 399 and 400:
lutte fravær af frihedens mulighed
- Page 401 and 402:
henhører, ligesom de Skyldiges Cla
- Page 403 and 404:
i henhold til begrebernes intension
- Page 405 and 406:
genstand for artikulation enten i d
- Page 407 and 408:
ningens empiriske forlegenhed også
- Page 409:
motivorum er der ingen Grund til at
- Page 412:
anstaltens kritiske og epidemiologi