BIND_1_(s. 1-410)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive@CBS

sen, ligesom opfattelsen af sanseindtryk syntes vækket før de vilkårlige bevægelser
var under kontrol, og ligesom drømme og besynderlige tanker her iblandede
sig en bevidsthed der endnu kun var på vej til at vågne, således kunne deliriet
betragtes som en modsvarende sammenblanding af styrke- og bevægelsesniveauer
i nervekraften, og med en tilsvarende forstyrrelse af bevidstheden
og dømmekraften til følge. Idet brugen af fornuften og de intellektuelle funktioner
i vågen tilstand forudsætningsvis måtte bero på en vis ligevægt i nervesystemets
kinetiske eller dynamiske distribution, kunne galskaben hermed forklares
som en karakteristisk og langvarig ulighed eller uregelmæssighed i hjernens
exicitation (»inequality in the excitement of the brain«): som en uligevægtig
sammenblanding af forskellige grader af exicitation i hjernen på én og
samme gang. 1 Med denne hypotese og med henvisning til portmortelle anatomiske
fund der demonstrerede at hjernens marvagtige substans i maniens tilfælde
undertiden forekom at have en mere tør og fast tekstur (»drier and firmer
texture«) end i den raske hjerne, kunne Cullen således præsentere en hjernepatologisk
model for melankolien og manien der spejlede det partielle og det universelle
afsind som de to sygdommes særegne kendetegn. Selv uden angivelse
af den specifikke kausale forbindelse til de anatomiske fund var det med denne
model alligevel muligt at antage at den samme abnorme tilstand i hjernen i
moderat grad var anledning til melankoli og i sværere grad til mani (»which
melancholia so often passes into«), for så vidt som en større eller mindre grad
af hjerneforstyrrelse gav sig udslag i en uligevægtig excitationstilstand der af
grad var henholdsvis større (manisk) eller mindre (melankolsk). 2
At denne model havde en gennemgående mental karakter fremgår ikke
mindst ved modstilling med den anderledes model som introduceres af Jown
Brown, den læge der i Skotland skulle blive Cullens største rival. 3 Også Brown
tog således afsæt i en excitationstilstand, men i modsætning til Cullens angik
degrees but that they can take place in different parts of the brain or at least with respect to the different
functions in different degrees« (bd. 2, p. 481).
1 W. Cullen: First Lines of the Practice of Physic [1778-1784] (1806), bd. 2, p. 480.
2 W. Cullen: First Lines of the Practice of Physic [1778-1784] (1806), bd. 2, p. 497.
3 Cf. J. A. Overmier: “John Brown's Elementa Medicinae: An Introductory Bibliographical Essay”,
Bulletin of the Medical Library Association, 70:3 (1982): 310-317. G. B. Risse: Chap. 3: “The Royal
Medical Society versus Campbell Denovan: Brunonianism, the Press, and the Medical Establishment”,
New Medical Challenges during the Scottish Enlightenment, Clio Medica, 78 (2005), pp. 105-32.
206