BIND_1_(s. 1-410)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive@CBS

More documents

Recommendations

Info

ning som kategori for en psykisk tilstand kunne tillægges, hvorledes disse betydninger i løbet af det 19. århundrede havde været under indflydelse af den fakultetspsykologi som sondrede imellem tækningen, viljen og følelsen som relativt autonome funktionsområder, og hvordan stemningen knyttedes netop sammen med følelseslivet som et omfattende udtryk for sindets orientering i retning af enten lysten eller ulysten. Et andet emne vedrører hvorledes både følelseslivet og stemningen som et særligt udtryk herfor blev genstand for en almenpsykopatologi der i slutningen af det 19. århundrede netop var struktureret efter en modificeret udgave af fakultetspsykologiens tredeling. Et tredje emne har endelig at gøre med hvorledes stemningsmæssiggørelsen af manien og melankolien syntes at falde sammen med en ny form for fremmedgørelse der i forlængelse af den udvidelse af sindssygdommens betydningshorisont som fandt sted løbende i gennem det 19. århundrede netop begyndte at tematisere den syge som én der stadig var del af det fællesskab som både selvforholdet, erfaringsorienteringen og især stemningskategorien gjorde gældende. Det er på denne baggrund at afhandlingen slutter med at tegne nogle skitser over den melankolske sindssygdom som en bestemt form for erfaringssygdom og den maniske sindssygdom som en form for adfærdserfaring der spejlede sig i den første. Det vil dermed fremgå at stemningsmæssiggørelsen af manien og melankolien som bipolære former for sindssygdom ikke kom til at indebære en fuldstændig kongruent spejling imellem de to. De blev derimod indsat i en forskudt relation der på én gang tillod dem at spejle sig i hinanden som stemningslidelser, men alligevel orienterede melankolien mere umiddelbart imod sygdommen som en erfaring og omvendt manien imod det sygelige i form af adfærd. At der således også i slutningen af det 19. århundrede kunne spores en skævhed imellem de to sygdomme, til trods for det fællesskab der var etableret i kraft af en stemningsmæssiggørelse i henhold til det moderne følelseslivs autonome og irreducible orientering imod lysten eller ulysten, betyder imidlertid ikke at denne forskydning lader sig sammenligne med den artikulation af melankolien og manien der i begyndelse af samme århundrede synekdotisk stillede melankolien over for manien som en henholdsvis begrænset og fuldstændig fremmedgørelse af fornuften. Som det af denne afhandling skal fremgå, resulterede problematiseringen af manien og melankolien i det 19. århundrede der- 97
imod i at de to sygdomslidelser på hver deres alligevel fælles måde både i sig selv beskrev og indskrev sig i en fremmedgørelsesfigur for de psykiske sygdomme der synes at være kommet under huden på vores samtid at det er blevet vanskeligt at se hvor dens grænselinjer går og hvad der opretholder dem. Det følgende arbejde er et forsøg på at genbegribe disse grænser. 98
Page 1 and 2:
copenhagen business school handelsh
Page 3 and 4:
Marius Gudmand-Høyer Stemningssind
Page 6 and 7:
DANSK RESUMÉ Afhandlingen har to f
Page 8:
Dansk resumé · English summary IN
Page 11 and 12:
Efter en maniakalsk Periode i Slutn
Page 13 and 14:
disse former for terapeutisk eller
Page 15 and 16:
dingstilstande, der blandt andre ta
Page 17 and 18:
imidlertid alene for så vidt som d
Page 19 and 20:
At der hermed var tale om en histor
Page 21 and 22:
Men i og med at afhandlingen i den
Page 23 and 24:
netop med hensyn til undersøgelsen
Page 25 and 26:
serede problematiseringer, er alene
Page 27 and 28:
psykiatrikritiske sammenhænge. Og
Page 29 and 30:
tilstrækkeligt at konsultere de da
Page 31 and 32:
Tilstand; stundom ogsaa om Sindets
Page 33 and 34:
seringens er således ikke et udtry
Page 35 and 36:
virker i en erfaringsdannelse som m
Page 37 and 38:
I lyset af disse forhold skal det n
Page 39 and 40:
idraget til at gøre den gældende,
Page 41 and 42:
lingen af manien og melankolien ind
Page 43 and 44:
har medvirket til at konstituere de
Page 45 and 46: estanddele der formdanner den, dest
Page 47 and 48: ummet til en planimetrisk figur der
Page 49 and 50: som indgår i den historiske proble
Page 51 and 52: get”, men en fremlæggelse i den
Page 53 and 54: sen i det hele taget er der på den
Page 55 and 56: on der selv er virkelig (»an “an
Page 57 and 58: form for problematisering idet den
Page 59 and 60: problematiserede “noget” der mu
Page 61 and 62: kom påtrængende at respondere på
Page 63 and 64: som både problematiseringens konce
Page 65 and 66: Men derved slår den historiske pro
Page 67 and 68: problematiseringsproces, problemati
Page 69 and 70: alligevel er både relativt autonom
Page 71 and 72: åde er relativt autonom og relativ
Page 73 and 74: fikke udfordringer og problemer. De
Page 75 and 76: så vel installeredes en række sam
Page 77 and 78: hoffen?«), tildelte Foucault samti
Page 79 and 80: videnskabelighed en viden om et emn
Page 81 and 82: og maniske patienters symptomer og
Page 83 and 84: vis social sikkerhed i kraft af en
Page 85 and 86: Snarere var der med den anden dimen
Page 87 and 88: fra forskellige psykoterapeutiske o
Page 89 and 90: trætte Dem, kun maae ieg tilføie,
Page 91 and 92: lingens tre hoveddele og til dels o
Page 93 and 94: til hvad der kunne kvalificere som
Page 95: historisk selvfølgelighed eller de
Page 100 and 101: KAPITEL 1 Selvmord uden galskab Ras
Page 102 and 103: eidelser, imod Lidenskaber og Utaal
Page 104 and 105: at var X utrøstelig eller fortvivl
Page 106 and 107: ser der havde givet Anledning til s
Page 108 and 109: Ordets egentlige Forstand løb op a
Page 110 and 111: Hænderne paa mig, da jeg værgede
Page 112 and 113: nogle figurer og nogle ledemotiver
Page 114 and 115: med deres egne selvstændige formid
Page 116 and 117: indtil han ved de Ankommendes Fores
Page 118 and 119: sig i sin Egoismes snevre Kreds, li
Page 120 and 121: mest til de »lucida intervalla, so
Page 122 and 123: socialiserende på den anden, liges
Page 124 and 125: egyndelse og havde deres slutning i
Page 126 and 127: skes forestillingsverden, forstået
Page 128 and 129: som indgange til en art analytisk o
Page 130 and 131: den, heriblandt ikke mindst manien
Page 132 and 133: KAPITEL 2 Populære galskabsbillede
Page 134 and 135: Ganske vist var der ved slutningen
Page 136 and 137: nær at leve i Riddertiden og udfø
Page 138 and 139: specifikt blev denne afvigelse mær
Page 140 and 141: senere i forbindelse med selvmordet
Page 142 and 143: er langt mere omfattende end det ty
Page 144 and 145: kring Riegels besøg fungerede som
Page 146 and 147:
idad«). 1 Ligesom Riegels besøgte
Page 148 and 149:
Lindring«). Disse forsigtigt frema
Page 150 and 151:
var — et raseri. »Der er et ande
Page 152 and 153:
lertid galskaben til genstand for e
Page 154 and 155:
delsesmæssige forlegenhed gjorde h
Page 156 and 157:
FIG. 2.1… De naturlige sygdommes
Page 158 and 159:
Galskabens klasser, ordner, slægte
Page 160 and 161:
21. DÆMONOMANIA, (Démonomanie) de
Page 162 and 163:
defekter i fornuften, beskadigelser
Page 164 and 165:
detegn at demonstrere de naturlige
Page 166 and 167:
vedvarende vanvid vedrørende ét e
Page 168 and 169:
* §8. Maniens og melankoliens sygd
Page 170 and 171:
manien og melankolien der på én g
Page 172 and 173:
paréte«), hos Timothie Bright (»
Page 174 and 175:
for medicinere at tale om det samme
Page 176 and 177:
denne henseende de gammelkendte fal
Page 178 and 179:
storie var en henvisning til babylo
Page 180 and 181:
På den anden side var denne forkla
Page 182 and 183:
Som universelt afsind var manien if
Page 184 and 185:
der faldt sammen med eller næsten
Page 186 and 187:
Kendetegnenes hierarki i den naturh
Page 188 and 189:
som en af sygdommens udtryksformer,
Page 190 and 191:
Selvom Hagerups fortælling om X mu
Page 192 and 193:
gisk stringens burde placeres i en
Page 194 and 195:
sig markant fra hvordan den nu deli
Page 196 and 197:
af manien og melankolien indenfor e
Page 198 and 199:
fugiunt, quæ species Misanthropia
Page 200 and 201:
lankoli og et melankolsk temperamen
Page 202 and 203:
eller troede sig omskabt til andre
Page 204 and 205:
sætning til tidligere tiders redeg
Page 206 and 207:
denne alle kroppens fysiologiske sy
Page 208 and 209:
des denne uregelmæssighed kunne gi
Page 210 and 211:
3. EN SYNEKDOTISK RELATION. MANIENS
Page 212 and 213:
en gammelkendt medicinsk kendsgerni
Page 214 and 215:
tilstand at være berøvet den klar
Page 216 and 217:
nuften (). Med et tilstedeværende
Page 218 and 219:
ligt stemt, og da enten til den ene
Page 220 and 221:
KAPITEL 3 Den kliniske veridiktion
Page 222 and 223:
Galenskab, Daarskab«). 1 Ikke dest
Page 224 and 225:
nen havde forsømt ved på ny at fo
Page 226 and 227:
edes også muligheden for en ny for
Page 228 and 229:
titlen “Recherches et Observation
Page 230 and 231:
ganske anden karakter (»qui est pr
Page 232 and 233:
gere som »un instrument de guéris
Page 234 and 235:
sig indgående med galskaben, herib
Page 236 and 237:
der med inspirationen fra Locke, Co
Page 238 and 239:
en udelukkende deskriptiv metode, u
Page 240 and 241:
sig med hinanden på en adækvat m
Page 242 and 243:
den var den gældende i de populær
Page 244 and 245:
til at det der hverken kunne beskri
Page 246 and 247:
mentale fremmedgørelse med en anal
Page 248 and 249:
Det var givetvis dette forhold der
Page 250 and 251:
ække af de forhold som den naturhi
Page 252 and 253:
253
Page 254 and 255:
ende mangel på en genuin metode fo
Page 256 and 257:
ske sygdomshistorier hos Pinel dann
Page 258 and 259:
Ligesom i tilfældet med de moralsk
Page 260 and 261:
grund for den tyske (1801), den spa
Page 262 and 263:
skabssygdommens sindsbillede. 1 Det
Page 264 and 265:
en anderledes fremgangsmåde når k
Page 266 and 267:
om sin behandlingskultur undersøgt
Page 268:
havde for problematiseringen af man
Page 272 and 273:
PROLOG §12. Hjernepatologiens prob
Page 274 and 275:
der mindede om dengang X havde »sk
Page 276 and 277:
emollierede ligesom ogsaa den øver
Page 278 and 279:
lancholske« med beskedenhed måtte
Page 280 and 281:
Bangs kliniske arbejde i sin berøm
Page 282 and 283:
samme måde var det for det medicin
Page 284 and 285:
Selvmorddriften syntes at være ble
Page 286 and 287:
imidlertid også oplevede den nugæ
Page 288 and 289:
e burde være af fysisk end af psyk
Page 290 and 291:
kun havde en relativt løs forbinde
Page 292 and 293:
Farve, saa at Enhver, der blot vild
Page 294 and 295:
på den anden side blev nærliggend
Page 296:
I KAPITEL 6: Maniens og melankolien
Page 299 and 300:
§14. Den overgribende juridiske pr
Page 301 and 302:
hundrede. Det var i denne sammenhæ
Page 303 and 304:
del af de indlagte, hvilket havde e
Page 305 and 306:
hed og dømmekraft, var denne jurid
Page 307 and 308:
dele af den offentlige håndtering
Page 309 and 310:
var resultatet af den naturhistoris
Page 311 and 312:
den, især når de vedrørte spørg
Page 313 and 314:
iodisk Afsindighed« eller »transi
Page 315 and 316:
1813: »Sundheds-Collegiet skal væ
Page 317 and 318:
endnu engang vedgik »at have anret
Page 319 and 320:
delse dersom ophavsmanden var afsin
Page 321 and 322:
I forlængelse af Marie Marcusdatte
Page 323 and 324:
Tilsammen medførte vidnernes erkl
Page 325 and 326:
et baade for Retten og for de Præs
Page 327 and 328:
en tekst der såvel sprogligt som v
Page 329 and 330:
Således havde retten gennem adskil
Page 331 and 332:
tologiske slutningsrækker der almi
Page 333 and 334:
saglige motivation indledtes omtale
Page 335 and 336:
i sine sygdomserindringer, kunne g
Page 337 and 338:
saa er det dog lige vist, at Hjerne
Page 339 and 340:
have seet at være i fuldkommen Har
Page 341 and 342:
undersøgelse af Anders Nielsen kor
Page 343 and 344:
§17. Grænser for punktualiteten o
Page 345 and 346:
Det andet register indenfor retten,
Page 347 and 348:
de med det sidste Membrum af Lovens
Page 349 and 350:
ydelse. 1 For den generelle krimina
Page 351 and 352:
forklaringer ifølge hvilke Marie M
Page 353 and 354:
overhovedet kunde ansees capax pon
Page 355 and 356:
pegede på punktualiteten og græns
Page 357 and 358:
overskride denne grænse imellem de
Page 359 and 360:
dermed ikke »kunde ansees capax po
Page 361 and 362:
med sandsynliggørende materiale, m
Page 363 and 364:
henviste dermed til de selvsamme fo
Page 365 and 366:
kræfter«. 1 Idet han henviste til
Page 367 and 368:
den af dem indgaaet Contract« (Nø
Page 369 and 370:
lig Menneskefornuft«. »De lyse Me
Page 371 and 372:
Erfaring, at det ofte kan gaae med
Page 373 and 374:
mation. Som skildret ovenfor var Ho
Page 375 and 376:
Diagnose«) der trods den indbyrdes
Page 377 and 378:
er absolut fuldkommen, men at den m
Page 379 and 380:
som graderne af dens immoralitet ku
Page 381 and 382:
Fremfor den ældre Forordning af 7.
Page 383 and 384:
med hensyn til tilregneligheden som
Page 385 and 386:
straf der udgjorde erstatningen for
Page 387 and 388:
Det var denne situation som profess
Page 389 and 390:
dom, indhegnede muligheden for moti
Page 391 and 392:
Almindelighed ikke kunne besvares u
Page 393 and 394:
1835, hvorfra Howitz især kom til
Page 395 and 396:
omstændigheder kunne minde om mell
Page 397 and 398:
åndens mulighed — eller Hume imo
Page 399 and 400:
lutte fravær af frihedens mulighed
Page 401 and 402:
henhører, ligesom de Skyldiges Cla
Page 403 and 404:
i henhold til begrebernes intension
Page 405 and 406:
genstand for artikulation enten i d
Page 407 and 408:
ningens empiriske forlegenhed også
Page 409:
motivorum er der ingen Grund til at
Page 412:
anstaltens kritiske og epidemiologi
show all

BIND_1_(s. 1-410)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive@CBS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?