Mål og visioner - Børne Kultur Daginstitutionen Galaxen

3
Mål og
Visioner
Mål og visioner for arbejdet i
2009.
Samt evalueringen af 2008
Københavns Kommunes
Børne Kultur Institution
GALAXEN
Øresundsvej 10A
2300 København S

UDVIKLINGSDELEN 2009 ................................................................................................................................................. 3
Reggio Emilia filosofien ............................................................................................................................................ 3
Historiefortælling .......................................................................................................................................................... 4
De grønne spirer 2009 .............................................................................................................................................. 5
Forældremøder som Work Shop ........................................................................................................................ 8
Arbejdsbetingelser ....................................................................................................................................................... 8
Galaxens sundhedspolitik ....................................................................................................................................... 9
Gruppernes Lære- og Perspektivplanen 2009 ................................................................................................. 10
Vuggestuerne: .............................................................................................................................................................. 10
Børnehaverne: ............................................................................................................................................................. 19
Bestyrelsen ..................................................................................................................................................................... 24
Satsområder: ................................................................................................................................................................ 24
PERSONALEUDVIKLINGEN ............................................................................................................................................ 26
Kompetenceudvikling .............................................................................................................................................. 26
Satsområder: ................................................................................................................................................................ 26
Pædagogiske planlægningsdage: .................................................................................................................... 27
EVALUERING 2008 ............................................................................................................................................................ 28
”Kørekort” til ZOO ...................................................................................................................................................... 28
Bliver det så de sidste pædagogiske planlægningsdage på hverdage? ................................ 28
Galaxen og Velfærdsministeriet ....................................................................................................................... 28
Galaxen og Læsepolitikken .................................................................................................................................. 29
Børnene og 1. hjælp ................................................................................................................................................. 29
BØRNEGRUPPERNES EVALUERING .......................................................................................................................... 29
Vuggestuerne ................................................................................................................................................................ 29
Børnehaverne: ............................................................................................................................................................. 33
Arbejdet med flersprogede børn ...................................................................................................................... 41
Sprog Leg Læring ....................................................................................................................................................... 43
Børnemiljøloven ........................................................................................................................................................... 46
Åbningstid ved mærkedage 2009:
Københavns kommune har ved begyndelsen af 2009 vedtaget et sæt nye regler for dage hvor
institutionerne kan holde lukket.
Fra før 10 lukkedage (forårsaget af en nedskæring i år 2001) er der nu ydet økonomisk
kompensation, så vi fra 2009 kan holde 9 dage lukkede om året. Ud fra bestemte betingelser og
ikke på almindelige hverdage som er tidligere kendt her i Galaxen.
Det betyder, at vi sammen med forældrebestyrelsen skal revurdere lukkedagene men foreløbig
ligger disse dage fast. I vil senere modtage beskeden for de sidste 2 dage.
Lukkedage 2009:
16. januar Personaledag, lukket
20. marts, Personaledag, lukket
24. december
28 – 31. december, lukket
1. april Galaxens 15 års fødselsdag
2. Maj (dagen efter Kr. Himmelfart), lukket
5. juni (grundlovsdag), lukket
2

UDVIKLINGSDELEN 2009
Overordnet tema 2009: Barnet, Relationer, Refleksionen, Evalueringen og
Fortællingen
Anerkendne Relationer
Reggio Emilia
filisofien
De mange Intelligenser
Fortællingen som
Evaluerings- og
dokumentationsmetode
Reggio Emilia filosofien
2009 fokus på, Refleksionen og Dokumentationen og Evalueringen
At fordybe sig og være i fred en tid, få ro til at fordybe sig hvis noget fanger børnenes
opmærksomhed, det kræver at miljøet er indrettet til børnene. At tale om rummet som den
tredje pædagog handler også om denne mulighed. Der er et tidsperspektiv i det.
Institutionerne, hvor børnene skal leve cirka til de kommer i skole, er så lidt disponerede til at
gribe den tid. De få kvadratmetre, samt måden de indrettes på har betydning. Der er mange
brud. Hvis man skal spise, så skal der ryddes op og ryddes væk først. Det bryder læring og
tankerækker og børnenes mulighed for at fortsætte tankegangen.
Derfor er miljøet og indretningen vigtigt for disse pædagoger, sådan at børnene ikke mister
muligheden for fordybelse og for at finde muligheder og udfordringer i rummet.
At lytte er et absolut kardinalpunkt.
De voksne skal lytte, og de skal stille spørgsmål snarere end give svar. Ofte er traditionel
dokumentation historier om børn, fx en tur, hvor børnene gør det og det. I Reggio Emilia
filosofien spørger man børnene, hvad de fik ud af turen, og så får man en helt anden fortælling
ud af det.
Den handler fx om, hvad børnene mener om myrernes liv, og om hvorfor bladene har forskellige
størrelser, og om hvordan vi hjemme gør dem endnu større på overheadprojektoren, Vi skal se
børns læring og støtte deres udforskning, bl.a. ved at tilføre materialer og midler, som hjælper
dem, materialer som er uventede og brugbare. Ikke for at give børnene svar, men for at de kan
opdage.
3

I denne pædagogik handler det ikke om at forenkle perspektiverne, det handler tværtimod om at
komplicere dem. Om at vi tager flere aspekter ind for at belyse noget.
Jo flere fagligheder man inddrager, jo flere perspektiver og jo flere muligheder. Netop nu har vi
læringsstile, hvor individualiteten har meget plads, men vi eksisterer også i en sammenhæng, og
derfor er det vigtigt at få åbnet op og få skabt flere muligheder.
Vi synes det er spændende med den sammensathed og sammenhæng, som denne pædagogik
gør så meget ud af. Man er ikke bange for at forbinde mange forskellige områder og lade dem
befrugte hinanden, fx kunst og helt andre områder, for på den måde finde ud af hvordan verden
hænger sammen.
Historiefortælling
I den daglige praksis gør vi meget ud af - og lægger stor vægt på stimulering af børnenes
sproglige udvikling. Dialogen, samtalen er med til at styrke barnets forståelse af sig selv og sine
omgivelser. Det lærer konstant nye ord, begreber som bliver mere og mere betydningsfulde for
barnet i dets relationer og erfaringsudvikling til andre børn og voksne.
Højtlæsning af enten eventyr, rim og remser eller en god historie er et vigtigt middel (redskab) i
stimulering af sproget hos børnene i Galaxen. Her får barnet en personlig oplevelse gennem tekst
og billeder hvor det skal være koncentreret, lyttende og forholde sig til den oplæste tekst og
billeder. Barnet oplever også en tæthed og nærhed med den voksne.
Ofte vil børn gerne have de samme historier læst højt, op til flere gange. Det kan virke lidt
kedeligt for den voksne at skulle læse dem mange gange, men for barnet er det anderledes.
Det erfarer efter at have hørt historien tilstrækkelig mange gange, at det selv pludselig er i stand
til at "læse" disse bøger. Gennem det visuelle i bogen kan barnet gengive teksten med egne ord.
Barnet oplever at det mestrer genfortællingen i en større eller mindre udstrækning, og at det kan
gengive historien ikke kun for sig selv, men også for andre.
Vi vil bruge historiefortællingen til at skabe personlige eventyr, hvor den voksne selv digter en
fortælling ud fra hverdagens begivenheder.
Denne form gør eventyret og fortællingen mere nærværende. Formen kan også benyttes til
konfliktløsning idet fortællingens personer kan indgå i en historie der kan skabe relation til en
konkret hændelse / konflikt.
Gennem fortællingen kan børnene opstille løsningsmodeller eller genkende situationer.
4

De grønne spirer 2009
Fælles engagement i naturen skaber rødder og identitet. Herigennem videregives en kulturarv, på
hvilken visioner om fremtiden kan bygges. Udeliv og naturoplevelser har således på mange
måder betydning for almen dannelse og udvikling af personlige, kulturelle og sociale værdier.
I 2009 vil vi arbejde på, at Galaxen som helhed kan få det grønne miljøflag fra friluftsrådet. Efter
et år med satsområdet i Cassiopeia vil vi nu arbejde i hele institutionen med temaerne der er
opstillet i friluftsrådet. Det betyder, at der også vil ske ændringer i Galaxens indretning og
herunder etablering af et kompostanlæg, affalds sortering samt målrettet arbejde i forhold til
naturen og de dyr der befolker den,
Grønne Spirers Kriterier
Alle kan arbejde med Grønne Spirers materiale og lade sig inspirere til en grønnere hverdag med
flere natur- og miljøaktiviteter og mere udeliv.
For at få lov til at hejse Det Grønne Spire flag og modtage Diplomet, er der dog nogle kriterier
der skal opfyldes.
Flag og Diplom gælder i ét år, hvorpå kriterierne atter skal opfyldes, for at institutionen kan hejse
næste års flag.
For at hejse Spirer flaget og modtager Spirer diplomet skal vi opfylde følgende kriterier:
1) Institutionen skal lave en grøn handleplan
2) To af de ansatte skal deltage i Spirerkurset
3a) Børn og voksne skal sammen gennemføre to temaforløb udfra aktivitetsarkene eller
3b) Institutionen skal gennemføre et eller flere selvvalgte natur/miljøprojekter
4) I skal fortælle om jeres arbejde til os og til andre
Børnene gives mulighed for at udforske, stille spørgsmål,
Afprøve egne teorier og skabe egne erfaringer.
De Grønne Spirer Øresundsvej
NATUREN ER JO LIGE UDEN FOR ……
En handleplan til grønne spirer for perioden januar til juni.
Som institution i byen med ikke særlig meget legeplads kan det umiddelbart være svært at se
naturen og de ting, der sker i naturen, i dagligdagen.
Vi vil gennem det næste halve år arbejde målrettet med at synliggøre naturen i nærområdet for
børnene.
Primærgruppen er en gruppe på 23 børnehavebørn i alderen 3-6 år
Udgangspunktet vil være legepladsen.
5

BAGGRUND / HVORFOR ?
Vi startede faktisk allerede i december med at fodre fugle på vores legeplads, hvor vi har 2 foder
huse. Vi hængte også en knogle fra en lammekølle op for at undersøge, om det kunne tiltrække
fuglene i byen.
Der dukkede hurtigt mange fugle op. Primært musvitter og blåmejser.
Selvom vi kunne følge med på tæt hold fra vinduet, opsatte vi et video camera på stativ.
Det gav mulighed for at zoome ind og se fuglene rigtig tæt på. Børnene kunne så inde på stuen
sidde ved tv skærmen og følge med.
Vi kunne se, hvordan musvitten holdt solsikkekernen med sine kløer og spiste af den, og vi kunne
zoome ind på lammeknoglen og se på blåmejsen, som spiste af kød – og fedtrester…. og det var
kun blåmejsen, som gjorde det.
Børnenes store interesse – og forældrenes, når de så med på tv, når de hentede deres børn – gav
os lyst til at blive klogere på fuglene.
PROJEKT FUGLE :
Vi vil derfor her i vintermånederne starte med at have focus på fugle. Primært de fugle, som er
på legepladsen.
Vi vil fortsætte med at komme foder i vores to foder huse og se, hvilke fugle, der dukker op. Vi
vil lære, hvad det er for nogle fugle – for en fugl er jo ikke bare en fugl ! Vi vil snakke om og se
på, hvad det er fuglene spiser og hvorfor.
Vi vil sammen med børnene lave foder til fuglene. Vi vil bruge forskellige metoder og se på, hvad
fuglene bedst kan lide og om der er forskel på, hvad de spiser.
Vi vil snakke mere bredt om de fugle, vi ser. Hvordan ser de ud, er der ligheder/forskelle, hvor
lever de, hvor sover de, har de venner eller fjender, hvordan ser fuglene ud inden i o.s.v.
Med den nye viden vil vi sammen med børnene kigge på legepladsen og se på, om der er nogle
gode steder for fuglene og se, hvad vi kan gøre, for at gøre legepladsen til et endnu bedre sted
for dem at være.
Vi vil sammen med børnene bygge et foderbræt og vi vil opsætte redekasser som passer til de
fugle, vi har observeret, så vi måske kan være så heldige, at de også gerne vil etablere familie
hos os.
Vi vil også prøve at involvere barnets familie ved at de hjemme skal finde ud af, om der er nogle
fugle, hvor de bor. Vi vil videregive vores ideer, så børnene også hjemme i familien kan etablere
foder – og rede pladser til fuglene.
Vi vil deltage i obs.naturs fugletælling , og vi er i gang …
Vi vil bruge obs. natur.dk og dansk dyr.dk sammen med børnene. Vi vil formidle eksistensen af
disse muligheder videre til forældrene.
Vi vil over 3 gange i januar, februar og marts deltage i et tilbud fra ” Naturvidenskab i
børnehøjde” (Københavns kommune) som hedder ”Fugle – kom og kik.” (se bilag 1) Det giver os
også mulighed for at mødes med og udveksle erfaringer med andre børnehaver i København.
6

MÅLET MED FORLØBET :
Det primære mål for denne børnegruppe, som ikke tidligere specielt har haft focus på naturen og
de dyr, der lever i den, er, at de skal få øjnene op for, at der er liv uden for vinduet…. også i
byen.
De skal lære de mest almindelige fuglearter at kende. De skal se dem i naturen, finde ud af, hvad
de spiser,lave mad til dem, lytte til deres stemmer, indrette deres levested, tegne og male dem,
lave drama, arbejde med ler og foto.
Først og fremmest skal vi som voxne inspirere dem til nysgerrighed, undren, forundring , større
viden og glæde ved den natur, der omgiver dem. Ved at være med til at skabe områder til
fuglene f.ex grenbunker og fuglebad kan de også opnå en bevidsthed om deres betydning for at
naturen har det godt.
FORÆLDRENE :
Ved at dokumentere og gøre børnene interesserede vil vi også påvirke forældrene. Vi vil sammen
med de børn, der har have hjemme, lave et foder hus eller et fuglebad, som børnene kan tage
med hjem og på den måde gøre sin interesse og viden synlig i familien og forhåbentlig inspirere
til at familien sammen bliver mere bevidste om naturens muligheder – lige uden for vinduet.
Vi vil også købe træ ind og give mulighed for, at forældre og børn sammen på vores træværksted
kan lave et fuglehus, som vi kan hænge op på vores legepladser – også vuggestuens. På den
måde vil vi forældre og børn sammen kunne holde øje med ”deres hus” på legepladsen.
ANDRE DYR OG PLANTER.
Vi vil primært focusere på fuglene, men vi vil også se på, hvad der ellers sker på legepladsen.
Lever der andre dyr ? Hvor lever de ? Hvad er det for nogen ?
Hvad med planterne … Hvad er det for nogle planter der vokser på legepladsen ? Hvad sker der
med dem henholdsvis om vinteren og om foråret - og hvorfor ?
Det er noget af det, vi vil arbejde videre med i hele Galaxen – incl. Vuggestuen – og når vi har en
mere konkret tidsplan fremsender vi en videre handleplan.
Hvordan påvirker vi mennesker naturen ? Her vil vi se på børnenes måde at møde naturen på.
Hvilken betydning har deres adfærd for naturens gang ? Kan de påvirke naturen og i så fald
hvordan ?
Vores primære mål vil være at give børnene en øget bevidsthed omkring naturen lige uden for
deres vinduer. At der selv på en lille plet kan være liv og ske spændende og forunderlige ting.
Det er vigtigt at børnene kommer til at undre sig og glæde sig og sammen får nogle gode
oplevelser ude i naturen.
Den voxne er primus motor og det er den voxnes opgave at åbne børnenes øjne samtidig med at
den voxne lytter til, hvad barnet bidrager med af tanker, viden og ideer.
7

De grønne Spirer Cassiopeia
I Udflytterbørnehaven arbejder de med det som et fokuspunkt og det kan læses Fokuspunkt 2009
delen.
Forældremøder som Work Shop
Vi fortsætter med gennemførelsen af forældremøde som workshop i foråret 2009. Vi tilbyder
denne gang 5 forskellige workshops. Det bliver så muligt for forældrene at tilmelde sig netop det
tema de mener at kunne have mest gavn af at følge.
Personalet står for det oplæg, der skal sætte emnets diskussion i gang. Alt efter temaets indhold
placerer vi afviklingen der hvor det vil have den største betydning. Hvilken kunne betyde, at vi
fandt et sted i lokalmiljøet.
a) Børns egne fortællinger
b) Børns sanseoplevelser
c) Reggio Emilia Filisofien
d) Projektets betydning for barnet
e) Børn og Natur
Arbejdsbetingelser
I 2009 vil vi sætte fokus på
personalets arbejdsbetingelser, set i
lyset af de øgede krav der er til vores fag. Krav der er stillet løbende, men uden de nødvendige
tilførte ressourcer.
Det er gennem de eksterne og interne faglige krav og forventninger der stilles, at pædagogen kan
opleve sig utilstrækkelig i forskellige situationer.
Pædagogens personlighed og pædagogen som fag person er to forbundne betingelser. Det
betyder, at hvis pædagogen på faglige områder ikke føler at hun kan opfylde det hun ønsker og
modtager negativ kritik, ja så er det også et angreb på personen pædagogen.
Modsat er det også gældende, når arbejdet fungerer og der modtages positiv kritik, ja så er
personen pædagogen også modtager for denne oplevelse.
Der skal i 2009 findes frem til realistiske krav og forventninger, samt satses på efteruddannelse
og kurser
8

Galaxens sundhedspolitik
På opfordring fra Forældrebestyrelsen på deres konference dag i Januar omformuler vi vores
sukkerpolitik til en egentlig sundhedspolitik. Den bør som minimum indeholde;
- Motion og bevægelse
- Kost
Måltidet
- Sukker
- Livsstil
- Kroppen
En Sydafrikansk legende fortæller, at alle nyfødte børn fødes med sit hjerte i
hånden. Således går barnet rundt til forskellige voksne for at vise sit hjerte frem.
Men hver gang barnet møder en falsk eller utroværdig voksen falder hjertet til
jorden. Her samler barnet det op gang på gang. Barnet støver hjertet af gang på
gang, men det får skrammer og ridser hver gang.
9

Gruppernes Lære- og Perspektivplanen 2009
Vuggestuerne:
Fælles fokuspunkt Solen, Månen og Delfinen 2009
Overskrift
De 2 årige i vuggestue grupperne
På Fokuspunktet
Hvad er målet At styrke de 2 åriges venskaber og særlige sociale kompetencer på
tværs af vuggestuegrupperne, så vi får set og benyttet det enkelte
barns styrkesider i forhold til resten af gruppen.
Metoder
De voksnes samarbejde på tværs af stuerne samt flere aktiviteter ud fra
børnenes behov – følge deres spor.
Midtvejsevaluering Vi vil evaluere på vuggestuemøderne, og se på om børnene skaber
Har vi skabt
legerelationer i de andre børnegrupper, samt bruger de voksne fra de
rammerne?
andre stuer.
Hvordan ser vi, at vi Får vi udført de aktiviteter vi planlægger, og er de realistiske.
har nået målene
Dokumentationen
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
frem afrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
De 8 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet der
hjemme.
Vi vil bruge små fortællinger samt billeder.
Evalueringen skal foregå på første vuggestuemøde i 2010.
Musiske: Vi vil inddrage musik og sang.
Sproglige: Vi vil sætte ord på alt hvad vi gør.
Personlige: Vi vil styrke deres individualitet.
Social: Vi vil styrke deres sociale kompetencer.
Kropslige: Vi vil styrke deres motoriske færdigheder.
Rummelige: Vi vil være kreative.
Logiske: Vi vil finde de logiske løsninger.
Naturalistiske: Vi vil bruge naturen.
Anerkendende relationer: Vi vil være anerkendende overfor det
enkelte barn.
At de er positive følger op på de projekter der er i gang, samt støtter op
om dem hjemme.
At der støttes op om de spirende venskaber hjemme, ved at invitere
venner fra gruppen med hjem
10

Fokuspunkt for Solen 2009
Overskrift
Kroppen
Hvad er målet Børnene lærer kroppen at kende. Bliver selvhjulpne. Finder
glæde ved fysiske aktiviteter.
Metoder
Rytmikforløb, sanglege, sanseoplevelse, ture i nærmiljøet og i
naturen, vuggestuens egen legeplads, grov – og finmotoriske
udfordringer. Følger børnenes spor.
Midtvejsevaluering Børnene begynder at benævne kropsdele. Udviser interesse for
Har vi skabt
selv at tage tøj af og på. Er mere aktive i fysiske aktiviteter, og
rammerne?
viser glæde herved. Tager aktivt del i praktiske rutiner på
Hvordan ser vi, at vi stuen.
har nået målene
Dokumentationen
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
frem afrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet der
hjemme.
Video
Billeder
Fortællinger
Iagttagelser
Forældre tilbagemeldinger
Skal foregå i januar 2010
Personlige intelligens : individuel udvikling
Sociale intelligens : samlingen, rytmik, ture
Kropslig intelligens : rytmikforløb
Musisk intelligens :Sanglege
Sproglig intelligens :Rim og remser
Naturalistiske intelligens :Ture i nærmiljø, legepladser
Logisk matematisk : Laver selv aktivitets baner
Vi forventer at forældrene støtter op om de aktiviteter der
foregår, og bidrager med fortællinger/ oplevelser.
11

Overskrift
På Fokuspunktet
Sociale kompetencer.
Vi ser arbejdet med de sociale kompetencer som en vigtig
forudsætning, da vi indenfor det næste halve år får en næsten ny
børnegruppe.
Hvad er målet Målet er at skabe gode og positive relationer mellem børnene.
Det vil sige, skabe rum for venskaber, udvise empati og give
udtryk for og se egne og andres følelser, sige til og fra verbalt,
Metoder
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentationen
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
frem afrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
Forældre/
Hjemmet
nonverbalt og kropsligt.
• Samling.
• Spise og putte situationer.
• Gaderoben.
• Rytmik.
• Legen.
• Sigurd mus.
• Natur/ ture.
Vi vil kigge på om der dannes venskaber/ relationer blandt
børnene. Vises der empati og interesse for hinanden og
hvordan er deltagelsen i de daglige rutiner så som
spisesituationer, samling, rytmik m.m.
Desuden vil vi bruge vores fokuspunkts bog til iagttagelse og
fortælling og derved have et visuelt redskab til at
midtvejsevaluere.
• Barnets bog.
• Iagttagelse og fortælling.
• Dokumentation på stuen.
• Små videoklip.
Vi vil ved stuemøderne evaluere, nedskrive vores oplevelser og
observationer i vores fokuspunkt bog via iagttagelse og
fortælling, billeddokumentation og små videosekvenser.
I arbejdet med vores fokuspunkter vil vi komme omkring den
sociale, kropslige, naturalistiske, sproglige, musiske og visuel/
rummelige intelligenser i vores anerkendende tilgang til
børnene.
Vi forventer at forældre kommer med tilbagemeldinger om,
barnets oplevelser og fortællinger omkring dets dagligdag,
samt opbakning omkring de forskellige initiativer på stuen.
12

Fokuspunkt for Månen 2009
Overskrift
På Fokuspunktet Kropslig - kinæstetiske kompetence
Hvad er målet
At give børnene en forståelse omkring de kropslige begreber – både
verbalt og nonverbalt
At blive fortrolig med kroppen – hvad kan jeg med min krop?
Metoder
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentation
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evaluering
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan kan vi
sikre, at
evalueringen kan
bruges fremadrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
Hvad nåede vi
udover det målsatte?
Hvad kan vi arbejde
videre med?
At give børnene mulighed for i det daglige at bruge deres kropslige
kompetencer så meget som muligt
Gennem det nonverbale og verbale sprog at få en forståelse for
begreber der hører til kroppen
Give plads og rum i det daglige til fysisk udfoldelse – både inde og
ude
Målrette aktiviteter og projektforløb, så børnene får brugt kroppen
på forskellig vis fx ved dans, rytmik, ture på legeplads mv.
Når et barn viser tydelig tegn på kommunikation både nonverbalt og
verbalt – omkring begreber der knytter sig til kroppen
Når et barn selv tager initiativ til en kropslig aktivitet/ leg – måske
en sangleg, kravle op af rutsjebanen el. lign.
Når det enkelte barn har tilegnet sig endnu en kropslig kompetence
–kan noget nyt, noget barnet ikke kunne tidligere
Dokumentationen vil vise sig i den daglige iagttagelse af det enkelte
barn fx når barnet tager initiativ til en fysisk aktivitet/ leg
I brugen af billeder, plancher og små historier fra dagligdagen –
både i tale og på skrift
Kan ske løbende via iagttagelse af det enkelte barn og dennes
tilegnelse af nye kropslige kompetencer
I evalueringen af de enkelte projektforløb/ aktiviteter (fx på
stuemøderne) – diskutere hvad der fungerede og hvad der evt. kan
gøres anderledes en anden gang.
Vurdere hvilken rolle den voksne havde/ eller burde have haft og
hvad det enkelte barn eller gruppen som helhed har fået ud af fx en
bestemt aktivitet/ eller projektforløb – brugen af billeder, fortælling
mv. kan være en hjælp til at reflektere over forløbet.
13

De 9 intelligenser
og Anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de?
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet, der
hjemme
Følgende intelligenser er mest fremtrædende for aldersgruppen:
Den kropslig – kinæstetiske,
Den interpersonelle,
Den intrapersonelle,
Den musikalske,
Den sproglige,
Og den visuelle – rumlige intelligens
De øvrige intelligenser indgår også, men med et mindre fokus
De anerkendende relationer er en vigtig del af tilegnelsen af flere
kropslige kompetencer, da dette ofte vil ske sammen med børn eller
med en voksen – derfor er det vigtigt at være lyttende, forstående,
indlevende og kunne give plads til andre og samtidig turde tro på sig
selv og egne kompetencer.
At forældrene også hjemme støtter det enkelte barn i fysisk aktivitet
og mulighed for at tilegne sig eller styrke dets kropslige kompetence
– her ser vi også gerne at forældrene støtter børnene verbalt mht.
begreber der knytter sig til en større kropslig forståelse.
Støtter op om de aktiviteter og projekter vi har på månen
14

Overskrift
På Fokuspunktet
Hvad er målet
Metoder
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentation
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Sociale kompetencer
At styrke børnenes indbyrdes relationer – guide dem omkring de
sociale spilleregler – både vha. det nonverbale og det verbale
sprog
Styrke børnenes indlevelsesevne (Empati)
Skabe venskaber
Styrke børnene i konfliktløsning
Styrke børnene i at tage initiativer, der fremmer det sociale
netværk.
I den daglige dialog med børnene vil vi gøre brug af de begreber
der knytter sig til empati og andre sociale spilleregler.
Skabe rum og muligheder så børnene får lyst til at være en del af
fællesskabet, gennem en række konkrete aktiviteter og projekter.
Sørge for aktiviteter der styrker børnenes omsorg og
hjælpsomhed overfor hinanden.
Følge barnet og lytte til barnets eget initiativ i deres sociale
relation og handlen – både nonverbalt og verbalt.
At den voksne er synlig og i stand til at markere retninger og
prioriteringer i det sociale samvær og giver plads til initiativer.
Vi vil bruge principperne i de ”anerkendende relationer ” og ”de
mange intelligenser ”
Når børnene bl.a. nævner hinandens navne. Når de der hjemme
fortæller om hinanden og børn de har leget med.
Når de viser hjælpsomhed og omsorg for hinanden f. eks. finder
hjemmesko til hinanden. Eller f.eks. giver en bamse el. legetøj til et
barn der er ked af det etc.
Når børnene forstår og reagerer på en voksens besked.
Via billeder, der evt. er understøttet af tekst – Ved at lytte /nedskrive
noget af det som børnene selv siger og gør i deres samspil med andre –
små historier fra hverdagen
Når barnet tager initiativ til leg/samvær med andre og udviser
begyndende interesse/forståelse for andre børn
15

Evaluering
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan kan vi sikre,
at evalueringen kan
bruges fremadrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi ændre?
Hvad nåede vi udover
det målsatte?
Hvad kan vi arbejde
videre med?
De 9 intelligenser og
Anerkendende
relationer
Hvordan optræder de?
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes opfølgning
på fokuspunktet, der
hjemme
I evalueringen kan der eksempelvis indgå billeder, video og
iagttagelser over hvilke handlinger barnet gør i sit samvær og
legen med andre.
Hvilke handlinger og aktiviteter har størst betydning for børnenes
sociale tilegnelse og oplevelse af fællesskab
Hvilken rolle har den voksne i relationen?
Anerkendende relationer er en vigtig del i fokuspunktet om
”sociale kompetencer”:
At være åben, lyttende, forstående, indlevende og samtidig
kunne være ” sig selv ” bevare sin integritet – at kunne sige fra
og til.
Følgende intelligenser er mest fremtrædende for aldersgruppen:
Den interpersonelle
Den intrapersonelle
Den sproglige
Den kropslig-kinæstetiske
Den visuelle-rumlige inteligens.
De øvrige intelligenser indgår også, men med et mindre fokus.
At forældrene er medvirkende i arbejdet om ” de sociale mål ”
derhjemme og støtter op om barnets møde med andre.
Støtter op om Månens aktiviteter og daglige rutiner.
16

Fokuspunkt for Delfinen 2009
Overskrift
Kroppen
På Fokuspunktet
Hvad er målet At børnene får en forståelse for kroppen og at vi er forskellige både af
udseende og sindsstemning. At børnene bliver styrket i deres
selvhjulpenhed,
Metoder
Billedmateriale og snak
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentationen
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
frem afrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet der
hjemme.
Vi evaluerer løbende, optimalt en gang om året
Vi tager billeder af børnene og hænger dem på samlingsvæggen.
Desuden vil vi sætte billeder i fokusbogen samt i børnenes bøger.
Vi evaluerer på et stuemøde i starten af 2010 og vi vil evaluere
konstruktivt så vi kan bruge vores erfaringer og ideer igen.
Musikalske: vi bruger rytmikken og samlingen til at synge og snakke
om vores krop
Sproglige: bruges bla. i samlingen og til frokost
Logiske: når børnene selv skal tage tøj på og vi snakker om
forskellige ansigtsudtryk, puslespil
Sociale: børnene hjælper hinanden i forskellige situationer
Rummelige: Kreative og bla. tegne og male kroppen, børnene hjælper
ved borddækning/afrydning
Natur: snakke om vores krop, besøge forskellige legepladser
Kropslige: vi vil udvikle børnene grov- og finmotoriskbruges i
rytmikken og når vi snakker om kroppen og vores forskelligheder og
når vi spiser og tager tøj af og på,
Personlige: vores ansigtsudtryk og sindsstemning, selvhjulpenhed
Anerkendende relationer: vi anerkender det niveau børnene er på
og børnene skal anerkende hinanden og sig selv
Vi forventer at forældrene støtter op omkring vores fokuspunkter
derhjemme ved at lade børnene være selvhjulpne og at de er
anerkendende overfor deres barn og deres sindsstemning
17

Overskrift
Naturen omkring os
På Fokuspunktet
Hvad er målet At børnene får en forståelse for naturen og naturfænomener, og hvad
den kan bruges til.
At børnene bliver bekendt med de forskellige begreber, og lærer at
omgås i naturen på en hensigtsmæssig måde.
Metoder
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentationen
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
frem afrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet der
hjemme.
Billedmateriale og snak
Vi evaluerer løbende, optimalt en gang om måneden.
Vi tager billeder af børnene og hænger dem på samlingsvæggen.
Desuden vil vi sætte billeder i fokusbogen samt i børnenes bøger.
Vi evaluerer fokuspunktet på et stuemøde i starten af 2010 og vi vil
evaluere konstruktivt, så vi kan bruge vores erfaringer og ideer igen.
Musikalske: Vi vil synge sange om forskellige dyr og vejret.
Sproglige: Vi vil snakke med børnene om de forskellige begreber der
findes i naturen.
Logiske: Vi vil vække børnenes nysgerrighed for at blive bedre bekendt
med naturen.
Sociale: At vi får en masse fælles naturoplevelser.
Rummelig: Vi vil hjælpe børnene med at få en forståelse for
sammenhængen i naturen.
Natur: Vi vil bruge naturen så meget det er os muligt.
Kropslig: Vi skal bevæge os rundt i naturen og blive bekendt med dens
ujævne underlag.
Personlig: At det enkelte barn får viden om og kendskab til natur og
naturfænomener.
Anerkendende relationer: At børnene udviser respekt over for andet
levende, både dyr og planter.
Vi har en forventning om at forældrene også færdes i naturen sammen
med deres børn, og ligeledes lærer dem at udvise respekt for naturens
uskrevne regler.
18

Børnehaverne:
Fælles Fokuspunkt 2009
FOKUSPUNKTET FOR 2009 FOR STJERNEN, PLUTO OG CASSIOPEIA
Overskrift
Socialerelationer på tværs af børnehavegrupperne
På Fokuspunktet
Hvad er målet? Børne og voksne skaber relationer på tværs af grupperne, styrke
gamle venskaber og skabe nye relationer.
Alle børn og voksne skal nå at besøge Cassiopeia og alle skal fra
Cassiopeia skal nå at besøge Galaxen.
Metoder
Vi laver som udgangspunkt 2 fællesprojekter.
14 dage i foråret som også inkludere en storebørnsgruppe.
En uges ol i sensommeren.
Observere børnenes samspil i hverdagen og bakke op omkring gamle
og nye venskaber.
Midtsvejsevaluering Vi evaluere første gang efter forløbet i foråret og denne evaluering
Har vi skabt
vil danne udgangspunkt for det videre arbejde.
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentationen Vi vil dokumentere hver dag både med billeder og observationer. Vi
Hvordan kan vi
vil bruge ”fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode”
dokumentere, at vi har
nået målet/hvilket dele
har vi nået
Evaluering
Vi vil gennem året løbende dokumentere og evaluere i forbindelse
Hvordan skal
med de enkelte aktiviteter.
evalueringen foregå? Sidste dag i projektet er en evalueringsdag.
Hvordan sikrer vi at Vi vil have en mappe på personalestuen hvor alt dokumentation er.
evalueringen bruges Børnehavemødet vil være det forum hvor vi samler trådene.
frem af rettet?
Hvad vil vi fastholde og
hvad vil vi ændre?
De 9 intelligenser og
anerkendende
relationer
Hvordan optrådte
de?
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes opfølgning
på fokuspunktet der
hjemme.
Ved at bakke op om venskaber vil vi bruge de anerkendende
relationer. Den voksne er altid rollemodellen.
De projekter vi planlægger vil afspejle sig i de 9 intelligenser.
Vi forventer at forældrene bakker op om projekterne, kommer til
tiden og medbringer de nødvendige ting.
Hvis det er muligt støtter forældrene op om venskaberne ved at
børnene f.eks. kan lege hos hinanden
19

Fokuspunkt for Cassiopeia 2009
Overskrift på Vedvarende energiformer i relation til de grønne spirer
forkuspunktet
Hvad er målet Give børnene indsigt i hvad energi er og hvordan det kan laves.
Lægge kimen til at fremtidige verdensborgere tænker i vedvarende
energiformer.
Metoder Børn og voksne skal forsøge sig frem og sammen blive klogere på
energi og vedvarende energiformer.
Udvikler vindmøller, opsætte solceller, måle temperatur, få en elpærer
til at lyse, forbinde en motor til et lille ledningsnet. Få en mølle til at
dreje ved hjælp af vind eller damp.
Vi starter blidt i maj måned for hele gruppen.
I juni har vi et 3 ugers projekt med mellemgruppen, den gruppe der
bliver de store efter sommerferien.
Midtvejsevaluering Løbende snak med børnegruppen og derved kan vi justere vores mål
Har vi skabt
efter ny inspiration og optagethed fra børnene. Vi vil følge barnets spor.
rammerne? Hvordan Reaktioner fra forældrene.
ser vi, at vi har nået Vi vil bruge vores stuemøder til at diskutere evalueringerne.
målene
Dokumentation
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
fremadrettet? Hvad
vil vi fastholde og
hvad vil vi ændre?
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
Med billeder, beskrivelser og pædagogisk fortælling. Børnene fortæller
resten af gruppen, til samlingen, hvad de har lært. Udstilling af vores
forsøg i Cassiopeia, denne udstilling skal være klar til den årlige
fællesspisning i Cassiopeia.
Samtaler med børnene: når vi spiser, til samling og ved indledende
forsøg. Dette skal skrives ned samme dag.
På grundlag af børnenes udsagn vil vi finde frem til flere spændende
forsøg(søg på internettet). Finde frem til svar på det børnene nu måtte
undre sig over.
Mange intelligenser kommer i spil når vi sætter projektet i gang, idet
projektet tager udgangspunkt i børnenes kompetencer og samspillet
børn/voksne imellem.
Den naturalistiske: børnene er ude, vi bruger de 4 elementer vand, ild,
luft og vand i løbet af projektet.
Den matematiske/logisk: lærer at forstå en arbejdstegning og kunne
konstruere efter den. Tænke og prøve sig frem til mulige løsninger fx
ved forsøg med ledningsnet.
Den rumlige: danne sig en fornemmelse af modellen. Tegne nye
arbejdstegninger.
Den sproglige: der vil komme helt nye ord og vendinger som børnene
vil tage til sig, begreber som de vil bruge når de undre sig, har fået
gode ideer eller vil forklare sig.
Den personlige: børnene tilegner sig ny viden. En viden de selv har
været med til at bevise, hvilket giver en vis sikkerhed/overbevisning i
deres argumentation.
20

Forældrene/hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet
derhjemme
Den sociale: der vil forekomme samarbejde på tværs af vante
grupper/relationer. Projekter fremmer gerne fællesskabsfølelsen.
Vi vil bruge de anerkendende relationer ved hele tiden at lytte til
børnenes ideer og forslag og bruge det som inspiration.
Vi har en meget opmærksom og interesseret forældregruppe – vi
forventer også ved dette fokuspunkt at forældrene kommer med gode
ideer, viden og evt. selv deltager som undervisere.
Fokuspunkt for Plutostuen 2009
Overskrift
mig selv og min krop
På Fokuspunktet
Hvad er målet At lære børene noget om sig selv,
både i forhold til ”selvet” og det fysiske.
Metoder
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentationen
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Målet er at gøre det enkelte barn mere bevidst, om sig selv som person.
Målet er at gøre børnene bevidste om, hvad der sker inde i deres krop –
herunder også sanserne.
Hvem er jeg, hvad kan jeg/hvad kan jeg ikke.
At forstå og have styr på sig selv danner udgangspunkt for at forstå
andre.
I dagligdagen og i specielle projekter vil vi sætte fokus på de 2
områder. Vi vil arbejde med drama, rytmik og bevægelser på forskellige
planer.
Mig og min familie, i forhold til ”selvet” historie fortælling. Vi vil spejle
os i hinanden og her er den voxne en vigtig model. Vi vil også arbejde
kreativt på mange forskellige måder.
Vi vil bruge dokumentationen og barnets bog.
Vi vil også bruge iagttagelse og fortælling. Legen er også en vigtig
faktor. I legen kan man afprøve egne og andres grænser og blive
klogere på sig selv.
Vi voksne vil undervejs i processen evaluere på det første stuemøde
hver måned.
Vi følge det enkeltes barns udvikling og gruppen som helhed. Vi vil
løbende dokumentere de ting, vi laver og de erfaringer, vi gør os.
Vi vil bruge billeder, iagttagelser og fortællinger og plancher.
Bruge barnets bog sammen med barnet.
Vi vil se på det enkelte barn og gruppen som helhed.
21

Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
frem afrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet der
hjemme.
Vi vil evaluere på stuemøderne én gang om måneden.
Vi vil løbende gennem året skrive ned og dokumentere f.eks. ved
forskellige projekter.
Vi vil inddrage børnenes fortællinger, som en del af evalueringer.
Vi vil bruge iagttagelse og fortælling.
Den sociale intelligens
Den personlige intelligens
Den sproglige intelligens
Den kropslige … er primære i dette focuspunkt, men de andre
intelligenser vil også optræde.
De anerkendende relationer danner udgangspunkt for den måde, den
voxne møder barnet på. Det vil påvirke børnenes måde at møde
hinanden på.
At være bevidst om egen formåen og forstå sine egne reaktioner danner
udgangspunkt for forståelsen af andre.
Da det er et fokus punkt der omhandler at barnet lærer om sig og de
mennesker der omkring det, er det en vigtig del at involvere
forældrene, da det også noget der arbejdes med der hjemme. Vi
forventer også at forældrene bakker op om vores projekter. Læser
vores dokumentationer, sørger for at barnet møder til tiden og kommer
med tilbagemeldinger til os.
22

Fokuspunkt for Stjernestuen 2009
Overskrift
Sociale kompetencer
Hvad er målet At tager hensyn til hinanden, lytte til hinanden, være god ven, sige til og
fra, empati, vise omsorg. At børnene får nogle redskaber til at løse sine
konflikter.
Metoder
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan ser vi, at vi
har nået målene
Dokumentationen
Hvordan kan vi
dokumentere, at vi
har nået
målet/hvilke dele har
vi nået
Evalueringen
Hvordan skal
evalueringen foregå?
Hvordan sikrer vi at
evalueringen bruges
frem afrettet?
Hvad vil vi fastholde
og hvad vil vi
ændre?
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optræder
de
At spille spil med hinanden, forsætte med at holde samlinger og med
borddækning, arbejde med drama.
At lave fællesspisning, hvor børnene selv er med til at tilberede maden
og spise den.
Vi vil fokusere mere på børnenes rollelege, se hvad der rører sig i legene
– og hvor vi eventuelt kan gå ind og støtte børn, som har svært ved at
være/blive i legen.
I de forskellige projekter, som opstår i løbet af året, vil vi ligeledes have
en opmærksomhed på de sociale kompetencer og styrkelse heraf. Vi vil
benytte af Matrix-modellen både ved start, midtvejs og slutvis.
Vi vil en gang om måneden have fokuspunktet som punkt på stuemødet.
Vi vil evaluere det på vores stuemøder. Vi vil se på antallet af konflikter
og børnenes evne til selv at løse konflikter/undgå de vokser sig store.
Matrix- modellen.
Vi vil dokumentere via børneinterviews, digitale fotos og observationer.
Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode.
Vi vil diskutere om vores observationer, læse og diskutere
børneinterviews. Matrix-modellen. Se på antallet af konflikter og
børnenes evne til selv at løse konflikter/undgå de vokser sig store.
Vi vil komme omkring følgende intelligenser: Den sociale, den
personlige, den motoriske, den rummelige/visuelle og den sproglige.
De anerkendende relationer optræder i vores hverdag, hvor vi voksne
som rollemodeller har en anerkendende tilgang til børnene. Endvidere er
det i Matrix-modellen og styrkelse af børnenes empati.
23

Forældrene /
hjemmet
Hvad forventer vi af
forældrenes
opfølgning på
fokuspunktet der
hjemme.
Bestyrelsen
Vi forventer at forældrene støtter op omkring stuernes samarbejde,
overholder aftaler, er engagerede i deres barns hverdag i Galaxen.
At forældrene vil bakke op omkring nye relationer børnene imellem. At
forældrene har respekt for den situation/aktivitet, der er på stuen, når
de kommer for at aflevere eller hente deres barn.
At forældrene respekterer og ikke afbryder, når vi voksne taler med
børnene eller børnene taler indbyrdes.
Indhold:
Bestyrelses indsigt og viden danner grundlag for en aktiv medleven i institutionens hverdag og
udvikling. Bestyrelsen er ansvarlig for, at deres egne beslutninger føres ud i livet.
Satsområder:
• Vi vil arbejde på en større synlighed
o Forældre skal vide på forhånd, hvad det betyder at gå ind i bestyrelsen,
heldagsmøder
o Kvartalsbrev fra bestyrelsen til forældrene
o Sætter det i værk på næste bestyrelsesmøde
• Vi vil undersøge hvilke kompetenceområder i forældregruppen
o Eksempel: ide bank udarbejdes på bestyrelsesmødet,
o Inddrage mange ressourcer fra alle børnenes forældre
• Vi vil forsøge at afholde skoleinformations aften med skolebørn
• Vi vil understøtte udviklingen for børn og personale
o Understøtte personaleudviklingen i stedet for at fokusere på nedskæringer
o Understøtte den politiske proces
• Vi vil arbejde på at Søskende garanti genindføres for institutionerne i København
• Konstruktiv understøtte den politiske proces
o Ventelisten, finde pladser i området gennem dialogen med kommunen
o Ved udvidelsen af institutionen skal indgå i den pædagogiske filosofi i forhold til
udvidelsen
• Indgå i processen i Galaxens overgang fra dagtilbud til Børne Kultur institution
• Vi arbejde sammen om at sukkerpolitikken erstattes af en sundhedspolitik og kostpolitik
og bevægelse, skabe nuancer
24

Vi vil arbejde på at en Digitalisering af kommunikationen fra institutionen til forældrene kan
indføres Evaluering af Den Pædagogiske Lære- og Perspektivplan.
På Bestyrelsesmødet i februar måned evalueres årsplanen.
Ud fra de valgte fokusområder for de 8 forskellige grupper fremlægges dokumentation for, at
fokusområderne er behandlet og hvilken status og resultater der er opnået.
Om målet er opfyldt og nye fokusområder findes eller eksisterende fokusbeskrivelse fortsætter til
næste år
25

PERSONALEUDVIKLINGEN
Personalesamarbejde:
Københavns kommune: "Igennem mange år har ledere og medarbejdere på arbejdspladser i
Københavns Kommune udviklet spændende idéer og skabt fornyelse. Nogle initiativer er taget fra
centralt hold, andre initiativer er udviklet lokalt, simpelthen fordi der var nytænkende folk, der
kunne og turde.
Nu er der skabt et fælles udgangspunkt for at støtte fornyelserne.
I det fælles udgangspunkt for udvikling ligger en tillid til, at folk kommer på arbejde
for at gøre det godt. Og en opfattelse af, at medarbejderne i højere grad selv skal
træffe de nødvendige beslutninger som en naturlig del af arbejdet.
Der skal være spillerum for kreativitet og initiativ.
I udgangspunktet ligger også en opfattelse af, at den enkelte børnehave, skole,
afdeling osv. skal arbejde for at opfylde de særlige ønsker, deres brugere har. Derfor
skal den enkelte virksomhed have mulighed for at reagere på egen hånd og at sætte
ting i værk."
Personalets samarbejde, viden og uddannelse er grundlæggende betingelser for at kunne drage
omsorg for en tryg og alsidig hverdag for børnene i institutionen.
Kompetenceudvikling
I perioden vil vi udvikle et kompetenceudviklingssystem, som tager udgangspunkt i den enkelte
medarbejders situation og behov. På personalemøder og seminarer trænes i formidling, ved at
medarbejderne skal fremlægge deres erfaringer og oplevelser fra kurser eller lignende de har
deltaget i, for det øvrige personale.
Der er og har været flere projekter i gang i Galaxen. Disse er i høj grad medvirkende til en samlet
kompetenceforøgelse i institutionen.
Forældre workshop mødet med de 5 forskellige temaer, hvor personalet underviste, er et rigtigt
godt eksempel på et projekt, som har styrket den samlede kompetence.
Der skal i denne periode arbejdes mere systematisk med kompetenceudvikling. En klart
beskrevet politik og en nedskrivning af de eksisterende målsætninger i målbare mål vil give et
bedre overblik over området.
Vi vil udarbejde metoder til, hvorledes medarbejdernes og institutionens behov beskrives og
registreres.
Der bliver i perioden taget stilling til og beskrive, hvordan arbejdet med projekter skal indgå i
kompetenceudviklingen.
Her vil vi bruge medarbejderudviklings-samtaler som et værktøj til definering af medarbejderens
behov i forhold til personlig udvikling, ligesom medarbejderudviklings-samtaler vil kunne bruges
til at lave aftaler med medarbejderne om kompetenceudvikling i forhold til institutionens behov.
Satsområder:
• Pædagogiske diskussions
temaaftener for uddannede
• Fokus på anden uddannelse af
pædagogmedhjælperne
• Computerens muligheder
• Historiefortælling af børn og voksne
• Reggio Emilia filosofien
• Dokumentation
• Samarbejde mellem vuggestuerne
og børnehaverne
• Kursus og efteruddannelse
• Kreative dag

Pædagogiske planlægningsdage:
Vi vil her det sidste år det er tilladt fordybe os på hverdage med følgende emner
Kurser og temadage i Galaxen:
Januar 2009:
• Fortællingen som pædagogisk dokumentation i forhold til evalueringen af læreplanen
• Bestyrelseskursus om bestyrelsens rammer og arbejdet for 2009
Februar 2009:
• Vinterkonference for bestyrelsen og personalet:
Lige meget værd. – om ligestilling og køns opdragelse
Marts 2009:
• Evaluering af det sidste 1½ års personaleudvikling og mål for fremtidige
• Den fremtidige struktur i forhold til brugen af udflytterbørnehavens muligheder
April 2009:
• Udvalgte medarbejdere på studietur til Firenze og Pistoja for at studere Italienernes
udvikling af pædagogikken
September 2009 (ikke lukket):
• Oplæg fra studierejsens deltagere og de mulige tilpasninger i pædagogikken.
November 2009 (ikke Lukket):
• Pædagogikken bag emnerne i workshop modellen
Fremtidens Musiktorv med Galaxen i forgrunden

EVALUERING 2008
Vi har i 2008 arbejdet med en fordybelse og udvidelse Reggio Emilia Filosofien temaer og
områder:
• Reggio Emilia og Udemiljøet
• Den Pædagogiske Dokumentation
• Pædagogikkens nye krav til Indretningen
• Studieturen til Trollet i Kalmar
”Kørekort” til ZOO
Vi har fået uddannet 1 pædagog i zoologisk haves skoletjeneste så hun nu har ret til at bruge
skoletjenesten sammen med børn fra Galaxen. Hun kan selv tilrettelægge et pædagogisk forløb i
Zoologisk have.
De Grønne Spirer
I november 2008 modtog vi for 2. gang De Grønne Spirers Miljøflag, i Cassiopeia. Vi vil i 2009
implementere det til hele institutionen.
Bliver det så de sidste pædagogiske planlægningsdage på
hverdage?
Det er sikkert, at personaleudviklingen ikke stopper fordi det er politisk bestemt, at vores
mulighed for at gøre det i arbejdstiden ikke længere er til stede. Men på nuværende tidspunkt er
det for tidligt at sige hvornår og hvordan det skal foregå. Det er et tema på vores sidste
personaleudviklingsdag i marts måned 2009. Men det er også en prioritering fra vores side, hvor
meget vil bruge af dage hvor vores egne familier må lide afsavn.
Galaxen og Velfærdsministeriet
Vi fik i slutningen en opfordring om at indgå som oplægsholdere på en konference i
Velfærdsministeriet om Overgangen fra Børnehave til skole. Blandt andet på baggrund af den nye
skolestarts lov der skriver at et barn skal begynde i i den obligatoriske Børnehaveklasse i det
kalenderår det fylder 6.
Fra Galaxen deltog vi med 2 forældre fra bestyrelsen. De 2 oplæg indgik i det videre arbejde med
de 3 informationsfoldere der skal udgives til Forældre og børn, Institutioner og Politikerne i
kommunerne.
Det var en spændende proces at deltage i, sammen med de øvrige oplægsholdere og det
efterfølgende gruppe drøftelser.
Pjecerne skulle udkomme her primo februar 2009
28

Galaxen og Læsepolitikken
Vi har som institution, deltaget i udformningen af den Københavnske Læseplan for 0 – 18
års området. Vi har deltaget i den gruppe der skulle udarbejde en læsepolitik for 0 – 6 års
området. Det blev en langvarig proces, men det ar vigtigt at tage den fornødne tid, da
Læsepolitikken får en afgørende indflydelse på hverdagen i institutionerne.
Børnene og 1. hjælp
Vi har nu afholdt 3 førstehjælps kurser for børn, på 3 år. Vores erfaringer er mange og meget
positive. Vi havde tidligere skrevet, at vi ville vurdere effekten og omfanget efter 3 år. Vi må sige,
at resultaterne og tilbagemeldingerne fra forældrene og børnene er så positive, at vi vil
indarbejde det som en fast årlig tilbagevende begivenhed i Galaxen.
BØRNEGRUPPERNES EVALUERING
Vuggestuerne
Delfinen 2008
Overskrift
Anerkendende relationer
På Fokuspunktet
Blev målet nået Delvis og vi arbejder videre
Metoder
Vi har brugt samlingen på at snakke om at nogen er fraværende og
hvorfor. Vi har afsat rigtig meget tid på at udvikle børnenes
selvhjulpenhed og hjælpe dem med oprydning og borddækning.
Tidsplanen Vi arbejder stadig videre
Dokumentationen
De 8 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optrådte
de
Forældrene /
hjemmet
Opfølgningen
hjemme
Vi har taget billeder og sat dem i vores fokusmappe
Musikalske: Vi bruger rytmikken til at snakke om vores krop
Sproglige: Bruges bl.a. i samlingen og til frokost
Logiske: Når børnene selv skal tage tøj på
Sociale: Når der dannes relationer børnene imellem, samt samling
Rummelige: De hjælper med borddækning fx deler madkasser ud
samt er kreative
Naturalistiske: Når vi snakker om vores krop
Kropslige: Bruges i rytmikken
Personlige: Vores ansigtsudtryk og sindsstemning samt
relationerne børnene imellem
Anerkendende relationer: Vi anerkender det niveau børnene er
på og de skal anerkende hinanden og sig selv
Forældrene har støttet op omkring vores fokuspunkter. De lader
børnene være selvhjulpne og de er stort set anerkendende overfor
deres børn
29

Månen 2008
Tema 1: Naturen
Læringsmål: • Lade børnene få kendskab til de nære begreber, som knytter
sig til naturen – både nonverbalt og verbalt
• Styrke børnene i at være nysgerrige i naturen
• Undersøge hvad der sker i naturen, vejrmæssigt, dyre og
plante begreber
• Skabe rum og aktiviteter hvor børnene får mulighed for at
bruge deres indlevelsesevne for naturen
• Lære at passe på naturen
Metoder: • Tage på ture til bl.a. dyrelegepladsen(bondegården), stranden,
Lergravsparken, Vestamager og Cassiopeia
• Ude aktiviteter, såsom legepladsen med frugthaven og
dufthaven
• Kreative forløb/ aktiviteter på stuen: lave bl.a. edderkopper,
fisk og bukkebruse dvs. at kombinere historier og sange med
kreative aktiviteter
Dokumentation: Vi har på stuen primært brugt billeder som dokumentation, samt
børnenes egne kreationer.
Billederne har vi præsenteret i/ved dagbogen, på plancher og i
børnenes bøger med en nærmere beskrivelse af forløbet.
Evaluering: Børnene har fået kendskab til de nære begreber i naturen, de har
lært at der findes mariehøner, edderkopper, snegle, tissemyrer
mv.
De har fået forståelse for, at det kan være varmt og koldt og at
man kan blive våd mm.
Det er tydeligt i den daglige dialog med børnene, at de bruger de
forskellige naturbegreber som de har lært sig – i det omfang deres
alder tillader. Det viser sig bl.a. når vi synger, læser og i børnenes
leg på stuen.
Mht. ønsket om at lære børnene at passe på naturen, så er det en
vedvarende læringsproces. Børnene skal stadig guides i forhold til,
at man ikke plukker bladene af træerne, knækker grene og går
Forældrenes
deltagelse:
rundt i blomsterbedet el. lign.
Forældrene har udvist megen interesse for de aktiviteter og
forløb, der har været på stuen. Det er vores indtryk, at der også
hjemme er blevet talt meget om fx edderkopper, fisk og
bukkebruse.
30

Tema 2: Selvhjulpenhed
Læringsmål: • At børnene lærer sig forskellige færdigheder, som knytter sig til
selvhjulpenhed
• I den daglig brug af såvel det nonverbale og verbale sprog, vil vi give
børnene en forståelse for - og viden omkring de begreber og rutiner,
der knytter sig til det at blive selvhjulpen
• Styrke børnenes hjælpsomhed overfor hinanden
• Styrke børnene i at tage initiativer, der fremmer selvhjulpenhed
• Styrke børnene i selv at finde legetøj og legeredskaber
•
Metoder: • Vi vil ”give” børnene begreber, der knytter sig til selvhjulpenhed
• Skabe mulighed for at børnene kan tage del i de daglige gøremål på
stuen, såsom borddækning, oprydning efter maden samt den daglige
oprydning af legetøj på stuen
• Støtte børnene i at tage tøj af og på
• Gennem dokumentation vil vi skabe dialog med børnene og børnene
imellem om selvhjulpenhed
• Følge barnet og lytte til barnets eget initiativ til selvhjulpenhed –
både nonverbalt og verbalt. Og dermed være en synlig voksen for
barnet
• Vi vil bruge principperne i ”anerkendende relationer” og ”de mange
intelligenser”
•
Dokumentation: Vi har på stuen primært brugt billeder som dokumentation, men den har
ikke været optimal. Men i stedet har flere af de daglige aktiviteter været
dokumentation i sig selv, som fx at opleve et barn have succes med
påklædning( - at kunne og ville selv), lægge hagesmække på vognen,
hjælpe med oprydning, finde sutsko til en af vennerne osv.
Evaluering: Vi har haft mange små børn på stuen og de har haft brug for megen
hjælp til fx påklædning og samtidig har de ikke haft forståelsen for så
mange af de begreber der knytter sig til selvhjulpenhed.
Forældrenes
deltagelse:
Men med de lidt større børn har vi forsøgt at guide dem omkring
garderobepladsen, finde støvler, putte sutsko på plads osv. Og det er
lykkedes. Desuden har de fået styr på deres tøj og kurv på badeværelset
og de rutiner der knytter sig dertil.
Det er primært det sidste halve år, vi har haft fokus på selvhjulpenhed,
da børnene så havde en passende alder – og det har været en succes
indtil nu.
Det er vores indtryk, at flere forældre også hjemme har arbejdet aktivt
med selvhjulpenhed. Og dette samarbejde sætter vi stor pris på, da det
hjælper os i det daglige arbejde med børnene.
31

Solen 2008
Overskrift
Vores fokuspunkter for 2008 var sociale kompetencer og den sproglige
På Fokuspunktet udvikling.
Blev målet nået Vores oplevelse er at der er blevet skabt gode og positive venskaber
blandt børnene. Børnene er blevet meget bedre til at håndtere
konfliktsituationer blandt andet ved hjælp af sproget. Børnene er blevet
gode til at sige til og fra og ved uoverskuelige situationer henter de hjælp
hos de voksne. Børnene har fået en høj grad af empati og er meget
opmærksomme på de andre børns følelser. De viser stor glæde ved
gensynet af deres venner fra stuen, spørg efter hinanden, er gode til at
modtage nye børn på stuen og selvom der er tætte venskaber leger de
med mange forskellige.
Metoder
Vi har generelt brugt dagligdagen i form af samling, spisesituationer,
garderoben, kreativ udfoldelse, putteritualer, gennem anerkendelse,
rytmik, natur/ ture, legen, samt vores nye indretning af stuen.
Desuden har vi arbejdet med musen Sigurd, som er blevet til vores
empati mus. Sigurd hjælper børnene til få en forståelse af egne og andres
følelser.
Tidsplanen
Hele 2008.
Dokumentationen
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optrådte
de
Forældrene /
hjemmet
Opfølgningen
hjemme
Vi har dokumenteret gennem barnets bog, taget billeder af børnene
sammen med Sigurd, billeddokumentation på stuen i dagbogen og i egne
dokumentations bøger.
Vi er gennem arbejdet med sociale kompetencer og den sproglige
udvikling har vi brugt den sociale, personlige, kropslige, sproglige,
musikalske, naturalistiske og rumlig/visuelle intelligens.
Vi synes der en god og positiv dialog og kontakt med forældrene i
hverdagen og oplever stor anerkendelse og opbakning omkring arbejdet
på sol stuen.
Vi har haft stor opbakning fra forældre gruppen i form af stor deltagelse i
vores indretning af stuen og med Sigurd mus, da han var på besøg hos
børnene i julen.
32

Børnehaverne:
Cassiopeia 2008
Overskrift
Dukker med personlighed
På Fokuspunktet
Blev målet nået Vi fik ikke nået målet helt. Vi har arbejdet med Josefine i mindre grupper,
haft nogle emner oppe sammen med børnene. Det er gået rigtig godt men
der har været andre aktiviteter som har været mere spændende.
Metoder
Det har gået rigtig godt med at have Josefine med både ved de store
samlinger og i mindre grupper. Metoderne har været gode.
Tidsplanen Vi arbejdede med Josefine i januar og så først igen i oktober.
Dokumentationen
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optrådte
de
Forældrene /
hjemmet
Opfølgningen
hjemme
Vi har skrevet i Josefines bog hver gang vi har haft hende fremme. Det er en
rigtig god måde at få dokumenteret på, ved at gøre det løbende. Vi har også
haft Josefine med til forældremødet i år, hvor vi også tog bogen med.
• Personlige – børnene har følt sig anerkendt og set.
• Sproglige – børnene har haft stor glæde af at snakke med Josefine. De
har åbne sig op og har fået brugt sproget.
• Logisk/matematisk – alle børn er på og ser Josefine som en kammerat og
ikke en dukke. De ældste havde sværest ved at abstrahere fra at hun er
en dukke.
• Sociale – børnene har lært af hinanden og lytter på hinanden og vil gerne
komme med gode råd.
Der har ikke været den store opfølgning hjemme fra men det har heller ikke
fyldt så meget og vi har ikke spurgt.
Efterskrift Det har været spændende at arbejde med Josefine og vi har fået nogle gode
snakke med børnene. Da vi havde hende fremme i oktober var der 11 nye
børn i gruppe de tog imod hende som en god kammerat og talte med hende
med det samme.
Vi stopper med Josefine nu. Vi har haft mange gode oplevelser med hende
men der er andre emner vi hellere vi arbejde med.
Måske kommer hun frem en gang imellem.
33

Cassiopeia og det grønne flag 2008
Overskrift
På Fokuspunktet
Hvad var målet
Metoder
Midtvejsevaluering
Har vi skabt
rammerne?
Hvordan så vi, at
vi har nået målene
MILJØBEVIDSTHED I RELATION TIL DE GRØNNE SPIRER
Målet var at øge børnenes bevidsthed omkring nedbrydning i naturen .
Alle børn og voksne skal sortere deres affald og tage ansvar for at
tingene kommer de rigtige steder hen f.eks. skal organisk affald i
komposten.
Vi vil lave kompost, som vi skal bruge i vores køkkenhave.
Vi har i vores projekt omkring nedbrydning nået det mål vi havde sat
os. Vi har arbejdet med sortering af kompost affald og lavet skåle til at
sorterer affaldet i. Vi har lavet plakater der viser hvad der må komme i
komposten og hvad der ikke må. Børnene har deltaget aktivt og med
stor interesse i projektet. Vi vil fortsætte med at sorterer vores
kompost, som en del af hverdagens gøremål i Cassiopeia.
Vi har endvidere i forbindelse med projektet arbejdet med orme. Vi har
lavet en ormegård og kiggede på hvordan ormene nedbryder de ting vi
kommer i komposten.
Vi vil udvide vores kompost, så vi får to kompostbeholdere, så vi kan
lave et kredsløb.
Vi vil hver dag, når vi spiser, sortere vores affald.
Vi vil sammen med børnene lave forskellige forsøg, som viser, naturens
nedbrydningsprocesser.
Vi har fået udvidet vores kompost, således at vi nu har to
kompostbeholdere. Vi vil bruge kompostjorden i vores køkkenhave. Vi
vil fortsat sorterer vores kompost, således at vi løbende får nyt jord til
vores have.
kellige nedbrydningsforsøg. Vi har prøvet at grave forskellige ting ned,
for efterfølgende at se hvad der bliver nedbrudt i naturen og hvad der
ikke bliver. Vi måtte forsøge med forskellige nedgravnings ting for at
fange alle børns interesser. Vi gravede blandt andet en bil ned, for også
at fange nogen af drengenes interesse. Der ud over stod nedgravningen
på æble, brød, stanniol, madpapir, frikadelle, plastik osv.
Alt sammen ting børnene kan genkende fra deres hverdag. Vi fandt ud
af at nogle ting bliver spist af ormene, bla. æblet og frikadellen. Andre
ting sker der ikke noget ved, som et barn sagde ”Ormene får ondt i
deres tænder hvis de spiser bilen.”
Vi samler materiale undervejs i en mappe.
Det kan være billeder, børnenes kommentarer, vores iagttagelser.
Undervejs kigger vi på børnenes deltagelse … og vores.
Vi laver nogle temauger, hvor vi går i dybden og laver forsøg og evt.
besøger en forbrænding.
Forløbet blev lidt anderledes en forventet. Vi har arbejdet med projektet
hele Juni måned og afsluttet det efterfølgende pga. personale
udskiftning. Vi lavede en plan over ugerne i Juni hvor vi ville udføre
projektet. Vi har ikke sat så meget materiale i vores mappe, men har til
gengæld lavet dokumentations plakater og dagbog undervejs.
Børnene har tegnet oplevelser fra projektet og vi har noterer deres
kommentar. Vi har endvidere oplevet at børnenes leg har båret præg af
bla. ormeleg og hvad der er farligt at smide ud f.eks. en leg hvor
børnene er et farligt batteri, der ikke må smides ud med det almindelige
affald.
34

Dokumentation
Hvordan
dokumenterede vi
målet/hvilke dele
fik vi nået
Evaluering
De 9 intelligenser
og Anerkendne
relationer
Hvordan optræder
det?
Forældrene /
hjemmet
Deltagelsen
Vi vil samle materiale undervejs i vores mappe, eller andet sted.
Der skal stå to kompostbeholdere, som skal være i brug efter hensigten
Vi skal have haft temauger om miljøbevidsthed.
Alt dette har vi nået!! Vi har endvidere nået at sætte dokumentation i
børnenes bøger, og i høj grad brugt billeder som dokumentation.
Børnene skal ved årets udgang selv være i stand til at sortere affaldet i
nedbrydeligt – og ikke nedbrydeligt affald.
Børnene skal have opnået en viden om og en forståelse for, hvorfor vi
sorterer og se sig selv i forløbet.
Vi vil se på processen undervejs bl.a. i relation til børnenes alder og
udviklingsniveau. Lykkedes det at skabe en bevidsthed hos alle børn ?
Vi mener at, børnene har fået en stor forståelse for at sorterer kompost
i børnehaven og selv ny tilkommende børn lærer det undervejs af de
andre børn. Vi mener at det at sorterer kompost er blevet til en
integreret del af vores hverdag ved frokostbordet, og vi vil fortsat
arbejde med det.
Vi vil arbejde med emnet på forskellig måde … læse bøger, lave forsøg,
tage på ture, stikke fingrene i jorden, børnene tager selv ansvar og
hjælper hinanden.
Her optræder nogen af intelligenserne. Punkter som også optræder i
lærerplanen:
Sprog – når vi formidler vores projekt til børnene. I dialogen der opstår
mellem børn/børn samt børn/voksen. Når vi kigger og læser i bøger
med børnene. Når legen omkring emnet opstår.
Sociale færdigheder – når børnene er fælles om et projekt og når det
enkelte barn får en følelse af at være betydningsfuld i
gruppen/projektet.
Personlige færdigheder – når det enkelte barn oplever at de kan noget i
fællesskabet eller hver for sig. At det enkelte barn har ”aha” oplevelser.
At bruger det man lærer i barnets personlige leg.
Natur og naturfænomener – når vi udforsker vores ude arealer. Når vi
kigger på naturens nedbrydere, ormene i komposten og andre dyr der
er i naturen. Når vi er bevidste om hvad der er farligt for naturen og at
vores skrald ikke må smides i naturen.
Æstetiske udtryksformer – når vi tegner og maler det vi arbejder med
og når vi bruger kroppen til at være de dyr vi arbejder med.
En sidegevinst kunne være at øge bevidstheden hjemme og flytte viden
til gavn for miljøet, selvom man ikke p.t. sorterer affald i Kbh.
kommune.
Vi oplever ofte en stor opbakning fra forældrene når vi laver projektet.
Børnene tager ting med hjemme fra og snakker meget om projektet
hjemme, hvilke vi finder vigtigt i motivationen for projektet. Mange
forældre fortæller, hvordan børnene samler affald op på gaden og
snakker om, at batterier er giftige, og i det hele taget er blevet mere
bevidste om, hvad der sker med tingene i naturen.
35

Plutostuen 2008
1. BESKRIVELSE AF ET PROJEKT.
Overskrift
På Fokuspunktet
Sociale kompetencer ” mig og mit ansigt”
Blev målet nået - det at kunne sidde over for hinanden, og vise hvilke ansigts
udtryk man laver.
- Se sit eget ansigt på
- Det at kunne male sit eget portræt.
Metoder
Da det var en eksamens opgave var det en opgave der var lagt i meget
faste rammer. Men vi mødtes, og vi sad alle med et spejl, og vi brugte
så vores ansigt, og talte meget om, hvad er de, vi kan vise med vores
ansigt. Det at turde sidde over for hinanden, og vise hvad det er vi kan
med vores ansigt. Da der skulle males, talte vi meget om farverne.
Tidsplanen 4 dage i efteråret.
Dokumentationen
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optrådte
de
Forældrene /
hjemmet
Opfølgningen
hjemme
Der blev taget en masse billeder, og skrevet, og børene har været med
til at fortælle, hvad det er de har været med til, og så deres
selvportræt.
- De personlige kompetencer, det at turde vise hinanden, hvad de
forskellige ansigts udtryk kan betyde, og hvad de viser.
- Krop og bevægelser, hvad er det vi kan med vores ansigt. Det at
sidde og male sit ansigt.
- Kulturelle udtryksformer, lære om farverne, og den kreative
tænkning.
- De anerkendende relationer, har været meget vigtigt i denne
proces, da det kan være meget grænse overskridende, at sidde
over for hinanden og vise de forskellige sider af en selv. Så det
gælder her som den voksne at vise empati, og se og lytte hvad
børene siger, men samtidigt som voksen være med til at skabe
de trygge rammer, så barnet har lyst til at være med.
Der har været stor interesse, fra forældrenes side, da de børn der har
været med, har inddraget hjemmet omkring de ting vi har lavet i
børnehaven, og de har siddet derhjemme og vist, hvad kan jeg vise
med mit ansigt.
Efterskrift Forløbet har været en spændende proces, og det har vist at det også
kan buges i hverdagen. På den måde at hvad er det der lige sker med
en af vores kammerater, er hun ked af det eller syntes hun det er sjovt.
Det er også et projekt der kan bruges igen, med de større børn.
36

Overskrift
Styrkelse af de sociale kompetencer
På Fokuspunktet
Blev målet nået Denne evaluering omfatter perioden fra 15/8 – 31/ 12. Målet er
ændret, så vi i de 2 børnehavegrupper primært har arbejdet adskilt
med focuspunktet. Dette skal ses i lyset af den store
personaleudskiftning på Pluto, og indkøring af mange nye børn på
Stjernen. Bortset fra Matrixmodellen og spillet har vi den kortere
periode til trods nået at komme hele vejen rundt…. og også tilføjet
”rummet som den 3. pædagog” som en vigtig metode.
Metoder
Vi har som udgangspunkt skullet bygge en gruppe op – omfattende
både børn og voxne. Det har først og fremmest betydet, at vi som
voxne på stuen har opsat nogle rammer for kulturen og de sociale
spilleregler i gruppen.
For at styrke de sociale kompetencer hos det enkelte barn, har vi i
mange sammenhænge valgt at dele børnene op i mindre grupper. Det
giver en større mulighed for at det enkelte barn bliver set og hørt,
mulighed for at tage udgangspunkt i forskellige interesser og
udviklingstrin i gruppen, at sammensætte gruppen ud fra for skellige
kriterier – venner, introduktion af nye venner, aldershomogene og
aldersblandede grupper , m.m. -.
Vi har haft et fælles tema – efterår – som har omfattet hele stuen.
Vi holdt høstfest, hvor vi forinden havde lavet mad med børnene i
mange forskellige små grupper, så alle børn havde været med til at
lave noget til festen. Her igennem styrkede vi både det enkelte barns
kompetencer og arbejdede med fællesskabsfølelsen og oplevelsen af,
at tilsammen kan vi rigtig meget.
Undervejs og til slut dokumenterede vi med billeder, små fortællinger
fra det enkelte barn og opskrifter.
Vi malede store plancher, som undervejs blev brugt til forskellig
dokumentation til børn og forældre. Naturen spillede en stor rolle. Vi
beskæftigede os med forskellige dyr i naturen omkring os. Tog på ture
i naturen, undersøgte legepladsen, tegnede og malede, læste bøger og
fortalte. I en del af fortællingerne indgik også drama, hvor børnene
var aktive deltagere i oplevelsen af dyret og dets liv og dets samspil
med andre dyr.
Vi har også arbejdet med drama og kropssprog som en metode til øge
barnets bevidsthed om kropssprog og de signaler, man sender via sit
kropssprog. Se ex.
Rummet som den 3. pædagog har været en vigtig metode i arbejdet
med de sociale relationer og kompetencer. En metode, som ikke
indgår i beskrivelsen af focuspunktet, men som vi via vores
personaleudvikling har fået øget focus på.
Hvis vi skal støtte op om de sociale samspil, er det vigtigt, at
barnet/børnene har nogle fysiske rammer, som kan danne baggrund
for og støtte op omkring samværet. Vi har derfor gjort megt ud af at
skabe små rum, hvor man i ro og fred kan fordybe sig i legen eller
samvær omkring forskellige ting.
Et eksempel er et spille/fordybelsesrum, hvor spil og puslespil er
tilgængelige for børnene. Her kan man spille med en voxen, sætte sig
selv med et puslespil eller spille og lave puslespil sammen med andre.
Det samme er et tegne/ kreativt hjørne. Disse 2 områder danner ofte
rammen for børnenes møde med hinanden og ofte bevæger de sig her
fra ud i en leg sammen.
37

Tidsplanen
Dokumentationen
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optrådte
de
Denne evaluering beskriver primært tiden fra 15/8 til 31/12
Vi har arbejdet med store plancher, som børnene selv har været med
til at lave. At barnet er en aktiv deltager i dokumentationen er en
vigtig faktor for at det også fortæller noget om barnets oplevelse af
tingene. De har taget billeder, tegnet og fortalt.
Vi har samlet ting i naturen, som vi har sat op, og som børnene kan
relatere til og sige…” kan du huske dengang..” Det samme gør sig
gældende for den fotodokumentation, som vi laver rigtig meget af.
At se sig selv og andre i forskellige situationer og samspil er en vigtig
brik i uvikling af barnets selvopfattelse, selvværd og forståelse for
andre. I målet for at ændre og styrke et barns opfattelse af sig selv er
dokumentationen et meget vigtigt redskab, som vi har brugt meget….
også i barnets bog, hvor barnet kan styrke sin opfattelse af, hvem er
jeg, hvad kan jeg godt lide og hvad er jeg god til.
Vi har også lavet observationer, hvor vi som voxne har været inde og
observere børnenes samvær i legen. Med udgangspunkt i vores
observationer, har vi så kunnet gå ind og støtte det enkelte barn i
legen, arbejde med relationer børnene imellem og eventuelt prøve at
sammensætte nye legegrupper, som kan bidrage med noget nyt i
relationen.
Vi har i hverdagen og i de specielle projekter og ture, vi har lavet, haft
focus på både intelligenserne og de anerkendende relationer.
I det kreative hjørne og på værkstedet bliver barnet præsenteret for
mange forskellige materialer og for mulighed for selv at experimentere
og skabe sit eget udtryk.
Der er forskellige former for legetøj, hvor de kan lege med de
forskellige roller i legen og rummet giver mulighed for fordybelse.
Vi har en del materialer som tilgodeser den experimenterende leg,
hvor barnet/børnene kan bygge og experimentere med former og
figurer.
Rytmik og bevægelse laver vi i små grupper, i det store rum for en
større gruppe og i forbindelse med projekter. Vi prøver at skabe
legerum ude og tager på ture for at tilgodese en alsidig grovmotorisk
udvikling.
For at styrke børnenes sprog arbejder vi meget i små grupper, hvor vi
som voxne kan være aktive i samspillet med det enkelte barn og
gruppen. Hver dag før frokost deler vi børnene op i to aldersopdelte
grupper. I disse grupper læser vi, fortæller og laver små dramaforløb.
Aldersopdelingen gør, at vi kan tilgodese og udfordre det enkelte barn
bedst muligt. Også rim, remser og sang er en vigtig del.
Også frokosten bliver brugt til snak, samtale og fortælling, hvor det
enkelte børnene i nye sammenhænge mødes og kan berige hinanden
… og den voxne.
Vi har alt efter børnenes alder focus på bogstaver og det enkelte
bogstavs lyde. Vi støtter barnet i f.eks. at skrive sit eget navn bl.a. i
forbindelse med indpakning af julegaver.
Bogstaver, lyde og ord indgår som en integreret del af hverdagen.
Også tal og mængder. Vi tæller, hvor mange vi er, dyrene i legen, ser
på mængder i forskellige sammenhænge og sorterer og kategoriserer.
F.eks. er en fugl ikke bare en fugl. Der er forskellige fugle på
foderbrættet.
38

Forældrene /
hjemmet
Opfølgningen
hjemme
Vi har med vores efterårstema haft focus på naturen både på
legepladsen, på fælleden og i skoven. Børnene har set forskellig natur,
set på dyrene i den givne natur, klatret og løbet og mærket forskelligt
underlag, experimenteret med naturens materialer som pinde, jord,
sand og vand. Vi har været på biblioteket og låne forskellige bøger,
som beskriver natur og dyr, og disse bøger er tilgængelige i
hverdagen.
Vi har kigget på fasanen og dens indre med alle de sanseoplevelser
det indebærer.
Vi har været på biologisk værksted i Zoo .
De anerkendende relationer har som udgangspunkt den voxne som
rollemodel. Både i forhold til det enkelte barn og hele gruppen.
At blive anerkendt og set, som det menneske, man er, betyder alt for
udvikling af selvværd, evnen til at føle empati og for evnen til at indgå
i sociale relationer.
Ved arbejde i mindre grupper har vi mulighed for at tage
udgangspunkt i det enkelte barns – eller en mindre gruppe børns -
interesser. På den måde oplever barnet at blive taget alvorligt og
oplever, at det jeg interesserer mig for og kan, kan bruges af andre.
Samtidig er de andre i gruppen med til at udvide det enkelte barn
opfattelse af tingene og give barnet nye dimensioner i opfattelsen af
sig selv og den omgivende verden.
Formidling og dokumentation er to vigtige brikker i forhold til
forældrene og barnets liv hjemme i familien.
Ved at gøre vores hverdag synlig, giver vi forældrene øget mulighed
for at tale med barnet om, hvad det har lavet i løbet af dagen.
Billeder fra hverdagen giver forældrene et billede både deres eget barn
og de andre børn.
Ved beskrivelser og mundtlige fortællinger om episoder i barnets dag,
er vi med til at styrke forældrenes viden om barnets liv hos os.
En vigtig del af vores arbejde er at give forældrene et indblik i vores
pædagogiske tankegang og metoder. Derved har de en bedre
mulighed for at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør.
Forældrene er generelt rigtig gode til at bakke op om vores aktiviteter,
selv komme med input og deltage aktivt.
Lige præcis omkring de sociale relationer har forældrene været gode
til at arrangere legebesøg hjemme. Besøg som helt klart har været
med til at støtte venskaber og relationer i gruppen. Her er det vigtigt
at være bevidst om forældrenes rolle både som en inkluderende og
ekskluderende faktor.
39

Efterskrift Det har været en meget spændende og udfordrende periode, hvor vi
som voxne er lykkedes med en stor del af de mål, vi havde for
gruppen og hinanden.
Vi er nu næsten færdige med at bygge et solidt fundament. Det næste
år skal vi så bruge til at bygge op ad på ” huset”.
Stjernestuen 2008
Overskrift
På Fokuspunktet
Styrkelse af de sociale kompetencer
Blev målet nået Delvist. Vi har lavet drama projekt med de store børn på tværs
af stuerne. Der er ikke gennemført andre projekter på tværs
pga. personale udskiftning og tovholderne har ikke holdt møder
Metoder
Tidsplanen
Dokumentationen
De 9 intelligenser
og anerkendende
relationer
Hvordan optrådte
de
Forældrene /
hjemmet
Opfølgningen
hjemme
imellem.
Delvist. Vi har ikke byttet børn/voksne stuerne imellem til
formiddags samling. Vi har lavet fællesspisning med børnene,
hvor de selv er blevet med at tilberede maden, servere og spise
den. Vi holder fast i den daglige borddækning/ hvor der en stor
og en lille barn hjælper hinanden. Vi holder også fast med
vores samlinger, hvor der er fokus på, at det enkelte barn bliver
set og hørt, men samtidig også en styrkelse af gruppefølelsen.
Vi har ikke brugt Matrix-modellen.
Ikke overholdt.
Vi har brugt video, fotos og har ført dagbog ift. drama projekt.
Vi har været bevidste over vores roller i hverdagen. Ikke brugt
Matrix-modellen pga. manglende engagement.
Drama projekt blev vist til forældrene og de viste interesse og
engagement ift. kostymer.
40

Arbejdet med flersprogede børn
Vuggestuen
Solen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Delfinen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Månen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Vi har generelt arbejdet med den sproglige udvikling, samt
sprogforståelse gennem rytmik, læst bøger, samling,
sange, rim og remser.
Vi har inspireret og understøttet den sproglige udvikling
ved at indrette stuen som d 3 pædagog. Bla. Madrassen til
at, læse og tumle på, dukkekrogen, det nye legeområde,
hvor der er plads til konstruktions lege og fordybelse.
Vi er opmærksomme på vores tosprogede og hjælper dem
med at benævne begreber
Højtlæsning
Vi har indrettet så legetøj, bøger og sproglige begreber er
synlige og mulige for at skabe en tilegnelse.
Vores dokumentation i bøger og plancer understøtter
sprogets begreb
Vi har ikke specifikt arbejdet målrettet med de flersprogede
børn, men de er blevet tænkt ind i de samme aktiviteter
som resten af stuens børn. De har deltaget i de samme
projekter og temaer og daglige aktiviteter. De har fået
støtte og hjælp i de daglige aktiviteter.
Vi ser ”Månen” som et inspirerende sted for de flersprogede
børn, hvor der findes forskellige dokumentationer på
væggene og mulighed for alle slags lege og aktiviteter.
Vi lavede en ”julesang-kuffert”, som kunne leges med,
fortælle en jule historie og synges. Og her var det et
bevidst mål at lære nogle af sprogets mange begreber.
Vi arbejdede f.eks. med eventyret om ”De tre Bukke
Bruse”, hvor kroppen og sanserne blev involveret.
Eventyret blev læst, der var ture for at finde broen og
gedderne, der blev arbejdet i ler, malet figurer og leget sig
ind i eventyret.
41

Børnehaven
Cassiopeia
Områder hvor vi
specifik har målrettet
arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Pluto
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Andet
Stjernen
Områder hvor vi
specifik har
målrettet arbejdet
Steder hvor vi har
indrettet til at
inspirere og
understøtte
Ved vores daglige læsning, ved vores samling og i vores
naturværksted.
Vi læser med alle børn en gang om dagen og nogle gange også
til samling.
Børnene fortæller om deres oplevelser.
I vores naturværksted er der mange ting fra naturen, plancher
med dyr og bøger. Dette rum er inspirende for børnene.
Vi har også en plakat med alfabetet.
Vores badeværelse har vi indrettet som et hav, der er også
meget at undersøge og tale om.
Vores vægge er dekoreret med flotte fantasi malerier, som ofte
giver anledning til snak mellem børnene og mellem børn og
voksne.
Arbejde i mindre grupper, hvor den voxne kan støtte det enkelte
barn. Læsegrupper efter alder og niveau. Ture i små grupper som
f.ex til biblioteket, på museer eller i naturen
Forskellige fordybelsesområder – spil/puslespil, bøger, forskelligt
legetøj og materialer som kan understøtte legen
Materialer, som den voxne kan tage frem, og arbejde specifikt
med det enkelte barn
Sprogtest ved hjælp af sprogkuffert, sprogstimulering
Det kreative rum hvor der sættes ord på tegninger, billeder,
spille spil, billedlotteri. Dagligdagssnak i spisesituationer, i
garderoben, sanglege.
42

Sprog Leg Læring
Vuggestuen
Solen
Musiske og kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Delfinen
Musiske og kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Vi har arbejdet med rytmik, samling om morgen, høre
musik og danser i eventyrrummet.
Vi har gennem krokodille/ abeog fiske projekt bla,
arbejdet meget med det kreative. Eksempel lavet ler,
malet, klippeklistret, flamingo, tegnet, samlet ting i
naturen og fået inspiration gennem ture til f.eks zoo,
danmarks akvarium, kirkegården, skoven, Anne-Britts
have, stranden og nærområdet.
Vi har købt og lånt bøger ud fra børnenes interesser og til
de forskellige projekter. Vores sang bog, prinsesse
bøgerne, pip ungerne, egne dokumentations bøger og
barnets bog har skabt stor interesse for historielæsning
og fortælling.
Rytmik, morgensamling med sang, maling hvor vi sætter
ord på farverne, godnatsang
Peter Pedal, Lotte/Totte, Pippi, bøger om biler,
Ingen men vi leger med træbogstaverne i
middagsstunden
43

Månen
Musiske og kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Børnehaven
Cassiopeia
Musiske og kreative
oplevelser der styrker
barnets sproglige
udvikling
Litteratur børnene er
blevet introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Vi har samling 2 gange om dagen, i forbindelse med frugt
og eftermiddags mad, hvor vi synger sange med fagter
til. Og her kan vi også gøre brug af en ”sangkurv”, hvor
der ligger forskellige figurer i, som hver repræsenterer en
sang – dette for bl.a. at støtte de børn som endnu ikke
har et verbalt sprog.
Vi har også lavet fine edderkopper, som så kan inspirere
til sangen om den Lille Peter Edderkop.
Vi laver rytmik, krop og bevægelse, hvor sprog, leg og
handlinger kobles sammen.
Børnene har fået højtlæsning af forskellige
småbørnslitteratur og det er bl.a. blevet til et projekt
omkring eventyret om ”De tre Bukke Bruse”. Børnene er
blevet involveret i dialogen og samtalen omkring det der
sker i forskellige billedbøger.
Børnene har let adgang til bøger, for selv at kunne
fordybe sig eller få læst højt.
Vi har haft et musikforløb hvor alle børn deltog på skift i mindre
grupper.
Vi synger et par gange om ugen og læser hver dag.
Vi har også lavet et projekt om dyr hvor de 4 og 5 årige lavede
en planche hvor de selv skrev på.
De 3 årige fortalte om deres egerntegninger og musefamilier til
resten af gruppen med støtte fra en voksen.
Børnene fortæller om deres ferier eller andre spændende ting
hjemmefra til vores samling.
Faglitteratur i forbindelse med vores projekter både om
nedbrydning i naturen, steder og dyr.
Hver dag læser vi en skønlitteratur på 2 niveauer (for de 3 årige
og for de 4-6 årige).
Til jul læser vi i de 2 grupper og en fælles julehistorie.
Vi har skiftet alle vores billeder ud med sedler med børnenes
navne. Navnene står skrevet med bogstaver både ved deres tøj
og støvler, skufferne og på tallerknerne når pladsen skal findes
inden frokost.
44

Pluto
Musiske og kreative
oplevelser der styrker
barnets sproglige
udvikling
Litteratur børnene er
blevet introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Stjernen
Musiske og kreative
oplevelser der
styrker barnets
sproglige udvikling
Litteratur børnene
er blevet
introduceret for
Områder der er
ændret for at skabe
inspiration for
bogstaver.
Forskellige projekter, hvor barnet har kunnet fordybe sig.
Opdeling i mindre grupper, hvor det enkelte barn har mulighed
for at komme på banen. Det kan være fortælling ledsaget af
drama, det kan være at sidde og tale sammen mens man laver
ler, perler, tegner eller maler, sanglege og andre voxenstyrede
lege, spil, synge….
Mange forskellige slags. Vi har opdelt børnene i 2 grupper efter
alder og udviklingsniveau og det giver mulighed for mere
målrettet at præsentere litteratur for børnene.
Vi har læst eventyr, rim og remser, selv fortalt, læst bøger om
dyr og andre faktuelle bøger, bøger uden billeder og med mange
kapitler for de ældste, det samme eventyr i forskellige
versioner…. meget forskelligt.
Vi har skrevet i dagbogen, hvilke bøger, vi læser, så forældrene
kan følge med og måske blive inspireret. Enkelte forældre har
også lånt en bog med hjem, som deres barn har været optaget
af.
Der er et læsehjørne med bøger og en sofa, hvor man kan sidde
og læse. Det gør børnene ofte.
Fordybelsesrummet, hvor der primært vil være bøger med
faktuelt indhold.
Vi er ved at indrette en inspirationsvæg med bogstaver og tal i
forbindelse med det kreative bord.
Vi gør meget ud af at se bogstaver og deres lyde, som en
integreret del af hverdagens aktiviteter.
Til samlingen synger vi meget og i december synger vi nissesange
hver dag. Sanglege, rytmik, rim og remser, drama/teater.
Litteratur for børn på de forskellige alderstrin. I december læser vi
Findus, Julekamaraterne, Snøvsen af Benny Andersen,
Nissemaskinen …
I samlingen bruger vi tavlen når vi snakker om bogstaverne, i
borddækningssituation snakker vi om fx hvem starter med A, i
atelie har vi en plade med bogstaverne, store børn leger skole.
45

Børnemiljøloven
Vuggestuen
Solen
Det fysiske
De fysiske
rammer inde som
ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Månen
Det fysiske
De fysiske
rammer inde som
ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Vi har forbedret de fysiske rammer ved at strukturere og ændret
indretningen på stuen.
Vi har indrettet stuen så der er skabt flere rum i rummet, for at
mindske konfliktområderne. Hvilket i høj grad har skabt bedre
trivsel for både børn og voksne.
Vi har ændret det æstetiske på stuen ved at male, skabt orden i
legetøjet, gjort det tilgængeligt for børnene og synliggjort det ved
billedere. Desuden har vi flyttet alt unødvendigt og udvalgt
bestemte dokumentations områder.
Vi har indrettet os på Månen, så det er let for børnene at blive
inspireret til leg og fysisk aktivitet. Der er små lege-områder, biler,
dukkekroge, ribbe og stor madras til tumleleg.
Netop de lidt mere afgrænsede legeområder, gør at børnene kan
lege i små grupper og dermed styrke venskaber. Samtidig
mindsker det eventuelle konflikter.
Vi dokumenterer på væggene, så det inspirerer til dialog mellem
børnene og mellem voksen og barn. Vi sørger for at billeder mv. er
i børnehøjde netop så børnene kan se, røre og fortælle om det de
ser.
46

Delfinen
Det fysiske
De fysiske rammer
inde som ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og de
voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Børnehaven
Cassiopeia
Det fysiske
De fysiske rammer
inde som ud
Det psykiske
Børnenes trivsel med
hinanden og de
voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Vi glæder os til at få inddraget krybberummet så de fysiske rammer
indendørs bliver større. Desuden mangler der udluftning på
badeværelset
Hvis der er konflikter er det især pga. pladsmangel men ellers synes
vi at børnene trives godt med hinanden og har dannet relationer
De er opmærksomme på dokumentationen i rummet og er gode til at
tale om dem.
De fysiske rammer ude er gode, der er mange forskellige lege
muligheder: Sandkassen, beholder til opsamling af regnvand som
børnene leger med, pileskoven, klatretræer og stort et fællesareal
med vildt græs og et par jordhøje.
Desuden er der læringsmiljø ”fra jord til bord” i forbindelse med
nyttehaven og bålpladsen. Læring i forhold til alverdens krible krable
dyr, to kaniner og høns.
De fysiske rammer inde er indrettet optimalt med et kreativt
værksted, dukkekrog, naturværksted, konstruktionsrum, fællesrum
med spil og bøger, stort puderum på loftet. Desuden er inventar og
kasser med legetøj på hjul, hvilket gør det muligt hurtigt at ændre
indretningen i forhold til aktiviteten.
Gennem vores daglige planlægning tages der individuel hensyn til det
enkelte barn og der justeres i forhold til legerelationer og barnets
sociale udvikling. Vi deler børnegruppen op efter alder eller relationer
og andre gange efter hvad der kan styrke nye relationer og andre
gange tager vi børnene med på råd. Vi lægger stor vægt på gensidig
respekt og gerne med en humoristisk vinkel.
Nogle få børn giver udtryk for at de helst vil lege inde, hvilket har fået
os til at tænke over hvilke aktiviteter, der kunne gøre det mere
spændende for netop disse børn at komme ud på legepladsen. De
næste projekter vil derfor tage hensyn til dette.
Det ene bliver et langvarigt projekt med at lave rollespilsvåben med
alle børnene og efterfølgende have en uge med rollespil. Dernæst vil
vi i gang med at støbe en cement bilbane i den bagerste del af
legepladsen. Løbende skal det blive muligt for børnene at benytte
udetræværkstedet.
Det er vores indtryk at pga. vores opdeling af børn og de mange
legemuligheder de har, undgår vi mange konflikter.
Det er vigtigt for os, at de børn der er inde er i mindre grupper og er i
gang med konstruktive lege eller aktiviteter, ligesom det er vigtigt at
børnene selv kan starte en leg/aktivitet uden voksenhjælp.
Vi kan høre på børnenes samtaler at vægmalerierne giver positiv
inspiration.
47

Pluto
Det fysiske
De fysiske rammer
inde som ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Stjernen
Det fysiske
De fysiske
rammer inde som
ude
Det psykiske
Børnenes trivsel
med hinanden og
de voksne
Det æstetiske
Hvordan påvirker
omgivelserne
børnene
Arbejde med rummet som den 3. Pædagog, skabe rum, så børnene har
mulighed for ro og fordybelse. Forskellige legemuligheder.
Det betyder i hverdagen en planlægning, så der det meste af dagen er
børn ude af det faste grupperum, da der med 25 mennesker i rummet
ikke er rart at være hverken fysisk eller psykisk.
Det er den voxnes opgave at skabe et miljø, hvor alle trives. Det vil i
praxis sige, at der er nogle rammer for, hvordan man er sammen.
At trives betyder også, at man blive anerkendt og mødt, som det
menneske, man er.
Det betyder også, at man gennem anerkendelsen og det daglige
pædagogiske arbejde, bliver bevidst om egen og andres værdi og
bringes til en forståelse for andre mennesker – empati.
At man som barn har sociale relationer og oplever at have venner.
Omgivelserne signalerer mange ting … hvilke muligheder er der, hvem
lever her, passes der på tingene, er der tilgængelige materialer, hvad
er det for materialer, har jeg mulighed for at lege, hvad er der på
væggene, kan jeg se mig selv som en del af dette rum ???
Vi arbejder med farver, sanseindtryk, lyde, lys, billeder, tæpper på
gulvet, legemuligheder, fordybning o.s.v.
Vi laver rum i rummet, små hjørner som inviterer til forskellige lege og
til fordybelse.
Børnene trives godt med hinanden og de voksne på stuen. De skaber
venskaber imellem og gode lege. Vi har placeret møblerne ift. legetøjet
så legen ikke bliver forstyrret og derved opstår mindre konflikter
børnene imellem.
Børnene er inspireret af de små hjørner på stuen hvor de videreudvikler
deres fantasi. I atelie hænger vi børns tegninger op på væggene så de
bliver inspireret af. Vi bruger dokumentation i børnenes højde som har
påvirkning på børnene. Vi har sorteret tingene efter farve så børnene
kan få en æstetisk oplevelse.
48