Hent bladet som PDF - LAP

Bliver
sindslidende
diskrimineret?
AF TOM JUL PEDERSEN
For tiden kører der en kampagne, der har
mottoet ”En af os”. Meningen med det hele
er, at sindslidende skal få gavn af den!
Det som kampagne siger, er at
sindslidende bliver diskrimineret,
de bliver holdt uden for arbejdsmarkedet,
uddannelse og boligmarkedet.
Så meningen er, at de skal få flere
af de goder, som raske har. Raske skal
holde op med at diskriminere dem.
Men sindslidende bliver IKKE diskrimineret.
Der er en rigtig god grund til, de
ikke har uddannelse osv. Grunden er,
at de ikke kan leve op til de krav, der
stilles for fx. at læse til præst eller folkeskolelærer
eller de krav, der stilles for
at man kan passe et arbejde. Så som at
møde til tiden, være engageret, have
energi. Grunden til at en del ikke kan
købe en lejlighed til 1 million er, at de
ikke har pengene. Så der er en rigtig
god begrundelse. Der er ikke tale om
diskrimination, altså at det er begrundet
i hudfarve, alder, eller seksuel observans.
De begrundelser er usaglige.
Tilmed marginaliserer sindslidende sig
10 MEDLEMSBLADET LAP
selv ved at have egne skoler, løb hvor
det kun er sindslidende, der kan vinde
præmier (de raske må løbe med, men
selv om de bliver no.1 tæller det ikke).
Arbejdspladser kun for sindslidende,
”det er en form for diskrimination” har
en leder af et sådant sted udtalt. Foreninger
kun for sindslidende; en rask måtte
ikke en gang tage på et kursus, som en
sindslidende forening arrangerede, for
at uddanne sig som bisidder (altså en
der skulle støtte de sindslidende, når de
skulle have møde med en fra det offentlige
fx). Jeg fik X forening overtalt til,
at han godt måtte komme med alligevel.
Tilmed elsker sindslidende at nedgøre
raske, se enormt kritisk på dem. I artikler
bliver raske betegnet som kedelige.
Raske, der en ansat i Z psykiatribruger
forening, siger, at de er blevet overrasket
over, at det er de sindslidende, der
nedgør de raske. De har jo før hørt det
modsatte.
I stedet for at lægge fokus på de raske,
at de skal ændre holdning, burde man
lægge fokus på de sindslidende, psykisk
sårbare eller som det nyeste hedder, folk
med et psykosocialt handicap. Målgruppen
har et for negativt billede af sig selv.
Tilmed skal man slå på, at målgruppen
igen selv skal blande sig med raske, holde
op med at sætte sig selv i bås ved
kun at være sammen med ligesindede
og ved hele tiden at tale om sygdom
og diagnoser. Folk siger hele tiden, hvilken
diagnose, de har. Det virker totalt
malplaceret. Grunden er, at den og sygdommen
fylder så meget i deres hoveder.
Dem, de er sammen med, taler også
om det hele tiden, på den baggrund er
det åbenbart umuligt ikke at tale om det,
når man er sammen med raske. Man
definerer sig selv ud fra en sygdom. Det
gør de selv, omgivelserne gør det ikke.
”En af os” sætningen hentyder til, at
sindslidende er en af os raske. Men jeg
havde nær sagt, at for at forstå det så