ﺣِﺰﺏُ ﺍﻟﺘﺤﺮﻳﺮ ﺣِﺰﺏُ ﺍﻟﺘﺤﺮﻳﺮ - Hizb ut-Tahrir

، ِﻩَﺮﹾﻜَﻤﹾﻟﺍَﻭ ِﻂَﺸْﻨَﻤﹾﻟﺍ ﻲِﻓ ِﺔَﻋﺎﱠﻄﻟﺍَﻭ ﹺﻊْﻤﱠﺴﻟﺍ ﻰﹶﻠَﻋ َﻢﱠﻠَﺳَﻭ ِﻪْﻴﹶﻠَﻋ ُﻪﱠﻠﻟﺍ ﻰﱠﻠَﺻ ِﻪﱠﻠﻟﺍ ﹶﻝﻮُﺳَﺭ ﺎَﻨْﻌَﻳﺎَﺑ )
ﹶﺔَﻣْﻮﹶﻟ ِﻪﱠﻠﻟﺍ ﻲِﻓ ُﻑﺎَﺨَﻧ ﹶﻻ ﺎﱠﻨﹸﻛ ﺎَﻤﹸﺜْﻴَﺣ ﱢﻖَﺤﹾﻟﺎﹺﺑ ﹶﻝﻮﹸﻘَﻧ ْﻭﹶﺃ َﻡﻮﹸﻘَﻧ
ﹾﻥﹶﺃَﻭ ُﻪﹶﻠْﻫﹶﺃ َﺮْﻣ َﻷﺍ َﻉﹺﺯﺎَﻨُﻧ ﹶﻻ ﹾﻥﹶﺃَﻭ
.( ﹴﻢِﺋﹶﻻ
“Vi gav bai’a til Allahs Sendebud (saaws) om at adlyde (i tider
med) behag og ubehag, og om at vi ikke skulle strides med
magthaverne om deres magt, og om at vi vil rejse os eller sige
sandheden hvor end vi befinder os, uden at frygte nogens
bebrejdelse i Allahs sag”. I en anden hadith står der:
.( ﺎَﻤُﻬْﻨِﻣ َﺮَﺧﻵﺍ ﺍﻮﹸﻠُﺘﹾﻗﺎﹶﻓ ﹺﻦْﻴَﺘﹶﻔﻴِﻠَﺨِﻟ َﻊﹺﻳﻮُﺑ ﺍﹶﺫﹺﺇ
“Hvis der er givet bai’a til to kaliffer, så dræb den sidste af dem”.
Disse ahadith indikerer entydigt, at metoden for udpegelsen af
khalifah’en er bai’a. Ligeledes har Sahaba indgået Ijma’ (enstemmighed)
om dette.
Derpå betragtes ethvert styre og enhver autoritet funderet på
Khilafah-systemet, hvor khalifah’en er blevet udpeget gennem bai’a, og
styrer med det, som Allah (swt) har åbenbaret, dvs. Bogen (Qur’anen)
og Sunnah, som et legitimt islamisk styre og en legitim islamisk
autoritet.
Og enhver khalifah, som bliver udpeget af muslimerne, og til hvem
de gav bai’a ud af tilfredshed, betragtes shari’ah-mæssigt som en khalifah
og dermed er det wajib at adlyde ham.
På dette grundlag er det monarkiske system ikke et islamisk system.
Islam anerkender ikke den monarkiske regeringsform, hvad enten
monarken er et symbol for staten, hvori han hersker men ikke regerer,
som det er tilfældet i Storbritannien og Spanien, eller han både hersker
og regerer, som det er tilfældet i Saudi Arabien og Jordan. Dette er
fordi, at khalifah’en ikke er et symbol, men en regent og udøver af
Allahs Shari’ah på ummahs vegne, og fordi khalifah’en ikke arver Khilafah
som monarker, men derimod bliver valgt af muslimerne og modtager
bai’a fra dem. Ydermere er arvesystemet ikke tilladt i Islam, og ligeledes
)
50