Nummer 70 (marts 2008) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

ISSN 1396-2620 

LANDSFORENINGEN 

af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 

& GE 

avisen 

KORT NYT: 

Landsmøde 2008 med program 

FAGLIG TALT: 

Essensen er hjælp i bredeste forstand 

VÆRD AT VIDE: 

Formandsberetning 2007 

Marts 2008 · Nr. 70 

MIN MENING: 

10.000.00 kr er immer væk mange penge 

1 LPD · avisen

LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen 

af Patientrådgivere og 

Bistandsværger i Danmark 

Redaktion: Formand Ole Kølle 

Redaktionsmedarbejder: 

Bestyrelsesmedlem Jan Labusz. 

Ad. hoc-medlemmer efter behov 

Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: 

Ole Kølle 

Bladets ledende artikler produceres 

af LPD. Indholdet af andre artikler 

dækker ikke nødvendigvis LPD´s 

holdninger 

Layout og tryk: Isager Bogtryk 

Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange 

årligt og trykkes i et oplag på 

ca. 2000 stk. 

Næste materiale-deadline 

1. maj 2008 

Redaktion og ekspedition: Ole 

Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, 

Tlf. 24665824, Fax: 62228300 

E-mail: ok280944@yahoo.dk 

Artikler til bladet bedes sendt på 

wordfi l til redaktionens adresse. 

WWW.LPD-INFO.DK 

Bestyrelsen i LPD: 

Ole Kølle · formand og ans. red. 

Vesterballevej 7 · 5700 Svendborg 

ok280944@yahoo.dk 

tlf. 62228300 / 24665824 

fax 62228300 

Henry Sørensen, næstformand 

Solholmsvej 17, 4520 Svinninge 

henrys@post11.tele.dk 

tlf. 59266447 · fax 5266441 

Per Møller Christensen · kasserer 

Grebjerg 22 · 9440 Aabybro 

lpd@m-christensen.dk 

tlf. 98174130 

2 LPD · avisen 

avisen 

Lederen... 

I skrivende stund, ser jeg frem til et spændende Landsmøde med rigtig gode temaer. Hvad 

vil ledende overlæge Helle Hougaard fortælle om årsagerne til, at fl ere og fl ere psykisk syge 

begår kriminalitet? 

Hvad kan formanden for § 71-udvalget sige om det vigtige arbejde i udvalget med 

anmeldte og uanmeldte besøg på de lukkede afdelinger? 

Hvorledes vil vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiet besvare alle de indsendte 

spørgsmål, som gengives et andet sted i bladet? Har han evt. kendskab til revisionen af 

bistandsværgebekendtgørelsen? 

Hvad vil vores unge psykiatriske læge, Lise fortælle om sin oplevelse, som lægefaglig person, 

om at arbejde som ung læge på en lukket psykiatrisk afdeling? 

Jo, jeg glæder mig rigtig meget til dette spændende Landsmøde og håber, at vi får nogle 

rigtig gode og meningsfyldte dage, som vi plejer. 

Hvordan klarer personalet på et psykiatrisk plejehjem, der er underlagt psykiatriloven, den 

nye lovgivning? Dette og også andre steder må vi nødvendigvis gøre ministeren opmærksom 

på, at kendskabet til lovgivningen er alt for lille og mangelfuld. På vores næste møde med § 

71-udvalget vil dette være et af mange emner, som vi tager op med udvalget. 

Vi må heller ikke glemme Retsudvalget, som vi også gerne skulle nå at have møde med 

inden sommerferien. 

Redaktionens opfordring til ar skrive læserbreve bliver heldigvis mere og mere fulgt. Det 

er rigtig dejligt, at I efterhånden har fået forståelsen af, at en levende avis først bliver rigtig 

levende, når læserne selv er med til at skabe liv ved spændende og relevante indlæg. 

Somme tider skulle man tro, at med alle de mange problemstillinger vi bliver præsenteret 

for, drejer det sig om en stor befolkningsgruppe. Men i virkeligheden er det en meget lille 

gruppe , der har det meget ansvarsfulde job at være patientrådgiver eller bistandsværge. Alt 

i alt er der under 2000 patientrådgivere og bistandsværger, der er underlagt lovgivningen på 

disse områder. 

Mogens Michaelsen · medlem 

Guldborgvej 296 · 4862 Guldborg 

mogens@guldborg.com 

tlf. 54770011 / 23461975 / fax 54771475 

Jan Labusz · medlem 

Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk 

jan_labusz@hotmail.com 

jan.labusz@get2net.dk 

tlf. 59441528 / 40561577 

Niels Jørgen Schou · medlem 

Thunøgade 1D · 8000 Århus C 

nj.schou@stofanet.dk 

tlf. 86132914 / 22123727 

Dorte Sørensen · medlem 

Fabriciusvej 42 · 9210 Ålborg SØ. 

dortemarie31@hotmail.com 

tlf. 29828459 

Suppleanter og revisor 

Eva Krogh · 1. suppleant 

Nyvej 15 · 3450 Allerød 

evakro01@hav1.regionh.dk 

tlf. 48175356 

Frank Hansen · 2. suppleant 

Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 

2880 Bagsværd 

frank-e-hansen@mail.dk 

tlf. 61168779 

Ida Kamp · Regnskabskonsulent 

Ketilsvej 5 · 2880 Bagsværd 

tlf. 44987050 

På redaktionens vegne 

Ole Kølle 

Ansvarshavende redaktør 

Gitte Lillelund · Regnskabskonsulent suppleant 

Vedelsgade 22, 1 th · 4180 Sorø

I N D H O L D 

Kort nyt... 

Refl eksioner efter udgivelsen af den fj erde LPD-avis ................. 3 

Indkaldelse til Landsmøde og Temadage 

den 25. - 27. april 2008 ........................................................................... 4 

Kørselsgodtgørelse - satser ................................................................. 6 

Påbegyndelse af peberspray i Danmark som magtmiddel .... 7 

Foredrag: Pårørende til en psykisk syg ............................................. 9 

Foredrag: Pårørende til psykiske syge .............................................. 10 

Værd at vide... 

Tolkning af rundskrivelsen af Rigspolitiet af 1995 ....................... 11 

Ændrede forhold i distriktspsykiatrien i Vestsjælland ............... 16 

Essensen er hjælp i bredeste forstand ............................................... 17 

Værd at vide i forbindelse med en klage ......................................... 19 

Faglig talt... 

Formandsberetning 2007 ..................................................................... 20 

Gl. vedtægter for landsforeningen af patientrådgivere 

& bistandsværger i Danmark (LPD) .................................................. 23 

Forslag til nye vedtægter: Nye vedtægter for landsforeningen 

af patientrådgivere & bistandsværger i Danmark (LPD) .......... 25 

SKAT let løn ................................................................................................ 27 

Fodrer vi vores børn med spiseforstyrrelser? .................................. 30 

Min mening / debat... 

Er det lovligt at nægte bisidder? ......................................................... 32 

Forsinkelser i udbetalinger..................................................................... 33 

Ang. psykiatrisk justitsmord / klage over Patientklagenævnet 35 

10.000.00 kr er immer væk mange penge....................................... 37 

Totalt rod i Region Sjælland .................................................................. 38 

Der sker kort sagt intet! ........................................................................... 39 

Refl eksioner 

efter udgivelsen af den fj erde LPD-avis 

LPD-avisen har nu fundet sit rette leje og dens læsere har 

vænnet sig til det nye format og indhold, hvor redaktørerne 

selv skriver artikler udover de artikler, som bliver sendt til bladet. 

Herudover er redaktørernes ønske om større læserindfl 

ydelse kommet til udtryk i fl ere og fl ere læserbreve. Dette 

kommer i høj grad til udtryk i dette nummer. 

Mange kommer stadig med henvendelser til redaktionen 

om, at bladet er blevet meget læsevenligt og nu også har et 

indhold, som ud over det lovgivningsmæssige tager hverdagsproblemer 

for bistandsværger, patientrådgivere og brugere/pårørende 

med. 

Flere psykiatriske afdelinger har bedt om at få bladet tilsendt 

og dette glæder selvfølgelig redaktionen. 

Desværre har endnu ingen henvendt sig med tilbud om at 

ville reklamere i vores blad, så dette bedes bladets læsere gerne 

være behjælpelige med at gøre. Spørg eventuelle emner, 

som I mener kan have gavn af reklame i vores blad og bed 

dem rette henvendelse til redaktionen for aftale. Redaktionen 

forsøger også stadig at skabe kontakter til fx advokater med 

henblik på annoncering, som er relevant i vores verden, da 

mange psykisk syge får hjælp af advokater inden for Straff eloven, 

når de fx får en behandlingsdom eller skal have ændret 

en dom. 

Siden sidst har LPD fået løst problemet med elektronisk 

fakturering , da vores kasserer Per Møller Christensen har fået 

oprettet en sådan. Så nu er vi klar til at modtage bidrag fra offentlige 

instanser og andre fi rmaer, der anvender denne form 

for betaling. 

Stadig kan der dog doneres pengegaver direkte til vores 

netbank: 

SPAR NORD BANK 

Regnr.: 9190 Kontonummer: 4568614696 

Denne avis har redaktionen også brugt adskillige timer til 

at få gjort færdig, men redaktionen har også fundet en rutine, 

avisen 

som har gjort arbejdet lettere, idet samarbejdet med trykkeren 

glider let nu efterhånden som vi har fået lavet fl ere og 

fl ere aviser. 

Transportudgifterne er dog ikke blevet mindre i redaktionen. 

Det glædelige er dog, at disse øgede udgifter nu vil kunne 

dækkes af Justitsministeriet efter dokumentation. 

Sidst udgav vi blad nummer tre usikker på om der blev noget 

næste blad? 

Siden sidst har redaktionen dog modtaget et honorar fra 

Justitsministeriet for forrige års arbejde med bladet. Et honorar 

på 92,50 kr. i timen, hvilket svarer til ca. 6000 kr. udbetalt 

pr. mand efter skat. Dette honorar ønsker redaktionen sat op, 

idet den oprindelige aftale var 185 kr. pr. time til en enkelt 

redaktør uden transportudgifter! 

Det er glædeligt, at der nu kan dækkes transportudgifter 

oven i honoraret, men en timeløn på 28 kr. udbetalt er for lav 

og LPD vil genforhandle dette ud fra de opgaver avisen nu 

kræver, og at der er to på redaktionen. 

Glædeligt er det også, at vi får dækket halvdelen af udgifterne 

til internetopkobling, således at vi kan kommunikere 

ad denne vej vedrørende bladet og om artikler. Dette letter 

vores arbejde, ligesom den ene redaktør har fået en bærbar 

Pcer til rådighed, hvilket gør det nemmere at tage ud og skrive 

artikler fra foredrag m.v. og gør, at den private Pcer nu ikke 

længere behøver benyttes som hele sidste år. 

Nu mangler redaktionen så blot at få aftalt en fornuftig timebetaling 

med hensyn til at lave avisen, samt at få lavet en 

aftale om betaling fra Justitsministeriet efter hver avis frem 

for som sidste år, først når året er omme at få udbetalt de 6000 

kr. til hver. 

Med disse ord håber redaktionen på et snarligt forår, og at 

se så mange som muligt af bladets læsere til landsmødet i 

april med temadage. 

3 LPD · avisen

Kort nyt... 

Indkaldelse 

til Landsmøde og Temadage 

den 25. - 27. april 2008 

Kryb-I-Ly Kro 

Kolding Landevej 160, Taulov 

7000 Fredericia 

Fredag den 25. april 

15.30-16.45 Ankomst og indkvartering. 

16.45-17.15 Hvad er god sygehusstandard? Indlæg ved 

fmd. for § 71 – udvalget Karen J. Klindt. 

17.15-18.00 § 71 – udvalgets arbejde. Indlæg ved fmd. 

for udvalget Karen J. Klindt. 

18.00-18.45 Spørgsmål til Karen Klindt. 

19.00-20.30 Spisning. 

20.30-22.15 Dagligdagens mangeartede problemer. 

Fmd. Ole Kølle. Herefter socialt samvær, 

kaff e mv. 

Lørdag den 26. april 

O8.00-09.00 Morgenmad. 

09.00-10.00 Hvorfor stiger antallet af psykisk syge, der 

begår kriminalitet?Kan vi evt. som patientrådgivere 

og bistandsværger afhjælpe 

denne situation? Ledende overlæge v/ Sct. 

Hans Helle Hougaard indleder dette punkt 

og besvarer efterfølgende spørgsmål. 

10.00.10.30 Kaff e /the 

10.30-11.15 Debat med Helle Hougaard om indlægget. 


Programmet 

11.30-13.00 Indlæg ved inspektionschef Lennart Frandsen, 

Folketingets Ombudsmand om den 

nye psykiatrilov set fra Folketingets Ombudsmands 

side. 

13.00-14.30 Frokost. 

14.30-15.30 Hvordan sikrer vi, at politiet og domstolene 

overholder lovgivningen om bistandsværger? 

Vicepolitimester fra Rigspolitiet 

Ole Andersen vil belyse dette emne samt 

svare på indsendte spørgsmål, der vedrører 

både patientrådgivere og bistandsværger. 

15.30-16.00 Spørgsmål til Ole Andersens indlæg. 

16.00-17.00 Kaff epause med brød. Klargøring til Landsmødet. 

17.00-19.00 Landsmøde. Dagsorden og vedtægter i LPD 

– avisen. 

19.00-20.30 Spisning. 

20.30-22.15 Hvorfor vælger en ung læge at arbejde på 

en psykiatrisk afdeling og hvordan forløber 

dette arbejde? Hvad får samtidig den unge 

læge til at vælge psykiatrien som speciale? 

Kan vi som patientrådgivere og bistandsværger 

være med til at give psykiatrien et 

bedre image? Er det udelukkende psykiatri-

Søndag den 27. april. 

✁ 

Tilmelding til 

Landsmøde og temadage d. 25. - 27. april 2008 

Navn: 

Adresse: 

Email: 

Telefon: 

ANKOMST : 

❏ D. 25. april kl. ca. 


AFREJSE: 



en selv, der skaber nuværende image. Lise 

Thøff ner Hansen vil fortælle om sine oplevelser. 

Herefter vil lægemiddelkonsulent 

Anders Kromann Hansen fortælle om sine 

oplevelser med salg af specielt lykkepiller 

og psykofarmika, og hvor der er forskel på 

de enkelte landsdele. 

08.00-09.15 Morgenmad. 

09.15-12.30 Her vil vi arbejde med en sag i patientklagenævnet. 

Bestyrelsesmedlem Niels Jørgen 

Jeg er: ❏ Patientrådgiver ❏ Bistandsværge 

❏ Andet 

❏ Jeg forventer at køre selv 

og jeg har plads til i bilen. 

Jeg ønsker: 

❏ overnatning ❏ ikke overnatning 

Jeg ønsker: 

❏ kun overnatning fredag til lørdag 

❏ kun overnatning lørdag til søndag 

Schou er medtilrettelægger af dette punkt 

sammen med redaktions - og bestyrelsesmedlem 

Jan Labusz og kursuslederen. 

12.30 - 13.30 Frokost. 

13.30 - 14.15 Psykiatriens fremtid i Danmark. 

14.15 Evaluering og tak for denne gang. 

Tilrettelægger og leder af temadagene: Ole Kølle. 

Med ret til ændringer. 

Ingen brugerudgifter. Heller ikke til overnatninger. 

Befordring efter statens regler. 

Kryb-I-Ly Kro, Kolding Landevej 160, Taulov, 7000 Fredericia 

Alle er velkomne 

Tilmeldingen skal være formanden eller kassereren i hænde 

senest den 11. april 2008. Se adresserne foran i LPD 

– avisen. 

Evt. bemærkninger: Her kan specielle forhold noteres bl. a. 

omkring kost m.m. 

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst 

på 1,83 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet 

(ej brobizz) 

Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset 

antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. 

Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse 

senest en uge før landsmødet, ret da henvendelse til formanden. 

5 LPD · avisen

Kort nyt... 

Kørselsgodtgørelse 

- satser 

Satser for kørselsgodtgørelse. 

Satserne er fælles for alle uanset ansættelsessted med mindre speciel aftale er indgået. 

Kørselsgodtgørelse - satser sats sats 

2008 2007 

Bil og motorcykel: 

Kørselsgodtgørelse - kr. pr. km.: 

- for de første 20.000 km. i et kalenderår 3,47 3,35 

- udover 20.000 km. i et kalenderår 

Bil med anhænger - tillæg kr. pr. km. 

1,83 1,78 

- note 1) 0,37 0,36 

Kørsel til og i udlandet - kr. pr. km. 

Knallert eller EU-knallert og cykler - kr. pr. km. 

1,83 1,78 

Cykelgodtgørelse - max. 1.401 kr. pr. år. 

Satserne reguleres normalt pr. 1. januar hvert år. 

0,40 0,40 

Satserne reguleres normalt pr. 1. januar hvert år. 

1) Hvis det under tjenstlig kørsel i egen bil er nødvendigt 

at have tilkoblet anhænger ydes pr. kørt kilometer, 

udover godtgørelse efter høj eller lav sats, et tillæg. 

Tillægget beregnes som 20 pct. af godtgørelsen pr. km 

efter lav sats afrundet til nærmeste hele ørebeløb. Dette 

punkt gælder for det kommunale område (§ 6 i aftalen). 

Kilder: 

Satserne for 2008 blev off entliggjort af skat den 20. november 

2007 på deres hjemmeside: link til pressemeddelelelse 

om befordringssatser i 2008. 

Satserne for 2008 blev off entliggjort af Personalestyrelsen 

den 19. december 2007 ved cirkulære 103-07 satsregulering 

pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser. 


I dette cirkulære fi ndes endvidere også statens satser for 

time- og dagpenge gældende fra 1. januar 2008, satser for 

hoteldispositionbeløb m.v., såvel ved rejser indenlandsk 

som ved rejser i udlandet. 

Det tilsvarende cirkulære for 2007 - 068-06.pdf 

Link til hvordan satserne er beregnet: Beregningsgrundlag 

for kørselsfradrag 2005 (Sidste udgave, der er off entlig 

tilgængelig). 

Skattemæssige forhold: 

For så vidt angår kørselsgodtgørelse er disse ydelser ikke 

skattepligtige med oplysningspligt, bortset fra tillægget 

for kørsel med anhænger, som er skattepligtigt med oplysningspligt.

Generelt om skattefrie godtgørelser: 

- Reglerne gælder for lønmodtagere i forbindelse med et 

ansættelsesforhold. Der skal altså udbetales løn ud over 

den skattefrie godtgørelse. 

- Arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at de godtgørelser 

der udbetales stemmer overens med den faktisk foretagne 

kørsel. 

- Bogføringsbilag skal være præcise. 

- Det er forbudt at modregne godtgørelsen i en forud aftalt 

bruttoløn. 

- Den skattefrie godtgørelse skal svare til den faktiske 

foretagne kørsel eller rejseaktivitet. Faste månedlige eller 

årlige beløb, der udbetales uafhængigt heraf er skattepligtige. 

Kilde: Ligningsloven § 9B stk.5 samt Told og Skat, TSS-cirkulære 

2004-29: Befordingssatser 2005 

Opdateret den 2.1.2007, den 23.11.2007 samt 19.12.2007 

Kommentar 

Flere og fl ere retter henvendelse angående kilometergodtgørelse. 

Ovenfor er de gældende regler for 2008. 

Det kan somme tider betale sig at studere disse regler rigtig 

godt. Der kan være gode muligheder for den enkelte. 

Ole Kølle 

Kort nyt... 

Påbegyndelse af 

peberspray i Danmark 

som magtmiddel 

Politiet får per 17. marts 2008 lov til at anvende peberspray 

som magtmiddel i Københavns politikreds. Flere steder 

i provinsen startede anvendelsen af dette magtmiddel 

allerede sidste år og enkelte steder endnu tidligere, som 

forsøg. 

Disse forsøg er bl.a. indgået som basis for uddannelsen 

af politibetjente i det øvrige Danmark, herunder København. 

Rigspolitichefen har udarbejdet en kundgørelse A II nr. 57, 

som beskriver reglerne for anvendelse af peberspray jf. bekendtgørelse 

nr. 1430 af 11. december 2007. 

Pebersprayen politiet anvender er ens og skal være indkøbt 

af Rigspolitiet. 

Magtmidlet indgår i alle operationelle polititjenestemænds 

personlige udrustning, og som har modtaget undervisning 

i brugen af dette magtmiddel. 

7 LPD · avisen

Vedrørende anvendelse gælder dette enhver brug af peberspray, 

faktisk anvendelse, advarsler og andre tilkendegivelser 

om brugen heraf. 

Pebersprayen må kun anvendes som magtmiddel jf. politilovens 

almindelige regler om politiets anvendelse af 

magt, jf. § 15 og § 16 i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets 

virksomhed. 

Ved anvendelsen af peberspray skal denne være nødvendig 

og forsvarlig og må udelukkende anvendes i en udstrækning, 

der står i rimeligt forhold til den interesse, der 

søges beskyttet. 

Brugen af pebersprayen skal ske så skånsomt som muligt, 

som omstændighederne tillader, og at eventuelle skader 

minimeres. 

Peberspray må kun anvendes med henblik på 

• at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb 

på person 

• at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv 

og helbred 


på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller 

anlæg 


på ejendom 

• at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod 

hvilke der gøres aktiv modstand, eller 

• at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod 

hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens 

gennemførelse skønnes uopsættelig, og 

anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes 

åbenbart uegnet. 

Før pebersprayen anvendes mod en person, skat det så 

vidt muligt tilkendegives fra brugerens side over for vedkommende, 

at politiet har til hensigt at bruge peberspray, 


hvis ikke påbudet fra politiet efterkommes. Det skal endvidere 

så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed 

for at rette sig efter påbuddet. 

Når pebersprayen så er anvendt, skal politiet så vidt muligt 

og i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe gener forårsaget 

af brugen. 

Politiet skal også tilbyde lægehjælp og undersøgelse 

straks, hvis brugen har medført gener, der skønnes at kræve 

lægehjælp. 

Ved anvendelsen af peberspray indberettes dette og godkendes 

efterfølgende af politiledelsen. Herefter føres der 

statistik centralt. 

LPD hilser indførelsen af peberspray velkommen og imødeser 

i fremtiden, at mange uheldige konfrontationer mellem politiet 

og psykisk syge herved undgås. Dette til gavn for både 

politiet og den psykisk syge, idet det har givet uoverskuelige 

følger for begge parter i fl ere tilfælde. 

Ud fra de resumerede regler for anvendelse er det oplagt at 

peberspray vil blive anvendt over for psykisk syge, der er uligevægtige 

og gået amok. Pebersprayen vil lynhurtigt kunne 

pacifi cere den psykisk syge frem for at en situation optrappes 

og ender i brug af langt strengere magtmidler så som skydevåben. 

Netop derfor er peberspray også placeret ret langt nede på 

magtbarometeret. Faktisk er kun talens brug lavere. 

Vi må alle håbe at peberspray i fremtiden vil medvirke til at 

vi undgår de store overskrifter i aviserne, hvor en situation er 

løbet af sporet, frem for at kunne være undgået blot ved et 

pift med en spraydåse.

Kort nyt... 

9 LPD · avisen

Kort nyt... 

10 LPD · avisen


11 LPD · avisen

12 LPD · avisen

13 LPD · avisen

14 LPD · avisen

15 LPD · avisen


Ændrede forhold i 

distriktspsykiatrien i 

Vestsjælland 

For 11 år siden blev overlæge Dorrit Brøndum ansat på 

Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj.. Hun erindrer et hospital, 

hvor patienterne blev på hospitalet indtil de var færdigbehandlede. 

En periode hvor man gav sig tid til, at patienterne 

havde det godt. På hospitalet fi k man optimal 

behandling både på den almene afd., den lukkede afd. og 

i distriktspsykiatrien. 

Nu vil hun ikke længere stå model til nedturen, hvor ”Pilehus” 

og ”Skovhus” i Nykøbing Sj. er blevet lukket, mens 

”Birkehus” samme sted har fået beskåret antallet af sengepladser. 

Psykiatrien i Dianalund er nu så presset, at patienterne udskrives 

før det er tjenligt for patienterne til ”Birkehus”. Der 

foregår overbelægning i Dianalund konstant, således at 

patienterne udskrives, før det er forsvarligt. 

Planerne om at samle psykiatrien i Slagelse eller Roskilde 

harmer overlægen. I den nordlige del af det gamle amt 

svigtes patienterne på det groveste. Brøndum forstår simpelthen 

ikke politikernes tavshed inden for dette område. 

Patienterne er i deres tilstand magtesløse og har ikke mulighed 

forhandling, mens de pårørende i forvejen er så ophængte 

og udslidte, at de simpelthen mangler overskud. 

Snakken om at distriktspsykiatrien skal samles i Holbæk 

har også været fremme og den mulighed er set fra Brøndums 

side urealistisk, da patienterne ikke vil kunne rejse 

så langt. 

En kynisk tankegang er centraliseringen af psykiatrien i 

overlægens øjne. 

I dagens Danmark, hvor samfundet svulmer i rigdom, 

vredes Dorrit Brøndum over den måde de psykisk syge 


behandles på. Stillingen som psykiatrisk overlæge har hun 

derfor forladt før marts måned. Hun mener ikke at hun 

på en forsvarlig måde kan udføre sit arbejde. Anstødet 

til beslutningen var den administrative beslutning om, at 

man ville fl ytte en psykolog og en distriktssygeplejerske til 

Kalundborg, selv om området i Odsherred har langt over 

hundrede fl ere patienter. 

I det forslag som Region Sjælland i sin psykiatriplan lægger 

op til, skal man i Odsherred tage fl ere patienter med 

depressioner, fl ere unge i 18 års alderen og arbejde mere 

netværksbasseret. Fra politisk side kræves der en masse, 

som er rigtigt spændende, men ressourcerne til at udføre 

det følger ikke trit. 

Nedskæringen på området vil medføre, at der ikke bliver 

nok tid til samtaler med patienterne, som den nye Psykiatrilov 

bl.a. ellers lægger op til. 

Inden overlægen stoppede i sin stilling brugte hun 30 

til 45 minutter til samtaler med patienterne og hun mener 

ikke, at det kan gøres hurtigere. Også netværksarbejdet 

med de syge og deres pårørende begrænses, nå der er blevet 

overfl yttet to medarbejdere til Kalundborg samtidig 

med at overlægen selv er stoppet. De familiesamtaler, der 

har været foretaget, har Brøndum været eneste lægeandel 

i, derfor kan teamet ikke fortsætte med dette. 

Medicinen som patienterne får, lægger overlægen vægt 

på, bliver den rette og i den rigtige dosis. Imidlertid vil de 

begrænsede ressourcer gøre denne opgave håbløs. 

Overlægen har haft mange patienter der fi k benzodiazepiner, 

som er beroligende, afhængigssskabnede nervepil-

ler. Disse piller må patienterne kun få i 14 dage og i akutte 

tilfælde, for når man først er tilvænnet, er man sløv, træt og 

socialt ikke fungerende. Når der så skal ske nedtrapning, 

kræver det hyppige besøg, og evt. skal distriktssygeplejersen 

ud til patienten, hvis de får det meget dårligt. Derfor 

spår overlægen, at det vil blive endog meget svært at nedbringe 

medicinforbruget. 

Overlægen har haft patienter som får op til fi re slags antipsykotisk 

medicin. Dem har hun forsøgt at trappe ned, så 

de kun fi k et måske to præparater. Dette har været magt- 

påliggende rent fagligt og etisk for Brøndum, idet hun ikke 

kunne udholde, at patienterne fi k medicin, som ikke var 

den rigtige for dem. Når ressourcerne til dette er forsvundet, 

ønskede Brøndum at forlade skuden mens skibet stadig 

var i fremdrift og hun havde sin selvrespekt i behold. 

Fremtiden for Dorrit Brøndum er en stilling uden for Region 

Sjælland. Hendes stilling er overtaget foreløbigt i et 

vikariat af overlæge Jette Kjærsgaard, inden en anden ansættes 

permanent. 


Essensen er hjælp 

i bredeste forstand 

Med forvaltningslovens hjælp kan politiet, socialvæsenet 

og psykiatrien handle meget bredt, når der skal udveksles 

oplysninger, som udelukkende går ud på at hjælpe 

en psykisk syg. Netop på baggrund af en redegørelse fra 

Frederiksberg Politi har ombudsmanden valgt at bakke en 

sådan udveksling af oplysninger op mellem parterne. En 

af initiativtagerne til arbejdsmåden er chefpolitiinspektør 

Michael Flemming Rasmussen. 

Michael Flemming Rasmussen chefpolitiinspektør på 

Fyn fandt det demotiverende, at den lov der kunne sikre 

det enkelte menneske, i virkeligheden forhindrede det 

samme menneske i at få den hjælp, som der er behov for. 

Her tænkte ham på de forhindringer som har til hensigt at 

sikre misbrug af personfølsomme oplysninger. 

Det er meget vigtigt at politiet, socialvæsnet og psykiatrien 

har mulighed for at kunne udveksle informationer i de 

tilfælde, hvor det ene og alene handler om at få samling 

på et stakkels og psykisk ustabilt menneske så hurtigt som 

muligt. Dette for at være på forkant over for en reaktion i 

form af en kraftig overreaktion. 

Michael Flemming Rasmussen mener, at det nutidige 

menneske nemt kan forholde sig til prioriteringer og ressourcebegrænsninger, 

men han tror til gengæld ikke, at 

det moderne menneske vil acceptere, at borgerne ikke får 

den optimale hjælp, kun fordi de off entlige myndigheder 

ikke er i stand til at koordinere deres indsats. 

Politiinspektør Michael Flemming Rasmussen var i sin tid 

primus motor i det samarbejde, der opstod på tværs af 

myndighederne på Frederiksberg. 

Et samarbejde hvor politiet som så ofte før, igen og igen 

støder på mennesker, der er på vej ned af den sociale rangstige 

og tit videre ned i en psykose, går videre til den instans, 

der kan hjælpe dem nemlig socialvæsnet og psykia- 

17 LPD · avisen

trien. Herfra følger man så op og hjælper den nødstedte 

videre på frivillighedens basis. 

På Frederiksberg blev dette samarbejde en stor succes og 

det gav genlyd ud over det ganske land, således at fl ere 

interesserede kredse spurgte ind til det. 

Det drejer sig om mennesker og om at samle dem ansvarligt 

op i tide. På den måde samfundet er indrettet og 

med den faldende sengekapacitet, som det psykiatriske 

behandlersystem råder over, så går der mange potentielle 

tikkende ”bomber” rundt i dagens Danmark. Desværre hører 

vi som oftest først om dem, når de ender på avisernes 

overskrifter og fremhæves som nyhedsobjekter. Tit er der 

gået voldsomme hændelser forud med tragiske dødsfald 

som resultat, hvor uskyldige i samfundet er endt som ofre 

for manglende samarbejde de off entlige instanser imellem. 

Politiet konstaterer gang på gang, at det ikke er de koldblodige 

mordere eller overfaldsmænd, der sidder på rettens 

anklagebænk – men ofte er folk, som bare ikke er blevet 

hjulpet i tide, selv om de burde og kunne være blevet 

det. 

På baggrund af ovenstående sendte Frederiksberg Politi 

en redegørelse til Justitsministeriet om, hvorledes man i 

Politi Socialforvaltning Psykiatri regi (PSP) arbejdede inden 

for rammerne af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1 

jf. stk. 4. 

Ministeriet forelagde redegørelsen for ombudsmanden, 

som 3. juli udtalte, at han tog samme til efterretning. Følgende 

grunde lægger han vægt på i sin beslutning, nemlig 

at: 

• videregivelse sker af hensyn til den enkelte selv (den 

borger der skal hjælpes) 

• der er tale om en helt konkret vurdering i det enkelte 

tilfælde 

• det er en politileder der træff er beslutning om videregivelse 

af oplysningerne 

• videregivelsen skal være sagligt begrundet, og at der 

skal være et klart ”værdispring”, det vil sige at hensynet 

til den pågældende socialt udsatte selv klart overstiger 

hensynet til de interesser der begrunder hemmeligholdelsen 

• der forinden videregivelsen af oplysninger indhentes 

samtykke fra den pågældende, hvor dette skønnes 

muligt 

Alt dette betyder at man nu kan komme videre og få gang 

i samarbejdet. 

Primusmotoren bag projektet chefpolitiinspektør Michael 

Flemming Rasmussen er blevet reformsramt og er derfor 

blevet rykket til Fyn, hvor han har taget idéen op. Her tog 

han omkring årsskiftet tiltag til at få en PSP-organisation 


på plads i politikredsen til gavn for øens socialt udsatte. 

Lidt statistik til eftertanke: 

• Flere og fl ere bor alene – antallet af enlige i Danmark 

er i perioden far 1. januar 1980 til 1. januar 2006 steget 

med 346.000 personer 

• Antallet af psykiatriske sengepladser er igennem de 

seneste tre årtier skåret ned til ca. en tredjedel! 

• Psykisk syges selvmordsfrekvens er ca. 20 gange større 

end den øvrige del af befolkningen.


19 LPD · avisen

Fagligt talt... 

2007 

Så er der atter gået et år. 

Det første hele år, hvor jeg 

atter er formand. Det har 

været et meget lærerigt år, 

hvor den nye psykiatrilov 

skulle stå sin prøve. 

Inspektionschef Lennart 

Frandsen fra Folketingets 

Ombudsmand vil i 

sit indlæg på Landsmødet 

vurdere den nye lov set fra 

Ombudsmandens side. 

Hvordan ser det så ud 

set fra patientrådgivernes 

Formand Ole Kølle 

side og også fra bistandsværgernes 

side? 

På de psykiatriske afdelinger 

rundt om i landet har man efterhånden vænnet sig 

til lovgivningen. 

Der er lavet nogle nye rutiner, som til dels er indrettet på 

en måde , som lever op til den nye lovgivning. 

De steder, hvor det »halter« lidt endnu på de psykiatriske 

afdelinger er ofte grundet i personalemangel specielt 

blandt det lægefaglige personale. 

Lørdag aften på Landsmødet vil vi høre en ung psykiatrisk 

læge fortælle om sin egen oplevelse på en psykiatrisk 

afdeling. 

Et andet område, hvor det halter rigtig meget, er de psykiatriske 

plejehjem, boinstitutioner og bofællesskaber for 

psykisk syge. Her er der meget lidt kendskab til den nye 

lovgivning. Ofte bliver personalet overrasket over, hvor tit 

man kan komme ud for at skulle beskikke en patientrådgiver 

til f. eks. beskyttelsesfi ksering på et plejehjem. 

Her er virkelig et område, hvor der er meget behov for 

uddannelse af personale og kendskab til, hvad patientrådgiverordningen 

i det hele taget er for noget. 


Vi får også fl ere og fl ere henvendelser fra patienter, som 

ikke føler, at de får den nødvendige vejledning og ikke føler, 

at de bliver taget alvorligt i deres argumentation over 

for »systemet«. 

Tit og ofte er det familietragedier, som vi er vidne til. Det 

opleves ofte i de breve og samtaler, som bliver ført, at lægen 

har taget den ene parts parti og ikke vil lytte til den 

anden. 

Det kan være meget svært at bedømme dette på afstand, 

men nogen af os, har oplevet denne problematik 

i virkeligheden. 

På Landsmødet skal vi høre om , hvorfor der er fl ere og 

fl ere psykisk syge der begår kriminalitet. her vil ledende 

overlæge på Sct. Hans Helle Hougaard fortælle om sine 

erfaringer med dette problem. 

For mig at se, at der mange faktorer, der spiller ind. En af 

de væsentligste tror jeg er nedlæggelsen af de mange sengepladser. 

En konsekvens af dette er, at mange patienter, 

som ikke er færdigbehandlet, lukkes ud før tiden. Desuden 

er antallet af psykisk syge steget meget i de senere år. 

Specielt blandt de unge ser vi fl ere og fl ere stofpsykoser, 

hvilket i sig selv er særdeles foruroligende. Det må åbenbart 

være meget nemt at få fat i stoff er og betalingen for 

dette skal jo skaff es på den ene eller anden måde. 

Vi har stadig god kontakt til Justitsministeriet og Velfærds 

– og Sundhedsministeriet. Vi er nok ikke enige i alle beslutninger, 

men i det store hele er vi godt tilfredse med 

det samme arbejde, som vi har med begge ministerier. 

Det er specielt tempoet i behandlingen af indsendte ansøgninger, 

som det til tider har knebet gevaldigt med. Vi 

har selvfølgelig forståelse for, at specielt op til et valg vil 

der være travlt i ministerierne, hvilket vi rigtig har mærket 

denne gang.Det betyder somme tider, at vi ikke kommer i 

gang med en ønsket aktivitet til den planlagte tid. 

Selv om vi føler, at der bliver lyttet til os, så har vi somme 

2007 Formandsberetning

tider på fornemmelsen, at der mangler lidt erfaring fra livet 

»i marken«. Vi håber meget, at den kaos, som vi har fået 

at vide eksisterede på et tidspunkt, er bragt til ophør, så 

fornuftige forretningsgange kan genskabes. 

Vi er her spændt på , hvordan en ansøgning om penge 

til en håndbog , som afl øser for de to nuværende, vil blive 

modtaget. Vi håber, vi kan komme i gang med dette arbejde 

i år. 

Småansøgninger til kurser og møder for bestyrelsen behandles 

rimeligt hurtigt. 

Fremtiden må vise om ikke tiden snart er inde til, at vi får 

en »pose« penge, som vi så selv skal administrere under 

ansvar for givne regler. 

Grundet bl. a. ovenstående er der ikke afholdt kurser i 

2007. Vi har bl. a. derfor udvidet vores Temadage/ Landsmøde 

til at vare to døgn denne gang. Vi håber deslige, at vi 

kan holde et efterårskursus for bl. a. nye patientrådgivere 

og bistandsværger. Der er nok at tage fat på med indholdet 

i den nye lovgivning samt alle de nye områder , som er 

kommet med i lovgivningen. 

Skulle der være bestemte kursusområder, som I måtte 

ønske, hører vi gerne dette. 

Efter valget har der været travlhed på »Borgen« og der er 

skiftet en del ud i de forskellige udvalg. 

Heldigvis har vi også fået nogle af de gode »gamle« 

kræfter tilbage i nogle af udvalgene. Det gælder bl. a. § 

71- udvalget, som vi altid har haft en meget tæt kontakt til. 

Dette vil vi selvfølgelig blive ved med at have. Det ses bl. 

a. af den kendsgerning, at formanden for udvalget Karen 

Klindt deltager i vores Landsmøde og fortæller om arbejdet 

i udvalget. Inden sommerferien skal vi have et møde 

med udvalget, hvor vi altid får nogle rigtige gode drøftelser.Har 

I spørgsmål, som I kunne tænke jer, at vi skulle 

fremsætte over for udvalget, skal I blot indsende disse til 

formanden eller afl evere dem på selve landsmødet. 

Bestyrelsen har haft et meget travlt år med en masse nye 

opgaver og en masse skriverier til ministerier og andre 

myndigheder. 

To fra bestyrelsen har måttet overtage redaktionen af 

LPD – avisen, idet det ikke har været muligt at fi nde en 

velkvalifi ceret og faglig dygtig person til dette job. Det har 

givet Jan og undertegnede mange spændende oplevelser, 

men også en del ekstra arbejde med at fi nde ud af de 

gængse rutiner omkring bladet og få disse tilpasset nutiden. 

Vi har også altid problemerne omkring vores økonomi, 

som jo er » skruet« sammen på en noget anderledes måde, 

end de fl este andre foreninger, som vi kan sammenligne 

os med. 

Vi får tilskud fra ministerierne, så I bl. a. kan deltage gratis 

i temadagene/ landsmødet, komme gratis på kurser, få 

LPD – avisen gratis hvad enten man er medlem af LPD eller 

ej osv. Nogle ting får vi 50% tilskud til andre ting må vi be- 

tale fuldt ud. Nemt er det ikke, at få økonomien til ar hænge 

sammen. Dette vil kassereren komme mere ind på. 

Der skal her lyde en stor tak til bestyrelsen for arbejdet 

i det forgangne år. Der har været mange nødvendige diskussioner 

om fremtidens LPD, som har været meget vigtige, 

hvis vi også i fremtiden skal kunne fi nde et livskraftigt 

og visionært LPD, der ind imellem må sætte sig ud over 

dagligdagens problemer. 

Bistandsværgeområdet bliver mere og mere kaotisk. Vi får 

rigtig mange henvendelser om meget sent udbetaling af 

honorar og kørsel. Vi får også fl ere og fl ere henvendelser 

angående elektronisk udbetaling. Flere og fl ere oplever 

det tilbagevendende problem med et langt tilsagn om 

gerne at ville være bistandsværge for en person, men hvor 

der så går op til et halvt år, inden selve beskikkelsen fi nder 

sted. Vi skal have lavet denne bestemmelse om, så dommerne 

i højere grad følger intentionerne i lovgivningen 

på dette område med at beskikke en bistandsværge før 

det første retsmøde.Selv om det kun er en KAN – bestemmelse, 

skal praksis på dette område ændres. Vi har også 

stadig store problemer med at blive orienteret, når en af 

vores klienter fl yttes fra et sted til et andet. Her er det både 

uvidenhed og manglende respekt for vores arbejde, der 

gør sig gældende. 

Vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiet kommer 

på vores Landsmøde og tager nogle af disse problematikker 

op. 

Specielt mange af de nye steder, som er blevet berørt 

af den nye lovgivning, kender slet ikke noget til vores område 

og heller ikke til lovgivningen Der er virkelig behov 

for undervisning og kursusaktivitet. 

Justitsministeriet er ikke så langt med arbejdet til en ny 

bekendtgørelse på området, så de kunne komme og fortælle 

lidt om dette. Vi venter spændt på, hvornår vi inddrages 

i dette arbejde. Der er virkelig mange områder, som 

trænger til at revideres. 

Håndbøgernes afl øser lader desværre vente noget på sig 

endnu. Vi håber i indeværende år at kunne komme i gang 

med afl øseren, men det afhænger selvfølgelig af bevilling 

fra ministeriet, som jeg dog er sikker på, at vi får. 

LPD- avisens nye format er kommet for at blive. Vi har fået 

rigtig mange positive tilkendegivelser af det nye lay out 

og den nye indholdsform, hvor der kommenteres på de 

enkelte artikler. 

Redaktionen (Jan Labusz og formanden) var spændte 

på, hvordan læserne ville tage imod den nye avis og hvordan 

arbejdet med avisen i det hele taget skulle foregå. 

Redaktionen var fra starten klar over, at der skulle ske 

en ændring til mere tidssvarende indhold og form. Avisen 

blev til en A4 avis, som selvfølgelig måtte være noget tyndere 

end den gamle udgave, idet siderne jo skal ganges 

med to. 

Der bruges mange timer til hver udgave og vi håber meget, 

at anstrengelserne står mål med indhold og form. 

LPD – avisen bliver først rigtig god, når I, kære læsere, 

21 LPD · avisen

2007 rigtig 

begynder at komme med indlæg fra jeres egen hverdag. 

Det har bestemt hjulpet, men indlæggene går mest 

på den administrative del af specielt bistandsværgejobbet. 

Dette er selvfølgelig også vigtigt, men det kunne være rart 

med nogle historier fra dagligdagen. Der nå givet være en 

masse, gode som mindre gode. 

Prøv også at få personalet på de enkelte afdelinger til 

at komme med indlæg, som vi gerne anonymiserer, hvis 

man ikke vil have sit navn i avisen, men kun vil give det til 

redaktionen. 

Har nogen af jer f. eks. oplevet det, som en kvinde fra 

Ærø har været udsat for, nemlig at blive tvangsindlagt på 

grund af allergi. 

Det blev den pågældende kvinde, som blev vækket en 

tidlig morgen af to betjente og en praktiserende læge. 

Hun blev spændt fast til en båre og måtte end ikke pakke 

de nødvendige toiletting. Hun bed efterfølgende en af betjentene 

i hånden i afmagt over dette overgreb. 

Efter to ugers tovtrækkeri blev hun udskrevet i nødtvungen 

erkendelse af, at kvinden led af MCS, som er duft og 

kemikalieoverfølsomhed. 

Dette er godt nok en rigtig grel historie, men givet ikke 

den eneste, som fi nder sted rundt om på de psykiatriske 

hospitaler. 

Er der nogle generelle ting, som i mangler i avisen, så 

kom endelig frem med dem. 

Redaktionen glæder sig til at lave de kommende numre 

af avisen. 

Arbejdspresset i hverdagen gør, at vi ikke i tilstrækkelig 

grad får brugt medierne som kommunikationsmiddel. Det 

er som regel oftest, når vi får henvendelser fra journalister, 

at der kommer LPD – meninger i medierne. Dette vil vi 

prøve at ændre i de kommende år. 

Vi når heller ikke i vores ofte stressede hverdag at have 

kontakt til andre foreninger. Det er ikke fordi, at vi har nok i 

os selv. Tværtimod vil vi meget gerne have tættere kontakt 

til relaterende foreninger. Vi får en del blade fra disse og 

studerer bladene med stor interesse. Vi deltager og kommer 

ofte med indlæg på diverse høringer , temadage mv. 

arrangeret af de forskellige foreninger. 

Et indlæg på en af høringerne var så opsigtsvækkende, 

at det kom på alle landets avisforsider samt i TV. 

Vi vil stadigvæk satse meget på denne form for kontakt 

og gerne udvide den til et mere formelt samarbejde med 

fl ere foreninger. 

Dette gælder også vores nordiske lande, men økonomien 

sætter ofte en blokering for denne mulighed. 

Sluttelig skal den tilbagevendende problematik om servicering 

af vores medlemmer (dem der betaler kontingent) 

og alle de andre patientrådgivere og bistandsværger, som 

også nyder godt af den gældende ordning, hvor alle skal 

have bl. a. LPD – avisen samt har mulighed for at deltage i 

alle kurser og temadage, løbende debateres 

Hvordan kan vi bedre servicere de af Jer, som støtter 


LPD ved at betale kontingent på 300.00 kr. (du læste rigtig, 

KUN 300.00 kr.). Dette beløb skulle alle patientrådgivere 

og bistandsværger nok have mulighed for at betale, selv 

om honorarerne ikke er store.I vil være med til at skabe en 

rigtig slagkraftig forening, hvis vi var lidt mere uafhængig 

af ministeriernes støtte. 

Som afslutning på denne skriftlige formandsberetning vil 

jeg godt takke alle dem, der på en eller anden måde har 

været med til at sætte LPD på dagsordenen samt har samarbejdet 

med LPD. 

Tak for året der gik og lad 2008 blive et udbytterigt, 

spændende, fantasifuldt og gerne hæsblæsende og lykkeligt 

år. 

Tak til Jer alle sammen. 

Ole Kølle 

Formand

Gl. vedtægter 

for landsforeningen af patientrådgivere 

& bistandsværger i Danmark (LPD) 

§ 1. Navn og hjemsted 

1. Foreningen er stiftet den 28.09.1990 under navnet 

Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark (LPD), som 

ændret den 16.09.1995 til Landsforeningen af Patientrådgivere 

& Bistandsværger i Danmark (LPD). 2. Foreningens 

hjemsted er formandens adresse. 

§ 2. Formål 

Det er foreningens formål 

1. gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes, 

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet 

og derved fremme vore muligheder for at 

hjælpe sindslidende patienter under enhver tvangsforanstaltning. 

2. gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes 

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for bistandsværgearbejdet 


hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte personer bedst muligt 

under retssagen og en eventuel idømt foranstaltning. 

§ 3. Medlemsforhold 

1. optagelse: 

Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere, 

bistandsværger , tilsynsværger og æresmedlemmer. 

Som passive medlemmer kan optages alle andre. 

2 a. udmeldelse og eksklusion: 

Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. 

Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent, 

slettes. 

2 b. Et medlem, der modarbejder, eller på anden måde 

skader foreningen økonomisk, etisk eller moralsk, kan ekskluderes 

af foreningen. 

Afgørelse herom træff es af bestyrelsen ved de fremmødte 


stemmeberettigede. Bestyrelsens afgørelse kan omgøres 

af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte. 

Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndigheden, 

får status som passivt medlem. 

3. kontingent: 

Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af Landsmødet 

og indbetales senest inden udgangen af januar. 

§ 4. Landsmødet 

1. Landsmødet er foreningens øverste myndighed. 

Alle beslutninger træff es ved simpelt fl ertal med undtagelse 

af omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion, 

jf. § 3, stk. 2 b og beslutning om ændring af vedtægter, 

jf. § 8. 

Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte 

ønske dette. Alle aktive medlemmer er stemmeberettigede 

på Landsmødet. Passive medlemmer er møde- og 

taleberettigede. 

2. Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen 

af april. Bestyrelsen fastlægger mødested. 

Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig) 

dagsorden skal fi nde sted med 4 ugers varsel gennem offentliggørelse 

i LPD-avisen eller på anden måde. 

Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være 

formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal 

forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde 

senest 1. Januar. 

På Landsmødet skal følgende punkter optages: 

a) Valg af dirigent og stemmeudvalg. 

b) Godkendelse af Dagsorden for Landsmødet. 

c) Formandens beretning. 

d) Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret 

regnskab). 

23 LPD · avisen

e) Kassererens budget for kommende regnskabsår (herunder 

fastsættelse af kontingent). 

f) Behandling af indkomne forslag. 

g) Valg af formand på lige år, jf. § 5 

h) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter. 

i) Valg af regnskabskonsulent + suppleant. 

j) Eventuelt. 

3. Ekstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen 

eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette. 

Formanden bestemmer stedet. Indkaldelse sker med 

mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden 

eller gennem off entliggørelse i LPD-avisen. 

Indkaldelse skal angive tid, sted og dagsorden. 

Såfremt der ønskes ekstraordinært valg af formand, skal 

kandidaternes navne være formanden i hænde senest 7 

dage før mødet. 

4. Der føres referat over de på såvel ordinære som 

ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger. 

Referatet underskrives af referenten samt mødets dirigent. 

§ 5. Bestyrelsen 

1. Valg af bestyrelse. 

Landsmødet vælger bestyrelse og formand. 

Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer. 

Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år. 

4 medlemmer er på valg på ulige år. 

Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år. 

Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger og 

mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen. 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer 

samt sekretær. 

§§ § 


2. Bestyrelsens arbejde. 

Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen. 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler 

selv arbejdsopgaverne. 

Beslutninger i bestyrelsen træff es ved simpelt fl ertal, skriftligt, 

såfremt ét medlem måtte ønske dette. 

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov. 

Sekretæren fører beslutningsreferat over bestyrelsesmøderne. 

§ 6. Tegningsret 

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden 

eller, i dennes fravær, af næstformanden. 

Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens 

forudgående godkendelse. 

Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb. 

§ 7. Regnskab og revision 

1. Foreningens regnskab og kontingentår følger kalenderåret. 

2. Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært 

Landsmøde revideres af én regnskabskonsulent, som vælges 

på Landsmødet, jf. § 4, stk.2, litra i . 

Regnskabskonsulenten påtegner årsregnskabet samt anfører 

de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning 

til. 

§ 8. Ændring af vedtægter 

Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af 

samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor 

på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes 

til formanden senest 1. januar. Forslag tilsendes 

medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse 

til Landsmødet. 

§ 9. Opløsning af foreningen 

1. Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun 

træff es på et med dette formål indkaldt landsmøde. 

2. Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende 

medlemmer stemmer herfor. 

3. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler 

organisationer med beslægtede formål. Beslutning herom 

træff es af den afgående bestyrelse. 

Vedtaget på 

Christiansborg den 7. september 1996.

Forslag til: 

Nye vedtægter 

for landsforeningen af patientrådgivere 

& bistandsværger i Danmark (LPD) 

§ 1. Navn og hjemsted 

1. Foreningen er stiftet den 28.09.1990 under navnet 

Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark 

(LPD), som ændret den 16.09.1995 til Landsforeningen 

af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark 

(LPD). 2. Foreningens hjemsted er formandens adresse. 

§ 2. Formål 

Det er foreningens formål 

1. gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes, 

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet 


hjælpe sindslidende patienter under enhver tvangsforanstaltning. 

2. gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes 

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for bistandsværgearbejdet 


hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte personer bedst muligt 

under retssagen og en eventuel idømt foranstaltning. 

§ 3. Medlemsforhold 

1. optagelse: 

Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere, 

bistandsværger, tilsynsværger og æresmedlemmer. 

Som passive medlemmer kan optages alle andre. 

2 a. udmeldelse og eksklusion: 

Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel. 

Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent, 

slettes. 

2 b. Et medlem, der modarbejder. eller på anden måde 

skader foreningen økonomisk, etisk eller moralsk, kan 

ekskluderes af foreningen. 

Afgørelse herom træffes af bestyrelsen ved de fremmød- 


te stemmeberettigede. Bestyrelsens afgørelse kan omgøres 

af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte. 

Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndigheden, 

får status som passivt medlem. 

3. kontingent: 

Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af Landsmødet 

og indbetales senest inden udgangen af januar. 

§ 4. Landsmødet 

1. Landsmødet er foreningens øverste myndighed. 

Alle beslutninger træffes ved simpelt fl ertal med undtagelse 

af omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion, 

jf. § 3, stk. 2 b og beslutning om ændring af vedtægter, 

jf. § 8. 

Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte 

ønske dette. Alle aktive medlemmer er stemmeberettigede 

på Landsmødet. Passive medlemmer er møde- og 

taleberettigede. 

2. Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen af 

april. Bestyrelsen fastlægger mødested. 

Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig) 

dagsorden skal fi nde sted med 4 ugers varsel gennem offentliggørelse 

i LPD-avisen eller på anden måde. 

Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være 

formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal 

forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde 

senest 1. januar. 

På Landsmødet skal følgende punkter optages: 

a) Valg af dirigent og stemmeudvalg. 

b) Godkendelse af Dagsorden for Landsmødet. 

c) Formandens beretning. 

d) Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret 

regnskab). 

25 LPD · avisen

e) Kassererens budget for kommende regnskabsår (herunder 

fastsættelse af kontingent). 

f ) Behandling af indkomne forslag. 

g) Valg af formand på lige år, jf. § 5 

h) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter. 

i) Valg af regnskabskonsulent + suppleant. 

j) Eventuelt. 

3. Ekstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen 

eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette. 

Formanden bestemmer stedet. Indkaldelse sker med 

mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden 

eller gennem offentliggørelse i LPD-avisen. 

Indkaldelse skal angive tid, sted og dagsorden. 

Såfremt der ønskes ekstraordinært valg af formand, skal 

kandidaternes navne være formanden i hænde senest 7 

dage før mødet. 

4. Der føres referat over de på såvel ordinære som 

ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger. 

Referatet underskrives af referenten samt mødets dirigent. 

§ 5. Bestyrelsen 

1. Valg af bestyrelse. 

Landsmødet vælger bestyrelse og formand. 

Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer. 

Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år. 

4 medlemmer er på valg på ulige år. 

Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år. 

Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger og 

mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen. 

§§ § 


Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer 

samt sekretær. 

2. Bestyrelsens arbejde. 

Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen. 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler 

selv arbejdsopgaverne. 

Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt fl ertal, skriftligt, 

såfremt ét medlem måtte ønske dette. 

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov. 

Sekretæren fører beslutningsreferat over bestyrelsesmøderne. 

§ 6. Tegningsret 

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden 

eller, i dennes fravær, af næstformanden. 

Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens 

forudgående godkendelse. 

Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb. 

§ 7. Regnskab og revision 

1. Foreningens regnskab og kontingentår følger kalenderåret. 

2. Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært 

Landsmøde revideres af én regnskabskonsulent, som 

vælges på Landsmødet, jf. § 4, stk.2, litra i . 

Regnskabskonsulenten påtegner årsregnskabet samt 

anfører de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning 

til. 

§ 8. Ændring af vedtægter 

Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af 

samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor 

på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes 

til formanden senest 1. januar. Forslag tilsendes 

medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse 

til Landsmødet. 

§ 9. Opløsning af foreningen 

1. Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun 

træffes på et med dette formål indkaldt landsmøde. 

2. Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige 

tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. 

3. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler 

organisationer med beslægtede formål. 

Beslutning herom træffes af den afgående bestyrelse. 

Vedtaget på Landsmødet, 

Kryb I Ly Kro den 26. april 2008

Det er dejligt at se, at der er nogle steder, hvor de har forstået 

budskabet angående afregning af vederlag til bistandsværger. 

Det er et rigtigt godt eksempel, den måde 

Aalborg politi praktiserer udbetalingerne på. Læs i dette 

nummer et par eksempler, som stammer fra vores kasserer 

Per Møller Christensen og som gør, at Aalborg politi fortjener 

stor ros for sin måde at håndtere disse udbetalinger 

på.Aalborg politi har virkelig forstået budskabet i den 

skrivelse, som Rigspolitiet udsendte tilbage i 1995 og ikke 


som Østjysk Politi i Viborg har tolket den samme skrivelse. 

Læs her skrivelsen fra næstformand Henry Sørensen andet 

sted i bladet. 

Stor ros til Aalborg politi. Det er mit håb, at alle andre politikredse 

vil følge op på denne praksis. Læs her de mange 

læserbreve i dette blad om alle de problemer, som mange 

af vores bistandsværger har med at få udbetalt penge inden 

for en rimelig tid. 

Ole Kølle 

27 LPD · avisen

28 LPD · avisen

29 LPD · avisen


Fodrer vi vores børn 

med spiseforstyrrelser? 

Af Lenette Corvenius 

Det er ikke længere et ukendt fænomen at piger ned til 

6 års alderen er kritiske overfor deres krop. De taler om, 

hvor fede de er og om deres problemområder. Det chokerende 

ved det faktum er, at pigernes mødre sandsynligvis 

er en medvirkende faktor. 

6-årige piger kan måske nok læse, men de vælger ikke frivilligt 

at læse de hotte modemagasiner fra ind- og udland 

fyldt med artikler, der kommenterer på alverdens kvindelige 

kendisser med knivskarpe vurderinger om, hvorvidt 

de er for tykke eller for tynde. 6-årige piger ved intet om 

mode andet end at lyserødt tøj er sejt og hvis der er glimmer 

på, så er det ekstra sejt. 

De kender intet til den del af voksenverden, hvor en 

kvinde bliver vurderet på sit udseende og kropsbygning 

– for det meste af andre kvinder. Men hvordan får en lille 

pige så den idé ind i sit hoved, at hun er for fed, for tynd, 

har brede hofter eller ”bingo-vinger”? 

Fra sin mor. Og det begynder tidligt. Mor mener det kun 

godt, men hendes idé om hvilken mad, der er syndig, har 

desværre en kedelig sideeff ekt. Hvis hun fortæller sit barn 

at slik og chokolade ikke alene er usundt og giver dårlige 

tænder, men at barnet også bliver tyk af at spise det, så 

introducerer hun samtidig indirekte begreber om vægt og 

kropsidealer, som barnet ikke kan eller skal forholde sig 

til. 

Det bliver værre endnu. Vi har et enormt fokus på kropspleje 

og velvære. Det involverer ikke kun massage og 

agurkemasker, men også slankekure, benhård fysisk træning 

og et nøje afmålt kalorieindtag. Det sender et signal 

til vores døtre om at det både er nødvendigt og eftertragtet 

at lide for skønheden. 

De fl este mødre kan nikke genkendende til på et tidspunkt 

at have haft legekammerater og deres mødre på 

besøg. Når børnene leger, så hyggesnakker mødrene over 


kaff en. Og her vil der uundgåeligt på et eller andet tidspunkt 

blive nævnt noget om, hvilke kager og kiks man bør 

gå uden om, hvilket slanketip, der virkelig rykker på badevægten 

og så de obligatoriske komplimenter om dagens 

tøjvalg. Det er indforstået, selvfølgelig. Men pigerne, der 

løber rundt og leger prinsesse imens, er hverken dumme 

eller døve. De hører det og opfanger signalet om, at kvinder 

vurderer sig selv og hinanden. 

Når du sukker højlydt til din mand eller veninde over at 

dine jeans måske nok er lidt for stramme; når du jamrer 

over julens kulinariske udskejelser; når du konstaterer at 

du ikke bliver klar til årets bikinisæson; når du fortæller om 

at du overvejer en fedtsugning og selvom det hele egentlig 

er sagt med en snert af selvironi, så pas på, hvis der er 

børn indenfor hørevidde. Alle disse udsagn bidrager til at 

øge småpigernes bevidsthed om de voksnes kropsidealer 

og forestillinger om idealvægt. De skal ikke bekymre sig 

om, hvorvidt deres hvalpefedt er fordelt på en acceptable 

måde eller om kalorieindholdet i deres madpakke holder 

sig indenfor slanketabellen. 

Mænd forholder sig ikke til mad på den måde. Det er 

et kvindeligt fænomen. Og pigerne lider under det. Engang 

beundrede piger deres mødre for deres naturlige 

skønhed. Mor var smuk fordi hun var mor. Det næste vi ser, 

bliver måske at døtrene beklager sig til hinanden over deres 

mødres skødesløse forbrug af kalorier og mangel på 

interesse for at motionere. 

Spiseforstyrrelser er oven i købet gået hen og er blevet 

et modelune på det seneste. Det er stadig en psykisk lidelse, 

men selvet looket, der følger med anoreksi og bulimi, 

har fået et skær af selviscenesættelse og self-branding 

over sig. Der er piger, der spankulerer rundt på tændstiktynde 

ben med udhulede kinder og udstående kraveben, 

og som med stolthed i stemmen proklamerer at sådan 

ser de altså bare ud. Det er blevet væsentligt sværere at 

skille sig ud fra mængden i dag, og behovet for at være

unik og individuel i sit udseende er et stadigt stigende behov 

blandt unge. Piercinger og lændetatoveringer er for 

længst blevet til ”gårsdagens nyheder”. Der er også gået 

mode i cutting. Uagtet at det er en lidelsesfuld tilstand for 

den, der virkelig lever med denne trang, så er et snitsår, 

hvis synlige placering på underarmen er nøje overvejet, 

blevet en naturlig afl øser for tidligere tiders kropskunst. 

blandt unge. 

De dage, hvor unge røg en cigaret i smug bag skolens 

cykelskur for at understrege deres oprør mod forældre og 

samfund og fanden-i-voldskhed er for længst forbi. Nutidens 

rebelske unge kan fi nde på at ryge og spise hvad 

som helst og ridse fi gurer med et barberblad på deres 

krop for at tiltrække opmærksomhed. Alt sammen med 

opbakning i en kultur, der opmuntrer til den slags selvdestruktive 

handlinger. 

Det kan vi godt blive enige om er absurd og trist. Men 

når snart sagt alle kendte med respekt for sig selv og deres 

markedsføring, stiller op til interviews, tv-programmer eller 

ligefrem skriver bøger eller sange om deres kamp mod 

deres spiseforstyrrelse eller deres liv som selvskadende, så 

er det altså deres fans, der samtidig er sårbare og naive 

unge mennesker, der lytter til idolets lidelseshistorie. 

Hvis de var lidt ældre og dermed lidt klogere på livet, 

kunne det være at det faldt dem ind at spørge sig selv om, 

hvorfor det tilsyneladende er umuligt at være en glad, 

velbalanceret kvinde med et sundt udseende, hvis man 

bevæger sig rundt i paparazziernes telelinser og blitzlys. 

Samtidig kunne de måske konkludere at kulturen omkring 

kendthed, som vi lever i og må forholde os sig til, nådesløst 

fokuserer på kvinders utilstrækkelighed og mangelfuldhed. 

Alene det burde være nok til at enhver almindelig 

skolepige ville løbe skrigende væk i stedet for at stræbe 

forventningsfuldt efter det. 

Jeg synes ikke det var sjovt at være i anoreksiens vridemaskine. 

Jeg slap heldigvis ud af den inden jeg fi k børn, så 

de har ikke hørt på mine beklagelser og jammer eller set 

mig stå foran spejlet efter den 3. vejning den dag og vurdere 

om ikke jeg skulle tabe mig 1 kilo eller 2 mere – bare 

for at være sikker på at der ikke var mere fedt tilbage på 

kroppen. De har ikke set mig tælle kalorier; indtage et faretruende 

antal aff øringspiller efter hvert måltid (HVIS jeg 

overhovedet spiste noget) og de har ikke hørt mine veninder 

og jeg rakke os selv og vores kroppe nådesløst ned 

over en kop cappuccino (uden kage selvfølgelig!) 

Voksne kvinder bestemmer selv over deres kroppe og 

hvordan de vil forholde sig til den. Det eneste jeg ved, er 

at det var et liv i helvede at være anorektiker. Det står os 

også frit for om vi vil give vores forkvaklede kropskomplekser 

videre til vores børn og derved stille dem fl ere år 

med neuroser og angst om at være god nok i udsigt. Eller 

om vi vil holde vores forvrængede forestillinger om vores 

fysiske fremtoning for os selv og handle på dem i tavshed, 

så vores børn kan få lov til at nyde de få år, der kaldes barndom, 

i fred og ro. 

31 LPD · avisen

Min mening · Debat... 

Er det lovligt at nægte 

bisidder? 

Hej Jan 

Jeg lagde en besked på din svarer i går. 

Her går det godt, Xxxx har været i en succesfuld erhvervspraktik-uge 

og det går fremad mod eksamen. 

Han kaster dog op hver dag, og vi har hos biokemikeren 

og ernæringseksperten Eva Lydeking Olsen (der også har 

været psykiatrisk sygeplejerske) fået påpeget, at det er en 

bivirkning af overmedicinering. Xxxx har ifl g. lægemiddelhåndbogen 

6 af 12 nævnte bivirkninger. Distriktspsykiaterne 

afviser imidlertid, at den ulidelige opkast hver morgen 

skulle være en bivirkning, og hendes sygeplejerske henviste 

i går Xxxx til vores huslæge med problemet!!! Jeg har i sidste 

uge henvendt mig til psykiatrifonden om hjælp til kommunikationen, 

for distriktspsykiatrien er ikke sådan at komme 

igennem til. 

Mit spørgsmål til dig er: Er det lovligt for Gladsaxe distriktspsykiater 

Kirsten Lorentsen at afvise at Xxxx må få bisidder 

(Xxxxs støttekontaktperson fra Gladsaxe Xxxx) med ved en 

speciallægeundersøgelse? Xxxx skal til en speciallægeundersøgelse 

i dag, xdag, den x. marts kl. xx.00. Den er bestilt 

af Gladsaxe Kommune for at afklare Xxxxs erhvervsevne. 

Men er det lovligt at nægte bisidder? 

SU 


Mange glade forårshilsner 

Xxxxxs mor. 

Hej Xxxxs mor! 

Umiddelbart mener jeg, at det er berettiget, at nægte Xxxx 

at få en bisidder med til en speciallægeundersøgelse. Dette 

fordi at distriktspsykiateren skal undersøge Xxxx uden at 

denne påvirkes af, at der er en person tilstede, som eventuelt 

gør, at det ikke er personens sande jeg, der kommer 

frem ved undersøgelsen. Dog må det i de enkelte tilfælde 

afhænge patientens tilstand og speciallægens indstilling 

til det. Med hensyn til det lovlige i det har jeg ikke kunnet 

fi nde noget belæg for dette. 

Dog kan jeg henvise til, hvordan man gør i Silkeborg ved 

lignende undersøgelser. Her ser du, som gengivet nedenunder, 

at man inviterer til at tage en bisidder med, blot det 

meddeles på forhånd. 

Stor LPD-hilsen Jan 

-------------------------------------------------------------------------------- 

Undersøgelser hos Jobkompagniet Silkeborg 

Psykologisk undersøgelse 

Formålet med undersøgelsen er at lave en psykologisk beskrivelse 

af dit tanke-, følelses- og handlingsliv. Beskrivelsen 

bruges til en vurdering af dine særlige kendetegn og ressourcer 

i forhold til arbejdsmarkedet generelt eller i forhold 

til et bestemt arbejdsområde. 

En undersøgelse vil derfor lægge særlig vægt på følgende: 

• Arbejdsevne 

• Konkrete forslag til revalideringsmuligheder 

• Eventuelt forslag til behandling 

• Eventuel rådgivning om, hvilken særlig støtte du har 

brug for i et revalideringsforløb

Hvem tilbydes undersøgelse? 

En psykologisk undersøgelse kan f.eks. være relevant for: 

• Mennesker, hvis dagligdag er præget af angst eller psykisk 

ubehag 

• Mennesker med smerter, der ikke kan forklares ved lægelige 

undersøgelser 

• Mennesker, der har været udsat for en ulykke, og som 

har fået psykiske problemer deraf. (en neuropsykologisk 

undersøgelse, kan være en alternativ mulighed) 

• Mennesker, som har brug for en særlig støtte, der ikke 

umiddelbart kan bestemmes ud fra almindelig samtale 

• Mennesker, der kræver særlig hensyntagen, fordi deres 

måde at være på overfor sig selv eller andre rummer 

særpræg 

Sådan foregår en psykologisk undersøgelse 

En psykologisk undersøgelse indeholder både en beskrivelse 

af intelligens og personlighed. Der bruges 

samtale og psykologisk testning ved undersøgelsen. 

Undersøgelsen foregår på Jobkompagniet Silkeborg og varer 

3 - 4 timer. Nogle gange foretages undersøgelsen over 

2 gange. 

Du vil få mulighed for at tale med psykologen om, hvorvidt 

du har behov for en samtale, hvor i gennemgår undersøgelsens 

resultater. Hvis det er tilfældet, vil du nogen tid efter at 

undersøgelsen er udført, blive indbudt til en samtale. 

Socialmedicinsk Speciallægeundersøgelse 

Formålet med en socialmedicinsk undersøgelse er at give 

dig selv og kommunen et klart indtryk af, hvilken betydning 

dit helbred har for dine muligheder for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 

Undersøgelsen har blandt andet fokus på, om der er nogle 

arbejdsbetingelser, som passer dig bedre end andre, og om 

der er arbejdsbetingelser, som slet ikke kan forenes med dit 

helbred. 

Undersøgelsen har også som formål at få samling på alle de 

undersøgelser, du har været til i sundhedssektoren. Kommunen 

ønsker disse oplysninger kædet sammen med dine 

egne oplevelser, og der foretages en samlet vurdering af 

dine ressourcer med henblik på fremtiden. 

Forløb og indhold 

Undersøgelsen varer ca. 2 timer og består først af en samtale, 

hvor der tales om følgende: 

• Hvordan har dit liv formet sig 

• Hvor, hvornår og hvor længe du har været beskæftiget, 

og hvad lavede du 

• Hvilke stærke sider du har 

• Hvordan synes du dit helbred er. Hvor og hvornår du er 

undersøgt, og hvilken behandling har du fået 

Som det næste foretages en egentlig lægeundersøgelse, 

hvor der specielt er fokus på de dele af kroppen, som du har 

problemer med. 

Der foregår ingen behandling i forbindelse med undersøgelsen. 

Undersøgelsen foretages af en sociallæge (socialmediciner), 

som er specialist i sociale årsager til sygdom og sociale 

konsekvenser af sygdom. Sociallægen laver en erklæring til 

dig og kommunen med anbefaling om, hvad der videre skal 

ske. Efterfølgende inviteres du til et møde, hvor vi drøfter 

erklæringen. Du kan have din ægtefælle, samlever eller en 

anden bisidder med til dette møde. 

Helhedsundersøgelse 

En ambulant helhedsundersøgelse består både af en socialmedicinsk 

speciallægeundersøgelse og en psykologisk 

undersøgelse. 

Disse undersøgelser kan du læse mere om i de to foregående 

afsnit. 

Hvem kan have glæde af en helhedsundersøgelse? 

Helhedsundersøgelsen kan være et godt tilbud for personer: 

• med fl ere afbrudte revalideringsforløb 

• hvor en kombination af alder, helbred, sociale forhold 

og arbejds- og uddannelsesbaggrund gør, at forsøgene 

på revalidering er vanskelige 

• hvor der er brug for en samlet og meget grundig undersøgelse 

for, at der kan skabes idéer og realistiske mål for 

en eventuel revalidering 

Hvad skal der ske ? 

Først undersøges du hos henholdsvis psykologen og sociallægen. 

Af og til bliver der så afholdt et planlægningsmøde, 

som du inviteres til. På mødet drøftes resultaterne af undersøgelserne, 

herunder hvilke muligheder der er for revalidering, 

behandling eller andre initiativer. 

Ved planlægningsmødet deltager din sagsbehandler fra 

kommunen. 

Fra Jobkompagniet Silkeborg deltager psykologen, sociallægen 

og erhvervskonsulenten. Du er velkommen til at tage 

din ægtefælle/samlever eller en anden bisidder med. 

Du skal blot give besked om det på forhånd. 

Jobkompagniet Silkeborg, Stagehøjvej 9, 8600 Silkeborg 

Tlf. 89705400 - jobkompagniet@silkeborg.dk 

33 LPD · avisen


Forsinkelser 

i udbetalinger 

Kære Ole Kølle! 

I lighed med omtalen i decembernummeret af LPD avisen 

oplever jeg også store forsinkelser i såvel beskikkelser som 

i udbetalinger. 

Jeg har således siden reformens ikrafttræden erfaret, at 

der typisk går 3-4 måneder fra retten har beskikket mig som 

bistandsværge, til jeg modtager et beskikkelsesbrev fra 

politikredsen som ansættelsesmyndighed. 

Herfra kan der så gå yderligere tid inden udbetaling af vederlag 

og eventuelt kørsel kommer i stand. 

Syd- og Sønderjyllands politi i Esbjerg har nu sat deres 

bogholderi til systematisk at gennemgå samtlige beskikkelser. 

Herefter vil beskikkede så automatisk modtage lister 

hvert kvartal hvor de skal skrive under på, om de fortsat er 

beskikket, samt på indlæggelses/anbringelsesstatus. Herefter 

anvises til betaling. Det lyder godt og pålideligt – blot 

har jeg ikke modtaget penge på kontoen endnu – heller 

ikke for indlæggelser fra primo januar. 

Fra Sønderborg mangler jeg fortsat udbetalinger for to 

beskikkelser fra ultimo maj 2007. 

Jeg har først skriftligt gjort Sønderborg politi opmærksom 

på, at retten har beskikket mig ultimo maj. Jeg har i 

forhold til begge beskikkelser efterfølgende to gange bragt 

manglende beskikkelsesbrev og udbetaling i erindring. Jeg 

har op til jul rykket telefonisk og henledt opmærksomheden 

på, at såfremt udbetalinger ikke var på plads inden årsskiftet, 

ville det have den beklagelige konsekvens, at feriepenge 

ville blive udsat et helt år. Beløbene er fortsat ikke 

udbetalt, derimod har jeg primo januar modtaget beskikkelsesbrevene 

– begge med fejl! Man nævner IKKE at man 

har modtaget tre skriftlige henvendelser fra mig vedrørende 

hver af de tre beskikkelser – men beklager trods alt den 

sene udsendelse! 

Det er helt uholdbart. 


Jeg vil anbefale LPD at rette henvendelse til Rigspolitichefen 

og opfordre til, at politiet som arbejdsgiver som kompensation 

forhøjer udbetalingen med ti procent i alle de 

situationer, hvor vederlag til bistandsværger udbetales med 

mere end 3 måneders forsinkelse. 

Nedenfor er gengivet et lille uddrag af dom fra Arbejdsretten 

fra 2005. Den handler om, at adskillige ansatte ved 

Københavns kommune fi k fejludbetalinger i en periode fra 

april 2004 til ultimo 2004, idet kommunen valgte at overdrage 

lønudbetalinger og udsendelse af lønsedler til en privat 

virksomhed. Der var ikke tale om, som for bistandsværgerne 

– at de slet ikke fi k løn i tre – seks – ni måneder – blot 

at de modtog forkert udbetaling. Kommunen blev idømt 

en ”rund” kompensation på 10 % af det beløb, de berørte 

medarbejdere havde fået for lidt – samt en bod til deres organisationer. 

Jeg mener, LPD bør kræve af Rigspolitichefen, at der udsendes 

en instruks til politikredsene om, at disse automatisk 

skal anvise vederlag med tillæg på 10 % ved overskridelser 

på mere end 3 måneder. 

Kendelsen er let tilgængelig på Internettet. 

M.v.h. 

Ole Schack 

Udskrift 

Af Arbejdsrettens dom af 27. juni 2005 i sag nr. 

A2004.955: 

Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) mod 

Københavns Kommune (advokat Morten Ulrich) og

sag nr. A2004.957: 

Landsorganisationen i Danmark for Fag Og Arbejde (tidl. 

Forbundet af Off entligt Ansatte) (advokat Peter Nisbeth) 

mod Københavns Kommune (advokat Morten Ulrich) og 

sag nr. A2005.056 

Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund 

– 3F for Jord- og Betonarbejdernes Fagforening (advokat 

Peter Nisbeth) mod Københavs Kommune (advokat Morten 

Ulrich). 

Efter omfanget og varigheden af de foreliggende lønfejl og 

de meget betydelige ulemper, de ansatte og deres organisationer 

herved er påført, er der ikke grundlag for at fravige 

udgangspunktet. Københavns Kommune skal derfor betale 

bod for sin overenskomststridige adfærd. 

Hvad udmålingen angår, fi nder Arbejdsretten, at boden 

henset til lønfejlenes baggrund i et nyt edb-system og kommunens 

omfattende indsats for at få manglerne ved dette 

afhjulpet passende kan udmåles til et rundt beløb sva rende 

til 10 % af det lønbeløb, som ikke er betalt til tiden. 

Kære navnebror Ole 

Tak for din mail. På Landsmødet til april får vi heldigvis besøg 

af vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiet. 

Jeg har lige fået en anden sag fra Viborg, hvor udbetaling 

alene sker ved, at bistandsværgen udfylder og indsender 

blanketterne.De henholder sig til rundskrivelsen fra 1995, 

hvor der står, at blanketten om udbetaling KAN udleveres 

til bistandsværgen, som så indsender denne. Ud fra dette 

har Midt - og Vestjyllands politi indført den praksis, at det er 

det man gør altid. Jeg opfatter bestemmelsen som en undtagelse 

og ikke som det man skal gøre hver gang. 

Jeg vil nu rette henvendelse til Ole Andersen, som jeg har 

lovet at sende nogle spørgsmål, som han kan tage udgangspunkt 

i til Landsmødet. 

Vi snakkes ved. 

Tak for dit hurtige respons! 

Som kvittering får du lige lidt mere inspiration til ”lønforhandlinger”: 

Min søn har haft et fritidsjob på en bagerfabrik. For få dage 

siden modtog han et feriekort, ganske som ferieloven foreskriver. 

Få dage efter modtog han et brev om, at han havde 

yderligere 2½ % til gode; dem ville han få overført, såfremt 

han sendte en mail med navn, personnummer og Nemkonto 

oplysninger. Dette beløb skulle så ”modsvare” den 6. 

ferieuge. 

Min tanke var straks: Bistandsværger og patientrådgivere 

skal ikke ”spises af” med 2,08 % pr. måned / 25 feriedage pr. 

år, såfremt timelønnede lærere, pædagoger, socialrådgivere 

og sygeplejersker inden for det off entlige også godtgøres 

udover ferielovens bestemmelser. 

Et lille kig på overenskomsterne for henholdsvis socialpædagoger 

og sygeplejersker viste, at de FÅR kompensation 

svarende til 6. ferieuge. 

Nu er LPD jo ikke en fagforening – men justits- og fi nansministrene 

– eller retsudvalget – bør måske have et hint om, at 

LPD medlemmer ikke bør stilles ringere end andre off entligt 

ansatte, der ikke er månedslønnede – OG AT ANSVARET 

HVILER PÅ DE TO MINISTRE. 

M.v.h. 

Ole Schack 

Ovenstående er desværre ikke kun et problem i det Syd – og 

Sønderjyske. LPD får mange henvendelser om manglende udbetalinger 

, meget sene beskikkelser. 

Undskyldningerne fra de enkelte politikredse og administrationer 

er mange. Så har man fået nyt IT – udstyr – så har der været 

store udskiftninger blandt personalet – så har der være megen 

sygdom osv. 

Mange patientrådgivere og bistandsværger har rigtig mange 

penge til gode. Penge som de lægger ud til benzin mv. Det er 

IKKE rimeligt, at patientrådgiverne og bistandsværgerne skal 

være bank for det off entlige ved at have udlæg til bl.a. benzin. 

Jeg kunne meget vel forestille mig, at næste krav fra patientrådgivere 

og bistandsværger ville være at forlange et forskud 

til specielt kørselsudgifter og så senere afl evere et regnskab for 

dette forskud. 

Kære politikredse og administrationer. Prøv nu at leve op til almindelig 

god forvaltningsskik og få sat styr på disse i princippet 

banale foranstaltninger. Det skal dog retfærdigvis siges, at 

enkelte politikredse har fundet ud af systemet. Læs om dette et 

andet sted i bladet. 

Ole Kølle 

35 LPD · avisen


Ang. psykiatrisk 

justitsmord / klage over 

Patientklagenævnet 

14. februar 2008 

Lars Jensen 

Kirkevænget 3 

6230 Rødekro. 

Afskrift til off entligt anvendelse 

Folketingets Ombudsmand 

Gammel Torv 22 

1457 København K. 

Hermed anmoder jeg om en ombudsmandsudtalelse, der 

misbilliger den off entlige forvaltnings administration af min 

ytringsfrihed så stærkt, at udtalelsen kan begrunde,eller 

fremkalde nødvendige oplysninger til, genoptagelse af 

retssag om fejlagtig tvangsindlæggelse og tvangsbehandling 

på psykiatrisk hospital. 

Den aktuelle anledning til denne henvendelse er Patientklagenævnets 

accept af en psykiaters afvisning af at evaluere 

sagsforløbet med henblik på at erkende psykiater-fejl 

eller bibringe mig sygdomserkendelse samt Patientklagenævnets 

accept af, at samme psykiater beskriver mig som 

udvisende ” tydelige tegn på paranoideforestillinger ” uden 

at kunne beskrive disse tegn på anden måde, end ved at 

antyde,at jeg er fuld af løgn, når jeg beretter om overvågning 

og påvirkning af min person samt ulovlig indtrængen 

i min bolig. 

Den her beskrevne problematik er essentiel i hele sagsforløbet, 

der begyndte i 1981 og hvorom kan berettes: 

• at jeg blev hindret i skilsmisse, da hustruens underskrift 

skulle legalisere tvangsindlæggelse (mit argument) 

• at off entligheden fi k at vide, at jeg pludselig var blevet 


sindssyg og blev kørt bort i en sygetransport. Hospitalet 

fi k at vide, at jeg var periodevis afvigende, hvilket forklarer, 

at jeg blev indlagt til trods for, at jeg virkede og 

var rask og hele tiden har været rask bortset fra tiden 

efter udskrivelsen, da jeg var stærkt ødelagt af Trilafon. 

• at den første retssag foretoges uden nogen aktindsigt 

for mig. 

• at jeg efter 9 års ansøgen om aktindsigt i psykiatererklæringen 

til Retslægerådetbl. a. fi nder denne falske oplysning, 

” - begynder han at ændre på elektriske installationer 

””for at afprøve hustruen””. Retslægerådet har ladet 

sig vildføre ! 

• at mange akter er bortkomne i hospitalsregi. 

Med venlig hilsen 

Lars Jensen 

Kommentar: 

Mange psykiatriske patienter føler en meget stor afmagt over 

for behandlerdelen. 

Hvis du først én gang har fået en diagnose ” påhæftet ” dig, er 

det næsten umuligt at komme af med denne igen. 

Lige gyldigt, hvad du foretager dig, så vil der blive henvist til din 

diagnose.Læs andet sted i bladet om kvinder fra Ærø, der var 

allergiker. Der blev ved den sidste revision af psykiatriloven sat 

fokus på patienternes RETSSIKKERHED. Dette var selvfølgelig 

rimeligt,men der mangler stadig et ”organ”, der helt objektivt 

kan se på en sag , som Lars her beskrevet ovenfor. 

Han har ikke en jordisk chance for at få ændret tingenes tilstand. 

Ved næste lovrevision må der i højere grad fokuseres på 

eksempler som ovenfor. 

Ole Kølle


10.000.00 kr er immer 

væk mange penge 

Hej Ole 

Omtalen i LPD-avisen i dec. 07 hjalp på udbetalingerne, 

men siden er det gået galt igen blot med en ny forklaring, 

denne gang skyldes det et nyt økonomisystem fra 1.1.08, 

der ikke er indrettet på, at der også skal ske udbetalinger. 

Alle er fl inke at tale med, men hvornår systemet kommer 

til at virke, tør man ikke udtale sig om. 

Er det noget der er gældende på landsplan, eller er det kun 

region Midt, det er galt med, det drejer sig om udbetaling 

af ca. kr. 10.000 fra 12.12.07 og til dato. 

Med venlig hilsen 

Reinholdt Pedersen 

Asylgade 3 B 

7800 Skive 

Kommentar: 

Nu bliver det jo nemt en gentagelse af kommentarerne til fl ere 

af de andre læserbreve. Som alle kan se, er det jo ikke små 

penge det handler om. 10.000.00 kr er immer væk mange 

penge også for en bistandsværge. 

Det er dog positivt at se, at omtalen i LPD – avisen om udbetalingsproblemer 

har hjulpet. 

Det er åbenbart næsten som at skælde sit barn ud for et eller 

andet og så hjælper det i en måned. 

Det kan ikke være meningen, at der stadig skal være alle disse 

problemer. 

Kære Regioner, tag nu at behandle vore bistandsværger rimeligt 

og fair. 

Vi skulle meget nødigt havne i den situation, at al den gode 

ekspertise, som disse dygtige mennesker har opnået , pludselig 

forsvinder, fordi tålmodighedsbægeret er fyldt og man er 

blevet godt og grundigt træt af denne mangel på respekt for 

andre menneskers arbejde. 

Ole Kølle 

37 LPD · avisen


Totalt rod 

i Region Sjælland 

Hej Ole 

Jeg har været en tur på lønningskontoret i Sorø, da jeg ikke 

mente, at min løn var korrekt. 

Vores afregninger er totalt rod, og de kan ikke fi nde ud af 

det, når beskikkelserne er på over 30 dage, idet vi så kun bliver 

betalt for 1 periode af 30 dage, selv om man måske har 

haft patienten i 2-3 mdr. 

Jeg har mailet til Henry, men han mener, at du skal sende 

noget ud, det kunne evt. komme i bladet. 

Det er måske også kun her i Region Sjælland det er galt, 

så er det jo kun patientrådgiverne her i Regionen, der skal 

have en mail om at kontrollere deres beskikkelser kontra 

lønsedler. 

Det var måske også en ide for foreningen, at få aftalt med 

regionerne, hvordan der skal kommunikeres mellem afdelingerne 

og lønningskontoret(ne). 

Jeg var blevet ”snydt” for en del, og det er formentlig lige så 

galt med de andre patientrådgivere, i vert fald her i Region 

Sjælland. 

Til slut: vores generalforsamling i næste måned, er det OK 

hvis jeg her tilmelder til dig? 


Mange hilsner 

John Ahlfors 

Formanden svarer John Ahlfors: 

Hej John 

I næste nummer af LPD – avisen vil jeg komme med en artikel 

om disse problemer, som desværre ikke er enestående 

og kun forekommer i Region Sjælland. Der er meget rod 

rundt om i regionerne og i politikredsene. 

Efter landsmødet vil Henry og jeg tage rundt til Regionerne 

og holde møde med alle personalegrupper. (det administrative 

– patientrådgiverne – bistandsværgerne). I nogle af 

områderne vil vi også holde møde med det sundhedsfaglige 

personale. 

Hvis der er nogle specifi kke ting, som du ønsker, at LPD skal 

tage sig af, må du meget gerne maile til mig igen. 

Stor LPD – hilsen 

Ole 

Kommentar: 

Som det ses af ovenstående er det ikke kun bistandsværgerne, 

der har problemer. Der sidder desværre mange rundt om på 

de administrative lønkontorer, som ikke kender tilstrækkeligt 

til udbetalingen af honorarerne til patientrådgiverne. Jeg kan 

kun kraftigt opfordre ALLE patientrådgivere og bistandsværger 

til at kontrollere jeres lønsedler. Se efter, om antal dage for 

beskikkelsen passer. Vi har fl ere eksempler på, at en beskikkelse 

på 8 dage kun blev afkrydset for syv dage, idet taksten jo så er 

en helt anden. 

Gør Jer selv den tjeneste at kontrollere alt i får fra diverse lønkotorer. 

Kun ved at blive ved med dette, kan vi håbe på, at tingene bliver 

rettet op. 

Ole Kølle


Der sker kort sagt intet! 

Hej Ole! 

Apropos artiklen i LPD-Avisen om manglende vederlagsudbetaling. 

Ja, så har Syd- & Sønderjyllands Politi det nu 

heller ikke for godt! 

Hidtil har man f.ex. skullet søge v/Haderslev Politi, ved personer 

i deres kreds. Deres udbetalinger tog også tidligere 

tid... 

MEN NU! (hvor alt går via Esbjerg - så... På forespørgsel om, 

hvad der skete/om der skete noget, fi k jeg at vide, at nu 

skulle alt køre anderledes. Fremover ville man få en seddel 

i den måned hvor beskikkelsen var sket m/svarkuvert o. 

s.v... MEN der sker kort sagt intet! (De påstår de har problemer 

med EDB, således der p.t. kun kan udbetales for 

kørsel!!!! 

Var jeg utilfreds, kunne jeg da tale med lederen af afdelingen 

i Esbjerg! 

Der er ganske enkelt for lille/ingen respekt for, at dette er 

et hverv som ikke honoreres med en fyrstelig høj betaling 

... ja, når og hvis betaling overhovedet sker! 

Oveni har man også besluttet, at sager for personer der bl. 

a. er i bofællesskab/er skal det undersøges nærmere, om 

de nu alle er der i.h.t. en dom!! (da man mener nogle er 

forkerte). Dette tager jo også tid..... 

Kort sagt. Status Quo = Jeg afventer... Men er jo stadig forpligtet 

til at udføre hvervet for de enkelte personer jeg er 

bistandsværge for!! - og som der så oveni kun refunderes 

lav takst for v/kørsel. 

Meget, meget skammeligt... Man overvejer jo så igen,igen... 

er det overhovedet besværet værd. Jeg har altså ikke no- 

gen pengetank at forsyne mig fra (som den kære Joachim 

von And). 

Ha’ en fortsat god dag! 

Mange hilsener 

Else Marie Juhler Rosendahl 

Vismarlundvej 8 

6500 Vojens 

Kommentar: 

Hvor er det altså ærgerligt, at dygtige bistandsværger på denne 

måde skal negligeres. 

Hvor er den respekt over for os, som man forventer, at vi udøver 

over for vores klienter????????????? 

Bistandsværgerne gør et fantastisk arbejde til en meget, meget 

beskeden løn. Det kan så ikke også være meningen, at 

personer som Else Marie skal rende rundt og lege pengetank 

for det off entlige. 

Det kan da ikke være så svært at fi nde ud af disse udbetalinger. 

Lad nu være med at bruge alverdens undskyldninger 

som grund for manglende udbetaling. Skulle der være ” koks ” 

i computeren, så er kuglepen og blyant stadig opfundet og en 

midlertidig udbetaling må så kunne fi nde sted. Efterfølgende 

kan det så komme på plads i computeren. 

Hvis ikke disse urimeligheder snart hører op, må vi fra LPD 

bringe sagen til Christiansborg og bede Folketingspolitikerne 

om at tage aff ære. 

Der har nu været mange år til ” at køre ” tingene på plads. Jeg 

synes ærlig talt, at de kære bistandsværger har været meget 

tålmodige, men tålmodigheden er nu ved at briste. 

Ole Kølle 

39 LPD · avisen

& 

af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark 

Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg 

tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk 


avisen 

SÅ NU ER VI KLAR... 

...til at modtage bidrag fra 

off entlige instanser og andre fi rmaer. 

Der kan doneres pengegaver 

direkte til vores netbank: 

SPAR NORD BANK 

Regnr.: 9190 

Kontonummer: 4568614696 

LANDSFORENINGEN 

e 

& GE 

Landsmøde 

& 

Temadage 

d. 25. - 27. april 2008 

Kryb-i-Ly Kro 

Kolding Landevej 160, Taulov 

7000 Fredericia 

VI TRYKKER LPD-AVISEN, 

MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... 

Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger 

Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer 

Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Grafisk 

identitet · Grafisk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter 

Kreativ grafisk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner 

Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer 

Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m. 

...ring til os på tlf. 62 21 31 60

Nummer 70 (marts 2008) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?