ﺣِﺰﺏُ ﺍﻟﺘﺤﺮﻳﺮ ﺣِﺰﺏُ ﺍﻟﺘﺤﺮﻳﺮ - Hizb ut-Tahrir

det ønsker at ophæve. Da folket ikke selv kan gøre dette, vælger det
sine repræsentanter, som tager sig af lovgivning på folkets vegne.
Ligeledes er det folket, der besidder styret og udøvelsen. Og da det
er uladsiggørligt, at folket selv påtager sig styret, vælger det regenter,
der på folkets vegne påtager sig udøvelsen af lovgivningen, som folket
har lovgivet. Dermed er folket kilden til myndighederne i det vestlige
kapitalistiske system, idet folket er herren og er dem, som lovgiver og
regerer.
Dette demokratiske system er et kufr-system, da det er nedfældet af
mennesker, og ikke består af shari’ah-love. Derfor, at styre med dette
system er, at regere med et kufr-styre, og at kalde til det er et kald til et
kufr-system. Derfor er det under ingen omstændigheder tilladt at kalde
til eller at godtage det.
Dette demokratiske system modstrider Islams love, idet muslimerne
er beordret til at styre alle deres handlinger med Shari’ahs love.
Muslimen er Allahs tjener, så han styrer sin vilje i overensstemmelse
med Allahs forbud og påbud. Ummah besidder ikke retten til at styre
sin vilje efter egen lyst, fordi suveræniteten tilhører ikke ummah, og det,
der styrer ummahs vilje er Shari’ah, indehaveren af suveræniteten.
Derfor besidder ummah ikke lovgivning, fordi Allah er lovgiveren. Og
hvis ummah når til enstemmighed om legalisering af noget, som Allah
(swt) har forbudt, som riba, monopol, zina eller at drikke khamr, så har
ummahs enstemmighed ingen værdi, fordi den modstrider Islams love,
og ifald den insisterer herpå, bliver den bekæmpet.
Allah (swt) har dog givet autoriteten, dvs. styret og udøvelsen, til
ummah, således at Han (swt) gav ummah retten til at vælge og udpege
regenten for at han påtager sig styringen og udøvelsen på ummahs
vegne. Ydermere har Allah (swt) lovgivet for ummah, vedrørende
hvorledes regenten udpeges gennem bai’a (lydighedsløftet).
Derigennem kan man forstå forskellen mellem suverænitet og
autoritet, idet suveræniteten tilhører Shari’ah og autoriteten ummah.
45