Nyt navn - PTU

More documents

Recommendations

Info

6 Temadag om rygmarvsskader Fysioterapeuter sikrer sammenhæng i behandlingen Et landsdækkende netværk af fysioterapeuter skal sikre, at rygmarvsskadede altid får den bedst mulige behandling. Uanset om den foregår i PTU’s RehabiliteringsCenter eller et andet sted i landet Af Do rt e Sc h m i D t Stort set alle, der får en akut rygmarvsskade for eksempel efter en ulykke, kommer gennem næsten det samme forløb, når det gælder behandling og genoptræning. Første station er som hovedregel enten Rigshospitalet eller Århus Kommunehospital, der tager sig af den akutte fase. Næste skridt er rehabiliteringen, som enten foregår på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk eller på Paraplegifunktionen ved regionshospitalet i Viborg. Og derefter kan rygmarvsskadede sandsynligvis se frem til en livslang træning og behandling. For eksempel i PTU’s RehabiliteringsCenter i Rødovre eller i Risskov. Uanset hvor i systemet, du befinder dig, kan du være sikker på en ting: Det er fysioterapeuter, der står for en stor del af behandlingen. - Derfor er det også vigtigt, at vi fysioterapeuter samarbejder på tværs af hospitaler og rehabiliteringscentre. På den måde kan vi nemlig sikre, at der også er sammenhæng i den behandling, som vi tilbyder rygmarvsskadede, siger afdelingsfysioterapeut Agnete Tryde fra PTU. Temadag om rygmarvsskadede Sammen med kollegerne Hanne Nielsen fra PTU og Janni Sleimann Steen fra Hornbæk har hun stået for planlægningen af den nyligt afholdte temadag for fysioterapeuter, der arbejder med rygmarvsskadede. På temadagen var næsten 70 fysioterapeuter fra hele landet samlet hos PTU for at udveksle viden og erfaringer. - Vi er nødt til at finde inspiration hos hinanden. For der findes stort set ikke kurser om rygmarvsskader. Så en fælles temadag, som vi nu holder for anden gang, er faktisk vores eneste fælles forum i Danmark, siger Hanne Nielsen og understreger, at fysioterapeuterne fra PTU også deltager i nordiske og internationale konferencer om rygmarvsskadede. Viden og inspiration Formålet med temadagen er at give deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer om rehabilitering af rygmarvsskadede. Temadagen satte blandt andet fokus på emner som kredsløbstræning, bassintræning, problemer med sår, belastning af skuldre, kørestolsfærdigheder p t u: n y t n r . 6 - 2008 samt test og målemetoder. Et andet vigtigt formål er, at fysioterapeuterne lærer hinanden at kende og får kontakter på tværs af behandlingsstederne. - Så bliver det nemlig både nemmere og mere naturligt at snakke sammen om den enkelte patient. Når en rygmarvsskadet kommer her hos os, har vedkommende altid været gennem et længere forløb et andet sted. Så derfor er det en fordel for både os og patienten selv, at vi udveksler erfaringer med de fysioterapeuter, som han eller hun tidligere er blevet behandlet af, forklarer Hanne Nielsen. Elektronisk netværk Allerede nu er der en del privatpraktiserende fysioterapeuter, der også meget gerne vil være med i netværket. - Mange af dem behandler jo også rygmarvsskadede, så de søger også mere viden og inspiration, forklarer Agnete Tryde Temadagene afholdes i PTU i Rødovre, som er det eneste behandlingssted, der har plads til et arrangement med så mange deltagere. Og samtidig er arrangementet afhængigt af, at private sponsorer vil støtte økonomisk. Til gengæld er alle fysioterapeuter, der arbejder med rygmarvsskadede, velkomne til at oprette sig som brugere af netværket www.rygmarv.dk, hvor fysioterapeuterne også udveksler viden og erfaring. Temadagens sponsorer udstillede forskellige hjælpemidler og andre produkter, som deltagerne kiggede nærmere på i pauserne.
Værd at vide om kørestole, sår og bassintræning Godt 70 fysioterapeuter fra hele landet var samlet hos PTU for at udveksle viden og erfaringer om den bedst mulige behandling af rygmarvsskadede. PTU-Nyt har kigget fysioterapeuterne over skuldrene i deres workshops om kørestolsfærdigheder, bassintræning og problemer med sår Af Do rt e Sc h m i D t Kørekort til kørestol - Du kan aldrig blive for dygtig til at manøvrere med din kørestol. For jo mere kontrol, du har over kørestolen, jo mindre risiko er der også for, at du kommer ud for uheld. Sådan siger fysioterapeut Kim Vesthald fra Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk, mens han viser deltagerne i workshoppen, hvordan man holder balancen i en kørestol, der kun hviler på baghjulene. Det kan nemlig være nødvendigt for at komme over en forhindring som en kantsten. Eller hvis man for eksempel skal køre i grus eller græs, hvor de små forhjul sætter sig fast. Køreskole På Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk har fysioterapeuterne lavet en decideret køreskole for træning af kørestolsfærdigheder med flere trin i forløbet. - Det vigtigste er naturligvis, at man har en kørestol, der kører godt, og som passer til ens krop og behov. Men det er lige så vigtigt at lære at bruge den til så meget som muligt, understreger Kim Vesthald. Køreskolen er bygget op med flere niveauer for grundlæggende og avanceret kørestolsteknik. Alle øvelser – ikke mindst de mere avancerede - indebærer risikoen for fald. Især når der er tale om øvelser, der udføres, uden at anti-tip-støtten er aktiveret. - Derfor er det også deltagerne selv, der bestemmer, om de vil udføre en øvelse eller ej, siger han. Masser af teknik Køreskolen starter med Grundlæggende kørestolsteknik 1. Her lærer deltagerne at bruge ordentlige lange træk i drivringene. De lærer at køre op og ned ad ramper på alle fire hjul. Både forlæns og baglæns. Andre øvelser går ud på at køre på skrånende terræn, at køre slalom og at samle en bold op fra jorden og kaste den. I Grundlæggende kørestolsteknik 2 lærer deltagerne at holde balancen på baghjulene samt at løfte forhjulene op, uanset om kørestolen er i fart eller holder stille. Næste skridt er at køre alene op over høje kanter uden hjælp. Når de færdigheder er på plads kan deltagerne gå i gang med de mere avancerede øvelser. De kan lære at køre både forlæns og En god kørestol er forudsætningen for, at du også kan lære den helt rigtige kørestolsteknik. baglæns på to hjul. De kan lære at dreje og køre slalom på to hjul. Og de kan lære at komme ned af små og store kanter og ramper på baghjulene. De rigtig gode lærer også at komme op og ned ad en trappe uden hjælp. - Det kan nemlig godt lade sig gøre på den ene eller den anden måde. Men da det ofte er forbundet med stor risiko og er en stor belastning af kroppen, fraråder vi det, siger Kim Vesthald. Læs mere om, hvad Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk tilbyder på www.rygmarvsskader.rh.dk Pas på din hud - Kørestolsbrugere skal selv være opmærksomme på risikoen for at få tryksår. Og det er ikke mindst os, der som fysioterapeuter skal undervise dem i, hvordan de undgår at få sår. Ordene kommer fra fysioterapeut Lasse Thulstrup fra Paraplegifunktionen ved regionshospitalet i Viborg, som blandt andet samarbejder tæt med Sårcentret på regionshospitalet. Sammen med sin kollega Dorte Hoffmann leder han workshoppen om, hvordan fysioterapeuter bedst muligt hjælper og støtter rygmarvsskadede, så de ikke udvikler behandlingskrævende sår. Tryksår opstår, når huden udsættes for tryk, så blodomløbet blokeres og vævet i huden kommer til at mangle ilt. Især alle steder, hvor knoglerne ligger tæt på huden, er udsatte for tryksår. Tag ansvar - Det er afgørende, at patienterne selv tager risikoen for tryksår alvorligt. For et trykmærke, der ikke aflastes, kan udvikle sig til et tryksår hurtigere end de fleste forestiller sig. Og er skaden først sket, kan det koste op til flere måneders aflastning og behandling, siger Lasse Thulstrup. Om et trykmærke er begyndelsen til et tryksår kan du selv undersøge: Du trykker på det røde mærke med en finger i 5 sekunder. Derefter kan du se et hvidt mærke, som vil forsvinde igen i løbet af få sekunder, hvis blodforsyningen i orden. Gør det ikke det, er du ved at få et tryksår. Og det betyder, at stedet skal aflastes øjeblikkeligt. Gode råd Er du kørestolsbruger, anbefaler fysioterapeuterne, at du hver eneste dag tjekker din hud på udsatte steder. Samtidig skal du følge de her gode råd: p t u: n y t n r . 6 - 2008 7
Page 1 and 2: LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK-
Page 3 and 4: 12 18 24 5 Leder Interessegrupper i
Page 5: Interessegrupper i PTU har igennem
Page 9 and 10: Poul Erik Illemann www.handicapbuss
Page 11 and 12: nok. De rygmarvsskadede og whiplash
Page 13 and 14: Nga og hendes kæreste bliver blæs
Page 15 and 16: Danmarks største bilhus for biler
Page 17 and 18: Tag med os til Afrika og få dit li
Page 19 and 20: - Livet skal leves her og nu. Det g
Page 21 and 22: Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd 11
Page 23 and 24: Transit fra 164.900 kr. ekskl. moms
Page 25 and 26: spændingen spændingen spændingen
Page 27 and 28: Her er feriehuset hvor man føler s
Page 29 and 30: - Som journalist på Handicapportal
Page 31 and 32: - et tilbud til dig som gerne vil h
Page 33 and 34: Kæ re PTU... i l l u s t r a t i o
Page 35 and 36: Bruger - Hjælper Formidlingen A/S
Page 37 and 38: BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN
Page 39 and 40: PTU ringer til dig Det er helt og a
Page 41 and 42: Rådgivning Design Prepress Tryk Bo
Page 43 and 44: Det er muligt at finde oplysning om
Page 45 and 46: Kontaktpersoner: Polio: Ruth Antosz
Page 47 and 48: ol, musikanlæg og el-scooter til u

Nyt navn - PTU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?