ﺣِﺰﺏُ ﺍﻟﺘﺤﺮﻳﺮ ﺣِﺰﺏُ ﺍﻟﺘﺤﺮﻳﺮ - Hizb ut-Tahrir

Denne befaling til at oprette en sammensluttede gruppe er blot en
opfordring, men der er en indikation, der henfører til at denne
opfordring er en absolut befaling. Derfor er opgaven, som dette
Qur’an-vers har fastlagt for den sammensluttede gruppe at udføre, altså
kaldet til Islam, at påbyde ma’ruf og at forbyde munkar, en pligt over
muslimerne at udføre. Førnævnte er bekræftet i mange Qur’an-vers og
ahadith (beretninger af/om Profeten), der indikerer dette. Allahs
Sendebud (saaws) siger:
ﹶﺚَﻌْﺒَﻳ ﹾﻥﹶﺃ ُﻪﱠﻠﻟﺍ ﱠﻦﹶﻜِﺷﻮُﻴﹶﻟ ْﻭﹶﺃ
،ﹺﺮﹶﻜْﻨُﻤﹾﻟﺍ
ْﻦَﻋ ﱠﻥُﻮَﻬْﻨَﺘﹶﻟَﻭ ِﻑﻭُﺮْﻌَﻤﹾﻟﺎﹺﺑ ﱠﻥُﺮُﻣﹾﺄَﺘﹶﻟ ،ِﻩِﺪَﻴﹺﺑ
ﻲِﺴﹾﻔَﻧ ﻱِﺬﱠﻟﺍَﻭ )
.( ْﻢﹸﻜﹶﻟ ُﺏﺎَﺠَﺘْﺴُﻳ ﹶﻼﹶﻓ ُﻪَﻧﻮُﻋْﺪَﺗ ﱠﻢﹸﺛ ،ُﻪْﻨِﻣ
ﺎًﺑﺎﹶﻘِﻋ ْﻢﹸﻜْﻴﹶﻠَﻋ
“Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, I skal påbyde ma’ruf og
forbyde munkar, ellers vil Allah sende en straf ned over jer fra
Ham. Og når I så indtrængende beder Ham, vil jeres bøn ikke
blive opfyldt.”
Denne udtalelse fra Profeten (saaws) udgør en indikation på, at
opfordringen (i Qur’an-verset) er en absolut befaling, samt at
befalingen heri er forpligtende.
At denne sammensluttede gruppe skal være et politisk parti, er
forstået fra den vinkel, at ovennævnte Qur’an-vers pålægger
muslimerne at oprette en gruppe fra dem selv, samt ud fra den vinkel
at Qur’an-verset har fastlagt denne gruppes opgave med at være kaldet
til Islam, og at påbyde ma’ruf og forbyde munkar.
Opgaven vedrørende det at påbyde ma’ruf og forbyde munkar
omfatter at påbyde regenterne ma’ruf og at forbyde dem munkar.
Faktisk udgør dette den vigtigste af aktiviteterne, relateret til påbuddet
af ma’ruf og forbuddet af munkar, nemlig at stille regenterne til
regnskab samt at rådgive dem. Dette er en politisk aktivitet, og endda
en af de vigtigste politiske aktiviteter, og udgør en af de politiske
partiers mest fremtrædende aktiviteter. Dermed påviser dette Qur’anvers,
at oprettelsen af politiske partier er en wajib (forpligtigelse).
9