Et tilbud til kræftramte

1.4. RehabiliteringsCenteret
I Danmark findes der et rehabiliteringscenter (herefter RHC), som er blevet oprettet til
kræftramte, hvor de kan få redskaber i form af handling, viden og styrke til at vende tilbage til
hverdagslivet.
For at søge et ophold på RHC skal den kræftramte selv gøre en aktiv indsats samtidig skal den
kræftramte leve op til nogle visitationskriterier (bilag A). Centeret er for kræftpatienter, der
har afsluttet den primære eller den recidive behandling med kemoterapi eller strålebehandling.
Yderligere inklusionskriterier er, at kursisten skal være fysisk selvhjulpen og det skal fagligt
vurderes om et ophold vil være til gavn for den kræftramte. Livshorisonten skal være vurderet
til over seks måneder. Der findes flere visitationskriterier for hvem der er kvalificeret til et
ophold, se bilag A.
RHC blev oprettet i 2001 som et center, der skulle kunne indsamle den fornødne erfaring og
dokumentere effekten af kræftrehabilitering (Esbensen 2002). Projektet på RHC var
oprindelig tænkt som et femårigt projekt, men er indtil videre blevet forlænget til udgangen af
2008. Rehabiliteringskoordinatoren fortæller, at grunden til dette er, at der skal afklares et
finansieringsspørgsmål mellem kommuner og regioner.
De mål, som RHC ønsker at kursisterne skal opnå er; en højere grad af erkendelse og
afklaring af deres situation, større livsglæde, håb og tro på fremtiden samt flere
handlemuligheder. Disse søges opnået ved at formidle viden, give støttende, udfordrende og
rådgivende samtaler samt at afprøve ting i praksis (bilag B). Dette er der større sandsynlighed
for, at kursisterne opnår i og med, at de ikke er i den akutte krisetilstand, som de kan have
været i starten af sygdoms- og behandlingsforløbet. De vil hermed være mere modtagelige for
information (www.lydiagarden.se).
I den pågældende uge, hvor undersøgelsen foregår, er temaet ’Blandede diagnoser for
kræftramte under 50 år’.
1.5. Litteratursøgning
Gennem systematisk litteraturstudie har vi afsøgt viden om emnet. Vi har benyttet følgende
databaser: PubMed, Cinahl, OT-seeker og Defnet, hvor alle artikler er kvalitetssikrede. Vi har
således hovedsagelig brugt litteratur af sundhedsfaglige personer. Derudover har vi søgt på
www.google.dk.
Af søgeord har vi benyttet følgende søgeord i forskellige kombinationer:
5