BIND_1_(s. 1-410)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive@CBS

hundrede. Det var i denne sammenhæng at det som antydet af Klingberg kom
til at dreje sig om at etablere en bestemt sandhed om hvorvidt det umiddelbart
grundløse i de melankolske stemninger og afsindigenhedens adfærd mere generelt
kunne forklare at visse sociale erfaringer i form af forbrydelser og ugerninger
måtte være grundede i det fravær af »moralsk Frihed« der gennemgående
skulle kendetegne den afsindige person. 1 Der var dermed tale om etableringen
af en sandhed der i sig samtidig rummede et normativt moment eftersom
afdækningen heraf i sidste ende måtte blive retningsanvisende for hvilke
straffesanktioner eller tiltag af tilsvarende art der skulle iværksættes overfor
subjektet for denne sandhed.
Imidlertid var det ligeledes indenfor denne horisont at de to psykiske lidelser
blev genstande for en problematisering der ikke kun behandlede dem som særgene
offentlige udfordringer i et retsligt register, men dertil som sygdomstilstande
der på én gang pegede tilbage på visse centrale punkter i den naturhistoriske
nosologi og samtidig viste hinsides nosologien i retning af nogle langt
mere individualiserende overvejelser angående sygdommenes indflydelse i de
konkrete persontilfælde. På samme gang som den juridiske problematisering
tog udgangspunkt i og i visse vigtige henseender affirmerede aspekter af den
naturhistoriske omgang med mani og melankoli som henholdsvis universelle
og partielle galskabssygdomme, introduceredes dermed også en både erfaringsbasseret
og erfaringsafhængig opmærksomhed på den individuelle person
der forudsætningsvis måtte lide af disse sygdomme. Til trods for at dette ikke
var en opmærksomhed der var sammenfaldende med den kliniske observation
af galskabens ytringer sådan som Pinel havde beskrevet og advokeret for den —
hvilket var en forskel der især skyldtes at den juridiske interesse som oftest var
uløseligt knyttet til en given ugerning under kriminalistisk overvejelse, og ikke
som den kliniske veridiktion var henvist på en sygdomstilværelse indenfor en
institutionel sammenhæng —, så introduceredes i den juridiske problematise-
1 Cf. L. NØRREGARD: Forelæsninger over den Danske og Norske Private Ret (1788) der fremstillede
den »moralske Frihed« som en forudsætning for eller en »almindelig Regel i Criminalretten«: »At
Ingen kan eller bør Straffes for en Misgjerning, med mindre han haver havt moralsk Frihed paa den
Tid, han foretog Misgjerningen eller, som er det samme: med mindre Misgjerningen er saadan, at den
paa en eller anden Maade kan tilregnes ham« (4. del, p. 9; §1008). Cf. også W. KLINGBERG: “Om
Dödsstraffe og deres Indvirkning paa Tilskuernes Stemning” (1814), p. 429.
302